Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund

Vedtægten er d. 01.01.2025 blevet afløst af den nye vedtægt.

Ændringer

Formål og hjemsted
Advokatsamfundet
Advokatsamfundets organer
Advokatmødet
Advokatrådet
Advokatkredsene
Kredsmøderne
Advokatnævnet
Fællesbestemmelser for udførelse af tillidshverv inden for Advokatsamfundet
Bidrag
Ansvarsforsikring og garanti
Erstatningsfonden
Understøttelsesfonden
Sekretariatet
Tegningsret
Årsregnskab og revision
Ændringer i vedtægten
Advokatens kontaktoplysninger
Digital kommunikation
Ikrafttrædelse
Overgangsregler

---

Ændringer

---

Formål og hjemsted

§ 1. Det Danske Advokatsamfunds formål er

at værne om advokaters uafhængighed og integritet,

at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,

at sikre advokaters faglige kompetence, og

at virke til gavn for det danske retssamfund.

§ 2 Advokatsamfundets hjemsted er København.

Advokatsamfundet

§ 3. Advokatsamfundet udgøres af alle advokater med advokatbeskikkelse udstedt i Danmark samt enhver anden advokat, der som statsborger i en EU-, eller EØS-medlemsstat eller Schweiz varigt udøver advokatvirksomhed her i landet under sit hjemlands titel (EU-advokat). Hvis en advokat deponerer beskikkelsen, eller beskikkelsen bortfalder eller frakendes ubetinget, er advokaten ikke længere en del af Advokatsamfundet. Det samme gælder, hvis en EU-advokat opgiver sin varige udøvelse af advokatvirksomhed her i landet.

Stk. 2. Vedtægtens bestemmelser om advokater gælder for alle advokater, som ifølge stk. 1 er en del af Advokatsamfundet, medmindre andet er angivet i den enkelte bestemmelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, er en tidligere omfattet advokat fortsat omfattet af retsplejelovens bestemmelser om salærklager og disciplinærsager med hensyn til klager, som vedrører tiden, hvor den pågældende var en del af Advokatsamfundet.

Stk. 4. Advokatselskaber registreres i Advokatsamfundets sekretariat med de oplysninger, som Advokatsamfundet modtager i medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse om advokatselskaber.

Advokatsamfundets organer

§ 4. Advokatsamfundets organer er:

Advokatmødet, Advokatrådet, Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og kredsmøderne.

Advokatmødet

§ 5. Alle advokater, Advokatnævnets formandskab samt repræsentanter for Advokatsamfundets sekretariat har adgang til Advokatmødet.

Stk. 2. Ordinært advokatmøde afholdes hvert andet år i perioden 15. april til 15. juni.

Stk. 3. Ekstraordinært advokatmøde afholdes, når Advokatrådet bestemmer det, eller når dette skriftligt begæres enten af kredsbestyrelserne for mindst 2 advokatkredse eller af mindst 200 advokater. Begæringen skal indeholde begrundelse for begæringen og en nøjagtig angivelse af forhandlingsemne og forslag. Sådanne ekstraordinære advokatmøder skal indkaldes inden 6 uger efter, at rådet har modtaget begæringen derom. Indkaldelse sker på samme måde som til et ordinært advokatmøde, dog kan indkaldelsesvarslet højst være 4 uger.

§ 6. Tiden og stedet for advokatmøderne bestemmes af Advokatrådet, som tillige beslutter, om møderne skal afholdes helt eller delvist elektronisk.

§ 7. Indkaldelse til møderne sker ved bekendtgørelse på Advokatsamfundets hjemmeside med mindst 14 dages varsel samt ved skriftlig underretning pr. e-mail til hver enkelt advokat med mindst 14 dages varsel fra afsendelsen at regne. Underretningen skal tillige indeholde dagsordenen for mødet. Indeholder dagsordenen forslag til vedtægtsændringer, skal det væsentlige indhold af disse angives i dagsordenen. Afholdes Advokatmødet helt eller delvist elektronisk, skal underretningen også indeholde oplysninger om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i Advokatmødet.

Stk. 2. En erklæring fra Advokatsamfundets generalsekretær om, at de direkte indkaldelser til advokaterne er afsendt, udgør tilstrækkeligt bevis herfor.

Stk. 3. I stedet for de direkte indkaldelser til advokaterne vil dog kunne træde bekendtgørelse med mindst 14 dages varsel i et blad eller nyhedsbrev udgivet af Advokatsamfundet til alle advokater.

§ 8. Møderne ledes af en dirigent, som vælges af mødet, og som ikke er medlem af Advokatrådet.

Stk. 2. Der optages referat af forhandlingerne på mødet, hvoraf hovedindholdet gengives i et blad eller nyhedsbrev udgivet af Advokatsamfundet til alle advokater eller på Advokatsamfundets hjemmeside.

§ 9. På mødet kan der alene træffes beslutning vedrørende sager og anliggender, som er angivet med fornøden tydelighed i dagsordenen.

Stk. 2. Til udøvelse af stemmeret kræves personlig deltagelse. Dog kan enhver deltagende advokat foruden sin egen stemme afgive stemme for fem andre advokater, hvis skriftlig fuldmagt lydende på advokatens navn senest 3 dage før mødet er sekretariatet i hænde.

Stk. 3. Afstemning sker ved håndsoprækning på fysiske møder. Hvis Advokatmødet afholdes helt eller delvist elektronisk eller som telefonmøde, jf. § 77, stk. 3, beslutter Advokatrådet, hvorledes afstemningen skal finde sted. Når dirigenten beslutter det, eller det kræves af mindst 25 advokater, skal der ske skriftlig eller anden dokumenterbar afstemning.

Stk. 4. Beslutninger på mødet træffes, hvor andet ikke er bestemt, ved simpelt stemmeflertal.

§ 9 a. Uanset hvorledes Advokatmødet i øvrigt afholdes, kan Advokatrådet beslutte, at valg af Advokatrådets formand og dennes stedfortrædere, jf. § 11, stk. 2, skal ske ved separat elektronisk afstemning. Advokatrådet fastsætter fremgangsmåden for afstemningen.

Stk. 2. Advokatrådets beslutning om elektronisk afstemning bekendtgøres på Advokatsamfundets hjemmeside senest den 1. marts i det år, hvor afstemningen skal finde sted. I bekendtgørelsen af valget angives tidspunktet og de nærmere retningslinjer for valget, herunder indleveringen af stillerlister og frister herfor.

Stk. 3. Afstemningsperioden placeres i tidsrummet fra tidligst 1. marts til senest 1. april det år, hvor der afholdes ordinært advokatmøde. Afstemningsperioden, som fastlægges af Advokatrådet, skal have en varighed af mindst 14 dage. I tilfælde af omvalg, jf. § 11, stk. 2, 3. pkt., skal valgperioden dog have en varighed af mindst 7 dage og skal være afsluttet senest 14. april. Valget har virkning fra det førstkommende ordinære advokatmøde efter afstemningen.

Stk. 4. Advokatrådet træffer beslutning om, hvilket valgsystem, der skal anvendes. Systemet skal garantere sikkerhed, herunder for stemmeberettigelse og valgresultat, samt garantere vælgernes fulde anonymitet.

Stk. 5. Advokatrådet kan fastsætte nærmere bestemmelser om afholdelsen af elektronisk afstemning.

Stk. 6. I tilfælde af beslutning om elektronisk afstemning finder § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, nr. 5, § 11, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ikke anvendelse for så vidt angår valg af Advokatrådets formand og dennes stedfortrædere.

§ 10. Dagsordenen for det ordinære advokatmøde skal omfatte:

1) Valg af dirigent.

2) Beretning om Advokatrådets, Advokatnævnets, Erstatningsfondens og Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære advokatmøde.

3) Forelæggelse og godkendelse af regnskaber for de to foregående regnskabsår for Advokatsamfundet, Erstatningsfonden og Understøttelsesfonden.

4) Forelæggelse og godkendelse af budget for de to næstfølgende regnskabsår samt Advokatrådets forslag til bidrag for disse år.

5) Valg af formand for Advokatrådet og to stedfortrædere for denne i dennes egenskab af rådsmedlem.

6) Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.

7) Eventuelle forslag og forhandlingsemner, der ønskes optaget på dagsordenen af Advokatrådet, eller eventuelle forslag og forhandlingsemner, der inden den 1. marts det pågældende år skriftligt begæres optaget på dagsordenen enten af en kredsbestyrelse eller af mindst 50 advokater.

Stk. 2. Andre forslag til bidrag for de to næstfølgende regnskabsår, end de i stk. 1, nr. 4, omhandlede, kan behandles på mødet, hvis de er Advokatsamfundets sekretariat i hænde senest 7 dage før Advokatmødet.

Advokatrådet

§ 11. Advokatrådet består af en formand og 14 andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden vælges blandt alle advokater på et ordinært advokatmøde. Til valget kræves absolut stemmeflertal. Opnås dette ikke ved første afstemning, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået de største stemmetal. På samme måde vælges en 1. stedfortræder og en 2. stedfortræder for formanden som rådsmedlem.

Stk. 3. Formanden og dennes stedfortrædere vælges for en fireårig periode med mulighed for genvalg én gang for en toårig periode.

Stk. 4. Forslag til valg af formand og stedfortrædere for denne skal være indleveret skriftligt til sekretariatet senest 14 dage før mødet. Forslaget skal være underskrevet af mindst 50 advokater, medmindre der er tale om genvalg.

Stk. 5. I tilfælde af formandens død eller vedvarende forfald på et tidspunkt, der ligger før 15. oktober i året forud for udløbet af formandens valgperiode, indkaldes et advokatmøde til valg af formand for resten af perioden.

§ 12. De øvrige 14 medlemmer samt en 1. stedfortræder og en 2. stedfortræder for hver af disse vælges af og blandt advokaterne i de enkelte advokatkredse efter følgende regler: 1. kreds vælger 6 medlemmer. 6. kreds vælger 2 medlemmer. 2., 3., 4., 5., 7., og 8. kreds vælger hver 1 medlem.

Stk. 2. Valgene sker ved flertalsvalg på kredsmøder og har virkning fra det førstkommende ordinære advokatmøde.

Stk. 3. Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med en 1. stedfortræder og en 2. stedfortræder, skal indleveres skriftligt til kredsbestyrelsens formand senest 14 dage før det kredsmøde, hvor valget skal finde sted. Forslaget skal være underskrevet af mindst 10, for 1. advokatkreds vedkommende mindst 30 advokater, medmindre der er tale om genvalg.

Stk. 4. Hvis der ikke rettidigt er anmeldt det fornødne antal medlemmer og stedfortrædere, vælges de manglende ved flertalsvalg efter forslag, der fremsættes på kredsmødet.

Stk. 5. Medlemmerne og stedfortræderne vælges for en fireårig periode med mulighed for genvalg én gang for en toårig periode.

§ 13. Advokatrådet vælger af sin midte en næstformand, der træder i stedet for formanden, når denne er midlertidigt forhindret.

§ 14. 1. stedfortræderen eller 2. stedfortræderen tiltræder, når et rådsmedlem dør, mister sin valgbarhed, nedlægger sit mandat eller på anden måde får vedvarende forfald. Det samme gælder, hvis rådsmedlemmet bliver valgt som formand, jf. § 11, stk. 2. Findes ingen stedfortrædere, udpeges et rådsmedlem for resten af valgperioden af kredsbestyrelsen for den advokatkreds, som kan vælge det pågældende medlem.

§ 15. Hvis et Advokatrådsmedlem for kortere eller længere tid bliver forhindret i at deltage i rådets møder, skal medlemmet straks meddele formanden dette. Stedfortræderen tilkaldes, hvis rådet bestemmer det.

Stk. 2. Intet medlem af rådet må deltage i behandlingen af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

§ 16. Advokatrådet er Advokatsamfundets bestyrelse. Det repræsenterer Advokatsamfundet udadtil og indadtil.

Advokatrådets værn om advokaters uafhængighed og integritet

§ 17. Advokatrådet arbejder for, at den enkelte advokat af hensyn til klientens retssikkerhed kan virke i et fortroligt forhold til sin klient uafhængig af andre interesser end klientens og med adgang til oplysninger af betydning for klientens sag.

Stk. 2. Advokatrådet kan bistå en advokat, hvis uafhængighed eller integritet kommer under pres, herunder ved kontakt til relevante myndigheder eller førelse af retssag efter § 39.

Advokatrådets sikring af advokaters faglige kompetence

§ 18. Advokatrådet forestår den teoretiske grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling med henblik på at opnå beskikkelse som advokat.

Stk. 2. Advokatrådet forestår prøven i regler af særlig betydning for advokathvervet for personer, som ikke er advokater, men som er medejere af et advokatselskab. Advokatrådet fører i den forbindelse tilsyn med, at disse medejere indstiller sig til og består prøven inden for den fastsatte tidsfrist, og at deres ejerskab bringes til ophør, hvis dette ikke sker.

Stk. 3. Advokatrådet forestår kontrollen med, at advokater og autoriserede advokatfuldmægtige overholder kravet om løbende efteruddannelse.

Stk. 4. Advokatrådet forestår kontrollen med, at de advokater, der udøver advokatvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed, i fællesskab med en eller flere andre advokater eller som medejere af et advokatselskab, opfylder retsplejelovens krav om praktisk erfaring som autoriseret advokatfuldmægtig eller ansat advokat.

Stk. 5. Advokatrådet medvirker gennem kontakt til universiteter og udbydere af efteruddannelse til at sikre kvaliteten af såvel uddannelsen som efteruddannelsen af advokater.

Advokatrådets tilsyn

§ 19. Advokatrådet fører tilsyn med alle advokater, advokatselskaber og autoriserede fuldmægtige. Finder Advokatrådet, at en advokat, et advokatselskab eller en medejer af et advokatselskab ikke har handlet i overensstemmelse med advokatpligterne, kan det indklage den pågældende for Advokatnævnet.

Stk. 2. Når advokaters udøvelse af advokatvirksomhed berører andre lande end Danmark, udøver Advokatrådet tilsynet i samarbejde med de pågældende landes kompetente myndigheder.

Stk. 3. For så vidt angår tavshedspligt, videregivelse af oplysninger m.v. i forbindelse med tilsynet finder retsplejelovens § 143 b anvendelse.

§ 20. Advokatrådet kan i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 143, stk. 8, træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er nævnt i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til en kollegial samtale.

§ 21. Advokatrådet kan bestemme, at der skal iværksættes kollegialt tilsyn med en advokat eller en af de i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, nævnte personer, som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, hvis den pågældende er under mistanke for at have begået overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab.

Stk. 2. Tilsynsperioden kan normalt ikke overstige 3 måneder. Advokatrådet kan beslutte at forlænge tilsynsperioden med maksimalt 3 måneder.

Stk. 3. Tilsynet er ikke til hinder for, at Advokatrådet samtidig gennemfører en revisorundersøgelse hos advokaten eller en af de i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, nævnte personer, som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.

Stk. 4. Forløbet af en eventuel verserende disciplinærsag påvirkes ikke af tilsynet.

§ 22. Advokatrådets beslutning om tilsyn skal begrundes over for den person, der skal under tilsyn.

§ 23. Tilsynet varetages af en eller flere advokater (tilsynsadvokaten), som udpeges af Advokatrådet. Den, som skal under tilsyn, skal have lejlighed til at udtale sig om valget af tilsynsadvokat, medmindre formålet med tilsynet dermed ville forspildes.

Stk. 2. I forbindelse med tilsynet skal tilsynsadvokaten altid bevare fuldstændig uafhængighed, og der må ikke foreligge omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om tilsynsadvokatens upartiskhed.

§ 24. Tilsynsadvokaten aflægger under tilsynet et eller flere besøg på kontoradressen for den, der er under tilsyn. Antallet af besøg afpasses efter forholdene.

Stk. 2. Fastlæggelse af besøgsdatoer skal så vidt muligt ske i samråd med den, der er under tilsyn.

Stk. 3. Gennemførelse af tilsynet skal tilrettelægges, så det forstyrrer den, der er under tilsyn, mindst muligt.

§ 25. Den, der er under tilsyn, er forpligtet til at forsyne tilsynsadvokaten med de oplysninger og dokumenter mv., som tilsynsadvokaten finder, har betydning for tilsynet.

Stk. 2. Den, der er under tilsyn, har pligt til at være til stede under tilsynsadvokatens besøg, medmindre der er indgået anden aftale med tilsynsadvokaten, eller den pågældende har lovligt forfald.

§ 26. Senest ved slutningen af tilsynsperioden udfærdiger tilsynsadvokaten udkast til rapport, som fremsendes til den, der har været under tilsyn, med en frist til at fremkomme med bemærkninger. Fristen er sædvanligvis ikke under 7 dage. Den færdige rapport, som fremsendes til Advokatrådet, skal kunne danne grundlag for Advokatrådets vurdering af forholdene hos den, der har været under tilsyn.

Stk. 2. Rapporten skal indeholde indstilling om det videre forløb, herunder om der er behov for en revisorundersøgelse og om, hvorvidt Advokatrådet bør rejse sag ved Advokatnævnet.

§ 27. Rejse- og opholdsudgifterne for tilsynet samt udgifterne til honorar til tilsynsadvokaten afholdes af Advokatrådet.

Stk. 2. Advokatrådet fastsætter honoraret til tilsynsadvokaten efter indstilling fra denne.

§ 28. Tilsynsadvokater

1) skal have advokatbeskikkelse,

2) skal have mindst 10 års erfaring fra en advokatvirksomhed inden for de seneste 15 år,

3) skal være værdig til den agtelse og tillid, som tilsynshvervet kræver, og

4) må ikke være medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet.

§ 29. Advokatrådet forestår den fornødne uddannelse af tilsynsadvokater.

Stk. 2. Advokatrådet fører en liste over tilsynsadvokater.

§ 30. Advokatrådet udsteder en vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler (klientkontovedtægten) og fører tilsyn med overholdelsen heraf.

Advokatrådets opgaver med tilknytning til tilsyn

§ 31. Advokatrådet udarbejder vejledende retningslinjer for god advokatskik kaldet ”de advokatetiske regler”.

Stk. 2. De advokatetiske regler skal afspejle Advokatnævnets og domstolenes praksis.

Stk. 3. På områder, som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis, udtrykker de advokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af god advokatskik til vejledning for advokater og offentlighed.

§ 32. På begæring af en advokat eller et advokatselskab skal Advokatrådet afgive responsum om god advokatskik eller andre spørgsmål, der er af almindelig interesse for advokater i deres virksomhed.

Stk. 2. Det samme gælder tilfælde, hvor en advokat eller et advokatselskab ønsker rådets responsum angående et af advokaten beregnet salær, om hvis berettigelse der er tvist mellem advokaten og klienten eller dennes retshjælpsforsikringsselskab.

Stk. 3. Rådet afgiver dog ikke responsum i en sag, hvorom der på tidspunktet for rådets behandling af responsumbegæringen verserer klagesag for Advokatnævnet.

Stk. 4. Rådet kan under en verserende sag efter parternes eller rettens anmodning til vejledning for retten afgive responsum om et omtvistet salær eller om god advokatskik i en sag, der ikke har været påkendt af Advokatnævnet.

§ 33. Advokatrådet bistår klienter med at få opfyldt en kendelse fra Advokatnævnet, hvis den indklagede ikke har efterlevet kendelsen, og kendelsens konklusion i sidste ende lader sig tvangsfuldbyrde.

Stk. 2. Advokatrådets bistand efter stk. 1 omfatter udvælgelse og antagelse af advokat til om nødvendigt at føre retssag og fogedsag mod den indklagede.

Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 bistår Advokatrådet endvidere klienter med eventuel anmeldelse af krav til advokatens ansvarsforsikringsselskab eller Erstatningsfonden.

Stk. 4. Omkostningerne ved at få opfyldt kendelsen eller anmeldt kravet skal ikke dækkes af klienten, men kan dækkes af Erstatningsfonden, i det omfang omkostningerne ikke kan dækkes af den indklagede, jf. § 70.

Stk. 5. Advokatrådets bistand efter denne bestemmelse påvirker ikke bedømmelsen af, om den indklagedes manglende efterlevelse af Advokatnævnets kendelse udgør en overtrædelse af god advokatskik.

§ 34. Advokatrådet fører tilsyn med EU-advokater, der udøver advokatvirksomhed her i landet i medfør af reglerne om EU-advokaters tjenesteydelser i Danmark. Hvis disse advokater tilsidesætter pligter, der følger af retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af retsplejeloven, kan Advokatrådet indbringe sag herom for Advokatnævnet.

Stk. 2. Rådet skal på begæring af en EU-advokat, der udøver advokatvirksomhed her i landet som anført i stk. 1, eller på begæring af den kompetente advokatmyndighed i denne advokats hjemland afgive responsum i overensstemmelse med § 32, stk. 1-3.

§ 35. Advokatrådet udsteder på begæring af en advokat med dansk advokatbeskikkelse dokumentation for, at vedkommende er advokat. Dokumentationen gives med henblik på, at advokaten kan udbyde tjenesteydelser eller etablere sig som advokat i en anden EU-, eller EØS-medlemsstat eller i Schweiz.

Advokatrådets virke til gavn for retssamfundet

§ 36. Advokatrådet deltager på et partipolitisk og fordelingsmæssigt neutralt grundlag i lovforberedende arbejde mv. og kan tage initiativer med henblik på at sikre respekt for grundlæggende rettigheder, overholdelse af retsstatsprincippet og en sikker retsanvendelse.

§ 37. Advokatrådet arbejder for, at enhver har adgang til kvalificeret, uafhængig og fortrolig advokatbistand samt for at fremme retssikkerheden såvel inden for retsplejen som i den offentlige forvaltning.

Stk. 2. Advokatrådet kan stille helt grundlæggende oplysning om dagligdagens juridiske problemstillinger til rådighed for borgerne samt oplysning om, hvor borgerne kan finde mere information herom.

Stk. 3. Advokatrådet driver en hjemmeside på internettet, hvor borgere og virksomheder kan søge mellem alle advokater ud fra advokaternes geografiske placering og fagområde.

Stk. 4. Advokatrådet arbejder for befolkningens adgang til vederlagsfri retshjælp i form af grundlæggende mundtlig rådgivning ved advokatvagter, herunder navnlig ved at orientere om advokatvagterne på internettet.

§ 38. Advokatrådet informerer advokater og borgere om væsentlige afgørelser fra domstolene og Advokatnævnet, retspolitiske emner og andre forhold omfattet af Advokatsamfundets virke. Advokatrådet kan give denne information på hjemmesiden www.advokatsamfundet.dk og/eller i et blad, som udsendes til alle advokater, eller på anden måde, som findes hensigtsmæssig.

Advokatrådets opgavevaretagelse

§ 39. Advokatrådet kan nedsætte udvalg til løsning af opgaverne efter denne vedtægt.

Stk. 2. Advokatrådet kan skriftligt eller ved indkaldelse til et møde anmode kredsbestyrelserne og advokatmedlemmerne af Advokatnævnet om at udtale sig om væsentlige spørgsmål, som Advokatrådet ønsker belyst.

Stk. 3. Advokatrådet kan til varetagelse af sin formålsbestemmelse på egne eller en advokats vegne henvende sig til nationale og internationale myndigheder.

Stk. 4. Ligeledes kan Advokatrådet til varetagelse af sin formålsbestemmelse føre retssager i eget navn.

Stk. 5. I sager, der vedrører advokatreguleringen eller advokatens stilling i retsplejen, kan Advokatrådet indtræde som mandatar for en advokat eller beslutte, at sagsomkostningerne udredes af Advokatsamfundet.

§ 40. Advokatrådet er medlem af organisationen af europæiske advokatråd (CCBE) og det internationale advokatsamfund (International Bar Association) med henblik på at varetage Advokatsamfundets formål i grænseoverskridende forhold og i forhold til internationale myndigheder.

Stk. 2. Advokatrådet kan med samme formål deltage i andre internationale organisationer og sammenslutninger.

§ 41. Advokatrådet kan inden for rammerne af Rådets direktiv 77/249/EØF om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser med senere ændringer indgå aftaler med kompetente advokatmyndigheder i andre lande om faglige regler for advokaters udøvelse af advokatvirksomhed i det pågældende land eller den pågældende region.

§ 42. Advokatrådet holder møde, når rådet eller formanden bestemmer det, eller det skriftligt forlanges af mindst 2 rådsmedlemmer med angivelse af hensigten med mødet. I sidste tilfælde skal mødet indkaldes til afholdelse snarest muligt.

Stk. 2. Mindst en uge forud for hvert rådsmøde sender sekretariatet mødets dagsorden til rådsmedlemmerne. Beslutning kan kun træffes om de i dagsordenen nævnte anliggender, medmindre samtlige tilstedeværende medlemmer samtykker i, at også andre sager afgøres.

§ 43. Advokatrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 medlemmer er til stede. I de i § 32, stk. 1, 2 og 4, omhandlede sager kan afgørelse dog træffes af en afdeling af rådet, når mindst 5 medlemmer er til stede.

Stk. 2. Rådets møder afholdes i København, medmindre rådet vedtager andet i det enkelte tilfælde. Sekretariatet indkalder medlemmerne til mødet med mindst 1 uges varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse dog ske med kortere varsel mod rådets godkendelse heraf på det efterfølgende møde. I sådant tilfælde meddeles dagsordenen samtidig med indkaldelsen.

§ 44. Samtlige sager i Advokatrådet afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens (næstformandens) stemme udslaget. Rådets medlemmer er berettiget til at kræve særvotum refereret.

Stk. 2. Afstemningen sker mundtligt, medmindre andet i det enkelte tilfælde vedtages. Formanden stemmer sidst.

Stk. 3. I øvrigt bestemmer rådet selv sin forretningsorden.

§ 44 a. (Ophævet).

Advokatkredsene

§ 45. Landet deles i følgende 8 advokatkredse, der følger domstolenes retskredse:

1. kreds: København. Består af Københavns retskreds samt Færøerne og Grønland.

2. kreds: Københavns Omegn. Består af Lyngby, Glostrup og Frederiksberg retskreds.

3. kreds: Sjælland. Består af Nykøbing Falster, Næstved, Holbæk, Roskilde, Hillerød, Helsingør og Bornholm retskreds.

4. kreds: Fyn. Består af Odense og Svendborg retskreds.

5. kreds: Sønderjylland. Består af Kolding, Esbjerg og Sønderborg retskreds.

6. kreds: Østjylland. Består af Randers, Århus og Horsens retskreds.

7. kreds: Vestjylland. Består af Viborg, Holstebro og Herning retskreds.

8. kreds: Nordjylland. Består af Aalborg og Hjørring retskreds.

Stk. 2. En advokat hører i relation til denne vedtægt til den advokatkreds og den retskreds, hvorfra advokaten udøver sit erhverv. For advokater, der ikke udøver erhverv, er bopælen afgørende. En advokat, der ikke udøver erhverv eller har bopæl i Danmark, hører til 1. kreds. Til hver kreds hører endvidere de advokatselskaber, der har hjemsted (hovedkontor) i kredsen.

§ 46. Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der varetager kredsens særlige anliggender og bistår Advokatrådet.

Stk. 2. I sager, hvor der er klaget over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en medejer af et advokatselskab har forlangt for sit arbejde, kan kredsbestyrelsen efter Advokatnævnets nærmere bestemmelse bistå Advokatnævnet i sagsbehandlingen. Det samme gælder ved klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en medejer af et advokatselskab har tilsidesat god advokatskik.

Stk. 3. I de i stk. 2, nævnte sager tiltrædes kredsbestyrelsen af en offentlighedsrepræsentant udpeget af justitsministeren.

Stk. 4. Kredsbestyrelsen kan efter anmodning eller af egen drift afholde kollegialt samråd med henblik på en løsning af en konflikt mellem to advokater. Advokatrådet kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 47. Kredsbestyrelsen for 1. kreds består af 5-7 advokater efter kredsmødets beslutning. De øvrige kredsbestyrelser består af 3-7 advokater efter kredsmødets beslutning.

Stk. 2. Kredsbestyrelsens medlemmer samt en 1. stedfortræder og en 2. stedfortræder for disse vælges af og blandt kredsens advokater efter reglerne i § 12, stk. 2-4.

Stk. 3. Medlemmerne og stedfortræderne vælges for en toårig periode. Genvalg kan finde sted 2 gange.

§ 48. Reglerne i §§ 14 og 15 finder tilsvarende anvendelse på kredsbestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Hvis et kredsbestyrelsesmedlem ikke længere hører til den advokatkreds, for hvilken medlemmet er valgt, mister medlemmet sin valgbarhed i den pågældende kreds.

§ 49. Efter sket nyvalg vælger hver kredsbestyrelse blandt sine medlemmer en formand og en næstformand med funktionstid til udløbet af valgperioden.

Stk. 2. Kredsbestyrelsen skal straks give Advokatrådet besked om valg efter stk. 1.

§ 50. Beslutninger eller afgørelser, der træffes af kredsbestyrelsen i kredsens særlige anliggender, skal straks indberettes til sekretariatet ved indsendelse af en udskrift af forhandlingsprotokollen. Sådanne beslutninger kræver ikke Advokatrådets godkendelse for at være gyldige, men rådet kan, når det i det enkelte tilfælde skønnes, at sagens vigtighed eller andre særlige forhold gør sådant ønskeligt, optage sagen til fornyet undersøgelse og afgørelse eller ophæve den trufne beslutning eller afgørelse.

Stk. 2. Opstår der tvivl om, hvorvidt en sag hører under rådets eller kredsbestyrelsens myndighed, afgøres dette endeligt af rådet.

Stk. 3. Der optages referat af kredsbestyrelsens møder. Referat af hvert møde skal straks sendes til sekretariatet.

§ 51. I sager angående kredsens særlige anliggender gælder de i stk. 2-6 fastsatte regler.

Stk. 2. Kredsbestyrelsens møder er beslutningsdygtige, når i 1. kreds 3 medlemmer er til stede. I de øvrige kredse skal mindst 2 medlemmer være til stede, dog 3, hvis kredsbestyrelsen består af flere end 3 medlemmer.

Stk. 3. Bestemmelserne i denne vedtægts §§ 42, stk. 2, 2. pkt., og 44 finder tilsvarende anvendelse på kredsbestyrelsens møder.

Stk. 4. Kredsbestyrelsens møder indkaldes med angivelse af dagsorden og med mindst 7 dages varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse ske med kortere varsel mod bestyrelsens godkendelse heraf på det efterfølgende møde.

Stk. 5. Møde afholdes, når formanden bestemmer det, eller når et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer skriftlig forlanger det med angivelse af hensigten med mødet, i hvilket sidste tilfælde indkaldelse snarest skal ske.

Stk. 6. Til kredsbestyrelsens møder indkaldes ud over bestyrelsen det eller de i kredsen valgte medlemmer af Advokatrådet, som kan deltage i møderne, men uden stemmeret og uden at deltage i behandlingen af klagesager, jf. § 46, stk. 2.

Kredsmøderne

§ 52. Til kredsmøderne har samtlige kredsens advokater og Advokatrådets medlemmer samt repræsentanter for Advokatsamfundets sekretariat adgang. Hverken rådets medlemmer eller sekretariatets repræsentanter har dog stemmeret på møderne, medmindre de som advokater hører til den pågældende kreds, men de har ret til at deltage i forhandlingerne.

§ 53. Kredsmøder afholdes mindst en gang hvert andet år og i øvrigt så ofte, kredsbestyrelsen bestemmer det, eller det forlanges af Advokatrådet eller mindst 20, i 1. advokatkreds mindst 50, af kredsens advokater. I sidstnævnte tilfælde skal den skriftlige begæring indeholde en nøjagtig angivelse af formålet med mødet.

Stk. 2. Møderne indkaldes med 3 ugers varsel ved brev til hvert af kredsens advokater og til sekretariatet på rådets vegne med angivelse af dagsorden for mødet. Beslutning kan på mødet kun tages i de på dagsordenen med behørig tydelighed angivne sager.

Stk. 3. Møderne ledes af en dirigent, og forhandlingerne refereres af en sekretær, begge valgt af mødet uden for bestyrelsens kreds. Referatet underskrives af dirigent og sekretær.

Stk. 4. Til udøvelse af stemmeret kræves personlig deltagelse. Dog kan enhver deltagende advokat foruden sin egen stemme afgive stemme for to andre advokater fra samme advokatkreds, hvis en skriftlig fuldmagt lydende på advokatens navn fremvises for dirigenten. Afholdes mødet helt eller delvist elektronisk eller som telefonmøde, jf. § 77, stk. 3, fremsendes fuldmagten i stedet til kredsformanden, så den er formanden i hænde senest 3 dage forud for afstemningen.

Stk. 5. Afstemningen sker ved håndsoprækning på fysiske møder. Hvis mødet afholdes helt eller delvist elektronisk eller som telefonmøde, jf. § 77, stk. 3, beslutter dirigenten, hvorledes afstemningen skal finde sted. Når dirigenten beslutter det, eller det kræves af mindst 10 af kredsens advokater, skal der ske skriftlig eller anden dokumenterbar afstemning.

Stk. 6. Stedet for mødets afholdelse bestemmes i hvert enkelt tilfælde af kredsbestyrelsen, men skal, hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, vælges så bekvemt for kredsens advokater som muligt.

Stk. 7. Formanden for vedkommende kredsbestyrelse sender snarest muligt et referat af kredsmødet til sekretariatet.

Stk. 8. Kredsmødernes beslutninger undtagen stedfundne valg kan under samme betingelser som kredsbestyrelsens beslutninger ophæves af rådet.

§ 53 a. Advokatrådet kan beslutte, at valg af medlemmer til Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelsen, jf. § 12, stk. 1-5, § 55, stk. 2-4, og § 47, stk. 2 og 3, skal ske ved elektronisk afstemning i enkelte eller alle advokatkredse.

Stk. 2. Elektronisk afstemning finder sted efter reglerne i § 9 a, stk. 2-5.

Stk. 3. I tilfælde af beslutning om elektronisk afstemning afholdes kredsmødet i stedet som et stillermøde inden afstemningen. Stillermødet har til formål at give de opstillede kandidater mulighed for at præsentere sig selv.

Stk. 4. I tilfælde af beslutning om elektronisk afstemning finder § 12, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, samt § 53, stk. 4 og 5, ikke anvendelse for valg af medlemmer til Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelsen.

§ 54. Efter beslutning af vedkommende kredsbestyrelser kan der afholdes fælles kredsmøder for 2 eller flere kredse.

Stk. 2. For fælles kredsmøder gælder samme regler, som i § 53 er fastsat for almindelige kredsmøder.

Advokatnævnet

§ 55. Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd, der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer udpeges 9, der ikke må være advokater, af justitsministeren, mens 9 vælges af Advokatsamfundet.

Stk. 2. De medlemmer af nævnet, der er advokater, samt en 1. stedfortræder og en 2. stedfortræder for hvert af disse vælges af og blandt advokatkredsens advokater for 6 år uden mulighed for genvalg.

Stk. 3. 1. advokatkreds vælger 3 medlemmer. 2.-6. advokatkreds vælger hver 1 medlem. 7. og 8. advokatkreds vælger i forening 1 medlem.

Stk. 4. Valget sker efter reglerne i § 12, stk. 2-4.

Stk. 5. Reglerne i §§ 14 og 15 finder tilsvarende anvendelse for de medlemmer af nævnet, der er advokater.

§ 56. Advokatnævnet påkender klager over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en medejer af et advokatselskab har forlangt for sit arbejde.

Stk. 2. Advokatnævnet påkender desuden klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en medejer af et advokatselskab har tilsidesat god advokatskik.

Stk. 3. De nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed fastsættes af justitsministeren.

Fællesbestemmelser for udførelse af tillidshverv inden for Advokatsamfundet

§ 57. Samtlige hverv inden for Advokatsamfundet er frivillige, dog således at den, der har påtaget sig et hverv, ikke uden samtykke af det pågældende organ kan frasige sig det før valgperiodens udløb.

§ 58. Hvervene som medlem af Advokatrådet, en kredsbestyrelse eller Advokatnævnet kan ikke forenes.

Stk. 2. Det er tilladt samtidig at være stedfortræder til flere af disse hverv, men tiltrædelse kan kun ske et af stederne ad gangen.

Stk. 3. Når et medlem af rådet eller af en kredsbestyrelse har fungeret som sådant uafbrudt i 6 år, kan den pågældende ikke vælges på ny, før der er forløbet et år efter den pågældendes fratræden. Dette er dog ikke til hinder for, at et medlem af rådet kan vælges til formand for rådet og fungere som sådan i indtil 6 år.

Stk. 4. Medlemmer og stedfortrædere til Advokatnævnet vælges for en periode af 6 år uden mulighed for genvalg, jf. § 55, stk. 2.

§ 58 a. (Ophævet).

§ 59. Advokater modtager ikke vederlag for hverv inden for Advokatsamfundet, hvorimod nødvendige rejseomkostninger, derunder passende udgifter til ophold, godtgøres.

Stk. 2. Advokatrådets formand modtager dog årligt et vederlag, som fastsættes af Advokatrådet.

§ 59 a. Advokaten skal oplyse sin klient om,

1) at den pågældende er beskikket som advokat af Justitsministeriet i Danmark,

2) at den pågældende er en del af Advokatsamfundet,

3) at den pågældende har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves, og

4) kontaktoplysninger på forsikringsselskabet og garantistilleren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for så vidt angår EU-advokaten, der i stedet skal oplyse, at den pågældende er registreret hos Advokatsamfundet.

Stk. 3. Hvis klienten anmoder herom, skal advokaten oplyse om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, og hvordan klienten får adgang til reglerne.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal gives eller gøres tilgængelige inden indgåelsen af en skriftlig aftale om ydelse af bistand. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne gives eller gøres tilgængelige inden bistanden ydes.

Bidrag

§ 60. Enhver advokat skal betale et årligt bidrag til afholdelse af udgifterne ved Advokatsamfundets virksomhed, herunder tilskud til Understøttelsesfonden og Erstatningsfonden.

Stk. 2. Bidragenes størrelse fastsættes af Advokatmødet.

Stk. 3. For det regnskabsår, hvori den danske advokatbeskikkelse er udleveret, eller EU-advokaten har indledt sin varige udøvelse af advokatvirksomhed her i landet, nedsættes bidragene forholdsmæssigt, således at der alene betales bidrag for det antal hele måneder, der resterer af det pågældende regnskabsår. For det regnskabsår, hvori advokaten ikke længere er omfattet af Advokatsamfundet, refunderes den andel af bidragene, som forholdsmæssigt svarer til det resterende antal hele kvartaler af regnskabsåret. Advokatsamfundet kan dog forinden foretage modregning i forfaldne krav mod medlemmet.

Stk. 4. En omfattet EU-advokat kan fritages for bidrag til Erstatningsfonden i det omfang, den pågældende over for Advokatsamfundet dokumenterer at være dækket af en ordning, som dækker tab i samme omfang som anført i §§ 63, stk. 2, og 70.

Stk. 5. Bidragene forfalder til betaling ved regnskabsårets begyndelse og kan opkræves årsvis, halvårsvis eller kvartalsvis. De inkasseres af Advokatsamfundets sekretariat.

Ansvarsforsikring og garanti

§ 61. Enhver advokat har pligt til at tegne ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til dækning af det erstatningsansvar, som personen som advokat måtte ifalde for formueskade påført tredjemand ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale. Forsikringssummen skal andrage mindst 2,5 millioner kroner. Forsikringen skal dække i mindst 5 år efter ophør af den danske advokatbeskikkelse eller opgivelse af EU-advokatens varige udøvelse af advokatvirksomhed her i landet. Det skal fremgå af policen, at forsikringsselskabet hæfter over for den skadelidte tredjemand for en af advokaten påtaget selvrisiko. Det skal endvidere fremgå, at forsikringen kun kan bringes til ophør ved forsikringsselskabets underretning af Advokatrådet, og at forsikringsselskabet accepterer, at rådet kan holde forsikringen i kraft i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 2. Det påhviler advokaten enten selv eller gennem sit forsikringsselskab at dokumentere over for Advokatrådet, at behørig forsikring er tegnet.

Stk. 3. For en EU-advokat anses forsikringspligten for opfyldt i det omfang, den pågældende over for Advokatsamfundet dokumenterer at være dækket af en forsikringsordning, som dækker den pågældendes advokatvirksomhed her i landet i det omfang, det er fastsat i stk. 1. Hvis den pågældende advokat er dækket af en forsikringsordning, som delvist dækker den pågældendes advokatvirksomhed her i landet, kan Advokatsamfundet kræve, at den pågældende tegner en supplerende forsikring.

Stk. 4. Tegner eller opretholder en advokat ikke den i stk. 1 nævnte ansvarsforsikring, kan Advokatrådet ud over eventuel indbringelse af sagen for Advokatnævnet beslutte, at advokaten skal betale et særligt bidrag til Erstatningsfonden. Det særlige bidrag fastsættes af Advokatrådet sædvanligvis til et beløb svarende til præmien for en i henhold til stk. 1 tegnet forsikring.

Stk. 5. Undlader en advokat at betale præmien for en tegnet ansvarsforsikring, kan Advokatrådet ud over eventuel indbringelse af sagen for Advokatnævnet efter sit frie skøn i op til et år fra det tidspunkt, hvor forsikringsdækningen ville ophøre på grund af den manglende præmiebetaling, holde forsikringen i kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie med fuld regresret over for advokaten og/eller det advokatselskab, hvori advokaten udøver virksomhed.

Stk. 6. Pligten til at tegne ansvarsforsikring efter stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber, der driver advokatvirksomhed, selskabet. Forsikringen skal i disse tilfælde tegnes af selskabet, men således at forsikringen tillige omfatter ansvaret for de advokater, der virker i selskabet, samt personer, som i medfør af retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, er medejere af selskabet, med en forsikringssum for hver advokat eller medejer på ikke under det efter stk. 1 fastsatte grundbeløb. Stk. 2, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 62. Enhver advokat har pligt til gennem en erklæring fra et forsikringsselskab eller et pengeinstitut at stille garanti i henhold til en af Advokatrådet godkendt garantiformular om, at vedkommende som selvskyldner hæfter direkte over for en advokats klient for dækning af tab, som klienten har lidt ved, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat. Garantisummen skal andrage mindst 5 millioner kroner. Det skal fremgå af garantiformularen, at garantien kun kan bringes til ophør ved forsikringsselskabets eller pengeinstituttets underretning af Advokatrådet, og at forsikringsselskabet eller pengeinstituttet accepterer, at rådet kan holde garantien i kraft i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 2. Det påhviler advokaten enten selv eller gennem sit forsikringsselskab eller pengeinstitut at dokumentere over for Advokatrådet, at behørig garanti er stillet.

Stk. 3. For en EU-advokat anses garantipligten for opfyldt i det omfang, den pågældende over for Advokatrådet dokumenterer at være omfattet af en garanti, som dækker den pågældendes advokatvirksomhed her i landet i det omfang, det er fastsat i stk. 1. Hvis EU-advokaten er dækket af en garanti, som delvist dækker den pågældendes advokatvirksomhed her i landet, kan Advokatsamfundet kræve, at den pågældende stiller supplerende garanti.

Stk. 4. Stiller eller opretholder en advokat ikke den i stk. 1 nævnte garanti, kan Advokatrådet ud over eventuel indbringelse af sagen for Advokatnævnet beslutte, at advokaten skal betale et særligt bidrag til Erstatningsfonden. Det særlige bidrag fastsættes af Advokatrådet sædvanligvis til et beløb svarende til præmien for en i henhold til stk. 1 stillet garanti.

Stk. 5. Undlader en advokat at betale præmien for en stillet garanti, kan Advokatrådet ud over eventuel indbringelse af sagen for Advokatnævnet efter sit frie skøn i op til et år fra det tidspunkt, hvor garantien ville ophøre på grund af den manglende præmiebetaling, holde garantien i kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie med fuld regresret over for advokaten og/eller det advokatselskab, hvori advokaten udøver virksomhed.

Stk. 6. Pligten til at stille garanti efter stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber, der driver advokatvirksomhed, selskabet. Garantien skal i disse tilfælde stilles af selskabet, men således at garantien tillige omfatter de advokater, der virker i selskabet, samt personer, som i medfør af retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, er medejere af selskabet, med en garantisum for hver advokat eller medejer på ikke under det i stk. 1 fastsatte beløb. Stk. 2, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse.

Erstatningsfonden

§ 63. Fondens navn er Det Danske Advokatsamfunds Erstatningsfond.

Stk. 2. Fondens formål er at sætte Advokatrådet i stand til efter et frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af tab, som ikke dækkes af den i § 61 nævnte ansvarsforsikring eller den i § 62 nævnte garanti, og som er lidt som følge af

1) en advokats eller dennes personales fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, eller

2) en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug af midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat.

Stk. 3. I tillæg til erstatning efter stk. 2 kan Advokatrådet efter et frit skøn lade Erstatningsfonden afholde udgifter med henblik på at afværge en konkret risiko for sådanne tab, som fonden vil kunne dække efter stk. 2. Sådanne udgifter kan blandt andet afholdes i tilfælde, hvor den advokat, som er i fare for at begå et ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, anmoder derom.

§ 64. Fondens midler tilvejebringes ved

1) de bidrag, som ydes af advokater, jf. § 60,

2) andre tilskud af Advokatsamfundets midler,

3) afkast af fondens kapital,

4) de beløb, som fonden indkasserer i medfør af sin indtrædelsesret,

5) særlige bidrag i henhold til § 61, stk. 4, og § 62, stk. 4, og

6) andre midler, der gennem legater eller frivillige bidrag tilgår fonden.

§ 65. Fondens midler administreres af Advokatrådet og skal anbringes på betryggende vis på samme måde som de midler, som tilhører Det Danske Advokatsamfund. Midlerne kan anbringes i fast ejendom.

§ 66. Der nedsættes et udvalg – erstatningsudvalget – bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb, erstatning skal ydes. Erstatningsudvalget træffer endvidere beslutning om afholdelse af udgifter efter § 63, stk. 3. Udpegelsen sker efter hvert ordinært advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Rådet udpeger udvalgets formand. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Sekretariatet yder udvalget fornøden assistance med udførelse af dets arbejde og kan af udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse i mindre sager.

Stk. 2. Anmodning om erstatning af Advokatsamfundets erstatningsfond fremsættes skriftligt over for Advokatsamfundets sekretariat og skal være bilagt fornøden dokumentation. Anmodningen skal indgives senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt.

Stk. 3. Efter modtagelse af anmodningen indhenter sekretariatet de efter dets skøn fornødne oplysninger, hvorefter sagen behandles af erstatningsudvalget. Dette er berettiget til at forlange yderligere oplysninger tilvejebragt, ligesom det kan kræve mundtlig afhøring af skadelidte og andre, der kan bidrage til sagens oplysning.

Stk. 4. Den advokat eller det advokatselskab, der påstås at have forvoldt tabet, er pligtig på sekretariatets begæring at stille bøger og bilag til udvalgets rådighed og til i enhver henseende at bistå ved sagens oplysning.

Stk. 5. Erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal ydes erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke indbringes for domstolene.

§ 67. Ved udbetaling af erstatning indtræder Erstatningsfonden i enhver henseende i skadelidtes rettigheder i anledning af tabet. Disse rettigheder kan dog kun udøves, indtil fonden har fået fuld dækning for det til skadelidte udbetalte erstatningsbeløb med tillæg af renter. Erstatningsudvalget er berettiget til at kræve, at skadelidte fraskriver sig enhver ret til at modtage noget beløb fra skadevolderen eller dennes bo, før Erstatningsfondens krav på fuld dækning af den udbetalte erstatning er opfyldt.

§ 68. Omkostningerne ved fondens virksomhed afholdes af fondens midler.

Stk. 2. Fondens regnskab revideres af en af Advokatrådet antaget statsautoriseret revisor. Beretning om fondens virksomhed og regnskab aflægges på de ordinære advokatmøder.

§ 69. Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af advokatens ansvarsforsikring eller garanti eller af specielle sikringsordninger.

Stk. 2. Hvis tabet er lidt som følge af advokatens eller dennes personales fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed, er den højeste erstatning, som Erstatningsfonden kan yde, en erstatning på 2,5 millioner kroner for en enkelt skade, jf. dog stk. 3. Dette gælder, hvad enten en eller flere advokater kan gøres ansvarlige derfor, og er samtidig den højeste erstatning, som i almindelighed kan ydes for samtlige skader inden for det enkelte kalenderår for samme advokat.

Stk. 3. Hvis tabet er lidt af en klient som følge af, at advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat, er den højeste erstatning, Erstatningsfonden kan yde, en erstatning på 5 millioner kroner for en enkelt skade. Dette gælder, hvad enten en eller flere advokater kan gøres ansvarlige derfor, og er samtidig den højeste erstatning, som i almindelighed kan ydes for samtlige skader inden for det enkelte kalenderår for samme advokat.

Stk. 4. Erstatningsfonden lægger i sine afgørelser om erstatning navnlig vægt på følgende forhold:

Arten af og omstændighederne ved det foreliggende tab,

det af skadelidte udviste forhold,

beskaffenheden af klientforholdet,

eventuelt slægtskabs-, svogerskabs- eller venskabsforhold mellem advokaten og skadelidte

samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold.

Stk. 5. Erstatning kan kun ydes, såfremt det godtgøres, at advokaten er ansvarlig, og at hverken advokaten eller nogen for tabet medansvarlig kan dække erstatningskravet. Ydelse af erstatning kan gøres betinget af, at skadelidte ved civilt søgsmål mod skadevolderen, dennes dødsbo eller konkursbo eller på anden måde søger at opnå erstatning hos den pågældende selv. Såfremt skadelidte ikke opnår erstatning ved en på denne måde rejst sag, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller dettes personale.

§ 70. Erstatningsfonden udreder Advokatrådets omkostninger ved at få opfyldt en kendelse fra Advokatnævnet i overensstemmelse med § 33, i det omfang omkostningerne ikke er blevet dækket under retsforfølgningen mod den indklagede.

Understøttelsesfonden

§ 71. Advokatsamfundets understøttelsesvirksomhed udøves gennem en fond ved navn Det Danske Advokatsamfunds Understøttelsesfond. Fonden er tilvejebragt ved overtagelse i 1919 af den fondsbeholdning, som tilhørte Den danske Sagførerforening, nominelt ca. 275.000 kr., samt ved senere tilkommende legater, gaver, frivillige bidrag og gennem opsparing.

Stk. 2. Fondens ordinære indtægter består af afkastet af formuen og tilskud fra Advokatsamfundet. Advokatrådet kan hvert år bevilge et beløb som tilskud til understøttelsesfonden.

Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, der vælges af Advokatrådet blandt advokater, der udøver advokatvirksomhed. Valgene gælder for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et medlem har fungeret i 6 år, kan det ikke vælges på ny, før der er forløbet 1 år efter dets fratræden. Rådet vælger blandt bestyrelsens medlemmer en formand, der i forening med to bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive med forpligtende virkning for fonden. Dette gælder også ved salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede.

Stk. 4. Af fondens årlige indtægter ydes understøttelse efter bestyrelsens skøn til nuværende eller forhenværende advokater, disses efterlevende ægtefæller og børn og undtagelsesvis til andre, som advokaten faktisk forsørgede.

Stk. 5. Understøttelse udbetales medmindre legatfundatserne eller bestyrelsen i det enkelte tilfælde bestemmer anderledes halvårligt i juni og december måned, således at hver udbetaling er betinget af, at vedkommende endnu lever. Ydelserne betragtes som personlige, og de kan ikke være genstand for overdragelse, pantsætning eller retsforfølgning, ligesom fuldmagt til hævning kun er gyldig for en enkelt termin.

Stk. 6. Fondens formue anbringes i overensstemmelse med reglerne om anbringelse af midler, der tilhører legater m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn. Fondens aktiver skal forsynes med påtegning om, at de tilhører fonden.

Stk. 7. Fonden kan erhverve fast ejendom, og fonden kan yde Det Danske Advokatsamfund lån til erhvervelse af fast ejendom. Til disse formål kan dog tilsammen ikke anvendes større beløb, end hvad der svarer til en tredjedel af fondens formue.

Stk. 8. Bestyrelsen aflægger hvert år regnskab for fondens drift og formue. Revisionen foretages af den af Advokatsamfundet antagne statsautoriserede revisor. Sekretariatet yder vederlagsfrit bestyrelsen fornøden assistance ved administrationen m.v.

Stk. 9. Beretning om fondens virksomhed og regnskab aflægges på de ordinære advokatmøder.

Sekretariatet

§ 72. Advokatsamfundets daglige administration varetages af et sekretariat, der skal have kontor i København. Sekretariatet ledes af en fast ansat generalsekretær, der skal anvende hele sin arbejdskraft i samfundets tjeneste.

Stk. 2. Generalsekretæren ansættes og afskediges af Advokatrådet, der opretter kontrakt med vedkommende og fastsætter ansættelsesvilkår.

Stk. 3. Generalsekretæren antager og afskediger det øvrige fornødne personale.

Stk. 4. Alle henvendelser til rådet og nævnet rettes til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for disse organer.

Stk. 5. Alle klager indsendes til og registreres af sekretariatet, der videresender klagen til vedkommende organ.

Stk. 6. Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne og Advokatnævnet i overensstemmelse med Advokatrådets beslutning herom.

Tegningsret

§ 73. Advokatsamfundet tegnes af formanden eller næstformanden for Advokatrådet sammen med generalsekretæren eller med 2 medlemmer af rådet. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af 2/3 af rådets medlemmer.

Årsregnskab og revision

§ 74. Advokatsamfundets regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab, bestående af resultatopgørelse og balance.

Stk. 3. Årsregnskabet skal opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger.

§ 75. Advokatsamfundets regnskab revideres af en af Advokatrådet antaget statsautoriseret revisor samt af 2 revisorer, der vælges på det ordinære advokatmøde for 2 år ad gangen, jf. § 10, nr. 6.

Stk. 2. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af samfundets regnskabsmateriale.

Stk. 3. Efter revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte at have foretaget revision af dette samt anføre de bemærkninger, som revisionen måtte have givet anledning til.

§ 75 a. Revisorerne kontrollerer, om de uddelinger, der er foretaget i løbet af året af de fonde, som administreres af Advokatsamfundet, er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen for den enkelte fond.

Ændringer i vedtægten

§ 76. Ændring af Advokatsamfundets vedtægt kan kun vedtages på et advokatmøde.

Stk. 2. Forslagets ordlyd skal mindst 2 måneder før mødet tilsendes hver enkelt advokat ved almindeligt brev eller være optaget i et blad udgivet af Advokatsamfundet, der er afleveret til postbesørgelse 2 måneder inden mødet. Generalsekretærens erklæring om afsendelsen eller overgivelse til postbesørgelse skal være tilstrækkeligt bevis herfor.

Advokatens kontaktoplysninger

§ 76 a. En advokat er forpligtet til skriftligt at meddele sekretariatet den adresse, hvorfra advokaten udøver erhverv, samt en e-mailadresse, hvor advokaten kan kontaktes. En advokat, der ikke udøver erhverv, skal oplyse sin bopæl og en e-mailadresse. Hvis advokaten skifter adresse eller e-mailadresse, skal advokaten inden 14 dage efter ændringen skriftligt meddele dette til sekretariatet. Det samme gælder, når et advokatselskab skifter hjemsted.

Digital kommunikation

§ 77. Meddelelser fra Advokatsamfundet, herunder Advokatnævnet, kan uanset formkravene i denne vedtægt med bindende virkning sendes som digital kommunikation, herunder til advokatens e-mailadresse, jf. § 76 a, og e-Boks, under iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning.

Stk. 2. Meddelelser til Advokatsamfundet og mellem Advokatsamfundets organer kan uanset formkravene i denne vedtægt sendes som digital kommunikation.

Stk. 3. Møder i Advokatsamfundets organer kan afholdes helt eller delvist elektronisk eller som telefonmøde uden eller med begrænset adgang til fysisk fremmøde, hvis det skønnes forsvarligt og hensigtsmæssigt.

Ikrafttrædelse

§ 78. Vedtægten træder i kraft den 20. oktober 2022.

Overgangsregler

§ 79. (Ophævet).

§ 80. (Ophævet).

§ 81. (Ophævet).

§ 82. (Ophævet).

§ 83. (Ophævet).

Justitsministeriet, den 4. oktober 2022

Mattias Tesfaye

/ Lisbeth Gro Nielsen

Advokat Jørgen U. Grønborg

Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:29-05-2023