Forvaltningsret
Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov nr. 603 af 31.05.2023
Lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekg. nr. 686 af 15.04.2021
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven), jf. lovbekg. nr. 1121 af 12.11.2019
Lov nr. 1462 af 11.12.2018 om Den Sociale Investeringsfond
Bekg. nr. 331 af 16.03.2022 om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter
Bekg. nr. 2020 af 29.10.2021 om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger indeholdt i meddelelser og opbevaringen heraf i juridiske enheders digitale postkasse
Bekg. nr. 2019 af 29.10.2021 om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med forsendelse af digital post fra offentlige afsendere
Bekg. nr. 2017 af 29.10.2021 om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere
Bekg. nr. 2010 af 15.12.2020 om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør
Bekg. nr. 1008 af 20.10.2005 om »Læs Ind«-service
Bekg. nr. 991 af 07.10.2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder
Retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede emails mv., Justitsministeriet, sept. 2021
Cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15.01.2024 om officielle flagdage
Cirkulære nr. 9254 af 21.04.2021 om Statens It-råd
Vejledning nr. 9533 af 26.06.2018 om beregning af klagefrister
Vejledning nr. 10285 af 15.12.2017 om god adfærd i det offentlige
Bet. nr. 1035/1985: Samtidig sagsbehandling
Betænkningen omhandler muligheden for at foretage samtidig sagsbehandling i forbindelse med indhentning af godkendelser, tilladelser og dispensationer m.v., når borgeren skal have tilladelser fra flere forskellige regelsæt.Bet. nr. 867/1979: Delbetænkning IV fra EDB-samordningsudvalget om forvaltningens konsulent- og planlægningssektioner samt EDB-efteruddannelse og om samarbejde mellem Datacentralen og Kommunedata
Bet. nr. 736/1975: Sagsomkostninger ved administrative nævn
Bet. nr. 602/1971: Revision af samarbejdsudvalgsvirksomheden inden for statens styrelser m.v.
Bet. nr. 164/1956: Betænkning om højesteretssagførerprøven, offentlig votering i Højesteret, bevisumiddelbarhed ved Højesteret og Højesterets kompetence i straffesager
Bet. nr. 37/1952: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 9. betænkning
Bet. nr. 37/1951: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 8. betænkning
Bet. nr. 37/1950: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 7. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 6. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 5. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 4. betænkning
Bet. nr. 37/1948: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 3. betænkning
Bet. nr. 37/1948: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 2. betænkning
Bet. nr. 37/1947: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 1. betænkning
1927 1973 1987 1995 2002 2008 2016 2022 Poul Andersen: Ugyldige forvaltningsakter, disputats, 1927
Bent Christensen: Nævn og Råd, 1958, 488 sider, Gads Forlag. Hele bogen kan læses her
Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret, 5. udg., 1965. Hele bogen kan læses her.
Ole Krarup og Jørgen Mathiassen: Forvaltningsret, 1967, 184 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her
Bent Christensen: Offentlig administration og folkestyre, 1968, 87 sider, Munksgaard. Hele bogen kan læses her
Jørgen Mathiassen og Ole Krarup: Forvaltningens retlige afhængighed, 1971, 84 sider, Universitetsforlaget i København. Hele bogen kan læses her
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 1973, 243 sider, DJØF.
Jørgen Mathiassen: Aftaler i forvaltningsretten med særligt henblik på aftaler mellem forvaltningsmyndigheder og private, disputats, 1974, 640 sider, DJØF. Anmeldt af Bent Christensen i UfR 1975 B.36-41.
Poul Meyer: Offentlig forvaltning, 3. udg., 1979, 355 sider, Gad.
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 2. udg., 1984, 320 sider, DJØF.
Bent Christensen og Preben Espersen: Retsforholdet mellem politikere og embedsmænd, 1984, 134 sider. Hele bogen kan læses her
Bent Christensen: Nationalbanken og forvaltningsret, 1985, 172 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her.
Martin Basse og Oluf Jørgensen: Åbenhed i forvaltningen, 1986, Munksgaard.
Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Offentlig ret - retsanvendelse og retssikkerhed - introduktion, 1. udg., 1987, GadJura.
Lennart Lundquist: Byråkratisk etik, 1. udg., 1989, Studentlitteratur, Lund. Anmeldt af Johan Garde i JUR 1989.261-263.
Lasse Møller og Poul Wolffsen: Beslutninger i organisationer - offentlige og private, 1. udg., 1991. DJØF
Bodil Olai Hansen og Hans Keiding: Brugerbetaling, 1. udg., 1991, DJØF.
Karsten Revsbech: Nyere tendenser i dansk forvaltningsretlig teori - systemhensyn eller retssikkerhed, 1. udg., 1992, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1993.190-193
Se også Ellen Margrethe Basse i JUR 1993.389-394: Om at anvende en regulerings- og styringstankegang.Ole Jess Olsen: Regulering af offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark - telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi, disputats, 1993, DJØF. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1993 B.479-480.
Helle Blomquist og Per Ingesman: Forvaltningshistorisk antologi, 1. udg., 1993, DJØF.
Lars Nordskov Nielsen: Fagligt etiske principper i offentlig administration, 1. udg., 1993, 250 sider, DJØF.
Red. Marius Ibsen, Peter Lorentz Nielsen og Bent Schou: Folkestyre og Forvaltning. Festskrift i anledning af Nordisk Administrativt Forbunds 75 års jubilæum, 1. udg., 1994, DJØF. Anmeldt af Henrik Zahle i UfR 1995 B.262/2.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Prøvelse, 1. udg., 1994, 329 sider, DJØF.
Red. Peter Blume, Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Liv, arbejde og forvaltning
Udgivet i anledning af Ole Krarups 60 års fødselsdag 1995.Red. Karl Peder Pedersen, Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm: På given foranledning... En antologi om dansk forvaltningskultur, 1. udg. 1995, DJØF.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel. Organisation, 2. udg., 1997, 402 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jørgen Mathiassen i JUR 1992.140-143.
Red. Ellen Margrethe Basse og Henrik Zahle: To reguleringstraditioner- om sondringen mellem offentlig ret og privatret, 1997, GadJura. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 1997 B.248-250.
Carsten Henrichsen: Retssikkerhed og moderne forvaltning, 1997, Akademisk Forlag. Anmeldt af Peter Blume i JUR 1998.108-115: Den nye forvaltning.
Kirsten Bregn, Jerome D. Davis, Bente Hyldal Fog, Peter Fristrup, Anders Hede, Jørgen Birk Mortensen, Ole Jess Olsen og Hans Aage: Omstilling i den offentlige sektor - et økonomisk perspektiv, 1. udg., 1998, 229 sider, DJØF.
John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., 1999, 704 sider, DJØF.
Ole Ingstrup og Paul Crookall: The Three Pillars of Public Management, 1. udg., 2000, 258 sider, DJØF.
Marianne Antonsen og Torben Beck Jørgensen: Forandringer i teori og praksis - Skiftende billeder fra den offentlige sektor, 1. udg., august 2000, 357 sider, DJØF
Søren S. Schønberg: Legitimate Expectations in Administrative Law, 2000, Oxford University Press. Anmeldt af Morten Broberg i EU-ret & Menneskeret nr. 4/2002 p. 174-176 og af Henning Koch i UfR 2003 B.188-189.
Joakim Nergelius: Förvaltningsprocess, normprövning och Europarätt, 2000, 165 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.152
Bengt Jacobsson (red.), Per Lægreid (red.) og Ove K. Pedersen (red.): Europaveje, EU i de nordiske centralforvaltninger, 1. udg., april 2001, 328 sider, DJØF. Anmeldt af Hjalte Rasmussen i UfR 2001 B.454.
Erik Johnsen: "Privatiseret" offentlig virksomhed - Muligheder og konsekvenser, 1. udg., nov. 2001, 162 sider, DJØF
Ove K. Pedersen (red.), Anders Esmark, Christian Frankel og Dorthe Pedersen: EU i forvaltningen. Broen fra Slotsholmen til Bruxelles, 1. udg., feb. 2002, 368 sider, DJØF
Karina Sehested: Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, 1. udg., august 2002, 436 sider, DJØF
Anders Valentiner-Branth: Ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 2. udg., aug. 2002, 550 sider, DJØF
Jon Andersen, Morten Engberg, Hans Gammeltoft-Hansen, Kaj Larsen, Karsten Loiborg og Jens Olsen: Forvaltningsret, 2. udg., feb. 2003, 1142 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Kristensen i UfR 2003 B.230-232. 1. udg., 1994, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 1994 B.460-462.
Lotte Jensen: Den store koordinator - Finansministeriet som moderne styringsaktør, 1. udg. okt. 2003, 416 sider, DJØF
Karsten Naundrup Olesen og Michael Steinicke (red.): Udførelse af offentlig opgave via kontrakt, 1. udg., maj 2004, 152 sider, DJØF
Niels Fenger: Forvaltning og fællesskab - Om EU-rettens betydning for den almindelige forvaltningsret: Konfrontation og frugtbar sameksistens, 1. udg. 2004, 1118 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i JUR 2005.109-113 og i EU-ret & Menneskeret 2005.182-184 og i UfR 2005 B. 202.
Peter Blume og Hans Christian Spies: Ret og Digital forvaltning, 1. udg. 2005, 203 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2005 B.132.
Ole Hasselgaard, Jens Møller og Jørgen Steen Sørensen: Retssikkerhedsloven med kommentarer, 1. udg. juni 2005, 272 sider, DJØF. Anmeldt af Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2006 B.86-87.
Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen: Den offentlige sektor, 6. udg., okt. 2005, 200 sider, DJØF
Jens Møller og Jens Olsen: At arbejde i forvaltningen - en håndbog for sagsbehandlere, 3. udg., okt. 2005, 344 sider, Nyt Juridisk Forlag.
Søren H. Mørup: Berettigede forventninger i forvaltningsretten, 1. udg., dec 2005, 1.095 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2006 B.250 og i JUR 2006.148-150.
René Dejbjerg Pedersen: Det forvaltningsretlige skøn, 1. udg., juli 2006, 388 sider, DJØF
Eigil Husum, Line Markert og Anders Valentiner-Branth: Domme og ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 1. udg. sept. 2006, 664 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her.
Peter Blume, Carsten Henrichsen og Steen Rønsholdt: Forvaltningsretlige perspektiver, 1. udg., sept. 2006, 656 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.74/2.
Thomas Wikkelsø og Heidi Kyung Petersen: Forvaltningsrevision - et effektivt værn mod opportunistisk adfærd i den offentlige forvaltning, 1. udg., dec 2006, 144 sider, Forlaget Thomson
Gunnar Gjelstrup og Eva Sørensen (red.): Public Administration in Transition - Theory, Practice & Methodology, 1. udg., maj 2007, 366 sider, DJØF
Kim Viborg Andersen: Den brugerdrevne forvaltning - muligheder og grænser for digitalisering, 1. udg., maj 2007, 176 sider, DJØF
Bendt Berg: Almindelig forvaltningsret, 3. udg., august 2007, 270 sider, Forlaget Thomson (kan købes hos Karnov Group). 2. udg., 2002 er anmeldt af Henrik Nielsen i Pantefogeden 2002.157-158.
Dag Wiese Schartum (red): Elektronisk forvaltning i Norden, 2007, 306 sider, Fagbokforlaget. Anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2007 B.215-216.
Niels Fenger: Introduktion til fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg., feb. 2008, 72 sider, DJØF. 3. udg. er anmeldt af Peter Pagh i UfR 2005 B.325.
Peter Høilund og Karin Buhmann: Lærebog i offentlig og international ret, 1. udg., mar. 2008, 382 sider, Forlaget Thomson
Karsten Revsbech: Aktuel dansk forvaltningsret - karakteristiske træk og udviklingstendenser, 1. udg., juni 2008, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Carsten Henrichsen i UfR 2009 B.121-122 og af Michael Gøtze i JUR 2009.25-30.
Dimitri Weil: Toldret og retssikkerhed, 1. udg., maj 2011, 294 sider, DJØF. Anmeldt af Niels Fenger i JUR 2011.190-192.
Karsten Naundrup Olesen: Offentlig opgave på kontrakt, 1. udg., okt. 2011, 200 sider, DJØF. Anmeldt af Christina D. Tvarnø i UfR 2012 B.24/2.
Jens-Christian Bülow, Jens Møller, Jens Olsen og Steen Rønsholdt (red.): Forvaltningsloven 25 år, 1. udg., jan. 2012, 330 sider, DJØF
Jon Andersen: Meroffentlighed og forvaltningsloven
Peter Blume: Forvaltningsrettens lovstruktur
Sten Bønsing: Tavshedspligtsreglerne og persondataloven
Morten Engberg: De kommunale tilsynsmyndigheder og forvaltningsretten
Niels Fenger: Forvaltningsloven som minimumslov - 25 år efter
Sune Fugleholm og Anders Lotterup: Digital forvaltning
Rikke Gottrup: Retten til at afgive udtalelse
Michael Gøtze: Proaktiv vejledningspligt
Carsten Henrichsen: Afgørelsesbegrebet i forvaltningsretten
Kaj Larsen: Hvornår skal en part have besked om sager som parten ikke ved noget om?
Karsten Loiborg: Er forvaltningsloven digitaliseringsparat?
Helle Bødker Madsen: Forvaltningsloven og sundhedsvæsenet
Søren H. Mørup: God forvaltningsskik og gældende ret
Peter Pagh: Forvaltningsloven på miljørettens overdrev
Jan Pedersen: Forvaltningsloven og skatteretten - navnlig om kontradiktion og agterskrivelser
Karsten Revsbech: Forvaltningslovens partshøringsregler i personalesager
Steen Rønsholdt: Forvaltningsloven og god forvaltningsskik
Kirsten Talevski: Vejledning og information
Anders Valentiner-Branth: Forvaltningsloven kan bidrage til en mere effektiv forvaltning - også efter 25 årKarsten Naundrup Olesen og Tobias Indén: Offentlig-Privat Samarbejde, 1. udg., feb. 2012, 288 sider, DJØF. Anmeldt af Christina D. Tvarnø i UfR 2012 B.323-324.
Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning - grundbog i forvaltningslære, 3. udg., feb. 2012, 718 sider, Karnov Group. 1. udg. 1999 er anmeldt af Jørgen Grønnegaard Christensen i UfR 1999 B.550-551.
Trine Baumbach (red.) og Peter Blume (red.): Retskildernes kamp. Forholdet mellem national offentlig ret og udefra kommende ret, 1. udg., aug. 2012, 334 sider, DJØF
Jon Andersen: Ombudsmandens anvendelse af internationale regler
Trine Baumbach: Strafferetten og EU
Peter Blume: Persondataretten mellem Schylla og Charybdis og andre skær
Niels Fenger: Unionens Charter om grundlæggende rettigheder og dets betydning for dansk offentlig ret
Michael Gøtze: På sporet af den tabte EU-ret i dansk ombudsmandspraksis
Morten Heiberg: Reguleringen af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed - set i et retshistorisk perspektiv
Carsten Henrichsen: Global governance - en udfordring til dansk forvaltningsret?
Lena Marcusson: Den motvillige lagstiftaren och de tvehågsna domstolarna. En orättvis betraktelse
Claes Nilas: Råderummet for dansk retspleje i en international kontekst
Anita Rønne: Energiens vej fra et nationalt anliggende til et europæisk
Steen Rønsholdt: God forvaltningsskik i EU-retligt perspektiv
Henrik Stevnsborg: Frontex - og Danmark
Carolina Sophia Tarrow: Lempede krav - høje standarder: at forvalte offentlig orden med risici
Steen Treumer: Den Danske Reaktion på Udviklingen af et Sekundært EUudbudsregime i EU-Domstolens PraksisCarsten Greve: Reformanalyse. Hvordan den offentlige sektor grundlæggende er blevet forandret i 00´erne, 1. udg., nov. 2012, 156 sider, DJØF
Bent Ole Gram Mortensen og Helene Maria Biendzus Aastrup Jensen: Konkurrenceudsættelse og firmatisering, 1. udg., 2013, 232 sider, DJØF. Anmeldt af Sune Troels Poulsen i UfR 2014 B.20/1.
Bertil Bengtsson: Offentliga tjänster i civilrättsligt perspektiv, 2013, 218 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af Karsten Naundrup Olesen i UfR 2014 B.250.
Grethe Wilmoes og Winnie Vestergård: Forvaltningsrettens grundprincipper, 2. udg., 2013, 192 sider, DJØF
Jesper Tynell: Mørkelygten - Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta, 1. udg., 2014, 356 sider, Samfundslitteratur
Henrik Kure: Forvaltningsret kompendium, 6. udg., juni 2014, 226 sider, Karnov Group
Tim Knudsen og Pernille Boye Koch: Ansvaret der forsvandt - om magten, ministrene og embedsværket, 1. udg., 2014, Samfundslitteratur
Carsten Henrichsen (red.) og Peter Pagh (red.): Smæk for skillingen - Retsvidenskabelige studier i administrative sanktioner, 1. udg., jan. 2015, 189 sider, DJØF
Administrative sanktioner som retshåndhævelsesmiddel - en introduktion - af Carsten Henrichsen
Retssikkerhedslovens anvendelse - udviklingstræk i administrative kontrolundersøgelser - af Michael Gøtze og Christian Bergqvist
Administrativ håndhævelse af miljø-, plan- og byggelovgivningen - retlige udfordringer - af Peter Pagh
Administrative bøder - i almindelighed og i persondataretten - af Peter Blume
Bødeforelæg og bødesagsprocessen - Ressourceeffektivitet eller retssikkerhed? - af Trine Baumbach
Politi og administrative sanktioner - før og nu - af Henrik Stevnsborg
Øget nærhed mellem borger og forvaltning - et middel til begrænsning af administrative sanktioner? - af Lin Adrian og Vibeke VindeløvAyo Næsborg-Andersen: Human Rights in National Administrative Law. Dissemination of Knowledge of Human Rights through Administrative Decisions, 1. udg., juni 2015, 346 sider, DJØF. Anmeldt af Niels Fenger i UfR 2015 B.431-433.
Bo Smith-udvalget (red.): Embedsmanden i det moderne folkestyre, 1. udg., sept. 2015, 378 sider, DJØF
Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd.Jon Andersen: Forvaltningsret, sagsbehandling, hjemmel og prøvelse, 9. udg., feb. 2017, 396 sider, Karnov Group.
Per Byrge Sørensen: Forvaltningsret med et digitalt perspektiv, 1. udg., marts 2017, 360 sider, Karnov Group. Anmeldt af Hanne Marie Mozfeldt i UfR 2017 B.296
Frederik Waage: Det offentlige som procespart, disputats, april 2017, 563 sider, Karnov Group. Anmeldt af Eigil Lego Andersen i UfR 2018 B.79
Niels Fenger m.fl.: Forvaltningsret, 1. udg., marts 2018, 1.184 sider, DJØF
Bente Hagelund: Sagsbehandling i øjenhøjde, 2. udg., okt. 2018, 151 sider, DJØF
Bent Ole Gram Mortensen og Rikke Gottrup: Nye tendenser i nordisk kommunalretsforskning, 1. udg., jan. 2019, 224 sider, DJØF
Per Byrge Sørensen: Tilsyn og kontrol - hvor langt rækker forpligtelsen, 1. udg., apr. 2019, 385 sider, Karnov Group. Anmeldt af Per Bryge Sørensen i UfR 2020 B.21.
Christina D. Tvarnø, Carsten Greve og Sarah Maria Denta: Offentlige-Private Partnerskaber, 1. udg., juli 2019, Karnov Group
Hanne Marie Motzfeldt og Azad Taheri Abkenar: Digital forvaltning – udvikling af sagsbehandlende løsninger, 1. udg., aug. 2019, 362 sider DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2019.312/1.
Jens Garde, Carl Aage Nørgaard, Søren Højgaard Mørup og Karsten Revsbech: Forvaltningsret - Sagsbehandling, 8. udg., aug. 2019, 415 sider, DJØF
Jørgen Albæk Jensen, Michael Hansen Jensen og Hanne Marie Motzfeldt: Grundlæggende forvaltningsret, 8. udg., jan 2020, 304 sider, Samfundslitteratur
Jesper Hundebøl, Anja Svejgaard Pors og Lars Hove Sørensen et.al.: Digitalisering i offentlig forvaltning, 1. udg., 2020, 209 sider, Samfundslitteratur
Kapitel 1. Offentlig styring i den digitaliserede forvaltning - Af Anja Svejgaard Pors og Niels Ejersbo
Kapitel 2. Digitalisering af den offentlige sektor i et historisk perspektiv - Af Birgit Jæger
Kapitel 3. Digital kommunikation og e-demokrati - Af Lena Kjeldsen
Kapitel 4. Implementering af politik i den automatiserede forvaltning - Af Lars Hove Sørensen
Kapitel 5. Digitalisering af den offentlige økonomistyring - udvalgte erfaringer fra praksis - Af Anne Vivian Johnsen og Ronnie Neumann Fløjbo
Kapitel 6. Projektstyring af offentlige digitaliseringsprojekter - Af Gustav Christoffer Jensen
Kapitel 7. Arbejdets forandring i digitaliserede offentlige organisationer - Af Lise Justesen, Ursula Plesner og Cecilie Glerup
Kapitel 8. Sagsbehandleres roller i den digitale forvaltning - Af Matilde Høybye-Mortensen
Kapitel 9. Administrationsfaglighed og digitale systemer - Af Rikke Thomsen
Kapitel 10. Teknologiforståelse i digital forvaltning - Af Jesper Hundebøl
Kapitel 11. Brug af big data og kunstig intelligens i den offentlige forvaltning - Af Nina Rasmussen og Mette Langelund Klit
Kapitel 12. Digital sagsbehandling - Af Britt Vonger
Kapitel 13. Delegation og tilsyn i den digitale forvaltning - Af Hanne Marie Motzfeldt
Kapitel 14. Digitalisering af økonomisk ansvar - Af Ida SchrøderJøren Ullits: Introduktion til forvaltningsretten, 1. udg., aug. 2020, 157 sider, Karnov Group. Anmeldt af Rasmus Grønved Nielsen i UfR 2021 B.21.
Bent Ole Gram Mortensen (red.), Rikke Gottrup, Carina Risvig Hamer, Bassah Khalaf og Hanne Marie Motzfeldt: Erhvervsforvaltningsret, 2. udg., sept. 2020, 551 sider, DJØF. Anmeldt af Søren Højgaard Mørup i UfR 2016 B.154.
Frederik Waage: Offentligretlige retssager, 1. udg., nov. 2020, 280 sider, Karnov Group. Anmeldt af Rasmus Grøtved Nielsen i UfR 2021 B.47
Kapitel 1 - Indledning
Del I - Det offentliges retssagsførelse
Kapitel 2 - Den danske ordning for domstolsprøvelse og de forvaltningsretlige grundsætninger
Kapitel 3 - Forvaltningslovgivningens organisatoriske afgrænsning. Gælder forvaltningsloven under retssagen?
Kapitel 4 - Forskellen på retssagsførelse og administrativ sagsbehandling
Kapitel 5 - Organiseringen af det offentliges retssager
Del II - Retssagsbehandlingens faser
Kapitel 6 - Beslutningen om sagsanlæg
Kapitel 7 - Retsmægling og forligsforhandling
Kapitel 8 - Forberedelsen
Kapitel 9 - Hovedforhandlingen
Kapitel 10 - Sanktioner mod tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler eller principper i civilprocessenJesper Münther og Michelle Palmann: Kompendium i Forvaltningsret, 2. udg., 2020, 175 sider, Samfundslitteratur
Kapitel 1 · Forvaltningens organisation
Kapitel 2 · Kompetence
Kapitel 3 · Kommunalfuldmagten
Kapitel 4 · Kommunale tilsyn
Kapitel 5 · Introduktion til hjemmelskravet
Kapitel 6 · Hjemmelsgrundlagets præcision
Kapitel 7 · Fortolkning
Kapitel 8 · Skønsmæssig udfyldning
Kapitel 9 · Lovenes anvendelsesområde
Kapitel 10 · Begrundelse
Kapitel 11 · Habilitet
Kapitel 12 · Vejledning
Kapitel 13 · Repræsentation
Kapitel 14 · Tavshedspligt og ytringsfrihed
Kapitel 15 · Offentlighed
Kapitel 16 · Sagens oplysning
Kapitel 17 · Partshøring
Kapitel 18 · Den dataansvarliges oplysningspligt og den registreredes indsigelsesret
Kapitel 19 · Formkrav
Kapitel 20 · Ugyldighedslæren
Kapitel 21 · Administrativ rekurs
Kapitel 22 · Remonstration
Kapitel 23 · Tilbagekaldelse
Kapitel 24 · Folketingets Ombudsmand
Kapitel 25 · DomstolsprøvelseNiels Fenger: Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udg., dec. 2020, 988 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jens Møller i UfR 2014 B.115.
Dimitri Weil: Forvaltningsretten i hovedtræk, 4. udg., jan. 2021, 102 sider, DJØF
Niels Fenger: EU-Rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg., okt. 2021, 83 sider, DJØF
Simon Laumann Jørgensen, Jacob Dahl Rendtorff og Peter Sørensen: Demokratisk forvaltning - Magt, etik og anerkendelse, 1. udg., 2021, 293 sider, DJØF
Del 1. Magt i den offentlige forvaltning
Kapitel 1. Bureaukrati, forvaltning og magt
Kapitel 2. Magt og moral
Del 2. Moralsk blindhed, dømmekraft og administrationsetik
Kapitel 3. Moralsk blindhed og administrativ ondskab
Kapitel 4. Dømmekraft og etisk formuleringskompetence
Kapitel 5. Aktuelle udfordringer til forvaltnings- og administrationsetik
Del 3. Demokrati og anerkendelse i forvaltningen
Kapitel 6. Etikken under pres i den demokratiske forvaltning
Kapitel 7. Dialogen under pres i den demokratiske forvaltning
Kapitel 8. Demokratisk forvaltning som forvaltning af anerkendelse
Kapitel 9. Den demokratiske forvaltnings værdierRasmus Grønved Nielsen: Forvaltningskontrakter, 1. udg., okt. 2021, 880 sider, Karnov Group
Jens Møller: Lovsamling - 2022 Forvaltningsret, 7. udg., 2022, 117 sider, DJØF
Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech, Ole Terkelsen: Forvaltningsret - almindelige emner, 7. udg., juni 2022, 675 sider, DJØF. 2. udg., 1989, er anmeldt af Jon Andersen i JUR 1989.306-310. 1. udg. 1980, er anmeldt af Peter Deleuran i FM 1980.71-72
Kapitel 1. Forvaltningens organisation
Kapitel 2. Forvaltningens virksomhed
Kapitel 3. De forvaltningsretlige regler mv.
Kapitel 4. Saglige Krav
Kapitel 5. Omgørelse - ugyldighed, tilbagekaldelse mv.
Kapitel 6. Administrativ rekurs
Kapitel 7. Folketingets Ombudsmand
Kapitel 8. Domstolskontrol med forvaltningen
Kapitel 9. Offentligretligt erstatningsansvarBente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret, 2. udg., jan. 2023, 480 sider, Hans Reitzels Forlag
Thea Johanne Raugland Wisborg: Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning, 1. udg., 2023, 343 sider, DJØF. Anmeldt af Helle Bødker Madsen i UfR 2023 B.143.
Karsten Revsbech, Mette Søsted og Søren Højgaard Mørup: Forvaltningspersonalet, 5. udg., 2023, 151 sider, DJØF
Sten Bønsing: Almindelig forvaltningsret, 5. udg., juni 2023, 576 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2009 B.372-373.
Sten Bønsing: Forvaltningsret - lærebog for statskundskab, 3. udg., juli 2023, 533 sider, DJØF
Sten Bønsing: Forvaltningsret - lærebog for socialrådgivere, 1. udg., aug. 2023, 350 sider, DJØF
Rasmus Grønved Nielsen: Aftaler og forvaltningsret - Introduktion til forvaltningskontraktsretten, 1. udg., aug. 2023, 230 sider, Karnov Group. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2024 B.76
Bogen er en forkortet, delvist omskrevet og ajourført udgave af Rasmus Grønved Nielsens doktordisputats, »Forvaltningskontrakter« (2021). Formålet er at gøre nogle af de væsentligste resultater heri mere tilgængelige for det praktiske retsliv.Steen Rønsholt: Forvaltningsret, Retssikkerhed, proces og sagsbehandling, 6. udg., nov. 2023, 558 sider, Karnov Group. 1. udg., 2001, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2002 B.22-23. 2. udg., 2006, kan læses her.
Lars Skriver: Masseafgørelser i forvaltningsretligt perspektiv – Tredjepartsdata i skatteretten, 1. udg., dec. 2023, 409 sider, DJØF.
Hanne Marie Motzfeldt, Jøren Ullits og Jens Kjellerup: Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist, 2. udg., feb. 2024, 317 sider, DJØF
Therese Monberg: Sagsbehandling - En indføring i forvaltningsret, 3. udg., aug. 2024, 264 sider, Hans Reitzels Forlag
Rasmus Grønved Nielsen: Poul Andersen - forvaltningsretten og retsvidenskaben – 100-året for en disputats, 1. udg., okt. 2024, 696 sider, DJØF
1976 1999 2006 2013 2022 Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i JUR 1976.48-83: Forhåndsbesked i forvaltningen.
N. C. Bitsch i JUR 1976.415-421: Al magt til departementerne
Omhandler centraladministrationens opbygning og plan i retssikkerheden.Jørgen Grønnegaard Christensen i JUR 976.422-425: Den statslige planlægnings vilkår.
Niels Eilschou-Holm i JUR 1977.313-333: Forvaltningsprocesreform. Nogle hovedspørgsmål i forbindelse med overvejelserne om at lovfæste almindelige regler om forvaltningens sagsbehandling.
Kurt Nielsen i JUR 1978.319-327: Hvor omfattende bør en kommende forvaltningslov være, og bør der gælde visse særregler for kommunerne?
Thomas Philbert Nielsen i JUR 1981.1-23: Håndhævelse af offentligretlige krav - særligt om anvendelse af civilprocessuelle retsmidler
Mogens Moe i JUR 1983.289-300: Forvaltningen og den enkelte
Indeholder en gennemgang af udkastet til forvaltningsloven.Ellen Margrethe Basse i UfR 1983 B.389-398: Kan ankenævn være procespart i en offentligretlig retssag?
En problematisering af bl.a. miljøankenævnets optræden som sagvolder i UfR 1981.880 VLD.Niels Eilschou-Holm i JUR 1986.227-258: Forvaltningsloven som minimumslov.
Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.
John Vogter og Jens Erik Stausbøll i JUR 1990.353-365: Tavshedspligt over for Folketinget.
Jørgen Steen Sørensen i UfR 1990 B.193-196: En højesteretsdom om kundgørelse af forvaltningsakter.
John Vogter i JUR 1991.289-292: Ny forvaltningsretlig lovgivning.
Mette Hartlev i JUR 1993.237-250: Effektivitet og modernisering.
Oluf Jørgensen i JUR 1994.1-22: De almindelige forvaltningsreglers anvendelsesområde med særligt henblik på halvoffentlige organer.
Peter Christensen i Ret og privatisering, 1995, GadJura, p. 85-110: Når staten driver forretning.
Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen i UfR 1995 B.25-32: Overordnede myndigheders beføjelser over for underordnede myndigheder med originær kompetence.
Jens Peter Christensen i JUR 1996.121-139: Embedsmandsansvar.
Marianne Jacobi i UfR 1997 B.310-320: Instruktionsbeføjelser over for hvervsindehavere, der udpeges af offentlige myndigheder, særligt med henblik på kommunale hverv.
Sagsbehandlingstider i staten. Rapport af 27.05.1998 fra Finansministeriet.
Aage Frandsen i Lov & Ret nr. 3/1999 p. 20: Retssikkerheden skal styrkes
Om SF's og Enhedslistens forslag til en retssikkerhedskommission, som skal gennemgå den offentlige forvaltning.Bo Lidegaard i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 17-21: Embedspligt - hvor går grænsen?
Omhandler Henrik Kauffmann og Povl Bang-Jensen.Søren Skov Knudsen i Lov & Ret nr. 1/2000 p.29: De forkælede danskere
Kommentar til Bo Lidegaards artikel.Henrik Rothe i ADV 2001.251-252: Retssikkerhed i forvaltningsprocessen.
Carsten Henrichsen i JUR 2002.363-378: Forvaltningsretlige udfordringer i det 21. århundrede. Fra reguleringsstat til markedsstat?
Karin Buhmann i Lov & Ret nr. 3/2002 p 3-8: Den internationale menneskeret: En kilde til en rigere forvaltningsret.
Per Dalgaard i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 15: Er de neutrale embedsmænd en illusion?
Tom Lattrup-Pedersen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 179-199: Rammer for elektronisk kommunikation mellem borger og myndighed - Om det retlige grundlag for integreret digital forvaltning.
Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.
Jørgen Mathiasen i JUR 2004.229-238: Forvaltningen som sagsøger
Trine Baumbach i JUR 2004.239-251: Genoptagelse af forvaltningsakter
Peter Pagh i Lov & Ret nr. 6/2004 p.13-15: Spørg Kammeradvokaten - eller er der andre løsninger?
Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2004 B.77-85: Centrale straffeprocessuelle principper
Indeholder en kritisk omtale af L 96 af 26.11.2003 til Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.Paul C. Vang i JUR 2005.2-9: Nye tider, nye afgørelsesformer? Digital forvaltning og mulighederne for retlig automatisering.
Gorm Toftegaard Nielsen i JUR 2005.153-160: Hvad er et tvangsindgreb? Om straffeproces og forvaltningsret.
Peder Juhl Madsen i Justitia nr. 3/2005 p. 3-52: Privatretligt eller statsligt? - Om udvalgte juridiske aspekter i tilknytning til "halvoffentlige" organisationer og selvejende institutioner, eksemplificeret ved konkrete cases.
Sten Bønsing i UfR 2006 B.275 - 278: Forvaltningssproget - hvilket sprog taler forvaltningen?
Om kravene til forvaltningens håndtering af sprog.Peter Blume i UfR 2007 B.111-114: God forvaltningsskik.
Lisbeth Lollike i JUR 2007.147-149: God adfærd i det offentlige
Ny vejledning for alle ansatte i den offentlige sektor.Søren Stenderup Jensen og Anders Strange Schäfer i UfR 2007 B.279-285: Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?
Steen Rønsholdt i JUR 2008.241-246: Om begrebet almindelig forvaltningsret
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.13-16: En kommentar til »Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?«
Peter Pagh i UfR 2008 B.90-92: Replik om byggetilladelser
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.223-226: Duplik om byggetilladelser
Argumentation mod Peter Paghs argumentation i UfR 2008 B.90-92.Steen Rønsholdt i UfR 2008 B.242-247: Om god forvaltningsskik
En kommentar til UfR 2007 B.111-114.Peter Pagh i UfR 2008 B.311-313: Mere om byggetilladelser og retskraft - en kommentar til Søren H. Mørups indlæg i UfR 2008 B.223-226.
Orla Friis Jensen i ET nr. 2/2009 p. 145-152: Tilladelser og overdragelighed
Om forskellige typer af retspositioner. Særlig omtale af tilladelser i forbindelse med fast ejendom og erhvervsudøvelse.Peter Pagh i UfR 2009 B.363-367: Kompetenceforskydningers betydning for myndighed som procespart.
Niels Fenger i JUR 2010.275-284: Den forvaltningsretlige teoris udfordringer i starten af det 21. århundrede.
Peter Nick Stausholm-Møller i Rettid 2010 afhandling nr. 14: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb - teoretiske rammer og gældende ret
Sten Bønsing i UfR 2010 B.173-178: Myndighedsfuldmagten
Svar af Søren H. Mørup i UfR B.2010.240-243: Myndighedsfuldmagten?Helle Bødker Madsen i UfR 2011 B.125-128: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb - beslutninger i tilknytning til patientbehandling
Karsten Revsbech i UfR 2011.107-110: Aktuel dansk forvaltningsret
Steen Rønsholdt i JUR 2012.91-102: Om gældende forvaltningsret og forholdet imellem højesterets- og ombudsmandspraksis.
Søren H. Mørup i JUR 2013.136-146: Forventningsprincippet, EMK og offentlige myndigheders erstatningsansvar
Om konsekvenserne af Moskal-dommen.Azad Taheri Abkenar i Justitia nr. 4/2014 p. 3-51: Chartrets artikel 41 og dansk forvaltningsret
Specialet gennemgår Chartrets artikel 41 angående "ret til god forvaltning" med særlig henblik på sagsbehandlingstider, partshøring og begrundelse samt den påvirkning af dansk forvaltningsret.Søren Jenstrup i ADV nr. 8/2015 p. 5: Fru Jørgensen vs. forvaltningen
Om forestående rapport om retssikkerhed i forvaltningen.Hanne Hauerslev i ADV nr. 8/2015 p. 8-23: Forvaltningens skøn til serviceeftersyn
- Hokus pokus, du er rask (advokat Mas Krøger Pramming)
- Retssikkerhed skal gæld både borger og forvaltning (advokat Steen Høpner)
- Juridiske problemer iklædt lægefaglige kitler (advokat Søren Kjær Jensen)
- Manglende kontrol med grænsesøgende forvaltningspraksis (lektor John Klausen)Michael Munkholm i ADV nr. 10/2015 p. 20-22: Vigtig debat om borgerens retssikkerhed i mødet med forvaltningen
Peter Juhl Madsen i ET 2015.315-342: Fra stat til privat: Er løsningerne gennemtænkte, når staten opretter private selskaber, selvejende institutioner mv.? Og hvad sker der med offentlighedens indsigt og den parlamentariske kontrol?
Peter Blume i UfR 2015 B.241-243: Arkivering af personoplysninger
Samtidigt med at det er anerkendt, at brugen af personoplysninger må reguleres for at forebygge integritetskrænkelser, er det også anerkendt, at nogle af disse oplysninger må bevares af hensyn til eftertidens forskning og af historiske grunde. Denne problemstilling har fået fornyet aktualitet som følge af en nylig ændring af arkivloven, der aktualiserer principielle problemstillinger, som belyses i artiklen.Hanne Marie Motzfeldt i JUR 2016.31-39: Udvikling af it-løsninger – om delegation og digital forvaltning
Rasmus Grønved Nielsen i JUR 2016.219-225: Indgåelse af forvaltningskontrakter - hvilke processuelle krav gælder?
Britt Vonger i JUR 2017.7-16: Grænserne for fuldt digitaliseret sagsbehandling.
Artiklen omhandler de juridiske spørgsmål, som opstår, når man lader it-løsninger træffe afgørelser i stedet for en sagsbehandler.Malene Kerzel i UfR 2017 B.171-178: Skatteretlige praksisændringer i en forvaltningsretlig kontekst
Niels Fenger i UfR 2018 B.233-247: Menneskerettighedskonventionen og dens betydning for dansk forvaltningsret
Rasmus Grønved Nielsen i JUR 2018.99-109: Digitalisering og massegenoptagelse - Forvaltningens genoptagelsespligt med særlig henblik på fejlbehæftede it-systemer
Hanne Hauerslev i ADV nr. 1/2020 p. 32-35: Folkets ombudsmand
Jøren Ullits i JUR nr. 1/2020 p. 30-39: Blockchain-baseret sagsbehandling i det offentlige; En farbar vej eller deroute?
Hanne Marie Motzfeldt i JUR nr. 4/2020 p. 140-147: Machine Learning og forvaltningens skønsudøvelse
Anne Mørk i JUR nr. 4/2020 p. 148-157: Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder
Peter Munk Christiansen i UfR 2020 B.46-47: Karenstid og statssekretæren i det svenske forvaltningssystem. Kommentar til Sten Bønsing
Emilie Loiborg i UfR 2020 B.64-72: Om den forvaltningsretlige ramme for overladelse af forvaltningsopgaver til systemer baseret på kunstig intelligens
Sten Bønsing i UfR 2020 B.73: Karenstid og det svenske forvaltningssystem - Replik til professor Peter Munk Christiansen.
Pernille Boye Koch i UfR 2020 B.125-136: Ministerens sandheds- og oplysningspligt - status og nyere fortolkningsbidrag
Niels Fenger i UfR 2021 B.105-112: Medier, forvaltning og forvaltningsret
Caroline Adolphsen i UfR 2021 B.150-157: Retssikkerhedsmæssige spørgsmål knyttet til kontrakter om tvang over for gravide alkohol- og stofbrugere
Louise Halleskov og Søren Højgaard Mørup i UfR 2021 B.231-242: Nyere ombudsmandspraksis om anstaltsforhold som hjemmel
Niels Fenger i UfR 2021 B.243-248: Anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag
Ellen Margrethe Basse i Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen, 2022, DJØF, p. 63-100: Digitaliseringsklar og agil erhvervsregulering med nye retlige virkemidler og EU-retlige forudsætninger vedrørende domstolsprøvelsen
Artiklen tager udgangspunkt i Bent Ole Gram Mortensens 2. udgave af Erhvervsforvaltningsretten og fokuserer på, hvordan forvaltningsretten er et væsentligt område for store dele af erhvervslivet.Hanne Marie Motzfeldt og Emilie Loiborg i Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen, 2022, DJØF, p. 255-270: Digital sagsbehandling – om legalitet, styring og interne regler
Artiklen drøfter med forfatternes egne ord lighedspunkter mellem forvaltningens traditionelle interne regler (cirkulærer, vejledninger mv.) og den strukturering og styring af offentlig sagsbehandling, der i dag er indbygget i offentlige digitale løsninger.Pernille Ulla Knudsen i UfR 2022 B. 209-221: 250-året for Struenseestyrets fald – om loyale embedsmænd fanget mellem stats- og forvaltningsret
Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen nr. 3/2022 p. 128-139: Hvornår gælder de forvaltningsretlige regler?
Inge Lorange Backer i Festskrift til Peter Pagh, 2023, DJØF, p. 57-76: Trekantdramaet i forvaltningssaker for domstolene
Om privat håndhævelse af offentligretlig regulering.Thomas Haugsted i Festskrift til Peter Pagh, 2023, DJØF, p. 279-314: Når forvaltningen tolererer lovovertrædelser – om »administrativ tolerance« i håndhævelsen af miljølovgivningen
Rasmus Grønved Nielsen i Juristen nr. 1/2023 p. 20-33: Gælder forvaltningsretten for private?
Artiklen tager stilling til, om private kan siges at være forpligtede af forvaltningsretlige regler som hævdet af Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen nr. 3/2022 p. 128-139.Louise Halleskov i Juristen nr. 1/2024 p. 1-12: Dansk ret om forvaltningsmyndigheders sagsbehandlingstid
Niels Fenger i Juristen nr. 2/2024 p. 62-65: Erstatningsret og god sagsbehandlingsskik – æbler og pærer eller to sider af samme mønt?
En kommentar til Louise Halleskovs artikel i Juristen nr. 1/2024 p. 1-12: Dansk ret om forvaltningsmyndigheders sagsbehandlingstid.Louise Halleskov i Juristen nr. 2/2024 p. 66-67: Replik til Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Mathias Mikkelsen i Juristen nr. 3-4/2024 p. 102-111: Forældelse, ulovhjemlede forvaltningsafgørelser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Rasmus Grønved Nielsen i UfR 2024 B.152-158: Organiseringen af forvaltningskontrol
Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet, 2. udg., aug. 2000, 288 sider, DJØF. 1. udg., 1990, er anmeldt af Jens Vikner i FM 1991.92-94.
Karsten Revsbech, Mette Søsted og Søren Højgaard Mørup: Forvaltningspersonalet, 5. udg., 2023, 151 sider, DJØF
Jørgen Grønnegaard Christensen: Embedsfolk, 1. udg., aug. 2024, 218 sider, DJØF
Lars Bo Langsted og Sten Bønsing i UfR B.2010.333-340: »Uberettigede« gaver til offentligt ansatte - en forvaltningsretlig og strafferetlig analyse
Karsten Revsbech i UfR 1991 B.265-271: Om rækkevidden af forvaltningsrettens specialitetsprincipper m.v.
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1991 B.436-443: Specialitetsprincipperne og forvaltningsmyndighedernes samvirke.
Karsten Revsbech i UfR 1992 B.166-168: Om specialitetsprincipperne igen
I artiklen imødegås de kritiske bemærkninger, som Jens Vedsted-Hansen fremsatte.Jens Vedsted-Hansen i UfR 1992 B.304-305: Om specialitetsprincipperne og samvirke på ny
En afrunding af debatten.
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven), jf. lovbekg. nr. 1121 af 12.11.2019
Bet. nr. 1039/1985: Tvangsindgreb uden for strafferetsplejen
Jens-Christian Bülow og René Dejbjerg Pedersen i JUR 2005.216-223: Retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
René Dejbjerg Pedersen i ADV nr. 1/2006 p. 40-43: Den forvaltningsretlige retssikkerhedslov.
Michael Gøtze og Christians Bergquist i JUR 2014.219-230: Når myndigheder kommer på besøg - 10 år med retssikkerhedsloven
UfR 2009.2060 ØLK (SKM2009.601 ØLK): Et advokatfirma, A, havde fået beslaglagt 587 kildevandsflasker uden lovpligtigt pantmærke. Ved Retten i København blev sagens spørgsmål, om et advokatkontor var omfattet af den personkreds, der var nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 111 a. BR fandt ikke, at et advokatkontors udlevering af kildevand i engangsemballage til klienter og ansatte kunne sidestilles med at være "forhandlere mv." af kildevand. Beslaglæggelsen blev således ophævet. Kendelsen blev indbragt for ØL, hvor A påstod at de formelle betingelser for den stedfundne ransagning, som der reelt var tale om, og for den skete beslaglæggelse ikke var opfyldt. Da SKAT, S, havde en konkret mistanke om, at der forelå en lovovertrædelse, skulle ransagningen være forestået af politiet og indbragt for retten inden 24 timer, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt efter det oplyste, at S ikke var afskåret fra at foretage kontrolbesøg med henblik på at undersøge, om der hos A var flasker med kildevand uden pantmærke, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt videre, at miljøbeskyttelseslovens § 111 a indeholdt en ikke udtømmende opregning af, hos hvem der kunne foretages beslaglæggelse. Herefter og henset til det anførte i lovforarbejderne om formålet med indførslen af udvidede beføjelser på pantområdet, herunder adgangen for tilsynsmyndigheden til i visse situationer at foretage beslaglæggelse, som blev indført ved loven, fandt ØL at S i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111 a var berettiget til at foretage beslaglæggelse hos A af de 587 flasker med kildevand. Komm. af Jan Pedersen i SR-Skat 2009.327-328
Bet. nr. 1500/2008: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Gunnilla Edelstam: Förvaltningsmyndigheters utredningskyldighet. En rättssäkerhetsstudie. 1995, Norstedts Juridik, Stockholm.
Rikke Gottrup: Officialprincippet og sagsoplysning - mod øget borgerinddragelse?, 1. udg. april 2011, 250 sider, DJØF. Omtalt af Thomas Elholm i UfR 2011 B.271-272.
Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann i UfR 2021 B.190-200: Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning
Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 5-8: Sandfærdige oplysninger eller straffri løgne
Anfører at administrative myndigheders indhentelse af oplysning er i strid med EMRK art. 6´s forbud mod at borgerne kriminaliserer sig selv.UfR 1969.513 VLD: T, der i 20 år havde drevet egen minkfarm, var tiltalt for ikke at have efterkommet et meddelt påbud om nedlæggelse af minkfarmen. Påbudet var stadfæstet af Indenrigsministeriet, idet de mente, at det var godtgjort at farmen medførte væsentlig ulempe for de omkring boende. Indenrigsministeriets afgørelse var truffet på baggrund af oplysninger om ni farme, der lå indenfor det samme område. Disse oplysninger indeholdt ikke nogen beskrivelse af vedligeholdelses- og renholdelsestilstanden på T´s farm. Det blev derfor anset for betænkeligt at anse grundlaget for Indenrigsministeriets afgørelse for tilstrækkeligt, idet T´s farm måtte anses for i mindre omfang end nogen af de andre farme i området at have bidraget til generne. Derudover havde T ikke forud for afgørelsen modtaget pålæg på grund af gener fra farmen. T blev derfor frifundet.
UfR 1991.608 ØLD: En virksomhed fik i marts 1988 påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 52 om at udlevere oplysninger som virksomheden var i besiddelse af til miljømyndighederne. I sagen blev det antaget, at miljøbeskyttelseslovens § 52, måtte forstås således at den i bestemmelsen hjemlede oplysningspligt for forurenende virksomheder omfattede alle oplysninger som virksomheden var i besiddelse af. Virksomheden blev herefter tilpligtet at udlevere oplysninger, som den for en udgift på ca. kr. 330.000 havde tilvejebragt med henblik på en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37, selvom det var omtvistet om miljømyndighederne kunne have påbudt virksomheden at fremskaffe oplysningerne.
UfR 1991.791 ØLD: En industrivirksomhed var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, fordi den havde undladt at efterkomme et påbud om at undersøge omfanget af en grundvandsforurening. Omkostningerne til at foretage en sådan undersøgelse ville udgøre kr. 660.000. Sagen blev afvist, da der ikke i lovreglen var hjemmel til at pålægge virksomheder at foretage de udgiftskrævende undersøgelser.
UfR 2013.1404 HD: A indrejste som uledsaget asylbarn til Danmark i november 2005. A kom oprindeligt fra Afghanistan. Udlændingemyndighederne, B, meddelte i 2006 A afslag på asylstatus. Efterfølgende fik A tillige afslag på opholdstilladelse efter UDL § 9 c, 3, nr. 2. B fandt ikke, at han ved tilbagevenden til hjemlandet ville befinde sig i en reel nødsituation. A indbragte sagen for domstolene med påstand om, at afslaget på opholdstilladelse skulle ophæves, eller at behandlingen af hans sag skulle genoptages. A gjorde gældende, at afgørelserne byggede på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, navnlig fordi B ikke havde eftersøgt hans familie i hjemlandet i medfør af UDL § 56 a, stk. 8. HR fandt ikke, at det var en betingelse for, at B kunne træffe afgørelse om opholdstilladelse i medfør af UDL § 9 c, 3, nr. 2, at de havde gennemført en eftersøgning af et uledsaget asylbarns forældre eller anden familie. B var heller ikke forpligtet til at lade en afgørelse om, hvorvidt der kunne gives opholdstilladelse, afvente udfaldet af en eftersøgning, som barnet havde igangsat. HR fandt ikke grundlag for at tilsidesætte B's skøn, hvorefter A ikke ville blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Der var ikke handlet i strid med Danmarks internationale forpligtelser. HR frifandt derfor B.
UfR.2015.3233 HD: Ankestyrelsen var berettiget til at annullere og hjemvise Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden.
Arbejdsskadestyrelsen, S, havde i 2010 truffet afgørelse om, at anerkende skadelidte, A's, håndeksem som en arbejdsskade, hvorefter A fik mengodtgørelse, men afslag på ret til erstatning for tab af erhvervsevne. A klagede til Ankestyrelsen over afslaget, som på ulovbestemt grundlag annullerede og hjemviste Arbejdsskadestyrelsen upåklagede afgørelse fra 2010 om anerkendelse, med den begrundelse at sagen ikke havde været tilstrækkelig oplyst. HR stadfæstede ØL's dom og fastslog, at Ankestyrelsen kunne ændre S's afgørelse til ugunst for skadelidte, jf. UfR.2006.3370 HD. Endvidere at Ankestyrelsen i forbindelse med en klage over ydelser efter ASFL havde været berettiget til at annullere en tidligere afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade, som måttet anses for ugyldig efter FVLs alm. ugyldighedsregler, selvom den tidligere afgørelse ikke var påklaget.UfR 2020.867 HD (UfR 2019.1788 VLD): Natur- og Miljøklagenævnet var berettiget til at ophæve en kommunes tilladelse til udvidelse af en minkfarm på baggrund af ny viden om lugtgener, der ikke forelå på tidspunktet for kommunens afgørelse
Aalborg Kommune, K, godkendte i september 2014 en ansøgning fra en pelsfarm, A, om udvidelse af en minkfarm. Ejendommens naboer klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet), N. Under N’s sagsbehandling fremkom ny viden om lugtgener fra mink. Beregninger baseret på den nye viden betød, at den påtænkte udvidelse ville medføre lugtgener, der på en naboejendom oversteg grænseværdierne. N ophævede på den baggrund K’s afgørelse. Hovedspørgsmålet for HR var, om N med rette havde inddraget den nye viden under sin behandling af klagen. HR fandt, at N’s prøvelse ikke var begrænset og omfattede såvel retlige som faktiske spørgsmål. N skulle derfor træffe sin afgørelse på grundlag af den nye viden, som forelå, da N traf afgørelse. N havde derfor med rette ophævet K’s afgørelse.
Bet. nr. 1425/2002: Indsigt i den kommunale administration
Bet. nr. 1395/2000: Statens tilsyn med kommunerne
Bet. nr. 563/1970: Kriminalforsorgsudvalgets betænkning om rekruttering og instruktion af honorarlønnede tilsynsførende. Udvalgets 3. betænkning
Ernst Andersen: Administrativt tilsyn med kommunalforvaltningen, disputats, 1940.
Morten Fristrup Schou: Tilsyn i forvaltningen, 1. udg., 2024, Karnov Group
Claus Tønnesen i JUR 1985.309-343: Hvor er pejlevognen i den offentlige forvaltning.
Preben Espersen i JUR 1988.137-158: Nogle spørgsmål i forbindelse med det almindelige tilsyn med kommunalforvaltningens lovlighed.
Karsten Revsbech i UfR 1988 B.220-226: Om forvaltningslovens partsbegreb.
Caroline Adolphsen i UfR 2018 B.83-89: Barnets ret til (at blive fri for) at blive hørt
FOB 1979.288: A klagede på Bryggegruppens vegne over justitsministeriets afgørelser af 2. og 13.02.1979 om Bryggegruppens adgang til aktindsigt i sager vedrørende Dansk Soyakagefabriks kloralkalianlæg på Islands Brygge. Justitsministeriet meddelte, at de ikke kunne anerkende Bryggegruppen som part i den nævnte sag, hvilket medførte at Bryggegruppen blev afkrævet et gebyr for udlevering af fotokopier af visse sagsakter og at Bryggegruppen ikke fik aktindsigt i nogle af papirerne vedrørende sagen. I sagen udtalte ombudsmanden sig generelt om partsbegrebet og kom på den baggrund frem til, at der ikke havde været grundlag for at kritisere den afgørelse justitsministeriet havde truffet.
FOB 1990.222: Under ombudsmandens behandling af en konkret sag udtalte han sig om kommunernes ulovbestemte klageadgang på det sociale område. I sagen blev det udtalt, at det ikke i almindelighed kan antages at offentlige myndigheder uden særlig lovhjemmel er klageberettigede med hensyn til en anden myndigheds afgørelser. I den sociale lovgivning findes der ikke en sådan særlig lovhjemmel. Med udgangspunkt i praksis forud for socialreformkommissionens gennemførelse forudsattes det ved ankestyrelseslovens gennemførelse, at kommunerne er klageberettigede, hvilket også er lagt til grund i flere ombudsmandsudtalelser. Ombudsmanden udtalte, at spørgsmålet om kommunernes klageadgang er af så væsentlig betydning, at det ville være ønskeligt at få tilvejebragt et sikkert retligt grundlag. Det blev derfor henstillet til socialministeren at tage initiativ til en lovgivningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet. Socialministeriet meddelte herefter ombudsmanden at dette ville ske ved den først givne lejlighed.
Michael Wallin i TfS 2002.629: Skattemyndighedernes vejledningspligt - en forvaltningsretlige analyse.
Hanne Marie Motzfeldt i UfR 2017 B.141.150: Vejledning og obligatorisk digital selvbetjening
UfR 1983.1096 VLD: A rettede henvendelse til sin socialforvaltning for at søge forbigående hjælp bl.a. til betaling af terminsydelserne, fordi han havde haft en indtægtsnedgang og hans kone var alvorligt syg. Socialforvaltningen tilrådede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold, at ægtefællerne skulle sælge deres hus. A besluttede derfor at sælge huset og leje en lejlighed. Ægtefællernes boligudgifter blev dog øget ved denne handling. Socialforvaltningens rådgivning fandtes at have været utilstrækkelig og der fandtes ligeledes at have foreligget forhold, der ville have berettiget ægtefællerne til at modtage forbigående hjælp. Socialforvaltningen ansås derfor for at være erstatningsansvarlig for de tab og ulemper salget af huset havde påført A. Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til kr. 30.000.
UfR 2017.2248 VLD: Ikke grundlag for at se bort fra fristoverskridelse, jf. voldsoffererstatningslovens § 13, stk. 3, da Erstatningsnævnet ikke havde forsømt vejledningspligten efter FVL § 7, stk. 1.
Frisør, A, blev i juli 2008 overfaldet på gaden og pådrog sig en skade på sin hånd. A søgte erstatning hos Erstatningsnævnet, N. A, der af flere omgange var blevet tilkendt erstatning for bl.a. svie og smerte, søgte derudover erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. N tilkendte A d. 17.11.2010 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til d. 23.05.2011 pålydende 205.000 kr. På baggrund af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, der fastsatte méngraden til 8 % og erhvervsevnetabet til under 15 %, tilkendtes A d. 08.04.2011 erstatning for varigt mén pålydende 61.000 kr. N afslog ansøgningen om erstatning for erhvervsevnetab. A sendte herefter d. 08.07.2013 en anmodning om tilkendelse af yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Denne anmodning blev afslået af N, da fristen på to år i voldsoffererstatningslovens § 13, stk. 3 var udløbet. Retten i Randers fandt, at N trods fristoverskridelsen skulle behandle ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, da N havde forsømt vejledningspligten i relation til dokumentationskrav og forældelse, jf. FVL § 7, stk. 1. VL fandt, at N i alle sine afgørelser på tilstrækkelig tydelig måde havde skrevet, når det anså en ansøgningssag for afsluttet, og når en ansøgning fortsat var under behandling ved i afslutningsafsnittet at tilføje ordet "herudover", og at N dermed ikke havde tilsidesat vejledningspligten efter FVL § 7, stk. 1. A burde derfor have vidst, at der efter d. 08.04.2011 ikke længere verserede en sag om tilkendelse af yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvorved bemærkedes, at det på dette tidspunkt var ca. 2½ år siden, at A var blevet overfaldet, hvorfor N kunne have en berettiget forventning om, at det ikke længere var aktuelt at søge om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. På denne baggrund forelå der ikke særlige grunde, der talte for at se bort fra fristoverskridelsen, jf. voldsoffererstatningslovens § 13, stk. 3, og VL tog derfor N's frifindelsespåstand til følge.UfR 2017.2695 ØLK: Politiet tilsidesatte ikke almindelig god forvaltningsskik ved ikke at vejlede A om adgangen for domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse i forbindelse med en demonstration
A, der i forbindelse med en demonstration blev udsat for administrativ frihedsberøvelse d. 09.04.2016, anmodede d. 14.10.2016 om prøvelse af heraf. KBR fandt, at Københavns Politis, P's, afspærring af adgangen mellem to gader mellem en demonstration og moddemonstration ikke var en afgørelse omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. På baggrund af oplysningerne om, at der var en større mængde mennesker til stede, og at afspærring i forbindelse med demonstrationen varede 20-25 min., samt de praktiske vanskeligheder, der ville være forbundet med at vejlede om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter RPL § 469, burde P ikke efter almindelig god forvaltningsskik have vejledt om adgangen til at begære domstolsprøvelse. Overskridelse af fristen i RPL § 469, stk. 4, afskar ikke A fra at anlægge civilt søgsmål. P's undladelse af at vejlede A om fristen for at anmode om domstolsprøvelse kunne herefter ikke føre til, at fristen i RPL § 469, stk. 4, blev suspenderet. Idet A ikke overholdte fristen i RPL § 469, stk. 4, afvistes sagen. ØL stadfæstede.UfR 2019.519 VLD: Kommunens manglende vejledning om en borgers ret til invaliditetsydelse gjorde, at borgeren havde været i utilregnelig uvidenhed om kravet, hvorfor kravet ikke var forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2
B blev i 2004 tilkendt førtidspension af Mariager Kommune, M, der dog var hvilende, idet B var i fleksjob. B flyttede d. 01.08.2008 til Struer Kommune, K, hvor M i flyttemeddelelsen til K sendte B’s sagsakter, herunder afgørelsen om tilkendelse af førtidspension. B flyttede d. 29.09.2012 tilbage til M. Efter at have snakket med sin fagforening, F, angående en arbejdsskadesag, blev B i efteråret 2013 bekendt med, at hun havde krav på invaliditetsydelse efter lov nr. 446 af 09.06.2008 § 21. M udbetalte efterfølgende invaliditetsydelse til B for perioden 01.04.2011 - 30.11.2013, indtil B igen modtog førtidspension. M havde altså udbetalt invaliditetsydelse for en del af den periode, hvor B var bosat i K. B krævede invaliditetsydelse for perioden 01.08.2008 - 31.03.2011 efterbetalt af K. Retten i Aalborg fandt, at B ikke på noget tidspunkt var blevet vejledt af K om, at hun havde krav på invaliditetsydelse. Der var dog ikke grundlag for at antage, at K havde tilsidesat sin pligt til at vejlede og rådgive B om kravet, hvorfor B’s krav var forældet. VL fandt, at som følge af jævnlig sagsbehandling kort tid efter tilflytningen til K, kunne K’s sagsbehandlerne se, at B ikke modtog invaliditetsydelse, hvilket B havde krav på. K havde efter princippet om god forvaltningsskik en naturlig anledning til at gøre B opmærksom på kravet, hvorfor K handlede ansvarspådragende ved ikke at oplyse B om retten til invaliditetsydelse. K’s manglende vejledning medførte, at B var i utilregnelig uvidenhed om sit krav på invaliditetsydelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, frem til det tidspunkt, hvor F rådgav B, hvorfor ingen del af B’s krav var forældet. B havde derfor krav på efterbetaling af invaliditetsydelse fra K i perioden 01.08.2008 - 31.03.2011.SKM2020.497 LSR: Skattestyrelsen burde have kontaktet selskab med henblik på at indhente en fuldmagt, forinden der blev truffet afgørelse om afvisning af ansøgningen om momsgodtgørelse
Skattestyrelsen afviste et selskabs ansøgning om momsgodtgørelse på 1.151 kr. i henhold til ML § 45, stk. 1, under henvisning til, at ansøgningen ikke var vedlagt en fuldmagt. LSR fandt, at det ikke var med rette, at Skattestyrelsen afviste selskabets ansøgning om momsgodtgørelse. LSR henviste herved til, at FVL § 8 ikke indeholder hjemmel til at afvise en ansøgning om momsgodtgørelse med den begrundelse, at ansøgningen ikke er vedlagt en fuldmagt, at offentlige myndigheder i medfør af officialmaksimen (undersøgelsesprincippet) har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse, og at offentlige myndigheder efter vejledningspligten i FVL § 7, stk. 1, skal yde vejledning og bistand til personer, herunder vejlede borgerne om, hvordan formelle mangler kan rettes. LSR fandt på baggrund heraf, at Skattestyrelsen burde have kontaktet selskabet med henblik på at indhente en fuldmagt, forinden der blev truffet afgørelse om afvisning af ansøgningen om momsgodtgørelse.
UfR 2024.2177 ØLD: Energinet havde vejledt behørigt og var ikke erstatningsansvarlig for forsinkelse af ansøgninger om pristillæg til fremstilling af elektricitet på solcelleanlæg efter 60/40-støtteordningen, der ikke blev godkendt, da ordningen i mellemtiden var ophævet
Energinet, E, meddelte afslag på 140 ansøgninger om tilsagn om pristillæg til fremstilling
af elektricitet på solcelleanlæg efter 60/40-støtteordning, jf. dagældende lov om
fremme af vedvarende energi § 47, stk. 7, da ordningen kort forinden var blevet
ophævet. Sagsøgerne, S, havde anført at E havde begået en række ansvarspådragende
fejl ifm. behandlingen af ansøgningerne, hvilket medførte, at de ikke blev meddelt
tilsagn inden ophævelsen. E havde vejledt S om, at der kunne angives matrikelnummer,
når postadresse ikke kunne anføres. Ansøgerne kunne ikke anføre postadresse, og
en liste over matrikelnumre var vedlagt som bilag. De vedlagte bilag var imidlertid
ens for alle ansøgningerne og dermed upræcise. E bad om uddybning, og i mellemtiden
blev ordningen ophævet.
KBR fandt, at S ikke havde løftet bevisbyrden for, at sagsbehandlingen
blev udsat for »kvalificeret forsinkelse«, eller at der blev foretaget magtfordrejning
op til bortfaldsloven trådte i kraft. E havde administreret 60/40-ordningen inden
for de rammer, der fremgik af reglerne på området, og det var ikke sandsynliggjort,
at de ikke levede op til de krav til agtpågivenhed, der med rimelighed kunne stilles
til forvaltningsmyndigheders afgørelsesvirksomhed. E blev frifundet.
ØL fandt, at ikke enhver forsinkelse var ansvarspådragende, idet
der ifm. med en ny støtteordning måtte kunne forventes at opstå spørgsmål, der kunne
medføre forlængelse af sagsbehandlingstiden. E havde ikke tilsidesat sin vejledningsforpligtelse
over for A ifm. kravet om angivelse af installationsadresse. Ligebehandlingsprincippet
var heller ikke tilsidesat, selvom der måtte være meddelt andre ansøgere tilsagn
uanset upræcise angivelser af installationsadresse. ØL stadfæstede.
Bet. nr. 1342/1997: Information til tiden
Bet. nr. 1117/1987: Offentlig information
Bet. nr. 787/1977: Udvidet statslig information om love m.v.
Bet. nr. 469/1967: Statens informationsvirksomhed
UfR 1981.880 VLD: A´s nabo havde af kommunen fået tilladelse til at etablere en minkfarm. A fik efter anmodning til kommunen tilsendt de gældende bestemmelser om, hvad der gælder for at opnå en sådan tilladelse. Kommunen tilkendegav samtidig, at farmen ikke kunne påregnes at påføre naboerne lugtgener. A rettede derfor henvendelse til Kommunen, amtskommunen og Miljøstyrelsen. A modtog herefter fra amtskommunen en skrivelse med en vejledning om adgangen til at klage over kommunens afgørelse til miljøstyrelsen jf. miljøbeskyttelseslovens § 70 stk. 1 og § 74, stk. 1. Dette skulle ske inden en frist på 4 uger jf. § 71, stk. 1. Denne frist måtte ifølge amtskommunen regnes fra modtagelsen af skrivelsen. A klagede herefter til Miljøstyrelsen, som afviste sagen fra realitetsbehandling, fordi Miljøstyrelsen efter § 71, stk. 2 kun i indtil 6 måneder efter afgørelsen kunne se bort fra overskridelse af klagefristen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljøankenævnet, idet de fandt at fristen på 4 uger efter § 71, stk. 1 måtte regnes fra meddelelse om godkendelse af minkfarmen til dennes ejer. Under en sag anlagt af A mod Miljøankenævnet antoges det, at fristen for A, måtte regnes fra meddelelsen om afgørelsen til ham, jf. § 65, stk. 2 og § 66. Herudover blev det slået fast, at fristen tidligst kunne regnes fra modtagelsen af amtskommunens skrivelse. Klagen til Miljøstyrelsen var herefter rettidig og miljøankenævnet tilpligtedes at genoptage sagen og hjemvise den til behandling hos Miljøstyrelsen.
TFA 2000.74 CD: Moder, der havde forældremyndigheden over datter, var død, og statsamtet havde et ægtepar forældremyndigheden. Faderen havde under sagens behandling gennem socialforvaltningen meddelt statsamtet, at han ikke havde bemærkninger hertil. Antaget, at statsamtet havde opfyldt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 over for faderen.
UfR 2004.2893 HKK: Ligningsrådet havde i en klagevejledning alene oplyst søgsmålsfristen på 3 måneder, men ikke oplyst, at fristen skulle beregnes fra afgørelsens dato. I det foreliggende tilfælde kunne fristen derfor først regnes fra modtagelsen af afgørelsen.
UfR 2021.2028 VLD: Klage til byfornyelsesnævnet blev anset som rettidig, da kommunen havde haft mulighed for at videresende klagen til nævnet inden udløbet af klagefristen
I 2018 havde Ikast-Brande Kommune, K, påbudt A at nedrive hans ejendom, da den ikke ydede beskyttelse mod kulde, fugt, støj m.v., og da den i øvrigt var ubeboelig. Klage over afgørelsen skulle ske skriftligt inden 6 uger fra modtagelse af afgørelsen til Byfornyelsesnævnet for Region Midt, N. Klagefristen var sat til d. 06.07.2018. En advokat, B, sendte på vegne af A en mail til K, hvoraf det fremgik, at A ønskede at istandsætte ejendommen. B bemærkede over for K, at mailen skulle anses som værende en klage, d. 02.07.2018. Af K’s besvarelse fremgik det, at A selv skulle indbringe sagen for N. Dette gjorde A d. 09.07.2018.
Retten i Herning fandt, at N med rette havde afvist A’s klage, da klagevejledningen, som A modtog, var korrekt og fyldestgørende.
VL fandt, at klagen måtte anses som rettidig, da B på vegne af A havde klaget d. 02.07.2018. K burde have videresendt klagen til N, jf. FVL § 7, stk. 2, og K kunne have gjort dette, inden klagefristen udløb. Sagen blev hjemvist til realitetsbehandling i N.
Peter Blume i UfR 1984 B.240-246: Hjemmel og praksis
Kommentar til UfR 1983.871/2 HD, hvorefter det var lovligt at opkræve forældrene et mindre beløb til elevs deltagelse i en udflugt til Zoologisk have.Karsten Revsbech i UfR 1990 B.400-411: Afgørelsens egnethed som almindeligt forvaltningsretligt krav
I artiklen argumenteres for indførelsen af et nyt forvaltningsretligt princip, hvorefter en skønsmæssig afgørelse med karakter af indgreb er retsstridig, hvis den som middel er klart uegnet til opfyldelse af sit formål.Jon Andersen i UfR 1991 B.272-281: SIFU-princippet i offentligretlig belysning.
Jens Kristiansen i UfR 1991 B.402-407: SIFU-princippet i arbejdsretlig og offentligretlig belysning.
Jens Garde og Jørgen Mathiassen i JUR 1993.107-128: Interne regler som bedømmelsesgrundlag for forvaltningsakter.
Jakob Graff Nielsen i JUR 2004.163-175: Legalitetsprincippets byggesten - er fundamentet i orden?
Emilie Loiborg i Justitia nr. 6/2015 3-50: Anstaltsforholdet som hjemmel på gymnasieområdet
UfR 1925.277 HD: Administrativ frihedsberøvelse af lærer Berning fandtes ikke at være lovlig. (11-2). Komm. af Henrik Zahle i JUR 1982.147-151.
UfR 1960.506 HD: Landbrugsministeriet havde ikke i valutaloven fornøden hjemmel til at betinge udførselstilladelse til eksportør af slagtesøer af, at han afgav avancen til salgsforening. Komm. af J. Trolle i TfR 1961.98.
UfR 1993.307: Hyrevognsnævnet havde foretaget en første frasortering af ansøgere om hyrevognsbevilling ud fra faste kriterier. Blev ikke anset for at stride mod forbudet mod "skøn under regel". Komm. af Per Sørensen i UfR 1993 B.224-227.
UfR 2003.646 HD: Allerød Kommune havde været berettiget til at nedsætte administrationsbidrag til nogle selvejende børneinstitutioner.
Pantefogeden 2003.157 ØLK: Beskikkelse af byggesagkyndig var med rette inddraget, da S havde en gæld til det offentlige på ca. 1.750.000 kr., og da tvangsinddrivelse i form af lønindeholdelse ikke kunne betragtes som en afdragsordning i den forstand som nævnes i § 4, stk. 1, nr. 7 i bekg. om huseftersynsordning.
UfR 2007.395 HD: I 1997 indgik virksomheden Welltec A/S (V) og VækstFonden, F, aftale om et forsknings- og udviklingslån på 2.772.000 kr. til udvikling af et fremdriftssystem til pipelines. Det fremgik af låneaftalen, at V til enhver tid kunne forlange nedskrivning af restgælden mod overdragelse af samtlige projektrettigheder, herunder samtlige salgsrettigheder. I 2001 indgik parterne endnu en tillægsaftale til låneaftalen, ved hvilken retten til gældsnedskrivning bortfaldt. I 2003 krævede F lånet indfriet med øjeblikkelig virkning som følge af manglende betalinger. Under henvisning til at tilbagebetaling kun kunne kræves, hvis projektet havde haft kommerciel succes og dette ikke havde været tilfældet, nægtede V at tilbagebetale lånet, da betingelserne for tilbagebetaling ikke var opfyldt. ØL udtalte, at der var den fornødne hjemmel til at fastsætte regler om tilbagebetaling, hvis virksomheden ønskede at beholde rettighederne til projektet. F's almindelige betingelser om vederlagsfri overdragelse af projektrettigheder som betingelse for gældsnedskrivning havde fornøden hjemmel i lovgivningen, og der var således ikke ud fra legalitetsprincippet grundlag for at tilsidesætte parternes låneaftale. Selv om F i henhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning betragtedes som en del af den offentlige forvaltning, måtte F antages på sigt at skulle bevare den indskudte kapital, og at det måtte anses for naturligt også for en eventuel privat långiver at stille et tilsvarende krav om overdragelse af projektrettighederne som betingelse for gældseftergivelse. Parternes aftale kunne på denne baggrund ikke tilsidesættes med henvisning til AFTL § 36. Da gælden var forfalden, og parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstanden, dømtes V til at tilbagebetale 1.918.119 kr. med tillæg af renter. HR stadfæstede.
UfR 2008.2195 HD: Advokaten A, havde d. 06.07.1995 deponeret sin advokatbeskikkelse hos Justitsministeriet, J, vel vidende om at der var indgivet konkursbegæring imod ham. D. 07.07.1995 blev hans bo taget under konkursbehandling. Efter afslutningen af konkursbehandlingen i 1997 ansøgte A flere gange J om at få udleveret sin beskikkelse. J gav hver gang afslag med henvisning til RPL § 140, stk. 3. Det seneste afslag blev givet ved afgørelse d. 04.07.2005 og var begrundet i, at der stadig bestod ikke ubetydelige krav, som kunne gøres gældende mod A. A lagde sag an mod J, i det han ikke mente, at RPL § 140, stk. 3 var anvendelig, da han havde deponeret sin beskikkelse inden han blev erklæret konkurs, herudover hævdede A, at skulle RPL § 140, stk. 3 finde anvendelse, så var det ikke en absolut betingelse for udlevering af beskikkelse, at der ikke fortsat var anmeldte krav, som kunne gøres gældende over for ham. ØL udtalte, at da A var bekendt med, at der var indgivet konkursbegæring mod ham, da han deponerede sin beskikkelse, fandt RPL § 140, stk. 3 anvendelse. HR tiltrådte dette, og udtalte, at J i sin afgørelse havde lagt vægt på, at de bestående krav mod A var af "en ikke ubetydelig størrelse". I afgørelsen anførte J endvidere, at den omstændighed, at der var forløbet ca. 10 år, siden A blev erklæret konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat. HR tiltrådte på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at J havde undladt at foretage et pligtmæssigt skøn på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. HR tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte J's skøn.
UfR 2010.2786 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt den dagældende § 3, stk. 3, sidste pkt., i lov om trafikselskaber, skulle fortolkes således, at der kun måtte anvendes en bestemt finansieringsmodel, benævnt »TRM-modellen«, T1, eller om Trafikselskabet Movia, M, var berettiget til at træffe beslutning om at anvende en anden finansieringsmodel, den såkaldte modificerede TRM-model, T2. Modellerne anvendtes til at beregne de tilskud, som kommunerne skulle betale til M for driften af de lokale busruter. Anvendelse af T2 frem for T1 indebar, at Rødovre Kommune, R, og Dragør Kommune, D, skulle betale et betydeligt større tilskud. R og D sagsøgte M med påstand om, at denne skulle anerkende, at beslutningen om at anvende T2 var ugyldig, og at M skulle tilbagebetale 19.702.417 kr. og 10.339.983 kr. til hhv. R og D. ØL udtalte, at bestemmelsen fastsatte principperne for, hvorledes tilskuddene skulle beregnes, men at beregningsmetoden ikke nærmere var angivet i selve lovteksten. M måtte derfor i praksis træffe beslutning om beregningsmetoden i henhold til principperne. M's beslutning var således hjemlet i bestemmelsen. ØL kunne endvidere ikke fastslå, at det havde været lovgivers mening, at T1 skulle være bindende ved beregning af tilskud. ØL lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at dette ikke fulgte af ordlyden, og at T1 ikke var nærmere gennemgået i forarbejderne. ØL lagde således til grund, at T2 var i overensstemmelse med principperne i bestemmelsen, og at beslutningen om at anvende den var truffet på et sagligt grundlag. M's beslutning om at anvende T2 var således heller ikke ugyldig af andre grunde end manglende lovhjemmel.
UfR 2011.2555 HD: Havneklagenævnet for tildeling af anløbsplads i havne, H, traf d. 20.06.2006 afgørelse om, at en tidligere i 1997 meddelt tilladelse for A til anløb af Rødby Havn, R, som ejedes af B, fortsat var gældende. H traf afgørelse d. 09.11.2006 om A's adgang til havnen. H traf d. 19.06.2008 afgørelse om, at B´s imødekommelse af C's ønske om anløb af R ikke nødvendiggjorde en tilbagekaldelse eller ændring af H's afgørelse af d. 09.11.2006 om adgang til havnen. B nedlagde for HR påstand om, at H skulle anerkende, at de tre afgørelser var ugyldige, idet H havde handlet i strid med nævnets kompetence og uden hjemmel i havneloven. H nedlagde påstand om frifindelse. HR frifandt H med den begrundelse, at H skulle sikre, at havne, hvortil der er offentlig adgang, modtog skibe i det omfang, pladsforholdene tillod det. H kunne derfor også behandle klager i forbindelse med tildeling af anløbsplads, hvor havneejeren ikke inden rimelig tid meddelte den ansøgte tilladelse. Havnelovens ordlyd og forarbejder begrænsedes ikke H's kompetence til eksisterende skibe, og H kunne følgelig træffe afgørelse om havneadgang for alle skibe, om hvilke der forelå tilstrækkelige oplysninger til, at en afgørelse kunne træffes. En afgørelse om tildeling af havneadgang uden fastsættelse af en seneste frist for udnyttelse heraf var ikke i strid med havneloven, idet en havneejer, som måtte ønske at udøve havneaktiviteter, der var uforenelige med en allerede tildelt, men ikke udnyttet anløbsplads, ville kunne anmode H om en genoptagelse af spørgsmålet om anløbsplads.
UfR 2017.1 HD: Ankestyrelsen var forpligtet til at ændre sin afgørelse om arbejdsskade, da der ikke var årsagsforbindelse, og der derfor ikke var hjemmel til afgørelsen
Ankestyrelsen, S, havde truffet afgørelse i en klagesag i 2010 og anerkendt, at A havde pådraget sig en arbejdsskade på sin arbejdsplads i 2008. I 2011 tiltrådte S Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at betingelserne for erstatning for erhvervsevnetab ikke var opfyldt. A indbragte S' afgørelser for domstolene, hvilket gav S anledning til at genoptage sagen. Resultatet af S' genoptagelse af sagen var en afgørelse om, at As personskade slet ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da ASFL's betingelse om årsagsforbindelse mellem hændelse og personskade ikke var opfyldt. A mente, at S var afskåret fra at genoptage sagen og omgøre sin tidligere afgørelse om anerkendelse af arbejdsskade til skade for hende (reformatio in pejus), men hun fik ikke medhold. HR fandt, at S' oprindelige afgørelse var uhjemlet i det foreliggende tilfælde, hvor lovens betingelse om årsagsforbindelse mellem hændelse og personskade ikke var opfyldt. Det betød, at den oprindelige afgørelse som udgangspunkt måtte anses for ugyldig. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, som gjorde en fravigelse af dette udgangspunkt påkrævet, og S havde derfor med rette annulleret sin afgørelse fra 2010. VL var nået til et andet resultat.
UfR 2018.2849 ØLD: Der var ikke i sygedagpengelovens § 7 grundlag for at tillægge en afgørelse om ophør af sygedagpenge tilbagevirkende kraft
En borger, B, havde været sygemeldt siden d. 16.10.2014 og havde siden da modtaget sygedagpenge. Af en statusattest fra d. 08.04.2015 fra sygehuset fremgik, at B ikke var i en behandlingskrævende tilstand, og at B ville kunne genoptage sit arbejde i det omfang, som smerterne tillod det. Ved brev af 14.04.2015 partshørte Køge Kommune, K, B, idet K påtænkte at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1 og 4, med sidste udbetalingsdag d. 15.04.2015, da K ikke længere vurderede, at B var uarbejdsdygtig. B blev meddelt frist til d. 24.04.2015 til at fremkomme med sine bemærkninger dertil, hvilket B ikke gjorde. K traf d. 22.06.2015 afgørelse om ophør af sygedagpenge til B med sidste udbetalingsdag d. 15.04.2015. Ankestyrelsen, S, stadfæstede K’s afgørelse. Sagen blev behandlet af ØL som 1. instans, jf. RPL § 226, stk. 1. ØL fandt, at standsning af sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 5, efter § 7, stk. 1 forudsatte, at K traf en formel afgørelse baseret på en vurdering af B’s helbredsmæssige forhold. En sådan afgørelse kunne tidligst træffes, når B var blevet partshørt. K kunne tidligst træffe afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter d. 24.04.2015, hvor B’s frist for at komme med bemærkninger udløb. Der var ikke i sygedagpengelovens § 7 grundlag for at tillægge en afgørelse om ophør af sygedagpenge tilbagevirkende kraft. S skulle derfor anerkende, at B havde ret til udbetaling af sygedagpenge i perioden 15.04.2015 til 22.06.2015.
UfR 2017.2695 ØLK: Københavns Politis afspærring af adgangen mellem to gader mellem en demonstration og moddemonstration var ikke en afgørelse omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb.
A, der i forbindelse med en demonstration blev udsat for administrativ frihedsberøvelse d. 09.04.2016, anmodede d. 14.10.2016 om prøvelse af heraf. KBR fandt, at Københavns Politis, P's, afspærring af adgangen mellem to gader mellem en demonstration og moddemonstration ikke var en afgørelse omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. På baggrund af oplysningerne om, at der var en større mængde mennesker til stede, og at afspærring i forbindelse med demonstrationen varede 20-25 min., samt de praktiske vanskeligheder, der ville være forbundet med at vejlede om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter RPL § 469, burde P ikke efter almindelig god forvaltningsskik have vejledt om adgangen til at begære domstolsprøvelse. Overskridelse af fristen i RPL § 469, stk. 4, afskar ikke A fra at anlægge civilt søgsmål. P's undladelse af at vejlede A om fristen for at anmode om domstolsprøvelse kunne herefter ikke føre til, at fristen i RPL § 469, stk. 4, blev suspenderet. Idet A ikke overholdte fristen i RPL § 469, stk. 4, afvistes sagen. ØL stadfæstede.
