Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2000
|
Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Justitsministeren har d. 02.10.2000 besluttet at nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på de arveretlige regler og komme med forslag til en fuldstændig revision af arveloven og af reglerne om skifte af fællesbo ved separation og skilsmisse. Som formand for udvalget er udpeget højesteretsdommer Jørgen Nørgaard. Omtalt af Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p. 32 Undersøgelse af arveregler. Se i øvrigt kommissoriet, som er trykt i TFA 2001.3
Konkursskatteloven, som i kap 3 A indeholder reglerne om beskatning af insolvente dødsboer, er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 808 af 24.08.2000.
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 47 af 19.01.2000.
Fra d. 01.01.2000 skal der svares notarialgebyr på 300 kr for oprettelse og tilbagekaldelse af notartestamenter, jfr. RAL § 42.
Ved lov nr. 1116 af 29.12.1999 er DSL § 71 blevet ændret med virkning fra d. 01.04.2000:
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
a. Utrykte afgørelser
VLK af 15.12.2000 (B-2387-00): Dødsbo genoptaget, da det ikke kunne udelukkes, at et ikke anmeldt krav kunne gøres gældende.
Advokatfirma i Kolding havde d. 12.02.1997 udtaget stævning mod E til betaling 8.845
kr. til dækning af tillægsboafgift og restsalær i et dødsbo, hvor E var arving.
E døde d. 09.01.1998, og boet blev udleveret til 5 børn til forenklet privat skifte,
jf. DSL § 33. Advokatfirmaet,
der først blev bekendt med dødsfaldet i maj 1999, havde ikke anmeldt kravet i dødsboet
inden for proklamafristen. Advokatfirmaet begærede nu dødsboet genoptaget, hvilket
skifteretten i Esbjerg afslog, da kravet var prækluderet. VL anførte, at en af E's
arvinger havde optrådt som fuldmægtig for E under retssagen, og at han først d.
13.05.1999 havde meddelt advokatfirmaet, at E var død. Under disse omstændigheder
og da det på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukkes, at advokatfirmaet havde
et krav, fandtes det påkrævet, at dødsboet blev genoptaget, således at boet kunne
underrettes om sagen, jf. DSL § 103,
stk. 1, nr. 6, sammenholdt med
DSL § 110, 2. pkt.
Dom afsagt af Skifteretten i Vejle d. 22.08.2000 (BS 3/2000): Testamente fra 1981, hvorefter M's særbarn alene skulle arve sin tvangsarv, ikke bortfaldet ved separation.
M og H havde i 1981 oprettet et notartestamente, hvorefter M's særbarn født i 1965
alene skulle arve sin tvangsarv. De blev separeret i 1986 og skilt i 1988, og M
indgik nyt ægteskab i 1990. M døde d. 28.08.1999 og efterlod sig en formue på ca.
1,5 mio kr. Antaget, at bestemmelserne i testamentet til fordel for H og H's slægtninge
måtte anses for genkaldt ved separationen i 1986, jf.
AL § 49. Testationerne til fordel for M's slægtninge måtte anses for tilbagekaldt
ved M's indgåelse af nyt ægteskab og M's adoption af H2's særbarn. Der var derimod
ikke holdepunkter for, at M havde anset testamentets bestemmelse om begrænsning
af særbarnets arv til tvangsarv for tilbagekaldt. M havde de sidste 15 år ikke haft
nogen kontakt med sit særbarn, og M havde opbevaret det originale testamente fra
1981 sammen med sine øvrige personlige papirer, som H2 skulle overgive til advokaten,
hvis han døde først. Særbarnet skulle derfor alene arve sin tvangsarv.
Dom af 14.03.2000 afsagt af Københavns Byret (5B-8940/1999): Udlejers krav i lejers dødsbo prækluderet, da egentlig anmeldelse først fremkom 2 dage efter proklamafristens udløb.
Lejer døde d. 12.10.1998. Udlejer tog i skrivelse af 25.11.1998 forbehold om anmeldelse
af eventuelle krav. Da udlejers krav på 79.475 kr. først blev anmeldt d. 29.01.1999,
uanset at proklamafristen var udløbet d. 27.01.1999, var kravet prækluderet.
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2000.2540 ØLK (FM 2000.118 ØLK): Arvinger havde ret til at overvære de øvrige arvingers forklaring.
Skifteretten i Ringsted havde indkaldt 3 arvinger til at afgive forklaring om afdødes
forhold. Skifteretten bestemte, at de to øvrige arvinger ikke måtte overvære den
første arvings forklaring, jf.
RPL § 182. ØL fandt, at de to øvrige arvinger måtte anses som parter i sagen,
jf. DSL § 99,
og at de som følge heraf ikke kunne udelukkes fra at overvære et retsmøde i sagen.
UfR 2000.2378 ØLD: Gensidigt testamente bortfaldet, da førstafdødes bo var udlagt til H for begravelsesomkostningerne.
M og H havde i 1950 oprettet et gensidigt notartestamente, hvorefter der ved længstlevendes
død skulle ske en fordeling med halvdelen til førstafdødes og halvdelen til længstlevendes
arvinger. M havde et særbarn og H var barnløs. M døde i 1959 og boet blev udlagt
til H for begravelsesomkostningerne. H døde i 1999. Det fandtes ikke godtgjort,
at H ved et udateret testamentsudkast utvetydigt havde tilbagekaldt det gensidige
testamente fra 1950. H tog ikke arv efter M i 1959. Testamentet fra 1950 måtte under
disse omstændigheder anses for bortfaldet. Arven efter H skulle herefter fordeles
mellem H's legale arvinger, idet landsretten tiltrådte, at AL § 7, stk. 2 ikke fandt
anvendelse. Komm. af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2001.58-58, som antager, at resultatet
var blevet det samme, hvis M var død efter d. 01.04.1964 samt, hvis H havde fået
boet udlagt ved boudlæg.
UfR 2000.2365 ØLD: Notartestamente erklæret ugyldigt på grund af manglende testamentshabilitet.
Den 87-årige frk. T havde d. 12.05.1997 for notaren i Helsinge oprettet et testamente,
hvorefter hendes gode venners 4 børnebørn skulle være hendes universalarvinger.
Testamentet var konciperet af advokat F, der var far til de 4 universalarvinger.
T's faste advokat i Frederiksværk havde afslået at medvirke og lederen af plejehjemmet
havde besluttet, at personalet ikke måtte medvirke til et vidnetestamente. T døde
d. 25.05.1997. Det fandtes godtgjort, at T på grund af demens manglede evnen til
fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele, og testamentet skulle derfor tilsidesættes
som ugyldigt, jf. AL § 51. Dissens
med hensyn til begrundelsen.
UfR 2000.1989 HD (FM 2000.104 HD, UfR 1998.744 VLD, TFA 1998.225 VLD, FM 1998.80 og Fagl. Nyt 1998.131): Mundtligt nødtestamente ikke gyldigt.
A, der var 76 år og barnløs, havde på Aalborg Sygehus fredag d. 22.03.1996 kl. 14.10
i overværelse af en sygeplejerske meddelt en tilkaldt advokat, at han ønskede, at
hans nabo og dennes samlever skulle arve hans formue på ca. 2 mio. kr. Advokaten
udarbejdede udkast til notartestamente og kom tilbage til sygehuset med notaren
en time senere, men A var da for syg til at underskrive. A døde samme aften kl.
19.10. Advokaten og sygeplejersken påtegnede dagen efter testamentsudkastet en erklæring
om, at dette var A's ønsker. A's tilkendegivelser kunne ifølge VL ikke anses som
en testamentarisk disposition efter arveloven. Sygeplejersken var hverken af afdøde
eller af advokaten opfordret til at virke som testamentsvidne. Højesteret fandt,
at sygeplejersken ikke var til stede som testamentsvidne efter AL § 44, stk. 1 og
stk. 2, jf. § 42, stk. 2, da A besvarede advokatens spørgsmål om, hvem der skulle
arve. Da der derfor ikke forelå et gyldigt nødtestamente, stadfæstede Højesteret
dommen.
UfR 2000.1913 ØLD (FM 2000.89 ØLD): Ikke grundlag for tilsidesættelse af notartestamente pga. fornuftsmangel, tvang eller udnyttelse eller vildfarelse.
Ugifte samlevende gennem 15 år havde i september 1997 oprettet et fælles notartestamente,
hvor samleveren skulle være universalarving, idet K's nevø dog skulle arve 700.000
kr. K døde i sept. 1998. K's to søstre gav arveafkald til fordel for K's nevø N,
der herefter påstod testamentet erklæret ugyldigt efter AL §§ 51, 52 og 53. Der
fandtes ikke ved den øvrige bevisførelse mod notarens attestation og afgivne forklaring
grundlag for at fastslå, at T ved oprettelsen befandt sig i en tilstand som beskrevet
i AL § 51. Det var heller ikke godtgjort, at testamentet bude tilsidesættes på grund
af tvang eller udnyttelse. Det forhold, at testamentet ikke omtalte, at M havde
et særbarn, gav ikke grundlag for at fastslå, at K ved oprettelsen befandt sig i
en vildfarelse, som var afgørende for hendes disposition.
UfR 2000.1843 VLD: Skifterettens udeblivelsesdom blev ophævet.
Ifølge testamente fra 1979 skulle halvdelen af arven efter M og H tilfalde M's slægtning.
Efter M's død i 1987 oprettede H nyt testamente, hvorefter hele arven skulle tilfalde
hendes niece C og nevø D. E, der var arving efter testamentet fra 1979, anlagde
ved skifteretten i Herning sag mod C og D med påstand om, at arven skulle fordeles
efter testamentet fra 1979. D afleverede svarskrift, mens C blev dømt som udeblevet.
VL fandt, at skifteretten burde have undladt at tillægge C's udeblivelse sædvanlig
udeblivelsesvirkning, jf.
RPL § 354, stk. 7. Disse forhold kunne påberåbes i medfør af
RPL § 369, stk. 4 og sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved
skifteretten.
UfR 2000.1617 VLK: Skifteretsattest i privat skifte lyst som adkomst.
A og B havde overtaget boet efter deres forældre til privat skifte. Skifteretsattesten
skulle lyses som adkomst for boet, uden at der kunne stilles krav om, at A og B
havde taget stilling til, om ejendommen skulle afhændes eller arveudlægges. Komm.
af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.351.
UfR 2000.1340 HD: Holografisk testamente ikke tilsidesat på grund af manglende testationshabilitet.
64-årig T, der havde en datter B, begik selvmord d. 26.11.1995. T havde samme dag
i et brev til en bekendt udtalt, at hans samlever A skulle arve alt, hvad hun ønskede.
Der var ikke grundlag for at antage, at T i almindelighed eller ved den testamentariske
disposition havde manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, og A fik derfor medhold
i, at hun skulle arve mest muligt (dissens).
UfR 2000.1284 ØLK: Skifteretten skulle afgøre tvist om gravstedsret.
Skifteretten i Holbæk havde udlagt gravstedsretten til afdødes samlever og forældre
i forening, da de ikke kunne blive enige. ØL ophævede kendelsen, da tvisten om den
fremtidige ret til gravstedet var opstået og begæret afgjort inden boets afslutning,
og tvisten derfor var omfattet af skifterettens kompetence, jf.
DSL § 89.
UfR 2000.1229 VLD: Honorar til advokat for arbejde for boet efter dødsfaldet var massekrav.
Advokat J i Thisted havde efter A's dødsfald d. 16.09.1996 og frem til boet d. 10.10.1996
blev taget under offentligt skifte som gældsfragåelsesbo søgt at sælge A's forretning
og udført forskelligt arbejde for boet. J krævede et honorar på 25.200 kr. plus
moms godkendt som massekrav. Antaget, at fuldmagten til at sælge virksomheden måtte
anses for bortfaldet ved A's død, jf. AFTL § 21, stk. 1, 1. pkt., og at A ikke havde
krav på honorering for sit salgsarbejde efter dødsfaldet. Det øvrige arbejde fandtes
at burde godkendes som massekrav i boet med 8.000 kr. plus moms.
UfR 2000.959 VLD (FM 2000.42 VLD): Afkald på forsikringssummer ikke bindende på grund af urigtige forudsætninger.
A havde i en pensionsordning i Codan, en kapitalpension i BG Bank og en gruppelivsforsikring
i PFA indsat sine nærmeste pårørende som begunstiget. A havde i sit testamente bestemt,
at hans samlever skulle arve mest muligt, og hans 3 børn alene deres tvangsarv.
Efter A's død i august 1995 skrev skifterettens medhjælper, advokat T, til børnene,
at pensionerne og forsikringssummerne indgik i boet og således skulle deles med
samleveren. Han bad børnene skriftligt tiltræde dette, hvilket de gjorde. Skifteretten
i Ribe fandt, at arvingerne var bundet af deres erklæring. VL fandt, at arvingerne
havde underskrevet erklæringerne ud fra den væsentlige og urigtige forudsætning,
at beløbene indgik i boet, og da denne forudsætning havde været kendelig for advokat
T, som repræsenterede boet , var de ikke bundet af deres erklæring. Der var ikke
i øvrigt tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fravige den forståelse af klausulerne,
som fulgte af FAL § 105, stk. 5. Beløbene skulle derfor tilfalde børnene uden om
boet.
UfR 2000.814 HD: Aftale om fordeling af indbo anset for et arveforskud og ikke en aftale omfattet af AL § 30.
M var død i 1994 og H sad i uskiftet bo med de 4 fællesbørn, B, C, D og F. Huset
i Hellerup blev solgt og H flyttede på plejehjem. Taksator registrerede og vurderede
indboet på ejendommen til 188.200 kr. B og C fik generalfuldmagt fra H. Arvingerne
delte herefter indboet. H døde d. 26.08.1995. Skifteretten i Gentofte fandt, at
indboet var delt. ØL fandt, at aftalen var ugyldig i medfør af
AL § 30. Højesteret fandt, at der var tale om en aftale om arveforskud og
ikke en aftale omfattet af AL § 30.
Aftalen omfattede ikke de genstande, der befandt sig på plejehjemmet, og B fik derfor
medhold i, at disse genstande ikke var delt. Komm. af Lennart Lynge Andersen i UfR
2000 B.271-272.
UfR 2000.796 HD: Advokat frifundet for erstatningsansvar over for arvinger, der havde ydet lån til dødsbo.
Arvingerne efter F, som døde d. 25.04.1992, påstod advokat dømt til at betale erstatning
på 2,9 mio kr. De havde efter dødsfaldet solgt deres aktier i familieaktieselskab
og udlånt provenuet til dødsboet mod sikkerhed i en ejendom i Kolding. De gjorde
gældende, at advokaten som designeret eksekutor var erstatningsansvarlig ved iunder
urigtige forudsætninger, culpøst og i strid med god advokatskik at havde medvirket
til, at de ydede lånet uden at sikre sig, at lånet kunne tilbagebetales. Advokaten
fandtes ikke at have handlet erstatningspådragende - særligt under hensyn til den
specielle familiemæssige baggrund for dispositionerne. (3-2).
UfR 2000.734 ØLD: Arvelovens § 7, stk. 2 fandt anvendelse, hvor der var sket ægtefælleudlæg før d. 01.01.1997.
M, der var barnløs, var død d. 06.01.1993, og H fik boet på 68.000 kr. udlagt i
medfør af SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. H døde d. 18.01.1997. Antaget på baggrund
af lovmotiverne, at arven efter H skulle fordeles efter AL § 7, stk. 2.
UfR 2000.709 ØLD: Afdødes samlever var ikke begunstiget via klausulen "nærmeste pårørende", som ikke var tilbagekaldt.
M og K havde levet sammen siden 1995. De havde begge særbørn og havde d. 13.03.1998
oprettet gensidigt testamente, hvori de begunstigede hinanden mest muligt. M havde
i brev af 08.04.1998 anmodet parternes advokat, C.H., om at ordne indsættelse af
K som begunstiget i M's 5 pensionsordninger i PFA og Danske Pension, hvor den samlede
sum var på ca. 2.139.000 kr. M døde d. 14.04.1998. Antaget, at brevet af 08.04.1998
ikke kunne anses som en gyldig meddelelse efter
FAL § 103 om tilbagekaldelse af den eksisterende begunstigelsesindsættelse
"nærmeste pårørende" i M's pensions- og forsikringsordninger. Der fandtes ikke tilstrækkeligt
sikre holdepunkter for at fravige fortolkningen i
FAL § 105, stk. 5, hvorefter M's "nærmeste pårørende" var hans 3 børn.
UfR 2000.272 ØLK: Privatskiftet bos pantsætning af fast ejendom krævede statsamtets samtykke, da der var mindreårige arvinger.
Skifteretsattest i et privatskiftet bo med enken og 6 arvinger, heraf to mindreårige
arvinger, blev afvist fra lysning i forbindelse med boets lysning af ejerskiftelån
ved boets salg af ejerlejlighed ejendom, idet statsamtet ikke havde meddelt godkendelse
efter VBKG § 6, nr. 2.
Komm. af Henrik Storr-Hansen i ADV 1999.263 og af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.125,
hvor det antages, at statsamtet skal godkende, hvis de umyndige repræsenteres af
født værge, men ikke hvis det er en skifteværge.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2000.455 VLK (FM 2000.117 VLK): Indsigelse mod afvisning af krav skulle ske ved sagsanlæg.
Arving havde anmeldt et krav på 22.980 kr. Bobestyreren godkendte 12.831 kr. og
afslog at honorere tilgodehavendet ved udlæg af en del af boets obligationer. Arvingen
klagede og skifteretten i Gråsten afviste klagen. VL fandt ikke, at arvingen havde
krav på, at den godkendte del af hans tilgodehavende udbetaltes ved udlæg af boets
værdipapirer. Indsigelse mod den delvise afvisning skulle gøres gældende ved sagsanlæg,
jf. DSL § 56, stk. 4, og da
en sådan sag ikke var anlagt, forelå der ikke nogen afgørelse, som landsretten kunne
tage stilling til.
TFA 2000.454 VLK: Ikke grundlag for kritik af bobestyrer, som ikke var inhabil.
Bobestyrer havde i tilførsel til skifteprotokollen tilkendegivet, at hun anså vurdering
af boets effekter for overflødig, og opfordret arvingerne til at protestere, hvilket
de ikke havde. Da de to smykker måtte antages at repræsentere en relativt beskeden
værdi, tiltrådtes det, at skifteretten i Skanderborg ikke havde fundet grundlag
for at kritisere bobestyrerens fremgangsmåde. Det forhold, at bobestyreren tidligere
havde repræsenteret modparten i en samværssag som en af arvingerne havde været involveret
i, medførte ikke at bebobestyreren var inhabil efter
DSL § 115, stk. 1.
TFA 2000.453 VLK: Skøde fra bobestyrerbo kunne lyses uden statsamtets godkendelse.
Dødsboet efter K, hvis eneste arvinger var hendes to mindreårige børn, behandledes
ved bobestyrer, og der var udpeget skifteværge for arvingerne. Dødsboets salg af
halvparten af ejendom til afdødes samlever M, som var børnenes fader, skulle ikke
godkendes af statsamtet, og der var således ikke grundlag for at afvise skødet.
Der var ej heller grundlag for at afvise pantebrevene. Det bemærkedes, at revision
af boopgørelser i boet med umyndige arvinger foretages af skifteretten, jf.
DSL § 79, stk. 3, nr. 1.
TFA 2000.449 ØLK (FM 2000.105 ØLK): Privatskiftet bo ikke genoptaget på grund af ønske om ændret værdiansættelse.
Privatskiftende enearving havde i boopgørelsen sat landbrugsejendoms værdi til ejendomsværdien
på 680.000 kr. Hun havde nu sat ejendommen til salg for 1.230.000 kr. og ønskede
boet genoptaget for at få forhøjet værdiansættelsen. Skifteretten i Roskilde afviste
begæringen, idet vejledningspligten var opfyldt ved, at hun var blevet henvist til
at søge advokatbistand. Landsretten stadfæstede og bemærkede, at der ikke i
DSL § 103 er hjemmel til at genoptage et bo med den begrundelse, at et aktiv
havde en anden værdi end den, der fremgik af boopgørelsen.
TFA 2000.444 ØLK: Dødsbo ikke henvist til anden skifteret.
Arving i bobestyrerbo i Ringsted havde klaget over bobestyrer og desuden anmodet
om, at boet blev henvist til upartisk behandling ved en anden skifteret. Skifteretten
fandt ikke, at der forelå forhold, som gjorde det væsentligt mere hensigtsmæssigt
at lade boet behandle ved en anden skifteret, jf.
DSL § 2, stk. 3, og anmodningen kunne derfor ikke efterkommes. ØL stadfæstede.
TFA 2000.437 ØLD (FM 2000.101 ØLD): Testamente var ikke uigenkaldeligt.
M og K havde levet sammen siden 1951. De oprettede i 1966 begge testamenter, hvorefter
den længstlevende skulle arve førstafdøde. De bestemte begge ved enslydende kodiciller
i 1990, at M's halvsøster A skulle arve længstlevende. K døde i 1990, og hendes
bo blev udlagt til M for begravelsesomkostningerne. M oprettede i 1996 testamente
til fordel for sin nabo N. Kodicillerne var ikke efter deres indhold gjort uigenkaldelige.
Det fulgte derfor af AL § 67, stk. 2,
at M havde været berettiget til at oprette testamente som sket i 1996.
TFA 2000.426 ØLD (FM 2000.142 ØLK): Udlejers krav i lejers dødsbo prækluderet.
Lejer af lejlighed i Charlottenlund var død i efteråret 1998. Bobestyrer indrykkede
proklama d. 04.12.1998. Bobestyrer opsagde i december 1998 lejemålet til fraflytning
pr. d. 31.03.1999. Udlejer tog ved modtagelsen af opsigelsen forbehold om betaling
af kontraktmæssige forpligtelser indtil 31.03.1999. Proklamafristen udløb d. 29.01.1999.
Der afholdtes flyttesyn d. 04.02.1999, hvori bobestyrer deltog. Husleje frem til
31.03.1999 var anerkendt af boet. Udlejer anmeldte d. 10.03.1999 et krav ifølge
flytteopgørelsen på 50.062,50 kr. Antaget, at kravet var prækluderet som for sent
anmeldt, jf. DSL § 83, stk. 1.
Kravet var ikke omfattet af DSL §
83, stk. 2, nr. 1, og udlejer havde ikke indgivet foreløbig anmeldelse efter
DSL § 82, stk. 3. Boet havde
ikke anerkendt kravet eller i øvrigt handlet således, at en foreløbig anmeldelse
var ufornøden.
TFA 2000.414 VLK (FM 2000.99 VLK): Ikke grundlag for klager over bobestyrer.
Skifteretten i Gråsten fandt ikke grundlag for to arvingers klage over bobestyrer,
idet arvingerne løbende havde været underrettet om boets behandling, og idet bobestyreren
havde taget forbehold om de øvrige arvingers godkendelse af udgiften på 5.2000 kr.
til to arvinger for rydning af afdødes bolig. Arvingerne påstod under kæremålet
bobestyreren og skifteretten tildelt en påtale. VL fandt, at der ikke var hjemmel
for skifteretten til at meddele en bobestyrer en påtale. Skifterettens afvisning
af klagen blev stadfæstet.
TFA 2000.413 VLK (FM 2000.100 VLK): Bobestyrersalær nedsat til 28.000 kr.
Autoriseret bobestyrer i Gråsten havde i et ukompliceret bo med en aktivbeholdning
på 535.000 kr., bestående af bankindestående og en fast ejendom, beregnet sig et
salær på 33.700 kr. plus et særskilt salær for repræsentation ved salg af ejendommen,
herunder 3.090 kr. for lånesagsbehandlingen. Tidsforbruget var opgjort til 25½ advokattimer
og 11 sekretærtimer. Salæret blev nedsat til 27.000 kr. plus 1.000 kr. for sælgerrepræsentationen.
(Salær efter de ophævede takster ville være godt 17.000 kr.)
TFA 2000.398 VLK: Arving fik ikke medhold i klager over bobestyrers beslutninger vedr. gravstedsvedligeholdelse og indbo.
Skifteretten i Ringkøbing godkendte, at bobestyrer ikke havde medtaget udgifter
til gravstedsvedligeholdelse, idet afdøde var brændt, og urnen hensat i de ukendtes
grav. Udgifterne vedr. førstafdødes gravsted måtte afholdes af arvingerne, herunder
navnlig klagere, der havde fjernet gravstenen. Skifteretten godkendte endvidere,
at der ikke var eller blev foretaget vurdering af indboet, at indboet var værdiansat
til 0 kr, at arvingerne kunne beholde de effekter, som de hver især var i besiddelse
af, og at boet ikke havde hensat midler til klagerens flytning og magasinering af
indbo for afdøde. VL stadfæstede.
TFA 2000.398 ØLK: Bobestyrersalær fastsat til 400 timer á 1.400 kr. eller 560.000 kr. plus moms.
Bobestyrer havde ikke ført tidsregistrering men anslog tidsforbruget til mindst
400 timer. Boets aktiver havde væsentligst bestået i let omsættelige værdipapirer,
indbo, der enten var udtaget af arvingerne eller bortsolgt på auktion, samt faste
ejendomme, der til dels havde været udlejet, men var afhændet gennem ejendomsmægler.
Skifteretten i Gentofte fandt, at et berettiget og nødvendigt tidsforbrug kunne
fastsættes til 400 timer, og at bobestyrer, henset til boets formue og kompleksitet,
ikke kunne beregne sig et honorar, der oversteg 1.400 kr. pr. time. Honoraret blev
herefter fastsat til 560.000 kr. plus moms. Landsretten fandt ikke tilstrækkeligt
grundlag for at ændre afgørelsen.
TFA 2000.395 ØLK (FM 2000.98 ØLK): Erstatningskrav var rettidigt anmeldt.
M døde d. 28.08.1999, og boet behandlet ved bobestyrer. Proklama indrykket d. 15.09.1999.
M havde i 1998 solgt en ejendom, og købernes advokat anmeldte d. 03.09.1999 til
skifteretten et erstatningskrav på 50.000 kr. i anledning af afdødes salg af ejendommen
og tog forbehold om regulering. Købernes advokat forhøjede d. 10.12.1999 kravet
til 73.050 kr. på baggrund af indhentet tilbud på udbedringsomkostninger. Skifteretten
i Store Heddinge fandt, at det havde været ønskeligt, at anmelderen havde uddybet
baggrunden for anmeldelsen, men at dette ikke var en nødvendig betingelse for at
anse den foreløbige anmeldelse for at være rettidig, jfr.
DSL § 82, stk. 3. Da endelig anmeldelse blev foretaget d. 10.12.1999 var
kravet rettidigt anmeldt. ØL stadfæstede.
TFA 2000.379 ØLK (FM 2000.98 ØLK): Sag mod bobestyrerbo blev ikke afvist som følge af manglende påstandsdokument.
Sydbank A/S havde anlagt sag mod bobestyrerbo med påstand om, at boet skulle anerkende,
at 5 års renter af bankens fordring på 68.265 kr. måtte betragtes som rettidigt
anmeldt. Bobestyreren påstod sagen afvist, da påstandsdokument var indleveret 10
dage for sent. En afvisning ville medføre retstab for sagsøger, idet denne var forhindret
i på ny at anlægge sagen på grund af fristen i
DSL § 56, stk. 4. Skifteretten i Store Heddinge fandt, at der forelå sådanne
særlige omstændigheder, der burde føre til, at sagen undtagelsesvist ikke afvistes.
ØL stadfæstede med bemærkning, at skifterettens skrivelse med tilkendegivelse om
udeblivelsesvirkninger havde hjemmel i
DSL § 98, jf.
RPL § 356 a.
TFA 2000.374 ØLK: Sag om genoptagelse af dødsbo hjemvist, da arvingerne ikke havde haft lejlighed til at ytre sig.
M var død d. 02.02.1987 og boet på ca. 120.000 kr. blev skiftet privat af M's 3
børn, A, B og C. Et fjerde barn, D, som var født uden for ægteskab i 1954, begærede
boet genoptaget. Skifteretten i Odense afslog dette, da det ikke fandtes antageligt,
at der forelå svigagtig fortielse fra de øvrige arvingers side. Arvingerne var ikke
orienteret om anmodningen om genoptagelse af faderens dødsbo. Landsretten hjemviste
sagen til fornyet behandling, da arvingerne efter sagens omstændigheder burde have
haft lejlighed til at ytre sig, inden skifteretten traf sin afgørelse.
TFA 2000.372 VLK (FM 2000.99 VLK): Bobestyrer burde foretage yderligere undersøgelser angående aktieoverdragelse.
To arvinger klagede til skifteretten i Thisted over, at bobestyrer ikke havde foretaget
tilstrækkelige undersøgelser om afdødes overdragelse af aktier til to andre arvinger
A og B to måneder før dødsfaldet i 1997. Skifteretten tog ikke klagen til følge.
VL fandt, at det burde pålægges arvingerne A og B under vidneforklaring at afgive
detaljeret forklaring om deres kendskab til ejerskabet til R Ltd. og om grundlaget
for den kurs, som aktierne var blevet solgt for. Samtlige arvinger måtte endvidere
afgive nærmere oplysninger til belysning af, om der forelå en dødslejegave i forbindelse
med aktieoverdragelsen, jf. DSL §
92. Sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.
TFA 2000.368 VLD (FM 2000.99 VLD): Anpart i sejlbåd skulle tilfalde afdødes moder.
T havde i notartestamente af 08.10.1998 konciperet af advokat i Thisted bestemt,
at hans moder skulle have en forsikringssum i PFA og arve hans indbo og øvrige ejendele.
Alt, hvad han i øvrigt efterlod sig, skulle tilfalde en fond til støtte af ungdomsarbejde
i tre sejlklubber. T døde d. 19.12.1998 og efterlod sig ud over kontanter og likvide
midler alene indbo uden økonomisk værdi og en halvpart i en sejlbåd, som blev vurderet
til 300.000 kr. Antaget, at ordene "øvrige ejendele" også omfattede afdødes anpart
af båden, som derfor skulle tilfalde moderen. (2-1).
TFA 2000.361 VLK (FM 2000.98 VLK): Boudlæg genoptaget.
Boet efter H var d. 08.01.1998 berigtiget som boudlæg, uden at der blev taget stilling
til, hvorledes der skifteretligt skulle forholdes med boets mulige krav mod Sparekassen
Kronjylland og den retssag, der på daværende tidspunkt var anlagt herom. Arvingernes
advokat havde d. 08.01.1998 meddelt landsretten, at arvingerne var enige om at fortsætte
sagen. Skifteretten i Skive genoptog d. 13.06.2000 boet og udleverede dette til
bobestyrerbehandling, idet boet havde fået fri proces til anlæggelse af sag mod
Sparekassen med påstand om betaling af 559.000 kr. Sparekassen fandtes at have den
fornødne interesse i kære af skifterettens afgørelse, som blev stadfæstet, idet
betingelserne for genoptagelse i
DSL § 103, stk. 1 fandtes opfyldt, og idet arvingerne ikke havde opgivet
kravet eller ud fra en passivitetsbetragtning var afskåret fra at begære boet genoptaget.
TFA 2000.324 VLD (FM 2000.89 VLD): Længstlevende havde ved nyt testamente ændret gensidigt testamente.
M og H, der var barnløse, havde i et gensidigt testamente fra 1948 indsat hinanden
som arvinger og bestemt, at arven efter længstlevende skulle fordeles mellem deres
slægter. Den længstlevende var berettiget til frit at ændre dette. Efter M's død
i 1970 bestemte H i 1975 i et testamente konciperet af en advokatfuldmægtig, der
nu var højesteretsdommer, at det fælles testamente skulle ophæves fuldstændigt for
hendes vedkommende, og at samtlige hendes efterladenskaber skulle deles ligeligt
mellem hendes søskendebørn. Skifteretten i Viborg fandt, at H kun havde testeret
over den halvdel, der faldt i arv efter hende, og at mandens slægt derfor skulle
arve 50%. VL fandt, at testamentet - navnlig efter højesteretsdommerens forklaring
- måtte forstås således, at H's søskendebørn skulle arve hele boet. Komm. af Henning
Broman i FM 2000.90, hvor det anføres at landsrettens resultat synes meget vanskeligt
at forstå ud fra en sproglig synsvinkel.
TFA 2000.321 ØLK: Dødsbo skulle behandles ved den testamentsindsatte bobestyrer.
Skifteretten i Hvidovre havde bestemt, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte
bobestyrer, advokat C, og at advokat V skulle beskikkes som skifteværge for en umyndig
arving. Uanset at ingen af arvingerne ville modsætte sig privat skifte, fandtes
der fortsat at være afgørende hensyn, der talte i mod et privat skifte. Der var
ikke oplysninger, der afgørende talte imod, at boet blev behandlet af advokat C
og ikke af en autoriseret bobestyrer. Det fandtes ikke hensigtsmæssigt at beskikke
den af A foreslåede skifteværge, som var søster til A's ægtefælle. Skifterettens
afgørelse blev herefter stadfæstet.
TFA 2000.321 VLK (FM 2000.89 VLK): Privatskiftet bo genoptaget på grund af forbigået arving.
H var død i 1938, og M sad i uskiftet bo med fællesbarnet F indtil sin død i 1995.
Boet blev udleveret til F til privat skifte. M havde i 1944 med sin husholderske
fået en datter D, som var bortadopteret i 1946. D begærede i efteråret 1999 boet
genoptaget. Skifteretten i Esbjerg tog begæringen til følge, idet D ikke fandtes
at have udvist passivitet. VL stadfæstede.
TFA 2000.314 ØLK (FM 2000.90 ØLK): Skiftesamling burde være udsat, da arving var syg.
Arving, der havde fået beskikket advokat, udeblev fra skiftesamling på grund af
sygdom. Skifteretten i Helsingør nægtede at udsætte skiftesamlingen, da der ikke
forelå dokumentation for sygdom, og da arvingen var repræsenteret ved advokat. ØL
fandt, at skifteretten burde have udsat sagen, i hvert fald for at undersøge spørgsmålet
om sygdom nøjere. Dertil kom, at arvinger havde krav på at være personligt til stede,
selv om han var repræsenteret af advokat, hvorfor der burde indkaldes til ny skiftesamling.
Det tiltrådtes, at den beskikkede advokat ikke var blevet fritaget for sit hverv.
TFA 2000.284 ØLK: Bobestyrersalær fastsat til 80.000 kr. - trods tidsforbrug på 240 timer.
Bobestyrer i boet efter en advokat, der efterlod sig en virksomhed i drift, havde
anvendt ikke under 240 timer på behandlingen af boet. Boets indtægter var på godt
600.000 kr. Skifteretten i Hørsholm fastsatte salæret til 80.000 kr. plus moms,
idet der var brugt uforholdsmæssigt mange timer. ØL stadfæstede.
TFA 2000.279 VLD: Krav afvist som for sent anmeldt.
M var død d. 24.03.1996, og boet blev behandlet som gældsfragåelsesbo ved skifteretten
i Thisted. Proklamafristen udløb d. 20.07.1996. A anmeldte d. 16.08.1996 eventualkrav
på 2 mio kr. i forbindelse med selskabstømning. Kravet blev afvist som for sent
anmeldt. VL stadfæstede. Medhjælper havde i et forslag til a conto udlodning d.
15.09.1997 medtaget et eventualkrav på 2 mio. kr., da der skulle være utvivlsomt
tilstrækkelige midler til at dække boets forpligtelser. Der var på denne baggrund
ikke grundlag for at fastslå, at medhjælper skulle have anerkendt kravet som anmeldt.
TFA 2000.277 ØLK: Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo.
Enke, der sad i uskiftet bo, havde i oktober 1998 solgt landbrugsejendom på Fyn
til barnebarn for 1.190.000 kr (ejendomsvurderingen minus 15%). To fællesbørn fik
ikke medhold i begæring om skifte af det uskiftede bo, da det ikke var godtgjort,
at enken havde misbrugt sin rådighed over fællesboet ved at yde en gave, der stod
i misforhold til boets formue. Fællesboets formue på 2,9 mio kr. var større end
ved etableringen af det uskiftede bo.
TFA 2000.272 VLD: Arveafkald tilsidesat i medfør af AFTL § 36.
A, der var barnløs, havde i 1984 oprettet et notartestamente, hvorefter hans nevø
N skulle være hans universalarving. Efter A's død i 1998 gav N under et møde i skifteretten
i Kjellerup afkald på arven til fordel for sin fader. Boet var på ca. 2 mio kr.
Antaget, at afkaldet var givet efter tilskyndelse fra faderen, og at N følte sig
under pres fra faderen. N fik ikke en selvstændig og detaljeret rådgivning om den
økonomiske og juridiske betydning af afkaldet, og N turde ikke være repræsenteret
af egen advokat under mødet i skifteretten. Under disse omstændigheder ville det
være i strid med redelig handlemåde at gøre arvekaldet gældende, og arveafkaldet
blev tilsidesat i medfør af
AFTL § 36.
TFA 2000.269 ØLK: Udlevering til uskiftet bo ikke genoptaget.
H var død d. 06.10.1990 og M fik boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. M gav
ikke personligt møde og indleverede senere en fællesboopgørelse, hvor fællesformuen
blev opgjort til 3.649.737 kr. incl. pensionsordninger og livsforsikringer for ca.
3,4 mio. kr. og en udestående fordring på 500.000 kr., som senere viste sig at være
uerholdelig. Han vedlagde årsopgørelsen for 1989, hvor formuen var opgjort til -311.411
kr. M begærede i 1999 boet, der nu var på ca. 3,5 mio kr., skiftet, da han ville
indgå nyt ægteskab. M begærede nu genoptagelse af skifterettens beslutning om udlevering
af boet til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten i Store Heddinge fandt ikke, at
der forelå sådanne væsentlige fejl i den tidligere behandling af dødsboet, at der
var grundlag for en genoptagelse, jf.
DSL § 103, stk. 1, nr. 3. ØL stadfæstede.
TFA 2000.257 VLK (FM 2000.58 VLK): Ikke hjemmel til kun at udpege den ene af to testamentsindsatte bobestyrere.
Ægtepar havde indsat advokat A som bobestyrer. H havde som længstlevende i uskiftet
bo i 1992 bestemt, at advokat B tillige skulle være bobestyrer. En livsarving protesterede
mod, at B blev bobestyrer. Skifteretten i Haderslev tog ikke indsigelsen til følge
VL stadfæstede, allerede fordi der ikke var hjemmel til at træffe bestemmelse om
bobestyrerbehandling med den ene af to indsatte bobestyrere alene, jf.
DSL § 38, stk. 1.
TFA 2000.249 ØLK: Bobestyrer afsat, da tvivl om upartiskhed.
Skifteretten i Roskilde afsatte bobestyrer, som havde bistået afdøde med gaveoverdragelse
af fast ejendom og indbo til en af arvingerne, idet de øvrige arvinger kunne føle
tvivl om bobestyrerens upartiskhed. ØL stadfæstede den i medfør af
DSL § 38, stk. 1, nr. 5 trufne afgørelse.
TFA 2000.245 VLK (FM 2000.59 VLK): Boudlæg ikke genoptaget.
Enke med 3 børn havde i 1997 givet gaver på 40.000 kr. til 2 børn og 10.000 kr.
til et svigerbarn. Ved hendes død i 1999 blev udlagt som boudlæg. Det tredje barn
krævet boet genoptaget under henvisning til, at enken ikke havde været i stand til
at give gaver. Skifteretten i Silkeborg fandt det ikke påkrævet at genoptage boet,
idet sag om omstødelse af gaverne kunne anlægges alligevel, og der var ikke påvist
nye aktiver, som kunne begrunde en genoptagelse. VL stadfæstede, idet det ikke var
påkrævet at genoptage boet på grund af de nye oplysninger, jf.
DSL § 103, stk. 1, nr. 6, og idet betingelserne for genoptagelse i medfør
af DSL § 103, stk. 1, nr. 1
ikke var opfyldt på nuværende tidspunkt.
TFA 2000.242 ØLK (FM 2000.80 ØLK): Bobestyrersalær nedsat fra 31.000 kr til 25.000 kr.
Bobestyrer i et bo med en aktivmasse på 4,4 mio. kr. bestående af bankindeståender
og let realisable aktiver, og to arvinger, havde i åbningsstatus anslået sit honorar
til 100.000 kr. inkl. moms. Arvingerne klagede over dette og fik boet udleveret
til privat skifte. Bobestyreren beregnede sig et honorar på 31.000 kr. plus moms,
og oplyste, at tidsforbruget var på 13 advokattimer og 30 kvalificerede sekretærtimer.
Københavns Byrets Skifteafdeling fastsatte honoraret til 25.000 kr. plus moms under
hensyn til boets sammensætning og arten og omfanget af bobestyrerens arbejde. ØL
stadfæstede.
TFA 2000.240 ØLD: Sag om omstødelse af gave fra uskiftet bo anlagt for sent.
Enke i uskiftet bo havde d. 24.10.1997 overdraget landbrugsejendom på Fyn til barnebarn
for 1.190.000 kr (15% under ejendomsvurderingen). To børn anlagde omstødelsessag
d. 22.12.1998. Sagsøgerne havde på et møde d. 13.11.1997 fået oplyst, at gården
var solgt, og de kunne og burde senest i begyndelsen af december 1997 have indhentet
nærmere oplysninger om vilkårene for handelen. Fristen i
AL § 22, stk. 2 var herefter ikke iagttaget, hvorfor sagsøgte blev frifundet.
TFA 2000.223 ØLK: Vederlag til skifteværge skulle ikke afholdes af boet, men af arvingen selv.
M var død i april 1997, og under skiftet ved bobestyrer blev advokat A beskikket
som skifteværge for afdødes søn, der blev myndig under skiftet. Skifteretten i Hillerød
bestemte, at vederlaget til skifteværgen skulle afholdes af boet. ØL bestemte, at
vederlaget skulle afholdes af arvingen, jf.
DSL § 16, stk. 4.
TFA 2000.212 ØLK (FM 2000.46 ØLK): Boudlæg til afdødes søster.
Afdødes søster havde sørget for begravelsen. Bobeholdningen udgjorde 17.558 kr.,
og både afdødes datter og søster begærede boudlæg. Skifteretten i Odense anså søsteren
som afdødes socialt set nærmeste pårørende og udlagde boet til hende. ØL stadfæstede.
TFA 2000.211 ØLK: Salær til arvings beskikkede advokat forhøjet.
Skifteretten i Kalundborg havde d. 13.07.1999 i medfør af
DSL § 100 beskikket advokat for en arving, som havde klaget over en bobestyrer.
Den beskikkede advokat fik senere tilkendt et honorar på 15.000 kr plus moms. ØL
forhøjede salæret med 7.500 kr, idet der ved salærfastsættelsen også skulle tages
hensyn til det arbejde, som med føje var foretaget før beskikkelsen, jf.
RPL § 332, stk. 3.
TFA 2000.208 ØLK: Tilbagebetalingskrav ikke lempet.
M døde d. 25.01.1998, og H fik d. 10.03.1998 udlagt boet som ægtefælleudlæg. 50%
af en ejendom var i opgørelsen medtaget med 750.000 kr. på baggrund af en vurdering
af en EDC-mægler. Hele ejendommen var i sept. 1997 sat til salg for 2,1 mio kr.,
og ejendommen blev ikke sat til salg for 1,5 mio kr., men solgt d. 15.05.2000 for
1,95 mio kr. Skifteretten genoptog i sept. 1998 boet efter begæring fra M's særbarn.
Bobestyrer opgjorde nu boet til 216.300 kr. Skifteretten i København bestemte, at
kravet mod H om tilbagebetaling af de af boets midler, der oversteg 160.000 kr.,
bortfaldt, jf. DSL § 104, stk. 4.
ØL fandt ikke grundlag for nogen nedsættelse af kravet mod H. Der lagdes vægt på
oplysningerne om ejendommen forskellige værdiansættelser og senere salg, den omstændighed,
at ejendommen ikke blev udbudt til den lavere pris, og til værdien af den ejerlejlighed,
som H kort efter erhvervede.
TFA 2000.185 ØLK: Sag anlagt af arving vedrørende prøvelse af fordringer blev afvist som for sent anlagt.
Bobestyrer havde d. 28.10.1999 ved anbefalet og almindeligt brev til arvingen fremsendt
indstilling vedrørende anmeldte fordringer. Arvingen anlagde sag ved Gentofte Skifteret
d. 06.12.1999. Arvingen havde ikke oplyst, at det med almindelig post afsendte brev
ikke var kommet frem til ham, og da 4-ugers fristen i
DSL § 56, stk. 4 var overskredet, tiltrådtes det, at sagen var afvist.
TFA 2000.174 ØLK: Sag mod dødsbo henvist fra byretten til skifteretten.
To anpartsselskaber havde ved retten i Maribo anlagt sag mod dødsbo, der behandledes
ved bobestyrer. Dødsboet påstod sagen afvist, idet en ny sag da ville være for sent
anlagt. ØL tiltråde, at sagen var blevet henvist til Skifteretten, jf.
RPL § 232, stk. 2, sammenholdt med
§ 248, stk. 2, jf. DSL § 89
og § 98.
TFA 2000.143 ØLK: Bobestyrersalær på 43.050 kr. godkendt.
Bobestyrer i Odense havde beregnet sig et honorar på 43.050 kr. plus moms i et bo
med en aktivmasse på 2.008.679 kr. Tidsforbruget udgjorde 45-50 timer. Bobestyreren
havde ikke indkaldt til afsluttende bomøde, jf. DSL § 68, og skifteretten i Odense
tog derfor ikke stilling til, om arvingen kunne klage ca. 4 måneder efter at have
godkendt boopgørelsen. Skifteretten godkendte salæret og ØL stadfæstede.
TFA 2000.139 ØLD: Længstlevende kunne ikke ændre gensidigt testamente til skade for førstafdødes arvinger.
M og H, der begge var barnløse, havde i 1974 oprettet testamente, hvorefter længstlevende
skulle sidde i uskiftet bo. De havde i 1985 oprettet kodicil, hvorefter boet efter
den længstlevendes død skulle deles ved 4/7 til M's 4 søskendebørn og 3/7 til H's
3 søskendebørn. H døde i 1989. M oprettede i 1992 kodicil, hvorefter alt, hvad han
efterlod sig, skulle tilfalde hans søster og 4 søskendebørn. M døde i 1998. Det
måtte efter en samlet vurdering antages at have været ægtefællernes vilje, at testamentet
skulle være et gensidigt testamente, bl. a. fordi det indeholdt bestemmelser om
fordelingen af boet efter længstlevendes død. Antaget, at arven efter begge ægtefælles
ønske skulle fordeles med 4/7 af boet til M's arvingsgren og 3/7 af boet til H's
arvingsgren. Kodicillen fra 1992 kunne ikke føre til et andet resultat.
TFA 2000.137 VLK (FM 2000.11 VLK): Bobestyrer skulle udarbejde komplet fordringsliste.
Arving klagede over, at bobestyreren ikke havde påført fordringslisten udgifter
til en ejendomsmægler og til rengøring af afdødes lejlighed. Skifteretten i Århus
afviste klagen. VL hjemviste sagen til fornyet behandling i skifteretten med henblik
på, at bobestyreren efter DSL § 56,
stk. 1 kunne udarbejde en komplet fordringsliste med sin indstilling.
TFA 2000.134 VLK (FM 2000.10 VLK): Genoptagelse af privat skifte ikke tilladt.
To privatskiftende arvinger havde med et-årsdagen d. 06.08.1998 som skæringsdag
indleveret boopørelse, hvor ejendom blev arveudlagt til 2,75 mio. kr. Værdiansættelsen
blev godkendt og boafgiften betalt d. 20.04.1999. Arvingerne anmodede d. 09.06.1999
om genoptagelse, idet ejendommen nu var solgt for 2,4 mio. kr. Da værdiansættelserne
var godkendt og boet sluttet, fandt Skifteretten i Randers ikke hjemmel til at genoptage
bobehandlingen med det ene formål at nedsætte boafgiften. VL stadfæstede. Komm.
af Henning Broman i FM 2000.10-11.
TFA 2000.133 ØLK: Bobestyrers accept af købstilbud på ejendom blev tiltrådt.
Arving klagede over, at bobestyrer havde accepteret købstilbud på boets ejendom
på en kontantpris på 1.745.000 kr. med vilkår om, at ejendommen blev overtaget med
miljøsag, således at dødsboet ikke hæftede for denne. Da det måtte befrygtes, at
et salg på en tvangsauktion ville medføre en budsum langt under købstilbuddet, og
at der derved ikke ville opnås dækning til alle panthaverne i ejendommen med deraf
følgende større underskud ved ejendomssalget end de ca. 55.000 kr., som det accepterede
købstilbud indebar, tiltrådte skifteretten i Køge bobestyrers accept. ØL stadfæstede.
TFA 2000.126 VLK (FM 2000.9 VLK): Boudlæg genoptaget.
Efter at et bo var udlagt som boudlæg, begærede en afdødes samleverske K, som mente
at have et tilgodehavende mod afdøde på ca. 641.781 kr. i henhold til omstødt gave,
jf. TFA 1998.336 VLD, boet genoptaget, da afdøde kort før sin død til sin nærmeste
familie havde ydet betydelige gaver, som muligvis kunne omstødes. Skifteretten i
Randers genoptog boet, jf. DSL §
103, stk. 1, nr. 5, jf. § 36,
nr. 2, jf. § 69,
men bestemte, at K skulle stille sikkerhed for omkostningerne herved. VL tiltrådte,
at boet skulle genoptages, men uden sikkerhedsstillelse, da man efter forarbejderne
til DSL § 103, stk. 2 ikke
fandt særlig anledning dertil.
TFA 2000.122 VLK (FM 2000.7 VLK): Bobestyrer burde ikke have solgt ejendom uden bomøde.
Arving klagede efter boets afslutning over, at bobestyreren havde solgt boets faste
ejendom uden at indkalde til bomøde. Skifteretten i Mariager påtalte, at reglerne
i DSL § 53 ikke var overholdt,
men afviste i øvrigt klagen. VL konstaterede, at det ikke var muligt at ændre bobestyrerens
afgørelse, idet boet var udlagt som ægtefælleudlæg, jf. TFA 1999.331 VLK, men udtalte,
at klagen ikke burde have været afvist og påtalte i kendelsens konklusion bobestyrerens
adfærd.
TFA 2000.109 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 50.000 kr til 40.000 kr.
Bobestyrer i Århus havde beregnet sig et salær på 50.000 kr plus moms i et bo med
en aktivmasse på ca. 1 mio. kr. Der var anvendt over 50 timer på sagen, hvortil
kom mange sekretærtimer. Skifteretten i Århus fastsatte salæret til 50.000 kr. VL
nedsatte hendes salær til 40.000 kr. plus moms.
TFA 2000.98 VLK (TFA 2000.69 VLK og FM 2000.8 VLK): Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den af H udpegede.
Boet efter M skulle skiftes, og H ønskede, at boet skulle behandles af advokat A,
som var autoriseret bobestyrer. Skifteretten i Thisted udpegede en anden lokal autoriseret
bobestyrer, idet advokat A efter dødsfaldet havde opfordret en af arvingerne til
at give arveafkald mod vederlag. Advokat A havde ikke sendt arvingen åbningsstatus,
idet han ikke havde været i stand til at fremskaffe oplysningerne. Antaget, at H
kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling og tilkendegive, hvem der som bobestyrer
skulle behandle boet - også uden testamentsbestemmelse herom, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 6, forarbejderne hertil og den tidligere retstilstand.
Da der ikke forelå afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den
af H udpegede bobestyrer, blev skifterettens beslutning ophævet og sagen hjemvist
til skifteretten med henblik på udlevering af boet til bobestyrerbehandling ved
advokat A. Komm. af Henning Broman i FM 2000.8, hvor det anføres, at arvingen næppe
fremover kan have den fulde tillid til advokat A, når han har forsøgt at "kaste
ham af hesten", og af Hans Holck i FM 2000.73-76: Om ægtefællers ret til at udpege
bobestyrer og om bobestyreres inhabilitet.
TFA 2000.64 ØLK (FM 2000.80 ØLK): Ikke privat skifte, da det var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret.
H havde i 1968 fået boet efter M, der ikke efterlod sig livsarvinger, udleveret
efter SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. Efter H's død i 1999 begærede H's 13 udarvinger
boet udleveret til privat skifte. Dette blev nægtet, da det for tiden var retligt
uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret. En sådan tvist måtte afgøres
af skifteretten ved dom. Se nu UfR 2000.734 ØLD.
TFA 2000.50 VLK (FM 2000.82 VLK): Dødsbo genoptaget, da det viste sig, at afdøde havde 7 yderligere arvinger.
Dødsboet efter A var afsluttet med udlodning til 128.610 kr til 3 søskendebørn.
F begærede d. 10.05.1999 boet genoptaget, da det viste sig, at A's afdøde broder
havde 7 børn. Oplysningen om, at broder var død barnløs, var givet af A's niece.
VL tiltrådte herefter, at skifteretten i Randers havde genoptaget skiftet. Der fandtes
ikke at være indtrådt passivitetsvirkninger i forhold til de forbigåede arvinger.
TFA 2000.45 ØLK (FM 2000.82 ØLK): Kreditor kunne ikke kræve, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbehandling.
Københavns Søfartskursus fik som kreditor i privatskiftet bo ikke medhold i begæring
om, at boet skulle overgå til behandling ved autoriseret bobestyrer, idet der ikke
fandtes at være en nærliggende risiko for, at kreditor ville lide tab, såfremt det
private skifte fortsatte, jf. DSL
§ 30, stk. 1, nr. 2. Skifteretten satte som betingelse, at arvingerne og
deres advokat skulle erklære, at der ikke udbetaltes arv i boet, før kreditorerne
var betalt, ligesom realisationssummerne skulle indbetales til advokaten. ØL stadfæstede.
TFA 2000.38 VLD (FM 2000.82 VLD): Datter, der var bortadopteret i 1959, havde ikke arveret efter sin biologiske fader.
Datter havde ikke arveret efter sin biologiske fader, idet hun d. 22.07.1959 var
blevet adopteret af hendes moders nye mand, og idet der ikke var taget forbehold
om, at arveretten skulle bevares.
TFA 2000.36 ØLK: Bobestyrersalær på 110.000 kr. godkendt.
Bobestyrer havde beregnet sig et salær på 110.000 kr plus moms. Tidsforbruget udgjorde
86,9 advokattimer og 39,7 sekretærtimer. Skifteretten i Gentofte godkendte salæret,
hvilket ØL stadfæstede.
TFA 2000.26 ØLK (FM 1999.154 ØLK): Klage over bobestyrer afvist.
Arving klagede over, at bobestyrer på et bomøde d. 04.05.1999 havde accepteret et
købstilbud på afdødes vinhandel fra de to øvrige arvinger. Den klagende arving havde
på grund af ferie ikke deltaget i bomødet. Skifteretten i Helsinge og ØL afviste
klagen.
TFA 2000.21 VLD (FM 2000.82 VLD): Fortolkning af uklart testamente.
M, der havde 4 særbørn, og H, der var barnløs, havde i 1975 med bistand fra en cand.
jur. oprettet et notartestamente, hvorefter boet ved længstlevendes død skulle fordeles
"blandt samtlige begges legale arvinger efter loven (børn)". M's særbørn havde ved
påtegning på testamentet tiltrådt, at H kunne sidde i uskiftet bo. M døde i 1992
og H sad i uskiftet bo til sin død i 1997. Antaget, at M's særbørn skulle arve hele
boet, idet de som vederlag for forhåndssamtykket til uskiftet bo, var blevet stillet
i udsigt, at de skulle være enearvinger, hvis H blev længstlevende.
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
TfS 2000.687 LSR: Indeksering af anskaffelsessum på landbrugsejendom skulle ske til og med dødsåret.
A var død d. 20.07.1997, og landbrugsejendom blev d. 11.03.1998 arveudlagt til A's
fader pr. 01.01.1998. Indekseringen af anskaffelsessummen efter EABL § 5 a skulle
foretages til og med dødsåret, jf. DSL § 21, stk. 3, og dødsboet fik derfor ikke
medhold i, at indekseringen skulle ske til og med 1998.
TfS 2000.348 LR: Aktier kunne ikke arveudlægges med succession.
Aktier i moderselskab kunne ikke udloddes med succession ved arv fra mor til søn.
Selskabet havde 4 datterselskaber, og hele koncernen ejede 194 udlejede ejerlejligheder,
som blev solgt ved ledighed. Den væsentligste erhvervsmæssige aktivitet måtte antages
at være udlejning af fast ejendom, jf. DBL § 29, stk. 3, 1. pkt.
e. Fuldmægtigen
FM 2000.119 ØLK: Indsigelse mod boregnskab burde være afgjort ved dom.
Arving klagede til skifteretten i Gentofte over, at bobestyreren havde godkendt
en flytteregning på ca. 34.000 kr. Skifteretten afviste ved kendelse klagen, da
arvingen ikke havde anlagt sag inden 4 uger. Da indsigelsen mod boregnskabet skulle
have været afgjort ved dom, jf. DSL
§ 89, stk. 1, nr. 2, jf. § 101,
stk. 1, ophævede landsretten kendelsen og henviste arvingen til evt.
at anlægge retssag.
FM 2000.97/4: Justitsministeriet afstod arv til afdødes fætter.
Justitsministeriet afstod i medfør af
AL § 71, stk. 2, 2. pkt. en arv på ca. 215.000 kr til en fætter af afdøde.
Det var af fætteren og tre andre vidner i skifteretten i Frederikssund forklaret,
at afdøde gennem årene havde givet udtryk for, at fætteren skulle arve ham. Fætteren
havde på dødsdagen hævet 100.000 kr. på afdødes bankbog. Komm. i FM 2000.98 af Henning
Broman, der finder, at afgørelsen bryder med den hidtidige strenge praksis om, at
man ikke kan reparere på et manglende testamente, medmindre der er en særlig grund
hertil. Fætterens brug af selvbetjeningsprincippet burde have haft væsentlig negativ
indflydelse på afgørelsen.
FM 2000.59 ØLK: Bobestyrer afsat på grund af inhabilitet.
Testamentsindsat bobestyrer blev afsat af skifteretten i Roskilde, da de øvrige
arvinger kunne føle tvivl om, hvorvidt advokaten ville være fuldkommen upartisk,
når der skulle tages stilling til gyldigheden af gaver fra afdøde til en datter
og til ejendomsretten til effekter i bankboks. Advokaten havde udfærdiget dokumenterne,
og havde undladt at sikre afdødes boks, hvortil den pågældende datter havde adgang.
ØL stadfæstede.
FM 2000.57 VLD: Gave fra enke i uskiftet bo til søn ikke omstødt.
Enke, der sad i uskiftet bo efter M's død i 1981 med 5 børn, havde i 1995 overdraget
landbrugsejendom til en af sønnerne S for 2,7 mio kr., hvoraf 100.000 kr blev givet
som gave. Handelsværdien blev vurderet til 3, 5 mio. kr. Broder anlagde omstødelsessag.
VL lagde vægt på, at S havde arbejdet på gården i 14 år og efter faderens død forestået
driften for en løn, der var væsentligt lavere end den, en fremmed bestyrer skulle
have haft. Værditilvæksten kunne tillige tilskrives hans arbejde, hans lange arbejdstid
og manglende ferier. Den betalte pris, der ikke svarede til markedsprisen, fandtes
herefter rimelig og gaven blev ikke omstødt.
FM 2000.45 Gladsaxe Skifterets kendelse: Ikke hjemmel til genoptagelse af bobehandlingen for at ændre værdiansættelsen.
I privatskiftet bo blev ejendom udlagt til to arvinger for 600.000 kr., hvilket
blev godkendt af skattemyndighederne, hvorefter skifteretten d. 12.07.1999 meddelte,
at der ikke skulle betales boafgift. Arvingerne anmodede d. 26.01.2000 om genoptagelse
med henblik på forhøjelse af ejendommens værdi til 800.000 kr., idet ejendommen
var solgt for dette beløb. Da genoptagelsen alene var begrundet i ønsket om en ændret
værdiansættelse, blev begæringen afvist.
FM 2000.19 ØLD: Arveret frakendt i medfør af AL § 36.
Søn, der havde dræbt sin mor, frakendt arveretten efter hende, og det bestemtes
tillige, at arven efter faderen, som døde 31 dage senere, måtte ikke forøges som
følge af moderens død.
FM 2000.9 ØLK: Gensidigt testamente bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.
M og H havde oprettet et gensidigt testamente, hvori de ved længstlevendes død ligestillede
M 2 særbørn og H særbarn. Testamentet var uigenkaldeligt for den længstlevende.
M døde umiddelbart før parterne skulle skilles, og M's bo viste sig at være insolvent.
H oprettede herefter et nyt testamente, hvor hun gjorde sin søn til universalarving.
Efter H's død gjorde M's særbørn krav på arv efter det oprindelige testamente. Antaget
af Københavns byrets skifteafdeling, at det oprindelige testamente var bortfaldet
ud fra bristende forudsætninger. M 's særbørn pålagt at betale 13.000 kr. i sagsomkostninger.
ØL stadfæstede omkostningsafgørelsen.
FM 2000.8 VLK: Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den testamentsindsatte.
Afdøde havde i sit testamente indsat advokat A som bobestyrer. Skifteretten i Thisted
udleverede boet til en lokal autoriseret bobestyrer, idet advokat A efter dødsfaldet
havde opfordret en af arvingerne til at give arveafkald mod vederlag. Advokat A
havde ikke sendt arvingen åbningsstatus, idet han ikke havde været i stand til at
fremskaffe oplysningerne. VL fandt ikke, at der forelå afgørende grunde, der talte
mod at udpege advokat A som bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor sagen blev hjemvist med henblik herpå.
Komm. af Henning Broman i FM 2000.8, hvor det anføres, at arvingen næppe fremover
kan have den fulde tillid til advokat A, når han har forsøgt at "kaste ham af hesten".
FM 2000.8 VLK: Afdødes datter idømt sagsomkostninger.
A sagsøgte sin søster B og fik medhold i, at sagsøgte uberettiget havde tilegnet
sig 50.000 kr. fra moderen i moderens levende live. B dømtes til at betale 15.000
kr. i sagsomkostninger.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Kim Sommer Jensen i UfR 2000 B.611-617: Sagsøgers processuelle stilling, når sagsøgte går konkurs eller dør.
Finn Taksøe-Jensen: Lærebog i arveret, 2. udg. dec. 2000, 400 sider, DJØF. 1. udg. 1998 er anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 2000 B.270-272.
Flemming Sorth i FM 2000.85-86: Arvingsløse kapitaler.
Anbefaler, at der udfærdiges nye forskrifter for bobestyreres behandling
af sådanne boer.
Anne Segato i Revisorbladet nr. 4/2000 p. 13-21: Dødsbobehandling - relevante oplysninger for revisor.
Hanne Pape og Fritz Videbeck i ADV 2000.147-149: Arveskifter med spanske interesser.
Henning Broman i FM 2000.77-78: Stævning eller ej?
En kritisk kommentar til UfR 1999.1266/2 VLK.
Hans Holck i FM 2000.73-76: Om ægtefællers ret til at udpege bobestyrer og om bobestyreres inhabilitet.
Kommentar til TFA 2000.98 VLK og FM 2000.8 VLK.
Lennart Lynge Andersen har i UfR 2000 B.270-272 anmeldt Irene Nørgaard, Jørgen Nørgaard og Peter Vesterdorf: Arveret, 3. udg., 1998 og Finn Taksøe-Jensen: Arveret, 1998.
Finn Taksøe-Jensen: Redegørelse for behovet for ændringer af arveloven, 2000, 55 sider, DJØF.
C. C. Munksgaard Nielsen i Forsikrings- og Erstatningsretlige Skrifter (FEST) nr. 1/2000 p.121-159: FALs begunstigelsesregler i kritisk belysning.
Foreslår bl. a., at FAL § 104, stk. 2 ikke skal gælde for rene risikoforsikringer
og ulykkesforsikringer.
Viggo Bækgaard: Årsmøde i FAF
Finn Taksøe-Jensen: Hvem arver mig?, 1. udg., 2000, 143 sider, Green§jura.
Finansministeriet januar 2000: Vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende.
Redegørelse udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet og Sundhedsministeriet.
Rapportens formål er at analysere gældende regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende, afdække samspil og forskelle samt vurdere behovet for en harmonisering af regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende ved dødsfald. Rapporten peger på, at vilkårene for dødsboer og efterlevende ægtefæller i dag er karakteriseret ved: - uensartethed,- fordelingsmæssig skævhed - manglende fokusering på sociale hensyn. I rapporten overvejes mulige forslag til forbedring af reglerne.
Rapportens formål er at analysere gældende regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende, afdække samspil og forskelle samt vurdere behovet for en harmonisering af regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende ved dødsfald. Rapporten peger på, at vilkårene for dødsboer og efterlevende ægtefæller i dag er karakteriseret ved: - uensartethed,- fordelingsmæssig skævhed - manglende fokusering på sociale hensyn. I rapporten overvejes mulige forslag til forbedring af reglerne.
Flemming Sorth og Henrik Lyhne: Boopgørelsen i dødsboer, 1. udg., 2000, 157 sider, Thomson. Anmeldt af Henning Broman i FM 2000.33-35: Bedre boopgørelser er sagen.
