Almindeligt privat skifte

a. Betingelserne

Litteratur:

Bet. 1270/1994 p. 186-204
Bem. p. 34-37 og 69-75.

Efter hidtil gældende ret var det en betingelse for at skifte privat, at arvingerne inden boets udlevering påtog sig at hæfte personligt for den afdødes gældsforpligtelser. Denne betingelse er afskaffet og erstattet af nogle nye kriterier, der har til formål at smidiggøre systemet uden at svække blandt andet kreditorernes retsstilling. Ved at ændre reglerne for arvingers personlige gældshæftelse tilstræbes, at flere boer, herunder navnlig relativt mindre boer, vil blive skiftet i privat regi.

1) Alle arvinger anmoder derom

Enhver arving kan ifølge § 36, 1) som efter hidtil gældende ret forlange boet behandlet ved bobestyrer (behandlet offentligt), idet gennemførelse af det private skifte forudsætter, at der vil kunne opnås enighed om alle dispositioner.

Er boet udleveret til privat skifte, kan enhver af arvingerne som hidtil, jf. SKL § 8, når som helst kræve, at boet overgår til behandling ved bobestyrer, jf. § 30, stk. 1, 1). Opstår der under det private skifte uenighed mellem arvingerne om f. eks. arvens eller aktivernes fordeling, kan de som hidtil vælge at indbringe tvisten for skifteretten som et separat enkeltspørgsmål, jf. § 89, stk. 1, 1).

Er der tvist om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller er dette i øvrigt uafklaret, kan boet ikke udleveres til privat skifte, jf. § 36, 5). Er en arving derimod kendt, men ikke til at finde, kan der beskikkes skifteværge for den pågældende, og boet kan herefter skiftes privat.

TFA 1999.240 VLK: A havde i sit testamente indsat sin brodersøn S til universalarving. Efter dødsfaldet gav S afkald, hvorefter boet blev udleveret til S's fader B til privat skifte. A's søster fik medhold i, at boet ikke burde være udleveret til privat samtykke uden hendes samtykke, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.

TFA 2000.64/2 ØLK: H havde i 1968 fået boet efter M, der ikke efterlod sig livsarvinger, udleveret efter SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. Efter H's død i 1999 begærede H's 13 udarvinger boet udleveret til privat skifte. Dette blev nægtet, da det for tiden var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret. En sådan tvist måtte afgøres af skifteretten ved dom.

TFA 2001.476 VLK (FM 2001.123/3 VLK): Afdøde havde oprettet formløse testamenter til fordel for sin samleverske. Advokat indhentede skiftefuldmagter fra de legale arvinger og begærede boet udleveret til privat skifte. De legale arvinger var ikke udtrykkeligt blevet vejledt om mulighederne for at rejse indsigelse mod afdødes formløse testamentariske dispositioner. VL tiltrådte derfor, at skifteretten i Århus havde nægtet at udlevere boet til privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 5.

FM 2003.120/1 ØLK: H, som var længstlevende i et barnløst ægteskab, var død og arven skulle deles efter AL § 7. M's bror erklærede, at H ikke efterlod sig arvinger, og anmodede om at få boet udleveret til privat skifte. H's advokat oplyste, at H over for hans hustru havde oplyst, at hun havde en bror i Kina og en søster i USA. Da arveforholdene ikke var afklarede, udleverede skifteretten i Svendborg boet til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2006.289 ØLK: M havde indsat A til at arve en ejerlejlighed, hvis værdi udgjorde over 90% af boet. Legatet kunne ikke gennemføres mod tvangsarvingernes protest. Skifteretten på Frederiksberg udleverede boet til privat skifte. A kærede og oplyste, at hun ville søge spørgsmålet om testamentets fortolkning afklaret ved dom. jf. DSL § 101, jf. § 89, stk. 1, nr. 1. Da betingelserne for privat skifte derefter ikke var opfyldt, bestemte ØL, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 5.

TFA 2009.47/1 VLK: A efterlod sig en søn og en datter D, som oplyste, at hun på et forkert grundlag havde frasagt sig »enhver ret til afdødes begravelse, arv og hvad det indebærer«, og at hun ønskede at arve sin far. På den baggrund tog skifteretten i Sønderborg D's begæring om bobestyrerbehandling af boet til følge, jf. DSL § 36, nr. 5. VL stadfæstede, da der var tvivl om det afgivne arveafkald.

TFA 2016.273 ØLK: Advokat kunne ikke personligt påkære kendelse om udlevering af bo til bobestyrerbehandling. Boet blev udleveret til behandling ved autoriseret bobestyrer, da der på grund af et ikke formgyldigt vidnetestamente forelå uafklarede arveforhold.

Advokat C havde som eneste testamentsvidne og under testamentsarvingens tilstedeværelse bevidnet testators underskrift på testamentet. Skifteretten i København udleverede boet til behandling ved autoriseret bobestyrer, da arveforholdene var uafklarede, jf. DSL § 36, nr. 5, idet testamentet efter de foreliggende oplysninger ikke opfyldte formkravene til et vidnetestamente efter AL § 64, ligesom det ikke kunne lægges til grund, at der var tale om et gyldigt nødtestamente efter AL § 65, jf. § 72. Advokat C kærede med påstand om udlevering til privat skiftet, subsidiært om udlevering til bobestyrerbehandling ved advokat C. ØL afviste kæremålet vedr. den principale påstand, da advokat C ikke havde retlig interesse i personligt at påkære skifterettens kendelse om udlevering af boet til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 1 og DSL § 105, stk. 1, jf. RPL § 393, stk. 1. Advokat C kunne derimod kære den del af kendelsen, der vedrørte spørgsmålet om, at bobestyreren skulle være autoriseret bobestyrer, hvilket advokaten ikke var. ØL stadfæstede.

TFA 2017.338 VLK (FM 2017.190 VLK): Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da der var usikkerhed om gyldigheden af et notartestamente.

A indsatte ved notartestamente i 2010 E som universalarving. A tilbagekaldte trestamentet i 2016 ved et nyt notartestamente og indsatte sin søster og svoger, S, som universalarvinger. Efter A's død anfægtede E det seneste testamente, idet E gjorde gældende, at A ikke havde været testamentshabil. S anmodede skifteretten om at få boet udleveret til privat skifte, mens E ønskede boet udleveret til bobestyrerbehandling. Skifteretten i Holstebro imødekom S' anmodning, idet det havde formodningen for sig, at A havde været testamentshabil, da testamentet var forsynet med sædvanlig notarpåtegning, hvori der ikke på nogen måde var taget forbehold for testators testamentshabilitet, ligesom E's opfattelse om habiliteten ikke var underbygget. E kærede afgørelsen, ligesom hun anlagde sag ved skifteretten, hvor hun anfægtede testamentet. VL fandt, at der forelå en sådan usikkerhed om, hvem der var arving i boet, at boet skulle udleveres til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 5.

TFA 2022.88 VLK (FM 2021.105 VLK): Bo kunne udleveres til privat skifte, da der ikke var en sådan usikkerhed om arveforholdene, at der var grundlag for at udlevere boet til bobestyrerbehandling. En testamentsindsatsarving var død, og arvingens to livsarvinger skulle ikke inddrages i boets behandling.

A havde i sit testamente indsat B som testamentsarving. B var afgået ved døden, og efterlod sig to livsarvinger, D og E. De øvrige arvinger indgav anmodning om privat skifte og anførte, at de ikke ønskede at involvere B's to livsarvinger i boets behandling. Livsarvingerne boede i USA, og skifteretten havde ikke livsarvingernes kontaktoplysninger. Skifteretten i Aarhus fandt, at det ikke kunne udelukkes, at B's livsarvinger var arvinger i boet, da de ikke var blevet hørt, og besluttede at udlevere boet til behandling ved bobestyrer. De øvrige arvinger kærede afgørelsen. VL anførte, at udgangspunktet er, at en testamentsindsats livsarvinger ikke indtræder i en ledig arvelod, hvis den testamentsindsatte er afgået ved døden, medmindre andet er anført i testamentet. Herefter og efter ordlyden af testamentet, sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger, var der ikke en sådan usikkerhed om arveforholdene, at der havde været grundlag for at udlevere boet til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 5. Sagen blev herefter hjemvist til skifteretten. VL bemærkede i øvrigt, at D og E under kæresagens behandling havde erklæret, at de ikke var arveberettigede i boet.

Er en arving umyndig, dvs. mindreårig eller frataget handleevnen efter VML § 6, fremsættes anmodningen om privat skifte af dennes værge, jf. § 25, stk. 2. Er der for arvingen beskikket en værge efter VML § 5, kan anmodningen underskrives af enten arvingen eller værgen. Er arvingen under samværgemål, jf. VML § 7, kan anmodningen underskrives enten af arvingen alene eller af arvingen sammen med samværgen, jf. VML § 7, stk. 3, medens samværgen ikke kan underskrive alene. Er arvingen under konkurs, skal anmodningen tiltrædes af konkursboet, jf. KL § 35, som er ændret pr. 01.01.1997.

Der gælder ikke længere særlige regler om privatskiftede boer med umyndige arvinger, jf. SKL § 75. Se herom:
Bruun Nielsen i UfR 1972 B.210 ff.
Viggo Bækgaard i FM 1985.165-166: Kan et insolvent bo udleveres efter skiftelovens § 75?

En legatar hverken kan eller skal deltage i anmodningen om udlevering til privat skifte, medmindre skifteretten har tillagt legataren stilling som arving, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt.

2) Boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld. og der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent,

Det er som noget nyt en betingelse for privat skifte, at boet må antages at være solvent, dvs. sufficient. Et bo skal ifølge bem. p. 94 anses for at være solvent, såfremt dets aktiver, dvs. realisationsværdien af aktiverne med tillæg af boets indtægter, er tilstrækkelige til at dække boets passiver, dvs. afdødes gæld, der kan kræves dækket i boet, herunder skattekrav, med tillæg af boets udgifter, dvs. massekrav, skattekrav for mellemperioden og for boperioden.

TFA 2007.93/2 ØLK: H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

Ifølge bem. p. 70 kan antageliggørelsen af boets solvens i de fleste boer ske på enkel måde, i mange tilfælde ved fremlæggelse af en kopi af den afdødes sidste selvangivelse. Ved bedømmelsen af solvensen må der bortses fra aktiver, der er så usikre, at de ikke kan værdiansættes. Tvivlsomme eller bestridte fordringer mod boet må medregnes, medmindre det fremgår af omstændighederne, at fordringen ikke eller kun delvist kan ventes at blive anerkendt.

Den endelige beslutning om boets berigtigelsesform kan afvente gennemførelsen af et præklusivt proklama, jf. § 81, stk. 1, således at boets solvens kan bedømmes så sikkert som muligt, inden arvingerne tager stilling til, om de ønsker at skifte privat.

Det er fra d. 01.07.2014 en betingelse, at der ikke er konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent. Skifteretten skal ifølge bemærkningerne vurdere, om der er omstændigheder, der gør, at der er konkret risiko for, at boet under behandlingen vil blive insolvent. Skifterettens vurdering skal foretages ud fra det traditionelle solvensbegreb, således at der også skal foretages en vurdering af likviditeten i boet.

Omstændigheder, som vil kunne indebære en konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent, vil f.eks. være stærkt behæftede faste ejendomme eller andelsboliger. Bestemmelsen vil således bl.a. kunne anvendes i forhold til boer, hvor det væsentligste aktiv er en fast ejendom, og hvor arvingerne har en forventning om en salgspris og dermed et provenu for boet, der ikke svarer til den værdi, en ejendom som den foreliggende kan sælges til i det pågældende område, og hvor de løbende udgifter til den faste ejendom vurderes at kunne føre til, at boets likviditet udtømmes, mens ejendommen forsøges solgt.

UfR 2015.254 VLK (TFA 2015.87/1 VLK): A døde d. 17.05.2014. A's datter D anmodede d. 29.07.2014 om, at boet blev udleveret til privat skifte. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere boet til privat skifte under henvisning til det skærpede solvenskrav i DSL § 25, stk. 1, nr. 2. D kærede kendelsen med påstand om, at boet blev udleveret til privat skifte. VL tiltrådte, at spørgsmålet om udlevering til privat skifte skulle bedømmes efter den nugældende formulering af DSL § 25, stk. 1, nr. 2, som affattet ved lov nr. 737 af 25.06.2014, der trådte i kraft d. 01.07.2014, idet anmodningen om privat skifte var modtaget i skifteretten d. 29.07.2014. Boets væsentligste aktiv var en fast ejendom med en offentlig ejendomsværdi på 930.000 kr. Der var gæld med pant i ejendommen med 611.156 kr., og ejendommen var udbudt til salg for 1.075.000 kr. Det var endvidere oplyst, at boets likvide beholdning var på ca. 15.000 kr., når udgifterne til begravelse var betalt, og at D afholdt de løbende udgifter vedrørende ejendommen. Efter de foreliggende oplysninger om ejendommen sammenholdt med oplysningerne om boets likviditet var der på nuværende tidspunkt ikke en sådan konkret risiko for, at boet ville blive insolvent under behandlingen, at boet ikke ville kunne udleveres til privat skifte. VL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i skifteretten.

UfR 2016.1049 ØLK (TFA 2016.114/2 ØLK): A døde d. 15.09.2015. Skifteretten i Glostrup besluttede d. 12.10.2015 efter telefonmøde med en af arvingerne, B, sammenholdt med de økonomiske oplysninger pr. dødsdagen at udlevere boet til bobestyrerbehandling. Det fremgik af sagen, at skifteretten havde opgjort boets nettoværdi til -13.095 kr. (aktiver 1.046.905 kr. fratrukket passiver med 1.060.000 kr.), idet boets ejerlejlighed var ansat til den offentlige ejendomsvurdering på 940.000 kr. B kærede afgørelsen til ØL, idet B og B's medarvinger ønskede boet udleveret til privat skifte. ØL fandt på baggrund af de specielle bemærkninger til DSL § 25, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslag nr. L 120/1995, at skifteretten burde have indhentet yderligere oplysninger fra arvingerne, herunder vedrørende bl.a. spørgsmålet om eventuel udarbejdelse af åbningsstatus. På denne baggrund, og idet der nu af B var indhentet vurdering af ejendommen fra en ejendomsmægler, som viste en værdi på 1.200.000 kr., hjemviste ØL sagen til fornyet behandling i skifteretten.

Det er ifølge bem. p. 70 forudsat, at berigtigelse til privat skifte fremover almindeligvis ikke finder sted senere end 6 måneder efter dødsfaldet.

TFA 1998.312/1 ØLK: A var død d. 29.04.1997. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling d. 25.02.1998. Begæring om udlevering til privat skifte, jf. DSL § 65, blev ikke taget til følge, da proklamafristen ikke var udløbet, og det ikke med sikkerhed kunne fastslås, om boet var solvent, og da en udlevering mere end 1 år efter dødsdagen ville kollidere med DSL § 31, stk. 1.

TFA 2015.8 VLK: A døde i juli 2011, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. Ifølge et notat dikteret af A dagen før dødsfaldet skulle B arve. En tvist mellem de legale arvinger og B faldt ved en ankedom i april 2014 ud til, at notatet skulle anses som et nødtestamente. På vegne af arvingen B anmodede dennes advokat herefter om udlevering af dødsboet til privat skifte. Anmodningen blev ikke taget til følge, da 1-års fristen i DSL § 31, stk. 1 var overskredet, da retssagen ikke medførte suspension af fristen for indlevering af boopgørelse, og da der ikke var hjemmel til at meddele yderligere frist udover den i lovens § 32 anførte. I øvrigt ville 15-måneders fristen regnet fra dødsdagen allerede være udløbet ved en udlevering til privat skifte, hvorfor der straks ville skulle træffes afgørelse om boets overgang til bobestyrerbehandling efter DSL § 30, stk. 1, nr. 3, og A måtte ikke handle som bobestyrer, jf. DSL § 115, stk. 1.

Må det antages, at boet er insolvent, eller er der usikkerhed om, hvorvidt dette er tilfældet, bør boet ikke udleveres til privat skifte, medmindre arvingerne stiller fuld og betryggende sikkerhed for betaling af boets mulige negative saldo.

3) Mindst én af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder

Efter de hidtil gældende regler skulle samtlige arvinger være myndige, til stede og ikke under konkurs.

Som følge af umyndige arvinger er ca. 600 boer årligt hidtil blevet behandlet efter SKL § 75 om halvprivat skifte, også kaldet ekstraderede boer. Disse boer kan fra d. 01.01.1997 skiftes privat.

Reglerne om værger findes fra d. 01.01.1997 i lov nr. 388 af 14.06.1995 (VML). Udtrykket repræsenteret ved værge omfatter personer, der har fået beskikket en værge efter VML § 5, uanset om dette er begrænset til kun at angå økonomiske anliggende eller personlige forhold, og uanset om der er sket handleevnefratagelse efter VML § 6, samt personer under samværgemål, jf. VML § 7. Udtrykket må også omfatte personer, der har fået beskikket værge efter VML § 49 som følge af, at de på grund af fravær er midlertidigt forhindret i at varetage deres anliggender. Reglerne om skifteværger findes i DSL §§ 15-17.

Er alle boets arvinger insolvente eller repræsenteret ved værge eller skifteværge pga. umyndighed, inhabilitet, fravær, passivitet m.v., kan ingen af arvingerne efter boets deling komme til at hæfte fuldt ud for ubetalte gældsposter, jf. § 27, stk. 2. Hensynet til afdødes kreditorer, der ellers kunne risikere at måtte indkræve ikke betalte gældsposter anpartsvis hos samtlige arvinger, og derfor ville lide tab, såfremt blot en arving ikke var betalingsdygtig, nødvendiggør, at sådanne boer behandles ved bobestyrer.

TFA 2007.93/2 ØLK: H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

TFA 2020.204 ØLK: Statskassen pålagt at betale at afholde merudgiften til salær til bobestyrer i tilfælde, hvor boet ikke burde have været udleveret til bobestyrerbehandling.

ØL fastslog, at skifteretten i Odense havde handlet ansvarspådragende ved at udlevere et bo til bobestyrerbehandling i strid med DSL § 36 , idet skifteretten burde have påset, om en enearving, hvorom der ikke forelå oplysninger om værgemål, ønskede boet udleveret til privat skifte, inden boet blev udleveret til en bobestyrer. Enearvingen var handicappet og boede på et bosted. Efter en samlet skønsmæssig vurdering fandt ØL, at statskassen skulle afholde en udgift på 15.000 kr. til salær, der svarede til differencen mellem en af en advokat tilbudt pris for privat skifte, 15.000 kr.,  og det salær, der var fastsat til bobestyreren (30.000 kr.). Den resterende del af bobestyrers salær var en omkostning i boet. Skifteretten i Odense havde bestemt, at hele salæret skulle være en omkostning i boet.

Tilstedeværelsen af solvens (likviditet) hos mindst én af de arvinger, der kan optræde under boets behandling uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge, vil efter omstændighederne kunne godtgøres ved, at den pågældende person afgiver en erklæring under strafansvar om at være solvent. Det er således normalt ikke nødvendigt at dokumentere eller sandsynliggøre solvensen. Insolvens må ifølge bem. p. 71 altid antages at foreligge, såfremt der i tiden forud for berigtigelsen er afgivet insolvenserklæring for fogedretten, eller arvingen er under konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. Erklæringen må derfor omfatte disse forhold. Det nærmere indhold af den erklæring, der skal afgives for at få boet udleveret, fastsættes af justitsministeren i medfør af § 112.

I blanketterne til erklæring om solvens (SK8) skal een af arvingerne under strafansvar (efter STRFL § 163) erklære,

at jeg ikke er under konkurs, gældssanering eller tvangsakkord,

at jeg ikke inden for det seneste år har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten, og

at jeg er i stand til at opfylde mine forpligtelser efterhånden som de forfalder

4) Afdøde må ikke ved testamente have udelukket privat skifte, jf. § 36, nr. 4.

Bestemmelsen svarer til SKL § 6 og gælder, hvis testator har indsat en bobestyrer (eller en eksekutor, jf. § 118).

TFA 1999.383 ØLK (FM 1999.116/3 ØLK): E, der var død d. 25.12.1998, havde i notartestamente af 05.11.1996 bestemt, at advokat T skulle behandle boet som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for, at advokat T behandlede boet som privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. E's to arvinger begærede boet behandlet som privat skifte gennem en anden advokat. Skifteretten i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat E. ØL fandt, at advokat T efter testamentets udformning ikke kunne hindre udlevering af boet til privat skifte, og at advokat T ikke kunne foreskrive, at han behandlede det private bo. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af begæringen om privat skifte.

5) Afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, må ikke tale imod privat skifte.

Censurbeføjelsen i DSL § 25, stk. 1, nr. 5 er ifølge bem. p. 71 tiltænkt anvendelse i situationer, hvor der er holdepunkter for at antage, at udleveringen vil kunne medføre en nærliggende risiko for, at boets legatarer eller kreditorer ikke vil blive dækket, at arvingerne ikke vil dele arven på korrekt måde, at arvingerne ikke vil opfylde deres forpligtelser til at foretage påbudte indberetninger til skattemyndighederne eller ikke vil indbetale dødsboskat eller boafgifter. Bestemmelsen kan også tænkes anvendt, når boet har en meget stor balance og en lille egenkapital sammenholdt med arvingernes solvens, eller når der er tale om en udenlandsk enearving.

TFA 2001.361/2 ØLK (FM 2001.76/2 ØLK): M var død i 1976, og H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som havde samtykket heri, efter at H havde oprettet testamente til fordel for dem. Det var uigenkaldeligt, så længe hun sad i uskiftet bo, og omstødtes ved tidligere skifte end ved død. H begærede det uskiftede bo skiftet, og boet blev d. 20.12.2000 udleveret til bobestyrerbehandling. H oprettede d. 21.12.2000 notartestamente, hvor hun indsatte sin samlever S som sin universalarving. H døde d. 15.01.2001, og boet blev udleveret til samleveren til privat skifte. ØL fandt, at der var en vis usikkerhed om arveforholdene. Når hertil kom, at de to boer burde skiftes på samme måde, fandtes afgørende hensyn at have talt imod, at boet efter H var udleveret til privat skifte i medfør af DSL § 25. Derfor omgjordes skifteretten i Rønnes beslutning, jf. DSL § 103, og boet overgik til bobestyrerbehandling, jf. tillige DSL § 36 5).

TFA 2003.149/2 VLK (FM 2003.89/4 VLK): I boet efter M og H var der tvivl om gyldigheden af sønnen S's arveafkald fra 1994 til fordel for hans børn. Rækkevidden af afdødes vidnetestamente fra 1999 forekom ikke helt klar, og det forekom tvivlsomt, i hvilket omfang den faste ejendom skulle inddrages i boet, når hensås til S's køberet og lejeret. Hertil kom, at to af arvingerne var bosat i England, at et anmeldt krav var bestridt, og at en kommune havde gjort udlæg i S's arv for 53.000 kr. S optrådte som fuldmagtshaver og kontaktperson. Skifteretten i Århus fandt, at afgørende hensyn talte mod udlevering af boet til privat skifte, jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 5, og boet udleveredes til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, 1, nr. 5. VL stadfæstede.

TFA 2003.342 VLK (FM 2003.190 VLK/1): Afdødes eneste arving var en datter D, som var født uden for ægteskab i 1954, og hvor afdøde havde anerkendt faderskabet over for politimesteren. Afdødes søster protesterede mod, at boet blev udleveret til D til privat skifte, idet hun gjorde gældende, at D ikke var afdødes datter. Skifteretten i Hjørring fandt det ubetænkeligt at udlevere boet til privat skifte forinden der var taget stilling til, hvorvidt faderskabssagen skulle genoptages. VL fandt ikke, at der var en sådan usikkerhed om arveforholdene, at boet skulle have været udleveret til behandling ved bobestyrer i medfør af DSL § 36, nr. 5. Da der i øvrigt ikke var afgørende hensyn, der talte imod udlevering af boet til privat skifte i medfør af DSL § 25, stk. 1, nr. 5, tiltrådte det, at boet var udleveret til privat skifte.

TFA 2007.93/2 ØLK: H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

TFA 2012.240 VLK (FM 2012.314 VLK): D var død d. 06.06.2011. D's formue var faldet med ca. 2,3 mio. kr. siden 2007. Skifteretten i Viborg udleverede i okt. 2011 boet til bobestyrerbehandling, da der var en sådan usikkerhed om aktiver og passiver, at det ikke var muligt inden rimelig tid at tage stilling til, om boet kunne udleveres til privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 7. VL udtalte, at A, der var enearving, havde krav på udlevering af dødsboet til privat skifte, medmindre afgørende hensyn talte imod, jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 5. Som følge af undersøgelser vedrørende de afgiftsmæssige forhold samt af, om udlevering kunne ske til forenklet privat skifte, blev dødsboet imidlertid ikke udleveret til privat skifte inden rimelig tid. Disse forhold, der ikke kunne tilregnes enearvingen A alene, udelukkede ikke i sig selv udlevering til privat skifte, og SKATs eventuelle fiskale interesser ville kunne varetages via DSL § 30. SKAT havde i øvrigt heller ikke anmodet om bobestyrerbehandling. Herefter og da fristerne i DSL §§ 31 og 32 fortsat ville kunne overholdes, burde boet udleveres til privat skifte, såfremt A anmodede herom. Sagen blev herefter hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.

Har boets kreditorer eller legatarer tilkendegivet, at de ikke har tillid til, at boet skiftes privat, må en kritisk gennemgang af betingelserne for udlevering til privat skifte foretages. Bestemmelsen fremhæver særligt manglende betalingsevne hos arvingerne. Efter omstændighederne bør der dog gives arvingerne adgang til at sikre opfyldelse af legater eller betaling af gæld ved sikkerhedsstillelse eller ved fastfrysning af boaktiver, før et bos udlevering til privat skifte afslås.

TFA 1998.396 VLK (FM 1999.7/2 VLK): M var død d. 15.07.1997 og boet blev udleveret til M's broder til privat skifte. M's samlever gennem 40 år (S) anmodede om, at skifteretten omgjorde beslutningen, jf. DSL § 103, nr. 5, og udleverede boet til skifte ved bobestyrer, idet hun gjorde gældende, at hun var arving i henhold til et mundtligt testamente, subsidiært at hun havde et betydeligt kompensationskrav mod afdøde. Skifteretten tog begæringen til følge. VL fandt, at der ikke var en nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling ville udsætte kreditorerne for ikke at få deres tilgodehavender. Uanset om S var kreditor eller ej, fandtes DSL § 30, stk. 1, nr. 2, derfor ikke at være opfyldt. Forinden afgørelse om anvendelse af DSL § 30, stk. 1, nr. 1 skulle det afklares, hvorvidt S var arving i boet. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten.

FM 2017.168 VLK: Landsretten ophævede skifterettens beslutning om at udlevere bo til bobestyrerbehandling.

Et dødsbo var udleveret til privat skifte til tre livsarvinger. En bank anmodede skifteretten om at tage dødsboet under bobestyrerbehandling under henvisning til, at der var foretaget uberettigede hævninger på afdødes konto. Skifteretten konstaterede, at boet var udleveret til privat skifte på baggrund af skiftefuldmagter udstedt til boets kontaktperson, overfor hvem, der efter oplysning fra anklagemyndigheden, ville blive rejst tiltale. Det blev på denne baggrund besluttet at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, idet skifteretten lagde til grund, at der var nærliggende risiko for, at fortsat privat skifte kunne pådrage kreditorerne tab. De tre arvinger kærede afgørelsen med påstand om boets udlevering til fortsat privat skifte. De gjorde blandt andet gældende, at banken ikke var kreditor i boet og derfor ikke havde adgang til at anmode om bobestyrerbehandling i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 2. Skifteretten anførte i fremsendelsesbrevet, at boet måtte antages at være solvent, men at det ikke kunne udelukkes, at kreditorer, og herunder SKAT for så vidt angår eventuel bo- og gaveafgift, ville kunne lide tab ved fortsat privat skifte. VL konstaterede, at banken ikke var kreditor i boet, og at betingelserne for at anvende DSL § 30, stk. 1, nr. 2 derfor ikke var opfyldt. Herefter, og idet der ikke i øvrigt var grundlag for at anse bobestyrerbehandling for påkrævet, ophævede VL skifterettens beslutning om at udlevere boet til bobestyrerbehandling.

Skifterettens nægtelse af at udlevere et bo til privat skifte efter § 25, stk. 1, kan være definitiv eller foreløbig, idet det i sidste fald angives, hvilke krav der må opfyldes, for at udlevering vil kunne ske. Der kan i så fald fastsættes en tidsfrist, jf. § 36, nr. 7. Skifteretten kan ifølge bem. p. 71 med hjemmel i § 25, stk. 1, nr. 5, tillige betinge et bos udlevering til privat skifte af, at arvingerne antager en advokat eller anden sagkyndig til at bistå med boets behandling. Fastsættelse af et sådant vilkår vil f. eks. kunne være aktuelt i tilfælde, hvor båndlæggelse eller rente- eller brugsnydelsesrettigheder skal effektueres i forbindelse med boets behandling.

TFA 1999.424 ØLK: Bo var d. 18.11.1998 udleveret til uskiftet bo. Det viste sig efterfølgende, at ægtefællerne i 1997 havde oprettet ægtepagt med fuldstændigt særeje for bl. a. 3 ejendomme og en bil tilhørende afdøde. Den efterlevende ægtefælle og afdødes særbarn ønskede nu at få boet udlagt til privat skifte. Under hensyn til de tinglysningsmæssige problemer med en ejerlejlighed og da boopgørelse skulle indsendes senest d. 31.12.1999, besluttede skifteretten at boet skulle behandles ved bobestyrer. ØL stadfæstede.

Afgørelse om boets udlevering eller om nægtelse af boets udlevering skal, hvor der foreligger en tvist, træffes ved kendelse, jf. § 102, stk. 1, og være begrundet. Såvel kendelser som beslutninger kan påkæres til landsretten af enhver, som har retlig interesse deri, jf. § 105, stk. 1.

6) Arvinger i udlandet

Boet må ikke udleveres til privat skifte, hvis arvinger, der ikke har hjemting her i landet, ikke enten har stillet bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller har ladet sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet, jf. BAL § 21, som er blevet lempet ved lov nr. 1222 af 27.12.1996. Se herom Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen i FM 1997.9-10.

Sikkerhedsstillelsen skal som hidtil stilles for samtlige boafgifter og ikke blot for en forholdsmæssige andel. Sikkerhedsstillelsen kan nu undlades, hvis den udenlandske arving lader sig repræsentere ved en arving, der har hjemting her i landet. Hverken efter ordlyden eller bem. p. 14 kræves det, at denne arving opfylder betingelserne efter DSL § 25, stk. 1, 3). Det må dog formentlig være en forudsætning, at arvingen er myndig, tilstede, ikke repræsenteret ved en skifteværge og ikke er under konkurs. Det kan derimod næppe forlanges, at arvingen med hjemting i Danmark dokumenter sin solvens.

Hvis arvingen med hjemting i udlandet senere tilbagekalder repræsentationsfuldmagten, kan skifteretten næppe kræve sikkerhedsstillelse for boafgifterne på dette tidspunkt.

TfS 1996.232 SKD: Skatteministeriet udtalte, at skønnet over afgiftskravet kan foretages mere summarisk i de boer, hvor der er myndige og klart solvente herboende arvinger. Skønnes det at være usikkert, om arvebeholdningen vil overstige 180.000 kr., og er der i boet kun arvinger omfattes af boafgiften, hvoraf een er herboende, myndig og klart solvent, kan sikkerhedsstillelse undlades.

TFA 2007.141 ØLK: Begge arvinger var bosat i udlandet og skifteretten i Nykøbing Sjælland fastsatte d. 21.07.2006 en frist til d. 03.08.2006 for betaling af en sikkerhed på 20.000 kr. som betingelse for udlevering dødsboet til privat skifte, jf. BAL § 21. Sikkerhedsstillelsen indgik på skifterettens konto d. 03.08.2006 efter kontortids ophør. Skifteretten omgjorde ikke beslutningen om bobestyrerbehandling. ØL fandt henset til fristens længde og omstændighederne i øvrigt ikke, at den korte fristoverskridelse burde føre til, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte, jf. i øvrigt princippet i DSL § 65. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på udlevering til privat skifte.

7) Kontaktperson

Arvingerne skal ifølge § 25, stk. 6 angive en kontaktperson, til hvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted. Det er i bem. p. 72 forudsat, at skifteretten kan forlange, at den pågældende opfylder betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 3. Ifølge § 99, stk. 2 kan forkyndelse over for boet og arvingerne som noget nyt ske til den pågældende.

De tilsvarende regler i KSL § 20 D, stk. 2 og BAL § 11, stk. 2 er nu blevet ophævet, således at det altid er samme person, der optræder på boets vegne i de forskellige relationer.

b. Proklama

Proklama er blevet obligatorisk i privatskiftede boer, jf. § 81, stk. 2. Ifølge § 25, stk. 4 skal arvingerne senest i forbindelse med boets udlevering til privat skifte indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama i kap. 20 (§§ 81-83). Skifteretten kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende indsendes gennem skifteretten.

Proklama kan med skifterettens tilladelse udstedes inden boets berigtigelse. Tilladelse hertil bør ifølge bem. p. 101 kun gives, såfremt det må antages, at proklamaudstedelsen vil kunne få betydning for, hvorledes boet skal berigtiges. Er det klart, at boet skal berigtiges til boudlæg eller til bobestyrerbehandling, må skifteretten normalt afslå en anmodning om proklamaudstedelse før berigtigelsen. Nærer arvingerne derimod begrundet tvivl om, hvilken gæld der findes, og har dette betydning for overvejelserne om berigtigelsesmåden, bør proklamaudstedelse tillades, såfremt de pågældende kan forventes at ville begære boet udleveret til privat skifte, hvis der ingen overraskende og større gældsposter bliver anmeldt.

c. Åbningsstatus

Arvingerne skal ifølge § 25, stk. 5 senest  6 måneder efter dødsdagen, dog mindst 2 måneder efter boets udlevering, jf. DSL § 25, stk. 3

Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011, kan kreditorer og legatarer med en retlig interesse deri forlange at blive gjort bekendt med indholdet af åbningsstatus, men de har ikke krav på at få den tilsendt uden at anmode herom, jf. DSL § 25, stk. 5, 4. pkt..

Arvingernes krav om afsluttende ansættelse af afdødes skat i mellemperioden skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets udlevering først er sket senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet fremsættes senest 2 måneder efter boet udlevering. Kravet skal være ledsaget af en selvangivelse for afdøde for mellemperioden, jf. DBL § 13, stk. 2.

FM 2003.51/1: Skifteretten har fra d. 01.07.2003 i privatskiftede boer indberetningspligt til skattemyndighederne om identiteten på arvingerne, jf. § 8 i bekg. nr. 1176 af 17.12.2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

d. Rådigheden over boet

Efter boets udlevering råder arvingerne i forening over boets aktiver og træffer bestemmelse i boets anliggender, jf. § 26, stk. 1. Reglen svarer til gældende ret. Der kan som hidtil disponeres i henhold til fuldmagter.

Enhver, der har krav mod boet, kan fra udleveringen sagsøge dette ved skifteretten, jf. § 89, stk. 1, 2), og søge fyldestgørelse i boets aktiver, hvis disse ikke er delt mellem arvingerne, jf. § 26, stk. 2. Sagsøges et privatskiftet dødsbo, og ønskes der tillige dom over boets arvinger, kan disse indstævnes for skifteretten, jf. § 89, stk. 2. Baggrunden herfor er ifølge bem. p. 108, at en dom over afdøde eller over boet ikke uden en ny prøvelse vil kunne fuldbyrdes mod arvingerne.

Ifølge § 26, stk. 4 kan enhver arving forlange, at boets aktiver, bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter, ikke må deles, før boets gæld er betalt eller behørigt sikret. Reglen minder om det såkaldte beneficium separationis creditorum, men med den væsentlige forskel, at retten til at kræve, at aktiverne ikke deles, før gælden er betalt, tilkommer arvingerne og ikke som i romerretten kreditorerne.

e. Hæftelsen

1) Personligt og solidarisk, jfr DSL § 27, stk. 2

2) Begrænset pro rata, jf. DSL § 27, stk. 2

3) Udbakning, jf. DSL § 29

4) Eksempler på hæftelsesreglerne

5) Andre hæftelsesregler

1) Personligt og solidarisk, jf. DSL § 27, stk. 2

Ifølge § 27, stk. 1 hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden, herunder legatarers krav, jf. § 28, såfremt de helt eller delvis har delt boets aktiver, bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter, eller anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld, uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket i boet.

Bestemmelsen må føre til, at boets myndige arvinger, der ikke er omfattet af § 27, stk. 2, drager omsorg for at få boets gæld betalt eller behørigt sikret, inden aktiverne deles.

Ved bedømmelsen af, hvornår boet skal anses for delt, bliver det afgørende, hvornår arvingerne, der kun i fællesskab har legitimation til at råde over boets aktiver, aftaler at overføre legitimationen til at råde over aktiverne til den enkelte arving. For ejerregistrerede aktiver som fast ejendom, indeståender på konti og registrerede værdipapirer, der værdimæssigt udgør langt den betydeligste del af aktiverne i dødsboer, vil dette normalt falde sammen med, at ejerregistreringen - let konstaterbart ændres fra at lyde på boet til at lyde på den enkelte arving. Dansk rets almindelige bevisbyrderegler og regler om kreditorekstinktion vil - som hidtil, jf. SKL § 53 - finde anvendelse. For aktiver, der ikke er undergivet nogen ejerregistrering, f. eks. unoterede aktier, bliver det principielt afgørende, hvornår arvingerne lader rådigheden overgå til den enkelte alene.

Også en delvis deling af boet, herunder en a conto udlodning samt udlodning af legater, vil kunne være afgørende, således at adgangen til individualforfølgning for boets kreditorer ophører for så vidt angår de delte aktiver.

I boer, der udleveres til en enearving, anses "delingen" ifølge bem. p. 72 for at være indtrådt ved udleveringen, idet arvingen fra dette tidspunkt har legitimation til alene at råde over aktiverne. Den privatskiftende enearving hæfter således altid personligt for afdødes gæld, men kan frigøre sig for denne hæftelse via § 29.

Hæftelsen udløses ikke som følge af arvingernes fordeling af sædvanlige indboeffekter og effekter af personlig karakter, herunder beklædningsgenstande og linned m.v. Ifølge bem. p. 73 er det i praksis almindeligt, at afdødes pårørende i fællesskab straks efter dødsfaldet ryddeliggør afdødes lejlighed eller bolig på pleje- eller alderdomshjem og i forbindelse hermed endeligt fordeler de derværende effekter mellem sig. Denne praksis findes bl.a. af hensyn til at fremme mulighederne for genudnyttelse af den ledigblevne lejlighed eller institutionsplads at være hensigtsmæssig, og den nye ansvarsregel tilsigter ikke at lægge hindringer i vejen for en videreførelse af praksis på dette område.

2) Begrænset pro rata, jf. DSL § 27, stk. 2

Ifølge § 27 stk. 2 hæfter arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, dog alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger. Se taleksempel i bet. 1270/1994 p. 200 og nedenfor under pkt. 4

Der er i disse tilfælde tale om en begrænset pro-rata hæftelse. Medens pro-rata hæftelsen efter ordlyden i SKL § 53 var gældende i det forhold, hvori arvingerne var berettigede til at tage arv, skal der ved beregningen af hæftelsesbrøken i § 27, stk. 2 også tages hensyn til boslodskrav. Se nærmere herom Nørgaard i Arveret p. 376-379.

Måtte boets fuldt-ud hæftende arvinger efter en deling af et solvent bo på irregulær måde have anvendt boets midler til andre formål end dækning af boets gæld, kan de udækkede kreditorer ifølge bet. 1270/1994 p. 200 og bem. p. 73 højre spalte holde sig pro-ratarisk til de arvinger, der er omfattet af § 27, stk. 2, hvorefter disse kan komme til at hæfte for mere, end de efter det indbyrdes forhold skulle have båret. De vil imidlertid i så fald dels kunne holde sig til de arvinger, der efter § 27, stk. 1, hæfter fuldt ud, dels efter omstændighederne kunne gøre et erstatningskrav gældende mod deres værge eller skifteværge, der har tilladt, at boet blev delt, før al gæld var betalt.

Eksempel: Boet skal deles lige mellem arvingerne A og B, som er myndige, og C, som netop er fyldt 7 år. Aktiverne udgør 900.000 kr. og passiverne udgør 600.000 kr. A og B udarbejder boopgørelse og udbetaler 100.000 kr. til C. De resterende 800.000 kr. deles mellem A og B, som undlader at betale afdødes gæld. C hæfter nu for 1/3 af den ubetalte gæld eller 200.000 kr., dog begrænset til de modtagne 100.000 kr. C kan herefter gøre regres mod A og B for 100.000 kr. eller rejse erstatningskrav mod sin værge eller skifteværge for sit tab på 100.000 kr.

Det er forholdene ved boets udlevering, der er afgørende for, hvilken hæftelse, der skal gælde for en arving, der undervejs i bobehandlingsperioden overgår fra at være omfattet af stk. 1 til at være omfattet af stk. 2, eller overgår fra stk. 2 til stk. 1, som det f. eks. vil være tilfældet med en mindreårig, der i bobehandlingsperioden fylder 18 år.

Det må efter lovens ordlyd kræves, at arvingen ved boets udlevering rent faktisk var repræsenteret ved en skifteværge. Den omstændighed, at arvingen burde have fået en skifteværge beskikket - f. eks. på grund af fremskreden senilitet, kan ikke bringe arvingen ind under den begrænsede pro-rata hæftelse.

Giver en arving under et privat skifte personligt afkald på arven til fordel for sine livsarvinger, er der herefter andre arvinger i boet end de arvinger, til hvem boet i sin tid er blevet udleveret. Disse nye arvinger skal eventuelt have beskikket en skifteværge. Er de nye arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge eller under konkurs, kan de nye arvinger tilsyneladende ikke påberåbe sig den begrænsede pro-rata-hæftelse efter DSL § 27, stk. 2, idet denne bestemmelse kun gælder arvinger, der ved boets udlevering var repræsenteret ved værge eller skifteværge eller var under konkurs. Retsstillingen for de nye arvinger under det privat skifte er ikke omtalt i bem. til DSL. Det forekommer mest rimeligt at antage, at de nye arvinger positivt skal tiltræde, at boet fortsat skal være udleveret til privat skifte. I modsat fald må boet tages under bobestyrerbehandling.

3) Udbakning, jf. DSL § 29

Arvingerne kan i medfør af § 29 frigøre sig for den personlige solidariske hæftelse i § 27, stk. 1. Viser det sig, at boet er insolvent, hæfter en arving, uanset reglerne i § 27, ikke for den afdødes forpligtelser, såfremt boet i medfør af § 30 overgår til behandling ved bobestyrer, og arvingen opfylder sine forpligtelser efter § 104 (tilbageleverer det modtagne/fralægger sig berigelsen, jf. nedenfor side ). Frigørelsen for hæftelse angår ifølge bet. 1270/1994 p. 201 ikke massekrav.

Hver arving hæfter dog med den begrænsning, der følger af § 27, stk. 2, for det samlede krav, boet har mod arvingerne efter § 104. § 29, 2. pkt. var ikke foreslået af Skiftelovsudvalget, men er blevet foreslået af Justitsministeriet, som ikke fandt det rimeligt, at der var personlig, solidarisk hæftelse efter § 27, stk. 1, hvis boet er solvent, men alene en begrænset hæftelse, hvis boet viste sig at være insolvent. Den tilfældighed, at boet var insolvent, ville derved få afgørende indflydelse på kreditorernes dækningsmuligheder, jf. bem. p. 37 og det der anførte eksempel.

Arvingerne hæfter nu personligt, solidarisk, jf. dog § 27, stk. 2, for tilbagebetalingskravet mod de øvrige arvinger efter § 104. Derved er der i systemet indarbejdet et kraftigt incitament for myndige, solvente arvinger til at få gælden betalt, inden boet deles. Hæftelsesreglerne er forsøgt indrettet således, at de i vidt omfang vil overflødiggøre sig selv.

Det er ikke en betingelse for udbakning efter DSL § 29, at arvingen rent faktisk opfylder sine forpligtelser efter DSL § 29, 2. pkt., jf. Hans Engberg i FM 1997.100-102.

Der gælder ikke en tilsvarende regel om personlig, solidarisk hæftelse for tilbagebetalingskravet mod de øvrige arvinger, dersom boet skiftes ved bobestyrer. I privatskiftede boer hæfter arvingerne personligt, solidarisk for ubetalte massekrav, f. eks. erstatningskrav i anledning af boets salg af afdødes faste ejendom, og udbakningsreglen i § 29 finder ikke anvendelse. I bobestyrerboer hæfter arvingerne ikke personligt, solidarisk for udækkede massekrav. De kan højest blive tilpligtet at tilbagelevere det modtagne, jf. § 104.

Der gælder ingen tidsfrister for anvendelsen af udbakningsreglen i § 29. Ifølge bem. p. 69 til DSL § 23 om ægtefælleudlæg må lovforslagets generelle forudsætning om hurtig reaktion må kræve, at anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter, at boets sandsynlige insolvens er konstateret. Der må formentlig gælde et tilsvarende krav om hurtig reaktion i udbakningsreglen i § 29, selv om bemærkningerne til denne bestemmelse besynderligt nok ikke omtaler dette.

4) Eksempler på hæftelsesreglerne

Boet skal deles lige mellem arvingerne A og B, som er myndige, og C, som netop er fyldt 7 år. Aktiverne udgør 900.000 kr. og passiverne antages fejlagtigt at udgøre 600.000 kr. Arvingerne deler boet med 100.000 kr. til hver.

1. Der dukker en yderligere gældspost til K på 180.000 kr. op. A og B hæfter i medfør af § 27, stk. 1 personligt og solidarisk for de 180.000 kr. Har A betalt hele fordringen, har han pro-rata-regres mod B og C for 60.000 kr. hos hver. C hæfter i medfør af § 27, stk. 2 alene for 1/3 eller 60.000 kr., hvilket gælder både i forhold til K og til A.

2. Der dukker en yderligere gældspost til K på 360.000 kr. op. A og B hæfter i medfør af § 27, stk. 1 personligt og solidarisk for de 360.000 kr. Da boet nu har vist sig at være insolvent, kan de anvende udbakningsreglen i § 29 og blive frigjort for hæftelsen ved at tilbagelevere det modtagne, dvs. 100.000 kr. fra hver. A og B hæfter dog i medfør af § 29. 2. pkt. personligt og solidarisk for boets samlede tilbagebetalingskrav, dvs. 300.000 kr. C hæfter i medfør af § 27, stk. 2 alene for 1/3 eller 120.000 kr. og hæftelsen er yderligere begrænset til det modtagne, dvs. 100.000 kr. Dette gælder både i forhold til K og til A. C kan også påberåbe sig udbakningsreglen i § 29, som evt. kan føre til et lavere hæftelsesbeløb. C hæfter ikke for boets tilbagebetalingskrav mod A og B.

5) Andre hæftelsesregler

Der er fortsat personlig, solidarisk hæftelse for arvingerne for boafgifterne, jf. BAL § 20, stk. 2, som formentlig må fortolkes indskrænkende, således at der ikke er personlig, solidarisk hæftelse for bo- og tillægsboafgift af forsikringssummer, kapital- og ratepensioner, der udbetales uden om boet. Legatarer hæfter solidarisk, men alene med værdien af det modtagne, jf. ovenfor side. Der er ikke i BAL indført en undtagelse for arvinger, der er omfattet af DSL § 27, stk. 2, hvilket må betegnes som en alvorlig lapsus.

Der er indført personlig, solidarisk hæftelse for retsafgiften i privatskiftede boer, jf. RAL § 36 g, stk. 2. Der er dog kun begrænset, pro rata hæftelse for arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, jf. RAL § 36 g, stk. 3, der svarer til DSL § 27, stk. 2.

DSL § 27 om personlig, solidarisk hæftelse henholdsvis begrænset prorata-hæftelse finder ligeledes anvendelse på boskatter, samt på afdødes restskatter, herunder afdødes skat i mellemperioden, og tillægsskatter, jf. DBL § 88. Den nye regel har afløst SL § 43, stk. 7 og KSL § 71.

f. Overgang til anden skifteform

Enhver arving, som ikke finder fortsat at kunne deltage i det private skifte, kan forlange boet behandlet ved bobestyrer, jf. § 30, stk. 1, 1). Enigheden om privat skifte skal således som hidtil foreligge indtil boets afslutning.

TFA 2003.107 ØLK: Bo var d. 07.02.2002 udleveret til A, B og C til privat skifte. Skifteretten i København modtog d. 06.08.2002 åbningsbalance, som tillige skulle være endelig boopgørelse. Skifteretten modtog d. 26.08.2002 skattevæsenets kvittance. A anmodede d. 25.09.2002 om at boet overgik til bobestyrerbehandling. Da skifteretten ikke havde foretaget afgiftsberegning, var boet ikke afsluttet, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1, 1). ØL stadfæstede.

TFA 2005.511 ØLK: Afdøde efterlod sig arvingerne A, B og C. Boet blev udleveret B og C til privat skifte, idet A havde i et brev til skifteretten givet arveafkald »på vilkår« om udlevering af effekter fra barndomshjemmet, oplysning om afdødes ægtefælles pensioner og boets åbningsstatus. Arvingen krævede boet taget under offentligt skifte, da betingelserne i arveafkaldet ikke var opfyldt, medens advokaten for det privat skiftede bo mente, at det var tilfældet. Skifteretten i Hørsholm tog ikke A's begæring til følge. ØL bemærkede, at det private skifte ikke uden arvingens samtykke kunne afsluttes, før betingelserne for arveafkaldet kunne anses for opfyldt. Da der ikke på grundlag af boets advokats oplysninger kunne anses godtgjort, at det var tilfældet, hjemvistes sagen til fortsat behandling heraf.

TFA 2005.521 VLK: Boet efter M blev i april 2003 udleveret til H og testamentsarvingen N til privat skifte. Efter indgåelse af en forligsaftale om bodelingen fremsendtes i maj 2004 boopgørelse underskrevet af N og hans oprindelige advokat A i henhold til en uigenkaldelig skiftefuldmagt fra H. I fuldmagten fraskrev H sig retten til at repræsentere sig selv. Skifteretten anmodede i august 2005 A om en revideret boopgørelse. A meddelte i maj 2005, at det samlede regnskabs- og specifikationsmateriale, der lå i skifteretten, udgjorde en tilstrækkelig boopgørelse. H anmodede en uge senere om boets overgang til bobestyrerbehandling. Skifteretten i Rødding udtalte, at der ikke var beregnet boafgift, og at skifteretten ikke havde tiltrådt A's opgørelse. Boet var således ikke sluttet. H havde ikke givet arveafkald og måtte fortsat anses for arving. Hun kunne derfor kræve bobestyrerbehandling efter DSL § 30, stk. 1, nr. 1. Der var ikke grundlag for at kræve sikkerhedsstillelse fra H. Om H kunne anfægte skiftefuldmagten og bodelingsaftalen angik retten til at arve, og sag herom skulle i givet fald anlægges ved skifteretten, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 1. Dette spørgsmål burde ikke afgøres i forbindelse med anmodningen om bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.

FM 2018.67 VLK: Privatskiftet dødsbo kunne overgå til bobestyrerskifte, da skifteretten ikke havde foretaget afgiftsberegning.

Et dødsbo blev d. 02.03.2016 udleveret til enearvingen A, som d. 24.08.2016 gav arveafkald til fordel for sine to livsarvinger. SKAT anmodede i forbindelse med modtagelse af boopgørelsen i 2017 skifteretten om at tage stilling til, om arveafkaldet var afgivet rettidigt efter BAL § 5. Enearvingen og livsarvingerne påstod, at arveafkaldet var afgivet rettidigt. Subsidiært påstod de, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling. Skifteretten i Aarhus bemærkede, at det fremgår af BAL § 5, at et arveafkald for at få virkning efter bestemmelsens stk. 1, skal være meddelt skifteretten, inden udlodning i boet påbegyndes. Skifteretten henviste til bemærkningerne til lovforslaget, hvorefter et bo, der udleveres til en enearving til privat skifte, anses for delt ved udleveringen. Skifteretten fandt herefter, at arveafkaldet ikke kunne gives med den virkning, der fremgår af BAL § 5, stk. 1. For så vidt angår den subsidiære anmodning om bobestyrerbehandling, fandt skifteretten, at der med fremsendelse af boopgørelse og senere tillægsboopgørelse til skifteretten og SKAT var modtaget endelig boopgørelse, og at boet dermed var afsluttet. Herefter blev anmodningen om bobestyrerbehandling afvist. VL stadfæstede skifterettens kendelse for så vidt angår spørgsmålet om afgiftsmæssig virkning i henhold til BAL § 5, stk. 1. For så vidt angik udleveringen til bobestyrerbehandling bemærkede VL, at anmodningen var fremsat, inden skifteretten havde foretaget afgiftsberegning, og dermed inden boet var afsluttet. Betingelserne for at lade boet overgå til bobestyrerbehandling var derfor opfyldt, og VL ophævede derfor denne del af kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling. VL bemærkede, at der ikke med hjemvisningen var taget stilling til, om overgangen til bobestyrerbehandling ville medføre, at afkaldet nu måtte anses for givet med den virkning, der fremgår af BAL § 5, stk. 1, idet skifteretten som første instans ikke havde taget stilling hertil.

Ifølge § 30, stk. 1, 2) kan kreditorer og legatarer som noget nyt over for skifteretten fremsætte anmodning om, at et privat skiftet bo overgår til bobestyrerbehandling. Skifteretten skal tage en anmodning derom til følge, såfremt der er nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte vedkommende for tab. Sådan risiko vil navnlig kunne foreligge i tilfælde af manglende betalingsdygtighed hos arvingerne, boets insolvens eller økonomisk uforsvarlige dispositioner. En anmodning fra en kreditor kan efter omstændighederne afværges, ved at arvingerne stiller sikkerhed for dækning af kravet.

TFA 2000.45 ØLK (FM 2000.82/3 ØLK): Københavns Søfartskursus fik som kreditor i privatskiftet bo ikke medhold i begæring om, at boet skulle overgå til behandling ved autoriseret bobestyrer, idet der ikke fandtes at være en nærliggende risiko for, at kreditor ville lide tab, såfremt det private skifte fortsatte, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. Skifteretten satte som betingelse, at arvingerne og deres advokat, Peter Rud, skulle erklære, at der ikke udbetaltes arv i boet, før kreditorerne var betalt, ligesom realisationssummerne skulle indbetales til advokaten. ØL stadfæstede.

TFA 2002.85/2 VLK (FM 2001.150/2 VLK): En kreditor med et tilgodehavende på 20.000 kr. krævede, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbo, da boet havde anmodet en panthaver om at fremsende et pantebrev på 20.000 kr. i aflyst stand, hvorefter dette ville blive indfriet. Kreditor fik ikke medhold ved skifteretten i Horsens, da der ikke var nærliggende fare for at en fortsættelse af bobehandlingen ville medføre tab, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. VL stadfæstede.

TFA 2017.208/1 VLK: En bank, der ikke var kreditor i et privatskiftet dødsbo, kunne ikke begære bobestyrerbehandling.

I et privatskifte bo foretog en arving uberettigede hævninger på en bankkonto. Med henvisning hertil anmodede Nordea om, at boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. Anklagemyndigheden meddelte, at der ville blive rejst tiltale mod arvingen. Skifteretten i Horsens tog bankens anmodning til følge. VL ophævede skifterettens beslutning og hjemviste sagen med henblik på, at boet på ny blev udleveret til privat skifte. VL anførte som begrundelse herfor, at banken ikke var kreditor i boet, hvorfor betingelserne for at lade boet overgå til behandling ved bobestyrer i medfør afDSL § 30, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at anse bobestyrerbehandling for påkrævet.

Ifølge § 30, stk. 1, 3) og 4) kan skifteretten endvidere af egen drift bestemme, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer, dels når fristen for indlevering af boopgørelse ikke overholdes eller boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt.

TFA 2001.18/2 ØLK (FM 2000.117/1 ØLK): Skifteretten i Ringsted bestemte i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da arvingernes advokat ikke rettidigt havde indleveret boopgørelse. ØL stadfæstede.

TFA 2003.57 ØLK: Skifteretten i Gentofte traf i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 4 bestemmelse om, at et privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da der ikke var indgivet åbningsstatus senest 6 måneder efter boets udlevering. ØL stadfæstede beslutningen.

TFA 2013.677/2 VLK: Skifteretten i Esbjerg afsagde kendelse om, at et dødsbo, der var udleveret til privat skifte, i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 4 skulle overgå til bobestyrerbehandling, fordi boet ikke blev behandlet forsvarligt og på betryggende måde. Skifteretten henviste til, at boets kontaktperson trods rykkere ikke havde kvitteret for modtagelse af SKAT's anmeldelse af et foretaget udlæg. VL ophævede kendelsen og hjemviste til fornyet behandling, da arvingerne ikke havde haft lejlighed til at komme med bemærkninger, før skifterettens kendelse blev afsagt.

FM 2023.131 VLK: Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boets kontaktperson ikke ville notere Gældsstyrelsens udlæg i arven til den anden arving.

I et privatskiftet bo var der to arvinger, hvoraf den ene, A, var kontaktperson, og den anden, B, var bosiddende i England. Gældsstyrelsen foretog udlæg for 127.478 kr, i B's andel af arven og gav samtidig A meddelelse om udlægget og oplyste ham om, at arven til B skulle betales til Gældsstyrelsen. A afviste at ville have noget med kravet mod B at gøre. Efter anmodning fra Gældsstyrelsen bestemte skifteretten i Aarhus, at boet skulle overgå til behandling ved bobestyrer, da der var en nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling ville udsætte Gældsstyrelsen for tab. V stadfæstede under henvisning til, at der var risiko for, at boet ikke ville blive behandlet forsvarligt, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 4.

Bortfalder forudsætningen for privat skifte i § 25, nr. 3, efter at et bo er udleveret til privat skifte, f. eks. fordi den eneste arving, der ved udleveringen var myndig og solvent, går konkurs eller får beskikket en værge, kan det ligeledes være nødvendigt at tage boet under behandling ved bobestyrer, hvilket i givet fald vil kunne ske i henhold til § 30, stk. 1, 4).

Efter § 30, stk. 2 kan skifteretten efter anmodning træffe bestemmelse om, at et bo, der er udleveret til privat skifte, i stedet udleveres til boudlæg, til ægtefællen efter kap. 13 eller til uskiftet bo efter kap. 14, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Skifteretten skal påse, at der gives de kreditorer, der har krav på dækning i boet, meddelelse. Proklamafristen bør derfor være udløbet.

Det må formentlig også være muligt at få et påbegyndt privat skifte udleveret til forenklet privat skifte, hvis det under boets behandling viser sig, at betingelserne herfor er opfyldte. Denne mulighed er tilsyneladende ikke omtalt i bemærkningerne. Arvingerne sparer dog ikke retsafgift ved denne fremgangsmåde, jf. RAL § 36 i. Udleveres et påbegyndt privat skifte til længstlevende ægtefælle som enearving til forenklet privat skifte efter § 34, skal der formentlig svares tillægsafgift efter RAL § 36 c på 6.500 kr., hvis nettoboet er på over 1 mio. kr., hvilket må afgøres på basis af opgørelsen i henhold til § 25, stk. 5. RAL § 36 i, stk. 2 omhandler ikke denne situation.

Ved udlevering af et bo til boudlæg er det en forudsætning, at aktivmassen ikke er nedbragt ved betaling af almindelig gæld.

Kendelse afsagt af skifteretten i Skive d. 09.04.1999 (Sks 260/90): A var død d. 06.10.1998 og hans søn S, der var hans eneste arving, fik d. 30.11.1998 boet udleveret til privat skifte. S begærede d. 11.01.1999 boet udleveret til boudlæg i medfør af DSL § 30, stk. 2, idet det efter udløbet af proklamafristen stod klart, at boet var insolvent. Skifteretten tog ikke begæringen til følge, idet enearvingen fra boets udlevering hæftede for boets gæld, jf. DSL § 27. Udbakning kunne herefter alene ske ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 29.

Ved udlæg til en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo er det en betingelse, at alle arvinger giver samtykke, medmindre ægtefællen fra skiftets begyndelse har taget forbehold om adgangen til at få boet udleveret til uskiftet bo.

UfR 1948.499/2 VLK: M døde d. 29.04.1947 og boet blev d. 26.06.1947 udleveret til H og M's adoptivdatter til privat skifte. H begærede d. 11.10.1947 med samtykke fra M's adoptivdatter bo et udleveret til uskiftet bo. Antaget, at der ikke var hjemmel til at nægte at efterkomme begæringen, da det private skifte ikke var afsluttet.

I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares der ifølge RAL § 36 i, stk. 1, ikke retsafgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde, hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald betales differencen mellem afgiften for den første og den anden behandlingsmåde.

I boer, der har været udleveret til almindeligt privat skifte og derefter udleveres til uskiftet bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c (yderligere afgift på 6.500 kr.) på grundlag af den fællesboopgørelse, der skal indleveres efter AL § 13. Afgiften forfalder til betaling ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. om morarenter finder tilsvarende anvendelse, jf. RAL § 36 i, stk. 2.

g. Frister for boopgørelsen

Der er indført nye frister for boopgørelsen. Fristerne i BAL § 10 er samtidigt blevet ophævet, idet BAL § 10, stk. 1 nu henviser til fristerne i DSL §§ 31 og 32.

Om retstilstanden før d. 01.01.1997 se Jens Anker Andersen i JUR 1980.443-457: Dødsboers slutning.

Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1-årsdagen for dødsfaldet, jf. DSL § 31, stk. 1. I henvisningsboer, jf. § 2, er den senest anvendelige skæringsdag dog 1-årsdagen for henvisningen. Er der tale om skifte af et uskiftet bo, medens længstlevende er i live (kap. 18-skifter), må ordet "dødsfaldet" fortolkes som datoen for skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo, jf. bem. p. 98.

Hvis dødsfaldet er sket før d. 01.07.2011, skal boopgørelsen ifølge § 32 indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag i to eksemplarer til skifteretten. Uanset valg af skæringsdag har arvingerne dog altid en frist på 9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af opgørelsen.

Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011, skal arvingerne ifølge DSL § 32 indsende boopgørelsen senest 15 måneder efter dødsdagen til skifteretten. Ændringen har til formål at forenkle fristberegningen. Ændringen indebærer en begrænset udvidelse af arvingernes valgmulighed for placering af skæringsdagen, idet arvingerne frit kan placere skæringsdagen i perioden fra dødsdagen til og med 1-årsdagen. Er arvingerne f.eks. først klar til at indsende boopgørelse 10 måneder fra dødsfaldet, kan skæringsdagen frit placeres i perioden fra dødsdagen og frem. Efter de hidtil gældende regler ville arvingerne i det pågældende eksempel ikke kunne placere skæringsdagen længere tilbage end til 7-månedersdagen for dødsfaldet.

Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagter. Legatarer skal ikke underskrive. Det må formentlig antages, at ægtefællen skal underskrive, selv om den pågældende ikke er arving.

FM 1985.80-81: Boopgørelse skal være indleveret på 15-månedersdagen for at være rettidig.

Hvis indleveringsfristen i DSL § 32 ikke overholdes, og skifteretten ikke dispenserer for fristoverskridelsen i medfør af DSL § 31, stk. 2, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Efter hidtil gældende ret har der ikke været hjemmel til at tage boet under offentligt skifte, hvis boopgørelsen ikke blev indleveret rettidigt. Ifølge BAL § 17, stk. 3 kan skifteretten opgøre arvebeholdningen skønsmæssigt, hvis boopgørelsen i et privatskiftet bo ikke indleveres rettidigt, og den afgiftspligtige bobeholdning ikke kan opgøres.

TFA 2001.18/2 ØLK (FM 2000.117/1 ØLK): Skifteretten i Ringsted bestemte i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da arvingernes advokat ikke rettidigt havde indleveret boopgørelse. ØL stadfæstede.

TFA 2004.68/1 VLK (FM 2003.274/4 VLK): Skifteretten i Aalborg havde d. 07.01.2003 og d. 24.04.2003 tilladt, at boopgørelse vedrørende boets faste ejendomme blev henskudt til tiden efter boets afslutning, jf. DSL § 31, stk. 2. Sidste frist for indlevering af tillægsboopgørelse var d. 04.08.2003. Da ejendommene 1½ år efter dødsfaldet endnu ikke var solgt, og der ikke forelå konkrete omstændigheder, der pegede på, at boet kunne afsluttes inden for den nærmeste fremtid, var der ikke grundlag for at indrømme yderligere udsættelser. VL stadfæstede.

UfR 2006.395/1 ØLK: A var død d. 26.03.2004 og boet blev udleveret til datteren B til privat skifte. Da boopgørelse, der skulle indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter skæringsdagen d. 26.03.2005, ikke var indleveret rettidigt, anmodede skifteretten i Lyngby d. 04.07.2005 B om straks at indsende boopgørelsen. B ansøgte d. 11.08.2005 om udsættelse under henvisning til, at A's bolig var solgt med overtagelsesdag d. 21.05.2005. Skifteretten i Lyngby udtalte bl.a., at den ikke havde hjemmel til at forlænge fristen for indsendelse af boopgørelse, og der var ikke rettidigt ansøgt om tilladelse til, at endelig opgørelse vedrørende boets ejendom blev henskudt til tiden efter boets slutning. Da boopgørelsen ikke var indsendt inden den i DSL § 32 fastsatte frist, og inden den af skifteretten fastsatte frist, bestemte skifteretten, at boet i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, skulle overgå til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2007.133 VLK: Boet efter M blev udleveret til privat skifte til H og tre fællesbørn. Skifteretten i Terndrup afslog en anmodning om udsættelse med indlevering af boopgørelse, idet fristen for indlevering af boopgørelse var overskredet, og boet blev taget under bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Boet blev skønnet at være solvent, og bruttoaktiverne blev i henhold til åbningsstatus anslået til 7.848.300 kr. Arvingerne kærede afgørelsen og anførte, at skifteretten under henvisning til DSL § 30, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med BAL § 17, stk. 3, måtte kunne undlade at træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling. VL stadfæstede afgørelsen, da boopgørelse ubestridt ikke var indleveret rettidigt, og da anvendelse af BAL § 17, stk. 3, er fakultativ og desuden forudsætter, at den afgiftspligtige arvebeholdning ikke kan opgøres.

TFA 2014.474/1 VLK: Boet efter A, som døde d. 08.01.2013, blev d. 12.02.2013 udleveret til privat skifte. Boets kontaktperson anmodede d. 01.05.2014 om udsættelse af fristen for indlevering af boopgørelse. Sidste frist for indlevering af boopgørelse var d. 08.04.2014, jf. DSL § 32. Skifteretten i Randers bestemte, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3, da skifteretten ikke havde mulighed for at forlænge fristen. VL fandt ikke grundlag for at udsætte fristen, når der først søgtes om udsættelse, efter fristen var sprunget, og heller ikke selvom det eneste manglende aktiv - et sommerhus - faktisk var blevet solgt.

TFA 2015.8 VLK: Bobestyrerbo kunne ikke overgå til privat skifte, da 15 månedersfristen var udløbet.

A døde i juli 2011, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. Ifølge et notat dikteret af A dagen før dødsfaldet skulle B arve. En tvist mellem de legale arvinger og B faldt ved en ankedom i april 2014 ud til, at notatet skulle anses som et nødtestamente. På vegne af arvingen B anmodede dennes advokat herefter om udlevering af dødsboet til privat skifte. Anmodningen blev ikke taget til følge, da 1-års fristen i DSL § 31, stk. 1 var overskredet, da retssagen ikke medførte suspension af fristen for indlevering af boopgørelse, og da der ikke var hjemmel til at meddele yderligere frist udover den i lovens § 32 anførte. I øvrigt ville 15-måneders fristen regnet fra dødsdagen allerede være udløbet ved en udlevering til privat skifte, hvorfor der straks ville skulle træffes afgørelse om boets overgang til bobestyrerbehandling efter DSL § 30, stk. 1, nr. 3, og B måtte ikke handle som bobestyrer, jf. DSL § 115, stk. 1.

TFA 2015.562 VLK (FM 2015.194 VLK): Privatskiftet bo skulle ikke overgå til bobestyrerbehandling, da boet nu kunne afsluttes.

Da en tillægsboopgørelse vedrørende en ejendom og naturgrund i et privatskiftet bo ikke var modtaget inden en fastsat frist, bestemte Skifteretten i Randers, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Boets kontaktperson havde over for skifteretten oplyst, at ejendommen var til salg, men at der ikke konkret var salgsforhandlinger. Under kære af afgørelsen blev det fra boets side gjort gældende, at arvingerne nu ønskede at udtage ejendommen og grunden. En underskreven tillægsboopgørelse var vedlagt kæreskriftet. VL udtalte, at det af DSL § 31, stk. 2, fremgår, at en tillægsboopgørelse skal indleveres inden for en af skifteretten fastsat frist eller snarest muligt efter hindringens bortfald. Da boet nu endeligt kunne afsluttes, ophævedes skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på at afslutte boet.

FM 2020.20 VLK: Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indleveret inden 15 måneder efter dødsdagen.

M døde d. 29.04.2018 og dødsboet blev udleveret til privat skifte. En arving anmodede d. 08.09.2019 om, at fristen for indgivelse af boopgørelse blev udsat til okt./nov. 2019. Skifteretten i Viborg konstaterede, at fristen for at indlevere boopgørelsen var udløbet d. 29.07.2019, jf.  DSL § 32. Skifteretten bemærkede, at der ikke er hjemmel til at udsætte opgørelsen for hele boet, jf. DSL § 31, og afslog derfor anmodningen. Da fristen for at indlevere boopgørelsen ikke var overholdt, besluttede skifteretten at udlevere dødsboet til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Arvingen kærede afgørelsen. Han gjorde gældende, at han alene manglede at få en afsluttende regning, og at han ville kunne afslutte boet lige så hurtigt som en bobestyrer. VL bemærkede, at boopgørelse i privat skiftede dødsboet skal indgives senest 15 måneder efter dødsfaldet. VL tiltrådte herefter, at der ikke er hjemmel til at henskyde indsendelse af boopgørelsen for hele boet til efter dette tidspunkt. Da boopgørelsen ikke var indsendt inden fristens udløb, tiltrådte VL endvidere, at boet var taget under bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3, og stadfæstede kendelsen.

FM 2020.216 ØLK: Privat skifte skulle overgå til bobestyrerbehandling som følge af, at boopgørelsen ikke var indgivet rettidigt.

Boopgørelsen i et dødsbo, der blev skiftet privat, var ikke indleveret på 15-månedersdagen. Skifteretten på Frederiksberg rykkede for boopgørelsen, og da den fortsat ikke blev indleveret, blev boet taget under bobestyrerbehandling. En arving kærede afgørelsen. ØL bemærkede, at det fremgår af DSL § 32, stk. 1, 1. pkt., at boopgørelsen skal indsendes senest på 15-månedersdagen efter dødsfaldet, og at det fremgår af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at skifteretten træffer afgørelse om bobestyrerbehandling, såfremt fristen ikke overholdes. Da fristen for indlevering af boopgørelsen ikke var overholdt, tiltrådte ØL, at boet var taget under bobestyrerbehandling og stadfæstede afgørelsen.

FM 2021.103 ØLK: Boopgørelse i et privat skiftet dødsbo var ikke så mangelfuld, når der blev taget højde for et medsendt skatteregnskab, at skifteretten kunne bestemme, at boet skulle overgå til behandling ved bobestyrer.

I et privat skiftet bo fremgik det af boets åbningsstatus, at afdøde ved sin død ejede en landbrugsejendom, som var værdiansat til 11.500.000 kr., aktier til en værdi af cirka 488.000 kr., og andre aktiver til cirka 866.000 kr. Det var endvidere anført, at afdøde havde en samlet gæld på 13.041.280 kr. Ved indsendelse af boopgørelse havde arvingerne ikke nærmere beskrevet eller redegjort for disse aktiver i selve opgørelsen, men henvist til et medsendt skatteregnskab, hvoraf fremgik, at A havde gæld til arvingerne på ca. 9,2 mio. kr., og en passivpost på 1.200.000 kr. til “investering stuehus mv.”
    Skifteretten i Næstved fandt herefter, at boopgørelsen måtte anses for at være utilstrækkelig, jf. DSL  § 31, stk. 1. Boopgørelsen kunne blandt andet ikke danne grundlag for beregning af boafgift. Herefter, og idet 15-måneders fristen i DSL § 32 var sprunget, bestemte skifteretten, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling.
    Da posterne var beskrevet i skatteregnskabet, fandt ØL, at boopgørelsen sammen med det fremlagte skatteregnskab samlet set måtte anses som tilstrækkeligt til at opfylde de krav, der kan stilles til en boopgørelse, og at det derfor var ufornødent at bestemme, at boet skulle overgå til behandling ved bobestyrer. Skifterettens kendelse blev ophævet.

Efter reglerne i BAL § 10, stk. 1, som disse var gældende fra d. 01.07.1995 til d. 31.12.1996, skulle endelig boopgørelse indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet eller efter skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo. Skæringsdagen kunne formentligt placeres vilkårligt inden for 15 måneders perioden, idet reglerne i AAL § 26, stk. 1 om, at boopgørelsen skulle indsendes senest 3 måneder efter den valgte skæringsdag, ikke blev gentaget i BAL.

Fra d. 01.01.1997 blev 3-måneders-fristen fra AAL § 26, stk. 1 genindført. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der var baggrunden herfor. Muligvis er årsagen den, at skiftelovsudvalgets lovforslag er udarbejdet på baggrund af AAL § 26, stk. 1, idet man jo ikke i 1994 kunne vide, at denne regel i 1995 ville blive ophævet ved BAL.

Skifteretten kan ifølge § 31, stk. 2 tillade, at endelig opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet, henskydes til tiden efter boets slutning. Tillægsopgørelse, for hvis indlevering skifteretten kan fastsætte en frist, skal indleveres snarest muligt efter hindringens bortfald. En tilladelse efter DSL § 31, stk. 2 medfører ikke, at boet automatisk bliver skattepligtigt, men ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt skal der ske sammenlægning af tallene i boopgørelsen og tillægsboopgørelsen, jf. DBL § 6, stk. 3.

TFA 2004.192 VLK: I et privatskiftet bo var 56 ha af jorden til boets ejendom solgt ved betingede skøder, og den resterende del af jorden med bygninger og maskiner var sat til salg ved statsautoriseret ejendomsmægler. Skifteretten i Holsted nægtede at tillade udsættelse efter DSL § 31, stk. 2 med indsendelse af tillægsboopgørelse, idet bestemmelsen efter skifterettens opfattelse ikke kunne anvendes, når aktivet var i boet på 1-årsdagen. Det måtte da udlægges til arvingerne til den værdi, det skønnedes at have. I kæreskriftet anførtes bl.a., at opgørelsen forventedes indleveret inden 3 måneder. Landsretten tillod, at endelig opgørelse for så vidt angik boets faste ejendom blev henskudt til efter boets slutning.

TFA 2005.35 VLK: A døde d. 09.08.2003 og boet blev udleveret til privat skifte. Boets væsentligste aktiv var en fast ejendom med en værdi på ca. 600.000 kr.. Ejendommen blev sat til salg i efteråret 2003. Skifteretten i Thisted afviste at tillade, at fristen for indgivelse af boopgørelsen vedrørende den faste ejendom blev henskudt til efter boets afslutning,. Det var for VL oplyst, at ejendommen forventedes solgt i løbet af efteråret 2004. Herefter, og da den omstændighed, at ejendommen udgjorde det væsentligste aktiv i boet, ikke i sig selv talte herimod, tillod VL i medfør af DSL § 31, stk. 2, at endelig opgørelse for så vidt angik den faste ejendom, blev henskudt til efter boets afslutning, således at fristen for indlevering af tillægsboopgørelse skulle indleveres senest d. 01.02.2005.

TFA 2008.531/1 ØLK: H døde d. 11.08.2006, og boet blev udleveret til privat skifte i september 2006. Skifteretten på Frederiksberg forlængede d. 30.11.2007 fristen for indgivelse af tillægsboopgørelse til d. 01.06.2008, jf. DSL § 31, stk. 2. Under hensyn til, at boets ejendom ikke var solgt, og til tidspunktet for udlevering til privat skifte afslog skifteretten at forlænge fristen. Hvis den ikke blev overholdt, ville boet blive udleveret til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

FM 2011.83 ØLK: Skifteretten meddelte afslag på arvingernes anmodning om, at boopgørelse for så vidt angår boets to faste ejendomme blev udsat i medfør af DSL § 31, stk. 2. Det fremgik af sagen, at formuen i boet var opgjort til 3.128.318 kr., hvoraf 1.300.000 kr. udgjorde værdien af de faste ejendomme. En statsaut. ejendomsmægler havde desuden oplyst, at varigheden af salgsforløbet ikke var atypisk i det herskende marked, at der i den forgangne periode havde været arrangeret åbent hus, at ejendommene havde været annonceret jævnligt, og at der var foretaget prisreduktion. Ejendomsmægleren skønnede fortsat udbudspriserne som realistiske, men bakkede op om en yderligere prisreduktion primo 2011 på minimum 5 %, ligesom han forventede, at ejendommene kunne sælges i løbet af foråret/sommeren 2011. Skifteretten begrundede afslaget med, at det var vanskeligt at sælge ejendomme i det hele taget, hvorfor skifteretten alene efterkom anmodninger om udsættelse i tilfælde, hvor en ejendom var solgt, men handelen ikke kunne blive endelig gennemført inden for fristen, og i lignende tilfælde. ØL tillod, at endelig boopgørelse for så vidt angår de to ejendomme blev henskudt til efter boets afslutning på grundlag af de foreliggende oplysninger om salgsbestræbelserne og ejendomsmæglerens vurdering af, at ejendommene forventedes solgt i løbet af foråret/sommeren 2011. ØL overlod det i den forbindelse til skifteretten eventuelt at fastsætte frist for indlevering af tillægsopgørelse.

FM 2011.87 VLK: Skifteretten meddelte afslag på en anmodning om, at boopgørelse for så vidt angår boets faste ejendom blev udsat i medfør af DSL § 31, stk. 2. Det fremgik af åbningsstatus, at den faste ejendom var boets væsentligste aktiv. Ejendommen blev sat til salg i januar 2010, og der havde været flere fremvisninger for interesserede køberemner. Den oprindelige udbudspris var blevet nedsat for at fremme salgsbestræbelserne. Det var endvidere oplyst, at der på det pågældende tidspunkt var forhandlinger med en mulig køber. Skifteretten begrundede afslaget med, at det var vanskeligt at sælge ejendomme i det hele taget, hvorfor skifteretten alene efterkom anmodninger om udsættelse i tilfælde, hvor en ejendom var solgt, men handelen ikke kunne blive endelig gennemført inden for fristen, og i lignende tilfælde. VL tillod, at endelig boopgørelse for så vidt angår den faste ejendom blev henskudt til efter boets afslutning og fastsatte en frist for indlevering af tillægsboopgørelsen.

TFA 2011.70 ØLK: I et privatskiftet bo blev boopgørelsen modtaget af skifteretten i Lyngby d. 09.11.2009. I boopgørelsen blev der taget forbehold for nedsættelse af værdien af boets faste ejendom, hvis ejendomsværdien blev nedsat pr. 01.10.2009. Boopgørelsen blev godkendt af SKAT i januar 2010 og af skifteretten i februar 2010. I marts 2010 anmodede boets advokat skifteretten om at bekræfte, at der kunne udfærdiges en tillægsrepartition, hvis den nye ejendomsværdi, der ville blive udsendt i marts 2010, var betydeligt lavere. Skifteretten svarede, at forbeholdet i boopgørelsen ikke kunne anses for en anmodning om at henskyde en del af boet til tiden efter boets afslutning, jf. DSL § 31, stk. 2. Skifteretten anså derfor den indleverede boopgørelse som endelig. Skifteretten modtog d. 01.06.2010 en tillægsrepartition, hvori blandt andet værdien af boets ejendom var ændret. Skifteretten nægtede at godkende tillægsrepartitionen, idet forbeholdet ikke kunne anses for en anmodning i medfør af DSL § 31, stk. 2, eller at genoptage boet i medfør af DSL § 103, da der var ikke var hjemmel hertil, når begrundelsen var, at en arving ønskede at anvende en senere opgjort ejendomsværdi. ØL stadfæstede.

UfR 2011.2834 ØLK (TFA 2011.539/1 VLK): M døde i dec. 2009 og boet blev udleveret til privat skifte Det væsentligste aktiv - en fast ejendom - blev samtidig sat til salg for 1.395.000 kr. De privatskiftende arvingers advokat, A, forespurgte telefonisk inden 15-måneders-fristen for indlevering af boopgørelse skifteretten, om det var muligt at udskyde endelig opgørelse for den faste ejendom til efter boets slutning. Skifteretten i Nykøbing F. tilkendegav, at der ikke var grundlag herfor, og afsagde efterfølgende kendelse i overensstemmelse hermed. A indbragte afgørelsen for ØL, der i medfør af DSL § 31, stk. 2, efter A's redegørelse for salgsbestræbelserne fandt, at endelig boopgørelse vedrørende boets faste ejendom burde henskydes til tiden efter boets slutning. Det blev overladt til skifteretten eventuelt at fastsætte en frist for indlevering af tillægsboopgørelse.

TFA 2012.251 VLK (FM 2012.327 VLK): Under et privat skifte, som havde varet 20 måneder, anmodede arvingerne om yderligere udsættelse med at indlevere boopgørelse, indtil boets faste ejendom var solgt. Skifteretten i Sønderborg afslog ved beslutning at udskyde fristen i medfør af DSL § 31, stk. 2, da boet uden den faste ejendom ville være insolvent, idet arvingerne havde udlagt et kontant beløb på ca. 100.000 kr., og idet udgifter til bl. a. ejendomsmægler ikke var medtaget endnu. VL bemærkede, at afgørelsen burde være truffet ved kendelse. VL stadfæstede med bemærkning, at boet skulle overgå til behandling ved bobestyrer i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, jf. herved lovbemærkningerne til DSL § 31.

TFA 2013.241 VLK (FM 2013.92 VLK): A var død ved døden d. 11.09.2011, og boet blev udleveret til privat skifte d. 07.11.2011. Fristen for indsendelse af boopgørelse udløb d. 11.12.2012. Arvingerne anmodede d. 05.09.2012 om, at skæringsdatoen for boets faste ejendom blev udskudt til et senere tidspunkt. Skifteretten i Randers nægtede at tage anmodningen til følge og lagde vægt på, at boet uden den faste ejendom var insolvent. VL ændrede skifterettens afgørelse og bemærkede, at ejendommen, der var boets væsentligste aktiv, var ubehæftet og sat til salg ved en ejendomsmægler. Den omstændighed, at boet uden den faste ejendom - på grund af begravelsesomkostningerne - ikke var solvent, talte ikke i sig selv afgørende imod at give tilladelse efter DSL § 31, stk. 2. VL tillod derfor, at endelig boopgørelse for så vidt angår boets faste ejendom blev henskudt til efter boets slutning, og overlod det til skifteretten at fastsætte fristen for indlevering af tillægsboopgørelse.

TFA 2014.117/1 VLK: H, der sad i uskiftet bo, afgik ved døden i januar 2012, og boet blev i august 2012 udleveret til privat skifte. I februar 2013 forlængede skifteretten i Kolding efter anmodning fra boets advokat fristen for indgivelse af endelig boopgørelse for boets faste ejendom til d. 01.10.2013 med bemærkning om, at 15 måneders fristen fortsat var gældende for den resterende del af boet. Da fristen for den resterende del af boet ikke blev overholdt, udleverede skifteretten boet til behandling ved bobestyrer. VL stadfæstede.

TFA 2015.204/1 VLK: Skifteretten i Kolding fandt, at privatskiftende arvingers anmodning om henstand med indlevering af endelig boopgørelse blev anset som en anmodning efter DSL § 31, stk. 2, om udsættelse med opgørelse af den faste ejendom, da skifteretten ikke havde hjemmel til at give udsættelse med indlevering af boopgørelsen. Da anmodningen imidlertid først var fremkommet efter udløbet af 15-måneders fristen, blev den ikke taget til følge, og boet ville blive udleveret til bobestyrerbehandling, såfremt boopgørelsen ikke var modtaget inden 12 dage. VL stadfæstede.

FM 2016.263 VLK: I et privat skiftet bo anmodede kontaktpersonen om udsættelse med opgørelse af boets faste ejendom til efter boets afslutning. Allerede fordi anmodningen var indgivet efter seneste frist for indgivelse af boopgørelsen, afviste skifteretten anmodningen. VL bemærkede, at udsættelse i medfør af DSL § 31, stk. 2, alene kan ske, hvis det aktiv, der skal henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet. I boet udgjorde ejendommen langt den største del af boets aktiver. Herefter og i øvrigt af de grunde, som skifteretten havde anført, stadfæstede VL afgørelsen.

FM 2017.164 VLK: D havde som eneste arving fået udleveret fællesboet efter sine forældre til privat skifte. Da boets faste ejendom ikke var solgt inden sidst mulige skæringsdag, anmodede D om, at endelig opgørelse vedrørende ejendommen i medfør af DSL § 31, stk. 2 blev henskudt til efter boets slutning. Skifteretten, der konstaterede, at ejendommen udgjorde mere end 50 % af boets formue, og at et salg ikke var umiddelbart forestående, afslog anmodningen. D kærede afgørelsen og gjorde gældende, at skifterettens afgørelse var stridende mod landsretspraksis, og at betingelserne for at meddele udsættelse var opfyldt. VL erklærede sig enig i skifterettens begrundelse og resultat og stadfæstede afgørelsen.

TFA 2017.189 VLK: I et privatskiftet bo var sidste frist for indlevering af boopgørelse d. 29.01.2017. Arvingen anmodede om tilladelse til at lade den endelige opgørelse af boets faste ejendom udskyde til efter boets afslutning, jf. DSL § 31, stk. 2. Rækkehuset havde været udbudt til salg gennem længere tid og forventedes ifølge arvingen solgt i løbet af efteråret 2017. Værdien af ejendommen udgjorde mere end halvdelen af boets formue. Skifteretten i Holstebro fandt, at der ikke forelå noget konkret købstilbud eller andre konkrete oplysninger, der indikerede, at et salg kunne forventes inden for kort tid. Herefter, og da arvingen ikke i øvrigt havde godtgjort sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at skifteretten kunne give tilladelse til, at opgørelsen vedrørende den faste ejendom skulle henskydes til tiden efter boets slutning, blev anmodningen ikke taget til følge. VL stadfæstede.

FM 2018.75 ØLK: Privatskiftet bo fik ikke tilladelse til udskydelse af endelig opgørelse, da der var ansøgt herom efter 15-måneders fristens udløb..

A døde d. 21.09.2016. Boet blev udleveret til privat skifte. Boets kontaktperson anmodede d.22.12.2017 om, at fristen for indlevering af boopgørelsen blev udsat, da boets faste ejendom endnu ikke var solgt, men var overgivet til en ejendomsmægler, der havde første fremvisning d. 29.12.2017. Skifteretten i Glostrup bemærkede, at der ikke var hjemmel til at udsætte fristen for indgivelse af boopgørelse, og anså anmodningen som en anmodning om udsættelse med opgørelsen af den faste ejendom, jf. DSL § 31, stk. 2. Skifteretten afslog anmodningen under henvisning til, at den var indgivet efter 15 måneders dagen fra dødsfaldet, at den angik boets væsentligste aktiv, og idet der ikke forelå særlige omstændigheder. Skifteretten bestemte herefter, at boet uden videre ville blive udleveret til bobestyrerbehandling, såfremt boopgørelsen ikke var modtaget senest d. 26.01.2018. ØL stadfæstede.

UfR 2018.340 VLK (TFA 2018.31/1 VLK): Privatskiftet bo fik ikke tilladelse til udskydelse af endelig opgørelse, indtil forurenet ejendom var solgt.

A døde d. 23.06.2016. Dødsboet blev skiftet privat. Det fremgik af boets åbningsstatus, at der var aktiver for 1.248.827 kr., og at A's ejendom var angivet til en værdi på 960.000 kr. Arvingerne anmodede d. 10.06.2017 om, at boets behandling blev udsat foreløbigt til d. 31.12.2017, idet boets faste ejendom ikke var solgt på grund af forurening i ejendommen. Region Nord havde igangsat tiltag for at fjerne forureningen, og ejendommen ville derfor inden for rimelig tid kunne sættes til salg. Skifteretten i Aalborg tog ikke anmodningen til følge. VL anførte, at skifteretten efter DSL § 31, stk. 2, kan tillade, at endelig opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets afslutning. Tilladelse kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kun gives, hvis den del af boet, som henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet. Det fremgår af forarbejderne til DSL § 31, stk. 2, at formålet med ændringen i 2014 bl.a. var at begrænse muligheden for at henskyde en del af boet til tiden efter boets slutning. Det forhold, at ejendommen var forurenet, og at regionen havde iværksat udbedringstiltag, udgjorde ikke sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at tillade, at endelig opgørelse vedrørende ejendommen blev henskudt til tiden efter boets slutning. Herefter, og da ejendommen ikke udgjorde en mindre væsentlig del af boet, blev arvingernes anmodning ikke taget til følge (2-1).

TFA 2018.272 VLK: Ikke hjemmel til at udsætte et afsluttet privatskiftet bo på, at Statsforvaltningen traf afgørelse om, hvorvisdt en umyndig arving kunne give delvist arveafkald.

S bestemte i 2013 i testamente, at hans søn, B, skulle arve mindst muligt, mens B's søn, C, skulle arve mest muligt. Efter oprettelsen af testamentet fik B en datter, D. A døde i 2017. B ansøgte Statsforvaltningen om tilladelse til, at C, der var umyndig, kunne give arveafkald på halvdelen af sin arv med henblik på, at C og D arvede lige meget. Inden Statsforvaltningen havde behandlet ansøgningen, blev boopgørelsen indleveret til skifteretten og godkendt af SKAT. B anmodede efterfølgende om, at boet blev udsat på, at Statsforvaltningen traf afgørelse. Skifteretten i Kolding tog ikke anmodningen til følge, idet boet var afsluttet, da boopgørelsen var indgivet med korrekt arvefordeling, og SKAT havde godkendt værdiansættelserne. B kærede afgørelsen og anførte, at boet ikke skulle betragtes som afsluttet, før Statsforvaltningen havde truffet afgørelse. B anførte endvidere, at A ville have ændret testamentet, hvis A havde fået kendskab til, at han var blevet bedstefar til endnu et barnebarn, og at B ikke var klar over, at Statsforvaltningens afgørelse om arveafkald skulle have foreligget, inden boopgørelsen blev indleveret. VL stadfæstede under henvisning til, at der ikke var hjemmel til at udsætte det allerede afsluttede dødsbo, da boopgørelsen var endelig og bindende. VL bemærkede, at der herved ikke var taget stilling til, om der var grundlag for at genoptage boet i medfør af DSL § 103.

Fra d. 01.10.2021

Af boer, der udleveres til privat skifte, svares en retsafgift på 1.500 kr., jf. RAL § 27, som forfalder ved boets udlevering, jf. RAL § 30, stk. 1.

Af boer, der behandles efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer, betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr., jf. RAL § 28, stk. 1. Afgiften forfalder til betaling, når boopgørelsen er endelig, jf. RAL § 30, stk. 1. Forhøjelsen gælder ikke for boer, der er udleveret til privat skifte før d. 01.10.2021

Begrebet arvebeholdningen skal forstås i overensstemmelse med begrebet i boafgiftsloven, jf. bem. til L 122 p. 12, hvor det desuden anføres, at en eventuel boslodsudveksling skal medinddrages ved vurderingen af, om der foreligger afgiftspligt. Er et fællesbo på f. eks. 2.800.000 kr., skal der formentlig ikke svares tillægsafgift på et skifte i længstlvendes levende live. Er der tale om skifte af et uskiftet bo efter længstlevende død, er der formentlig alene tale om eet bo i relation til RAL § 28, stk. 1 således at der skal svares tillægsafgift, hvis den samlede bobeholdning overstiger 1,5 mio. kr.

Arvingerne hæfter solidarisk for afgiften, jf. RAL § 31, stk. 1.

Før d. 01.10.2021

Der skal som noget nyt svares retsafgift i privatskiftede boer. Afgiften udgør 2.500 kr. ifølge RAL § 36 b, stk. 5. Afgiften udgør kun 1.000 kr. i boer, der udleveres til privat skifte efter de almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er opfyldt, jf. RAL § 36 b, stk. 4. Den første skifteretsattest er til gengæld gratis, jf. RAL § 49, stk. 2 nr. 9.

Hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio. kr., skal der svares en yderligere afgift på 6.500 kr., jf. RAL § 36 c. Beløbet pristalsreguleres ikke. Begrebet arvebeholdningen skal forstås i overensstemmelse med begrebet i boafgiftsloven, jf. bem. til L 122 p. 12, hvor det desuden anføres, at en eventuel boslodsudveksling skal medinddrages ved vurderingen af, om der foreligger afgiftspligt. Er et fællesbo på f. eks. 1.800.000 kr., skal der formentlig ikke svares tillægsafgift på et skifte i længstlvendes levende live. Er der tale om skifte af et uskiftet bo efter længstlevende død, er der formentlig alene tale om eet bo i relation til RAL § 36 c, således at der skal svares tillægsafgift, hvis den samlede bobeholdning overstiger 1 mio. kr. Der er desværre ikke i bem. taget klar stilling hertil.

Boskatter kan givetvis fratrækkes ved opgørelsen af arvebeholdningen. Skattepassiveringsposter kan formentlig ligeledes fratrækkes, jf. BAL § 13 a, stk. 1, 2. pkt. Dette var ikke tilfældet ved beregning af skifteafgift, jf. RAL-kommentar p. 191.

Afgiften på 2.500 kr. eller 1.000 kr. forfalder til betaling ved boets udlevering, jf. RAL § 36 f, stk. 2, 1. pkt. og skal betales inden 14 dage efter forfaldstid, jf. RAL § 36 g, stk. 1. Afgiften på 6.500 kr. forfalder først til betaling, når boopgørelsen er endelig, jf. RAL § 36 f, stk. 2, 2. pkt.

Skifteafgiften er den samme som i boer behandlet ved bobestyrer, og der er derfor på dette punkt ikke længere nogen besparelse ved at skifte privat. Jens Anker Andersen har i JUR 1995 p. 226 udtalt frygt for, at en ophævelse af skifteafgiften kan indebære en uheldig tilskyndelse til offentligt skifte.

i. Boafgift

Boafgiften er den samme i almindelige private skifter og bobestyrerboer.

Ifølge BAL § 20, stk. 2 hæfter de privatskiftende arvinger personligt og solidarisk for boafgifterne. Hvis disse som følge af reglerne i BAL § 24, stk. 2, 2. pkt. eller BAL § 47 er større end bobeholdningen, bliver boet insolvent, og arvingerne kan da blot i medfør af DSL § 29 begære boet taget under behandling som insolvent bo efter reglerne i DSL §§ 69-73.

k. Valgmuligheder

Selv om betingelserne for privat skifte i øvrigt er opfyldt, kan enhver af arvingerne kræve, at boet skiftes ved bobestyrer, jf. DSL § 25, stk. 1, 1) og DSL § 36, 1). Under skiftet kan enhver af arvingerne ligeledes når som helst kræve bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, 1).

Advokat Jørgen U. Grønborg