Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Udførlige kommentarer til de enkelte bestemmelser findes ved at
klikke på det enkelte paragrafnummer nedenfor.
Almindelige bemærkninger
Specielle bemærkninger
Lovændringer
Lovændringer
Lov nr. 548 af 30.05.2017,
som ændret ved
§ 8 i lov nr. 1711
af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet
fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra d. 01.04.2019.
Nu lovbekg.
nr. 774 af 07.08.2019, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 962
af 26.06.2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af
det nye familieretlige system m.v.) fra d. 01.07.2020.
Afsnit I: Almindelige
bestemmelser om ægtefællers økonomiske forhold
Kapitel 1: Råderet, aftaler mellem ægtefæller,
hæftelse for gæld, forsørgelsespligt og formuedeling
Råderet
§ 1. Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset
om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger
som følger af stk. 2, § 2 samt
kapitel 2 og 3.
Stk. 2. En ægtefælle skal råde over sin formue
på en sådan måde, at den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden ægtefælle.
Stk. 3. Er en ægtefælle under samlivet forhindret
i at varetage sine interesser på grund af fravær eller sygdom, kan den anden ægtefælle
foretage dispositioner, der ikke uden ulempe kan udsættes, herunder afhændelse og
pantsætning når dette af hensyn til familiens underhold er uomgængeligt nødvendigt.
Fast ejendom kan dog ikke afhændes eller pantsættes uden tilladelse. 1. pkt. gælder
ikke, hvis en anden er bemyndiget til at foretage dispositionen.
§ 1, stk. 3 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 1, stk. 3, 2. pkt., udgår
»Statsforvaltningens«.
Aftaler mellem ægtefæller
§ 2. Under ægteskabet kan ægtefæller indgå aftaler med hinanden,
give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for hinanden, jf. dog stk.
2 og 3 samt § 64 i konkursloven.
Stk. 2. Ægtefæller kan ikke ved aftale fravige
reglerne i denne lov, medmindre det følger af
kapitel 4 og 5
samt § 25, stk. 2, og § 32.
Stk. 3. Ægtefæller kan ikke gyldigt aftale, at
det, som den ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag skal tilfalde den
anden ægtefælle.
Hæftelse for gæld
§ 3. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for
sine forpligtelser, uanset om forpligtelserne er opstået før eller under ægteskabet.
Forsørgelsespligt
§ 4. Under ægteskabet har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden.
Stk. 2. Hvad en ægtefælle modtager fra den anden
ægtefælle som forsørgelse efter stk. 1, tilhører modtageren.
Stk. 3. Der kan efter bestemmelserne i
kapitel 16 pålægges en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt
efter stk. 1, at betale bidrag til den anden ægtefælle.
§ 4, stk. 3 er ændret ved § 8.2 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 4, stk. 3, ændres »Statsforvaltningen
kan efter bestemmelserne i kapitel 16 pålægge« til: »Der kan efter bestemmelserne
i kapitel 16 pålægges«.
Formuedeling
§ 5. Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres
formuer lige, medmindre de har indgået en aftale om delingen efter §
32, eller andet følger af § 26. Ved en ægtefælles død
og ved skifte af et uskiftet bo deles ægtefællernes formue lige mellem den længstlevende
ægtefælle eller dennes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmindre andet
følger af § 51.
Stk. 2. En ægtefælles formue, der efter stk. 1
ligedeles, betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab
mellem ægtefællerne.
Kapitel 2: Dispositioner over familiens helårsbolig
§ 6. En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke
indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig
eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller
delvist indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 kræves, selv om ægtefællerne
har ophævet samlivet.
Stk. 3. Samtykke efter stk. 1 kræves også efter
separation eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig
afgørelse om boligen efter § 48.
§ 7. Nægter den anden ægtefælle at give samtykke efter
§ 6, eller kan samtykke ikke indhentes inden rimelig tid, kan dispositionen
efter anmodning fra den ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i
aftalen tillades, hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at gennemføre aftalen.
Stk. 2. Behandler skifteretten en anmodning om
bistand til at dele ægtefællernes formue eller en enkelttvist om boligen efter lov om ægtefælleskifte m.v., træffes
afgørelse efter stk. 1 af skifteretten.
§ 7, stk. 1 er ændret ved § 8.3 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 7, stk. 1, ændres »kan Statsforvaltningen
efter anmodning fra den ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i
aftalen tillade dispositionen« til: »kan dispositionen efter anmodning fra den ægtefælle,
der ejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillades«.
§ 8. Har en ægtefælle indgået en aftale, der er omfattet af § 6, uden samtykke fra den anden ægtefælle og uden tilladelse
efter § 7, kan aftalen efter anmodning fra den anden ægtefælle
omstødes ved dom. Dette gælder dog ikke, hvis den anden part i aftalen godtgør,
at parten ikke vidste eller burde have vidst, at den ægtefælle, der ejer boligen,
ikke var berettiget til at indgå aftalen.
Stk. 2. Retssag om omstødelse efter stk. 1 skal
anlægges inden 3 måneder efter, at den anden ægtefælle fik kendskab til aftalen,
dog senest 1 år efter at aftalen blev gennemført. Blev aftalen tinglyst inden overtagelsesdagen,
regnes fristen fra tinglysningen.
§ 9. §§ 6-8 finder kun anvendelse på boliger
i Danmark.
Kapitel 3: Gaver til og aftaler med tredjemand
Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand
§ 10. Har en ægtefælle givet tredjemand en gave, der medfører
nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne få dækket sine krav
ved en formuedeling efter
afsnit III eller IV,
og tredjemand vidste eller burde vide dette, kan denne ægtefælle kræve, at tredjemand
giver gaven tilbage.
Stk. 2. Retssag om krav efter stk. 1 skal anlægges
inden 1 år efter, at den anden ægtefælle har fået kendskab til gaven, og inden 3
år efter det tidspunkt, hvor gaven blev givet. Er tinglysning eller anden sikringsakt
nødvendig for, at tredjemand opnår beskyttelse mod retsforfølgning fra gavegivers
kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sikringsakten blev foretaget.
Aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre
§ 11. Har en ægtefælle overladt løsøre til brug i den anden
ægtefælles erhvervsvirksomhed, bliver den ægtefælle, der ejer løsøret, bundet af
aftaler om løsøret, som den anden ægtefælle har indgået med tredjemand. Dette gælder
dog ikke, hvis tredjemand vidste eller burde vide, at ægtefællen ikke var berettiget
til at indgå aftalen.
Afsnit II: Særeje
og forhåndsaftaler om formuedelingen
Kapitel 4:
Aftaler om særeje
§ 12. Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå følgende aftaler om
særeje:
1) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin
formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse
betegnes skilsmissesæreje.
2) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin
formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte
tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse
betegnes fuldstændigt særeje.
3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne
dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles
skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan begrænses til
at angå følgende:
1) Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes genstandssæreje.
2) En del af en ægtefælles formue afhængigt af, hvordan eller hvornår ægtefællen
har erhvervet den pågældende formue. Særeje efter denne bestemmelse betegnes erhvervelsessæreje.
3) En brøkdel eller procent af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver.
Særeje efter denne bestemmelse betegnes brøkdelssæreje.
4) Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
Særeje efter denne bestemmelse betegnes sumsæreje.
5) Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse
af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter denne
bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling.
Stk. 3. Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er
sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. lov
om beregning af et nettoprisindeks.
Stk. 4. Ægtefæller kan endvidere aftale, at beløb,
der er sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procent eller
skal optrappes over en fastlagt periode.
Stk. 5. Særeje efter stk. 1-4 kan tidsbegrænses
eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt
tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra.
§ 13. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed
skal være særeje, jf. § 12. En sådan aftale kan også omfatte
fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.
§ 14. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt
af tredjemand helt eller delvist skal være en anden form for særeje, jf.
§ 12, eller skal være delingsformue.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 er kun gyldig,
hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje, jf.
§ 23.
Kapitel 5: Forhåndsaftaler om formuedelingen
Alders-, kapital- og ratepensioner
§ 15. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en alders-,
kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse.
Personlige erstatninger
§ 16. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en personlig erstatning,
godtgørelse eller forsikringsudbetaling, jf. § 36, stk. 1 og 2,
helt eller delvist skal indgå i formuedelingen. Aftalen kan begrænses til at gælde
formuedelingen ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først,
eller til at omfatte førstafdødes eller længstlevendes rettigheder.
Uoverdragelige og personlige rettigheder
§ 17. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en rettighed
omfattet af § 37 helt eller delvist skal indgå i formuedelingen.
Aftalen kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en ægtefælles død, herunder
hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller til at omfatte førstafdøde eller længstlevende
ægtefælles rettigheder.
Gæld
§ 18. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, i hvilket omfang gæld
skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved separation, skilsmisse og død,
jf. dog stk. 2-4 og § 30.
Stk. 2. Ægtefæller kan ikke aftale, at gæld, som
ikke er stiftet ved aftalens indgåelse eller stiftes i forbindelse med aftalen,
og som efter § 29, stk. 2, ville skulle fradrages i
formue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsformuen.
Stk. 3. Ægtefæller kan endvidere ikke aftale,
at gæld skal fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles død, men ikke ved separation
eller skilsmisse.
Stk. 4. En aftale efter stk. 1 kan ikke tidsbegrænses.
Kapitel 6:
Ægtepagter
§ 19. Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt.
§ 20. En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af
begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom i lov om tinglysning.
Skal en ægtefælles værge efter værgemålsloven give samtykke til ægtepagten, er ægtepagten
kun gyldig, hvis også værgen har underskrevet den.
§ 21. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved ægtepagt,
jf. § 20.
§ 22. Enhver af ægtefællerne kan anmode om, at en ægtepagt tinglyses,
jf. §§ 20 og 21.
Kapitel 7: Arveladers og gavegivers bestemmelser om
særeje
§ 23. Arvelader og gavegiver kan træffe samme bestemmelser om
særeje, som ægtefæller kan aftale efter § 12, dog ikke om sumsæreje
eller sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4 og 5.
Stk. 2. Arvelader og gavegiver kan bestemme, at
modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en bestemmelse om særeje efter stk.
1, og kan fastsætte betingelser herfor.
Stk. 3. Bestemmelse efter stk. 1 og 2 vedrørende
arv skal træffes ved testamente.
Kapitel 8: Almindelige bestemmelser for særeje
§ 24. Erhverves et aktiv for både særeje og delingsformue, er
aktivet brøkdelssæreje, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Brøken
fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen.
Stk. 2. Erhverves et aktiv for særeje og ved gældsovertagelse
eller lånoptagelse, er aktivet særeje af samme art som det anvendte særeje.
§ 25. Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje
er særeje.
Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at
det, der træder i stedet for særeje, skal være delingsformue, og at indtægter af
særeje skal være delingsformue. En aftale efter 1. pkt. kan ikke tidsbegrænses.
Afsnit III:
Formuedeling ved separation og skilsmisse
Kapitel 9:
Formuedelingen
Gennemførelse af formuedelingen
§ 26. Følgende aktiver og krav indgår ikke ligedelingen af ægtefællernes
delingsformue ved separation eller skilsmisse efter § 5, stk. 1, 1. pkt.:
1) Særeje.
2) Personlige genstande omfattet af § 31.
3) Pensionsrettigheder omfattet af §§ 34 og 35.
4) Personlige erstatninger omfattet af § 36.
5) Uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 37.
6) Regulerings- og misbrugskrav efter
kapitel 11.
7) Kompensationskrav efter
kapitel 12 og 13.
8) En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov
eller efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Stk. 2. Inden ligedeling efter stk. 1 fradrages
gæld efter § 29, jf. dog § 30.
Stk. 3. En ægtefælles delingsformue indgår ikke
i ligedelingen, hvis ægtefællens gæld efter § 29, jf. dog § 30, overstiger ægtefællens delingsformue.
Stk. 4. Ligedeling efter stk. 1-3 fraviges i det
omfang, det følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse
efter § 33.
Stk. 5. Hvis en af ægtefællerne dør inden separation
eller skilsmisse, finder reglerne i
afsnit IV anvendelse.
Ophørsdagen
§ 27. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som
hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodning
om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 2. Efter indstilling fra bobehandleren kan
skifteretten bestemme en anden ophørsdag end den dag, der følger af stk. 1, hvis
ganske særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Ægtefæller kan i forbindelse med separation
eller skilsmisse aftale en anden ophørsdag.
Stk. 4. Er en anmodning om skilsmisse bortfaldet,
fordi betingelserne for skilsmissen i
§ 42 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke er opfyldt,
opretholdes ophørsdagen efter stk. 1, hvis en ægtefælle inden 4 uger efter modtagelse
af meddelelse om, at ansøgningen er bortfaldet, indgiver anmodning om separation
eller skilsmisse.
§ 27, stk. 1 er ændret ved § 8.4 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 27, stk. 4 er indsat ved § 8.5 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
Tidspunktet for værdiansættelsen
§ 28. Ægtefællernes aktiver og passiver indgår i formuedelingen
med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er
udlagt forinden.
Gæld
§ 29. Ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har
sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere fradrages usikret gæld, der
er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver,
der er delingsformue, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver.
Stk. 2. Gæld, der har sikkerhed i aktiver, der
ikke indgår i formuedelingen, og usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse,
forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i
øvrigt kan henføres til sådanne aktiver, fradrages ikke i delingsformuen. Gælden
fradrages dog i delingsformuen, i det omfang gælden overstiger den del af ægtefællens
formue, der ikke indgår i delingen.
Stk. 3. Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller
2, fradrages skønsmæssigt i en ægtefælles delingsformue efter forholdet mellem værdien
af ægtefællens delingsformue og formue, der ikke indgår i delingen.
Stk. 4. Det er uden betydning for fradrag af gæld
efter stk. 1-3, at der efter stiftelsen af gælden stilles sikkerhed for gælden,
eller at en sikkerhedsstillelse ændres.
§ 30. Uanset § 29 og en eventuel aftale
efter § 18 har en ægtefælle ikke pligt til ved formuedelingen
at betale så meget til den anden ægtefælle, at ægtefællen ikke beholder tilstrækkelige
midler til at dække sine forpligtelser.
Personlige genstande
§ 31. En ægtefælle kan inden formuedelingen udtage aktiver,
som udelukkende tjener til ægtefællens personlige brug, i det omfang aktivernes
værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold. Dette gælder
også aktiver, som tilhører den anden ægtefælles delingsformue.
Aftaler om formuedelingen
§ 32. Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller skilsmisse
indgå aftale om delingen af deres formue.
Fravigelse af ligedelingen
§ 33. Tilhørte den væsentligste del af ægtefællernes delingsformue
den ene ægtefælle ved indgåelsen af ægteskabet, eller har den ene ægtefælle under
ægteskabet erhvervet den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave,
og vil ligedeling af formuen efter § 5, stk. 1, 1. pkt., være
åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk
fællesskab af betydning, kan det ved formuedeling bestemmes, at denne ægtefælle
helt eller delvist kan beholde værdien af egen formue.
Kapitel 10: Aktiver der ikke indgår i formuedelingen
Pensioner
§ 34. En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke
i formuedelingen.
Stk. 2. Beløb fra rimelig alders- og kapitalpension,
supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke
i formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende
gælder indtægter af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb,
der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Stk. 4. Værdien af øvrige pensionsrettigheder
indgår i formuedelingen.
§ 35. Har ægteskabet været af kortere varighed, indgår ingen
pensionsrettigheder i formuedelingen.
Stk. 2. Beløb fra alders- og kapitalpension, supplerende
engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i formuedelingen,
i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter
af beløbene og det, der træder i stedet for beløbene.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb,
der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Personlige erstatninger
§ 36. Værdien af en ægtefælles erstatninger, godtgørelser og
forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte,
kritisk sygdom og tort m.v. som følge af personskade, indgår ikke i formuedelingen,
i det omfang det modtagne er i behold. Det modtagne anses også for at være i behold,
hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen,
og som ville kunne fratrækkes i delingsformuen, jf. § 29, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også for værdien af erstatning
til en ægtefælle, der har mistet en forsørger, for en ægtefælles godtgørelser efter
§§ 26 og 26 a i lov om erstatningsansvar og for godtgørelser for overtrædelse af
lov om etnisk ligebehandling og lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser for uberettiget afskedigelse
og lignende godtgørelser, der udbetales i tilknytning til et ansættelsesforhold.
Uoverdragelige og personlige rettigheder
§ 37. Rettigheder, som ikke kan overdrages eller i øvrigt har
personlig karakter, indgår kun i formuedelingen, i det omfang det er foreneligt
med de regler, der gælder for disse rettigheder.
Kapitel 11: Regulerings- og misbrugskrav
Reguleringskrav ved overførsel af delingsformue til særeje m.v.
§ 38. Har en ægtefælle overført sin delingsformue til egne aktiver,
der ikke indgår i formuedelingen, eller har ægtefællen anvendt sin delingsformue
til betaling af egen gæld, der ikke kan fradrages i delingsformuen, har den anden
ægtefælle et reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskravet fastsættes ud fra
den reduktion af delingsformuen, der er sket ved overførslen eller betalingen af
gælden. Der lægges ved afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen eller
betalingen af gælden, stigning og fald i værdien af de omhandlede aktiver og passiver,
ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Betaling af gæld omfattet af
§ 29, stk. 3, og overførsel af midler til pensionsrettigheder, der er omfattet
af § 34, stk. 1, og § 35, stk. 1, medfører
ikke reguleringskrav efter stk. 1.
Stk. 3. Reguleringskravet kan kun gøres gældende
ved formuedelingen.
Stk. 4. Overstiger reguleringskravet delingsformuen,
udtages halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller alders- og kapitalpension,
supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf. § 34,
stk. 2, og § 35, stk. 2, der tilhører den ægtefælle,
der har foretaget overførslen, jf. stk. 1.
Stk. 5. Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket
ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
Reguleringskrav ved overførsel af særeje m.v. til delingsformue
§ 39. En ægtefælle, der har overført midler, der ikke indgår
i formuedelingen, til sin delingsformue, eller der har anvendt midler, der ikke
indgår i formuedelingen, til betaling af egen gæld, der kan fradrages i ægtefællens
delingsformue, har et reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskravet fastsættes
ud fra den forøgelse af delingsformuen, der er sket ved overførslen. Der lægges
ved afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen, stigning og fald i værdien
af de aktiver, som midlerne er overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne
i øvrigt.
Stk. 2. Betaling af gæld omfattet af
§ 29, stk. 3, medfører ikke reguleringskrav efter stk. 1.
Stk. 3. Reguleringskravet kan kun gøres gældende
ved formuedelingen.
Stk. 4. Reguleringskravet kan kun søges dækket
af den delingsformue, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen,
jf. stk. 1.
Stk. 5. Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket
ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
Misbrugskrav
§ 40. Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue
eller på anden uforsvarlig måde væsentligt reduceret delingsformuen, har den anden
ægtefælle krav på at blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted.
Sådanne krav betegnes misbrugskrav.
Stk. 2. Misbrugskravet kan kun gøres gældende
ved formuedelingen.
Stk. 3. Overstiger misbrugskravet delingsformuen,
udtages halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller alders- og kapitalpension,
supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf. § 34,
stk. 2, og § 35, stk. 2, der tilhører den ægtefælle,
der har foretaget misbruget, jf. stk. 1.
Stk. 4. Misbrugskrav, der ikke er blevet dækket
ved formuedelingen, kan senere gøres gældende mod den anden ægtefælle for halvdelen
af den del af kravet, der ikke er blevet dækket.
Kapitel 12: Kompensationskrav i særlige situationer
En ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue
§ 41. En ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller forøge
den anden ægtefælles formue, som ikke indgår i delingen, herunder gennem arbejde
i hjemmet, varetagelse af omsorgen for børnene, fordelingen af familiens udgifter
eller på anden lignende måde, kan få tilkendt en kompensation.
En ægtefælle er stillet urimeligt økonomisk
§ 42. Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i formuedelingen,
kan den anden ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en kompensation for at sikre,
at denne ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt økonomisk. Ved vurderingen lægges
vægt på ægteskabets varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-,
formue- og pensionsforhold samt omstændighederne i øvrigt.
Tidsfrister for sagsanlæg
§ 43. Sag om krav efter §§ 41 og
42 kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset
om separation eller skilsmisse.
Stk. 2. Krav efter
§§ 41 og 42 kan ikke gøres gældende, efter at
skifte af ægtefællernes delingsformue eller sameje om flere særejeaktiver er afsluttet
med en stadfæstet boopgørelse, jf. dog §
78 i lov om ægtefælleskifte m.v.
§ 43, stk. 1 er ændret ved § 8.4 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 43, stk. 1, ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
Kapitel
13: Pensionskompensation
Fællesskabskompensation
§ 44. Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle en kompensation,
hvis
1) ægtefællen under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad
der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og
2) dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle
helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet
på nedsat tid.
Stk. 2. Kompensationen kan højst udgøre halvdelen
af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har
foretaget under ægteskabet af delingsformue.
Rimelighedskompensation
§ 45. Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle en kompensation
for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis
1) ægteskabet har været af længere varighed, og
2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til
ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Kompensationsbetaling
§ 46. Kompensationsbeløb, som en ægtefælle efter
§§ 44 og 45 skal betale til den anden ægtefælle, betales
kontant.
Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke betale beløbet kontant
uden at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde den
pågældende ægtefælles erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller
erhverve en passende bolig, kan skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme,
at
1) beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse og
forrentning, eller, hvis dette ikke er muligt,
2) at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin alders-,
kapital- eller ratepension, eller, hvis dette ikke er muligt,
3) at beløbet skal afdrages over en kort årrække, når en pension med løbende livsbetingede
ydelser kommer til udbetaling.
Stk. 3. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle
en andel af sin alders-, kapital- eller ratepension, gives andelen først af ægtefællens
alders- og kapitalpension. Andelen gives ved en deling af pensionsrettigheden.
§ 47. Beløb, der skal afdrages efter § 46,
stk. 2, nr. 3, registreres og udbetales af pensionsinstituttet. Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, indtil
pensionen kommer til udbetaling.
Stk. 2. § 46, stk. 2
og 3, kan fraviges ved aftale mellem ægtefællerne og
pensionsinstituttet.
Stk. 3. Aftaler ægtefæller ved formuedelingen,
at en af dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, kan
pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde
kompensation efter §§ 44 og 45 og for valg
af delingsmetode efter § 46, stk. 2 og
3, er opfyldt.
Stk. 4. Pensionsinstituttet kan kræve, at administrationsomkostningerne
ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed,
samt ved at registrere, opgøre og udbetale beløb efter stk. 1, afholdes af ægtefællerne.
Kapitel
14: Udtagelse af aktiver
§ 48. Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver, der
helt eller delvist indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt.
Dette gælder også aktiver, der tilhører den anden ægtefælle.
Stk. 2. Anmoder begge ægtefæller om at udtage
samme aktiv, udtages aktivet af den ægtefælle, der ejer aktivet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uanset stk. 2 udtager den anden ægtefælle
et aktiv, hvis aktivet for denne har den væsentligste betydning for opretholdelsen
af hjemmet, fortsættelse af erhverv eller i øvrigt. Retten til at udtage et aktiv
efter 1. pkt. omfatter følgende aktiver:
1) Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.
2) Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig
er bestemt til familiens helårsbolig.
3) Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.
4) Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.
5) Løsøre, der særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.
6) Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.
7) Transportmidler.
Stk. 4. Stk. 3 gælder også ved udtagelse af aktiver,
som ægtefællerne ejer i sameje.
§ 49. En ægtefælle kan udtage aktiver, selv om værdien overstiger
det beløb, der tilfalder denne ægtefælle efter § 26. Det manglende
beløb skal betales kontant.
Stk. 2. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme,
at beløbet kan betales over en kortere periode, og skifteretten kan fastsætte vilkårene
herfor.
§ 50. I det omfang pensionsrettigheder indgår i formuedelingen,
skal hver ægtefælle udtage sine egne pensionsrettigheder, medmindre rettighederne
kan ophæves. § 46, stk. 2 og
3, og § 47 gælder også ved udtagelse af disse
pensionsrettigheder.
Afsnit IV: Formuedeling
ved en ægtefælles død
Kapitel 15:
Formuedelingen
Gennemførelse af formuedelingen
§ 51. Ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo i den
længstlevende ægtefælles levende live indgår i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue
efter § 5, stk. 1, 2. pkt., de aktiver og passiver, som hver
ægtefælle havde ved dødsfaldet, bortset fra følgende aktiver og krav:
1) Hver ægtefælles fuldstændige særeje.
2) Hver ægtefælles uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af
§ 37.
3) Den længstlevende ægtefælles personlige erstatninger omfattet af
§ 36, stk. 1 og 2.
4) Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder efter § 52.
5) Den førstafdøde ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder, der tilfalder
en begunstiget.
6) Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav efter § 53.
7) En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov
eller efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder
§ 52. Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder og lignende
rettigheder indgår ikke i formuedelingen efter § 51.
Stk. 2. Den længstlevende ægtefælles beløb fra
alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse,
der er udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses
for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der træder
i stedet for beløbene.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke beløb, der ved udbetalingen
har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav
§ 53. Ved formuedelingen efter § 51 kan
den længstlevende ægtefælle og den førstafdøde ægtefælles dødsbo fremsætte kompensationskrav
efter § 41, og med de ændringer, der følger af stk. 2-5, kan
de også fremsætte regulerings- og misbrugskrav efter
kapitel 11.
Stk. 2. § 38 om reguleringskrav
ved overførsel af delingsformue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen,
gælder også ved overførsel af skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje.
Stk. 3. § 38 om reguleringskrav
ved overførsel af delingsformue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen,
gælder ikke når overførslen er sket til den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder,
der er omfattet af § 52, stk. 1.
Stk. 4. § 39 om reguleringskrav
ved overførsel af midler, der ikke indgår i formuedelingen, til delingsformue gælder
også ved overførsel af fuldstændigt særeje til skilsmissesæreje.
Stk. 5. Er delingsformuen ikke tilstrækkelig til
at dække et misbrugskrav efter § 40 fra den førstafdøde ægtefælles
dødsbo, kan halvdelen af det manglende beløb udtages af særeje eller alders- og
kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf.
§ 52, stk. 2, der tilhører den længstlevende ægtefælle.
Regulerings- og misbrugskrav ved den længstlevende ægtefælles overtagelse af delingsformuen
til uskiftet bo
§ 54. Overtager den længstlevende ægtefælle helt eller delvist
delingsformuen til uskiftet bo, og efterlod førstafdøde sig formue, som ikke indgår
i formuedelingen, gælder følgende om regulerings- og misbrugskrav:
1) Har den længstlevende ægtefælle krav på et reguleringsbeløb efter
§ 38, kan ægtefællen kræve beløbet overført fra den del af den førstafdøde
ægtefælles formue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.
2) Havde den førstafdøde ægtefælle krav på et reguleringsbeløb efter
§ 39, kan dødsboet kræve beløbet overført fra det uskiftede bo til den del
af den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i formuedelingen. Beløbet
kan dog ikke overstige den førstafdøde ægtefælles delingsformue, der indgår i det
uskiftede bo.
3) En længstlevende ægtefælle, der har krav efter § 40, kan
kræve det beløb, hvormed den formue, der indgår i det uskiftede bo, er formindsket,
overført fra den del af den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i delingen,
til det uskiftede bo.
Formuedeling ved skifte af uskiftet bo
§ 55. Regulerings- og misbrugskrav efter §§ 38-40, jf. § 53, der ikke er blevet dækket,
kan gøres gældende ved skifte af uskiftet bo.
Afsnit V: Ægtefællebidrag
og Familieretshusets sagsbehandling
Overskriften til afsnit V er ændret ved § 8.6 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I overskriften til afsnit V ændres
»Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
Kapitel 16:
Ægtefællebidrag
Forsømmelse af forsørgelsespligt
§ 56. Der kan efter ansøgning pålægges en ægtefælle, der ikke
opfylder sin forsørgelsespligt efter § 4, at betale bidrag til
den anden ægtefælle.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 bortfalder, hvis ægtefæller
efter samlivsophævelse genoptager samlivet.
Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, indtil der er
indgået en aftale eller truffet en endelig afgørelse om bidragspligten efter
§ 50 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
§ 56, stk. 1 er ændret ved § 8.7 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 56, stk. 1, ændres »Statsforvaltningen
kan efter ansøgning pålægge« til: »Der kan efter ansøgning pålægges«.
§ 56, stk. 3 er ændret ved § 8.8 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 56, stk. 3, ændres »afsagt
en endelig dom« til: »truffet en endelig afgørelse«.
Bidragets størrelse
§ 57. En afgørelse om bidrag efter § 56
træffes under hensyn til, om den, der ansøger om bidrag, selv kan skaffe sig en
efter sine forhold tilstrækkelig forsørgelse, og om den anden ægtefælle efter sine
økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder kan betale bidrag.
Ændring af bidrag
§ 58. En afgørelse efter § 56 kan efter
ansøgning ændres, hvis omstændighederne taler for det.
Stk. 2. En aftale om bidrag efter
§ 56 kan efter ansøgning ændres, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig,
eller hvis forholdene væsentligt har forandret sig.
§ 58, stk. 1 er ændret ved § 8.9 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58, stk. 1, ændres »Statsforvaltningen
kan efter ansøgning ændre en afgørelse efter § 56« til: »En afgørelse efter § 56
kan efter ansøgning ændres«.
§ 58, stk. 2 er ændret ved § 8.10 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58, stk. 2, ændres »Statsforvaltningen
kan efter ansøgning ændre en aftale om bidrag efter § 56« til: »En aftale om bidrag
efter § 56 kan efter ansøgning ændres«.
Kapitel 17:
Familieretshusets sagsbehandling og domstolsprøvelse m.v.
Overskriften til kapitel 17 er ændret ved § 8.11 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I overskriften til kapitel 17
ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«, og »klage« til: »domstolsprøvelse«.
Sagsbehandling
§ 59. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag efter
§§ 56 og 58 og anmodning om indbringelse af
en afgørelse for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse
af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke ansøgninger og anmodninger, der
indgives af en offentlig myndighed.
Stk. 2. Finder Familieretshuset, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at ansøgningen eller anmodningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset
bestemmer, hvordan en ansøgning eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Familieretshuset kan helt ekstraordinært
ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller anmodning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage ansøgningen eller
anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller anmodning anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.
§ 59, stk. 1 er ændret ved § 8.12 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 59, stk. 1, indsættes efter
»§§ 56 og 58«: »og anmodning om indgivelse af en afgørelse for familieretten«, og
efter »Ansøgninger«: »og anmodninger«, og tre steder ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«.
§ 59, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 8.13 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 59, stk. 2 er ændret ved § 8.14 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 59, stk. 2, ændres »Statsforvaltningen«
tre steder til: »Familieretshuset«, efter »ansøgningen« indsættes: »eller anmodningen«,
og efter »ansøgning« indsættes: »eller anmodning«.
§ 59, stk. 3 er ændret ved § 8.15 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 59, stk. 3, ændres »Statsforvaltningen«
to steder til: »Familieretshuset«, efter »ansøgning« indsættes: »eller anmodning«,
og efter »ansøgningen« indsættes: »eller anmodningen«.
§ 59, stk. 4 er ændret ved § 8.16 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 59, stk. 4, indsættes
efter »ansøgning«: »eller anmodning«, og »Statsforvaltningen« ændres til: »Familieretshuset«.
§ 59, stk. 1 er ændret ved §§ 3.1-3.2 i lov
nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgivelse« til: »indbringelse«, og i
stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »ikke«: »ansøgninger og«.
§ 60. Familieretshuset kan til brug for behandlingen af
sager om bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger
om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
§ 60, stk. 1 er ophævet ved § 8.17 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
Hidtidig formulering: § 60. Statsforvaltningen
og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om bidrag efter denne lov
anmode en part om oplysninger om partens egne forhold. Undlader parten at give statsforvaltningen
eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse
på det foreliggende grundlag.
§ 60, stk. 2, der bliver stk. 1, er ændret ved § 8.18 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 60, stk. 2, der bliver
stk. 1, ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 60 a. Ved Familieretshusets behandling af sager efter
denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 2. Afgørelser om afhændelse og pantsætning
af fast ejendom, om dispositioner over familiens helårsbolig, om fastsættelse og
ændring af ægtefællebidrag og om behandling af en ansøgning, der ikke er indgivet
digitalt, træffes efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10
i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
§ 60 a er indsat ved § 8.19 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
Domstolsprøvelse
Overskriften før § 61 er ændret ved § 8.20 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
Klage m.v.
§ 61. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes
for familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte
regler om:
1) Behandling af sager om fast ejendom efter § 1, stk. 3.
2) Behandling af sager om familiens helårsbolig efter § 7, stk. 1.
3) Behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 56,
58 og 59, herunder om ansøgningsfrister
og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 61, stk. 1 er ændret ved § 8.21 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
§ 61. Statsforvaltningens afgørelser efter § 1, stk. 3, § 7, stk. 1, og §§ 56, 58
og 59 kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter
1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område anvendelse.
§ 61, stk. 2 er ophævet ved § 8.22 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Stk. 3 bliver herefter stk.
2. Hidtidig formulering: Stk. 2. Klage over
en afgørelse om bidrag efter §§ 56 og 58 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle
en klage, selv om den er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
§ 61, stk. 3, nr. 4, der bliver stk. 2, nr. 4, er ophævet ved § 8.23 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
4) Behandling af klager.
Afsnit VI: Internationale
forhold
Kapitel
18: Forholdet til fremmed ret
§ 62. Ægtefællers økonomiske forhold bedømmes efter den lov,
der følger af reglerne i §§ 63-70, medmindre overenskomst af
26. januar 2006 om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption
og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 finder anvendelse.
Stk. 2. §§ 63-70 finder ikke
anvendelse på ægtefællers forsørgelsespligt efter § 4 og ved
fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag efter
kapitel 16.
§ 63. Denne lov finder anvendelse på ægtefællers økonomiske
forhold, når de bor her i landet ved indgåelsen af ægteskab, jf. dog
§ 65.
§ 64. For ægtefæller, der ikke boede her i landet ved indgåelsen
af ægteskab, finder den lov, der følger af stk. 2-5, anvendelse på deres økonomiske
forhold, jf. dog § 65.
Stk. 2. Loven i den stat, hvor begge ægtefæller
boede ved indgåelsen af ægteskabet, eller hvor de begge først boede samtidigt efter
indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog
stk. 5.
Stk. 3. Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2,
finder loven i den stat, hvor begge ægtefæller var statsborgere ved indgåelsen af
ægteskabet, anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2
og 3, finder loven i den stat, som begge ægtefæller havde den tætteste tilknytning
til ved indgåelsen af ægteskabet, anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5. Når begge ægtefæller har boet her i landet
de seneste fem år, finder denne lov anvendelse på deres økonomiske forhold.
§ 65. Ægtefæller kan aftale,
at loven i en stat, hvor en af dem bor eller
er statsborger ved aftalens indgåelse, skal finde anvendelse på deres økonomiske forhold.
Stk. 2. En aftale om, hvilken stats lov, der skal
anvendes på deres økonomiske forhold, som ægtefæller har indgået i udlandet, gælder
her i landet, hvis aftalen er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. En ægtepagt eller anden forhåndsaftale
om formuedelinger er kun gyldig, i det omfang ægtepagten eller aftalen er i overensstemmelse
med den lov, der efter §§ 63 og 64 og §
65, stk. 1 og 2, finder anvendelse på ægtefællernes økonomiske
forhold.
§ 66. En aftale
efter § 65 skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller.
Stk. 2. Har begge ægtefæller bopæl her i landet
på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at dansk ret
skal anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.
Stk. 3. Under en verserende retssag om deres økonomiske
forhold eller til brug for en kommende retssag herom kan ægtefæller indgå en aftale
efter § 65, stk. 1, uden at iagttage kravene i stk. 1 og 2.
§ 67. Afgørelse om eksistensen og gyldigheden af en aftale efter
§§ 65 og 66 træffes efter dansk ret.
§ 68. Den lov, der følger af §§ 64 og 65, anvendes på ægtefællernes aktiver og passiver, uanset hvor
aktiverne og passiverne befinder sig.
Stk. 2. Anvendelse af en stats lov, som udpeges
efter §§ 64 og 65,
indebærer anvendelse af de gældende regler i den pågældende stat med undtagelse
af statens regler om international privatret.
§ 69. Uanset hvilken stats lov, der finder anvendelse på ægtefællers
økonomiske forhold, finder følgende regler ikke anvendelse:
1) Regler, der gør forskel på ægtefællerne afhængigt af deres køn.
2) Regler, der lægger vægt på årsagen til ægteskabets opløsning, herunder hvilken
ægtefælle der har taget initiativ hertil.
Stk. 2. En regel i en anden stats lov anvendes
ikke, hvis anvendelsen af reglen vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende
danske retsprincipper.
§ 70. Finder dansk ret ikke finder anvendelse på ægtefællers
økonomiske forhold, og behandles en sag om ægtefællers økonomiske forhold her i
landet, finder følgende bestemmelser anvendelse:
1) Kapitel 2
om dispositioner over familiens helårsbolig.
2) § 42 om kompensation til en ægtefælle, der er stillet urimeligt
økonomisk.
3) § 48, stk. 3, nr. 1, jf. § 49,
om retten til mod betaling at udtage bolig, der udelukkende eller hovedsageligt
er bestemt til familiens helårsbolig.
Internationale overenskomster
§ 71. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt
under ægteskabet. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse
i Lovtidende.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan endvidere
fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægtefællers
formueforhold og forsørgelsespligt under ægteskabet.
Afsnit VII:
Ikrafttræden, overgangsregler og territorial anvendelse
Kapitel
19: Ikrafttræden m.v.
§ 72. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1814 af 23. december 2015, ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1123 af 25. november
2008 om ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige
bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar
1931 forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves af børne- og socialministeren
efter § 71, stk. 2.
Kapitel 20:
Overgangsregler
Dispositioner over familiens helårsbolig
§ 73. Loven finder ikke anvendelse på dispositioner over familiens
helårsbolig, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne dispositioner
finder de hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger anvendelse.
Dispositioner over fast ejendom og løsøre
§ 74. De hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger
om dispositioner over fast ejendom og løsøre finder anvendelse på dispositioner,
der er foretaget før lovens ikrafttræden, jf. dog § 73 om fast
ejendom der anvendes til familiens helårsbolig.
Gaver til tredjemand
§ 75. § 10 finder ikke anvendelse for gaver,
der er givet til tredjemand før lovens ikrafttræden.
Aktiver erhvervet
for særeje og delingsformue eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse
og aktiver erhvervet ved arv og gave med bestemmelse om særeje
§ 76. Ved vurderingen af, i hvilket omfang aktiver,
der er erhvervet før lovens ikrafttræden for både særeje og delingsformue eller
for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang aktiver,
som en ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden med bestemmelse om
særeje, eller som en ægtefælle med bestemmelse om særeje har arvet fra en arvelader,
der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, er særeje, finder de hidtil gældende
regler anvendelse
Formuedeling ved separation og skilsmisse og ved en ægtefælles død
§ 77. Loven finder ikke anvendelse på formuedeling ved separation
og skilsmisse, hvis statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning
om separation eller skilsmisse. Loven finder heller ikke anvendelse på formuedeling
ved en ægtefælles død, herunder ved skifte af uskiftet bo, hvis ægtefællen er afgået
ved døden før lovens ikrafttræden. Ved formuedeling i sådanne situationer finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Ægtefællebidrag
§ 78. Loven finder ikke anvendelse på anmodninger om fastsættelse
og ændring af ægtefællebidrag, som statsforvaltningen har modtaget før lovens ikrafttræden.
Sådanne anmodninger behandles efter de hidtil gældende regler.
Internationale forhold
§ 79. Uanset § 64, stk. 5, finder
loven først anvendelse på de økonomiske forhold for ægtefæller, der bor i Danmark
ved lovens ikrafttræden, når de har boet i Danmark i fem år efter ikrafttrædelsen.
Stk. 2. Ægtefæller kan efter § 65,
jf. § 66, indgå aftale om, at den lov, der fandt anvendelse
på deres formueforhold før lovens ikrafttræden, fortsat skal finde anvendelse.
Stk. 3. Har ægtefæller før lovens ikrafttræden
indgået en aftale om, hvilken stats lov der skal finde anvendelse på deres økonomiske
forhold, er aftalen gyldig fra lovens ikrafttræden, hvis aftalen opfylder betingelserne
i §§ 65 og 66.
Stk. 4. Er en ægtepagt, der er oprettet i udlandet,
ikke anmeldt til tinglysning før lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende §
53, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, er ægtepagten gyldig her i landet
fra lovens ikrafttræden, hvis den er gyldig efter den lov, der anvendes på ægtefællernes
økonomiske forhold.
Retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdning m.v.
§ 80. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden indgået en retshandel,
der er omfattet af den hidtil gældende § 11 i lov om ægteskabets retsvirkninger,
finder denne regel efter lovens ikrafttræden anvendelse på ægtefællernes hæftelse
over for tredjemand.
Gaver mellem ægtefæller givet uden ægtepagt
§ 81. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden givet sin ægtefælle
en gave, uden at kravet i den hidtil gældende § 30, stk. 1, i lov om ægteskabets
retsvirkninger var opfyldt, anses gaven som gyldigt givet ved lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen finder dog anvendelse, hvis den ægtefælle, der har givet gaven, eller
denne ægtefælles kreditorer eller arvinger før lovens ikrafttræden har anlagt retssag
med påstand om, at gaven skal tilbagegives.
Tilbagesøgningskrav ved gaver mellem ægtefæller
§ 82. Den hidtil gældende § 33 i lov om ægteskabets retsvirkninger
finder anvendelse på gaver, som den ene ægtefælle har givet den anden ægtefælle
før lovens ikrafttræden.
Bosondring
§ 83. Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden over for skifteretten
fremsat anmodning om bosondring, behandles anmodningen efter de hidtil gældende
regler i kapitel 5 i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 2. Ved formuedeling efter lovens ikrafttræden
på grundlag af bosondring finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Kapitel
21: Territorial anvendelse
§ 84. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Social- og Indenrigsministeriet, den 7. august 2019
P.M.V.
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
Advokat Jørgen U. Grønborg