Retsplejelovens kapitel 56: Arrest
§ 627. Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed
for pengekrav, når
1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen og
2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt
forringet.
§ 628. Arrest kan ikke foretages, når det må antages,
at fordringen ikke består.
Stk. 2. I luftfartøjer, fremmede statsskibe og skibsladninger, der tilhører fremmede stater, kan arrest kun foretages efter reglerne herom i anden lovgivning.
Stk. 3. Sager om arrest i skib med forbud mod skibets afsejling til sikring af et søretskrav behandles efter reglerne i sølovens kapitel 4.
§ 629. Inden arrestforretning påbegyndes eller arrest foretages, kan fogedretten bestemme, at fordringshaveren som betingelse for arrest skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres skyldneren ved arresten.
Stk. 2. Fogedretten bestemmer sikkerhedens
art og størrelse.
§ 630. Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren
stiller en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for fordringshaverens
fordring med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger
i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen.
Stk. 2. Inden arrest foretages, opfordrer fogedretten
skyldneren eller den, der varetager dennes interesser, jf.
§ 495, stk. 2, til at afværge arresten ved betaling eller sikkerhedsstillelse.
§ 631. Anmodning om arrest indgives skriftligt til fogedretten.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, som fordringshaveren
vil påberåbe sig, og om de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for sagens behandling.
Anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, der påberåbes.
Stk. 2. Med hensyn til sagens behandling finder reglerne i § 487, § 488, stk. 3, § 489, § 491, § 492, stk. 1, § 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4 og 5, § 502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk. 2-4, § 506, § 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520, stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-4, og § 524 tilsvarende anvendelse.
§ 632. Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen.
Stk. 2. Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for belagt med arrest og vejleder skyldneren om arrestens retsvirkninger, herunder at råden over aktiverne i strid med fordringshaverens ret kan medføre strafansvar.
Stk. 3. Er skyldneren ikke til stede, kan vejledning
ske ved skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til den, der varetager skyldnerens
interesser, jf. § 495, stk. 2.
§ 633. Fogedretten kan bestemme, at arresteret løsøre
skal fratages skyldneren, når det må antages, at muligheden for at opnå dækning
ellers vil blive væsentligt forringet. Løsøret opbevares på fordringshaverens bekostning
af fogedretten eller af den, fogedretten bemyndiger dertil.
Stk. 2. Ved arrest i rede penge tages beløbet
i forvaring af fogedretten.
§ 634. Fordringshaveren skal inden en uge efter arresten
anlægge retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort, medmindre skyldneren
under eller efter arrestforretningen frafalder forfølgning. Under denne sag skal
fordringshaveren endvidere nedlægge særskilt påstand om stadfæstelse af arresten.
Stk. 2. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved 1. instans, skal fordringshaveren inden en uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme ret.
Stk. 3. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågældende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte arrestsagens behandling helt eller delvis.
Stk. 4. Skal retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to uger efter arresten. Inden for samme frist anlægges arrestsagen her i landet.
Stk. 5. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages at få bindende virkning her i landet, skal påkendelsen af en sag anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag. Retten kan dog straks påkende spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse kan stadfæstes.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse.
§ 635. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge
retssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter at arrest er foretaget, kommer under
konkurs eller dør, og dødsboet tages under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar
for arvingerne.
Stk. 2. Fordringshaverens sikkerhedsstillelse
i anledning af arresten frigives, såfremt der er forløbet 3 måneder efter arrestens
foretagelse eller arrestsagens ophævelse, og der ikke fra boets side er anlagt retssag
om erstatning.
§ 636. Under arrestsagen påkendes det, om arresten er
lovlig gjort. Skyldneren kan under arrestsagen fremsætte alle indsigelser vedrørende
arrestens lovlighed. Behandles spørgsmålet om den pågældende fordring særskilt,
skal indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes under denne sag.
§ 637. Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen
eller ved dommen vedrørende fordringen. Arresten bortfalder, når ankefristen er
udløbet, medmindre anke er iværksat eller andet er bestemt i dommen.
§ 638. Arresten kan kræves ophævet af fogedretten, såfremt
fordringshaveren undlader at anlægge arrestsag eller sag vedrørende fordringen inden
de i § 634 nævnte frister, eller såfremt nogen af disse sager
afvises eller hæves.
Stk. 2. Arresten kan ophæves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse.
Stk. 3. Forinden arresten ophæves, skal fogedretten
så vidt muligt give fordringshaveren lejlighed til udtale sig.
§ 639. Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring,
som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for tab og tort.
Det samme gælder, når arresten bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende
omstændigheder, såfremt det må antages, at fordringen ikke bestod.
Stk. 2. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft for stor udstrækning.
Stk. 3. Er arresten ulovlig af andre grunde, skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have undladt at begære arrest.
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 kan gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse.
Stk. 6. Ophæves arresten under kære, kan der
ved afgørelsen i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter reglerne i stk.
1-3.
§ 640. Fogedrettens afgørelse kan påkæres efter reglerne
i
kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.
