Gældssaneringsbekendtgørelsen

Link til den tidligere gældssaneringsbekendtgørelse

Ændringer

Kapitel 1: Begæring om gældssanering, § 1 Kapitel 2: Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse, §§ 2-13 Kapitel 3: Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller de afdrag, som skyldneren skal betale, § 14 Kapitel 4: Ikrafttræden mv., § 15 Bilag 1

---

Ændringer:

---

I medfør af § 202, stk. 2, og § 216, stk. 7, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 3. maj 2021, som ændret ved lov nr. 896 af 21. juni 2022, fastsættes:

Kapitel 1: Begæring om gældssanering

§ 1. Begæring om gældssanering skal indgives på den blanket, der er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysninger om samtlige de forhold, der fremgår af blanketten.

Stk. 3. Med begæringen skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten.

Kapitel 2: Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse

§ 2. Afdragsperioden efter konkurslovens § 216 påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt.

§ 3. Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 4 med følgende fradrag:

1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 5.

2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 6.

3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 6-7.

4) Bidragsforpligtelser, jf. § 8.

5) Udgifter til særlige behov, jf. § 9.

6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 10.

7) Rådighedsbeløb, jf. § 11.

8) Rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning i medfør af konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattes af gældssaneringen.

9) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 12.

Stk. 2. Det månedlige afdrag efter stk. 1 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst efter § 4.

Stk. 3. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelsen af samlivet med ægtefællen, eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne i stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4. Stk. 3, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7. Stk. 3, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

§ 4. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle.

Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra følgende:

1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for ikke-økonomisk skade.

2) Børnefamilieydelser, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.

3) Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indkomst medregnes endvidere hvert år følgende:

1) En forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden.

2) En forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indkomsten i stk. 2-3 med fradrag af følgende:

1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.

2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger.

3) Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 920 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

5) Bidrag til efterlønsordning.

6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

§ 5. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 3, stk. 1, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en nettoboligudgift er rimelig, jf. stk. 1, skal der alene henses til husstandens størrelse, prisniveauet i det geografiske område og skyldnerens mulighed for at finde en billigere bolig i det pågældende geografiske område.

§ 6. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 3, stk. 1, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgifter efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3. Som udgifter medregnes følgende:

1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.

2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 9, og barnets ganske særlige behov, jf. § 10.

4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 2.060 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.640 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.790 kr. indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

§ 7. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 3, stk. 1, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 6, stk. 3, nr. 4.

§ 8. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§ 9. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

§ 10. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter § 3, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 1.

§ 11. Rådighedsbeløbet udgør 7.530 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 5.250 kr.

§ 12. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 3, stk. 1, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 4, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 3, stk. 1, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.

§ 13. Reglerne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende.

Kapitel 3: Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller de afdrag, som skyldneren skal betale

§ 14. Ved fastsættelsen af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller hvor dette ikke er muligt, de afdrag, som skyldneren skal betale, skal der bortses fra fordringer, som kun vil afkaste en samlet sum på indtil 3.600 kr. eller derunder i afdragsperioden.

Stk. 2. Hvor skifteretten genoptager gældssaneringssagen efter konkurslovens § 228, stk. 3, kan skifteretten undlade at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, eller de fastsatte afdrag, hvis forhøjelsen af den samlede betaling til fordringshaverne alene vil ske med 100 kr. eller derunder om måneden.

Kapitel 4: Ikrafttræden mv.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juli 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering anvendelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bekendtgørelsens kapitel 2 og 3 finder anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet før den 17. juli 2022, hvis skifteretten i medfør af § 2, stk. 4, i lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven har bestemt, at begæringen skal behandles efter reglerne i den nævnte lov.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering ophæves.

Justitsministeriet, den 6. juli 2022

Mattias Tesfaye

/ Lisbeth Gro Nielsen

---

Bilag 1

Kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg