Nyheder Arve- og dødsboskifteret 1998

Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 1998

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

3. Nye litteraturhenvisninger

4. Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

5. Nyheder 1997

6. Nyheder 1999

7. Nyheder 2000

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

TfS 1998.510 DEP: Reglerne om procenttillæg og procentgodtgørelse i KSL §§ 61 og 62 finder ikke anvendelse ved mellemperiodebeskatning og dødsbobeskatning. Cirk. nr. 106 af 04.07.1997 om dødsboskatteloven pkt. 18.2. er således ikke korrekt. Ifølge TSSCIR af 29.10.1998 kan der ansøges om genoptagelse af indkomstansættelserne indtil udgangen af 1999, jfr. TfS 1998.760.

Skatteministeren fremsatte d. 03.12.1997 lovforslag nr. L 119 om ændring af dødsboskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet inden folketingsvalget. Lovforslaget er nu genfremsat som en del af L 87 af 13.11.1998 til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskabm.v. (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.). Er omtalt i TfS 1998.784.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 904 af 03.12.1997 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 26.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 857 af 19.11.1997 forhøjet beløbsgrænsen i arvelovens § 7 b, stk. 2 til 160.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.

2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

a. Utrykte afgørelser

Kendelse afsagt af retten i Århus d. 17.04.1998: Udlevering til uskiftet bo genoptaget, da skifteretten ikke havde vejledt om de skattemæssige konsekvenser.

H havde i det første møde i skifteretten d. 20.05.1996 med en befuldmægtiget kontorfunktionær fået boet efter M udleveret til hensidden i uskiftet bo. H begærede d. 10.06.1996 boet udleveret til privat skifte, som straks blev afsluttet pr. dødsdagen. H begærede i 1997 boet genoptaget og udleveret til privat skifte pr. dødsdagen, da hun konstarede, at hun mistede et ekstra personfradrag som følge af, at boet ikke straks var blevet udleveret til privat skifte. H fik medhold i begæringen, idet de skattemæssige konsekvenser ikke var blevet oplyst, ligesom H ikke var blvet opfordret til at søge den skattemæssige betydning af boets behandlingsmåde afklaret ved henvendelse til andre rådgivere, og idet den ændrede bobehandlingsmåde ikke ses at have haft indflydelse på tredjemands retsstilling.

b. Ugeskrift for Retsvæsen

UfR 1998.1777 ØLD: Længstlevendes indekskonto kunne holdes uden for skiftet af et uskiftet bo.

H var død i 1991 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn. M giftede sig i Las Vegas i maj 1994 uden samtykke fra fællesbørnene, som indgav skiftebegæring, der blev taget til følge d. 17.02.1995. Det blev på en skiftesamling aftalt, at skæringsdagen skulle være d. 17.02.1995. M, der fyldte 67 år d. 14.03.1995, havde indekskonto i Amagerbanken, hvor der pr. skæringsdagen indestod 126.619,51 kr. før 40% afgift. Indekstillægget udgjorde ca. 1.200 kr. om måneden. Indekskontrakterne fandtes at have en sådan personlig pensionsmæssig karakter, at de kunne holdes uden for delingen af det uskiftede bo. Bl. a. under hensyn til arveloddernes størrelse (ca. 63.500 kr. til hvert barn) fandtes der ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder omkring skiftet, at arvingerne havde krav på forrentning under skiftet, jf. grundsætningen, der er kommet til udtryk i DSL § 88, stk. 2. Derimod havde arvingerne krav på forrentning fra landsrettens dom.

UfR 1998.1715 VLD (FM 1999.7): Samlever kunne ikke anses som "nærmeste pårørende".

Den 28-årige M døde ved en ulykke i 1997 og efterlod sig samleveren gennem 8 år (S) og deres 2 fællesbørn på 4 og 1 år. M's bo blev udlagt som boudlæg. Ved dødsfaldet kom 4 livs- og ulykkesforsikringer på i alt 545.000 kr. til udbetaling til afdødes "nærmeste pårørende". Retten i Tønder fandt, at S måtte anses som begunstiget. VL fandt, at et samlivsforhold ikke i sig selv kunne medføre, at der i henhold til FAL § 105, stk. 1 sker en fravigelse af fortolkningsreglen i FAL § 195, stk. 5 om, hvem der anses for nærmeste pårørende. Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at S kunne anses for M's nærmeste pårørende, fik børnene medhold i, at forsikringssummerne tilfaldt dem.

UfR 1998.1667 HKK (TFA 1999.11 HKK og Fagl. Nyt 1997.324): Udbakningsreglen i AL § 16, stk 2 har ikke fået tilbagevirkende kraft.

M var død d. 23.01.1993, og H havde overtaget boet til hensidden i uskiftet bo. Den Danske Bank havde i 1995 sagsøgt H til betaling af 2.149.125,68 kr. H begærede d. 07.01.1997 boet taget under behandling ved bobestyrer, jf. AL § 16, stk. 2. M's bodel bestod af pensionsordning til en værdi på 120.000 kr., 7 skibsanparter samt kautionsforpligtelser for 2.749.125 kr. Skifteretten i Horsens tog begæringen til følge, hvilket blev påkæret af Den Danske Bank. VL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven - som anført i kendelse af 20.05.1997 fra ØL - førte til, at AL § 16, stk. 2 kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. H's anmodning om skifte blev herefter ikke taget til følge. Højesteret stadfæstede. Det måtte kræve sikker lovhjemmel, hvis hæftelsesgrundlaget skulle ændres væsentligt i forhold til, hvad førstafdødes kreditorer havde kunnet indrette sig på.

UfR 1998.1568 VLD (TFA 1999.1 VLD): Ikke godtgjort, at gaveægtepagt var oprettet på M's dødsleje.

M og H havde d. 01.06.1995 oprettet ægtepagt, hvor H's bodel blev gjort til hendes fuldstændige særeje, og hvor M som gave til H's fuldstændige særeje overdrog nom. aktier på nom. 300.000 kr, en bil, 2/3 af villa og 1/2 af sommerhus. Ægtepagten blev sendt til lysning d. 02.06.1995 og M døde d. 07.06.1995. M's særbarn D påstod ægtepagten tilsidesat som en dødslejegave, jf. AL § 70. M, der var 50 år, havde d. 04.05.1995 fået konstateret lungekræft, og han fik d. 09.05.1995 at vide, at han havde fra måneder til år at leve i. Der var ikke anledning til i sig selv at opfatte hospitalindlæggelsen d. 01.06.1995 til udtømning af væske fra bughulen som en drastisk ændring af det forventede sygeforløb. Det fandtes ikke godtgjort, at M ved underskrivelsen af ægtepagten d. 01.06.1995, hvilket tidspunkt måtte anses for afgørende for bedømmelsen, befandt sig i en situation, hvor han forudså sin død som nært forestående.

UfR 1998.1511 HKK: Anke af skifterettens salærfastsættelse afvist som for sent iværksat.

Skifteretten i Aalborg havde d. 23.12.1997 ved kendelse fastsat medhjælpers salær for dødsbo til 235.000 kr. ekskl. moms. En arving ankede kendelsen d. 23.01.1998. Anken blev afvist, da ikke var iværksat inden for den i RPL § 662, stk. 2 omhandlede frist. Denne bestemmelse fandt anvendelse, da dødsfaldet var sket før d. 01.01.1997.

UfR 1998.1485 HD (TFA 1998.405 HD og TfS 1998.584 HD): Antaget, at længstlevende havde et særbo ved siden af det uskiftede bo.

M var død i 1943 og H sad i uskiftet bo til sin død i 1988. H havde desuden et fuldstændigt særeje. ØL fandt, at hele H´s formue på 3.023.199 kr. måtte anses for at være H's særeje, hvilket var i overensstemmelse med hendes kodicil fra 1984 og med afkrydsningen i § 14-opgørelsen og i boopgørelsen. HR fandt, at arvingerne havde sandsynliggjort, at provenuet fra salg i 1971 af ejendom, som var fælleseje, på 401.000 kr. indgik i H's samlede obligationsbeholdning, og at der således også forelå et fællesbo, jf. herved formodningsreglen i AL § 23. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.

UfR 1998.1433 ØLK (TfS 1999.124 ØLK, TFA 1998.371 ØLK, FM 1998.117 ØLK og Fagl. Nyt 1998.201): Særbo og fællesbo var 2 boer i relation til retsafgift.

Længstlevende efterlod sig både et fællesbo og et særbo. Antaget, at der i afgiftsmæssig henseende forelå to boer, der i princippet kunne være undergivet forskellig skifteretlig behandling. Den omstændighed, at skifteretten havde registreret og udleveret boerne under ét til behandling ved autoriseret bobestyrer fandtes uden betydning for sagens afgørelse. Der skulle betales 9.000 kr. i retsafgift af fællesboet og 2.500 kr. i retsafgift i særboet.

UfR 1998.1261 ØLK (TFA 1998.340): Betingelserne for indkaldelse med 1 års frist i lov om borteblevne ikke opfyldt.

B, der 2 gange havde været indlagt på psykiatrisk hospital og senest udskrevet d. 13.05.1991, var d. 13.12.1991 fløjet på enkeltbillet til Færøerne, hvor hun sidst var blevet set d. 14.12.1991. B havde skrevet afskedsbreve til din familie d. 13.12.1991. Betingelserne for indkaldelse til at afsige dødsformodningsdom i medfør af lov om borteblevne § 6, stk. 2 med forkortet varsel fandtes ikke at være opfyldt.

UfR 1998.1031 VLK (TFA 1998.292): Skifteværges samtykke til boets pantsætning af fast ejendom krævede ikke statsamtets samtykke.

Under et privat skifte var der beskikket en skifteværge for en af de 3 arvinger. Statsamtets godkendelse af skifteværgens tiltrædelse af boets pantsætning af fast ejendom som led i boets salg af fast ejendom var ufornøden, idet der ikke var tale om, at arvingen pantsatte en ejendom, og idet arvingen ikke var under værgemål, jf. VBKG § 11, jf. § 6, nr. 1.

UfR 1998.977 VLK (TFA 1998.292): Skifteværges samtykke til boets salg af fast ejendom krævede ikke statsamtets samtykke.

Statsamtets godkendelse af skifteværges tiltrædelse af arveudlægsskøde til en legatar i et privatskiftet bo var ufornøden, idet der ikke var tale om, at arvingen erhvervede eller solgte en ham tilhørende fast ejendom, jf. VBKG § 11, jf. § 6, nr. 1.

UfR 1998.799 HD (UfR 1996.1277 ØLD): Afdødes søn født uden for ægteskab anset for afdødes nærmeste pårørende, jf. FAL § 105, stk. 5.

Den ugifte 26-årige A anerkendte d. 22.06.1993 i retten faderskabet til en søn S født d. 12.12.1991. A begik selvmord d. 24.07.1993. A's forældre sagsøgte S med påstand om, at 2 gruppelivsforsikringssummer på i alt 203.000 kr. skulle tilfalde dem, da de måtte anses for A's "nærmeste pårørende". Heri fik de medhold i retten i Odense. ØL lagde til grund, at A ved anerkendelsen af faderskabet blev vejledt om, at sønnen var hans eneste legale arving. Den ændrede situation måtte give A anledning til at overveje de følger, dette måtte få for hans forsikringer ved hans død. A traf ikke nogen bestemmelser herom og fremkom ikke med nogen klare tilkendegivelser vedrørende dette spørgsmål. Herefter, og da det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik af omstændighederne i øvrigt, at A efter anerkendelsen fortsat anså sine forældre som nærmeste pårørende, fandtes forsikringssummerne at tilfalde sønnen, jf. FAL § 105, stk. 5, jf. stk. 1. Højesteret fandt ikke grundlag for at anse indsættelsen af begunstigelsesklausulerne som afdødes individuelle dispositioner og derfor heller ikke grundlag for at - ud fra omstændihghederne ved indsættelsen - at indlægge andet i klausulerne, end hvad der følger af FAL § 105, stk. 5. Der forelå heller ikke i øvrigt tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fravige denne forståelse med den følge, at udbetaling skete til afdødes forældre frem for til hans mindreårige barn. FAL § 104, stk. 2 var herefter uden betydning for afgørelsen. Også omtalt i Fagl. Nyt. 1996.310.

UfR 1998.784 ØLK (TFA 1998.229 og FM 1998.117): M fik ikke bo udleveret til uskiftet bo, jf. AL § 10.

H døde d. 28.01.1997. H havde ved testamente bestemt, at boet i videst muligt omfang skulle skiftes ved hendes død, og at de to fællesbørn skulle arve mest muligt. Boet blev d. 17.04.1997 taget under bobestyrerbehandling. M anmodede d. 20.10.1997 om at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. H's bodel udgjorde ca. 90.000 kr. M havde en positiv bodel på ca. 700.000 kr., der i det væsentlige bestod af den faste ejendom. Der var faste udgifter vedrørende ejendommen og bankgælden på ca. 220.000 kr. årligt. M havde ikke oplyst, hvorledes han ville kunne betale disse udgifter. Skifteretten i Hørsholm fandt herefter, at M ikke havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, hvorfor begæringen om udlevering til uskiftet bo blev nægtet fremme. M blev frataget rådigheden over ejendommen i medfør af DSL § 75, stk. 2. ØL stadfæstede.

UfR 1998.744 VLD (TFA 1998.225 VLD, FM 1998.80 og Fagl. Nyt 1998.131): Afdødes mundtlige tilkendegivelse over for advokat og sygeplejerske ikke anset for en testamentarisk disposition.

A, der var 76 år og barnløs, havde på Aalborg Sygehus d. 22.03.1996 i overværelse af en sygeplejerske meddelt en tilkaldt advokat, at han ønskede, at hans nabo og dennes samlever skulle arve ham. Advokaten udarbejdede udkast til notartestamente og kom tilbage til sygehuset med notaren en time senere, men A var da for syg til at underskrive. A døde samme aften. Advokaten og sygeplejersken påtegnede dagen efter testamentsudkastet en erklæring om, at dette var A's ønsker. A's tilkendegivelser kunne ikke anses som en testamentarisk disposition efter arveloven. Dommen er anket til Højesteret.

UfR 1998.537 ØLK (TFA 1998.145, FM 1998.50 og Fagl. Nyt 1998.131): Testamentsindsat bobestyrers stiltiende afkald på hvervet.

I afdødes testamente fra 1994 var advokat A indsat som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis eksekutor ikke udtalte sig herimod. Boets 3 arvinger gav advokat A skiftefuldmagt, hvorefter boet blev udleveret til privat skifte. En af arvingerne anmodede senere om bobestyrerbehandling af boet og protesterede mod, at A blev udpeget som bobestyrer. Skifteretten fandt, at A ved at fremsætte anmodningen om privat skifte havde frafaldet bobestyrerindsættelsen og fandt derfor, at boets fortsatte behandling skulle ske ved en anden og autoriseret bobestyrer. ØL tiltrådte under henvisning til de foreliggende omstændigheder, at udpegning af bobestyrer skete efter DSL § 37 og stadfæstede afgørelsen.

UfR 1998.373 ØLK (TFA 1998.93 og FM 1998.14): Skifterettens afgørelse om boafgiftsberegningen blev ophævet.

I et privatskiftet bo havde skifteretten ved boafgiftsberegningen forhøjet bobeholdningen med 70.000 kr., som arvingerne havde hævet på afdødes bankbog dagen før dødsfaldet. Arvingerne klagede til skifteretten, som herefter uden at indkalde klagerne til et møde foretog en protokoltilførsel, hvori afgørelsen blev fastholdt. ØL konstaterede, at klagerne ikke havde været indkaldt til en mundtlig forhandling af klagen og dermed ikke havde haft mulighed for at afgive forklaring for retten og uddybe deres standpunkt. Afgørelsen burde have været truffet ved kendelse, jf. DSL § 102, stk. 1. Dermed burde Told- og Skattestyrelsen være underrettet, jf. DSL § 80, stk. 4. Under hensyn hertil blev afgørelsen ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 1998.14.

UfR 1998.355 ØLD (TFA 1998.84): Vidnetestamente ugyldigt som følge af inhabilitet hos vidnerne.

T havde d. 19.03.1993 oprettet testamente, hvori Det danske Baptistsamfund var indsat til at arve halvdelen af kontant- og bankbeholdningen. Det blev lagt til grund, at hensigten var, at arven skulle tilfalde Midtsjællands Baptistmenighed, hvor det ene vidne var præst og det andet vidne kasserer. De fandtes derfor at have haft en sådan særlig interesse i den ved testamentet skete begunstigelse, at de i medfør af AL § 43, stk. 2 ikke kunne medvirke som testamentsvidner, og testamentet var derfor ugyldigt.

UfR 1998.269 HKK (TFA 1998.146): Ikke mulighed for at anfægte værdiansættelserne i et afsluttet dødsbo.

D havde i juli 1995 sammen med sin bror givet afkald på arv efter sin afdøde fader til fordel for sin moder, som herefter var enearving. D blev erklæret konkurs i juni 1996, og boet anlagde omstødelsessag mod moderen med påstand om betaling af den arveandel, som D havde givet afkald på. Konkursboet ønskede syn og skøn til vurdering af handelsværdien af dødsboets ejendom og indbo. Antaget, at værdiansættelserne i det afsluttede dødsbo ikke kunne anfægtes og begæringen om syn og skøn blev derfor afvist i medfør af RPL § 341.

UfR 1998.169 ØLK (TFA 1998.50 og FM 1998.12): Ved bortfald af individuel begunstigelse på gruppelivsforsikring tilfaldt forsikringssummen dødsboet.

K havde en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv, hvor der oprindeligt gjalt en standardklausul. K havde i 1992 indsat sin samlever M som begunstiget. M myrdede K i 1996 og begik derefter selvmord. M's dødsbo frafaldt kravet på forsikringssummen, som herefter blev udbetalt med 50% til K's moder og 50% til K's søskende. Forenede Gruppeliv indbetalte boafgift af forsikringssummen med i alt 51.150 kr. (uden bundfradrag). K's dødsbo begærede boafgiften tilbagebetalt, hvilket blev afslået af skifteretten i Middelfart. ØL fandt, at der ikke var indsat nogen begunstiget, idet begunstigelsen af M måtte anses for bortfaldet. I hvert fald under disse omstændigheder måtte FAL § 104, stk. 1 herefter finde anvendelse, således at forsikringssummen tilfaldt K's dødsbo. (dissens).

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

TFA 1998.446 ØLD: Registreret partner anset for begunstiget på afdødes gruppelivsforsikringer.

D efterlod sig 2 gruppelivsforsikringer på i alt 977.000 kr. Begunstigelsesklausulen lød på "nærmeste pårørende". D havde i 1996 indgået registreret partnerskab med P. De hævede samlivet i februar 1997 og var d. 06.03.1997 til vilkårsforhandling på statsamtet, men separationsbevilling var ikke udstedt, da D døde d. 21.04.1997 ved en trafikulykke. D havde d. 12.04.1997 oprettet et vidnetestamente til fordel for sin moder A og søster B, hvorefter disse skulle arve hans ejendele og livsforsikringer. Antaget, at den registrerede partner P måtte anses for begunstiget, jf. FAL § 105, stk. 5. Vidnetestamentet kunne ikke anses for en gyldig meddelelse efter FAL § 103.

TFA 1998.404 VLK (FM 1998.154 VLK): Der skal ske indkaldelse i Statstidende til afsluttende bomøde i insolvent bobestyrerbo.

Det afsluttende bomøde skal annonceres i Statstidende, jf. DSL § 70, stk. 1, jf. KL § 150, stk. 1, og der fandtes ikke grundlag for at fravige bestemmelsen herom. Samtlige arvinger og kendte kreditorer havde fået tilsendt boregnskabet med oplysning om dividenden og datoen for det afsluttende bomøde. Komm. af Henning Broman i FM 1998.155, som anfører, at annonceringen er åbenbart overflødig og blot pådrager boet en ekstraudgift på ca. 800 kr., og at flere skifteretter har valgt at se bort fra bestemmelsen.

TFA 1998.396 VLK (FM 1999.7 VLK): Begæring fra afdødes samlever om, at privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, blev ikke taget til følge.

M var død d. 15.07.1997 og boet blev udleveret til M's broder til privat skifte. M's samlever gennem 40 år (S) anmodede om, at skifteretten omgjorde beslutningen, jf. DSL § 103, nr. 5, og udleverede boet til skifte ved bobestyrer, idet hun gjorde gældende, at hun var arving i henhold til et mundtligt testamente, subsidiært at hun havde et betydeligt kompensationskrav mod afdøde. Skifteretten tog begæringen til følge. VL fandt, at der ikke var en nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling ville udsætte kreditorerne for ikke at få deres tilgodehavender. Uanset om S var kreditor eller ej, fandtes DSL § 30, stk. 1, nr. 2, derfor ikke at være opfyldt. Forinden afgørelse om anvendelse af DSL § 30, stk. 1, nr. 1 skulle det afklares, hvorvidt S var arving i boet. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten.

TFA 1998.395 VLK (FM 1998.179 VLK): Bo udleveret til privat skifte trods bobestyrerklausul, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

T havde i testamente fra 1985 bestemt, at boet skulle behandles af advokat A som eksekutor, dog med mulighed for privat skifte, hvis advokaten skønnede eksekutorbehandling upåkrævet. Enearvingen E, der var afdødes niece og boede i Tyskland, begærede boet udleveret til privat skifte ved en anden advokat. Boet bestod af en fast ejendom med en ejendomsværdi på 370.000 kr. samt almindeligt indbo. Der var ikke oplysninger om baggrunden for eksekutorindsættelsen, og bobestyreren havde ikke oplyst, hvorfor han fandt bobestyrerbehandling påkrævet. VL fandt - i modsætning til skifteretten - at der ikke var rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse, og boet blev udleveret til privat skifte - alene betinget af sikkerhed for boafgifternes betaling, jf. BAL § 21.

TFA 1998.355 ØLD: Medhjælperhonorar i insolvent dødsbo fastsat til 65.000 kr.

Medhjælper i insolvent bo med aktiver på 174.424 kr. fik af skifteretten tilkendt et honrar på 65.000 kr. plus rekvirentsalærer på 25.032 kr. Skifterettens afgørelse burde være truffet ved dom, jf. RPL § 660, stk. 1. 2. pkt, jf. DSL § 117. Afdødes ægtefælle H fandtes at have retlig interesse i sagen, da det ikke kunne udelukkes, at en nedsættelse af medhjælperens sælær ville få indflydelse på H's gæld. ØL fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte medhjælperens tidsforbrug på 89,56 timer og tiltrådte skifterettens fastsættelse af medhjælpersalæret.

UfR 1998.1399 VLK (TFA 1998.347 VLK): Testamentsindsat bobestyrer afsat på grund af inhabilitet, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

L, der sad i uskiftet bo, havde i december 1996 oprettet testamente, hvorefter samleveren R skulle have vederlagsfri livsvarig brugsret til sat ejendom og indbo på bopælen. Advokat A var indsat som bobestyrer. Under skiftet opstod der tvist om fortolkningen af testamentet. A's position som advokat for R medførte, at A ikke fremtrådte med den for en bobestyrer fornødne upartiskhed, og afgørende grunde talte således imod, at boet blev behandlet af A som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. Sagen blev hjemvist til skifteretten med henblik på, at skifteretten udpegede en anden bobestyrer, der er autoriseret.

TFA 1998.343 VLK: Skifterettens kendelse om afvisning af klager over bobestyrer ophævet.

Efterlevende ægtefælle H havde fremsat en række klager over bobestyrerens adfærd, sagsbehandlingen, bobestyrerens eventuelle erstatningsansvar og bobestyrerens salær. Skifteretten havde ikke taget klagerne til følge. VL ophævede skifterettens kendelse, da klagerens påstande ikke fremgik af retsbogen, jf. RPL § 35, stk. 2, jf. DSL § 98, og da erstatningskravet mod bobestyreren burde have været afgjort ved dom, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 2, jf. § 101, stk. 1.

TFA 1998.338 VLD: Afdødes påtagelse af kaution for en søn var ikke en dødsgave, jf. AL § 70.

H, der sad i uskiftet bo, havde i 1991 og 1992 kautioneret for sin søn A og dennes ægtefælle Æ's gæld til banken B og sparekassen S. B var berettiget til at anmelde sit krav i boet med 105.413,55 kr., da der ikke forelå en disposition omfattet af AL § 30 eller AL § 70. Boet kunne modregne sit fulde regreskrav mod Æ på 105.413,55 i Æ's krav mod boet på 150.000 kr.

TFA 1998.335 ØLK: Arveafgiftsberegning afslået, da boet ikke var genoptaget.

M var død i 1985 og H havde fået udlagt hele boet på 123.178 kr. ved et privat skifte. Adoptivsøn A blev først i 1997 bekendt med M's død og begærede boet genoptaget, hvilket skifteretten afslog d. 07.11.1997. I januar 1998 modtog A ved forlig 50.000 kr. fra H. Parterne anmodede nu skifteretten om at beregne arveafgiften, hvilket blev afslået, da boet ikke var genoptaget. ØL stadfæstede.

TFA 1998.312 ØLK: Udlevering af bobestyrerbo til privat skifte ikke taget til følge.

A var død d. 29.04.1997. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling d. 25.02.1998. Begæring om udlevering til privat skifte, jf. DSL § 65, blev ikke taget til følge, da proklamafristen ikke var udløbet, og det ikke med sikkerhed kunne fastslås, om boet var solvent, og da en udlevering mere end 1 år efter dødsdagen ville kollidere med DSL § 31, stk. 1.

TFA 1998.269 ØLD: T fradømt arveretten efter sine forældre og sin broder.

25-årig T dømt til anbringelse i hospital for sindslidende for at have dræbt sine forældre og sin lillebror. T blev i medfør af AL § 36, stk. 1 frakendt retten til arv, der var afhængig af forældrenes og broderens død, ligesom hans arv efter en anden person ikke måtte forøges som følge af lovovertrædelsen.

TFA 1998.236 VLD: Gaver til samleverske ydet af enkemand i uskiftet bo omstødt efter AL § 22.

75-årig enkemand M, der efter H's død i 1991 sad i uskiftet bo med enearvingen S, havde i 1992 købt en ejendom til sin 73-årige samleverske, A, for 695.000 kr. kontant. M havde desuden foræret A en brugt bil til 82.188 kr. Det uskiftede bo var på ca. 1 mio. kr. A solgte huset i 1994 for 750.000 kr. kontant. Ultimo 1994 ophævedes forholdet mellem M og A. S indgav begæring om skifte af det uskiftede bo i november 1995 og anlagde d. 21.11.1995 omstødelsessag mod A. Antaget at sagen var anlagt rettidigt, jf. AL § 22, stk. 2. A burde have bedt M dokumentere, at han havde skiftet med S, eller at han havde en meget betydelig formue. Da A havde undladt dette, fandtes hun ikke at have været i god tro, og gaver blev derfor omstødt. A blev dømt til til boet at betale nettoprvenuet ved videresalg af ejendommen, 686.781 kr., samt værdien af bilen, 30.000 kr. med fradrag af 50.000 kr, som A havde foræret M, og 25.000 kr, som A havde brugt til forbedringer af huset, eller i alt 641.781 kr.

TFA 1998.233 VLD: Regreskrav mod søn anset for et lån, der var nedskrevet ved gældssanering, og ikke som et arveforskud.

Moder havde i 1991 måtte indfri kaution for sønnen S på 83.315 kr. Moderen oprettede 3 måneder senere et testamente, hvorefter S først skulle have udlagt som arv, hvad han ved hendes død måtte skylde hende. S fik i 1995 ved en gældssanering nedsat gælden til 4.080 kr. Moderen døde i 1996. Antaget, at der var tale om et lån og ikke et arveforskud, og at en direkte ordfortolkning af testamentet førte til, at S's gæld til boet kun udgjorde 4.080 kr.

TFA 1998.204 ØLD: Testamente oprettet af længstlevende fandtes ikke i strid med tidligere gensidigt testamente.

M og H, der havde 3 fællesbørn, S, A og D, havde i 1967 oprettet et gensidigt testamente, hvorefter længstlevende skulle arve mest muligt. H døde i 1989, og M sad i uskiftet bo. M oprettede i 1992 nyt notartestamente, hvorefter D forlods skulle arve 1/4 af fællesboet, og hvori advokat U blev indsat som eksekutor. M døde i 1995. S påstod testamentet fra 1992 erklæret ugyldigt, da det var i strid med det tidligere testamente, som ikke var omtalt, og da M savnede testamentshabilitet. ØL antog, at M ved oprettelsen af testamentet fra 1992 havde udnyttet den testationskompetence, han havde ifølge AL § 48. Bestemmelerne i det senere testamente gik forud for det tidligere testamente. Der var ikke ført bevis for, at M savnede testamentshabilitet. M havde været berettiget til at indsætte advokat U som eksekutor for hele boet, jf. den dagældende skiftelovs § 6.

TFA 1998.202 ØLK (FM 1998.80): Testamentarisk bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

A havde i sit testamente fra 1981 indsat advokat B som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis lovens betingelser herfor var opfyldt, og eksekutor ikke udtalte sig herimod. A døde i 1997, og A's søn S, der var enearving, begærede boet udleveret til privat skifte, som han af økonomiske grunde selv ønskede at gennemføre. Skifteretten afslog dette under hensyn til, at boet var skattepligtigt, at boet havde en igangværende virksomhed i form af en landbrugsejendom, at boets eneste arving var bosiddende i udlandet, og at den testamentsindsatte bobestyrer havde udtalt sig herimod under henvisning til, at A's baggrund for bobestyrerindsættelsen fortsat var til stede. ØL stadfæstede.

TFA 1998.191 ØLK (FM 1998.81 ØLK): Begæring om boudlæg afslået, da boopgørelse var endelig.

I insolvent bobestyrerbo afholdtes d. 01.10.1997 afsluttende bomøde, hvor bobestyrer fremlagde boopgørelse, hvor der efter begravelsesudgifter på ca. 20.000 kr. og bobehandlingsudgifter på ca. 16.500 kr. var en nettobeholdning på 15.247 kr., som skulle tilfalde Lønmodtagernes Garantifond, som havde et privilegeret krav på godt 32.000 kr. Afdødes moder begærede d. 05.11.1997 boudlæg i medfør af DSL § 65, hvilket blev afslået, da boopgørelsen var endelig 4 uger efter det afsluttende bomøde, jf. DSL § 68, stk. 2, 4. pkt. ØL stadfæstede. (Bobestyreren, moderens advokat, skifteretten og landsretten har overset, at DSL § 68 ikke finder anvendelse i insolvente bobestyrerboer, idet insolvente bobetsyrerboer skal afsluttes efter reglerne i KL kap. 18)

TFA 1998.179 ØLK (Fagl. Nyt 1998.131): Almindelig retsafgift i sag om, hvorvidt afdødes testamente var gyldigt.

De legale arvingerne skulle svare almindelig retsafgift på knap 25.000 kr. i en tvist om, hvorvidt afdødes testamente var gyldigt, idet afgørelsen skulle træffes ved dom. De senere fremsatte indsigelser om beregningen af retsafgiften blev hjemvist til skifteretten til afgørelse i overensstemmelse med RAL § 64, stk. 1, jf. stk. 4.

TFA 1998.176 ØLD: Frasepareret ægtefælle var ikke arving, da separation ikke var bortfaldet.

M og H var blevet separeret d. 22.04.1994. M døde d. 27.12.1996. H havde hele tiden efter separationen været tilmeldt folkeregistret andetssteds end M. ØL fandt ikke, at H havde godtgjort, at hun og afdøde efter separationen havde fortsat eller genoptaget samlivet på en sådan måde eller i et sådant omfang, at separationen kunne anses for bortfaldet i relation til arveretten.

TFA 1998.152 ØLK: Privat skifte trods bobestyrerindsættelse.

84-årig fru T havde i sit testamente fra 1990 indsat Vagttårnet og Jehovas Vidner som sine arvinger, mens 2 søstre skulle udtage indbo og diverse personlige effekter. Som eksekutor havde hun indsat den præsiderende tilsynmand og sekretæren for den lokale menighed af Jehovas Vidner. Arvingerne begærede boet, som var på ca. 170.000 kr., skiftet privat, hvilket skifteretten afslog, da der ikke var påvist tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte bobestyrerbestemmelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. Skifteretten udpegede en autoriseret bobestyrer. Under kæremålet til ØL fremlagdes samtykkeerklæringer fra de 2 legatarer til, at boet blev udleveret til privat skifte. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på udlevering til privat skifte.

TFA 1998.101 VLD (FM 1998.31): Skrivelse 47 dage før selvmord ikke anset for gyldigt holografisk testamente.

A havde d. 31.12.1995 i et afskedsbrev tilkendegivet, at hans formue skulle fordeles lige mellem hans 5 børn, herunder datteren E født i 1961 og bortadopteret i 1968. A begik selvmord d. 17.02.1996. E påstod afskedsbrevet lagt til grund for skiftet. Boet var på ca. 385.000 kr. Det fandtes ikke bevist, at A d. 31.12.1995 befandt sig i en sådan nødsituation, at betingelserne for oprettelse af et nødtestamente var opfyldt. Ikke godtgjort, at A i forbindelse med sit selvmord havde ratihaberet skrivelsen af 31.12.1995.

TFA 1998.60 ØLD: Ikke indtrædelsesret for 2 arvingers livsarvinger.

M og H havde i 1979 oprettet et gensidigt testamente, hvori H, som var barnløs, indsatte M's 2 børn ved navns nævnelse som sine universalarvinger, hvis hun blev længstlevende. M's ene søn B døde 1985 og efterlod sig sønnen L. M døde i 1989, og H arvede mest muligt i henhold til testamentet. H oprettede i 1991 et nyt testamente, hvor hun indsatte Astmaforskningen som universalarving. Antaget, at der ikke var grundlag for at indfortolke en indtrædelsesret for de indsatte arvingers livsarvinger. Da testamentet ikke tog stilling til det tilfælde, hvor begge de indsatte arvinger var døde inden længstlevende, fandtes forudsætningerne for testamentet af 1979 at være bortfaldet. L fandtes derfor ikke at være berettiget til at tage arv.

TFA 1998.52 ØLK (FM 1998.13): Boudlæg til afdødes stedsøn mod tvangsarvingernes protest.

Skifteretten havde udlagt boet efter A, som døde d. 22.09.1997, som boudlæg til A's stedsøn, S. Boet bestod af indbo til 1.000 kr, et lejet TV og et mindre bankindestående, i alt under 25.000 kr. A's 7 børn protesterede efterfølgende. S havde bestilt begravelsen og indleveret A's forskellige aktiver til skifteretten. S erklærede at have taget sig af afdøde og kendte til hans forhold. Skifteretten fastholdt afgørelsen, som ØL stadfæstede.

TFA 1998.39 ØLD: Aftaler med datter og ægtefælle afskar ikke A fra at oprette testamente.

A havde i forbindelse med, at datteren D i 1989 gav afkald på skifte af uskiftet bo, givet D forkøbsret til A´s aktier i familieaktieselskab. A havde over for sin nye ægtefælle, Æ, skriftligt forpligtet sig til ikke at afhænde sine aktier uden hendes samtykke. Antaget, at A havde været berettiget til i 1994 at oprettet kodicil, hvorefter aktierne skulle tilfalde en fond, idet aftalerne alene begræsede dispotionsadgangen i levende live.

TFA 1998.28 ØLK (FM 1997.194): Skifteretten havde ikke vejledningspligt vedr. de pensionsmæssige konsekvenser af et skifte.

M havde i levende live skiftet det uskiftede bo med bistand fra en § 17-fuldmægtig. Efter at skiftet var afsluttet, ønskede M skiftet annulleret, således at han på ny kunne sidde i uskiftet bo med sin datter, idet han nu havde opdaget, at det frivillige skifte havde negative konsekvenser for beregningen af hans pension på grund af reglerne om beregning af fiktiv indkomst af bortgiven formue. Skifteretten fandtes ikke at have tilsidesat sin vejledningspligt.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

TfS 1998.510 DEP: Ikke procenttillæg og procentgodtgørelse ved mellemperiodeskat og dødsbobeskatning.

TfS 1998.510 DEP: Reglerne om procenttillæg og procentgodtgørelse i KSL §§ 61 og 62 finder ikke anvendelse ved mellemperiodebestatning og dødsbobeskatning. Cirk. nr. 106 af 04.07.1997 om dødsboskatteloven pkt. 18.2. er således ikke korrekt.

TfS 1998.500 DEP: Fortjeneste på § 2 a aktier (hovedaktionæraktier), som er oparbejdet før d. 01.01.1986, beskattes som særlig indkomst, også efter at lov om særlig indkomstskat er ophævet pr. 01.01.1996. Ved udlæg med successsion fra et dødsbo, kan der fortsat ske skattepassivering med 25%.

e. Fuldmægtigen

FM 1998.179 VLK: Ikke godtgjort, at bortkommet vidnetestamente var tilbagekaldt.

M og H havde i 1989 oprettet et vidnetestamente for en advokat og dennes fuldmægtig. En forening skulle arve 1,2 mio. kr. og et pjejebarn skulle være deres universalarving. M døde kort tid efter, og testamentet blev forevist skifteretten og lagt til grund for skiftet. Vidnetestamentet var bortkommet, da H døde i 1997, og der fandtes alene en kopi i afdødes hjem. De legale arvinger fik ikke medhold i, at vidnetestamentet var tilbagekaldt, og at de derfor skulle arve boet, der var på 2,5 mio. kr. De legale arvinger blev pålagt 30.000 kr. i sagsomkostninger.

FM 1998.134: AL § 7, stk. 2 fandt anvendelse i bo, der var overtaget efter 150.000 kr's-reglen i 1995.

M, der i juli 1995 havde overtaget boet efter H i medfør af SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2, døde i 1997 uden at efterlade sig arveberettigede slægtninge. Skifteretten i Roskilde fandt, at H's søskede og disses livsarvinger i medfør af AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. var arvinger i boet, hvilket justitsministeriet tiltrådte.

FM 1998.117 ØLK: Ikke bevis for misbrug af rådigheden over et uskiftet bo, jf. AL § 20.

Begæring om skifte af uskiftet bo blev afvist, da der hverken forelå bevis for moderens påståede misbrug af rådigheden eller for væsentlig forringelse. Arvingen blev i skifteretten pålagt 6.000 kr. i sagsomkostninger og i ØL yderligere 1.000 kr. i sagsomkostninger.

FM 1998.117 ØLK: Ad hoc-værge beskikket for endnu ikke oprettet fond, der var universalarving.

Skifteretten beskikkede en ad hoc-værge for en fond, der var universalarving, og som endnu ikke var oprettet. Afsat eksekutor påkærede denne afgørelse. ØL stadfæstede.

FM 1998.116 VLK: Bo udleveret til bobestyrerbehandling ca 2, 5 måneder efter dødsfaldet, jf. DSL § 36, nr. 7.

Fru A døde d. 18.01.1998. Nogle pårørende rettede henvendelse til advokat med henblik på privat skifte, hvilket advokaten meddelte skifteretten i Holsted d. 11.02.1998. Skifteretten rykkede for begæring om privat skifte d. 12.03.1998 med frist til d. 26.03.1998. Advokaten svarede d. 25.03.1998, at han var i færd med at skaffe nogle oplysninger til sagen. Skifteretten bestemte d. 03.04.1998 efter 2 yderligere telefoniske henvendelser til advokaten, at boet skulle behandles ved aut. bobestyrer. VL fandt ikke anledning til at tilsidesætte skifterettens skøn over, hvornår fristen i medfør af DSL § 36, nr. 7 var udløbet.

FM 1998.65: Ballerup Skifterets dom af 20.01.1998 om formløs tilbagekaldelse af testamente.

A havde i notartestamente indsat velgørende institution til at arve 40% af hans bo. A havde før sin død lavet et dateret, håndskrevet og underskrevet dokument, hvori begunstigelsen blev tilbagekaldt, da foreningen havde rod i regnskaberne. De 40% skulle tilfalde hans familie. Tilbagekaldelsen blev anset for gyldig.

3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Jens Larsen i Festskrift til Juridisk Klub, 1998, p. 91-97: Begunstigelsesbestemmelserne i pengeinstitutternes pensionsordninger.

Finn Taksøe-Jensen i Ejendomsmægleren nr. 12/1998 p. 10-15: Nye vurderingsregler i dødsboer.

Finn Taksøe-Jensen: Lærebog i arveret, 1. udg., 1998, 304 sider, DJØF

Irene Nørgaard, Jørgen Nørgaard, Peter Vesterdorf: Arveret, 3. udgave, 1998, 352 sider, DJØF.

Lennart Lynge Andersen i UfR 1998 B.419-422: En Højesteretsdom om begrebet "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5 - nogle bemærkninger om UfR 1998.799 H.

Henning Broman i FM 1998.162: Blanketter til proklama.

Tilråder, at man fortsat anvender blanket SK 07, og ikke Statstidendes ny blanket på 3 sider.

Claes Hersland i FM 1998.160-161: Om frigivelse af bobestyrernes sikkerhedsstillelser og om kravene til bobestyrernes kontokort.

Ellen Marie Sørensen i FM 1998.128-130: Partielt skifte.

Henning Broman i FM 1998.130: Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Niels Kiil i JUR 1998.286-288: Båndlagte midler under værgemål.

Erik Werlauff og Henrik Lyhne: Arv & Skifte - Håndbog i bobehandling, 3. udg., 1998, 296 sider, DJØF.

Finn Taksøe-Jensen (under medvirken af Lise Dybdahl): Skifte af dødsboer, 1. udg., 1998, GadJura. Anmeldt af Sys Rovsing Koch i UfR 1998 B.491-492.

Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe Jensen: Dødsboskifteloven med kommentarer, 1. udg., 1998, 650 sider, DJØF. Anmeldt af Janne Glæsel i UfR 1998 B.489-490.

Told og Skattestyrelsen: Skifte - Dødsboskat - Boafgift, pjece på 32 sider, 1998

Finn Taksøe-Jensen i "Med lov...", Retsvidenskabelig betragtninger i anledning af Vagn Greves 60 års fødselsdag, 1998 p. 271-284: Strafferetligt ansvar på objektivt grundlag for arvinger og andet godtfolk.

Foreslår, at reglerne om opkrævning af tillægsskat efter DSL § 86 hos arvingerne ophæves, og at skattekrav skal anmeldes som uopgjorte inden for proklamafristen.

Ellen Marie Sørensen i FM 1998.22-23: Aflevering og arkivering af bobestyrerboer.

Advokat Jørgen U. Grønborg