Arrest
Bet. nr. 1107/1987: Arrest og forbud
Jens Anker Andersen i FM 1981.33-35: Kan der gives afkald på retten til at anvende foreløbige retsmidler?
Forfatteren mener, at svaret er nej.Jens Anker Andersen i Advokaten 1986.53-56: Arrest i deponeret udbetaling
Jens Anker Andersen i JUR 1987.310-313: Er der fortsat behov for arrestinstituttet?
Jens Anker Andersen i UfR 1988 B.409-413: Arresters og udlægs omfang
Omhandler RPL § 507 og § 631.Jens Anker Andersen i FM 1989.109-111: Hvornår foreligger der en arrestgrund, jfr. RPL § 627, stk. 2?
Jens Anker Andersen i FM 1990.41-42: Mere om, hvornår der foreligger arrestgrund som beskrevet i RPL § 627, stk. 2
Astrid Bøgh i FM 1992.58-59: Kan arrester genbruges?
Omtale af VLK af 15.01.1992, hvorefter arrest kunne genbruges efter udfyldelse med udlæg fra andre end arresthaver.Advokaten 1986, p. 81-82: Kendelser
Arrest anvendes til sikring af fyldestgørelse af pengekrav, hvorved fogeden fratager skyldneren retten til at disponere over de arresterede midler og genstande. Arrest er ligesom fogedforbud et foreløbigt retsmiddel, idet arresten - hvis ikke rekvisitus frafalder det under forretningen - inden 7 dage skal følges op af en justifikationssag, hvorunder det skal afklares, om rekvirenten har den af ham påståede ret, og om arresten er lovlig gjort og forfulgt.
Formålet med arrest er, at der også er noget at gøre udlæg i, når kreditor har sikret sig det fornødne eksekutionsgrundlag efter RPL § 478 (udlægsfundament). Den sikkerhed, som arresthaveren opnår gennem arresten, er dermed kun delvis i den forstand, at arresten ikke giver arresthaveren nogen fyldestgørelsesadgang, hvilket han først opnår gennem det udlæg, som arresten har forberedt. Arresten forbereder således et udlæg, men erstatter det ikke.
Arrest supplerer de almindelige beskyttelsesregler i STRFL § 283 (skyldnersvig) smh. med §§ 292 og 300 om forringelse af skyldnerens økonomiske stilling, idet en arrest som nævnt bevirker, at debitor afskæres fra at råde over de arrestere aktiver i strid med arresthaverens ret. Hvis dette alligevel sker beskyttes kreditorerne endvidere navnlig af omstødelsesreglerne i KL kap. 8 (§§ 64 ff.).
Betingelser for foretagelse af arrest:
1) Arrest kan kun foretages til sikkerhed for pengekrav, jf. RPL § 627, stk. 1.
2 Der må ikke kunne foretages udlæg for fordringen, jf. RPL § 627, stk. 1, nr. 1.
3) Muligheden for senere at opnå dækning vil ellers blive væsentlig forringet, jf. RPL § 627, stk. 1, nr. 2.
4) Fordringen skal bestå, jf. RPL § 628
5) Fogedretten kan evt. stille krav om, at rekvirenten, inden arrestforretningen påbegyndes eller arrest foretages, skal stille sikkerhed for et evt. erstatningsansvar i anledning af arresten, jf. RPL. § 629.
UfR 1989.767 VLK: Arrest afvist, da de nye skærpede betingelser for foretagelse af arrest ikke var opfyldt.
VLK af 31.08.1989 (5. afd. B. 1837/1989): Bilværksted kunne foretage arrest i ombytningsmotor, idet muligheden for senere at opnå dækning ellers ville blive væsentligt forringet.
UfR 1993.788 VLK: Et hotel i Århus havde anmeldt dets bogholder for besvigelser for ca. 300- 400.000 kr. Hotellet fik medhold i en begæret arrest på 300.000 kr. i B´s ejendom, da oplysningerne om B´s personlige og økonomiske forhold gjorde, at betingelserne i RPL § 627, nr.2 var opfyldt. B´s væsentligste aktiv var således den faste ejendom, hvori der var en betydelig friværdi, og på grund af den påregnede længere tids politimæssige efterforskning var der en overhængende risiko for, at B ville realisere sine værdier og overdrage ejendommen til sin moder eller broder, som hun boede sammen med.
UfR 1994.326 ØLK: Lønmodtagernes Garantifond LG havde udbetalt 76.819 kr. i løn og feriepenge til otte søfolk og foretog d. 17.12.1991 arrest i skibet m.s. Kines for kravet for at afbryde forældelsen af søpanteretten for kravet, jf. sølovens § 248, stk. 2. Skibet befandt sig ved arrestens foretagelse i Londonderry. Fogedretten havde været kompetent til at foretage arresten, bl.a. da arresten alene ønskedes foretaget med henblik på en registrering i Skibsregisteret, men arresten blev ophævet, da arrestbetingelserne i RPL § 627, nr. 2, ikke fandtes opfyldt, idet arrestanmodningen alene blev begrundet i ønsket om at undgå en forældelse af søpanteretten.
UfR 1994.586 ØLK: T Data A/S anmodede fogedretten i Glostrup om at foretage arrest i et beløb, som et ægtepar skulle have udbetalt af Forstædernes Bank. Arresten skulle sikre et krav om tilbagebetaling til T Data A/S af en ansvarlig lånekapital på 250.000 kr. M, som tidligere var aktionær og direktør i T Data A/S, var blevet bortvist, hvorefter han opsagde sit lån til T Data A/S. Landsretten fandt ikke grund til at tilsidesætte fogedrettens vurdering af at være stedlig kompetent, eller at forretningen var blevet fremmet uden underretning til rekvisitus, og endeligt at selve arrestforretningen blev foretaget af en kontormedarbejder med bemyndigelse efter RPL § 17a, stk.2 (nu stk. 3). Arrestbetingelserne efter RPL § 627 fandtes at være opfyldt, da ægteparrets dispositioner i forbindelse med M´s bortvisning gav grund til at antage, at T Data A/S mulighed for at opnå dækning ellers ville blive væsentlig forringet, hvis der ikke blev foretaget arrest.
FM 1995.138/2 ØLK: VL tiltrådte, at betingelserne for foretagelse af arrestforretningen udgående uden foregående underretning havde været opfyldt.
FM 1996.93/6 VLK: Betingelserne i RPL § 627 for foretagelse af arrest skal være opfyldt, uanset om arresten foretages i medfør af sølovens kap. 4 eller alene i medfør af RPL. Sagerne hjemvist, idet begæringerne efter deres indhold ikke kunne afvises uden at have været mundtligt behandlet i fogedretten.
UfR 1996.862 HD: En 38-årig psykisk ustabil kvinde havde sat ild til et af M tilhørende hus og blev dømt efter STRFL § 181, stk. 1 for brandstiftelse. Kvinden blev dømt til ambulant behandling og hendes erstatningsansvar over for brandforsikringsselskabet, som havde et regreskrav på 1,5 mio. kr., bortfaldt som følge af hendes psykiske tilstand på gerningstidspunktet efter EAL § 24. Efter resultatet bortfaldt en arrest, som forsikringsselskabet havde foretaget hos kvinden for erstatningskravet, da det ikke i forbindelse med arrestens foretagelse var godtgjort omstændigheder, der ville give forsikringsselskabet grund til at befrygte, at muligheden for senere at opnå dækning ellers ville blive væsentlig forringet, jf. RPL § 627.
UfR 1996.1244 VLK: Fogedretten i Esbjerg havde nægtet at fremme arrest i fiskekutter efter begæring af 3 fiskere, som havde et tilgodehavende for optjent hyre hos en tidligere ejer af kutteren. VL tiltrådte, at betingelserne i RPL § 627 for foretagelse af arrest skal være opfyldt, uanset om arresten begæres foretaget i medfør af sølovens kapitel 4 eller alene i medfør af RPL. Såfremt rekvirenternes anbringender ville kunne lægges til grund efter en mundtlig behandling i fogedretten, fandtes betingelserne i RPL § 627, stk. 2 for opfyldt, og VL hjemviste sagerne til fornyet behandling i fogedretten. Se UfR 1996.1500 VLK.
FM 1997.68/2 ØLK: K, som havde et tilgodehavende mod D på ca. 500.000 kr. gjorde arrest i D's krav på overskydende skat på ca. 100.000 kr. D havde udtalt, at hvis hun ikke kunne få saldokvittering mod betaling af 100.000 kr., ville hun bruge pengene på sig selv og et nyt køkken. Forretningen blev fremmet mod sikkerhedsstillelse.
FM 1998.156/3 ØLK: Rekvirenten kunne foretage ny arrest for samme fordring, selv om tidligere arrest var blevet ophævet, da rekvirenten ikke rettidigt havde anlagt justifikationssag.
FM 2000.103/3 ØLK: ØL tiltrådte, at der var foretaget arrest i rekvisitae ideelle anpart af fast ejendom, respektive provenuet på 3,4 mio. kr. ved salg, og at arresten ikke var blevet betinget af sikkerhedsstillelse.
UfR 2001.667 VLK (FM 2001.30/1 VLK): Det forhold, at skyldnerne havde bopæl i udlandet kunne ikke alene begrunde, at betingelserne i RPL § 627, nr. 2 for at foretage arrest var opfyldt, da rekvirenten ved aftalens indgåelse var bekendt med, at skyldnerne var udenlands-danskere og bosiddende i udlandet.
FM 2001.127/3 ØLK: Bank fik ikke medhold i arrest hos autoforhandler, som skyldte banken 1,2 mio. kr, idet betingelserne ikke var opfyldt.
FM 2002.74/2 ØLK: Køber af ejendom kunne gøre arrest i ejendommen til sikkerhed for erstatningskrav. (2-1).
FM 2002.183/3 VLK: Kreditor med et tilgodehavende på 800.000 kr mod en skyldner, der formentlig boede i Thailand, og drev virksomhed i Danmark gennem et selskab i Liechtenstein fik medhold i begæring om arrest i et Vilhelm Freddie Oliemaleri, 2 elefantstødtænder, og en eksklusiv cigaræske samt nogle dyre jagtgeværer. Betingelserne i RPL § 627, nr. 2 fandtes opfyldt.
TFA 2002.377 ØLK: Under offentligt skifte begærede H arrest i fast ejendom, som M havde købt efter separationen, for at sikre opfyldelse af H's boslodskrav. H frygtede, at M ville rejse til Thailand. Fogedretten i Ringsted fandt ikke så bestemte holdepunkter for at antage, at der var en konkret fare for, at M ville rejse ud af landet, at betingelsen i RPL § 627, nr. 2 var opfyldt. ØL stadfæstede.
TFA 2003.114 VLK: M havde i forbindelse med samlivsophævelse solgt en motorcykel, som tilhørte K, samt en bil, som var omtalt i en samejekontrakt. Fogedretten i Viborg afviste K's begæring om arrest. VL tiltrådte, at det måtte antages, at H havde et krav mod M. Efter det oplyste om M's økonomiske dispositioner under og efter samlivets ophør, fandtes betingelserne for at foretage arrest at være til stede, jfr. RPL § 627.
UfR 2006.1892 VLK: K påstod en arrestsag fremmet, idet han gjorde gældende at have et tilgodehavende for provision i henhold til et mangeårigt handelssamarbejde med et græsk firma D og at muligheden for senere at opnå dækning for kravet ville blive væsentlig forringet pga. D's økonomiske vanskeligheder. D havde et forfaldent tilgodehavende hos B på 191.919,26 kr., som endnu ikke var betalt, hvori der kunne foretages arrest. Fogedretten i Herning afviste arrestbegæringen uden afholdelse af retsmøde og udtalte, at der ikke forelå konkrete oplysninger om, at D ved sine dispositioner ville bringe K's fyldestgørelse i fare. Endvidere kunne oplysningerne om D's økonomiske situation ikke i sig selv danne grundlag for arrest. Den omstændighed, at D drev virksomhed i Grækenland, gav heller ikke grundlag for at antage, at rekvirentens fyldestgørelsesmuligheder senere vil være forringet, hvorfor betingelserne i RPL § 627, nr.2. ikke fandtes opfyldt. VL udtalte, at fogedretten ved den påkærede kendelse havde foretaget en materiel prøvelse af, hvorvidt betingelserne i RPL § 627, og § 628, stk. 1, for at foretage arrest var opfyldt. En sådan prøvelse af arrestbegæringen var ikke omfattet af RPL § 489, stk. 1, men forudsætter - hvor arrestrekvirenten ikke har fremsat begæring efter RPL § 493, stk. 2 - at både arrestrekvirenten og rekvisitus er indkaldt til et fogedretsmøde, hvor arrestbegæringen kan behandles. Da dette ikke var sket i sagen, ophævede VL fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved fogedretten.
UfR 2009.251 ØLK: Sagen drejede sig om, hvorvidt Ejendomsselskabet, A, kunne foretage arrest i B's ejendom samt to ejerpantebreve à 4 mio. kr., der var udstedt af B i samme ejendom, og derefter var håndpantsat i banken C. Fogedretten i København fandt, at A kunne foretage arrest i B's ejendom, imod at A skulle stille den fornødne sikkerhed, men nægtede at foretage arrest i de to håndpantsatte ejerpantebreve. A kærede spørgsmålet om ejerpantebrevene, og gjorde herudover gældende, at der ikke skulle stilles sikkerhed. ØL udtalte, at et ejerpantebrev i fast ejendom var et pantedokument, hvori ejeren af ejendommen erkendte at skylde sig selv et bestemt pengebeløb, for hvilket han gav sig selv panteret i ejendommen. ØL fandt ikke, at et ejerpantebrev i sig selv var en fordring, der kunne foretages arrest i, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 508. ØL tiltrådte derfor, at der ikke var blevet foretaget arrest i de omtvistede ejerpantebreve, ligesom det tiltrådtes, at der ikke var sket rådighedsberøvelse af ejerpantebrevene, der efter det oplyste var håndpantsat til C. Den af fogedretten fastsatte sikkerhedsstillelse for den foretagne arrest i den faste ejendom fandtes passende. Komm. af Carsten Møllekilde og Andreas Bjørn Jensen i ADV nr. 9/2009 p. 40-42.
SKM2013.161 HD: Fogedretten havde foretaget arrest som udgående forretning uden underretning den 24. november 2011. A kærede byrettens kendelse med påstand om at arresten ophævedes i sin helhed, subsidiært, at arresten i fordringen på udlodning af fondsmidler ophævedes. A gjorde gældende, at udbetaling fra Fonden var kreditorbeskyttet også efter udbetalingen og anførte, at ydelsen måtte anses for en underholdsydelse eller en rentenydelse af en sådan karakter, som er omfattet af RPL § 512. ØL ophævede fogedrettens arrest i udbetalingen fra Fonden, idet udlodningen fandtes at have en sådan karakter, at den var omfattet af udlægsfritagelsen i RPL § 512, stk. 3. I øvrigt blev kendelsen stadfæstet. HR udtalte, at RPL § 512 udgør undtagelser fra det almindelige udgangspunkt om, at udlæg kan foretages i hele skyldnerens formue, jf. lovens § 507. Da A ikke har ret til en ydelse fra Fonden, som ikke kan kræves betalt til andre end hende personligt, blev fordringen ikke anset som fritaget for arrest i medfør af RPL § 631, stk. 2, jf. § 512, stk. 1. HR fandt endvidere, at udbetalingen heller ikke kunne fritages i medfør af RPL § 512, stk. 3. Den af fogedretten foretagne arrest den 24. nov. 2011, som var blevet opretholdt ved kendelse af 11. jan. 2012, i As fordring mod Fonden på kr. 4.911.044 kr. blev derfor fremmet.
UfR 2013.571 HD: Retten i Kolding afviste den af en kreditor anlagt retssag med den begrundelse, at VL under arrestsagen havde taget stilling til kravets eksistens og fastslået, at det var forældet. VL's flertal stadfæstede BR's afgørelse. HR lagde bl.a. til grund, at arrest var et foreløbigt retsmiddel, der – når arrest foretoges – skulle følges op af en retssag. Under en sådan retssag, hvor kravets eksistens og arrestens lovlighed prøvedes, havde en afgørelse om, at arrest skulle foretages, ikke retskraft. HR fastslog herefter, at parterne skulle stilles lige, således at en afgørelse om at nægte arrest på tilsvarende måde heller ikke havde retskraft i en retssag om, hvorvidt kravet eksisterede. VL's flertal (2-1) var nået til et andet resultat.
FM 2015.57 VLK: Begæring om arrest i heste, som befandt sig i Holland, ikke taget til følge, da skyldner hverken var indkaldt eller mødt, og aktiver, hvori der blev begæret arrest, ikke var til stede.
FM 2017.44 ØLK: Der var opgjort et krav mod S,på knap 3 mio. USD. Siden sagen var blevet anlagt for retten, havde det ikke været muligt at få kontakt til S. Fogedretten fandt, at der var et krav og på baggrund af det oplyste om, at S havde ignoreret henvendelser fra boet, samt at S var hjemmehørende på Bahamas med en administrerende direktør, der angiveligt var afgået ved døden, måtte det antages, at muligheden for senere at opnå dækning ville blive væsentlig forringet, såfremt arrest ikke blev foretaget. ØL stadfæstede og tilføjede at den omstændighed, at S inden arrestforretningens foretagelse retmæssigt måtte have fået forkyndt den stævning, der var blevet udtaget af konkursboet, ikke kunne føre til andet resultat.
FM 2018.167 VLK: Arrestforretning uden varsel blev nægtet, da der ikke forelå væsentlige forringelse af dækningen af tilgodehavendet, eftersom den eneste ændring, var at parternes samarbejde var ophørt
En kreditor (K) havde af selskabet (S) fået udført flere transportopgaver. I forbindelse med at parternes samarbejde ophørte blev et tilgodehavende, som K havde på S, opgjort. Tilgodehavendet anmodede K fogedretten om at foretage arrestforretning for. K nedlagde påstand om, at der var forsøgt at inddrive tilgodehavendet, men uden resultat. Derudover havde K mistanke om, at S trak sine aktiver ud af Danmark. Hvis dette var tilfældet, mente K, at det ville være vanskeligere at sikre dækning for tilgodehavendet. Fogedretten i Kolding fandt, at der ikke forelå særlige ændringer i skyldners forhold, eftersom S i hele samarbejdsperioden havde været hjemmehørende i Letland. K skulle derfor alligevel inddrive tilgodehavendet mod et lettisk selskab. Mulighed for at opnå dækning for tilgodehavendet var derfor ikke væsentligt forringet. Fogedretten fandt derfor, at der ingen grund var til at foretage arrestforretning uden forudgående varsel af skyldner. VL stadfæstede fogedrettens kendelse.
TFA 2018.33 VLK: Fogedretten i Randers tog i aug. 2017 en anmodning fra M's konkursbo om at foretage arrest hos H uden forudgående underretning til følge. Fogedretten foretog herefter arrest i H's indestående på nærmere angivne konti, i H's kapitalandele i A ApS samt i en ejendom tilhørende H. Det fremgik af sagens oplysninger bl.a., at M i april 2014 var blevet stævnet af F A/S for et millionbeløb. I juli 2014 oprettede M og H gaveægtepagt, hvorefter M vederlagsfrit til H overdrog halvdelen af en ubehæftet ejendom samt halvdelen af kapitalandelen i A ApS på nominelt 4 mio. kr. F A/S fik d. 22.02.2017 endelig dom for godt 1,2 mio. kr. mod M. M afgav i maj 2017 insolvenserklæring i fogedretten og blev i juli 2017 erklæret konkurs. M oplyste, at han ikke ejede aktiver. Kurator anførte, at han efterfølgende havde konstateret, at M på tidspunktet for konkursdekretet havde et større indestående på en bankkonto, og at der fra samme konto var foretaget en række betalinger til eller til fordel for H. Bl.a. under henvisning hertil fandt fogedretten det godtgjort, at muligheden for senere at opnå dækning for konkursboets krav ville blive væsentligt forringet, hvis arresten ikke gennemførtes, jf. RPL § 627, og at en forudgående underretning måtte antages at medføre risiko for, at aktiver eller midler blev fjernet, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 2. Fogedretten fastsatte ikke krav om sikkerhedsstillelse, jf. RPL § 629, stk. 1. ØL fandt, at der ikke var grundlag for at anse konkursboets krav for ubegrundet, hvorfor arrest ikke var udelukket, jf. RPL § 628, stk. 1. Herefter og af de grunde, som fogedretten havde anført, tiltrådte VL, at betingelserne for at foretage arrest var opfyldt. Da arrest ikke var foretaget for et bestemt beløb, blev sagen hjemvist med henblik på fastsættelse af det beløb, der var foretaget arrest for, jf. RPL § 632, stk. 1.
FM 2019.67 VLK: Arrest kunne ikke ske grundet salg af ejendom, og da K ikke kunne dokumentere, at der var en politimæssig efterforskning i gang.
En kreditor, K, begærede, at der skulle foretages arrest hos en debitor, D, da der var et krav på 2 mio. kr. grundet bedrageri og mangler ved salg af luksuskøretøjer mellem D og K. K udtog justifikationsstævning mod D’s selskab, S, og udtog efterfølgende stævning mod D med påstand om ledelsesansvar for besvigelse af K. K indgav efterfølgende arrestbegæring af en ejendom, som D var ved at sælge. Fogedretten i Hjørring foretog arresten af ejendommen, da det tydede på, at D var ved at realisere sit eneste kendte aktiv. VL fandt, at der ikke forelå sådanne konkrete oplysninger om D’s økonomiske forhold, at muligheden for at få dækket K’s tab ville blive forringet hvis ikke der blev foretaget arrest i ejendommen. Dette var bl.a. begrundet i det forhold, at D ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at K’s krav mod hende ikke bestod, jf. RPL § 628, stk. 1. Ydermere påstod D, at der ikke var en igangværende politimæssig efterforskning af hende personligt vedr. forholdene i S, og K havde ikke fremlagt en sådan dokumentation, som kunne bestride dette. At D var ved at sælge sin ejendom, og at der var indgået en betinget købsaftale med en tredjemand, var heller ikke nok til at begrunde en arrest, jf. RPL § 627, stk. 1, nr. 2. VL ophævede dermed fogedrettens kendelse.
UfR 2019.1412 VLK: Arrest kunne ikke foretages, da hensynet til evt. fyldestgørelse af andre kreditorer ikke var et udtryk for en handling, der kunne begrunde en arrest efter RPL § 627, nr. 2
A’s ejendom, som en køber, K, havde købt for 1,2 mio. kr., var belånt for 1.923.000 kr. Da ejendommen kort efter fik konstateret skimmelsvamp, var der ikke tinglyst endeligt skøde, og kommunen truede med kondemnering. Omkostningerne til afrensning af skimmelsvampen ville ifølge K’s indhentede overslag koste 1.194.000 kr., mens det ifølge A’s indhentede overslag ville koste 104.000 kr. K anlagde sag med påstand om ophævelse af købet pga. væsentlige mangler som følge af skimmelsvampen. K anmodede om, at der blev foretaget arrest i købesummen, som var deponeret hos en ejendomsmægler og en kreditforening. Ved ophævelse af købet ville købesummen kunne frigives ved hjemtagelse af skødet, og K kunne derfor risikere at miste købesummen. Fogedretten i Aalborg fandt, at betingelserne for foretagelse af arrest var opfyldt, jf. RPL § 627, og der blev herefter foretaget arrest i købesummen med vilkår om sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. VL fandt, at der ikke var tale om, at K søgte at sikre sig imod, at A fuldstændigt unddrog et aktiv fra kreditorforfølgning, men at K søgte at sikre sig over for A’s øvrige kreditorer. Dette hensyn burde varetages gennem KL’s regler om omstødelse og ikke gennem RPL’s regler om arrest, jf. UfR 1989.767 VLK. Den eventuelle fyldestgørelse af andre kreditorer var ikke udtryk for en handling, der kunne begrunde en arrest efter RPL § 627, nr. 2. Der var ikke andre omstændigheder, der talte for, at K’s mulighed for senere at opnå dækning ville være væsentligt forringet, hvis ikke der blev foretaget arrest. VL ophævede herefter arresten, da betingelsen i RPL § 627, nr. 2 ikke var opfyldt.
FM 2022.1 ØLK: Betingelserne for arrest i en tidligere ansats indestående var opfyldt, da arbejdsgiveren havde godtgjort, at den ansattes politianmeldte formueforbrydelser havde medført et krav
En arbejdsgiver, A, havde et krav mod sin tidligere ansatte, B, på 2,8 mio. kr. A havde politianmeldt B for bl.a. underslæb og bedrageri. Kravet var opstået som følge af disse formueforbrydelser. A fremsatte en begæring til fogedretten om arrest for 1,7 mio. kr. på B’s konto, samt 800.000 kr. af et tilgodehavende B havde mod sin ægtefælle, C. A gjorde derudover gældende, at der ikke skulle stilles sikkerhed for arresten.
Fogedretten på Frederiksberg fandt, at det som følge af de kriminelle forhold måtte antages, at A havde et krav mod B på 2,8 mio. kr. A’s mulighed for senere at opnå dækning ville blive væsentligt forringet, hvis ikke der blev foretaget arrest af indestående på B’s konto, samt fordringen mod C. Arresten kunne foretages uden sikkerhedsstillelse, jf. RPL § 629, idet genstandene for arrest umiddelbart kunne tilbageføres uden tab, såfremt A ikke senere fik medhold.
ØL fandt, at B ikke havde sandsynliggjort, at det af A rejste krav ikke helt eller delvist bestod. ØL stadfæstede.UfR 2022.538 ØLK: Arrest for 11 mio. kr. kunne foretages, da det ikke kunne antages, at fordringen ikke bestod, jf. RPL § 628, stk. 1, og da muligheden for at opnå dækning for fordringen ville blive væsentligt forringet, hvis der ikke blev foretaget arrest
R havde fremsat påstand om, at der skulle foretages arrest hos S for et tilgodehavende på 11 mio. kr. Der var ikke udarbejdet låneaftale, og der var ikke indgået nærmere aftale om lånets forfaldstid.
Fogedretten fandt, at betingelserne for foretagelse af arrest var opfyldt, og de foretog arrest i 1 mio. kr. på S’ konto.
ØL fandt, at arrest ikke kunne foretages, hvis det måtte antages, at fordringen ikke bestod, jf. RPL § 628, stk. 1. Der var ikke grundlag for denne antagelse. Der blev lagt vægt på det, som var oplyst om det forretningsmæssige forhold mellem R og S. Der kunne ikke foretages udlæg for fordringen, og muligheden for senere at opnå dækning ville blive væsentlig forringet, hvis der ikke blev foretaget arrest. ØL stadfæstede.FM 2023.5 ØLK: Betingelserne for at foretage arrest i ejerlejlighed var opfyldt, og da skyldner havde aktiver i retskredsen, var fogedretten rette værneting
B havde fremsat påstand om, at der skulle foretages arrest hos A for et tilgodehavende på 8 mio. kr.
Fogedretten i Lyngby fandt, at betingelserne for at foretage forretningen uden forudgående underretning var opfyldt, idet det måtte befrygtes, at formålet ellers ville forspildes. Der blev foretaget arrest i A’s ejerlejlighed. A kærede efterfølgende afgørelsen med påstand om, at arresten skulle ophæves. A anførte, at der ikke var værneting i Danmark, at der ikke var givet meddelelse om arresten, og at han ikke skyldte B noget beløb.
ØL fandt, at fogedretten var rette værneting for B’s anmodning om arrest, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 487, stk. 2, 1. pkt., idet A havde aktiver i denne retskreds, jf. RPL § 487, stk. 1. Betingelserne for at foretage arrest var opfyldt, jf. RPL § 627, og arresten kunne foretages uden forudgående underretning af A, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 2. ØL stadfæstede.
UfR 1994.586 ØLK: T Data A/S anmodede fogedretten i Glostrup om at foretage arrest i et beløb, som et ægtepar skulle have udbetalt af Forstædernes Bank. Arresten skulle sikre et krav om tilbagebetaling til T Data A/S af en ansvarlig lånekapital på 250.000 kr. M, som tidligere var aktionær og direktør i T Data A/S, var blevet bortvist, hvorefter han opsagde sit lån til T Data A/S. Landsretten fandt ikke grund til at tilsidesætte fogedrettens vurdering af at være stedlig kompetent, eller at forretningen var blevet fremmet uden underretning til rekvisitus, og endeligt at selve arrestforretningen blev foretaget af en kontormedarbejder med bemyndigelse efter RPL § 17a, stk. 2. Arrestbetingelserne efter RPL § 627 fandtes at være opfyldt, da ægteparrets dispositioner i forbindelse med M's bortvisning gav grund til at antage, at T Data A/S mulighed for at opnå dækning ellers ville blive væsentlig forringet, hvis der ikke blev foretaget arrest.
UfR 2002.2421 VLK (FM 2002.181/2 VLK): Advokat, der var beskikket tilsyn for ApS i betalingsstandsning, havde ikke haft fuldmagt til at indgive begæring om arrest mod selskabets direktør, og arresten blev derfor ophævet.
UfR 2001.160 SHD: Sikkerhedsstillelse på 100.000 USD for arrest i skib omfattede alene erstatning for skade og ulemper som påførtes rekvisitus ved arresten, herunder torterstatning på 100.000 kr., men ikke tilkendte sagsomkostninger under justifikationssagen på 800.000 kr., jfr. sølovens § 94 sammenholdt med RPL § 629, stk. 1.
TFA 2005.306 ØLK: Ved TFA 2005.259 ØLD blev det lagt til grund, at M's bodel pr. skæringsdagen d. 03.04.2002 udgjorde 760.000 kr. og H bodel ca. 80.000 kr. Der skulle ikke ske skævdeling. M havde udtalt, at han ville sørge for at H ikke fik sine penge, og M havde fordoblet sin gæld i den faste ejendom, hvoraf han ikke kunne redegøre for forbruget af 325.000 kr. Fogedretten i Tårnby fandt, at betingelserne for foretagelse af arrest var til stede, og at H ikke skulle stille sikkerhed, jfr. RPL § 629. Der blev foretaget arrest i M's ejendom for 450.000 kr. ØL stadfæstede.
UfR 2008.790 ØLK: Københavns Byret, fogedretten, foretog d. 04.07.2006 i medfør af sølovens § 92 arrest i et skib for et beløb på 1.268.381 kr. Skibet fik herefter forbud mod afsejling. Der blev anlagt justifikationssag d. 05.07.2006, som i første omgang var begrænset til et beløb på 500.000 kr. I skrivelse af 12.11.2007 blev fogedretten anmodet om at fastsætte størrelsen på den sikkerhed, som skulle stilles for at få arresten ophævet, idet skibet efter det oplyste var blevet solgt. Rekvisitus påstod sikkerhedsstillelsen beregnet på grundlag af et beløb på 500.000 kr., medens rekvirenten påstod beregning på grundlag af de 1,268.381 kr., som arresten var foretaget for. Fogedretten ophævede delvis den foretagne arrest, idet arrestbeløbet blev nedsat til 500.000 kr., og beregnede sikkerhedsstillelsen på grundlag af dette beløb. Det blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke inden for den i RPL § 634, stk. 1, nævnte frist havde været anlagt retssag for et beløb svarende til den arresterede fordring, men havde begrænset fordringen til 500.000 kr. med tillæg af renter. ØL stadfæstede afgørelsen.
UfR 2008.2365 ØLK: A blev i 2001 ansat som servicechef i kommune, K's, Service- og Rengøringskorps, hvor hun fik til opgave at opbygge en kommunal rengøringsenhed. Hun havde det samlede personalemæssige og økonomiske ansvar for enheden, der beskæftigede cirka 200 medarbejdere. A drev ved siden af sit arbejde i K bla. et rengøringsfirma. Det var kommunens opfattelse, at A igennem flere år og i et ikke ubetydeligt omfang havde fået K's medarbejdere i Service- og Rengøringskorpset til at udføre arbejde for hendes personligt drevne virksomheder, samtidig med at medarbejderne alene blev aflønnet af K. Efter bortvisning og anmeldelse af forholdet til politiet anmodede K, Næstved Fogedret om foretagelse af arrest uden forudgående underretning af A. K henviste som begrundelse for anmodningen bla. til mistanken om besvigelser. På baggrund af de skriftlige oplysninger i sagen samt forklaring afgivet i fogedretten af personalechef P, imødekom Næstved Fogedret ved kendelser af 23.04.2008 anmodninger om, dels at foretage forretning uden forudgående underretning, dels at foretage arrest. Der blev foretaget arrest uden sikkerhedsstillelse for 2 mio. kr. med tillæg af omkostninger i tre ejendomme tilhørende A. ØL fandt det sandsynliggjort, at A havde handlet svigagtigt over for K, og at K's mulighed for senere at opnå dækning for et eventuelt erstatningskrav ville blive væsentligt forringet, hvis ikke der blev foretaget arrest. ØL fandt endvidere ikke, at A havde sandsynliggjort, at fordringen ikke bestod. Som følge heraf tiltrådte ØL, at betingelserne, for at foretage arrest som sket, var opfyldt, jf. RPL § 627 og § 628, stk. 1, ligesom det tiltrådtes, at forretningen var foretaget uden sikkerhedsstillelse og uden forudgående underretning, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 2.
UfR 2009.251 ØLK: Sagen drejede sig om, hvorvidt Ejendomsselskabet, A, kunne foretage arrest i B's ejendom, samt to ejerpantebreve der var udstedt af B i samme ejendom, og derefter var håndpantsat i banken C. Fogedretten i København accepterede, at A kunne foretage arrest i B's ejendom, imod at A skulle stillede den fornødne sikkerhed, men nægtede at foretage arrest i de to håndpantsatte ejerpantebreve. A kærede spørgsmålet om ejerpantebrevene, og gjorde herudover gældende at der i en arrestforretning ikke skulle stilles sikkerhed. ØL udtalte, at et ejerpantebrev i fast ejendom var et pantedokument, hvori ejeren af ejendommen erkendte at skylde sig selv et bestemt pengebeløb, for hvilket han gav sig selv panteret i ejendommen. ØL fandt ikke, at et ejerpantebrev i sig selv var en fordring, der kunne foretages arrest i, jf. RPL § 631, stk. 2, jf. § 508. ØL tiltrådte derfor, at der ikke var blevet foretaget arrest i de omtvistede ejerpantebreve, ligesom det tiltrådtes, at der ikke var sket rådighedsberøvelse af ejerpantebrevene, der efter det oplyste var håndpantsat til C. Den af fogedretten fastsatte sikkerhedsstillelse for den foretagne arrest i den faste ejendom fandtes passende.
UfR 1990.799 ØLD: En ung mand F med et betydeligt overforbrug, bl.a. finansieret ved overtræk på en kassekredit i Bikuben, blev sigtet for kreditbedrageri i 13 tilfælde. Kriminalretten beslaglagde med hjemmel i RPL § 804, stk.2 600.000 kr. af F´s båndlagt arv på ca. 800.000 kr. til sikkerhed for erstatningsansvar og sagsomkostninger i straffesagen. Som følge af F´s erkendelse af 9 af forholdene blev der med politiets accept udbetalt erstatning af de beslaglagte midler fra den båndlagte arv. F blev senere erklæret konkurs. Landsretten udtalte, at da beslaglæggelsen medførte de samme retsvirkninger som arrest, jf. RPL § 804, stk.2, og da arresten blev foretaget inden konkursen, var denne bortfaldet i henhold til KL § 31, stk.3. Bikubens krav blev således omstødt på objektivt grundlag i medfør af en analogi af KL §71, stk.1, jf. § 75, da kravet var sikret ved beslaglæggelse, som var foretaget senere end 3 måneder før fristdagen (KL §1).
UfR 1996.1688 HD: Den Danske Bank International S.A., Luxembourg, havde gjort arrest i Ole Lindberg Jensens tilgodehavende på 1.550.000 FFR i henhold til forlig indgået for en voldgiftsret. Arresten fandtes lovligt gjort og forfulgt, da fordringen tilhørte rekvisitus, og da det var uden betydning, at beløbet skulle betales til rekvisiti advokat.
UfR 2001.235 ØLK: Der var ikke nedlagt særskilt betalingspåstand i justifikationsstævning. Da påstanden blev nedlagt i replikken, tiltrådtes det, at arresten ikke var ophævet i medfør af RPL § 638, stk. 1, jfr. § 634, stk. 1.
FM 2001.55/4 ØLK: Arrest blev under justifikationssagen kendt ulovlig. Rekvirenten fik frigivet sikkerhedsstillelsen på 250.000 kr., da skyldnerens erstatningskrav ikke var gjort gældende under sagen, og da der ikke var anlagt selvstændigt søgsmål om kravene, og da 3-måneders fristen i RPL § 639, stk. 4 var udløbet.
UfR 2006. 2082/3 HKK (UfR 2006.391 ØLK): Under en verserende sag om mangler ved en fast ejendom foretog fogedretten på køberens, K's, anmodning arrest i en i forbindelse med handelen deponeret restkøbesum på 160.000 kr. Allerede dagen efter indleverede K's advokat supplerende duplik, hvori der blev nedlagt en yderligere påstand om, at den foretagne arrest stadfæstes. Sælgeren, S, gjorde gældende, at dette ikke var i overensstemmelse med RPL § 634, stk.2. Byretten i Korsør fandt, at der efter bestemmelsens ordlyd skulle anlægges særskilt arrestsag, og det kunne således ikke betragtes som tilstrækkeligt i forhold til reglen i RPL § 634, stk.2, at der under en verserende sag nedlægges særskilt påstand om, at arresten stadfæstes, jf. UfR 1925.534 HD. Da dette ikke var sket, ophævedes arresten. ØL stadfæstede afgørelsen af samme grunde. HR tiltrådte, at der efter ordlyden af RPL § 634, stk. 2, sammenholdt med § 348, stk. 1, i tilfælde, hvor der allerede verserer retssag om den pågældende fordring, skal anlægges arrestsag ved, at der inden en uge efter arrestens foretagelse indleveres stævning med påstand om stadfæstelse af arresten. Da dette ikke var sket, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.
UfR 2008.790 ØLK: Københavns Byret, fogedretten, foretog d. 04.07.2006 i medfør af sølovens § 92 arrest i et skib for et beløb på 1.268.381 kr. Skibet fik herefter forbud mod afsejling. Der blev anlagt justifikationssag d. 05.07.2006, som i første omgang var begrænset til et beløb på 500.000 kr. I skrivelse af 12.11.2007 blev fogedretten anmodet om at fastsætte størrelsen på den sikkerhed, som skulle stilles for at få arresten ophævet, idet skibet efter det oplyste var blevet solgt. Rekvisitus påstod sikkerhedsstillelsen beregnet på grundlag af et beløb på 500.000 kr., medens rekvirenten påstod beregning på grundlag af de 1,268.381 kr., som arresten var foretaget for. Fogedretten ophævede delvis den foretagne arrest, idet arrestbeløbet blev nedsat til 500.000 kr., og beregnede sikkerhedsstillelsen på grundlag af dette beløb. Det blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke inden for den i RPL § 634, stk. 1, nævnte frist havde været anlagt retssag for et beløb svarende til den arresterede fordring, men havde begrænset fordringen til 500.000 kr. med tillæg af renter. ØL stadfæstede afgørelsen.
UfR 2012.2158 VLK: Fogedretten i Århus foretog arrest i en ejendom til sikkerhed for en fordring på 7 mio. kr., som SKAT, S, gjorde gældende mod A. Der var tvivl om ejendommens ejer var A eller B, hvorfor SKAT anlagde justifikationssag. I forbindelse hermed anlagde A formalitetspåstand om, at spørgsmålet om arrestens berettigelse skulle behandles særskilt, jf. RPL § 253. S nedlagde påstand om, at fogedretten skulle afvise A's påstand. Af de grunde, der var anført af S, og med bemærkning, at A ikke havde rejst spørgsmål om overholdelse af ugefristen i RPL § 634, stk. 1, fandt fogedretten, at der ikke var grundlag for at tage anmodningen om udskillelse af spørgsmålet om arrestens lovlighed til følge. At hensynet bag reglerne i RPL om pligt for fordringshaveren til meget hurtigt efter foretagelsen af arrest at anlægge justifikationssag tilsagde også, at den i hvis ejendom, der var blevet foretaget arrest, kunne få sagen afgjort uden at skulle vente i måske flere år på færdiggørelsen af 3. mands skattesag. På denne baggrund, og da det, som S gjorde gældende i brev af 03.02.2012 med bilag, ikke kunne føre til et andet resultat, tog VL A's påstand til følge.
SKM2013.562 BRD: Sagen angik spørgsmål om proformaejerskab til en beboelsesejendom i en justifikationssag vedrørende arrest. Forud for justifikationssagen havde Fogedretten på begæring fra SKAT foretaget arrest i en ejendom, som B og senere B´s selskab G1 havde tinglyst adkomst til, for A´s skatterestancer på 7 mio. kr. A var formelt lejer af ejendommen. Afgørelsen om arrest blev stadfæstet af VL, idet VL fandt det sandsynliggjort, at A var den reelle ejer af ejendommen. Under den efterfølgende justifikationssag påstod SKAT, at B´s øjensynlige erhvervelse af ejendommen var foretaget på vegne af A, for hvem det var afgørende ikke at være registreret som ejer af ejendommen. Henset til de foreliggende oplysninger om, at A selv havde forestået erhvervelsen af ejendommen og finansieret købet af ejendommen og efterfølgende byggerier på ejendommen, at der mellem A og B var indgået lejeaftale til ejendommen, der indeholdte en forkøbsret for A for en købesum på under halvdelen af, hvad ejendommen havde kostet at opføre og senere blev udbudt til, samt det i øvrigt oplyste i sagen om A, B og G1´s økonomiske forhold, traf Retten i Århus afgørelse om, at B og G1 skulle anerkende, at A var den reelle ejer af ejendommen, og at B og G1 derfor måtte anses som stråmænd. B og G1 havde herefter ikke interesse i at få afgjort om arresten var lovligt foretaget, hvorfor retten afsluttede justifikationssagen for så vidt angår B og G1. Dommen er anket.
UfR 1975.965 VLD: Der var på en fast ejendom i Kristrup by tinglyst en arrest efter begæring af J.P. Axelsen og Co Derefter blev der senere tinglyst et udlæg, et ejerpantebrev - der ved tinglysningen fik anmærkning om samtlige forud tinglyste hæftelser - samt yderligere to udlæg og et af J.P. Axelsen og Co foretaget udlæg for samme skyld som arresten. Ejendommen blev senere solgt ved tvangsauktion med endnu flere hæftelser. Det antoges, at arrestens prioritet måtte besættes med det første udlæg, og dernæst med de to udlæg og det af J.P. Axelsen og Co foretagne udlæg så vidt budsummen på arrestens plads strakte til.
UfR 1980.10 HD: A foretog arrest i ejendom, hvis eneste hæftelse var et ejerpantebrev, der var pantsat til sparekasse S. A gav meddelelse om arresten til S, men tinglyste ikke arresten. Ejeren foretog nu en sekundær pantsætning af ejerpantebrevet til B, der anmeldte sin ret til S. Antaget, at B skulle respektere A's ret. Komm. af Hans Verner Højrup i UfR 1980 B. 344-348 og af Hans Willumsen i UfR 1982 B.31-35.
UfR 1985.969 VLK: Egholm Automatservice fik i forbindelse med et køb af en ejerlejlighed en foreløbigt tinglyst arrest i lejligheden indført endeligt. Den Danske Provinsbank A/S foretog udlæg hos sælgeren i lejligheden på godt 240.000 kr., som tinglystes for arrestbeløbet. Senere tinglystes yderligere et udlæg i lejligheden, som Egholm Automatservice havde foretaget hos sælgeren. Da arrestens plads var fuldt ud besat med et udlæg foretaget af banken, havde der ikke i lejligheden bestået noget yderligere aktiv, som sælgerens kreditorer kunne gøre i, og Egholm Automatservices udlæg blev slettet fra tinglysning, da denne tinglysning ikke burde være sket.
UfR 1992.367 VLK: På en ejendom på Frederiksdal Allé, Skive, tinglystes i 1988 en arrest for 59.446. Ca. 5 måneder senere tinglystes på begæring af en anden kreditor et udlæg for 76.829 kr. I 1991 aflystes udlægget. Landsretten fandt, at alene den omstændighed, at der efter arrestens tinglysning på begæring af en anden kreditor er tinglyst - et senere aflyst - udlæg for et større beløb end arrestbeløbet, kan medføre, at arresten skal aflyses af tingbogen. Se også Astrid Bøgh i FM 1992.58-59: Kan arrester genbruges?
FM 1998.48/3 ØLK: Kærefristen skulle regnes fra tidspunktet for arresten, og ikke fra den følgende dag, hvor sikkerheden skulle præsteres.
UfR 2024.3931 ØLK (FM 2024.57 ØLK): Kære af fogedretskendelse afvist, da kæren ikke kunne indleveres via domstolenes sagsportal
Fogedretten afsagde kendelse om arrest i A’s ejendom. A havde ikke været indkaldt til fogedforretningen og var heller ikke blevet truffet på sin ejendom. A kærede fogedretskendelsen via domstolenes sagsportal, hvor han anførte sin kære under en verserende borgerlig sag. BR oplyste, at de ikke havde truffet nogen afgørelse på det anførte tidspunkt, og at der var tale om et fogedretsnummer.
ØL fandt, at det fulgte af RPL § 640, jf. § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3, at kære af en afgørelse afsagt af fogedretten skete ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvis afgørelse blev kæret. Kære af afgørelser, der blev behandlet i fogedretten, skulle ikke indleveres eller behandles på sagsportalen. Kæremålet blev derfor ikke taget under påkendelse.
UfR 2002.2455 HD (TfS 2002.789 HD, SKM2002.554 HD, UfR 2001.240 ØLD, TfS 2000.995 ØLD): E tilkendt tortgodtgørelse på 25.000 kr. i anledning af , at skattevæsenet d. 22.01.1997 ved fogedretten i Køge havde foretaget arrest for et skattekrav på 5,6 mio. kr., som ikke bestod, jfr. RPL § 639. E tillige tilkendt 150.000 kr. i sagsomkostninger.
UfR 1991.386 HD: Ole Olsen blev anset ansvarlig for, at der ved opbrydning af Scandinavisk Biomedicinsk Institut A/S´s døre i forbindelse med hans fratræden af selskabets ledelse og afståelse af sin aktiepost var sket sletning af filer samt, at sagsmateriale var forsvundet. Selskabet blev tilkendt erstatning på 160.000 kr. Eneaktionæren fik derimod ikke erstatning, ligesom der heller ikke blev tilkendt erstatning for omkostninger ved sikkerhedsstillelse for en foretaget og ved dommen stadfæstet arrest, da særlige omstændigheder for udgiftens nødvendighed ikke var bevist.
SKM2013.146 ØLD: Skatteministeriet havde anerkendt at være erstatningsansvarlig for en uberettiget arrest i skatteyderen, S's, lystbåd og anerkendte et erstatningsbeløb på i alt 45.507,- kr. vedrørende havneleje, forsikring, bundmaling og tort. Byretten gav Skatteministeriet medhold i denne påstand. Byretten gav ikke S medhold i at være berettiget til erstatning for et konjukturbestemt værditab på båden i arrestperioden, da han ikke havde godtgjort, at han ville have solgt båden i denne periode. Endvidere gav byretten ikke S medhold i at være berettiget til større torterstatning end anerkendt af Skatteministeriet. ØL stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
