Forvaltningsret
Lov om Den Sociale Investeringsfond (DSI-loven), jf. lovbekg. nr. 237 af 27.02.2025
Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov nr. 603 af 31.05.2023
Lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekg. nr. 686 af 15.04.2021
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven), jf. lovbekg. nr. 1121 af 12.11.2019
Bekg. nr. 331 af 16.03.2022 om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter
Bekg. nr. 2020 af 29.10.2021 om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger indeholdt i meddelelser og opbevaringen heraf i juridiske enheders digitale postkasse
Bekg. nr. 2019 af 29.10.2021 om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med forsendelse af digital post fra offentlige afsendere
Bekg. nr. 2017 af 29.10.2021 om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere
Bekg. nr. 2010 af 15.12.2020 om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør
Bekg. nr. 1008 af 20.10.2005 om »Læs Ind«-service
Bekg. nr. 991 af 07.10.2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder
Retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede emails mv., Justitsministeriet, sept. 2021
Cirkulæreskrivelse nr. 10155 af 19.12.2024 om officielle flagdage
Cirkulære nr. 9254 af 21.04.2021 om Statens It-råd
Vejledning nr. 9533 af 26.06.2018 om beregning af klagefrister
Vejledning nr. 10285 af 15.12.2017 om god adfærd i det offentlige
Bet. nr. 1035/1985: Samtidig sagsbehandling
Bet. nr. 867/1979: Delbetænkning IV fra EDB-samordningsudvalget om forvaltningens konsulent- og planlægningssektioner samt EDB-efteruddannelse og om samarbejde mellem Datacentralen og Kommunedata
Bet. nr. 736/1975: Sagsomkostninger ved administrative nævn
Bet. nr. 602/1971: Revision af samarbejdsudvalgsvirksomheden inden for statens styrelser m.v.
Bet. nr. 164/1956: Betænkning om højesteretssagførerprøven, offentlig votering i Højesteret, bevisumiddelbarhed ved Højesteret og Højesterets kompetence i straffesager
Bet. nr. 37/1952: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 9. betænkning
Bet. nr. 37/1951: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 8. betænkning
Bet. nr. 37/1950: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 7. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 6. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 5. betænkning
Bet. nr. 37/1949: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 4. betænkning
Bet. nr. 37/1948: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 3. betænkning
Bet. nr. 37/1948: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 2. betænkning
Bet. nr. 37/1947: Betænkning fra Forvaltningskommissionen af 1946 - 1. betænkning
1927 1973 1987 1995 2002 2008 2016 2022 Poul Andersen: Ugyldige forvaltningsakter, disputats, 1927
Bent Christensen: Nævn og Råd, 1958, 488 sider, Gads Forlag. Hele bogen kan læses her
Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret, 5. udg., 1965. Hele bogen kan læses her.
Ole Krarup og Jørgen Mathiassen: Forvaltningsret, 1967, 184 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her
Bent Christensen: Offentlig administration og folkestyre, 1968, 87 sider, Munksgaard. Hele bogen kan læses her
Jørgen Mathiassen og Ole Krarup: Forvaltningens retlige afhængighed, 1971, 84 sider, Universitetsforlaget i København. Hele bogen kan læses her
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 1973, 243 sider, DJØF.
Jørgen Mathiassen: Aftaler i forvaltningsretten med særligt henblik på aftaler mellem forvaltningsmyndigheder og private, disputats, 1974, 640 sider, DJØF. Anmeldt af Bent Christensen i UfR 1975 B.36-41.
Poul Meyer: Offentlig forvaltning, 3. udg., 1979, 355 sider, Gad.
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 2. udg., 1984, 320 sider, DJØF.
Bent Christensen og Preben Espersen: Retsforholdet mellem politikere og embedsmænd, 1984, 134 sider. Hele bogen kan læses her
Bent Christensen: Nationalbanken og forvaltningsret, 1985, 172 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her.
Martin Basse og Oluf Jørgensen: Åbenhed i forvaltningen, 1986, Munksgaard.
Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Offentlig ret - retsanvendelse og retssikkerhed - introduktion, 1. udg., 1987, GadJura.
Lennart Lundquist: Byråkratisk etik, 1. udg., 1989, Studentlitteratur, Lund. Anmeldt af Johan Garde i JUR 1989.261-263.
Lasse Møller og Poul Wolffsen: Beslutninger i organisationer - offentlige og private, 1. udg., 1991. DJØF
Bodil Olai Hansen og Hans Keiding: Brugerbetaling, 1. udg., 1991, DJØF.
Karsten Revsbech: Nyere tendenser i dansk forvaltningsretlig teori - systemhensyn eller retssikkerhed, 1. udg., 1992, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1993.190-193
Ole Jess Olsen: Regulering af offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark - telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi, disputats, 1993, DJØF. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1993 B.479-480.
Helle Blomquist og Per Ingesman: Forvaltningshistorisk antologi, 1. udg., 1993, DJØF.
Lars Nordskov Nielsen: Fagligt etiske principper i offentlig administration, 1. udg., 1993, 250 sider, DJØF.
Red. Marius Ibsen, Peter Lorentz Nielsen og Bent Schou: Folkestyre og Forvaltning. Festskrift i anledning af Nordisk Administrativt Forbunds 75 års jubilæum, 1. udg., 1994, DJØF. Anmeldt af Henrik Zahle i UfR 1995 B.262/2.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Prøvelse, 1. udg., 1994, 329 sider, DJØF.
Red. Peter Blume, Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Liv, arbejde og forvaltning
Red. Karl Peder Pedersen, Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm: På given foranledning... En antologi om dansk forvaltningskultur, 1. udg. 1995, DJØF.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel. Organisation, 2. udg., 1997, 402 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jørgen Mathiassen i JUR 1992.140-143.
Red. Ellen Margrethe Basse og Henrik Zahle: To reguleringstraditioner- om sondringen mellem offentlig ret og privatret, 1997, GadJura. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 1997 B.248-250.
Carsten Henrichsen: Retssikkerhed og moderne forvaltning, 1997, Akademisk Forlag. Anmeldt af Peter Blume i JUR 1998.108-115: Den nye forvaltning.
Kirsten Bregn, Jerome D. Davis, Bente Hyldal Fog, Peter Fristrup, Anders Hede, Jørgen Birk Mortensen, Ole Jess Olsen og Hans Aage: Omstilling i den offentlige sektor - et økonomisk perspektiv, 1. udg., 1998, 229 sider, DJØF.
John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., 1999, 704 sider, DJØF.
Ole Ingstrup og Paul Crookall: The Three Pillars of Public Management, 1. udg., 2000, 258 sider, DJØF.
Marianne Antonsen og Torben Beck Jørgensen: Forandringer i teori og praksis - Skiftende billeder fra den offentlige sektor, 1. udg., august 2000, 357 sider, DJØF
Søren S. Schønberg: Legitimate Expectations in Administrative Law, 2000, Oxford University Press. Anmeldt af Morten Broberg i EU-ret & Menneskeret nr. 4/2002 p. 174-176 og af Henning Koch i UfR 2003 B.188-189.
Joakim Nergelius: Förvaltningsprocess, normprövning och Europarätt, 2000, 165 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.152
Bengt Jacobsson (red.), Per Lægreid (red.) og Ove K. Pedersen (red.): Europaveje, EU i de nordiske centralforvaltninger, 1. udg., april 2001, 328 sider, DJØF. Anmeldt af Hjalte Rasmussen i UfR 2001 B.454.
Erik Johnsen: "Privatiseret" offentlig virksomhed - Muligheder og konsekvenser, 1. udg., nov. 2001, 162 sider, DJØF
Ove K. Pedersen (red.), Anders Esmark, Christian Frankel og Dorthe Pedersen: EU i forvaltningen. Broen fra Slotsholmen til Bruxelles, 1. udg., feb. 2002, 368 sider, DJØF
Karina Sehested: Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, 1. udg., august 2002, 436 sider, DJØF
Anders Valentiner-Branth: Ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 2. udg., aug. 2002, 550 sider, DJØF
Jon Andersen, Morten Engberg, Hans Gammeltoft-Hansen, Kaj Larsen, Karsten Loiborg og Jens Olsen: Forvaltningsret, 2. udg., feb. 2003, 1142 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Kristensen i UfR 2003 B.230-232. 1. udg., 1994, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 1994 B.460-462.
Lotte Jensen: Den store koordinator - Finansministeriet som moderne styringsaktør, 1. udg. okt. 2003, 416 sider, DJØF
Karsten Naundrup Olesen og Michael Steinicke (red.): Udførelse af offentlig opgave via kontrakt, 1. udg., maj 2004, 152 sider, DJØF
Niels Fenger: Forvaltning og fællesskab - Om EU-rettens betydning for den almindelige forvaltningsret: Konfrontation og frugtbar sameksistens, 1. udg. 2004, 1118 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i JUR 2005.109-113 og i EU-ret & Menneskeret 2005.182-184 og i UfR 2005 B. 202.
Peter Blume og Hans Christian Spies: Ret og Digital forvaltning, 1. udg. 2005, 203 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2005 B.132.
Ole Hasselgaard, Jens Møller og Jørgen Steen Sørensen: Retssikkerhedsloven med kommentarer, 1. udg. juni 2005, 272 sider, DJØF. Anmeldt af Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2006 B.86-87.
Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen: Den offentlige sektor, 6. udg., okt. 2005, 200 sider, DJØF
Jens Møller og Jens Olsen: At arbejde i forvaltningen - en håndbog for sagsbehandlere, 3. udg., okt. 2005, 344 sider, Nyt Juridisk Forlag.
Søren H. Mørup: Berettigede forventninger i forvaltningsretten, 1. udg., dec 2005, 1.095 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2006 B.250 og i JUR 2006.148-150.
René Dejbjerg Pedersen: Det forvaltningsretlige skøn, 1. udg., juli 2006, 388 sider, DJØF
Eigil Husum, Line Markert og Anders Valentiner-Branth: Domme og ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 1. udg. sept. 2006, 664 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her.
Peter Blume, Carsten Henrichsen og Steen Rønsholdt: Forvaltningsretlige perspektiver, 1. udg., sept. 2006, 656 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.74/2.
Thomas Wikkelsø og Heidi Kyung Petersen: Forvaltningsrevision - et effektivt værn mod opportunistisk adfærd i den offentlige forvaltning, 1. udg., dec 2006, 144 sider, Forlaget Thomson
Gunnar Gjelstrup og Eva Sørensen (red.): Public Administration in Transition - Theory, Practice & Methodology, 1. udg., maj 2007, 366 sider, DJØF
Kim Viborg Andersen: Den brugerdrevne forvaltning - muligheder og grænser for digitalisering, 1. udg., maj 2007, 176 sider, DJØF
Bendt Berg: Almindelig forvaltningsret, 3. udg., august 2007, 270 sider, Forlaget Thomson (kan købes hos Karnov Group). 2. udg., 2002 er anmeldt af Henrik Nielsen i Pantefogeden 2002.157-158.
Dag Wiese Schartum (red): Elektronisk forvaltning i Norden, 2007, 306 sider, Fagbokforlaget. Anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2007 B.215-216.
Niels Fenger: Introduktion til fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg., feb. 2008, 72 sider, DJØF. 3. udg. er anmeldt af Peter Pagh i UfR 2005 B.325.
Peter Høilund og Karin Buhmann: Lærebog i offentlig og international ret, 1. udg., mar. 2008, 382 sider, Forlaget Thomson
Karsten Revsbech: Aktuel dansk forvaltningsret - karakteristiske træk og udviklingstendenser, 1. udg., juni 2008, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Carsten Henrichsen i UfR 2009 B.121-122 og af Michael Gøtze i JUR 2009.25-30.
Dimitri Weil: Toldret og retssikkerhed, 1. udg., maj 2011, 294 sider, DJØF. Anmeldt af Niels Fenger i JUR 2011.190-192.
Karsten Naundrup Olesen: Offentlig opgave på kontrakt, 1. udg., okt. 2011, 200 sider, DJØF. Anmeldt af Christina D. Tvarnø i UfR 2012 B.24/2.
Jens-Christian Bülow, Jens Møller, Jens Olsen og Steen Rønsholdt (red.): Forvaltningsloven 25 år, 1. udg., jan. 2012, 330 sider, DJØF
Karsten Naundrup Olesen og Tobias Indén: Offentlig-Privat Samarbejde, 1. udg., feb. 2012, 288 sider, DJØF. Anmeldt af Christina D. Tvarnø i UfR 2012 B.323-324.
Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning - grundbog i forvaltningslære, 3. udg., feb. 2012, 718 sider, Karnov Group. 1. udg. 1999 er anmeldt af Jørgen Grønnegaard Christensen i UfR 1999 B.550-551.
Trine Baumbach (red.) og Peter Blume (red.): Retskildernes kamp. Forholdet mellem national offentlig ret og udefra kommende ret, 1. udg., aug. 2012, 334 sider, DJØF
Carsten Greve: Reformanalyse. Hvordan den offentlige sektor grundlæggende er blevet forandret i 00´erne, 1. udg., nov. 2012, 156 sider, DJØF
Bent Ole Gram Mortensen og Helene Maria Biendzus Aastrup Jensen: Konkurrenceudsættelse og firmatisering, 1. udg., 2013, 232 sider, DJØF. Anmeldt af Sune Troels Poulsen i UfR 2014 B.20/1.
Bertil Bengtsson: Offentliga tjänster i civilrättsligt perspektiv, 2013, 218 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af Karsten Naundrup Olesen i UfR 2014 B.250.
Grethe Wilmoes og Winnie Vestergård: Forvaltningsrettens grundprincipper, 2. udg., 2013, 192 sider, DJØF
Jesper Tynell: Mørkelygten - Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta, 1. udg., 2014, 356 sider, Samfundslitteratur
Henrik Kure: Forvaltningsret kompendium, 6. udg., juni 2014, 226 sider, Karnov Group
Tim Knudsen og Pernille Boye Koch: Ansvaret der forsvandt - om magten, ministrene og embedsværket, 1. udg., 2014, Samfundslitteratur
Carsten Henrichsen (red.) og Peter Pagh (red.): Smæk for skillingen - Retsvidenskabelige studier i administrative sanktioner, 1. udg., jan. 2015, 189 sider, DJØF
Ayo Næsborg-Andersen: Human Rights in National Administrative Law. Dissemination of Knowledge of Human Rights through Administrative Decisions, 1. udg., juni 2015, 346 sider, DJØF. Anmeldt af Niels Fenger i UfR 2015 B.431-433.
Bo Smith-udvalget (red.): Embedsmanden i det moderne folkestyre, 1. udg., sept. 2015, 378 sider, DJØF
Jon Andersen: Forvaltningsret, sagsbehandling, hjemmel og prøvelse, 9. udg., feb. 2017, 396 sider, Karnov Group.
Per Byrge Sørensen: Forvaltningsret med et digitalt perspektiv, 1. udg., marts 2017, 360 sider, Karnov Group. Anmeldt af Hanne Marie Mozfeldt i UfR 2017 B.296
Frederik Waage: Det offentlige som procespart, disputats, april 2017, 563 sider, Karnov Group. Anmeldt af Eigil Lego Andersen i UfR 2018 B.79
Niels Fenger m.fl.: Forvaltningsret, 1. udg., marts 2018, 1.184 sider, DJØF
Bente Hagelund: Sagsbehandling i øjenhøjde, 2. udg., okt. 2018, 151 sider, DJØF
Bent Ole Gram Mortensen og Rikke Gottrup: Nye tendenser i nordisk kommunalretsforskning, 1. udg., jan. 2019, 224 sider, DJØF
Per Byrge Sørensen: Tilsyn og kontrol - hvor langt rækker forpligtelsen, 1. udg., apr. 2019, 385 sider, Karnov Group. Anmeldt af Per Bryge Sørensen i UfR 2020 B.21.
Christina D. Tvarnø, Carsten Greve og Sarah Maria Denta: Offentlige-Private Partnerskaber, 1. udg., juli 2019, Karnov Group
Hanne Marie Motzfeldt og Azad Taheri Abkenar: Digital forvaltning – udvikling af sagsbehandlende løsninger, 1. udg., aug. 2019, 362 sider DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2019.312/1.
Jens Garde, Carl Aage Nørgaard, Søren Højgaard Mørup og Karsten Revsbech: Forvaltningsret - Sagsbehandling, 8. udg., aug. 2019, 415 sider, DJØF
Jørgen Albæk Jensen, Michael Hansen Jensen og Hanne Marie Motzfeldt: Grundlæggende forvaltningsret, 8. udg., jan 2020, 304 sider, Samfundslitteratur
Jesper Hundebøl, Anja Svejgaard Pors og Lars Hove Sørensen et.al.: Digitalisering i offentlig forvaltning, 1. udg., 2020, 209 sider, Samfundslitteratur
Jøren Ullits: Introduktion til forvaltningsretten, 1. udg., aug. 2020, 157 sider, Karnov Group. Anmeldt af Rasmus Grønved Nielsen i UfR 2021 B.21.
Bent Ole Gram Mortensen (red.), Rikke Gottrup, Carina Risvig Hamer, Bassah Khalaf og Hanne Marie Motzfeldt: Erhvervsforvaltningsret, 2. udg., sept. 2020, 551 sider, DJØF. Anmeldt af Søren Højgaard Mørup i UfR 2016 B.154.
Frederik Waage: Offentligretlige retssager, 1. udg., nov. 2020, 280 sider, Karnov Group. Anmeldt af Rasmus Grøtved Nielsen i UfR 2021 B.47
Jesper Münther og Michelle Palmann: Kompendium i Forvaltningsret, 2. udg., 2020, 175 sider, Samfundslitteratur
Niels Fenger: Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udg., dec. 2020, 988 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jens Møller i UfR 2014 B.115.
Niels Fenger: EU-Rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg., okt. 2021, 83 sider, DJØF
Simon Laumann Jørgensen, Jacob Dahl Rendtorff og Peter Sørensen: Demokratisk forvaltning - Magt, etik og anerkendelse, 1. udg., 2021, 293 sider, DJØF
Rasmus Grønved Nielsen: Forvaltningskontrakter, 1. udg., okt. 2021, 880 sider, Karnov Group
Jens Møller: Lovsamling - 2022 Forvaltningsret, 7. udg., 2022, 117 sider, DJØF
Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech, Ole Terkelsen: Forvaltningsret - almindelige emner, 7. udg., juni 2022, 675 sider, DJØF. 2. udg., 1989, er anmeldt af Jon Andersen i JUR 1989.306-310. 1. udg. 1980, er anmeldt af Peter Deleuran i FM 1980.71-72
Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret, 2. udg., jan. 2023, 480 sider, Hans Reitzels Forlag
Thea Johanne Raugland Wisborg: Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning, 1. udg., 2023, 343 sider, DJØF. Anmeldt af Helle Bødker Madsen i UfR 2023 B.143.
Karsten Revsbech, Mette Søsted og Søren Højgaard Mørup: Forvaltningspersonalet, 5. udg., 2023, 151 sider, DJØF
Sten Bønsing: Almindelig forvaltningsret, 5. udg., juni 2023, 576 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2009 B.372-373.
Sten Bønsing: Forvaltningsret - lærebog for statskundskab, 3. udg., juli 2023, 533 sider, DJØF
Sten Bønsing: Forvaltningsret - lærebog for socialrådgivere, 1. udg., aug. 2023, 350 sider, DJØF
Rasmus Grønved Nielsen: Aftaler og forvaltningsret - Introduktion til forvaltningskontraktsretten, 1. udg., aug. 2023, 230 sider, Karnov Group. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2024 B.76
Steen Rønsholt: Forvaltningsret, Retssikkerhed, proces og sagsbehandling, 6. udg., nov. 2023, 558 sider, Karnov Group. 1. udg., 2001, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2002 B.22-23. 2. udg., 2006, kan læses her.
Lars Skriver: Masseafgørelser i forvaltningsretligt perspektiv – Tredjepartsdata i skatteretten, 1. udg., dec. 2023, 409 sider, DJØF.
Hanne Marie Motzfeldt, Jøren Ullits og Jens Kjellerup: Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist, 2. udg., feb. 2024, 317 sider, DJØF
Therese Monberg: Sagsbehandling - En indføring i forvaltningsret, 3. udg., aug. 2024, 264 sider, Hans Reitzels Forlag
Rasmus Grønved Nielsen: Poul Andersen - forvaltningsretten og retsvidenskaben – 100-året for en disputats, 1. udg., okt. 2024, 696 sider, DJØF
Dimitri Weil: Forvaltningsretten i hovedtræk, 5. udg., jan. 2025, 98 sider, DJØF
Anne Søgaard Nielsen: EMRK´s betydning for forvaltningens sagsbehandling - med fokus på artikel 8 og børneområdet, 1. udg., mar. 2025, 458 sider, Karnov Group
1976 1999 2006 2013 2022 Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i JUR 1976.48-83: Forhåndsbesked i forvaltningen.
N. C. Bitsch i JUR 1976.415-421: Al magt til departementerne
Jørgen Grønnegaard Christensen i JUR 976.422-425: Den statslige planlægnings vilkår.
Niels Eilschou-Holm i JUR 1977.313-333: Forvaltningsprocesreform. Nogle hovedspørgsmål i forbindelse med overvejelserne om at lovfæste almindelige regler om forvaltningens sagsbehandling.
Kurt Nielsen i JUR 1978.319-327: Hvor omfattende bør en kommende forvaltningslov være, og bør der gælde visse særregler for kommunerne?
Thomas Philbert Nielsen i JUR 1981.1-23: Håndhævelse af offentligretlige krav - særligt om anvendelse af civilprocessuelle retsmidler
Mogens Moe i JUR 1983.289-300: Forvaltningen og den enkelte
Ellen Margrethe Basse i UfR 1983 B.389-398: Kan ankenævn være procespart i en offentligretlig retssag?
Niels Eilschou-Holm i JUR 1986.227-258: Forvaltningsloven som minimumslov.
Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.
John Vogter og Jens Erik Stausbøll i JUR 1990.353-365: Tavshedspligt over for Folketinget.
Jørgen Steen Sørensen i UfR 1990 B.193-196: En højesteretsdom om kundgørelse af forvaltningsakter.
John Vogter i JUR 1991.289-292: Ny forvaltningsretlig lovgivning.
Mette Hartlev i JUR 1993.237-250: Effektivitet og modernisering.
Oluf Jørgensen i JUR 1994.1-22: De almindelige forvaltningsreglers anvendelsesområde med særligt henblik på halvoffentlige organer.
Peter Christensen i Ret og privatisering, 1995, GadJura, p. 85-110: Når staten driver forretning.
Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen i UfR 1995 B.25-32: Overordnede myndigheders beføjelser over for underordnede myndigheder med originær kompetence.
Jens Peter Christensen i JUR 1996.121-139: Embedsmandsansvar.
Marianne Jacobi i UfR 1997 B.310-320: Instruktionsbeføjelser over for hvervsindehavere, der udpeges af offentlige myndigheder, særligt med henblik på kommunale hverv.
Sagsbehandlingstider i staten. Rapport af 27.05.1998 fra Finansministeriet.
Aage Frandsen i Lov & Ret nr. 3/1999 p. 20: Retssikkerheden skal styrkes
Bo Lidegaard i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 17-21: Embedspligt - hvor går grænsen?
Søren Skov Knudsen i Lov & Ret nr. 1/2000 p.29: De forkælede danskere
Henrik Rothe i ADV 2001.251-252: Retssikkerhed i forvaltningsprocessen.
Carsten Henrichsen i JUR 2002.363-378: Forvaltningsretlige udfordringer i det 21. århundrede. Fra reguleringsstat til markedsstat?
Karin Buhmann i Lov & Ret nr. 3/2002 p 3-8: Den internationale menneskeret: En kilde til en rigere forvaltningsret.
Per Dalgaard i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 15: Er de neutrale embedsmænd en illusion?
Tom Lattrup-Pedersen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 179-199: Rammer for elektronisk kommunikation mellem borger og myndighed - Om det retlige grundlag for integreret digital forvaltning.
Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.
Jørgen Mathiasen i JUR 2004.229-238: Forvaltningen som sagsøger
Trine Baumbach i JUR 2004.239-251: Genoptagelse af forvaltningsakter
Peter Pagh i Lov & Ret nr. 6/2004 p.13-15: Spørg Kammeradvokaten - eller er der andre løsninger?
Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2004 B.77-85: Centrale straffeprocessuelle principper
Paul C. Vang i JUR 2005.2-9: Nye tider, nye afgørelsesformer? Digital forvaltning og mulighederne for retlig automatisering.
Gorm Toftegaard Nielsen i JUR 2005.153-160: Hvad er et tvangsindgreb? Om straffeproces og forvaltningsret.
Peder Juhl Madsen i Justitia nr. 3/2005 p. 3-52: Privatretligt eller statsligt? - Om udvalgte juridiske aspekter i tilknytning til "halvoffentlige" organisationer og selvejende institutioner, eksemplificeret ved konkrete cases.
Sten Bønsing i UfR 2006 B.275 - 278: Forvaltningssproget - hvilket sprog taler forvaltningen?
Peter Blume i UfR 2007 B.111-114: God forvaltningsskik.
Lisbeth Lollike i JUR 2007.147-149: God adfærd i det offentlige
Søren Stenderup Jensen og Anders Strange Schäfer i UfR 2007 B.279-285: Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?
Steen Rønsholdt i JUR 2008.241-246: Om begrebet almindelig forvaltningsret
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.13-16: En kommentar til »Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?«
Peter Pagh i UfR 2008 B.90-92: Replik om byggetilladelser
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.223-226: Duplik om byggetilladelser
Steen Rønsholdt i UfR 2008 B.242-247: Om god forvaltningsskik
Peter Pagh i UfR 2008 B.311-313: Mere om byggetilladelser og retskraft - en kommentar til Søren H. Mørups indlæg i UfR 2008 B.223-226.
Orla Friis Jensen i ET nr. 2/2009 p. 145-152: Tilladelser og overdragelighed
Peter Pagh i UfR 2009 B.363-367: Kompetenceforskydningers betydning for myndighed som procespart.
Niels Fenger i JUR 2010.275-284: Den forvaltningsretlige teoris udfordringer i starten af det 21. århundrede.
Peter Nick Stausholm-Møller i Rettid 2010 afhandling nr. 14: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb - teoretiske rammer og gældende ret
Sten Bønsing i UfR 2010 B.173-178: Myndighedsfuldmagten
Helle Bødker Madsen i UfR 2011 B.125-128: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb - beslutninger i tilknytning til patientbehandling
Karsten Revsbech i UfR 2011.107-110: Aktuel dansk forvaltningsret
Steen Rønsholdt i JUR 2012.91-102: Om gældende forvaltningsret og forholdet imellem højesterets- og ombudsmandspraksis.
Søren H. Mørup i JUR 2013.136-146: Forventningsprincippet, EMK og offentlige myndigheders erstatningsansvar
Azad Taheri Abkenar i Justitia nr. 4/2014 p. 3-51: Chartrets artikel 41 og dansk forvaltningsret
Søren Jenstrup i ADV nr. 8/2015 p. 5: Fru Jørgensen vs. forvaltningen
Hanne Hauerslev i ADV nr. 8/2015 p. 8-23: Forvaltningens skøn til serviceeftersyn
Michael Munkholm i ADV nr. 10/2015 p. 20-22: Vigtig debat om borgerens retssikkerhed i mødet med forvaltningen
Peter Juhl Madsen i ET 2015.315-342: Fra stat til privat: Er løsningerne gennemtænkte, når staten opretter private selskaber, selvejende institutioner mv.? Og hvad sker der med offentlighedens indsigt og den parlamentariske kontrol?
Peter Blume i UfR 2015 B.241-243: Arkivering af personoplysninger
Hanne Marie Motzfeldt i JUR 2016.31-39: Udvikling af it-løsninger – om delegation og digital forvaltning
Rasmus Grønved Nielsen i JUR 2016.219-225: Indgåelse af forvaltningskontrakter - hvilke processuelle krav gælder?
Britt Vonger i JUR 2017.7-16: Grænserne for fuldt digitaliseret sagsbehandling.
Malene Kerzel i UfR 2017 B.171-178: Skatteretlige praksisændringer i en forvaltningsretlig kontekst
Niels Fenger i UfR 2018 B.233-247: Menneskerettighedskonventionen og dens betydning for dansk forvaltningsret
Rasmus Grønved Nielsen i JUR 2018.99-109: Digitalisering og massegenoptagelse - Forvaltningens genoptagelsespligt med særlig henblik på fejlbehæftede it-systemer
Hanne Hauerslev i ADV nr. 1/2020 p. 32-35: Folkets ombudsmand
Jøren Ullits i JUR nr. 1/2020 p. 30-39: Blockchain-baseret sagsbehandling i det offentlige; En farbar vej eller deroute?
Hanne Marie Motzfeldt i JUR nr. 4/2020 p. 140-147: Machine Learning og forvaltningens skønsudøvelse
Anne Mørk i JUR nr. 4/2020 p. 148-157: Et børneretligt perspektiv på de forvaltningsretlige partsrettigheder
Peter Munk Christiansen i UfR 2020 B.46-47: Karenstid og statssekretæren i det svenske forvaltningssystem. Kommentar til Sten Bønsing
Emilie Loiborg i UfR 2020 B.64-72: Om den forvaltningsretlige ramme for overladelse af forvaltningsopgaver til systemer baseret på kunstig intelligens
Sten Bønsing i UfR 2020 B.73: Karenstid og det svenske forvaltningssystem - Replik til professor Peter Munk Christiansen.
Pernille Boye Koch i UfR 2020 B.125-136: Ministerens sandheds- og oplysningspligt - status og nyere fortolkningsbidrag
Niels Fenger i UfR 2021 B.105-112: Medier, forvaltning og forvaltningsret
Caroline Adolphsen i UfR 2021 B.150-157: Retssikkerhedsmæssige spørgsmål knyttet til kontrakter om tvang over for gravide alkohol- og stofbrugere
Louise Halleskov og Søren Højgaard Mørup i UfR 2021 B.231-242: Nyere ombudsmandspraksis om anstaltsforhold som hjemmel
Niels Fenger i UfR 2021 B.243-248: Anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag
Ellen Margrethe Basse i Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen, 2022, DJØF, p. 63-100: Digitaliseringsklar og agil erhvervsregulering med nye retlige virkemidler og EU-retlige forudsætninger vedrørende domstolsprøvelsen
Hanne Marie Motzfeldt og Emilie Loiborg i Festskrift til Bent Ole Gram Mortensen, 2022, DJØF, p. 255-270: Digital sagsbehandling – om legalitet, styring og interne regler
Pernille Ulla Knudsen i UfR 2022 B. 209-221: 250-året for Struenseestyrets fald – om loyale embedsmænd fanget mellem stats- og forvaltningsret
Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen nr. 3/2022 p. 128-139: Hvornår gælder de forvaltningsretlige regler?
Inge Lorange Backer i Festskrift til Peter Pagh, 2023, DJØF, p. 57-76: Trekantdramaet i forvaltningssaker for domstolene
Thomas Haugsted i Festskrift til Peter Pagh, 2023, DJØF, p. 279-314: Når forvaltningen tolererer lovovertrædelser – om »administrativ tolerance« i håndhævelsen af miljølovgivningen
Rasmus Grønved Nielsen i Juristen nr. 1/2023 p. 20-33: Gælder forvaltningsretten for private?
Louise Halleskov i Juristen nr. 1/2024 p. 1-12: Dansk ret om forvaltningsmyndigheders sagsbehandlingstid
Niels Fenger i Juristen nr. 2/2024 p. 62-65: Erstatningsret og god sagsbehandlingsskik – æbler og pærer eller to sider af samme mønt?
Louise Halleskov i Juristen nr. 2/2024 p. 66-67: Replik til Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Mathias Mikkelsen i Juristen nr. 3-4/2024 p. 102-111: Forældelse, ulovhjemlede forvaltningsafgørelser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Rasmus Grønved Nielsen i UfR 2024 B.152-158: Organiseringen af forvaltningskontrol
Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet, 2. udg., aug. 2000, 288 sider, DJØF. 1. udg., 1990, er anmeldt af Jens Vikner i FM 1991.92-94.
Karsten Revsbech, Mette Søsted og Søren Højgaard Mørup: Forvaltningspersonalet, 5. udg., 2023, 151 sider, DJØF
Jørgen Grønnegaard Christensen: Embedsfolk, 1. udg., aug. 2024, 218 sider, DJØF
Lars Bo Langsted og Sten Bønsing i UfR B.2010.333-340: »Uberettigede« gaver til offentligt ansatte - en forvaltningsretlig og strafferetlig analyse
Karsten Revsbech i UfR 1991 B.265-271: Om rækkevidden af forvaltningsrettens specialitetsprincipper m.v.
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1991 B.436-443: Specialitetsprincipperne og forvaltningsmyndighedernes samvirke.
Karsten Revsbech i UfR 1992 B.166-168: Om specialitetsprincipperne igen
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1992 B.304-305: Om specialitetsprincipperne og samvirke på ny
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven), jf. lovbekg. nr. 1121 af 12.11.2019
Bet. nr. 1039/1985: Tvangsindgreb uden for strafferetsplejen
Jens-Christian Bülow og René Dejbjerg Pedersen i JUR 2005.216-223: Retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
René Dejbjerg Pedersen i ADV nr. 1/2006 p. 40-43: Den forvaltningsretlige retssikkerhedslov.
Michael Gøtze og Christians Bergquist i JUR 2014.219-230: Når myndigheder kommer på besøg - 10 år med retssikkerhedsloven
UfR 2009.2060 ØLK (SKM2009.601 ØLK): Et advokatfirma, A, havde fået beslaglagt 587 kildevandsflasker uden lovpligtigt pantmærke. Ved Retten i København blev sagens spørgsmål, om et advokatkontor var omfattet af den personkreds, der var nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 111 a. BR fandt ikke, at et advokatkontors udlevering af kildevand i engangsemballage til klienter og ansatte kunne sidestilles med at være "forhandlere mv." af kildevand. Beslaglæggelsen blev således ophævet. Kendelsen blev indbragt for ØL, hvor A påstod at de formelle betingelser for den stedfundne ransagning, som der reelt var tale om, og for den skete beslaglæggelse ikke var opfyldt. Da SKAT, S, havde en konkret mistanke om, at der forelå en lovovertrædelse, skulle ransagningen være forestået af politiet og indbragt for retten inden 24 timer, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt efter det oplyste, at S ikke var afskåret fra at foretage kontrolbesøg med henblik på at undersøge, om der hos A var flasker med kildevand uden pantmærke, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt videre, at miljøbeskyttelseslovens § 111 a indeholdt en ikke udtømmende opregning af, hos hvem der kunne foretages beslaglæggelse. Herefter og henset til det anførte i lovforarbejderne om formålet med indførslen af udvidede beføjelser på pantområdet, herunder adgangen for tilsynsmyndigheden til i visse situationer at foretage beslaglæggelse, som blev indført ved loven, fandt ØL at S i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111 a var berettiget til at foretage beslaglæggelse hos A af de 587 flasker med kildevand. Komm. af Jan Pedersen i SR-Skat 2009.327-328
Bet. nr. 1500/2008: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Gunnilla Edelstam: Förvaltningsmyndigheters utredningskyldighet. En rättssäkerhetsstudie. 1995, Norstedts Juridik, Stockholm.
Rikke Gottrup: Officialprincippet og sagsoplysning - mod øget borgerinddragelse?, 1. udg. april 2011, 250 sider, DJØF. Omtalt af Thomas Elholm i UfR 2011 B.271-272.
Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann i UfR 2021 B.190-200: Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning
Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 5-8: Sandfærdige oplysninger eller straffri løgne
UfR 1969.513 VLD: T, der i 20 år havde drevet egen minkfarm, var tiltalt for ikke at have efterkommet et meddelt påbud om nedlæggelse af minkfarmen. Påbudet var stadfæstet af Indenrigsministeriet, idet de mente, at det var godtgjort at farmen medførte væsentlig ulempe for de omkring boende. Indenrigsministeriets afgørelse var truffet på baggrund af oplysninger om ni farme, der lå indenfor det samme område. Disse oplysninger indeholdt ikke nogen beskrivelse af vedligeholdelses- og renholdelsestilstanden på T´s farm. Det blev derfor anset for betænkeligt at anse grundlaget for Indenrigsministeriets afgørelse for tilstrækkeligt, idet T´s farm måtte anses for i mindre omfang end nogen af de andre farme i området at have bidraget til generne. Derudover havde T ikke forud for afgørelsen modtaget pålæg på grund af gener fra farmen. T blev derfor frifundet.
UfR 1991.608 ØLD: En virksomhed fik i marts 1988 påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 52 om at udlevere oplysninger som virksomheden var i besiddelse af til miljømyndighederne. I sagen blev det antaget, at miljøbeskyttelseslovens § 52, måtte forstås således at den i bestemmelsen hjemlede oplysningspligt for forurenende virksomheder omfattede alle oplysninger som virksomheden var i besiddelse af. Virksomheden blev herefter tilpligtet at udlevere oplysninger, som den for en udgift på ca. kr. 330.000 havde tilvejebragt med henblik på en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37, selvom det var omtvistet om miljømyndighederne kunne have påbudt virksomheden at fremskaffe oplysningerne.
UfR 1991.791 ØLD: En industrivirksomhed var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, fordi den havde undladt at efterkomme et påbud om at undersøge omfanget af en grundvandsforurening. Omkostningerne til at foretage en sådan undersøgelse ville udgøre kr. 660.000. Sagen blev afvist, da der ikke i lovreglen var hjemmel til at pålægge virksomheder at foretage de udgiftskrævende undersøgelser.
UfR 2013.1404 HD: A indrejste som uledsaget asylbarn til Danmark i november 2005. A kom oprindeligt fra Afghanistan. Udlændingemyndighederne, B, meddelte i 2006 A afslag på asylstatus. Efterfølgende fik A tillige afslag på opholdstilladelse efter UDL § 9 c, 3, nr. 2. B fandt ikke, at han ved tilbagevenden til hjemlandet ville befinde sig i en reel nødsituation. A indbragte sagen for domstolene med påstand om, at afslaget på opholdstilladelse skulle ophæves, eller at behandlingen af hans sag skulle genoptages. A gjorde gældende, at afgørelserne byggede på et forkert eller ufuldstændigt grundlag, navnlig fordi B ikke havde eftersøgt hans familie i hjemlandet i medfør af UDL § 56 a, stk. 8. HR fandt ikke, at det var en betingelse for, at B kunne træffe afgørelse om opholdstilladelse i medfør af UDL § 9 c, 3, nr. 2, at de havde gennemført en eftersøgning af et uledsaget asylbarns forældre eller anden familie. B var heller ikke forpligtet til at lade en afgørelse om, hvorvidt der kunne gives opholdstilladelse, afvente udfaldet af en eftersøgning, som barnet havde igangsat. HR fandt ikke grundlag for at tilsidesætte B's skøn, hvorefter A ikke ville blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. Der var ikke handlet i strid med Danmarks internationale forpligtelser. HR frifandt derfor B.
UfR.2015.3233 HD: Ankestyrelsen var berettiget til at annullere og hjemvise Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden.
UfR 2020.867 HD (UfR 2019.1788 VLD): Natur- og Miljøklagenævnet var berettiget til at ophæve en kommunes tilladelse til udvidelse af en minkfarm på baggrund af ny viden om lugtgener, der ikke forelå på tidspunktet for kommunens afgørelse
Bet. nr. 1425/2002: Indsigt i den kommunale administration
Bet. nr. 1395/2000: Statens tilsyn med kommunerne
Bet. nr. 563/1970: Kriminalforsorgsudvalgets betænkning om rekruttering og instruktion af honorarlønnede tilsynsførende. Udvalgets 3. betænkning
Ernst Andersen: Administrativt tilsyn med kommunalforvaltningen, disputats, 1940.
Morten Fristrup Schou: Tilsyn i forvaltningen, 1. udg., 2024, 443 sider, Karnov Group. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2024 B.227/2.
Claus Tønnesen i JUR 1985.309-343: Hvor er pejlevognen i den offentlige forvaltning.
Preben Espersen i JUR 1988.137-158: Nogle spørgsmål i forbindelse med det almindelige tilsyn med kommunalforvaltningens lovlighed.
Karsten Revsbech i UfR 1988 B.220-226: Om forvaltningslovens partsbegreb.
Caroline Adolphsen i UfR 2018 B.83-89: Barnets ret til (at blive fri for) at blive hørt
FOB 1979.288: A klagede på Bryggegruppens vegne over justitsministeriets afgørelser af 2. og 13.02.1979 om Bryggegruppens adgang til aktindsigt i sager vedrørende Dansk Soyakagefabriks kloralkalianlæg på Islands Brygge. Justitsministeriet meddelte, at de ikke kunne anerkende Bryggegruppen som part i den nævnte sag, hvilket medførte at Bryggegruppen blev afkrævet et gebyr for udlevering af fotokopier af visse sagsakter og at Bryggegruppen ikke fik aktindsigt i nogle af papirerne vedrørende sagen. I sagen udtalte ombudsmanden sig generelt om partsbegrebet og kom på den baggrund frem til, at der ikke havde været grundlag for at kritisere den afgørelse justitsministeriet havde truffet.
FOB 1990.222: Under ombudsmandens behandling af en konkret sag udtalte han sig om kommunernes ulovbestemte klageadgang på det sociale område. I sagen blev det udtalt, at det ikke i almindelighed kan antages at offentlige myndigheder uden særlig lovhjemmel er klageberettigede med hensyn til en anden myndigheds afgørelser. I den sociale lovgivning findes der ikke en sådan særlig lovhjemmel. Med udgangspunkt i praksis forud for socialreformkommissionens gennemførelse forudsattes det ved ankestyrelseslovens gennemførelse, at kommunerne er klageberettigede, hvilket også er lagt til grund i flere ombudsmandsudtalelser. Ombudsmanden udtalte, at spørgsmålet om kommunernes klageadgang er af så væsentlig betydning, at det ville være ønskeligt at få tilvejebragt et sikkert retligt grundlag. Det blev derfor henstillet til socialministeren at tage initiativ til en lovgivningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet. Socialministeriet meddelte herefter ombudsmanden at dette ville ske ved den først givne lejlighed.
Michael Wallin i TfS 2002.629: Skattemyndighedernes vejledningspligt - en forvaltningsretlige analyse.
Hanne Marie Motzfeldt i UfR 2017 B.141.150: Vejledning og obligatorisk digital selvbetjening
UfR 1983.1096 VLD: A rettede henvendelse til sin socialforvaltning for at søge forbigående hjælp bl.a. til betaling af terminsydelserne, fordi han havde haft en indtægtsnedgang og hans kone var alvorligt syg. Socialforvaltningen tilrådede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold, at ægtefællerne skulle sælge deres hus. A besluttede derfor at sælge huset og leje en lejlighed. Ægtefællernes boligudgifter blev dog øget ved denne handling. Socialforvaltningens rådgivning fandtes at have været utilstrækkelig og der fandtes ligeledes at have foreligget forhold, der ville have berettiget ægtefællerne til at modtage forbigående hjælp. Socialforvaltningen ansås derfor for at være erstatningsansvarlig for de tab og ulemper salget af huset havde påført A. Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til kr. 30.000.
UfR 2017.2248 VLD: Ikke grundlag for at se bort fra fristoverskridelse, jf. voldsoffererstatningslovens § 13, stk. 3, da Erstatningsnævnet ikke havde forsømt vejledningspligten efter FVL § 7, stk. 1.
UfR 2017.2695 ØLK: Politiet tilsidesatte ikke almindelig god forvaltningsskik ved ikke at vejlede A om adgangen for domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse i forbindelse med en demonstration
UfR 2019.519 VLD: Kommunens manglende vejledning om en borgers ret til invaliditetsydelse gjorde, at borgeren havde været i utilregnelig uvidenhed om kravet, hvorfor kravet ikke var forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2
SKM2020.497 LSR: Skattestyrelsen burde have kontaktet selskab med henblik på at indhente en fuldmagt, forinden der blev truffet afgørelse om afvisning af ansøgningen om momsgodtgørelse
UfR 2024.2177 ØLD: Energinet havde vejledt behørigt og var ikke erstatningsansvarlig
for forsinkelse af ansøgninger om pristillæg til fremstilling af elektricitet på
solcelleanlæg efter 60/40-støtteordningen, der ikke blev godkendt, da ordningen
i mellemtiden var ophævet
Bet. nr. 1342/1997: Information til tiden
Bet. nr. 1117/1987: Offentlig information
Bet. nr. 787/1977: Udvidet statslig information om love m.v.
Bet. nr. 469/1967: Statens informationsvirksomhed
UfR 1981.880 VLD: A´s nabo havde af kommunen fået tilladelse til at etablere en minkfarm. A fik efter anmodning til kommunen tilsendt de gældende bestemmelser om, hvad der gælder for at opnå en sådan tilladelse. Kommunen tilkendegav samtidig, at farmen ikke kunne påregnes at påføre naboerne lugtgener. A rettede derfor henvendelse til Kommunen, amtskommunen og Miljøstyrelsen. A modtog herefter fra amtskommunen en skrivelse med en vejledning om adgangen til at klage over kommunens afgørelse til miljøstyrelsen jf. miljøbeskyttelseslovens § 70 stk. 1 og § 74, stk. 1. Dette skulle ske inden en frist på 4 uger jf. § 71, stk. 1. Denne frist måtte ifølge amtskommunen regnes fra modtagelsen af skrivelsen. A klagede herefter til Miljøstyrelsen, som afviste sagen fra realitetsbehandling, fordi Miljøstyrelsen efter § 71, stk. 2 kun i indtil 6 måneder efter afgørelsen kunne se bort fra overskridelse af klagefristen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljøankenævnet, idet de fandt at fristen på 4 uger efter § 71, stk. 1 måtte regnes fra meddelelse om godkendelse af minkfarmen til dennes ejer. Under en sag anlagt af A mod Miljøankenævnet antoges det, at fristen for A, måtte regnes fra meddelelsen om afgørelsen til ham, jf. § 65, stk. 2 og § 66. Herudover blev det slået fast, at fristen tidligst kunne regnes fra modtagelsen af amtskommunens skrivelse. Klagen til Miljøstyrelsen var herefter rettidig og miljøankenævnet tilpligtedes at genoptage sagen og hjemvise den til behandling hos Miljøstyrelsen.
TFA 2000.74 CD: Moder, der havde forældremyndigheden over datter, var død, og statsamtet havde et ægtepar forældremyndigheden. Faderen havde under sagens behandling gennem socialforvaltningen meddelt statsamtet, at han ikke havde bemærkninger hertil. Antaget, at statsamtet havde opfyldt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 over for faderen.
UfR 2004.2893 HKK: Ligningsrådet havde i en klagevejledning alene oplyst søgsmålsfristen på 3 måneder, men ikke oplyst, at fristen skulle beregnes fra afgørelsens dato. I det foreliggende tilfælde kunne fristen derfor først regnes fra modtagelsen af afgørelsen.
UfR 2021.2028 VLD: Klage til byfornyelsesnævnet blev anset som rettidig, da kommunen havde haft mulighed for at videresende klagen til nævnet inden udløbet af klagefristen
Peter Blume i UfR 1984 B.240-246: Hjemmel og praksis
Karsten Revsbech i UfR 1990 B.400-411: Afgørelsens egnethed som almindeligt forvaltningsretligt krav
Jon Andersen i UfR 1991 B.272-281: SIFU-princippet i offentligretlig belysning.
Jens Kristiansen i UfR 1991 B.402-407: SIFU-princippet i arbejdsretlig og offentligretlig belysning.
Jens Garde og Jørgen Mathiassen i JUR 1993.107-128: Interne regler som bedømmelsesgrundlag for forvaltningsakter.
Jakob Graff Nielsen i JUR 2004.163-175: Legalitetsprincippets byggesten - er fundamentet i orden?
Emilie Loiborg i Justitia nr. 6/2015 3-50: Anstaltsforholdet som hjemmel på gymnasieområdet
UfR 1925.277 HD: Administrativ frihedsberøvelse af lærer Berning fandtes ikke at være lovlig. (11-2). Komm. af Henrik Zahle i JUR 1982.147-151.
UfR 1960.506 HD: Landbrugsministeriet havde ikke i valutaloven fornøden hjemmel til at betinge udførselstilladelse til eksportør af slagtesøer af, at han afgav avancen til salgsforening. Komm. af J. Trolle i TfR 1961.98.
UfR 1993.307: Hyrevognsnævnet havde foretaget en første frasortering af ansøgere om hyrevognsbevilling ud fra faste kriterier. Blev ikke anset for at stride mod forbudet mod "skøn under regel". Komm. af Per Sørensen i UfR 1993 B.224-227.
UfR 2003.646 HD: Allerød Kommune havde været berettiget til at nedsætte administrationsbidrag til nogle selvejende børneinstitutioner.
Pantefogeden 2003.157 ØLK: Beskikkelse af byggesagkyndig var med rette inddraget, da S havde en gæld til det offentlige på ca. 1.750.000 kr., og da tvangsinddrivelse i form af lønindeholdelse ikke kunne betragtes som en afdragsordning i den forstand som nævnes i § 4, stk. 1, nr. 7 i bekg. om huseftersynsordning.
UfR 2007.395 HD: I 1997 indgik virksomheden Welltec A/S (V) og VækstFonden, F, aftale om et forsknings- og udviklingslån på 2.772.000 kr. til udvikling af et fremdriftssystem til pipelines. Det fremgik af låneaftalen, at V til enhver tid kunne forlange nedskrivning af restgælden mod overdragelse af samtlige projektrettigheder, herunder samtlige salgsrettigheder. I 2001 indgik parterne endnu en tillægsaftale til låneaftalen, ved hvilken retten til gældsnedskrivning bortfaldt. I 2003 krævede F lånet indfriet med øjeblikkelig virkning som følge af manglende betalinger. Under henvisning til at tilbagebetaling kun kunne kræves, hvis projektet havde haft kommerciel succes og dette ikke havde været tilfældet, nægtede V at tilbagebetale lånet, da betingelserne for tilbagebetaling ikke var opfyldt. ØL udtalte, at der var den fornødne hjemmel til at fastsætte regler om tilbagebetaling, hvis virksomheden ønskede at beholde rettighederne til projektet. F's almindelige betingelser om vederlagsfri overdragelse af projektrettigheder som betingelse for gældsnedskrivning havde fornøden hjemmel i lovgivningen, og der var således ikke ud fra legalitetsprincippet grundlag for at tilsidesætte parternes låneaftale. Selv om F i henhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning betragtedes som en del af den offentlige forvaltning, måtte F antages på sigt at skulle bevare den indskudte kapital, og at det måtte anses for naturligt også for en eventuel privat långiver at stille et tilsvarende krav om overdragelse af projektrettighederne som betingelse for gældseftergivelse. Parternes aftale kunne på denne baggrund ikke tilsidesættes med henvisning til AFTL § 36. Da gælden var forfalden, og parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstanden, dømtes V til at tilbagebetale 1.918.119 kr. med tillæg af renter. HR stadfæstede.
UfR 2008.2195 HD: Advokaten A, havde d. 06.07.1995 deponeret sin advokatbeskikkelse hos Justitsministeriet, J, vel vidende om at der var indgivet konkursbegæring imod ham. D. 07.07.1995 blev hans bo taget under konkursbehandling. Efter afslutningen af konkursbehandlingen i 1997 ansøgte A flere gange J om at få udleveret sin beskikkelse. J gav hver gang afslag med henvisning til RPL § 140, stk. 3. Det seneste afslag blev givet ved afgørelse d. 04.07.2005 og var begrundet i, at der stadig bestod ikke ubetydelige krav, som kunne gøres gældende mod A. A lagde sag an mod J, i det han ikke mente, at RPL § 140, stk. 3 var anvendelig, da han havde deponeret sin beskikkelse inden han blev erklæret konkurs, herudover hævdede A, at skulle RPL § 140, stk. 3 finde anvendelse, så var det ikke en absolut betingelse for udlevering af beskikkelse, at der ikke fortsat var anmeldte krav, som kunne gøres gældende over for ham. ØL udtalte, at da A var bekendt med, at der var indgivet konkursbegæring mod ham, da han deponerede sin beskikkelse, fandt RPL § 140, stk. 3 anvendelse. HR tiltrådte dette, og udtalte, at J i sin afgørelse havde lagt vægt på, at de bestående krav mod A var af "en ikke ubetydelig størrelse". I afgørelsen anførte J endvidere, at den omstændighed, at der var forløbet ca. 10 år, siden A blev erklæret konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat. HR tiltrådte på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at J havde undladt at foretage et pligtmæssigt skøn på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. HR tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte J's skøn.
UfR 2010.2786 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt den dagældende § 3, stk. 3, sidste pkt., i lov om trafikselskaber, skulle fortolkes således, at der kun måtte anvendes en bestemt finansieringsmodel, benævnt »TRM-modellen«, T1, eller om Trafikselskabet Movia, M, var berettiget til at træffe beslutning om at anvende en anden finansieringsmodel, den såkaldte modificerede TRM-model, T2. Modellerne anvendtes til at beregne de tilskud, som kommunerne skulle betale til M for driften af de lokale busruter. Anvendelse af T2 frem for T1 indebar, at Rødovre Kommune, R, og Dragør Kommune, D, skulle betale et betydeligt større tilskud. R og D sagsøgte M med påstand om, at denne skulle anerkende, at beslutningen om at anvende T2 var ugyldig, og at M skulle tilbagebetale 19.702.417 kr. og 10.339.983 kr. til hhv. R og D. ØL udtalte, at bestemmelsen fastsatte principperne for, hvorledes tilskuddene skulle beregnes, men at beregningsmetoden ikke nærmere var angivet i selve lovteksten. M måtte derfor i praksis træffe beslutning om beregningsmetoden i henhold til principperne. M's beslutning var således hjemlet i bestemmelsen. ØL kunne endvidere ikke fastslå, at det havde været lovgivers mening, at T1 skulle være bindende ved beregning af tilskud. ØL lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at dette ikke fulgte af ordlyden, og at T1 ikke var nærmere gennemgået i forarbejderne. ØL lagde således til grund, at T2 var i overensstemmelse med principperne i bestemmelsen, og at beslutningen om at anvende den var truffet på et sagligt grundlag. M's beslutning om at anvende T2 var således heller ikke ugyldig af andre grunde end manglende lovhjemmel.
UfR 2011.2555 HD: Havneklagenævnet for tildeling af anløbsplads i havne, H, traf d. 20.06.2006 afgørelse om, at en tidligere i 1997 meddelt tilladelse for A til anløb af Rødby Havn, R, som ejedes af B, fortsat var gældende. H traf afgørelse d. 09.11.2006 om A's adgang til havnen. H traf d. 19.06.2008 afgørelse om, at B´s imødekommelse af C's ønske om anløb af R ikke nødvendiggjorde en tilbagekaldelse eller ændring af H's afgørelse af d. 09.11.2006 om adgang til havnen. B nedlagde for HR påstand om, at H skulle anerkende, at de tre afgørelser var ugyldige, idet H havde handlet i strid med nævnets kompetence og uden hjemmel i havneloven. H nedlagde påstand om frifindelse. HR frifandt H med den begrundelse, at H skulle sikre, at havne, hvortil der er offentlig adgang, modtog skibe i det omfang, pladsforholdene tillod det. H kunne derfor også behandle klager i forbindelse med tildeling af anløbsplads, hvor havneejeren ikke inden rimelig tid meddelte den ansøgte tilladelse. Havnelovens ordlyd og forarbejder begrænsedes ikke H's kompetence til eksisterende skibe, og H kunne følgelig træffe afgørelse om havneadgang for alle skibe, om hvilke der forelå tilstrækkelige oplysninger til, at en afgørelse kunne træffes. En afgørelse om tildeling af havneadgang uden fastsættelse af en seneste frist for udnyttelse heraf var ikke i strid med havneloven, idet en havneejer, som måtte ønske at udøve havneaktiviteter, der var uforenelige med en allerede tildelt, men ikke udnyttet anløbsplads, ville kunne anmode H om en genoptagelse af spørgsmålet om anløbsplads.
UfR 2017.1 HD: Ankestyrelsen var forpligtet til at ændre sin afgørelse om arbejdsskade, da der ikke var årsagsforbindelse, og der derfor ikke var hjemmel til afgørelsen
UfR 2018.2849 ØLD: Der var ikke i sygedagpengelovens § 7 grundlag for at tillægge en afgørelse om ophør af sygedagpenge tilbagevirkende kraft
UfR 2017.2695 ØLK: Københavns Politis afspærring af adgangen mellem to gader mellem en demonstration og moddemonstration var ikke en afgørelse omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb.
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:25-03-2025
Nye lovkommentarer
Log på