Forenklet privat skifte, jf. DSL § 33
| a. Betingelserne | e. Skat |
| b. Fremgangsmåden | f. Valgmuligheder |
| c. Retsafgift | g. Fordele og ulemper |
| d. Boafgift |
I boer, der udleveres til forenklet privat skifte, skal der ikke indsendes boopgørelse. Denne bobehandlingsform var ikke foreslået af Skiftelovsudvalget. Baggrunden for reglerne er indførelsen af BAL pr. 01.07.1995, hvorefter der er et bundfradrag i boafgiften på 180.000 kr (2022: 312.500 kr.). Efter den tidligere gældende arveafgiftslov blev ifølge bem. p. 39 mellem 7.000-7.500 boer årligt skiftet som rene A-boer (kun nærtstående arvinger) med en arvebeholdning, der ikke oversteg 180.000 kr. Hertil kommer de ikke dødsboskattepligtige boer, hvor den efterlevende ægtefælle var enearving. Disse boers antal udgjorde årligt ca. 3.000. Ydermere vil der være en række boer, hvor ægtefællen ved større bobeholdninger kan succedere i afdødes skattemæssige stilling. I alt mere end 10.000 dødsboer ud af de årligt ca. 30.000 skiftede boer forventedes således at ville kunne behandles efter reglerne om forenklet privat skifte. Tallene har vist sig at blive noget lavere end forventet.
I 2000 blev 7.870 boer (13,5%) udleveret til forenklet privat skifte.
I 2001 blev 8.014 boer (13,8%) udleveret til forenklet privat skifte.
I 2002 blev 8.002 boer (13,2%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2003 blev 7.883 boer (13,3%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2004 blev 7.694 boer (13,7%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2005 blev 7.696 boer (14,1%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2006 blev 7.373 boer (13,6%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2007 blev 7.041 boer (13,5%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2008 blev 6.870 boer (12,6%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2009 blev 6.892 boer (12,7%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2010 blev 6.629 boer (12,2%) udleveret til forenklet privat skifte.
I 2011 blev 6.625 boer (12,3%) udleveret til forenklet privat skifte.
I 2012 blev 6.331 boer (11,9%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2013 blev 6.275 boer (11,9%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2014 blev 5.753 boer (11,4%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2015 blev 6.334 boer (11,9%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2016 blev 6.152 boer (11,8%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2017 blev 6.256 boer (12,0%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2018 blev 6.697 boer (12,5%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2019 blev 6.639 boer (12,3%) udleveret til forenklet privat skifte
I 2020 blev 6.851 boer (13,1%) udleveret til forenklet privat skifte
Der findes to typer forenklede private skifter, § 33-skifterne, hvor der både kan være ægtefælle og andre arvinger, og § 34-skifterne, hvor ægtefællen er den eneste legale arving.
a. Betingelserne
| 1) Ikke bo- eller tillægsboafgift | 4. Ikke skattepligtig bo |
| 2. Ikke arvinger med værger | 5. Ikke selvstændig virksomhed |
| 3. Ikke legatarer | 6. Ikke afskrevne aktiver |
Ud over de almindelige betingelser for privat skifte, jf. DSL § 25, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal ikke i boet svares bo- eller tillægsboafgift.
Den afgiftspligtige nettobobeholdning pr. dødsdagen, jf. 35, stk. 3, skal således være mindre end bundfradraget i BAL § 6, stk. 1 a (333.100 kr. i 2024), og der må ikke være arvinger, der skal svare tillægsboafgift.
TFA 2005.449 VLK: Afdøde H havde ydet sine to børn lån på i alt 460.000 kr til hver. Ved arveforskudserklæringer for 2002-2005 underskrevet af A og B var A's gæld nedbragt til 310.400 kr. og B's gæld nedbragt til 0 kr. H havde ikke underskrevet, da hun var senildement. Skifteretten i Herning fandt det ikke godtgjort, at der ydet arveforskud, da påtegningerne om nedskrivningen af gælden ikke var kvitteret af H, og da fuldmagten til arvingen A ikke fandtes at bemyndige denne til at kvittere på afdødes vegne, men alene til at disponere på vegne afdøde i forhold til hendes pengeinstitut. Boet kunne herefter ikke udleveres til forenklet privat skifte. ØL stadfæstede.
Ved skifte af uskiftet bo ved længstlevendes død er der 2 bundfradrag, og den afgiftspligtige nettobeholdning må i så fald ikke overstige 666.200 kr. i 2024. Dette gælder også, selv om førstafdøde er død før d. 01.07.1995, jf. BAL § 46, stk. 1 og
TfS 1996.237 SKD: Når et uskiftet bo skiftes ved længstlevendes død, gives der 2 bundfradrag: Et i den del af boet, der falder i arv efter førstafdøde, og ét i den del, der falder i arv efter længstlevende. Der gives kun et bundfradrag, når den længstlevende afgår ved døden uden at have siddet i uskiftet bo.
Er en almenvelgørende institution, som er omfattet af BAL § 3, stk. 2, indsat som universalarving, vil hele boet være fritaget for bo- og tillægsboafgift, forudsat at der ikke er forbeholdte rentenydelsesrettigheder til kapitalen, jf. BAL § 14, stk. 1, 2. pkt.
På et skifte mellem afdødes ægtefælle og livsarvinger skal der ikke svares boafgift, hvis fællesboet er på under 1.332.400 kr. (2024) og der ikke er oprettet testamente, idet livsarvingerne legale lod i boet da er på under 333.100 kr.
Den omstændighed, at der er udbetalt afgiftspligtige forsikringssummer m.v. uden om boet, er ikke til hinder for forenklet privat skifte.
2) Der må ikke i boet være arvinger, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
Reglerne om værger findes fra d. 01.01.1997 i lov nr. 388 af 14.06.1995 (VML). Udtrykket repræsenteret ved værge omfatter personer, der har fået beskikket en værge efter VML § 5, uanset om dette er begrænset til kun at angå økonomiske anliggende eller personlige forhold, og uanset om der er sket handleevnefratagelse efter VML § 6, samt personer under samværgemål, jf. VML § 7. Udtrykket må også omfatte personer, der har fået beskikket værge efter VML § 49 som følge af, at de på grund af fravær er midlertidigt forhindret i at varetage deres anliggender. Reglerne om skifteværger findes i DSL §§ 15-17.
3) Der må ikke i boet være legatarer, jf. herved § 13, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
Indtil lovændringen pr. 01.07.2011 måtte der ikke være legatarer, selv om legatet til f. eks. en niece er på under 2.000 kr. og derfor er afgiftsfrit i medfør af bagatelgrænsen i BAL § 6, stk. 3. Reglen gjaldt også, selv om legataren f. eks. er et stedbarn, der ikke skal svare tillægsboafgift.
Arvelader kunne afskære sine arvinger fra forenklet privat skifte ved i sit testamente at træffe bestemmelse om et genstands- eller sumlegat, selv om dette er nok så ubetydeligt.
Ved dødsfald efter d. 30.06.2011 kan boet skiftes som forenklet privat skifte, selv om der er legatarer, forudsat at disse ikke er repræsenteret ved værge eller skifteværge
4) Boet må ikke være skattepligtigt.
Bruttoaktiverne på skæringsdagen, som ved forenklet privat skifte altid er dødsdagen, må i 2024 ikke overstige 3.272.500 kr., og boets nettoformue på skæringsdagen (dødsdagen ved forenklet privat skifte) må i 2024 ikke overstige 3.272.500 kr., jf. DBL § 6, stk. 1. Beløbene pristalsreguleres årligt efter PSL § 20. Var afdøde gift gælder beløbsgrænserne for den samlede værdi af fællesboet samt førstafdødes fuldstændige særeje, jf. bem. til DBL p. 51.
Kun ca. 3-5.000 boer årligt har hidtil været skattepligtige og heraf har ca. 1.000 boer betalt skat. Ifølge bem. til DBL p. 43 anslås det, at antallet af skattepligtige boer vil falde med yderligere ca. 1.000 som følge af forhøjelsen af beløbsgrænserne for boers skattefrihed.
Ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende i skattemæssig forstand, henvises i bem. p. 76 til afsnit 3.1. i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 04.07.1994 om PSL. Det bemærkes særligt, at besiddelse af skibsanparter o. lign. betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. herom afsnit 20 i det ovennævnte cirkulære.
Reglen gælder, uanset om afdøde benyttede sig af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.
6) Der må ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.
Reglen har selvstændig betydning, hvis afdøde var lønmodtager, som kunne afskrive på sin PC-er eller sit musikinstrument. Drejer det sig om et aktiv, som afdøde ikke selv har skrevet af på, udelukker aktivets tilstedeværelse ifølge bem. p. 76 ikke forenklet privat skifte, men i så fald kan der ikke foretages afskrivninger på aktivet i opgørelsen efter § 25, stk. 5 (hvorfor skulle man dog også det?), eller i mellemperioden, såfremt der foretages skatteansættelse af denne. Disse bemærkninger stemmer just ikke med lovens ordlyd, hvorefter det er uden betydning, om afdøde rent faktisk afskrev på aktivet.
b. Fremgangsmåden
Skifteretten er ifølge bem. p. 76 ikke pligtig at udlevere boet til forenklet privat skifte, selvom betingelserne herfor måtte være opfyldt. Måtte den summariske skifteform uden udfærdigelse af boopgørelse og deraf følgende mulighed for kontrol være betænkeligt af hensyn til f. eks. kreditorerne eller enkeltarvinger, kan en anmodning om udlevering til forenklet privat skifte afvises, hvorefter boet må behandles efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer.
TFA 2003.437/2 VLK (FM 2003.186/2 VLK): A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt 189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et reelt gældsforhold, jf. BAL § 13, stk. 3.VL stadfæstede.
Arvingerne skal ifølge § 33, stk. 3 i forbindelse med boets udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver til skifteretten. Opgørelsen indgives i to eksemplarer, der begge skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. ifølge skiftefuldmagt. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen.
Der skal derimod ikke indsendes opgørelse efter § 25, stk. 5, jf. § 33, stk. 2 e.c.
Ifølge § 33, stk. 2 finder bl. a. reglen i § 25, stk. 3 anvendelse på forenklet privat skifte. Dette er en lapsus, da der pr. definition ikke kan være legatarer ved udlevering af boet til forenklet privat skifte.
I boer, der udleveres til forenklet privat skifte efter §§ 33 eller 34, skal boopgørelse ikke indsendes, jf. § 35, stk. 1. Hvis der er flere arvinger i boet, skal boopgørelse normalt udarbejdes alligevel af hensyn til den indbyrdes fordeling af arven.
Deler afdødes 2 børn A og B et bo på 120.000 kr. således, at A får 100.000 kr. og B får 20.000 kr., foreligger der principielt en indkomstskattepligtig gave fra B til A på 40.000 kr. Da den tidsmæssige betingelse for arveafkald i BAL § 5, stk. 4 nu er blevet ændret, således at afkald skal meddeles skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning påbegyndes, kan indkomstskat af gaven formentlig undgås, hvis skævdelingen kan betragtes som et delvist afkald på falden arv, forudsat at der gives meddelelse til sdkifteretten inden udlodningen.
Bestemmelser i DSL, hvis anvendelighed forudsætter, at boet ikke er afsluttet, kan anvendes indtil 15 måneder fra dødsdagen, jf. § 35, stk. 2.
I boer, der udleveres til forenklet privat skifte efter §§ 33 eller 34, anses dødsdagen for skæringsdag, jf. § 35, stk. 3.
Skifteteknisk set må boer, der er udleveret til forenklet privat skifte, ifølge bem. p. 78 betragtes som afsluttet ved udleveringen. De bestemmelser, der refereres til i § 35, stk. 2, er bl. a. reglerne i § 87 om opsigelse af gæld, § 89, der fastlægger typen af sager, hvori skifteretten er kompetent til at træffe afgørelse, reglerne om vejledningspligt i § 91, om oplysningspligt efter § 92, om sagkyndig vurdering i kap. 26 og om hvem, der kan ske forkyndelse til efter § 99, stk. 2.
Under det forenklede private skifte kan enhver af boets arvinger anmode om, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1, 1), som gælder både for § 33-skifter, jf. § 33, stk. 2, og § 34-skifter, jf. § 34, stk. 2. Arvingerne må herefter i medfør af § 65, stk. 1 kunne kræve, at boet overgår til almindeligt privat skifte. Det er således en sandhed med modifikationer, når det i bem. p. 78 anføres, at boet skifteteknisk set betragtes som afsluttet ved udleveringen.
c. Retsafgift
Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares en retsafgift på 1.500 kr., jf. RAL § 27. Afgiften forfalder ved boets udlevering, jf. RAL § 30, stk. 1.
Arvingerne hæfter solidarisk for afgiften, jf. RAL § 31, stk. 1.
d. Boafgift
Der skal pr. definition ikke svares bo- eller tillægsboafgift ved forenklet privat skifte.
Den omstændighed, at der er udbetalt afgiftspligtige forsikringssummer m.v. uden om boet, er ikke til hinder for forenklet privat skifte.
e. Skat
| 1) Kun skattefri boer. | 4) Genvundne afskrivninger |
| 2) Afsluttende ansættelse for mellemperioden. | 5) Beskatning af længstlevende ægtefælle. |
| 3) Dødsdagen er skæringsdag |
Det er en betingelse for forenklet privat skifte, at boet ikke er skattepligtigt, jf. DSL § 33, stk. 1, 4). Bruttoaktiverne pr. skæringsdagen, som i disse boer altid er dødsdagen, må i 2024 ikke overstige 3.272.500 kr., og boets nettoformue pr. dødsdagen må i 2024 ikke overstige 3.272.500 kr., jf. DBL § 6, stk. 1. Beløbene pristalsreguleres årligt efter PSL § 20. Var afdøde gift gælder beløbsgrænserne for den samlede værdi af fællesboet samt førstafdødes fuldstændige særeje, jf. bem. til DBL p. 51.
2) Afsluttende ansættelse for mellemperioden.
Boet kan begære afsluttende ansættelse efter reglerne i DBL § 13, stk. 1. Kravet skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets udlevering først er sket senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet fremsættes senest 2 måneder efter boet udlevering. Kravet skal være ledsaget af en selvangivelse for afdøde for mellemperioden, jf. DBL § 13, stk. 2.
Den kommunale skattemyndighed kan rejse krav om afsluttende ansættelse senest 3 måneder efter modtagelsen af åbningsbalancen, jf. DSL § 13, stk. 3. Åbningsbalancen skal ifølge DSL § 33, stk. 3 indleveres til skifteretten i forbindelse med boets udlevering. Fristen løber imidlertid først fra dødsbobeskatningens modtagelse af åbningsbalancen. Åbningsbalancen skal indgives i to eksemplarer, der begge skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. ifølge skiftefuldmagt. I modsat fald løber 3 måneders-fristen formentlig ikke.
Afdødes skat i mellemperioden udgør 50% af den skattepligtige indkomst efter AM-bidrag (8%), jf. DBL § 14, stk. 1. I den beregnede skat fradrages i 2021 kr. 2.300 pr. påbegyndt måned, jf. DBL § 14, stk. 2.
Restskat for mellemperioden skal alene opkræves, hvis denne er på mindst 41.300 kr. (2024), jf. DBL § 15, stk. 4.
Overskydende skat for mellemperioden udbetales, hvis denne er på mindst 3.600 kr. (2024), jf. DBL § 15, stk. 5.
Da dødsdagen er skæringsdag, jf. DSL § 35, stk. 3, har boet ingen indkomst, og boet får således ingen glæde af skattefriheden af f. eks. renteindtægter i boperioden.
Boet kan slet ikke udleveres til forenklet privat skifte, hvis afdøde ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted, har drevet selvstændig virksomhed, jf. DSL § 33, stk. 1, 5). Ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende i skattemæssig forstand, henvises i bem. p. 76 til afsnit 3.1. i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 04.07.1994 om PSL. Det bemærkes særligt, at besiddelse af skibsanparter o. lign. betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. herom afsnit 20 i det ovennævnte cirkulære.
Reglen gælder, uanset om afdøde benyttede sig af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.
Der må ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede, jf. DSL § 33, stk. 1, nr. 6. Reglen har selvstændig betydning, hvis afdøde var lønmodtager, som kunne afskrive på sin PC-er eller sit musikinstrument. Drejer det sig om et aktiv, som afdøde ikke selv har skrevet af på, udelukker aktivets tilstedeværelse ifølge bem. p. 76 ikke forenklet privat skifte, men i så fald kan der ikke foretages afskrivninger på aktivet i opgørelsen efter § 25, stk. 5 (hvorfor skulle man dog også det?), eller i mellemperioden, såfremt der foretages skatteansættelse af denne. Disse bemærkninger stemmer just ikke med lovens ordlyd, hvorefter det er uden betydning, om afdøde rent faktisk afskrev på aktivet.
5) Beskatning af længstlevende ægtefælle.
Længstlevende beskattes efter reglerne i DBL kap. 7 (§§ 41-51).
Hvis dødsfaldet er sket efter d. 31.12.1999 får længstlevende ikke længere et ekstra personfradrag og et ekstra bundfradrag i mellemskatten
f. Valgmuligheder
Selv om de 6 yderligere betingelser for forenklet privat skifte i DSL § 33, stk. 1 er opfyldt, kan arvingerne naturligvis vælge et almindeligt privat skifte eller et bobestyrerbo.
Er der såvel arvinger som ægtefælle, kan ægtefællen eventuelt vælge uskiftet bo eller ægtefælleudlæg.
Er ægtefællen eneste legale arving, kan ægtefællen frit vælge mellem forenklet privat skifte efter § 33 eller § 34. Hvis længstlevende ønsker at afdødes bo bliver skattepligtigt, skal længstlevende vælge forenklet privat skifte efter § 33
Fordele og ulemper i forhold til et bobestyrerskifte er de samme som ved et almindeligt privat skifte.
g. Fordele og ulemper
1) Fordele i forhold til almindeligt privat skifte.
- Arvingerne slipper for at indlevere en egentlig boopgørelse senest
15 mdr. efter dødsfaldet og kan dermed spare omkostningerne til advokatbistand til
boets berigtigelse.
Hvis der er flere arvinger i boet, skal boopgørelse normalt udarbejdes alligevel af hensyn til den indbyrdes fordeling af arven.
Deles afdødes 2 børn A og B et bo på 120.000 kr. således, at A får 100.000 kr. og B får 20.000 kr., foreligger der principielt en indkomstskattepligtig gave fra B til A på 40.000 kr. Da den tidsmæssige betingelse for arveafkald i BAL § 5, stk. 4 nu er blevet ændret, således at afkald kan gives indtil indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning påbegyndes, kan indkomstskat af gaven formentlig undgås, hvis skævdelingen kan betragtes som et delvist afkald på falden arv, som er givet inden udlodningen.
2) Ulemper i forhold til almindeligt privat skifte.
- Arvingerne afskærer sig selv fra at lade boets indtægter indtægtsføre i boregnskabet, hvorved de bliver skattefri. Har afdøde siddet i uskiftet bo til sin død, og er boet f. eks. på 400.000 kr. pr. dødsdagen, kunne livsarvingerne ved et almindeligt privat skifte opnå skattefrihed for renteindtægter i boperioden på 12 måneder på f. eks. 20.000 kr. Der ville heller ikke skulle svares boafgift af disse renteindtægter, da boet ved afslutningen fortsat er mindre end de 2 bundfradrag på i alt 666.200 kr. (2024).
