Gældssaneringsbekendtgørelsen
Link til den tidligere gældssaneringsbekendtgørelse
Ændringer
Kapitel 1: Begæring om gældssanering, § 1
Kapitel 2: Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse, §§ 2-13
Kapitel 3: Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes,
eller de afdrag, som skyldneren skal betale, § 14
Kapitel 4: Ikrafttræden mv., § 15
Bilag 1
|
Ændringer:
Bekg.
nr. 1133 af 06.07.2022, som ændret ved
Bekg.
nr. 1620 af 24.12.2022 (nye beløb fra 01.01.2023)
Bekg.
nr. 1529 af 29.11.2023 (nye beløb fra 01.01.2024)
§ 1 i bekg.
nr. 1763 af 22.12.2023 om ændring af bekendtgørelse om gældssanering fra d. 01.01.2024.
I medfør af § 202, stk. 2,
og § 216, stk. 7, i konkursloven,
jf. lovbekendtgørelse
nr. 775 af 3. maj 2021, som ændret
ved lov nr. 896 af 21. juni 2022,
fastsættes:
Kapitel 1: Begæring om gældssanering
§ 1. Begæring om gældssanering skal indgives på den blanket, der er medtaget
som bilag 1 til bekendtgørelsen.
Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysninger om samtlige de forhold,
der fremgår af blanketten.
Stk. 3. Med begæringen skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten.
Kapitel 2: Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse
§ 2. Afdragsperioden
efter konkurslovens § 216 påbegyndes den første i
måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt.
§ 3. Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst,
jf. § 4 med følgende fradrag:
1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 5.
2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 6.
3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 6-7.
4) Bidragsforpligtelser, jf. § 8.
5) Udgifter til særlige behov, jf. § 9.
6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 10.
7) Rådighedsbeløb, jf. § 11.
8) Rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning i medfør
af konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt.,
ikke omfattes af gældssaneringen.
9) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 12.
Stk. 2. Det månedlige afdrag efter stk. 1 kan ikke overstige skyldnerens
nettoindkomst efter § 4.
Stk. 3. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelsen af samlivet
med ægtefællen, eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, udgør det
månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne
i stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4. Stk. 3, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er
lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7. Stk. 3, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens
eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen
af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende
den gæld, der påhviler ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes
udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.
§ 4. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle.
Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra følgende:
1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for ikke-økonomisk skade.
2) Børnefamilieydelser, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
3) Boligstøtte og andre boligydelser.
Stk. 3. Som indkomst medregnes endvidere hvert år følgende:
1) En forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold
til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller
inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede
sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden.
2) En forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller
inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den
udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.
Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indkomsten i stk. 2-3 med fradrag af følgende:
1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.
2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i
ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv.,
er tale om sædvanlige indbetalinger.
3) Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 890 kr. pr. måned til offentlig
transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse
af motorkøretøj.
4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller
overstiger kirkeskatten til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages
alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb
til andre trossamfund.
§ 4, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
bekg. nr. 1620 af 24.12.2022
fra d. 01.01.2023. I § 4, stk. 4, nr. 3, ændres »830 kr.« til: »860 kr.«
§ 4, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
bekg. nr. 1529 af 29.11.2023
fra d. 01.01.2024. I § 4, stk. 4, nr. 3, ændres »860 kr.« til: »890 kr.«
§ 5. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld,
fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og
lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige
børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan
efter § 3, stk. 1, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om en nettoboligudgift er rimelig, jf. stk. 1, skal
der alene henses til husstandens størrelse, prisniveauet i det geografiske område og skyldnerens mulighed for at
finde en billigere bolig i det pågældende geografiske område.
§ 6. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages
efter § 3, stk. 1, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne
efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgifter efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.
Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag,
børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller
selvstændige arbejdsindsats.
Stk. 3. Som udgifter medregnes følgende:
1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.
2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns
samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.
3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 9, og barnets ganske særlige behov,
jf. § 10.
4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.980 kr. om måneden for børn
indtil det fyldte 2. år, 2.540 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
og 3.650 kr. indtil det fyldte 18. år.
Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.
§ 6, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.2 i
bekg. nr. 1620 af 24.12.2022
fra d. 01.01.2023. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres »1.860 kr.« til: »1.910 kr.«, »2.380 kr.« til: »2.460 kr.«
og »3.410 kr.« til: »3.530 kr.«
§ 6, stk. 3, nr. 4 er ændret ved §§ 1.2-1.4 i
bekg. nr. 1529 af 29.11.2023
fra d. 01.01.2024. I § 6, stk. 3, nr. 4, ændres »1.910 kr.« til: »1.980 kr.«, »2.450 kr.« til: »2.540 kr.«
og »3.520 kr.« til: »3.650 kr.«
§ 6, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i bekg.
nr. 1763 af 22.12.2023 fra d. 01.01.2024. Hidtidig formulering:
4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.910 kr. om måneden for børn
indtil det fyldte 2. år, 2.450 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
og 3.520 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.
§ 7. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller
dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.
Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget
hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for
udgifter til samvær efter § 3, stk. 1, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør
halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 6, stk. 3, nr. 4.
§ 8. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at
betale børnebidrag og underholdsbidrag.
Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages
efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør
af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.
Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages
efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør
af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
§ 9. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin,
behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes
ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, udgør den afholdte udgift fratrukket
ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv.,
der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart
er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.
§ 10. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan
undtagelsesvist fradrages efter § 3, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 1.
§ 11. Rådighedsbeløbet udgør 7.250 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes
rådighedsbeløbet med 5.050 kr.
§ 11 er ændret ved §§ 1.3-1.4 i
bekg. nr. 1620 af 24.12.2022
fra d. 01.01.2023. I § 11, 1. pkt., ændres »6.800 kr.« til: »7.010 kr.«, og i 2. pkt. ændres »4.730 kr.«
til: »4.880 kr.«
§ 11 er ændret ved §§ 1.5-1.6 i
bekg. nr. 1529 af 29.11.2023
fra d. 01.01.2024. I § 11, 1. pkt., ændres »7.000 kr.« til: »7.250 kr.«, og i 2. pkt. ændres »4.880 kr.«
til: »5.050 kr.«
§ 12. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages
efter § 3, stk. 1, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst,
jf. § 4, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 3, stk. 1, nr. 1-7.
Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.
§ 13. Reglerne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende.
Kapitel 3: Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes,
eller de afdrag, som skyldneren skal betale
§ 14. Ved fastsættelsen af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller hvor dette
ikke er muligt, de afdrag, som skyldneren skal betale, skal der bortses fra fordringer, som kun vil afkaste en
samlet sum på indtil 3.600 kr. eller derunder i afdragsperioden.
Stk. 2. Hvor skifteretten genoptager gældssaneringssagen
efter konkurslovens § 228, stk. 3, kan
skifteretten undlade at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, eller de fastsatte afdrag, hvis
forhøjelsen af den samlede betaling til fordringshaverne alene vil ske med 100 kr. eller derunder om måneden.
§ 14 er ændret ved § 1.5 i
bekg. nr. 1620 af 24.12.2022
fra d. 01.01.2023. Hidtidig formulering: § 14. Ved fastsættelsen af den
procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller hvor dette
ikke er muligt, de afdrag, som skyldneren skal betale, kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra
fordringer, som kun vil afkaste en samlet sum på 3.600 kr. i afdragsperioden.
Kapitel 4: Ikrafttræden mv.
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juli 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering,
der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler
i bekendtgørelse nr. 1363
af 19. december 2008 om gældssanering anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bekendtgørelsens kapitel 2 og 3
finder anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet før den 17. juli 2022, hvis skifteretten i medfør
af § 2, stk. 4, i lov nr. 896
af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven har bestemt, at begæringen skal
behandles efter reglerne i den nævnte lov.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1363
af 19. december 2008 om gældssanering ophæves.
Justitsministeriet, den 6. juli 2022
Mattias Tesfaye
/ Lisbeth Gro Nielsen
Kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
Advokat Jørgen U. Grønborg