Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlgsvirksomhed (AB 18)

A. Aftalegrundlaget, 1-8

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring, 9-11

C. Udfrelse af entreprisen, 12-33

D. Betaling, 34-38

E. Tidsfristforlngelse og forsinkelse, 39-43

F. Aflevering, 44-46

G. Mangler, 47-55

H. 1- og 5-rs eftersyn, 56-58

I. Ophvelse, 59-63

J. Tvister, 64-69

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlgsvirksomhed (AB 18) er udfrdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betnkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med reprsentation for:

BL Danmarks Almene Boliger

Bygherreforeningen

Bygningsstyrelsen

Danske Arkitektvirksomheder

Dansk Byggeri

Danske Regioner

Dansk Industri

Foreningen af Rdgivende Ingenirer

Kommunernes Landsforening

Kooperationen

SMVdanmark (tidl. Hndvrksrdet)

TEKNIQ

Vejdirektoratet

Voldgiftsnvnet for bygge- og anlgsvirksomhed

A. Aftalegrundlaget

Anvendelse

1. Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik p aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlgsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, nr de er vedtaget af aftalens parter.

Stk. 2. Fravigelse af betingelserne glder kun, nr det tydeligt og udtrykkeligt angives i aftalen, p hvilke punkter fravigelse skal ske.

Definitioner

2. Ved leverancer forsts "bygherren" som kberen og "entreprenren" som slgeren. Ved underentrepriseforhold forsts "bygherren" som entreprenren og "entreprenren" som underentreprenren.

Stk. 2. Ved "arbejde" forsts ogs entreprenrens levering af materialer mv., uanset om entreprenren som led i arbejdet skal indbygge dem eller alene gennemfre en leverance.

Stk. 3. Ved "arbejde" forsts ogs projektering, som entreprenren skal udfre, og ved "underentreprise" og "underentreprenrer" ogs teknisk rdgivning og rdgivere antaget af entreprenren til at bist med denne projektering.

Stk. 4. Ved "grnseflade" mellem arbejder forsts den del af et arbejde, der grnser op til et andet arbejde og er afhngig af eller har betydning for dettes udformning, sledes at der er behov for indbyrdes koordinering. Forholdet til eksisterende bygninger eller anlg kan ogs udgre en grnseflade.

Stk. 5. Ved "bygherrens tilsyn" forsts dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsfrende, som er srligt udpeget af bygherren. I bestemmelser, hvorefter "bygherren" kan eller skal foretage en handling eller modtage en meddelelse, kan bygherren overlade dette til tilsynet eller anden reprsentant for bygherren.

Stk. 6. Ved "kvalitetssikring" forsts aktiviteter, som har til forml at forebygge mangler i et byggeri og sikre, at en valgt kvalitet fastholdes under projektering og udfrelse.

Stk. 7. Ved "granskning af et projekt" forsts en sammenhngende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik p at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.

Stk. 8. Belbsangivelser er uden moms, medmindre andet er angivet.

Stk. 9. Ved "arbejdsdage" forsts alle mandage til og med fredage, der ikke falder p en helligdag, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytrsaftensdag.

Lovvalg

3. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.

Bygherrens udbud

4. Ved udbud forsts bygherrens opfordring til at afgive tilbud.

Stk. 2. Der bydes p grundlag af de oplysninger, som er indeholdt i udbudsmaterialet. Materialet skal vre entydigt formuleret. Afhngigt af materialets detaljeringsgrad og kravene til entreprenrprojektering skal det vre udformet sledes, at der er klarhed over ydelser og vilkr.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt entreprenren skal udfre projektering, og i givet fald i hvilket omfang.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, der skal angive

a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,

b) eventuelle afgrende tidsfrister for tidligere frdiggrelse af enkelte dele af entreprenrens arbejde (mellemfrister),

c) antallet af sdvanlige spilddage, som er indregnet i hovedtidsplanen p grund af vejrlig,

d) eventuelle vsentlige rdighedsindskrnkninger p byggepladsen, som entreprenren skal tle, herunder koordinering med andre entrepriser, bygherreleverancer og ibrugtagning inden aflevering,

e) sluttidspunkt for kontraktindgelse, entreprenrens udarbejdelse af arbejdsplan og bygherrens udarbejdelse af detailtidsplan,

f) start- og sluttidspunkt for projektgennemgang, mobilisering, sikkerhedskoordinering og frgennemgang, samt

g) start- og sluttidspunkt for mngdeverificering, frdiggrelse af projektering, entreprenrprojektering og projektoptimering, hvis disse aktiviteter er aftalt.

Stk. 5. Hvis entreprenren foruden en samlet tilbudssum skal give tilbud p enhedspriser, skal udbudsmaterialet angive, om enhedsprisen skal gives for en anslet mngde, og tilbudslisten skal i s fald for hver post angive enhed og mngde, sledes at entreprenren i sit tilbud tilfjer pris pr. enhed og den samlede sum for posten.

Stk. 6. Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde oplysning om andre forhold, der m anses for at vre af betydning for entreprenrens tilbud.

Stk. 7. Udbudsmaterialet kan indeholde oplysning om srlige forhold, der har vsentlig betydning for, at bygherren kan tage byggeriet eller anlgget i brug.

Entreprenrens tilbud

5. Hvis entreprenrens tilbud foruden en samlet tilbudssum indeholder tilbud p enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.

Stk. 2. Tilbuddet omfatter kun ydelser, der er angivet som hrende til entreprisen p tegninger og modeller, herunder digitale modeller, der er udleveret til entreprenren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nvnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der glder for den pgldende entreprise. Tilbuddet indeholder ogs alle ndvendige fagmssige biydelser til arbejdets frdiggrelse, jf. 12, stk. 2.

Stk. 3. Entreprenrens forbehold eller fravigelser fra udbudsbetingelserne skal fremg klart og samlet af tilbuddet.

Stk. 4. I det omfang entreprenren skal udfre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 - 31/3), skal rstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet, medmindre disse er flles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder.

Stk. 5. Vedstelsesfristen for tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering. Hvis bygherrens udbud er sendt til flere tilbudsgivere med frist for afgivelse af tilbud, regnes de 20 arbejdsdage fra den tilbudsfrist, der er fastsat i udbuddet.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt give meddelelse til de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Entrepriseaftalen

6. Entrepriseaftale indgs ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved underskrivelse af en entreprisekontrakt.

Stk. 2. Hovedtidsplanen med eventuelle aftalte ndringer benvnes den aftalte hovedtidsplan.

Stk. 3. Flgende rangorden skal vre gldende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, medmindre andet flger af almindelige fortolkningsprincipper:

a) Entrepriseaftalen.

b) Brevveksling, mdereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ndringer, tilfjelser eller prciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.

c) Entreprenrens tilbud.

d) Brevveksling, mdereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder ndringer, tilfjelser eller prciseringer af udbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.

e) Bygherrens udbudsmateriale.

f) AB 18.

Overdragelse

7. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenren uforfaldne krav i henhold til aftalen, gr transporter, der str i forbindelse med arbejdets udfrelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. En part kan ikke overfre sine forpligtelser til andre uden den anden parts samtykke.

Underentreprise

8. I det omfang, det er sdvanligt eller naturligt, at arbejdet udfres i underentreprise, kan entreprenren overlade arbejdets udfrelse, herunder projektering, til andre. Det kan dog aftales, at hele eller bestemte dele af arbejdet skal udfres af entreprenren selv eller en bestemt underentreprenr, sledes at det krver bygherrens godkendelse, hvis entreprenren nsker at overlade udfrelsen til andre.

Stk. 2. Bygherrens godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ngtes, hvis det er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenrs forhold, herunder kvalifikationer, konomiske forhold eller manglende dokumentation efter stk. 3, 3. pkt. P bygherrens anmodning skal entreprenren snarest muligt sende bygherren oplysning om disse forhold. Bygherren skal give skriftlig meddelelse om godkendelse eller afslag med begrundelse snarest muligt efter, at entreprenren har givet oplysning om udpegning af en underentreprenr og om underentreprenrens forhold.

Stk. 3. Hvis entreprenren inden arbejdets pbegyndelse har antaget en underentreprenr til at udfre arbejde, skal entreprenren oplyse bygherren om det, inden entreprenren pbegynder arbejdet. Hvis entreprenren senere antager eller udskifter en underentreprenr, skal entreprenren oplyse bygherren om det, inden underentreprenren pbegynder sit arbejde. P bygherrens anmodning skal entreprenren snarest muligt fremsende dokumentation for, at der er indget en aftale med en underentreprenr, og for at underentreprenren har anerkendt, at bestemmelserne i 8 tillige glder, nr en underentreprenr overlader arbejdet til andre, og at bygherren kan gre direkte mangelkrav gldende mod underentreprenren i overensstemmelse med stk. 4 og 5.

Stk. 4. Hvis det m anses for godtgjort, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemfre et krav vedrrende mangler mod entreprenren, er bygherren berettiget til at gre kravet gldende direkte mod entreprenrens underentreprenrer og leverandrer, hvis deres ydelse har samme mangel.

Stk. 5. Et direkte mangelkrav er undergivet de begrnsninger, der flger af kontraktforholdene bde mellem bygherren og entreprenren og mellem entreprenren og underentreprenren og leverandren, herunder ansvarsfraskrivelser og -begrnsninger i begge kontraktforhold. Det er endvidere undergivet bestemmelserne i kapitel J om tvistelsning. Bygherren giver afkald p krav mod underentreprenrer og leverandrer p erstatning uden for kontrakt i anledning af forhold, der er omfattet af et direkte mangelkrav. Hvis det direkte mangelkrav skyldes et forstligt eller groft uagtsomt forhold hos underentreprenren eller leverandren, finder 1. og 3. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 glder tillige, nr en underentreprenr eller en leverandr overlader arbejdets udfrelse til andre.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenrens sikkerhedsstillelse

9. Entreprenren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget, medmindre andet fremgr af udbudsmaterialet. Hvis entreprisesummen er mindre end 1 mio. kr., skal entreprenren kun stille sikkerhed, hvis bygherren har stillet krav om det i udbudsmaterialet. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller p anden betryggende mde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgrelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrrende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Stk. 3. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 % af entreprisesummen uden moms. Herefter skal sikkerheden nedskrives til 10 %. Entreprisesummen efter 2. pkt. skal opgres med tillg eller fradrag af alle mer- og mindrearbejder, i det omfang bygherren anmoder om det i afleveringsprotokollen.

Stk. 4. For leverancer, som prsteres fuldt frdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 % af kbesummen uden moms.

Stk. 5. Sikkerheden nedskrives fra 10 % til 2 % 1 r efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I s fald nedskrives sikkerheden, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Sikkerheden ophrer 5 r efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I s fald ophrer sikkerheden, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 7. Det skal angives i udbudsmaterialet, hvis sikkerhedsstillelsen skal ophre ved aflevering af selvstndige entrepriser, hvor der ikke kan forekomme mangler efter afleveringen.

Stk. 8. Hvis entreprenren hver entrepriseaftalen, ophrer entreprenrens sikkerhedsstillelse 3 mneder efter, at aftalen er ophvet, medmindre der forinden er indledt tvistelsning efter kapitel J om ophvelsens berettigelse.

Stk. 9. Hvis arbejder er udskudt til senere aflevering, jf. 45, stk. 1, sker nedskrivningen efter stk. 3, 5 og 6, for s vidt angr de udskudte arbejder, efter at de er afleveret.

Stk. 10. Hvis aflevering sker i etaper, jf. 45, stk. 4, sker nedskrivningen efter stk. 3 og 5-7 forholdsmssigt efter omfanget af den afleverede etape.

Stk. 11. Hvis bygherren nsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenren og garanten med nje angivelse af arten og omfanget af den pstede misligholdelse og strrelsen af det krvede belb. Det krvede belb skal udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre entreprenren forinden over for Voldgiftsnvnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik p, om udbetalingskravet er berettiget, jf. 67. Hvis entreprenren er erklret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrrende sikkerhed tillige fremsttes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 12. Hvis parterne er uenige om nedskrivning eller ophr af sikkerheden, kan hver part - og i tilflde af entreprenrens konkurs tillige garanten - anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. 67.

Stk. 13. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 11 eller 12, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 68 eller 69, trder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 14. Entreprenren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgres efter reglerne i kapitel J, bortset fra 64.

Bygherrens sikkerhedsstillelse

10. Bygherren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for entreprenren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget, medmindre bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller p anden betryggende mde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgrelse af alle krav, som entreprenren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrrende eventuelle ekstraarbejder.

Stk. 3. Sikkerheden skal svare til 3 mneders gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 % - af entreprisesummen uden moms. Hvis aftalen udvides med ekstraarbejder i henhold til 23, kan entreprenren krve sikkerheden forget, hvis vederlaget for samtlige ubetalte ekstraarbejder overstiger en halv mneds gennemsnitsbetaling af entreprisesummen. Bygherren kan krve sikkerheden nedsat, hvis sikkerheden overstiger den ubetalte del af entreprisesummen og ekstraarbejderne.

Stk. 4. Sikkerheden ophrer, nr entreprenren har sendt slutopgrelsen og ikke har nogen ufyldestgjorte krav.

Stk. 5. Hvis entreprenren nsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af strrelsen af det krvede belb. Det krvede belb skal udbetales til entreprenren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnvnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik p, om udbetalingskravet er berettiget, jf. 67. Hvis bygherren er erklret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrrende sikkerhed tillige fremsttes af garanten, der da bliver part i sagen.

Stk. 6. Hvis parterne er uenige om ophr af sikkerheden, kan hver part - og i tilflde af bygherrens konkurs tillige garanten - anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. 67.

Stk. 7. Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 5 eller 6, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 68 eller 69, trder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 8. Bygherren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgres efter reglerne i kapitel J, bortset fra 64.

Forsikring

11. Bygherren skal tegne og betale sdvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets pbegyndelse, indtil mangler, der er pvist ved afleveringen, er afhjulpet. Entreprenren og eventuelle underentreprenrer skal medtages som sikrede p forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenrers arbejder p den bygning eller det anlg, entrepriseaftalen vedrrer. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dkke skade p dette arbejde og p den bygning eller det anlg, der er genstand for om- eller tilbygning. Selvrisiko phviler bygherren.

Stk. 2. En offentlig bygherre kan krve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenren og eventuelle underentreprenrer skal have sdvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Stk. 4. Parterne skal p anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft.

C. Udfrelse af entreprisen

Entreprenrens ydelse

12. Arbejdet skal udfres i overensstemmelse med aftalen, fagmssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger. Materialer skal - for s vidt disses beskaffenhed ikke er anfrt - vre af sdvanlig god kvalitet. Entreprenren skal kvalitetssikre sine ydelser.

Stk. 2. Entreprenren skal levere alle materialer og prstere alle ndvendige biydelser til frdiggrelse af arbejdet.

Stk. 3. Entreprenren skal skriftligt oplyse bygherren om anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprvede, herunder om eventuelle risici derved, medmindre anvendelsen er foreskrevet af bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indfjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenren uden ejendomsforbehold. Nr de pgldende genstande er leveret p byggepladsen, tilhrer de bygherren.

Stk. 5. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal vre leveret med 5 rs leverandransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrnses sledes, at leverandrens ansvar ophrer senest 6 r efter levering til lager eller videresalg. Leverandren skal endvidere have anerkendt, at bygherren kan gre mangelkrav gldende direkte mod leverandren efter 8, stk. 4 og 5.

Stk. 6. Entreprenren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 5, hvis dette vil medfre betydelig merudgift for denne eller vsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil vre besvrligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved vsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen snarest muligt efter, at tilbud fra leverandren er indhentet.

Stk. 7. Entreprenren skal lbende foretage oprydning og rmning og omgende fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Arbejds- og detailtidsplan

13. Entreprenren skal inden for den frist, der er angivet i den aftalte hovedtidsplan, udarbejde en arbejdsplan, der overholder fristerne i den aftalte hovedtidsplan. Arbejdsplanen skal angive rkkeflgen for de enkelte dele af entreprenrens arbejde og tage hjde for parternes forpligtelser efter arbejdsmiljreglerne.

Stk. 2. Hvis bygherren har antaget flere entreprenrer, skal bygherren i samarbejde med disse udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan), inden arbejderne pbegyndes. Detailtidsplanen skal angive rkkeflgen for de enkelte dele af arbejderne.

Stk. 3. Indsigelse mod detailtidsplanen skal skriftligt meddeles bygherren inden 5 arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 4. Medvirker en entreprenr ikke i forndent omfang efter stk. 1-2, kan bygherren fastlgge den pgldendes arbejdsplan i ndvendigt omfang og lade den indg i detailtidsplanen.

Opdatering af arbejds- og tidsplaner

14. Overholdelsen af arbejds- og tidsplaner skal lbende vurderes. Hvis det forventes, at planerne ikke vil blive overholdt, skal de opdateres med angivelse af, i hvilket omfang der krves eller accepteres fristforlngelse, og om forsinkelsen angr en dagbodsbelagt frist.

Stk. 2. Medvirker en entreprenr ikke i forndent omfang ved opdatering af planerne, kan bygherren opdatere den pgldendes arbejdsplan i ndvendigt omfang og lade den indg i detailtidsplanen.

Afstning og byggeplads

15. Bygherren afstter de bestemmende hovedlinjer og hjder (koter), mens al vrig afstning foretages af entreprenren.

Stk. 2. Ved byggearbejder srger bygherren i ndvendigt omfang for etablering af stikledninger for aflb, el, gas, vand og varme frem til byggepladsen.

Stk. 3. Bygherren betaler ndvendige tilslutningsbidrag og afholder eventuelle afgifter og gebyrer som flge af, at skure, containere, stillads mv. efter aftale ikke skal placeres p byggepladsen.

Digitale bygningsmodeller mv.

16. Hvis der skal bruges digitale bygningsmodeller ved et bygge- og anlgsarbejde, skal det i udbudsmaterialet faststtes, til hvad og i hvilket omfang modeller skal bruges, herunder om de skal bruges til planlgning og projektering samt under udfrelsen, og om der ved byggeriets afslutning skal leveres en digital som udfrt-model til brug for senere drift og ombygning. Der skal endvidere trffes bestemmelse om, hvilket projektmateriale der skal tillgges forrang i tilflde af uoverensstemmelse med andet projektmateriale.

Stk. 2. Den, der stiller en digital bygningsmodel til rdighed for andre, skal samtidig anvise, til hvad og i hvilket omfang modellen m bruges, herunder til projektering, mngdeberegning, kollisionstest og udfrelse. Den pgldende skal samtidig oplyse, om der p det pgldende stade glder en fravigelse af den generelle bestemmelse om forrang, jf. stk. 1, sidste pkt.

Stk. 3. I det omfang andre i samarbejdet om en digital bygningsmodel, herunder en samlet digital bygningsmodel, skal levere input til den, skal den, der stiller en model til rdighed, anvise, hvilket input der skal leveres, i hvilken form og dataformat samt hvornr. Bygherren skal ved aftale med de pgldende sikre, at de er forpligtet til at flge disse anvisninger. Dette glder ogs, hvis entreprenren ved byggeriets afslutning skal levere input til en digital som udfrt-model.

Stk. 4. Data skal leveres og indlses i bne dataformater. Den, der leverer eller indlser data, skal oplyse, hvilket software dataformaterne er fremstillet med.

Stk. 5. Den, der stiller en digital bygningsmodel til rdighed, brer risikoen for fejl i den digitale model, eget input og grnseflader til andres projektering i modellen, men ikke for fejl ved andres brug af modellen, i andres input eller i den standard software, som bruges til udarbejdelse af modellen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om digitale bygningsmodeller finder tilsvarende anvendelse p andre digitale data med de fravigelser, der flger af forholdets natur.

Entreprenrprojektering

17. Entreprenren skal kun projektere, hvis dette er aftalt (delt rdgivning). I det omfang entreprenrens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenren udfre den ndvendige projektering herfor. Entreprenrens fremsttelse af forslag, som bygherren implementerer, indebrer ikke, at entreprenren ptager sig projekteringen eller har risiko eller ansvar for forslaget.

Stk. 2. Hvis entreprenren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen reprsenterer bygherren over for entreprenren med hensyn til projekteringens tilrettelggelse og udfrelse. Projekteringslederen kan give og modtage meddelelser vedrrende projekteringen samt give anvisninger med hensyn til tilrettelggelsen af de forskellige entreprenrers projektering i deres indbyrdes forhold.

Stk. 3. Entreprenren skal projektere i overensstemmelse med aftalen, god projekteringsskik og bygherrens anvisninger. Entreprenrens projekt skal indeholde oplysninger om projektets forbindelse med det vrige projekt i de i aftalen fastlagte grnseflader. Koordinering af det samlede projekt, herunder fastlggelse af grnseflader, phviler bygherren, jf. stk. 2. Entreprenren skal deltage i tvrfaglig granskning af det samlede projekt, idet hver part gransker eget projekt og dettes grnseflader til andres projekt.

Stk. 4. Hvis entreprenrens projekt indebrer anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprvede, skal entreprenren skriftligt oplyse bygherren om det og om eventuelle risici derved.

Stk. 5. Hvis parterne aftaler, at projekteringen skal opdeles i faser, skal de stte frist for levering af de enkelte faser, og bestemmelserne i stk. 6-8 glder da tillige hver fase.

Stk. 6. Entreprenren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt granskning af sit projekt, jf. 21, stk. 1.

Stk. 7. Entreprenren skal give bygherren skriftlig meddelelse om frdiggrelse af projektet (frdigmelding) med henblik p bygherrens godkendelse. Resultatet af entreprenrens kvalitetssikring skal vedlgges meddelelsen.

Stk. 8. Bygherren skal snarest muligt efter frdigmeldingen skriftligt meddele entreprenren, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenrens videre arbejde. I meddelelsen skal bygherren angive eventuelle mangler ved det leverede eller forbehold for godkendelsen.

Projektmangler

18. Entreprenren har pligt og ret til at afhjlpe mangler ved sin projektering, der pvises ved leveringen af de enkelte faser efter 17 eller senere.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt faststte en frist til afhjlpning af pviste mangler. Fristens lngde faststtes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i vrigt. Entreprenren skal give bygherren skriftlig meddelelse, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udlbet af fristen i stk. 2 - eller efter at entreprenren har meddelt, at afhjlpning har fundet sted - finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenren, hvilke mangler der stadig pberbes.

Stk. 4. Bygherren har herefter ret til at lade de pberbte mangler udbedre for entreprenrens regning (udbedringsgodtgrelse) eller til afslag i entreprisesummen, jf. 52.

Projektgennemgang

19. Inden udfrelsen af bygge- og anlgsarbejdet pbegyndes, skal bygherren sammen med rdgiver og entreprenr gennemg det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenrer og leverandrer. Der skal endvidere gennemfres projektgennemgang ved senere ndringer i projektet, hvis bygherren eller entreprenren vurderer, at der er behov for det.

Stk. 2. Projektgennemgangen sker med henblik p at opn en flles forstelse af projektet, herunder af grnseflader og tidsflge mellem de enkelte dele af projektet, og p at give entreprenren mulighed for at prge byggeprocessen ved at ppege uhensigtsmssigheder i projektet. Den sker endvidere med henblik p at afdkke risici og forberede hndtering heraf samt p at afdkke uklarheder og utilstrkkeligheder i projektet. Ved projektgennemgangen skal parterne udpege nrmere bestemte arbejder eller materialer, der skal fres tilsyn med efter 21, stk. 4.

Stk. 3. Bygherren skal forest projektgennemgangen. Alle parter skal medvirke loyalt ved projektgennemgangen.

Stk. 4. Bygherren skal inddrage bygherrerdgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rdgivere, der deltager i projekterings- og udfrelsesfasen. Bygherren skal sikre, at rdgiveren inddrager underrdgivere, der har bidraget til projekteringen. Entreprenren skal inddrage valgte underentreprenrer og leverandrer, der skal udfre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen.

Stk. 5. Bygherren, rdgiveren og entreprenren skal snarest muligt give meddelelse til hinanden om uhensigtsmssigheder, uklarheder og utilstrkkeligheder, som de afdkker. Det samme glder fejl ved projektet, som de bliver opmrksomme p.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt udarbejde en redegrelse for projektgennemgangen med en beskrivelse af, hvad der har vret behandlet, og hvor megen tid, der er brugt p de enkelte dele af projektet. Redegrelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af forhold omfattet af stk. 5 med angivelse af de foranstaltninger, der skal trffes til at afbde dem. Bemrkninger til redegrelsen skal snarest muligt sendes til bygherren.

Stk. 7. De projekterende skal snarest muligt udfre ndvendig opretning af deres projekt i overensstemmelse med redegrelsen.

Stk. 8. Entreprenren og bygherren skal snarest muligt give den anden part skriftlig meddelelse om sine eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som flge af de foranstaltninger til afbdning, der fremgr af redegrelsen. Bestemmelserne i 25, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Forhold til myndigheder

20. Bygherren srger for ndvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Dette glder tillige den del af projekteringen, der udfres af entreprenren.

Stk. 2. Entreprenren srger for anmeldelser, ansger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrrer selve arbejdets udfrelse, og afholder udgiften herved. Dispensationer kan kun sges efter aftale med bygherren.

Kvalitetssikring, tilsyn og kassation

21. Bygherren kan i udbudsmaterialet faststte bestemmelser om entreprenrens kvalitetssikring af arbejdet, herunder eventuel projektering, samt om arten og omfanget af prver, og om den dokumentation for arbejdets udfrelse, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udfrte prver, som entreprenren skal afgive. Bestemmelser herom kan indg i en udbudskontrolplan.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udfrelse og ved afleveringen forlange yderligere prver. Ogs i sdanne tilflde skal entreprenren stille forndent mandskab til disposition ved prvernes udtagning og undersgelse. Hvis de yderligere prver viser kontraktmssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenren skal give bygherren adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udfres. Bygherren kan endvidere krve de oplysninger, der er ndvendige for at bedmme ydelsen.

Stk. 4. Entreprenren og bygherren indkalder til tilsynsgennemgang af nrmere bestemte arbejder eller materialer, der er udpeget efter aftale ved projektgennemgangen, med henblik p en vurdering af, om de pgldende ydelser i henseende til nrmere angivne egenskaber er kontraktmssige eller m kasseres som ikke kontraktmssige. Entreprenren og bygherren kan herudover ved behov anmode om tilsynsgennemgang efter 1. pkt.

Stk. 5. Entreprenren skal inden tilsynsgennemgangen efter stk. 4 have foretaget og p anmodning dokumenteret aftalt kvalitetssikring. Ved tilsynsgennemgangen udfrdiges en tilsynsprotokol, hvori de gennemgede egenskaber ved arbejderne eller materialerne anfres med oplysning om godkendelse eller kassation.

Stk. 6. Bygherren frer tilsyn under arbejdets gang og kan kassere ikke kontraktmssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske s hurtigt som muligt.

Stk. 7. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenren for selv at fre kontrol.

Bygherrens anvisninger om arbejdets udfrelse

22. Bygherren kan give anvisninger om udfrelse af arbejdet.

Stk. 2. Entreprenren skal indhente bygherrens afgrelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrkkelig vejledning til udfrelse af arbejdet.

Stk. 3. Finder entreprenren, at bygherrens anvisninger om arbejdets udfrelse efter stk. 1 og 2 indebrer en ndring af arbejdet efter 23, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette.

ndringer i arbejdet

23. Bygherren kan forlange ndring i arbejdet, nr ndringen har naturlig sammenhng med de aftalte ydelser. En ndring kan g ud p, at entreprenren skal yde noget i tillg til eller i stedet for det oprindelig aftalte, at ydelsens karakter, kvalitet, art eller udfrelse skal ndres, eller at aftalte ydelser skal udg.

Stk. 2. Entreprenren har ret til at udfre en forlangt ndring, medmindre bygherren pviser srlige grunde til at lade andre udfre arbejdet, herunder at entreprenrens konomiske krav for udfrelsen ikke er rimeligt.

Stk. 3. Bygherrens krav om en ndring skal fremsttes skriftligt eller p et byggemde og skal beskrive ndringen nrmere.

Merbetaling og besparelse

24. Hvis en ndring angr et arbejde, der glder enhedspris for, skal entreprisesummen reguleres op eller ned i overensstemmelse hermed, medmindre der trffes anden aftale, jf. 25, stk. 4. Regulering efter enhedspris skal kun ske inden for +/-100 % af den enkelte post i tilbudslisten. Endvidere skal regulering efter enhedspris for merarbejde kun ske med indtil +20 % af entreprisesummen, beregnet ved at tlle alle merarbejder sammen, og for mindrearbejder med indtil -10 % af entreprisesummen, beregnet ved at tlle alle mindrearbejder sammen. Hvis et arbejde samtidig udskiftes med et andet arbejde, indgr kun forskellen mellem de to arbejders pris i beregningen af summen af enten mer- eller mindrearbejder.

Stk. 2. Ved enhedsprissat merarbejde, som overstiger variationsgrnserne i stk. 1, sker regulering ogs efter enhedspris, medmindre det godtgres, at forudstningerne for enhedsprisen ikke er til stede.

Stk. 3. Bortset fra tilflde, hvor der efter stk. 1 og 2 sker regulering efter enhedspris, udfres ndringsarbejde som regningsarbejde, medmindre der trffes anden aftale efter 25, stk. 4.

Stk. 4. Ved udfrelse af et ndringsarbejde i regning skal regningen opgres med nrmere specifikation af arbejdstimer, materialer og materiel.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have vret sparet, dog hjst det belb, arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen. Vedrrer formindskelsen et arbejde, der glder enhedspris for, jf. stk. 1, skal dette kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfrer, at entreprisesummen formindskes med mere end 10 %.

Pris, tid og sikkerhed efter en ndring

25. Parternes eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som flge af en ndring i arbejdet eller i forudstninger for dets udfrelse skal snarest muligt fremsttes skriftligt eller p et byggemde. Det samme glder en parts krav om forandringer i aftalen som flge af et godkendt forslag fra entreprenren eller en anvisning fra bygherren efter 22 eller 26, som parten anser for en ndring i arbejdet, selv om forslaget eller anvisningen ikke angiver at indebre en ndring.

Stk. 2. Efter foresprgsel fra en part skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om denne anser et nrmere bestemt arbejde for en ndring, der medfrer krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Entreprenren er ikke forpligtet til at igangstte arbejdet, fr bygherren har svaret.

Stk. 3. Hvis en part har fremsat krav efter stk. 1 om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid eller sikkerhed, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne begrunde dette.

Stk. 4. Parterne skal snarest indg skriftlig tillgsaftale om en ndring efter 23 og om deraf flgende forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Forhandlinger herom m ikke forsinke arbejdets udfrelse.

Stk. 5. Bygherren skal lbende registrere forlangte ndringer efter 23, krav efter stk. 1, anmodninger og meddelelser efter stk. 2, 22, stk. 3, og 26, stk. 1 og 2. Finder entreprenren, at der er fejl i bygherrens registrering, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette.

Hindringer

26. Hvis entreprenren finder, at arbejdet ikke kan udfres i overensstemmelse med den indgede aftale, skal entreprenren snarest muligt meddele bygherren dette og flge dennes anvisninger.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 glder tillige, hvis entreprenren finder, at der opstr forhold, som hindrer eller vanskeliggr arbejdet eller gr det nrliggende, at bygherren pfres ulempe eller tab, herunder pdrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenren - mod betaling og fornden forlngelse af tidsfrister - bedst muligt trffe foranstaltninger for at undg, at bygherren lider tab, og snarest muligt meddele bygherren dette.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersgelser vedrrende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgrende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 4. Hvis der trods gennemfrelse af forundersgelser som nvnt i stk. 3, der er rimelige eller sdvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfrer offentlige pbud eller forbud, der medfrer, at arbejdets viderefrelse hindres eller bliver urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen. Ved afbestilling skal bygherren betale entreprenren erstatning for det tab, entreprenren lider ved afbestillingen, bortset fra den fortjeneste, entreprenren mister ved ikke at fuldfre arbejdet.

Risikoens overgang

27. Entreprenren brer indtil afleveringen risikoen for skade p eller bortkomst af arbejde og materialer. Det samme glder materialer, som bygherren har leveret, nr disse er kommet i entreprenrens besiddelse.

Stk. 2. Entreprenren brer dog ikke risikoen for skade eller bortkomst som flge af bygherrens forhold. Det samme glder for flger af udefra kommende ekstraordinre begivenheder, som entreprenren ikke har indflydelse p (force majeure), herunder krig, oprr, terrorhandlinger og usdvanlige naturbegivenheder.

Stk. 3. Skader, som entreprenrer forvolder p hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 4. Entreprenren skal vedligeholde det udfrte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 5. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug fr afleveringen, glder reglerne i stk. 1-4 indtil ibrugtagningen. Ved ibrugtagning kan bygherren gennemfre en registrering efter reglerne i 63, stk. 2-4.

Stk. 6. For byggearbejder og anlgsarbejder i tilslutning hertil, der udfres i lokaliteter, der er i brug under udfrelsen, glder reglerne i stk. 1-4 om entreprenrens risiko for skade kun skade forrsaget af anden entreprenr, uden at det er en flge af bygherrens forhold. Nr arbejderne er frdiggjort, og entreprenren har forladt lokaliteten, anses arbejderne for taget i brug, jf. stk. 5.

Stk. 7. For materialer og andet lsre, der leveres til bygherren eller entreprenren af en leverandr, der ikke skal udfre nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse p byggepladsen, glder reglerne i stk. 1-4, indtil materialerne og lsret er kommet i bygherrens henholdsvis entreprenrens besiddelse.

Bygherrens tilsyn

28. Bygherren skal udpege et tilsyn, der reprsenterer bygherren over for entreprenren med hensyn til arbejdets tilrettelggelse og udfrelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrrende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder, samt give anvisninger med hensyn til tilrettelggelsen af de forskellige entreprenrers arbejde i deres indbyrdes forhold.

Stk. 2. Byggeledelsen er legitimeret til p bygherrens vegne at forlange eller indg aftale om ndring i arbejdet samt om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som flge deraf med en merbetaling p hjst 50.000 kr. for hver ndring og en fristforlngelse p hjst 5 arbejdsdage for hver ndring. Hvis bygherren ikke har udpeget en byggeledelse, er fagtilsynet legitimeret i samme omfang.

Stk. 3. Tilsynet skal vre til stede p byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.

Entreprenrens reprsentant

29. Entreprenren skal udpege en person, der reprsenterer entreprenren over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelggelse og udfrelse, og som kan give og modtage meddelelser herom.

Stk. 2. Entreprenrens reprsentant skal vre til stede p byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.

Projekteringsmder

30. Bygherren skal indkalde til projekteringsmder med entreprenren, hvis entreprenren skal udfre projektering.

Byggemder

31. Bygherren skal indkalde til byggemder med entreprenren.

Stk. 2. P hvert byggemde skal parterne

a) gennemg og opdatere forhold omfattet af 25, stk. 5,

b) gennemg opdateringer af arbejds- og tidsplaner, jf. 14, og

c) registrere antallet af dage, hvor arbejdet helt eller delvist har ligget stille (spilddage), samt deres rsag, og om de er indeholdt i spilddage indregnet i tidsplanerne. Spilddage, der er indregnet for en periode, men som ikke modsvarer faktiske spilddage i perioden (ubrugte spilddage), overfres ikke til senere perioder.

Stk. 3. ndringer i byggeledelsens eller fagtilsynets fuldmagt, jf. 28, skal meddeles p det frstkommende byggemde. Det samme glder eventuel fuldmagt for entreprenrens reprsentant.

Flles regler om projekterings- og byggemder

32. Parterne skal selv eller ved en reprsentant deltage i mderne.

Stk. 2. Bygherren leder mderne og udarbejder mdereferater, der snarest muligt sendes til entreprenren. Entreprenren har ret til at f indfrt indsigelser og krav i referatet. Bemrkninger til referatet skal snarest muligt sendes til bygherren og skal gengives i referatet for det flgende mde.

Stk. 3. Parterne kan p mderne med bindende virkning give og modtage meddelelser. Meddelelser skal gengives i referatet.

Samarbejds- og loyalitetspligt

33. Parterne skal i vrigt samarbejde loyalt, sledes at fejl, forsinkelser og fordyrelser undgs. Det samme glder for entreprenren i forhold til andre entreprenrer og tilsynet.

D. Betaling

Pris og indeksregulering

34. Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udfres inden 12 mneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden).

Stk. 2. For den del af arbejdet, der udfres efter 12 mneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det bygge- eller anlgsomkostningsindeks, der er aftalt, eller som - i mangel af aftale - m anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgres efter ndringen i indekset fra 6 mneder efter tilbudsdagen til udfrelsestidspunktet, der anses for at vre midten af den periode, hvori de berrte arbejder er udfrt, idet indekset p de nvnte tidspunkter om ndvendigt beregnes ved liner interpolation.

Stk. 3. Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berres af reguleringen, og p grundlag af en dokumenteret opgrelse fra entreprenren.

Ekstraordinre reguleringer

35. Prisen reguleres, hvis et statsligt indgreb, der er gennemfrt efter tilbuddets afgivelse, har frt til vsentlig mer- eller mindreudgift og ikke er dkket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelse fra en statslig styrelse.

Stk. 2. Der ydes endvidere entreprenren godtgrelse for ekstraordinr prisstigning p materiale, som i frdig form eller p sdvanlig mde indgr i arbejdet, eller p brndstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre den godtgres efter stk. 1.

Stk. 3. Prisstigningen efter stk. 2 skal

a) vre indtrdt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trdt i kraft,

b) vre generelt forekommende, og

c) fremg af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres p anden mde.

Stk. 4. Godtgrelse efter stk. 2 omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen p det pgldende materiale eller brndstof p tilbudsdagen. Til denne procentsats lgges 0,5 procentpoint for hver hele mned, der er forlbet mellem tilbudsdagen og indkbstidspunktet. Prisstigning, der indtrder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brndstoffet er indkbt, kan ikke medregnes.

Stk. 5. Det er en betingelse for at kunne opn godtgrelse efter stk. 2, at summen af de beregnede reguleringsbelb udgr mindst 0,5 % af entreprisesummen.

Stk. 6. Hvis entreprenren skal yde sin underentreprenr godtgrelse efter reglerne i stk. 2-5, skal tilsvarende godtgrelse ydes entreprenren af bygherren, uanset reglen i stk. 5.

Stk. 7. Reguleringen efter stk. 2-6 sker i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berres af reguleringen, og p grundlag af en dokumenteret opgrelse fra entreprenren.

Betaling og tilbagehold

36. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenren to gange hver mned ret til betaling for kontraktmssige arbejder og materialer, der er henholdsvis ydet og leveret p byggepladsen.

Stk. 2. Entreprenren kan - efter samme regler som anfrt i stk. 1 - tillige krve betaling for materialer mv., som er kbt af entreprenren og ikke er leveret p byggepladsen. Hvis bygherren krver det, skal entreprenren stille sikkerhed for kontraktmssig levering, jf. 9. Sikkerhedsstillelsens strrelse skal svare til den krvede betaling - med moms - for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Det kan aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan i stedet for betaling efter stk. 1. Betalingsplanen skal flge den aftalte hovedtidsplan og faststte, til hvilke tidspunkter eller ved hvilke stadier entreprisesummen eller bestemte dele deraf skal betales. Entreprenren har efter anmodning ret til betaling til de aftalte tidspunkter mv., forudsat at det arbejde, betalingen angr, er prsteret.

Stk. 4. Hvis betalingstidspunktet for et ekstraarbejde ikke er aftalt, kan entreprenren krve betaling efter reglen i stk. 1. Betaling skal krves inden rimelig tid efter, at ekstraarbejderne er udfrt, medmindre srlige forhold gr, at det ikke er muligt at afregne dem.

Stk. 5. Efter afleveringen sender entreprenren en endelig og fuldstndig slutopgrelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget slutopgrelsen, kan entreprenren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sdanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgrelsen.

Stk. 6. Slutopgrelsen skal sendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen. Ved hovedentrepriser er fristen dog 35 arbejdsdage, og ved anlgsarbejder, der ikke udfres i tilslutning til byggearbejder, er fristen 60 arbejdsdage.

Stk. 7. Hvis slutopgrelsen ikke er kommet frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan denne skriftligt krve opgrelsen sendt inden 10 arbejdsdage. Sendes opgrelsen herefter ikke til bygherren inden denne frist, fortaber entreprenren krav p vederlag for ekstraarbejder, der udfres som regningsarbejder, samt for ln- og prisstigninger.

Stk. 8. Finder bygherren, at et krvet belb ikke er forfaldent, skal bygherren straks skriftligt give entreprenren begrundet meddelelse herom.

Stk. 9. Hvis parterne er uenige om en opgrelse, skal bygherren betale den del af belbet, som bygherren ikke bestrider at skylde.

Stk. 10. Bygherren kan tilbageholde et rimeligt belb til sikkerhed for afhjlpning af mangler, der er ptalt ved afleveringen, jf. 48. Belbet skal betales til entreprenren snarest muligt, nr manglerne er afhjulpet.

Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

37. Entreprenrens krav efter 36 forfalder til betaling ved bygherrens modtagelse af anmodning om betaling og skal betales senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 2. Entreprenrens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er lbedage.

Entreprenrens ret til at standse arbejdet

38. Hvis bygherren ikke har betalt et forfaldent belb ved betalingsfristens udlb, kan entreprenren standse arbejdet efter skriftligt varsel p 3 arbejdsdage, dog er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation.

Stk. 2. Entreprenren kan endvidere straks standse arbejdet, hvis bygherren erklres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis bygherrens konomiske forhold i vrigt viser sig at vre sdanne, at denne m antages at vre ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at bygherren ikke har stillet betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Hvis bygherren straks stiller sdan sikkerhed, skal entreprenren genoptage arbejdet.

Stk. 3. Hvis entreprenren kan standse arbejdet efter stk. 2, kan entreprenren forlange, at bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

E. Tidsfristforlngelse og forsinkelse

Entreprenrens ret til tidsfristforlngelse

39. Entreprenren har ret til forlngelse af tidsfrister, nr arbejdets udfrelse forsinkes som flge af:

a) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23,

b) bygherrens forhold eller anden entreprenrs forsinkelse,

c) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk eller tilsvarende forhold, der opstr uden entreprenrens skyld, og som entreprenren ikke er herre over,

d) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn, eller

e) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenrens forhold.

Stk. 2. Entreprenren skal sge forsinkelsen undget eller begrnset ved sdanne dispositioner, som med rimelighed kan krves.

Stk. 3. Hvis entreprenren indser, at der vil indtrde forsinkelse, skal entreprenren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.

Stk. 4. Anser entreprenren sig berettiget til forlngelse af en frist, skal entreprenren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krvede tidsfristforlngelse og rsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med 25, stk. 3.

Entreprenrens hftelse ved forsinkelse

40. Forsinkelse, som ikke giver entreprenren ret til tidsfristforlngelse, er ansvarspdragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre srlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Skal dagbod beregnes som en brkdel af entreprisesummen pr. dag, entreprenren er forsinket, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. pbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes for tiden, indtil entreprenren har frdiggjort arbejdet og har frdigmeldt det, og forfalder til betaling p frdiggrelsestidspunktet iflge entreprenrens frdigmelding.

Stk. 4. Overskridelse af en frist udlser alene krav p dagbod,

a) hvis fristen og dagboden klart fremgr af aftalen,

b) hvis der lbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, sledes som den mtte vre ndret ved en fristforlngelse, og

c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet, har meddelt, at bygherren vil krve dagbod og fra hvilket tidspunkt.

Stk. 5. Dagbod for overskridelse af en anden frist end afleveringsfristen (mellemfrist) kan kun krves, hvis fristen er fastsat for at sikre frdiggrelse af en aktivitet, der er afgrende for byggeprocessen eller andre vsentlige forhold.

Stk. 6. Er der ikke fastsat dagbod eller andre srlige sanktionsbestemmelser, opgres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler.

Forcering

41. Entreprenren kan krve betaling for forcering,

a) hvis entreprenren har udfrt forceringen i henhold til en aftale med bygherren, eller

b) hvis bygherren med urette gr gldende, at entreprenren er i ansvarspdragende forsinkelse, og entreprenren udfrer forceringen for at sikre sig imod dette.

Stk. 2. Anser entreprenren sig for berettiget til betaling for forcering efter stk. 1, litra b, skal entreprenren - inden denne begynder forceringen - skriftligt meddele bygherren dette. Entreprenrens krav p betaling som flge af forceringen skal nedsttes, hvis det m anses for urimeligt.

Bygherrens ret til tidsfristforlngelse

42. Bygherren har ret til forlngelse af tidsfrister, nr arbejdet forsinkes som flge af

a) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23,

b) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk eller tilsvarende forhold, der opstr uden bygherrens eller anden entreprenrs skyld, og som bygherren eller anden entreprenr ikke er herre over,

c) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, herunder anden entreprenrs arbejde, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn, eller

d) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenrs egne forhold.

Stk. 2. Bygherren skal sge forsinkelsen undget eller begrnset ved sdanne dispositioner, som med rimelighed kan krves.

Stk. 3. Hvis bygherren indser, at der vil indtrde forsinkelse, skal bygherren snarest muligt give skriftlig meddelelse til entreprenren om det.

Stk. 4. Anser bygherren sig berettiget til forlngelse af en frist, skal bygherren snarest muligt give entreprenren skriftlig meddelelse om den krvede tidsfristforlngelse og rsagen dertil. Entreprenren skal svare i overensstemmelse med 25, stk. 3.

Bygherrens hftelse ved forsinkelse

43. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsmmelse, eller

b) anden entreprenrs ansvarspdragende forsinkelse, jf. 40, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspdragende forsinkelse,

skal bygherren betale entreprenren erstatning for det lidte tab.

Stk. 2. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, uden at bygherren har udvist fejl eller forsmmelse, og uden at forholdet er omfattet af stk. 3,

b) anden entreprenrs forsinkelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 1 eller 3,

c) ndringer i arbejdet, som krves af bygherren, jf. 23, eller

d) offentlige pbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenrs forhold,

skal bygherren betale entreprenren erstatning for det tab, entreprenren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, entreprenren mister ved ikke at kunne udfre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregende tab.

Stk. 3. Hvis forsinkelsen skyldes

a) krig, usdvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hrvrk, eller tilsvarende forhold, der opstr uden bygherrens eller anden entreprenrs skyld, og som bygherren eller anden entreprenr ikke er herre over, eller

b) nedbr, lav temperatur, strk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker entreprenrens eller anden entreprenrs arbejde, nr sdant vejrlig forekommer i vsentligt strre omfang, end det er sdvanligt for den pgldende rstid og egn,

har entreprenren ikke ret til erstatning.

F. Aflevering

Frgennemgang

44. Bygherren skal skriftligt og med rimeligt varsel indkalde til en gennemgang af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte aflevering (frgennemgang) samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser. Hvis bygherren ikke gr det, kan entreprenren indkalde til frgennemgangen.

Stk. 2. Ved frgennemgangen udfrdiger bygherren en protokol med angivelse af de ppegede forhold og entreprenrens eventuelle bemrkninger.

Stk. 3. Den omstndighed, at bygherren ikke har ppeget et forhold ved frgennemgangen, afskrer ikke bygherren fra senere at ptale det som en mangel.

Stk. 4. Hvis entreprenren ikke har givet mde ved frgennemgangen, kan den gennemfres uden entreprenrens medvirken. Bygherren skal da snarest muligt sende protokollen til entreprenren.

Afleveringsforretning

45. Umiddelbart inden arbejdets frdiggrelse skal entreprenren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for frdiggrelsen (frdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 5. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. glder tillige for arbejde, der efter aftale med bygherren er udskudt til senere aflevering.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, nr afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er pvist vsentlige mangler, herunder forhold, der hindrer ibrugtagning i vsentligt omfang. Er dette tilfldet, afholdes ny afleveringsforretning, nr entreprenren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anfrt i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for frdiggrelse. Tilsvarende glder for ny afleveringsforretning som nvnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser vre frdiggjort, fr bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog vre aftalt eller fremg af omstndighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres p forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig (etapevis aflevering).

Stk. 5. Ved anlgsarbejder, der ikke udfres i tilslutning til byggearbejder, afleveres de enkelte entrepriser srskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgr af omstndighederne.

Afleveringsprotokol

46. Ved afleveringsforretningen udfrdiger bygherren en afleveringsprotokol. I protokollen anfres de mangler og eventuelle andre forhold, bygherren har ppeget, samt entreprenrens bemrkninger. Aftaler om afhjlpning, herunder mde og frist samt tidspunkt for gennemgang af afhjlpning, jf. 48, stk. 2, skal tilfres protokollen. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremg af protokollen. Protokollen skal underskrives af bygherren og entreprenren.

Stk. 2. Hvis en part ikke har givet mde ved afleveringsforretningen, kan den gennemfres uden dennes medvirken. Den mdende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

G. Mangler

Mangelbegreb

47. Er arbejdet ikke udfrt i overensstemmelse med 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er i overensstemmelse med kravene i 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel. Det glder dog ikke,

a) nr entreprenren i tilflde af frit materialevalg godtgr, at kontraktmssigt materiale ikke findes eller ikke kan skaffes p grund af krig, indfrselsforbud eller lignende, eller

b) nr bygherren har krvet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenren godtgr, at muligheden for at fremskaffe dette i kontraktmssig stand m anses for udelukket ved forhold, som entreprenren ikke burde have taget i betragtning ved aftalens indgelse.

I disse tilflde skal entreprenren snarest muligt give meddelelse til bygherren om hindringerne, jf. 26.

Stk. 3. Hvis materialet ikke er egnet til det forml, det er anvendt til, foreligger der dog ikke en mangel,

a) nr entreprenren i tilflde af frit materialevalg godtgr, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, eller

b) nr bygherren har krvet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenren har anvendt det foreskrevne materiale.

Stk. 4. Arbejdet skal i alle tilflde have de egenskaber, som er tilsikret iflge aftalen.

Stk. 5. Hvis nogle materialer skal leveres med en garanti med forpligtelser, der rkker videre end den almindelige mangelhftelse efter disse almindelige betingelser, er entreprenren alene forpligtet deraf, i det omfang det er muligt for entreprenren at kbe materialerne med den krvede garanti, og leverandren vedstr og opfylder garantien. Hvis entreprenren konstaterer, at materialerne ved vsentlige leverancer ikke kan kbes med garantien, skal entreprenren snarest muligt give bygherren meddelelse derom.

Stk. 6. Afleveringstidspunktet er afgrende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse p dette tidspunkt er synlige eller skjulte.

Mangler pvist ved afleveringen

48. Entreprenren har pligt og ret til at afhjlpe mangler, der pvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt faststte en frist for afhjlpning af pviste mangler under hensyn til manglernes art og omfang samt forholdene i vrigt. Bygherren skal desuden faststte et tidspunkt for gennemgang af afhjlpningen under hensyntagen til, hvornr hovedparten af manglerne forventes at vre afhjulpet. Hvis manglerne frst afhjlpes efter afhjlpningsgennemgangen, skal entreprenren give skriftlig meddelelse, nr manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Ved afhjlpningsgennemgangen udfrdiger bygherren en afhjlpningsprotokol, hvori bygherren anfrer sin stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenrens eventuelle bemrkninger. Hvis en part ikke giver mde ved afhjlpningsgennemgangen, kan den gennemfres uden dennes medvirken. Den mdende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

Mangler pvist efter afleveringen

49. Entreprenren har i 5 r efter afleveringen pligt og ret til at afhjlpe mangler, der pvises efter afleveringen.

Stk. 2. Bygherren kan kun pberbe sig sdanne mangler, hvis entreprenren har fet skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde vre opdaget. Dette glder dog ikke, hvis entreprenren har gjort sig skyldig i et groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt meddele entreprenren en frist til afhjlpning af pviste mangler. Fristens lngde faststtes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i vrigt. Entreprenren skal give bygherren skriftlig meddelelse, nr manglerne er afhjulpet. Entreprenren kan udskyde afhjlpning af en mangel til foretagelse sammen med afhjlpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-rs eftersynet, forudsat at manglen ikke forvrres ved det, og udskydelsen ikke medfrer ulempe for bygherren.

Bortfald af entreprenrens afhjlpningsret

50. Hvis bygherren ved afhjlpningsgennemgangen eller i vrigt efter udlbet af en frist for afhjlpning, - eller efter at have modtaget entreprenrens meddelelse om, at afhjlpning har fundet sted - finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenren, hvilke mangler der stadig pberbes.

Stk. 2. Bygherren har herefter ret til at lade de pberbte mangler udbedre for entreprenrens regning (udbedringsgodtgrelse) eller til afslag i entreprisesummen. Hvis entreprenren har sgt at afhjlpe alle de tidligere pberbte mangler, og de mangler, der fortsat pberbes, kun udgr en mindre del deraf, er entreprenren dog, uanset 1. pkt., berettiget til at afhjlpe disse, hvis afhjlpningen ivrksttes straks efter bygherrens meddelelse efter stk. 1.

Bortfald af entreprenrens afhjlpningspligt

51. Entreprenrens afhjlpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenrens regning, jf. 48-50, bortfalder, hvis afhjlpning er forbundet med uforholdsmssigt store udgifter. Ved bedmmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer i alle tilflde retten til afslag, jf. 52.

Afslag i entreprisesummen

52. Afhjlper entreprenren ikke mangler som anfrt i 48-50, kan bygherren - i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenrens regning - krve afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjlpning er umulig eller vil medfre betydelig gene og i tilfldene nvnt i 51.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det belb, det ville have kostet at udbedre manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjlpning af mangler er umulig, og i tilfldene nvnt i 51, faststtes afslaget sknsmssigt.

Entreprenrens ansvar for flgeskader og indirekte tab

53. Entreprenren er erstatningsansvarlig for tab, der er en flge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsmmelse fra entreprenrens side, eller hvis manglerne angr egenskaber, som iflge aftalen m anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Entreprenrens produktansvar

54. Entreprenrens erstatningsansvar for skader, der er forrsaget af en defekt ved et produkt, der indgr i bygge- og anlgsarbejdet (produktansvar), er begrnset til dkningen iflge den tegnede produktansvarsforsikring, jf. 11, stk. 3.

Stk. 2. Entreprenren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som flge af en skade forrsaget af en defekt ved et produkt, der indgr i bygge- og anlgsarbejdet.

Mangelansvarets ophr

55. Bygherrens krav mod entreprenren som flge af mangler skal fremsttes senest 5 r efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenren.

Stk. 2. Hvis entreprenren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, lber der en ny frist efter stk. 1 for fremsttelse af krav som flge af manglerne, sledes at fristen lber fra afslutningen af afhjlpningen, men ikke lngere end til 3 r efter udlbet af den oprindelige 5-rs frist.

Stk. 3. Hvis bygherrens krav mod entreprenren som flge af mangler angr lsregenstande og inventar, som ikke er srligt tilpasset eller fast monteret, forkortes fristen i stk. 1 til 2 r.

Stk. 4. Bygherrens krav efter stk. 1-3 bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor

a) entreprenren har ptaget sig at indest i lngere tid,

b) det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet vsentligt, eller

c) der foreligger et groft uforsvarligt forhold fra entreprenrens side.

H. 1- og 5-rs eftersyn

1-rs eftersyn

56. Bygherren indkalder entreprenren til et eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 r efter afleveringen.

5-rs eftersyn

57. Bygherren indkalder entreprenren til et afsluttende eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage fr 5 r efter afleveringen.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nvnt i stk. 1, kan entreprenren skriftligt indkalde bygherren til eftersynet med et varsel p mindst 10 arbejdsdage.

Flles regler for eftersyn

58. Indkaldelse til eftersyn iflge 56 og 57, stk. 1, skal vre skriftlig og ske med et varsel p hjst 60 og mindst 15 - ved hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdage.

Stk. 2. Ved eftersynet udfrdiger bygherren en eftersynsprotokol, hvori bygherren anfrer de mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, denne har ppeget, tillige med entreprenrens eventuelle bemrkninger og eventuelle aftaler om afhjlpning, herunder mde og frist.

Stk. 3. Hvis en part ikke har givet mde ved eftersynet, kan den mdende part gennemfre det uden den fravrendes medvirken og skal da snarest muligt sende protokollen til den fravrende.

I. Ophvelse

Bygherrens hveret

59. Bygherren kan efter skriftligt pkrav hve entrepriseaftalen helt eller delvist,

a) hvis der foreligger en vsentlig ansvarspdragende forsinkelse fra entreprenrens side med hensyn til arbejdets udfrelse, og forsinkelsen medfrer betydelige ulemper for bygherren,

b) hvis der i vrigt foreligger vsentlig forsinkelse fra entreprenrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for bygherren,

c) hvis det udfrte arbejde er af en sdan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenren ikke vil vre i stand til at fuldfre arbejdet uden vsentlige mangler, eller

d) hvis der i vrigt foreligger vsentlig misligholdelse fra entreprenrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for bygherren.

Stk. 2. Bygherren kan efter skriftligt pkrav forlange, at en underentreprenr eller en leverandr fratages henholdsvis udfrelse af arbejde og levering af materialer, sfremt denne vsentligt har tilsidesat gldende regler eller aftalte vilkr om samfundsansvar, herunder regler om sikkerhed og arbejdsmilj. Under samme betingelser kan bygherren bortvise enkeltpersoner fra byggepladsen.

Entreprenrens hveret

60. Entreprenren kan efter skriftligt pkrav hve entrepriseaftalen,

a) hvis der foreligger en vsentlig forsinkelse som flge af bygherrens forhold eller anden entreprenrs forsinkelse, og bygherren ikke udfolder rimelige bestrbelser for at fremme arbejdet mest muligt, eller

b) hvis der i vrigt foreligger vsentlig forsinkelse eller misligholdelse fra bygherrens side med hensyn til forhold af afgrende betydning for entreprenren.

Konkurs og rekonstruktion mv.

61. Hvis en part erklres konkurs, kan den anden part straks hve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet nsker at indtrde i aftalen i medfr af konkurslovens regler, skal boet p foresprgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 glder tillige, hvis en part tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis partens konomiske forhold i vrigt viser sig at vre sledes, at parten m antages at vre ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at parten ikke har stillet - eller p den anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. 9 og 10.

Stk. 4. Hvis parten nsker at viderefre aftalen i medfr af konkurslovens regler om rekonstruktion, skal parten p foresprgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.

Stk. 5. Er en part et kapitalselskab, der krves oplst af Erhvervsstyrelsen, kan den anden part hve entrepriseaftalen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis selskabet inden 10 arbejdsdage efter, at et pkrav fra den anden part er kommet frem, dokumenterer, at betingelserne for dets oplsning ikke er til stede, eller hvis selskabet stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.

En parts dd

62. Hvis en part dr, og boet behandles som insolvent bo, finder bestemmelserne i 61, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Flles regler om ophvelse

63. Ophvelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophvelsen skal den part, der hver aftalen, skriftligt indkalde til en registreringsforretning (stadeforretning) mellem parterne, der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter, at indkaldelsesskrivelsen er kommet frem. Ved uenighed om arbejdets stade kan stadeforretningen gennemfres ved syn og skn udmeldt af Voldgiftsnvnet, jf. 66.

Stk. 3. Ved stadeforretningen skal der udfrdiges en registreringsprotokol, der beskriver omfang og kvalitet af det udfrte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages ved syn og skn.

Stk. 4. Hvis en part efter at vre indvarslet ikke har givet mde ved stadeforretningen, kan den mdende part gennemfre den uden den fravrendes medvirken og skal da snarest muligt sende registreringsprotokollen til den fravrende. Indsigelser mod indholdet af protokollen skal fremsttes skriftligt senest 5 arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Stk. 5. Ved ophvelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der frdiggr arbejdet p bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenrens materialer og materiel, som befinder sig p byggepladsen, hvis fjernelse inden arbejdets frdiggrelse vil pfre bygherren tab. Der skal ydes sdvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophvelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

J. Tvister

Lsningstrappe

64. En tvist mellem parterne skal sges afklaret og forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter denne bestemmelse. Efter afleveringen finder stk. 1 ikke anvendelse, og tvisten skal i stedet sges afklaret eller forligt efter stk. 2.

Stk. 2. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter stk. 1, skal den sges forligt ved forhandling mellem parternes ledelsesreprsentanter senest 5 arbejdsdage efter udlbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt., skal ledelsesreprsentanterne inden samme frist drfte det nste skridt til lsning af tvisten.

Stk. 3. Hver part skal udpege sin projektleder og ledelsesreprsentant senest 5 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indget.

Stk. 4. Mediation, mgling, hurtig afgrelse og voldgift kan ikke ivrksttes, fr forhandlingsproceduren efter stk. 1 og 2 er gennemfrt. Det samme glder syn og skn, medmindre syn og skn ivrksttes for at sikre bevis.

Mediation og mgling

65. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en mediator med henblik p at lse en tvist ved forlig. Anmodning kan tillige indgives af en voldgiftsret, der behandler den pgldende tvist.

Stk. 2. Mediation kan ikke ivrksttes, hvis en part nsker tvisten afgjort under en sag om hurtig afgrelse og indgiver anmodning herom senest 10 arbejdsdage efter, at der er anmodet om mediation.

Stk. 3. Voldgiftsnvnet udpeger mediatoren efter hring af parterne med en frist p 5 arbejdsdage.

Stk. 4. Mediatoren indkalder parterne til et mediationsmde, der skal afholdes senest 10 arbejdsdage efter, at mediatoren er udpeget.

Stk. 5. Parterne er forpligtet til at medvirke til at gennemfre mediationsproceduren, og voldgift kan ikke ivrksttes eller fortsttes, fr proceduren er afsluttet.

Stk. 6. Mediationsproceduren afsluttes, nr

a) tvisten er forligt, eller

b) mediator konstaterer, at der ikke er udsigt til at opn forlig.

Stk. 7. For sager om mediation glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 8. Nr mediation angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-7 ogs i deres indbyrdes forhold.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse p mgling.

Syn og skn

66. Voldgiftsnvnet udmelder efter anmodning fra en part syn og skn med henblik p at sikre bevis for eller bedmme faktiske forhold. Hvis en part har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed eller hurtig afgrelse, kan der ikke udmeldes syn og skn om samme forhold, fr sagen om beslutning om stillet sikkerhed eller om hurtig afgrelse er afsluttet, medmindre formlet med syn og skn er at sikre bevis.

Stk. 2. Voldgiftsnvnet udmelder - normalt efter hring af parterne - en eller flere sknsmnd og trffer afgrelse om sknstemaets indhold.

Stk. 3. Nyt syn og skn ved anden sknsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnvnet finder, at der er anledning dertil.

Stk. 4. Hvis der, mens et syn og skn verserer, anlgges voldgiftssag om sknsforretningens emner, fortstter sknsforretningen som syn og skn under voldgiftssagen. Parter i sknsforretningen, der ikke er parter i voldgiftssagen, fortstter som sknsadciterede.

Stk. 5. For syn og skn glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 6. Nr syn og skn angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-5 ogs i deres indbyrdes forhold.

Beslutning om stillet sikkerhed

67. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en sagkyndig til at trffe beslutning om udbetaling, nedskrivning og ophr af stillet sikkerhed, jf. 9, stk. 11 og 12, og 10, stk. 5 og 6, medmindre der forinden er truffet afgrelse derom efter 68 eller 69, eller det forhold, der begrunder kravet, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter 68 eller 69.

Stk. 2. Voldgiftsnvnet udpeger n eller flere sagkyndige efter hring af parterne med en frist p 3 arbejdsdage.

Stk. 3. Modparten kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om beslutning om stillet sikkerhed. Herefter kan hver part afgive et indlg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlg. Hvis ganske srlige omstndigheder taler afgrende for det, kan Voldgiftsnvnet forlnge fristerne eller tillade afgivelse af t yderligere indlg fra hver side.

Stk. 4. Den sagkyndige kan med en frist p normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 5. Den sagkyndige kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel p 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemfres syn og skn som et led i sagen.

Stk. 6. Senest 10 arbejdsdage efter, at den sagkyndige har modtaget det sidste indlg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemfrt en eventuel besigtigelse, trffer den sagkyndige beslutning om, i hvilket omfang kravet skal imdekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 7. Det kan i srlige tilflde bestemmes, at udbetaling til entreprenrer og til bygherrer, der ikke er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation, betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige trffer i s fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophr.

Stk. 8. Den sagkyndige kan i srlige tilflde i stedet for at trffe beslutning om stillet sikkerhed henvise parterne til at anlgge voldgiftssag efter 69.

Stk. 9. Belb, der omfattes af en beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fet skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 10. En beslutning om stillet sikkerhed har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. En beslutning om nedskrivning eller ophr af stillet sikkerhed skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Beslutningen kan indbringes for voldgift senest 8 uger efter, at den er truffet, og der trffes da ved voldgiften endelig afgrelse om tvisten. Hvis der ikke anlgges voldgiftssag inden fristens udlb, bliver beslutningen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsttende virkning, medmindre beslutningen angr nedskrivning eller ophr af stillet sikkerhed, og voldgiftsretten trffer anden bestemmelse.

Stk. 11. For sager om beslutning om stillet sikkerhed glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Hurtig afgrelse

68. Voldgiftsnvnet udpeger efter anmodning fra en part en opmand til at trffe en hurtig afgrelse om

a) bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenrens betalingskrav,

b) bygherrens ret til at forlange ndringer og entreprenrens ret til at udfre sdanne ndringer,

c) entreprenrens ret til ekstra betaling for ndringer og bygherrens ret til godskrivning for besparelse ved ndringer,

d) entreprenrens ret til regulering af entreprisesummen,

e) udformningen af detailtidsplan,

f) entreprenrens og bygherrens ret til tidsfristforlngelse,

g) placering af risikoen for skade eller bortkomst af arbejde eller materialer,

h) fastlggelse af grnseflader for arbejde,

i) afslag p godkendelse af en udpeget underentreprenr,

j) tvister med en vrdi under 200.000 kr., og

k) andre tvister, hvis parterne er enige derom.

Stk. 2. En sag om hurtig afgrelse kan ikke ivrksttes, hvis der verserer en voldgiftssag om samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftsnvnet udpeger n eller flere opmnd efter hring af parterne med en frist p 3 arbejdsdage.

Stk. 4. Modparten(/erne) kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om hurtig afgrelse, men kan ikke bringe andre tvister ind under sagen. Senest samtidig med afgivelse af svar, kan modparten(/erne) inddrage yderligere parter i sagen ved et adcitationsskrift, og den pgldende skal da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter kan hver part afgive et indlg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlg. Hvis ganske srlige omstndigheder taler afgrende for det, kan Voldgiftsnvnet forlnge fristerne eller tillade afgivelse af t yderligere indlg fra hver side.

Stk. 5. Opmanden kan med en frist p normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 6. Opmanden kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel p 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemfres syn og skn som et led i sagen.

Stk. 7. Senest 10 arbejdsdage efter, at opmanden har modtaget det sidste indlg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemfrt en eventuel besigtigelse, trffer opmanden afgrelse med bestemmelse om, hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 8. Opmanden kan henvise parterne til mediation eller mgling efter 65 eller til at anlgge voldgiftssag efter 69, hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgrelse.

Stk. 9. En hurtig afgrelse har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Afgrelsen skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Afgrelsen kan indbringes for voldgift efter 69 senest 8 uger efter, at den er truffet, og der trffes da ved voldgiften endelig afgrelse om tvisten. Hvis der ikke anlgges voldgiftssag inden fristens udlb, bliver afgrelsen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsttende virkning, medmindre voldgiftsretten trffer anden bestemmelse.

Stk. 10. For sager om hurtig afgrelse glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 11. Nr en sag om hurtig afgrelse angr flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-10 ogs i deres indbyrdes forhold.

Voldgift

69. Tvister mellem parterne afgres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnvnet.

Stk. 2. En voldgiftssag kan ikke anlgges fr 4 uger efter, at et forhandlingsforlb om tvisten efter 64 er afsluttet. Voldgiftssag kan endvidere ikke anlgges, hvis der verserer en sag om mediation, mgling, hurtig afgrelse eller beslutning om stillet sikkerhed angende samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for almindelig voldgiftsbehandling, medmindre den efter stk. 4 skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling.

Stk. 4. Voldgiftssagen behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, hvis

a) parterne er enige derom, eller

b) en af parterne anmoder derom, og sagens vrdi er hjst 1 mio. kr.

Stk. 5. Ved almindelig voldgiftsbehandling sttes voldgiftsretten med 3 voldgiftsdommere, medmindre parterne er enige om, at den skal indskrnkes til 1 dommer, eller en part anmoder om, at den udvides til 5 dommere. Ved forenklet voldgiftsbehandling sttes voldgiftsretten med 1 dommer, medmindre parterne er enige om, at den skal udvides til 2 eller 3 dommere. Voldgiftsdommerne kan vre faglige dommere, der udpeges af Voldgiftsnvnet, eller juridiske dommere, der udpeges af formanden for Voldgiftsnvnets prsidium. Udpegning sker i alle tilflde efter hring af parterne.

Stk. 6. For voldgiftssager glder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnvnet.

Stk. 7. Nr en voldgiftssag omfatter flere end 2 parter, glder bestemmelserne i stk. 1-6 ogs i deres indbyrdes forhold.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 10. august 2018

Advokat Jrgen U. Grnborg