Pensionsberegningsprogrammer

Danske Familieadvokaters webinar

tirsdag d. 09.11.2021 kl. 15.00-18.00

advokat (H) Jørgen U. Grønborg

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

 

 

1. Hvornår er der brug for værdiansættelse af pensionsordninger?

Pr. d. 31.12.2020 var den samlede pensionsformue ifølge Forsikring og Pension 3.619 mia. kr. i privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvoraf 73%. var i arbejdsgiveradministrerede ordninger og 27% var i privattegnede ordninger. 49% af pensionsformuen (1.780 mia. kr.) var i pensionsordninger med en livsvarig ydelse (livrenter), mens 36% (1.295 mia. kr.) var i pensionsordninger med en rateudbetaling og 15% (544 mia. kr.) var sat i pensionsordninger med en engangsudbetaling (alderspension og kapitalpension).

1.1.  Når værdien af en ekstra pension skal opgøres og indregnes som aktiv i boopgørelsen, jf. ÆFL § 34, stk. 4

1.2.  Når det i ægtepagt er aftalt, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse, jf. ÆFL § 15, herunder når det er aftalt, at værdien af en ægtefælles samlede alders-, kapital- eller ratepensioner alene skal deles i det omfang værdien af ægtefællens samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den anden ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner. Se Ægtepagt om deling af overskydende alders-, kapital- og ratepensioner m.v. 

1.3. Når ægtefæller ønsker at aftale i en ægtepagt, at en rentepension, f. eks. en privattegnet livrente, skal indgå i formuedelingen, hvilket desværre ikke er muligt. De kan så værdiansætte rentepensionen og aftale, at hustruen skal have et abstrakt sumsæreje, jf. ÆFL § 12, stk. 2, 4) på et beløb, der svarer til rentepensionens nutidsværdi efter skat. Beløbet kan evt. pristalsreguleres. Det forudsættes, at hustruen har en nettoformue, der er stor nok til at kunne rumme sumsærejet, og at parterne regelmæssigt overvejer, om sumsærejet skal forhøjes.

1.4. Når et negativt særeje skal fratrækkes i delingsformuen, jf. ÆFL § 29, stk. 2, 2. pkt. 

Værdien af de rettigheder, der ikke skal deles, skal medregnes i opgørelsen af underskuddet, uanset om aktiverne er beskyttede mod kreditorforfølgning. Dette gælder ikke i ÆFL § 30.

Eks.: M har et negativt særeje på – 800.000 kr. M har rimelige pensionsordninger til en værdi på 700.000 kr. efter skat. M kan kun belaste delingsformuen med -100.000 kr., jf. ÆFL § 29, stk. 2, 2. pkt., i relation til opgørelsen af H's boslodskrav.
1.  Hvis M kun har delingsformueaktiver på 60.000 kr., skal H ikke have et boslodskrav, da M’s nettobodel er negativ.
2.  Hvis M har delingsformueaktiver for 300.000 kr., kunne man tro, at H har krav på boslod på 50% af 200.000 kr. eller 100.000 kr. Her fører
ÆFL § 30 til, at H ikke skal have boslod på 100.000 kr., da M derved gør sig insolvent. Han har delingsformueaktiver for 300.000 kr og et negativt særeje på -800.000 kr. Han vil derfor gøre sig selv endnu mere insolvent, hvis han afleverer boslod til hustruen på 100.000 kr.
3.  Hvis M har delingsformueaktiver for 1.700.000 kr., skal H have boslod på 50% af 1.600.000 kr. eller 800.000 kr. M er fortsat i stand til at betale sin gæld på 800.000 kr., og han kan derfor ikke påberåbe sig ÆFL § 30.
I eksemplerne har jeg forudsat, at H ikke har nogen formue.

    1.5.  Når der skal ske forholdsmæssig fordeling af usikret gæld omfattet af ÆFL § 29, stk. 3

Gæld, der ikke er omfattet af ÆFL § 29, stk. 1 eller 2, fradrages efter stk. 3 skønsmæssigt i en ægtefælles delingsformue efter forholdet mellem værdien af delingsformuen og den formue, der ikke indgår i delingen. Bestemmelsen omhandler f. eks. forbrugsgæld, herunder familielån, studielån, skyldige underholdsbidrag, skyldige arbejdsydelser, hvis lønnen forudbetales, erstatningskrav uden for kontrakt, bøder, kautionsforpligtelser, og restskatter, der ikke kan henføres til salg af konkrete aktiver.

At der skal ske en skønsmæssig fordeling indebærer ifølge de specielle bemærkninger, at det ikke altid vil være nødvendigt at få foretaget en formel vurdering af aktiver, der ikke indgår i delingen, og som derfor normalt ikke bliver vurderet.

Ved opgørelsen af den formue, der ikke indgår i formuedelingen, indgår som udgangspunkt alle aktiver, herunder særeje samt pensionsrettigheder, der kan udtages forlods efter ÆFL §§ 34 og 35, og personlige erstatninger omfattet af ÆFL § 36, og personlige uoverdragelige rettigheder efter ÆFL § 37 (goodwill).

Særejet skal opgøres efter samme værdiansættelsesprincipper, som gælder for delingsformue, dvs. med fradrag af latente skatter til en skønnet kurs. Det er ifølge bemærkningerne ikke nødvendigt at få foretaget en formel vurdering af særejet, men det henstår i det uvisse, hvorledes særejets værdi ellers skal opgøres. Er særejet negativt, skal underskuddet fradrages i delingsformuen, før der sker skønsmæssig fordeling efter ÆFL § 29, stk. 3.

Pensionsrettigheder skal opgøres som den aktuelle kapital, som vil give samme udbetalinger efter skat som pensionsrettigheden. Bemærkningerne omtaler slet ikke dette problem.

Eks.: Særeje 800.000 kr., rimelige pensionsrettigheder (aktuel værdi efter skat) 800.000 kr., delingsformue 800.000 kr., usikret forbrugsgæld 300.000 kr.  I delingsformuen kan alene fradrages 1/3 af den usikrede forbrugsgæld.

1.6. Når det skal vurderes, om der er tale om opfyldningsopsparing, som kan udtages forlods efter ÆFL § 34, stk. 1

Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

Eks. M har arbejdsmarkedspensioner med nutidsværdi efter skat på 1.600.000 kr. H har arbejdsmarkedspensioner med nutidsværdi efter skat på 1.200.000 kr. og desuden en privattegnet ratepension med nutidsværdi efter skat på 600.000 kr. H skal alene dele 200.000 kr. af ratepensionen, da de første 400.000 kr. er opfyldningsopsparing.

1.7. Når det skal vurderes, om et krav på fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation ikke kan rejses, da ægtefællen er insolvent.

Ægtefællens rimelige pensionsordninger skal værdiansættes og medregnes ved vurderingen af, om denne er insolvent.

Eksempel: M  har delingsformueaktiver på 1,2 mio. kr. og delingsformuepassiver på 1,5 mio. kr. M har rimelige pensionsordninger med en nutidsværdi efter skat på 1 mio. kr. H kan rejse krav på fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation, da M ikke er insolvent.

Det virker ikke gennemtænkt, at en insolvent ægtefælle ifølge bemærkningerne ikke skal betale kompensation. Hvis f. eks. M er insolvent, og H har en positiv nettobodel, og H har et kompensationskrav efter ÆFL § 44, kunne dette fyldestgøres ved, at H udtog beløbet af sin egen nettobodel, inden denne skal deles. H kan imidlertid ifølge bemærkningerne slet ikke rejse sit kompensationskrav. Der er omvendt ikke noget til hinder for, at en insolvent ægtefælle får tilkendt et kompensationsbeløb. Se Gitte Meldgaard Abrahamsen i Festskrift til Jørgen U. Grønborg, 2016, p. 183-196: Pensionskompensation når den anden ægtefælle er insolvent? Irene Nørgaard forsvarer retsstillingen i UfR 2014 B. 248-249 og i TFA 2017.67-75: Pensionsretlige problemstillinger. Freja Thorup Aahauge er i TFA 2019.253 enig med Irene Nørgaard.

1.8. Når et pensionstab skal omregnes til en kontant fællesskabskompensation efter ÆFL § 44

Freja Thorup Aahauge tilslutter sig i TFA 2019.253 Gitte Meldgaard Abrahamsens tabserstatningsmetode og konkluderer, at lovteksten ikke umiddelbart åbner mulighed for, at beregningsmåden kan være forskellig alt efter, om ÆFL § 44, stk. 2, bringes i spil. Reglernes systematik, tilstedeværelsen af og formålet med ÆFL § 44, stk. 2, bemærkningerne til § 44 samt ordlyden af ÆFL § 46 taler umiddelbart for at anvende tabserstatningsmetoden

Efter min vurdering har Irene Nørgaards tabsdelingsmetode ikke tilstrækkelig klar hjemmel i bemærkningerne, og metoden er i direkte modstrid med ÆFL § 26, stk. 1, nr. 7),  hvorefter pensionskompensationskrav ikke skal medregnes som aktiv eller passiv i boopgørelsen.

Tabserstatningsmetoden indebærer, at hele pensionstabet skal kompenseres, men kompensationen kan højest udgør 50% af forskellen mellem parternes pensionsopsparing under ægteskabet, jf. ÆFL § 44, stk. 2, og højest 50% af forskellen mellem hver parts samlede pensioner.

Når pensionstabet er opgjort, skal pensionstabet omregnes til nutidsværdi efter skat, og dette kan ske med programmet til beregning af værdien af ratepension. I UfR 2020.3540 ØLD udgjorde pensionstabet 236.775 kr. Nutidsværdien efter skat udgjorde ca. 156.000 kr., men dette var ikke beregnet af advokaterne, og ØL skønnede, at tabet efter skat udgjorde 140.000 kr.)

I dom afsagt af Skifteretten i Odense d. 12.07.2013 blev kompensationskravet ikke nedsat til halvdelen, men M havde ikke gjort dette gældende.

I dom afsagt af Skifteretten i Lyngby d. 15.07.2016 blev kompensationskravet nedsat til halvdelen, men H havde ikke bestridt dette.

I dom afsagt af Retten i Glostrup d. 04.02.2020 blev kompensationskravet ikke nedsat til halvdelen, men M havde ikke gjort dette gældende.

I UfR 2020.3540 ØLD blev kompensationsbeløbet nedsat til halvdelen, selv om M ikke havde gjort dette gældende.

2. Programmer til brug for værdiansættelse af pensioner

I beregningsprogrammerne, som har ligget på synopsis.dk siden 2004, beregnes nutidsværdien efter skat af de forskellige pensionsordninger. Denne beregningsmetode er inspireret af Klaus Grünbaum og Irene Nørgaard i ADV 2003.304-306: Pensionsordninger - passivering af latent skat på separations- og skilsmisseskifte, hvor der lægges vægt på forskellen mellem den lave beskatning på midlerne i den pensionsordning (15,3%), og den højere beskatning af frie midler. Programmerne beregner, hvor meget man skal investere af frie beskattede midler nu, for at man ved en given rente og en given skatteprocent om X antal år og dage har nøjagtigt det samme beløb, som vil blive udbetalt fra pensionsordningen netto efter skat.

Beregningsmetoden, der er rent matematisk, er ikke omtalt i den familieretlige litteratur, og der er endnu ikke retspraksis, der fastslår, at den matematiske beregningsmetode er den korrekte. De nyeste afgørelser er

VLD af 20.12.1996 (5. afd. B-2176-96): Den 51-årige M havde 3 kapitalpensioner i Danica med en tilbagekøbsværdi før afgift på ca. 197.000 kr. Skifteretten i Horsens anså på baggrund af mandens alder og økonomiske situation det for overvejende sandsynligt, at pensionerne først ophæves på et tidspunkt, hvor beskatningen udgør 40%. Da dette tidspunkt lå 5-6 år efter opgørelsesdagen for bodelingen, burde de latente skattebyrder passiveres med et beløb, der var mindre end 40%. Passiveringen blev fastsat skønsmæssigt til 78%. VL fandt - som sagen var forelagt - ikke anledning til at foretage en nærmere prøvelse af den af skifteretten anvendte procentsats på 78% og stadfæstede.

TFA 1998.319 VLD (FM 1998.119): M, der var 53 år, udtog på skiftet en anpart på 100.000 kr, som ved salg ville udløse en skat, som af Dansk Anpartsinvestering A/S var beregnet til 34.295 kr. VL tiltrådte, at dette beløb passende kunne medtages som et passiv ved opgørelsen af M's bodel. VL tiltrådte endvidere navnlig under hensyn til M's alder, at alene afgiften på 40% kunne fradrages ved kapitalpensionens værdiansættelse. (H havde ikke påstået kursregulering af 40%'s-afgiften)

TFA 2000.115 ØLD: M's kapital- og ratepensioner på i alt ca. 1.357.000 kr. skulle indgå i fællesboskiftet, medens hustruen kunne forlods udtage sin kollektive pensionsordning i Danica i form af løbende livsbetingede ydelser. Uanset at retspraksis i den konkrete situation kunne forekomme mindre rimelig, fandtes en eventuel ændring af hidtidig praksis at skulle afvente resultatet af ægtefællepensionsudvalgets arbejde. M var 48-årig purser, som havde mulighed for at gå på pension som 55-årig. Den latente skat på ratepensionerne blev medtaget som 50% af indeståendet. Den latente skat på kapitalpensionerne blev medtaget med 35% af indeståendet. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den af skifteretten i Gentofte fastsatte passivering.

TFA 2007.482 ØLD: M og H var d. 22.10.2002 blevet skilt. M, der var 46 år, havde ratepensioner i Jyske Bank og PFA, og M påstod H dømt til at anerkende, at han kunne passivere 60% til dækning af skatten. H fik i Skifteretten i Frederikssund medhold i, at han kun kunne passivere 40%, under hensyn til M's alder og til, at pensionerne ikke blev ophævet på nuværende tidspunkt. ØL stadfæstede.

I beregningsprogrammerne har det stor betydning for værdiansættelsen, hvilke forudsætninger der indtastes i felterne. Eksempel: I progrannet Beregning af værdien af ratepension har en ratepension på 1.000.000 kr. tilhørende en 52-årig en nutidsværdi efter skat på 667.951 kr., hvis der regnes med udbetaling fra det fyldte 64. år, en 10-årig udbetalingsperiode, en skønnet skatteprocent ved udbetaling af raterne på 38%, et forventet gennemsnitligt afkast, indtil ratepensionen er udbetalt på 2%, og en forventet gennemsnitlig skatteprocent af positiv kapitalindkomst/aktieindkomst på 38%.

Hvis udbetalingens start udskydes med 4 år, stiger værdien til 680.013 kr.
Hvis udbetalingsperioden forlænges til 15 år, stiger værdien til 675.535 kr.
Hvis skatteprocenten ved udbetaling af raterne forhøjes til 52,07%, falder værdien til 516.369 kr.,
Hvis det forventede gennemsnitlige afkast, indtil ratepensionen er udbetalt, forhøjes til 4%, stiger værdien til 718.198 kr.,
Hvis den forventede gennemsnitlige skatteprocent af positiv kapitalindkomst/aktieindkomst forhøjes til 42,7%, stiger værdien til 675.378 kr.

Det forventede gennemsnitlige afkast har stor betydning for værdiansættelsen. Jo lavere afkast, jo lavere værdi har pensionsordningen.

Det er nærliggende at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige afkast på den konkrete pensionsordning, siden dennes etablering.

Ifølge cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Velliv har aktier globalt set over de seneste 50 år har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 8,6 procent

Investeringsforeningen Carnegie Wealth Management Nordiske Aktier har gennem 25 år leveret et årligt afkast på 13% efter omkostninger

Investeringsforeningen Formuepleje Globale Aktier har i de sidste 10 år givet et afkast på i alt 259,73%.

8 store pensionsinstitutter har i perioden 2010-2020 haft et årligt afkast på mellem 9,6% (Industriens Pension) og 6,3% p.a. (Velliv)

Beregning af værdien af aldersopsparing  

Beregning af værdien af kapitalpension  

Beregning af værdien af ratepension  

Beregning af værdien af rentepension  

Beregning af værdien af ægtefællepension i relation til suppleringsarv  

3. I formularsamlingen ligger der under koncepter til boopgørelser en boopgørelse udarbejdet som projektmappe med 8 underliggende regneark - med opgørelsesdag efter d. 31.12.2017: Excel.xlsx. Der er i dette regneark en automatisk beregning af opfyldningsopsparing og mulighed for forholdsmæssig fordeling af gæld efter ÆFL § 29, stk. 3.  I regnearket skal alle parternes pensioner - også de rimelige - værdiansættes.       

4.  Regneark til beregning af ekstra pensioner, jf. ÆFL § 34

Beregning af ekstrapensioner for selstændigt erhversvdrivende

5.  Fællesskabskompensation efter ÆFL § 44

Beregning af bagatelgrænsen ved fællesskabskompensation efter ÆFL § 44

Ved omregning af pensionstabet til nutidsværdi efter skat kan anvendes

Beregning af værdien af ratepension  

6.  Rimelighedskompensation efter ÆFL § 45

Beregning af rimelighedskompensation efter ÆFL § 45

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

03-01-20