Selskabsret
Foreningsret
Retsregler
Lov om innovationsforeninger, jf. lovbekg. nr. 981 af 05.12.2003
Lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekg. nr. 698 af 11.08.1992.
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9796 af 05.07.2022: Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening
Vejledning nr. 9659 af 28.06.2016 om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring (Foreningsvejledning)
Bøger
Poul Meyer: Dansk Foreningsret, Nyt Nordisk Forlag, 204 sider, 1950
Erik Werlauff: Håndbog for foreningsdirigenter, 1989, 190 sider, FSR's Forlag
Woxholth: Foreningsrett, Oslo, 1990.
Bo Kristiansen: Fagforeningsret, 1. udg., 1994, GadJura.
Ole Malmqvist: Ansvar, Håndbog for bestyrelsesmedlemmer og andre foreningsaktive, 10. udg. 2002, 144 sider, AOF's ForlagErik Blyme, Anders D. Henriksen, Arne Stenfors Larsen, Kaj Løgager og Per Svensson: Frivillig leder. Ledelse i danske soldaterforeninger. Hæren bag hæren, 1. udg. juni 2010. 144 sider, DJØF
Ole Hasselbalch: Bestyrelser - i foreninger, 1. udg., juni 2010, 152 sider, DJØF
Lars Kiertzner og Frank Thinggaard: Regnskab og revision i visse fonde og foreninger, 2. udg., dec. 2012, 311 sider, Karnov Group. 1. udg., feb. 2004, er anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 2004 B. 230-231.
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Introduktion til dansk selskabsret II - Personselskaber. Foreninger. Fonde, 4. udg., sep. 2020, 287 sider, Karnov Group, anmeldt i NTS nr. 1/2020 p. 91-92 af Paul Krÿger Andersen.
Ole Hasselbalch: Foreningsret, 5. udg., 2022, Karnov Group. 4. udg. er anmeldt af E. Lego Andersen i UfR 2012 B.179.
Anders Larsen og Louise Hansen: Håndbog for bestyrelsesmedlemmer i foreninger, 1. udg., nov. 2024, 148 sider, DJØF
Artikler
Preben Stuer Lauridsen i UfR 1987 B.1-9: Om foreningssammenslutninger og ophørsbestemmelser.
Ole Hasselbalch i UfR 1987 B.162-167: Foreningsfusioner og minoritetsbeskyttelse.
Preben Stuer Lauridsen i UfR 1987 B.213-215: Foreningens vedtægter.
Ole Malmqvist i UfR 1987 B.352-354: En dugfrisk afgørelse om foreningsanliggender
Omtaler en tilkendegivelse fra ØL om, at sammenlægning af Keramisk Fagforening med Keramisk Malerforening ikke var i strid med foreningens love.Pelle Uldall i UfR 1987 B.415-416: Replik til advokat Ole Malmqvist's " en dugfrisk afgørelse ---".
Jens Valdemar Krenchel og Søren Friis Hansen i UfR 1997 B.273-281: Refleksioner over foreningsbegrebet.
Jacob Kornerup, Dan Moalem og Jens Valdemar Krenchel i R&R nr. 9/2001 p. 16-21: Innovationsforeninger - en capital venture investeringsenhed for professionelle investorer.
Jens Frederik Hansen i UfR 2002 B.143-144: Yderligere refleksioner over foreningsbegrebet.
Kim Esben Stenild Høibye og Kim Dollerup Jepsen i NTS nr. 2/2007 p. 36-44: Liberalisering af professionelle investorers anvendelse af kollektive investeringsordninger
Om lovforslag nr. L 114 af 10. januar 2007. Beskrivelse af kollektive investeringsordninger og definition af professionelle investorer, herunder om registrering hos Finanstilsynet. Forfatternes vurdering af lovforslagets berettigelse.Dan Moalem, Christian R. J. Nielsen og Morten Bang i ET nr. 3/2009 p. 273-284: Introduktion til juridiske aspekter vedrørende hedge funds
Første af to artikler om hedge funds. Definition af begrebet. Beskrivelse af den historiske udvikling og typiske aktiviteter. Omtale af national og international regulering.Martin Schultz i R&R nr. 6/2010 p. 56-61: Andelsklasser - en oversigt
Præsentation af nye regler til indførelse af andelsklasser i visse foreninger. Definition af begrebet andelsklasse. Om formål og proces.Lars Bo Langsted i ET nr. 3/2021 p. 139-143: Bestyrelsesansvar i foreninger og lignende
Retspraksis
UfR 2001.488 VLD: Foreningen Danske Kraftvarmeværker havde ikke været berettiget til at ekskludere Dronninglund Fjernvarme A.m.b.a. på grund af samarbejdsvanskeligheder med medlemmets repræsentant i bestyrelsen.(2-1).
UfR 2002.82 HD: Journalistforbundet havde været berettiget til i 1993 at ekskludere pressefotograf, der trods forbud herom havde leveret fotos til Se & Hør.
UfR 2010.1758 VLD: A, som var medlem af Jagtkonsortiet Tved Plantage, J, skød en hjort med 10 ender, hvilket var i strid med J's ordensregler. J bestod af 10 medlemmer, og dets forhold var ikke reguleret af et sæt vedtægter, men alene nogle ordensregler indeholdende en bestemmelse om udelukkelse med øjeblikkelig virkning, hvis et medlem overtrådte jagtlejekontrakten eller ordensreglerne. J havde ikke nærmere regler om fremgangsmåden ved en beslutning om eksklusion, men det antoges at denne kunne træffes af et simpelt flertal. VL bemærkede, at en så vidtgående adgang for et simpelt flertal af medlemmerne til at udelukke et medlem måtte kræve et sagligt forsvarligt og forholdsvist sikkert grundlag for at anse betingelserne for eksklusion for opfyldt, ligesom det måtte kræves, at alle foreningens medlemmer havde haft lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter og til at deltage i afstemningen herom. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ikke kunne stilles krav om, at der skulle indkaldes til et fællesmøde mellem medlemmerne før en eksklusion besluttedes. Efter bevisførelsen havde J ikke godtgjort, at alle medlemmerne havde adgang til at gøre deres synspunkter gældende og deltage i afstemningen, og VL tog allerede derfor A's påstand om, at eksklusionen var uberettiget, til følge, og opgjorde erstatningen til 6.555,15 kr.
UfR 2015.2413 ØLD: Eksklusion af medlem, der ikke havde overholdt sine forpligtelser overfor foreningen, ansås at være berettiget.
Ejendomsmægler, A, havde i 2011 solgt et hus i Italien. Sælgeren, B, der mente, at A havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde klagede til Klagenævnet for Ejendomsformidling, K. A var medlem af Dansk Ejendomsforening, C. Det fremgik af vedtægterne til foreningen, at K's kendelser udelukkende ville kunne indbringes for domstolene, hvis der forelå særlige omstændigheder. A blev af K pålagt at betale 250.000 kr. til B. C gav A tilladelse til at indbringe denne afgørelse for domstolene. A bragte sagen for en italiensk domstol, hvorefter C præciserede, at den skulle indbringes for en dansk domstol. Efterfølgende blev sagen indbragt for en dansk domstol, men A begærede, at den italienske domstols afgørelse skulle have litis pendens-virkning. Københavns Byret fandt det berettiget, at C med saglige grunde havde betinget, at sagen skulle indbringes for en dansk domstol. Internationale konventioner kunne ikke ændre på berettigelsen heraf, da C i vedtægterne havde fastlagt, at foreningen selv skulle give dispensation til en evt. domstolsprøvelse. Da A fastholdt udfaldet af den italienske dom ved at kræve en litis pendens-virkning, fandt Københavns Byret, at A ikke havde overholdt sine medlemspligter ifølge vedtægterne. Eksklusionen fandtes derfor at være berettiget. ØL stadfæstede dommen.UfR 2022.1924 VLD: Bestyrelsen i en brancheorganisation kunne ikke ophæve et 34 år gammelt medlemskab begrundet i en årsomsætning på 17.000 kr., da vedtægterne ikke indeholdt krav om minimumsomsætning
Et selskab, A, havde i en årrække været medlem af Brancheorganisationen for Den Danske Vejgodstransport, ITD. A fik ophævet sit medlemskab, efter det ved stikprøvekontrol var konstateret, at A’s omsætning i 2018 var 17.000 kr. A opfyldte dermed ikke vedtægternes krav til aktiv drift af vognmandskørsel eller virksomhed med transport og/eller logistikydelser. Det fremgik af pkt. 6 i vedtægterne, at medlemsskabet kunne ophæves ved ITD’s foranstaltning uden iagttagelse af en udmeldefrist, når betingelserne for at være medlem ikke længere var til stede. Sagen angik, om ophævelse af A’s medlemskab af B’s brancheorganisation var berettiget.
Retten i Sønderborg fandt, at A havde været medlem i 34 år, inden ITD uden varsel ophævede medlemsskabet. Det fremgik af pkt. 19 i vedtægterne, at der skulle vælges to bestyrelsesmedlemmer blandt medlemmer, hvis omsætning udgjorde fra 0-20 mio. kr. Det var hermed forudsat, at en lav omsætning ikke kunne føre til ophævelse, og der var ikke andetsteds opstillet krav til minimumsomsætning. Det blev bemærket, at ophævelse af medlemskab af en brancheorganisation krævede sikre holdepunkter i vedtægter og klare kriterier. Kravet til omsætning havde ikke hjemmel i vedtægterne og kunne ikke besluttes af bestyrelsen. Ophævelsen var ikke berettiget.
VL fandt, at vedtægterne ikke med fornøden klarhed indeholdt hjemmel til at ophæve A’s medlemskab med henvisning til den begrænsede erhvervsudøvelse. VL stadfæstede.UfR 1957.541 HD: Andels-elværk var gyldigt overdraget til SEAS, skønt opløsningsreglen i elværkets vedtægter ikke var blevet fuldt.
UfR 1973.487 HD: Medlem af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund kunne ikke undlade at betale den del af kontingentet til forbundet, der svarede til præmie for tvungen gruppelivsforsikring i ALKA. (5-2)
UfR 1980.306 ØLD: Grundejerforenings beslutning om etabering af TV-fællesantenne ugyldig som formålsstridig.
UfR 1995.211 HD: Antaget, at Dansk Handicap Forbund adskilte sig tilstrækkeligt fra Dansk Handicap Idræts-Forbund. Beskrivelsen angav på naturlig og relevant måde forskellen mellem de to foreningers interesseområder. Komm. af Peter Blok i UfR 1995 B.418-421.
UfR 1996.984 ØLD: Injuriesag anlagt af Hells Angels MC Cph. mod politiinspektør Poul Lind blev afvist, da sagsøgeren ikke fandtes at have processuel partsevne i forhold til sagsøgte.
UfR 1998.281 HD: Danske Malermestre fik ved kollektiv udmeldelse af Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) ret til andel på 7 mio. kr. i hjælpefond, idet der fandtes at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at BYG's vedtægter om, at udmeldelse ikke medførte krav på andel af formuen, ikke burde afskære DM herfra, jf. AFTL § 36.
UfR 2000.1575 HD: To foreninger af Hafnia-aktionærer havde sagsøgt Den Danske Bank, og 3 revisorer samt Hafnia Holding A/S under konkurs med påstand om erstatning på 34,2 mio. kr. Foreningerne var dannet alene med henblik på gennemførelse af disse retssager og de havde ikke midler til at udrede eventuelle sagsomkostninger. Foreningerne, hvis hovedformål var en omgåelse af retsplejelovens regler om sagsomkostninger, kunne ikke anerkendes som sagsøgere og sagerne blev afvist.
UfR 2002.74 HD: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund havde pålagt et medlem A en bøde på 15.000 kr. for at have lejet en betjeningsplads i en street cut-salon i Nørrebrogade. A havde overtrådt lovenes § 8, stk. 3, uanset at udlejeren ikke selv drev eller havde drevet virksomhed som frisør, og uanset at A måtte anses at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed i enkeltmandsfirma i forbindelse med overtagelsen af lejemålet. Dette kunne imidlertid i det foreliggende tilfælde ikke siges at være trådt i stedet for et ansættelsesforhold, og i hvert fald under disse omstændigheder fandtes det ikke rimeligt, at forbundet fastholdt forbuddet i § 8, stk. 3, og pålagde A en bøde. Forbundets beslutning om at idømme A en bøde blev derfor tilsidesat i medfør af AFTL § 36. (3-2)
UfR 2002.1668 ØLD: KFUM og KFUK i Odense havde været berettiget til at afsætte et udpeget bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomscenter Bolbro.
UfR 2003.763 ØLD: Grundejerforeningen Katrinedal havde været berettiget til med kvalificeret flertal at ændre fordelingen af vejbidrag, således at dette skulle beregnes efter antal lejligheder på grunden. Vedtægtsændringen var ikke en sagligt ubegrundet forskelsbehandling og medførte ikke sådanne ekstraordinære ændringer i medlemmernes forpligtelser, at vedtagelsen krævede enstemmighed.
UfR 2003.960 ØLD: Kolonihaveforeningen Engvang havde ikke været berettiget til at nægte at godkende et nyt medlem uden begrundelse.
UfR 2007.2257 VLD: En forening F, hvis medlemmer bestod af taxivognmænd, havde indgået en aftale med Sønderjyllands Amt om handicapkørsel, efter at kørslen havde været i offentligt udbud. F’s formål var ifølge deres vedtægter at administrere de kørselsaftaler, som blev indgået med amtet. Det fremgik endvidere af deres vedtægter, at de vognmænd, der skulle have del i handicapkørslen, skulle underskrive en underentreprenøraftale og være medlem af Dansk Taxi Råd, DTR. Tre vognmænd V var ikke medlem af DTR og havde derfor oprettet en forening, der skulle administrere deres kontokørsel. Selv om V ikke var medlemmer af DTR, havde F dog accepteret dem som medlemmer, idet de tidligere havde opfyldt betingelserne. I 2000 havde V underskrevet en underentreprenæraftale med F, men nægtede at underskrive nye samarbejdsaftaler i 2003, hvorefter V fik nedlagt fogedforbud mod, at F iværksatte og udelukkede V fra handicapkørsel. Under justifikationssagen nedlagde V bl.a. påstand om, at F skulle anerkende, at V’s kørsel ikke kunne gøres betinget af, at V underskrev samarbejdsaftalerne. Aabenraa Byret frifandt F, hvorefter to af V’s medlemmer ankede sagen. VL stadfæstede byrettens dom, idet der blev lagt vægt på, at det var buslovens og ikke taxilovens regler, der regulerede handicapkørslen. Det var ligeledes uden betydning, at kørslen faktisk blev fordelt af Sønderborg Taxa's Bestillingskontor og ikke af F. VL tiltrådte derfor, at det var aftaleretlige og foreningsretlige regler, der var afgørende for, om V havde pligt til at underskrive underentreprenøraftalerne. Da V frivilligt havde meldt sig ind i F, og da kravet om, at foreningens medlemmer skulle underskrive en underentreprenøraftale, hvor de forpligtede sig til at udføre den kørsel, som F havde til formål at administrere, var velbegrundet, kunne F stille krav om underskrift.
UfR 2008.60 ØLD: I forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Opfinderforening blev den hidtidige bestyrelse afsat, hvorefter en ny blev valgt i stedet. Nogle personer, som på tidspunktet for generalforsamlingen var medlemmer af foreningen, ligesom nogle af dem tillige var medlem af den hidtidige bestyrelse, anlagde sag mod generalforsamlingens dirigent med påstand om, at generalforsamlingen var ulovlig, samt at beslutningerne truffet på denne var uden virkning. ØL fandt, at prøvelsen af ovennævnte spørgsmål ikke med bindende virkning for foreningen kunne foretages under en sag alene mod dirigenten, men forudsatte, at foreningen var indstævnt eller dog medindstævnt i sagen ved den personkreds, der i dag gjorde krav på at udgøre dens retmæssige bestyrelse, eller i det mindste ved den person, der formente at være lovlig udpeget formand. Sagsøgerne havde dermed ikke fornøden retlig interesse i det foreliggende søgsmål mod dirigenten alene, som Gentofte Byret således ikke burde have admitteret. ØL afviste derfor sagen fra byretten.
UfR 2010.2073 ØLD: En grundejerforening, G, vedtog på en ekstraordinær generalforsamling at ændre G's formålsparagraf med henblik på at skabe grundlag for at nedlægge rørstruktur til lysledernetværk i G's fortove og veje. Udgiften til dette projekt var beregnet til ca. 6.000 kr. pr. matrikel. Medlemsskabet af M var i henhold til foreningens vedtægter tvunget for ejerne. Selvom der kunne opnås et besparelse ved at nedlægge tomrør i forbindelse med den igangværende renovering af fortove og veje, fandt Retten i Frederiksberg, at en sådan foranstaltning faldt uden for foreningens formål. BR fandt endvidere, at den vedtagne ændring af foreningens formål, der gav grundlag for en beslutning om nedlæggelse af tomrør måtte kræve tilslutning fra samtlige medlemmer. BR lagde herved vægt på, at muligheden for gennem nedlæggelse af tomrør at skaffe sig adgang til lysledernetværk ikke var en nødvendig foranstaltning. Foreningens medlemmer havde ifølge de afgivne forklaringer adgang til telefon, tv og internet via kabel. Hertil kom, at nedlæggelse af tomrør indebar en ikke ubetydelig udgift for G's medlemmer, og at rørene efterfølgende vederlagsfrit blev overdraget til medieforeningen og alene havde været til gavn for medieforeningen medlemmer. Herefter fandt BR, at beslutningen ikke var bindende for de to medlemmer af G, der havde indbragt sagen. ØL stadfæstede BR's dom.
UfR 2011.74 ØLD: Antenneforeningen, A, besluttede på en generalforsamling at opgradere A's antenneanlæg. Dette kostede 2.300 kr. pr. medlem de næste 5 år. Medlemmerne, M1-M20, stemte ikke for forslaget, og meldte sig straks efter vedtagelsen ud af A. Da de første opkrævninger kom, undlod M1-M20 at betale. Retten i Holbæk fandt ikke, at M1-M20 skulle betale til A, da de havde udmeldt sig rettidigt. ØL stadfæstede dommen.
UfR 2013.1312 HD: Da K havde vundet en ankesag over grundejerforeningen G, var G idømt sagsomkostninger til K. G kunne imidlertid ikke betale, hvorfor K rettede kravet mod bestyrelsesformanden, B, samt et andet medlem af bestyrelsen, C. HR udtalte, at et medlem af bestyrelsen i G kunne blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende handling, såfremt denne kunne tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Hvis en bestyrelse handlede ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, ville fejlskøn som udgangspunkt ikke være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer. HR fastslog herefter, at B og C, der ved iværksættelsen af anken havde handlet efter anbefaling fra G's advokat, hverken herved eller under det efterfølgende forløb havde handlet ansvarspådragende, og de blev derfor frifundet for erstatningsansvar. ØL var nået til et andet resultat.
UfR 2014.326 VLD: A, der var medlem af en grundejerforening, G, undlod fra 2010 at betale kontingent, hvorefter G anlagde sag mod A med påstand om, at han skulle betale kontingentet. G bestod af tre boligområder, der omfattede »Klyngehusene«, »De 7 villaer« og »Andelsboligforeningen«. På en generalforsamling i G d. 31.03.2008 blev der vedtaget en vedtægtsændring, hvorefter al vedligeholdelse inden for G's område skulle afholdes af alle medlemmer af G i fællesskab, således at vedligeholdelsesudgifter, der før vedtægtsændringen blev afholdt af »Andelsboligforeningen« og »Klyngehusene« vedr. arealer inden for deres respektive områder, nu skulle afholdes af den samlede G. Retten i Horsens fandt vedtægtsændringen ugyldig og frifandt K. To dommere ved VL fandt, at vedtægtsændringen alene var i en del af medlemmernes interesse, og at der derfor ikke var hjemmel til i grundejerforeningens regi at vedtage den anførte ændring af vedtægterne. VL stadfæstede BR's dom, og K blev herefter frifundet. (2-1)
UfR 2015.2921 HD: Medlemmer bundet af gyldig vedtægtsændring i grundejerforening.
Grundejer, A, påstod at en ændring i grundejerforenings vedtægter var ugyldig, da det indebar, at grundejerforeningens ren- og vedligeholdelsespligt kom til at omfatte områder, der alene tilhørte en enkelt grundejer og ifølge A i strid med lokalplanerne. A havde selv stemt for ændringen, der var vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen. HR udtalte at vedtægtsændringen ikke var i strid med de gældende lokalplaner, jf. PL § 18, og heller ikke strid med forenings formål og naturlige virksomhed. Vedtægtsændringen var dermed gyldig og bindende for A.
UfR 2017.3020 VLD: Bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Sindal Mølle pålagt erstatningsansvar, da de ikke straks standsede renovering af en mølle, da de vidste, renoveringen ville koste mere, end hvad der økonomisk var til rådighed.
Foreningen Sindal Mølle, F, havde i sommeren 2013 valgt murerfirmaet M's tilbud på 1.519.000 kr. til at udføre renoveringsarbejdet af møllen. M mente sig i efteråret 2014 berettiget til at opkræve en restbetaling for entreprisearbejdet, som F ikke kunne betale, og M nedlagde derfor i efteråret 2015 påstand om, at bestyrelsesmedlemmerne A, B og C skulle betale 619.000 kr., idet M mente, at de havde bestilt arbejdet, uden at være sikre på, at F kunne betale for det. Retten i Hjørring fandt, at det fremgik af et regnskab af d. 07.07.2014 udarbejdet af B, at der var tilskud på i alt 1.695.000 kr. fra henholdsvis Realdania og nord Energi til rådighed til renoveringen. Ifølge entreprisekontrakten underskrevet af bygherre og entreprenør henholdsvis d. 14.08.2013 og d 12.07.2013 udgjorde entreprisesummen 1.519.000 kr. ekskl. moms svarende til 1.899.000 kr. inkl. moms. A, B og C havde som bestyrelsesmedlemmer pådraget sig et erstatningsansvar over for M ved at lade arbejdet fortsætte efter, at de ved arbejdsbeskrivelsen af 03.03.2014 blev klar over, at der ville komme merudgifter i størrelsesordenen 700.000 kr., sammenholdt med at grundentreprisen ville koste 1.899.000 kr., i forhold til at der fra starten var 1.695.000 kr. til rådighed for arbejdet. VL fandt, at der var grundlag for at pålægge bestyrelsesmedlemmerne erstatningsansvar, fordi de ikke straks standsede arbejdet med renovering af møllen, da de i foråret 2014 konstaterede, at renoveringen ville blive væsentligt dyrere end forventet. VL stadfæstede derfor BR's dom.UfR 2023.2858 VLD: Ejerforenings bestyrelse havde ikke pådraget sig et erstatningsansvar for renteudgifter ved optagelse af privatlån til finansiering af garageanlæg, da finansieringen var godkendt på generalforsamlingen
Ejerforeningen, M, blev på en generalforsamling enige om at købe et garageanlæg. M ønskede efterfølgende at gøre medlemmerne af bestyrelsen personligt erstatningsansvarlige for de renteudgifter, som M blev påført ved optagelsen af et privatlån på 1,4 mio. kr. til finansieringen af garageanlægget, herunder at bestyrelsen havde tilsidesat deres pligter til at handle i M’s interesse. Det blev gjort gældende, at bestyrelsesformanden, A, havde en økonomisk interesse i privatlånet, da A var direktør i det selskab, lånet blev optages hos, samt at bestyrelsen burde have anvendt M’s egne likviditetsreserver, herunder M’s kassekredit.
Retten i Aarhus fandt, at privatlånet medførte en udgiftsforøgelse for M og var unødvendig og hverken forretningsmæssigt eller foreningsmæssigt velbegrundet. Der var ikke på generalforsamlingen givet fuldmagt til optagelse af et lån med den anførte rente. Medlemmerne havde udvist grov uagtsomhed og var erstatningsansvarlige.
VL fandt, at bestyrelsen blev bemyndiget på generalforsamlingen til at finansiere købet ved at optage lån med sikkerhed i garagerne. Etableringen af kassekredit var ikke til brug for finansiering af garageanlægget. Bestyrelsen havde ved henvendelser til flere banker sikret sig, at foreningen ikke blev stillet dårligere ved optagelsen af privatlånet, end hvis lånet var optaget hos en bank. Medlemmerne af bestyrelsen havde ikke handlet ansvarspådragende.
UfR 2021.330 VLD: Bestyrelsesmedlemmer i almen boligforening kunne ikke pålægges at tilbagebetale for højt bestyrelsesvederlag, da de havde handlet i god tro og ikke udvist uagtsomhed
B1-B4 var bestyrelsesmedlemmer i boligforeningen, A. A havde lavet en aftale med en leverandør, C, af internetadgang på A’s fælles antenneanlæg. C havde stillet 5 stk. VIP TV-pakker til rådighed uden beregning, hvilket B1-B4 benyttede sig af. Desuden havde de fået stillet it-udstyr til rådighed. 7 år senere udarbejde A’s revisor, R, et notat, hvorudfra det fremgik, at der skulle ske beskatning af goderne, som B1-B4 havde benyttet sig af. Desuden skulle goderne indgå i det maksimale honorar, som kunne gives til bestyrelsesmedlemmer, jf. driftsbekendtgørelsens § 14.
Retten i Holstebro fandt, at VIP TV-pakken, der var stillet til rådighed uden betaling, måtte anses som et gode for B1-B4, som skulle sidestilles med et yderligere bestyrelsesvederlag. Det blev lagt til grund, at TV-pakken havde repræsenteret en økonomisk værdi for B1-B4. Da B1-B4 allerede modtog det maksimale vederlag, jf. driftsbekendtgørelsens § 14, skulle de tilbagebetale det for højt givne vederlag til A. B1-B4 skulle derudover tilbagelevere det IT-udstyr, som var stillet til deres rådighed i kraft af deres bestyrelseserhverv.
VL fandt, at B1-B3 ikke kunne blive pålagt at tilbagebetale for meget udbetalt bestyrelsesvederlag, efter reglerne om tilbagesøgning. Det fandtes ikke godtgjort, at B1-B3 ikke havde været i god tro om, at de retmæssigt kunne modtage VIP TV-pakkerne, eller at de havde udvist en sådan uagtsomhed, at det kunne pålægges dem at tilbagebetale A det overskydende bestyrelsesvederlag. VL stadfæstede BR’s afgørelse om tilbagelevering af IT-udstyr.
UfR 2017.3087 VLD: Selvom alternative leveringsmuligheder for foder realistisk set ikke eksisterede for A og andre medlemmer af en fodercentral, var det alligevel en gyldig vedtægtsændring af foderstofforeningen at indføre foderstop, hvis ikke medlemmerne overholdt gældende lovgivning.
Fodercentralen Limfjorden A.m.b.a, F, havde vedtaget at ændre vedtægterne, sådan at der ville ske standsning af levering af foder til de medlemmer, som ikke overholdt gældende lovgivning. A ejede en minkfarm og var medlem af F og påstod den trufne beslutning om ændring af vedtægterne for ugyldig. Retten i Aalborg fandt, at alternative leveringsmuligheder for foder, der driftsøkonomisk kunne hænge sammen, realistisk set ikke eksisterede. Der måtte derfor antages at bestå et nødvendigt behov for medlemskab af en lokal fodercentral ved drift af en minkfarm. Det fandtes imidlertid heroverfor af betydning, at en skærpet indsats overfor plasmacytose hos mink i Nordjylland var sagligt begrundet ud fra det oplyste om plasmacytoseudviklingen, og at det ikke fandtes godtgjort, at den skærpede indsats i form af nedpelsning af smittede farme, alternativt foderstop, gik videre end nødvendigt til bekæmpelsen af sygdommen. Under hensyn til at vedtægtsændringen, som var motiveret i saglige hensyn til sygdomsbekæmpelsen og belastede alle medlemmer ligeligt, fandtes der at måtte gives F medhold i, at den skete vedtagelse af reglerne om foderstop på generalforsamlingerne måtte anses for lovlig og bindende for samtlige medlemmer i F. VL fandt, at alle fodercentraler i Nordjylland, der leverede minkfoder, havde indgået en aftale om ikke at levere foder til minkaflevere, der ikke ville deltage i bekæmpelse af plasmacytose gennem nedpelsning, hvorved alle dyr på farmen fjernedes. Pligten til nedpelsning, som forudsætning for fortsat levering af foder som led i andelsforeningernes samlede bekæmpelse af plasmacytose udgjorde ikke en så uforholdsmæssig byrde for det enkelte medlem, at en sådan pligt ikke kunne pålægges gennem vedtægtsændring. BR's dom stadfæstedes. (2-1)UfR 2022.5030 VLD: Andelshaver kunne ikke 1 år og 3 måneder efter andelsforenings vedtægtsændring påberåbe sig, at ændringen skulle have været vedtaget ved enstemmighed, da han var blevet opfordret til hurtigst muligt at anlægge sag, såfremt han havde dette synspunkt
A var andelshaver i en andelsboligforening, B. Såfremt en andelshaver ønskede at fraflytte sin bolig, skulle overdragelsen ske efter en specifik rækkefølge, hvorefter personer med hvem andelshaveren var beslægtet i lige op- og nedstigende linje, ville være de første, der havde krav på at få andelsboligen overdraget. På en ekstraordinær generalforsamling havde bestyrelsen stillet et ændringsforslag om, at arvinger ikke automatisk skulle have forrang til at købe andelsboligerne. Ændringen blev vedtaget i overensstemmelse med vedtægtens regler herom. A påstod 1 år og 3 mdr. senere, at vedtægtsændringen var ugyldig, fordi rækkefølgen for overdragelse måtte karakteriseres som en velerhvervet rettighed for andelshaverne, således at en ændring alene kunne træffes ved enstemmighed.
Retten i Aalborg fandt, at ændringen ikke havde betydning for andelshavernes brug eller brugsret af andelen eller i øvrigt økonomisk betydning. Ændringen stillede alene andelshavernes beslægtede ringere ift. muligheden for at få en bolig overdraget. Ændringen indebar derfor ikke et indgreb i en velerhvervet rettighed for A og krævede ikke enstemmighed.
VL stadfæstede. Det fremgik ikke af referatet fra generalforsamlingen, at A skulle have anført, at ændringen krævede enstemmighed. A havde først gjort dette gældende ca. 1 år og 3 mdr. efter vedtagelsen i en mail til formanden for bestyrelsen. A kunne ikke påberåbe sig, at vedtægtsændringen krævede enstemmighed.
