Socialret
|
Magtanvendelse over for voksne
Opholdsbetaling på plejehjem og beskyttede boliger |
Børne- og Socialministeriet - Her findes oversigt over lovgivning og praksis
Bet. nr. 1087/1986: Ligebehandling af samliv med og uden ægteskab inden for den sociale lovgivning
Bet. nr. 906/1980: Socialindkomst 2
Bet. nr. 896/1980: Socialindkomst
Socialindkomst blev i 1980-1989 anvendt ved udmåling af sociale ydelser. Socialindkomst afveg fra den skattepligtige indkomst ved et tillæg af visse formuegoder, samt ved et fradrag for visse ligningsmæssige fradrag. Formålet var at reducere de sociale ydelser til personer, der ejede sin bolig eller havde store fradrag.Bet. nr. 619/1971: Rådgivning inden for det sociale område
Bet. nr. 559/1970: Samfundet og ungdommen
Bet. nr. 380/1965: Administrationen af arbejds- og sociallovgivningen - 4. betænkning, 2. del
Bet. nr. 320/1962: Administrationen af arbejds- og sociallovgivningen - 2. betænkning, 1. del
Bet. nr. 220/1959: Arbejdsanstalterne
Ang. forsorgen for de i forsorgsloves kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer.Bet. nr. 208/1958: Forsorgen for alkohollidende
Ang. forsorgen for de i forsorgsloves kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer.Bet. nr. 204/1958: Åndssvageforsorgen
Bet. nr. 185/1957: Åndssvageforsorgens problemer - Afsnit I
Bet. nr. 165/1956: Statens sindssygevæsen
Bet. nr. 129/1955: Forsorgen for blinde og stærkt svagsynede
Bet. nr. 115/1954: Plejehjem for kronisk syge
Bet. nr. 102/1955: Klientellet på arbejdsanstalterne
Ang. forsorgen for de i forsorgsloves kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer.Bet. nr. 99/1954: Forsorgen for talelidende
Bet. nr. 95/1954: Boliger for invalider
Bet. nr. 72/1953: Hjemmesygeplejen i Danmark
Bet. nr. 70/1953: Herberger og arbejdshjem m.v.
Bet. nr. 60/1952: Samfundet og ungdommen - Afsluttende udtalelse fra Ungdomskommissionen
Bet. nr. 55/1952: Ungdommen og fritiden - Betænkning afgivet af Ungdomskommissionen
Bet. nr. 46/1952: Opdragelsesmæssige metoder i opdragelseshjem
Bet. nr. 28/1953: Forsorgen for de i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer - 1. del
Bet. nr. 17/1951: Den danske ungdom - En statistisk undersøgelse foretaget af Ungdomskommissionen
Bet. nr. 6/1951: Samordning af de nordiske landes statistik vedrørende den sociale lovgivning - 2. del: Omfanget av de sosiale tiltak
Bet. nr. 6/1951: Samordning af de nordiske landes statistik vedrørende den sociale lovgivning - 1. del: Om opstilling af en ensartet oversigt over de sociale udgifter
1979 1993 1998 2008 2017 2022 Jørgen Graversen: Tilbagebetaling af sociale ydelser, 1979, 144 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i JUR 1979.399-400.
Ove Baggesen og Preben Espersen: Den sociale styrelseslov, 3. udg., 1986, 176 sider, DJØF
Willy Samuelsen og Jørgen Fuglsang-Nielsen: Sociale Fordringer, 1. udg., 1988, 220 sider, Forlaget Kommuneinformation. Anmeldt af Jørgen Graversen i JUR 1989.128-130.
Kirsten Ketscher: Offentlig børnepasning i retlig belysning, disputats, 1990, DJØF.
Lis Sejr og Jens Vedsted-Hansen: Anke og genoptagelse i principielle sociale sager, 1990, Aarhus Universitetsforlag. Anmeldt af Kaj Larsen i JUR 1991.255-260.
Ville Budz og Jørgen Lund: Den sociale styrelseslov og Lov om Den Sociale Ankestyrelse med kommentarer, 1. udg., 1992, DJØF.
Karin Kjemstrup og Vibeke Laursen: Social praksis i Danmark, Sociale ydelser og private ydelser på tværs, 1. udg., 1992, 240 sider, Forsikringshøjskolens Forlag.
Bent Rold Andersen, Svend Lundtorp, Torben Lindved Hansen, Svend Erik Hougaard Jensen og Søren Bo Nielsen: Fremtidens ældrepolitik, 1. udg., 1993, DJØF.
Nete Balslev Wingender: Gammel og fattig, 1. udg., 1993, DJØF.
Bo Antonsen, Grethe Buss og Anne Lind Madsen: Bistandsloven med kommentarer, 3. udg., 1993, DJØF. Anmeldt af Lis Sejr i JUR 1995.129-133. 2. udg., 1982, er anmeldt af Henrik Rothe i FM 1982.75-76.
Uffe Vestby Madsen: Kommuners handlepligt og indbyrdes refusionspligt i henhold til bistandsloven, 1994.
Kirsten Ketscher i Ret og privatisering, GadJura, 1995 p. 137-158: Offentlig og privat i socialretten.
Mikael Kielberg og Jan Spangenberg: Socialrettens almindelige del - Fordringers stiftelse - ophør - børn, 2. udg., 1996, GadJura.
Ny sociallovgivning 1. juli 1998, 1997. Forlaget Jurainformation, tlf. 70 23 01 02
Erik Jappe: Kontanthjælpshåndbogen, 8. udg., 1998, 288 sider, Frydenslund Grafisk
Rikke Søndermølle og Erik Vølund Mortensen: Socialleksikon 1998, 1. udg., 1998., 202 sider. Anmeldt af Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1998.176.
John Klausen: Offentlig forsørgelse. En analyse af retssikkerheden mellem skøn, ret og pligt, 1. udg. dec. 2002, 450 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Vedsted-Hansen i UfR 2003 B.245-247.
Lotta Vahlne Westerhäll: Den starka statens fall? En rättsvetenskaplig studie av svensk social trygghet 1950-2000, 2003, 679 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af John Klausen i UfR 2003 B.230.
Sociale Ydelser 2004 hvem, hvad & hvornår, 2004, Forsikringsoplysningen.
Trine Schultz: Retsanvendelse og skøn. Sondringens anvendelse i prøvelsen af afgørelser på det socialretlige område, 1. udg., 2004. 611 sider, DJØF. Anmeldt af Kirsten Ketscher i UfR 2005 B.150-151 og af Jon Andersen i JUR 2005.31-36.
Jan Plovsing: Velfærdsstat og socialpolitik, 1. udg. 2004, 160 sider, DJØF
Peter Højlund: Social retfærdighed - Udkast til en retslære for socialt arbejde, 1. udg. jan. 2006, 464 sider, DJØF
Stine Jørgensen (red.), Jens Kristiansen (red.): Socialretlige udviklinger og udfordringer, 1. udg., april 2008, 172 sider, DJØF
I. Socialrettens rolle i det moderne samfund
Socialretlige dimensioner - nogle udviklinger i socialretten og social sikring - af professor, dr.jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet og Universitetet i Oslo
Den danske flexicurity-models fremtidsudsigter i EU - af professor, dr.jur. Jens Kristiansen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Sociale hensyn i formueretten - af professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
II. Beskyttelsen af grundlæggende sociale rettigheder
Grunnlovsvern for sosiale rettigheter, særlig enkepensjon - av professor dr. Juris Asbjørn Kjønstad, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo
Sociale rettigheder, retfærdig rettergang og retten til ikke at blive diskrimineret - af professor, dr.jur. Henrik Palmer Olsen, Københavns Universitet
Kvinners sosiale rettigheter i utviklingsrettslig perspektiv - av professor dr. Juris Anne Hellum, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo
III. Børns sociale rettigheder
Barns rett til omsorg - av professor, dr. Juris, Kirsten Sandberg, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo
Børns ret til sundhed - af professor, dr. jur. Mette Hartlev, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Børns ret til en grundlæggende uddannelse - af adjunkt, ph.d. Stine Jørgensen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.Nikolaj Nielsen: Retten til et hjem. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse, 1. udg., marts 2011. 266 sider, DJØF. Anmeldt af Mette Hartlev i UfR 2011 B.290-291 og af Søren H. Mørup i UfR 2011 B.328-331: Om beskyttelsen af hjemmet i grundloven og EMK. Nikolaj Nielsen i UfR 2012 B.67-70: Om »den juridiske metode« og ejendomsretten og Mette Hartlev i UfR 2012 B.89-91: Kvalitetskriterier ved bedømmelse af juridiske ph.d.-afhandlinger besvarer Søren H. Mørups anmeldelse.
John Klausen: Revalidering, 1. udg., dec. 2011, 224 sider, DJØF
Nell Rasmussen (red): Menneskerettigheder i socialt arbejde, 1. udg., 2013, 268 sider, DJØF. Anmeldt af Trine Schultz i UfR 2014 B.42
Kapitel 1. Danmarks nationale og internationale menneskeretlige forpligtelser - af Ida Elisabeth Koch
Kapitel 2. Borgerens retsstilling og menneskerettigheder i den sociale forvaltning - af Ingelise Bech Hansen
Kapitel 3. Menneskeretlige dilemmaer i praktisk socialt arbejde - af Jannie Dyring
Kapitel 4. Retten til et familieliv - for børn og forældre - af Annette Kronborg og Idamarie Leth Svendsen
Kapitel 5. Børns rettigheder - af Anette Faye Jacobsen
Kapitel 6. Ældres rettigheder - af Ditte Bentzon Goldschmidt
Kapitel 7. Flygtninges og indvandreres menneskerettigheder - af Peter Starup
Kapitel 8. Handicappede menneskers rettigheder - af Birgitte Kofod Olsen
Kapitel 9. Psykiatriramtes rettigheder - af Karl Bach Jensen
Kapitel 10. Stofbrugeres rettigheder -af Emil Kiørboe og Nanna W. Gotfredsen
Kapitel 11. Hjemløses rettigheder - af Tage Gøttsche
Kapitel 12. Prostitueredes og handlede menneskers rettigheder - af Nell Rasmussen
Litteratursøgning om menneskerettigheder - af Karen Lise ThylstrupLisbeth Riisager Henriksen: Et liv i andres hænder, 1. udg., maj 2014, 299 sider, Unitas. Anmeldt af Troels Larsen i ADV nr. 8/2015 p. 44.
Kirsten Ketscher: Socialret. Principper. Retssikkerhed. Værdier, 4. udg., okt. 2014, 523 sider, Karnov Group. 1. udg. er anmeldt af Lis Sejr i UfR 1999 B.64-65
Kapitel 1. Socialretten i sin egen ret
Kapitel 2. Velfærdsstatens retlige formater og indlejringer
Kapitel 3. Almindelige socialretlige principper og strukturer
Kapitel 4. Om forsørgelsesretlige sammenhænge
Kapitel 5. Grundværdier, grundrettigheder, forbud mod forskelsbehandling
Kapitel 6. Handicapretlige grundprincipper
Kapitel 7. Retskilder og fortolkning
Kapitel 8. Selvforsørgelsespligten, retten til grundlæggende forsørgelse og fattigdom
Kapitel 9. Sociale ydelsers beskyttelse som ejendomsrettigheder
Kapitel 10. Dansk socialret og den fri bevægelighed i Unionen
Kapitel 11. Den sociale organisations- og opgavestruktur
Kapitel 12. Socialretlig sagsbehandling
Kapitel 13. Det sociale klagesystem
Kapitel 14. Oversigt over sociale rettigheder
Kapitel 15. Sociallovgivningens udvikling i hovedtrækMartine Stagelund Hvidt: Danske sociale pensioner - i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning, 1. udg., juni 2016, 329 sider, DJØF
Peter Vangsgaard: Det socialretlige kompleksitetskort, 1. udg,. juni 2017, 450 sider, DJØF
Mikael Kielberg og Sarah Toron Sørensen: Socialret, Tilbagebetaling, Forældelse, Modregning, Inddrivelse, 2. udg., nov. 2018, 337 sider, Karnov Group. Anmeldt af Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 1/2001 p. 21-22. 1. udg., 2000, kan læses her.
Jane Røhl og Caroline Adolphsen: Børn i familie- og socialretten, 3. udg., dec. 2019, 190 sider, DJØF
Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen: Socialret - forsørgelse og beskæftigelse, 3. udg., aug. 2020, 518 sider, DJØF
Kapitel 1. Forsørgelse og beskæftigelse - Af Nina von Hielmcrone og John Klausen
Kapitel 2. Kompetence, sagsbehandling og kontrol - Af Trine Schultz
Kapitel 3. Arbejdsløshedsdagpenge - Af John Klausen
Kapitel 4. Introduktion til arbejdsskadesikring - Af Nina von Hielmcrone
Kapitel 5. Sygedagpenge - Af John Klausen
Kapitel 6. Jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse - Af John Klausen
Kapitel 7. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse - Af John Klausen
Kapitel 8. Den aktive beskæftigelsesindsats - Af Trine Schultz og Nina von Hielmcrone
Kapitel 9. Integration af udlændinge i Danmark - Af Trine Schultz
Kapitel 10. Kompensation til handicappede i erhverv - Af John Klausen
Kapitel 11. Revalidering - Af John Klausen
Kapitel 12. Fleksjob og ledighedsydelse - Af John Klausen
Kapitel 13. Ressourceforløb og ressourceforløbsydelse - Af John Klausen
Kapitel 14. Førtidspension - Af John Klausen
Kapitel 15. Tilbagebetaling - Af Nina von Hielmcrone
Kapitel 16. Vandrende arbejdstagere - Af Nina von Hielmcrone og John Klausen
Kapitel 17. Finansieringen af forsørgelse og beskæftigelse - Af John KlausenMarie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller: Faglighed og styring - Fagprofessionel dømmekraft på socialområdet, 1. udg., 2021, 228 sider, DJØF
Jon Andersen: Socialforvaltningsret, 8. udg., 2022, 630 sider, DJØF. 1. udg. 2004 er anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2005 B.68
Bente Hagelund: Lærebog i socialforvaltningsret, 1. udg., jan. 2022, 482 sider, Hans Reitzels Forlag
John Klausen (red.): Lovsamling - Socialret – 2024/25, 1. udg., aug. 2024, 250 sider, DJØF
Trine Schultz, Hanne Hartoft, John Klausen og Anne Mørk: Socialret - Børn og unge, 3. udg., sept. 2024, 629 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Jon Andersen i UfR 2018 B.98.
1976 1985 1992 1998 2008 2019 Carl Lange i JUR 1976.115-116: Skøn og regel på bistandslovens område.
Morten Wegener i JUR 1977.158 ff.: Nogle bemærkninger om kontantydelser efter bistandsloven til ægtefæller og andre samlevende.
Henrik Rothe i FM 1980.1-9: Socialretlige skitser - især for domstolsjurister
Omhandler økonomisk hjælp, tilbagebetaling af økonomisk hjælp, sager om børn og unge samt rekurs.Glen Varmer i JUR 1980.370-380: Kravet om udnyttelse af arbejdsmuligheder i bistandslovens §§ 38 og 44.
Jens Vedsted-Hansen i JUR 1982.285-295: Kontanthjælp til unge.
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1984 B.175-183: Tilbagebetaling af kontanthjælp til terminsudgifter - med særligt henblik på andelsboligforeningsmedlemmer.
Bo von Eyben i JUR 1984.89-110: Kontanthjælp og erstatning - trangsbedømmelse og tilbagebetaling i henhold til bistandsloven.
Jon Andersen i UfR 1985 B.17-27: Modregningsproblemer i socialretten.
Mogens Nygaard Christoffersen i JUR 1986.390-395: Den usynlige private dagpleje - en sociologisk analyse af lovgivning og praksis for det private arbejdsmarked med at passe andres børn.
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1986 B.329-340: Socialbedragerisager.
Ib Henricson og Palle Eli Jensen i UfR 1988 B. 97-108: Socialbedrageri.
Lars Ove Grønborg i ADV 1990.72: Indefrosne dyrtidsportioner
Se også Flemming Skov Jensens svar på artiklen i ADV 1990.246: Dyrtidsfonden informerer.Jon Andersen i JUR 1991.225-237: Retlige problemer i forbindelse med bistandsklienters flytning.
Jens Kristiansen i UfR 1992 B.320-326: EF's sociale dimension i praksis
Bl.a. om de problemer, der knytter sig til gennemførelse ved kollektiv overenskomst.Ida Elisabeth Koch i JUR 1993.418-425: Behandling af stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf i grænsefladen mellem socialretten og fængselsretten.
Jens-Henrik Nielsen i Lov & Ret nr. 5/1993 p. 4-7: En generation som står solidt på sin ret
Om rødvinsgenerationens udnyttelse af det sociale system.Ville Budtz i Lov & Ret nr. 7/1994 p. 17-20: Nye kontanthjælps-regler fjerner retlige modsætninger.
Karen Jespersen i Lov & Ret nr. 8/1994 p. 24-28: Socialpolitik ikke ansvarlig for velfærd og livskvalitet.
Nils Kjellegaard Jensen, Kåre Mønsted og Klaus Ewald Madsen i UfR 1995 B.337-346: Kollektiv overenskomst som (egnet) middel til implementering af EF-direktiver inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Mikael Kielberg i JUR 1995.385-391: Rettighedssubjektet i den sociale lovgivning.
Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 6/1995 p. 33-34: Fordomme, von-hören-sagen og moralske bølger afgør udfaldet af sociale sager
Interview med Kirsten Ketscher og Anna Christensen.Marianne Jelved i Lov & Ret nr. 3/1996 p. 26-28: Vi betaler os fra personligt ansvar.
Kirsten Ketscher i Med lov..., 1998 p. 141-151: Strafferet og socialret - fætter og kusine?
Johanne E. Grønbeck i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 33-34: Ulighed for loven i retspsykiatrien
Omhandler sociale ydelser til patienter på psykiatrisk afdeling.Dorthe Buss i Lov & Ret nr. 4/1998 p. 30-32: Bedre forhold for psykisk handicappede på vej.
Lars Broni i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 11-14: Står den Sociale Ankestyrelse over landsretten?
Omtaler sag, hvor VL har statueret, at Århus Kommune ikke var berettiget til at fastsætte betalingsordning vedr. tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, da betalingsevnen ikke oversteg, hvad der svarede til kontanthjælp. Dommen er anket til Højesteret. Den Sociale Ankestyrelse har meddelt, at den hidtidige fortolkning fastholdes, indtil Højesteret har talt.Anette Lewinsky i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 15-19: Fundamentet ryster
Omtaler en række sager, hvor Den Sociale Ankestyrelse er blevet underkendt ved domstolene i sager vedr. tilkendelse af mellemste førtidspension.Carsten Lærkholm i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1/1998: Reelt enlig ?
Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 1/1999 p. 9-10: Opgør mod sociale bedragere.
Ernest Andersen i Pantefogeden nr. 2/1999 p. 40-42: Forebyggelse af misbrug af sociale ydelser.
Line Barfod i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 32: Grundlovsydelse
Går ind for ophævelse af den offentligretlige forsørgelsespligt, således at man kan få kontanthjælp uanset ægtefælles indkomstBo von Eyben i UfR 2006 B.166-173: Velfærdsydelser og erstatning - Nogle bemærkninger i anledning af Velfærdskommissionens rapport.
Helle Krunke i UfR 2007 B.41-47: Udviklingen i den ejendomsretlige beskyttelse af sociale ydelser og social pension i art. 1, 1. tillægsprotokol, til EMRK.
Simon Christoffer Hansen i Justitia nr. 5/2007 p. 3-48: Den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod 'skøn under regel' på det sociale område.
Rasmus Lindboe i ADV nr. 5/2008 p. 26-27: Retssikkerheden halter på det sociale område.
Catherine Jaqueson i EU-ret & Menneskeret 2010.152-166: Unionsborgerens ret til sociale ydelser efter EU-retten - Hvilken vej blæser vinden?
John Klausen i ADV nr. 8/2015 p. 36-40: Hjælper det at klage
ADV nr. 9/2015 p. 22-23: Social- og indenrigsministeren opfordrer Advokatrådet til fortsat focus på retssikkerhed i forvaltningen
John Klausen i JUR 2017.225-235: Genopretning og erstatning i sociale sager
John Klausen i UfR 2018 B.57-67: Prøvelse af socialretlige sager
John Klausen i JUR nr. 5-6/2018 p. 162-170: Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Søren Blæsbjerg i JUR 2019.202-209: Den socialretlige omsorgspligt
Hanne Hartoft og John Klausen i JUR 2020.188-198: Forældelse i sociale sager
Isabel Rosado i ADV nr. 4/2020 p. 28-29: Åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap
John Klausen i Juristen nr. 3/2023 p. 95-108: Retten til revalidering
Trine Schultz og Anne Mørk i UfR 2024 B.133-141: Nye »rettigheder« til børn og unge i barnets lov?
Henning Muff i Lov & Ret nr. 8/1996 p. 8-9: 60 års vandring mod mere velfærdsstat slut.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/1996 p. 10-12: Grundprincipperne bevares, men eget-ansvar kommer i højsædet.
Anna Marie Møller i Lov & Ret nr. 8/1996: Det er noget makværk.
Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 2/1998 p. 32-36: Hvad betyder socialreformen for inkassomedarbejdere?
Ole Mortensen i Pantefogeden nr. 3/1998 p. 65-66: Socialreformen fra 1/7 1998.
Beregning af efterlevelseshjælp til ægtefæller og samlevere
Bekg. nr. 553 af 28.04.2015 om efterlevelseshjælp (Gældende fra d. 01.05.2015)
Bekg. nr. 713 af 19.06.2013 om efterlevelseshjælp (Gældende fra d. 01.07.2013)
Skrivelse af 23.03.2000 med orientering om bekendtgørelse om efterlevelseshjælp.
Bekg. nr. 200 af 22.03.2000 om efterlevelseshjælp. (Gældende fra d. 01.04.2000)
Vejledning nr. 9967 af 15.11.2024 om regulering pr. 1. januar 2025 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 9983 af 10.11.2023 om regulering pr. 1. januar 2024 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 9908 af 09.11.2021 om regulering pr. 1. januar 2022 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 9882 af 03.12.2020 om regulering pr. 1. januar 2021 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 10025 af 15.11.2019 om regulering pr. 1. januar 2020 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 10024 af 15.11.2019 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 10091 af 20.12.2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 9530 af 29.06.2018 om regulering pr. 1. januar 2018 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 10143 af 16.11.2016 om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på Beskæftigelsesministeriets område
Vejledning nr. 10309 af 20.12.2016 om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik
Bekg. nr. 1466 af 05.12.2023 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service
Bekg. nr. 719 af 19.06.2013 om støtte til køb af bil efter serviceloven
Guide af 31.07.1998 om behandling af sager om bilstøtte
Vejledning nr. 10326 af 18.12.2017 om støtte til køb af bil og individuel befordring
Vejledning nr. 9563 af 13.06.2016 om ændring af vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.
Vejledning nr. 6 til serviceloven.Jens Anker Andersen i FM 1991.67-68: Kan biler båndlægges i henhold til bistandsloven?
Jens Anker Andersen i FM 1993.93: Mere om, hvorvidt biler kan båndlægges i h.t. bistandslovens § 58.
Jens Anker Andersen i FM 1995.162-163: Endnu mere om biler, der er båndlagt i henhold til bistandslovens § 58.
VLD af 01.07.1992 (3. afd. B 366/1991): Kreditor kunne ikke foretage udlæg i bil, som var båndlagt efter BIL § 58, jf. RPL § 514.
FM 1995.140 VLK: Kommune havde i henhold til bistandslovens § 58 ydet lån til køb af invalidebil på 77.800 kr. Lånet var ydet uden pantesikkerhed, men med sædvanlig klausulering i gældsbrevet om, at køretøjet i 6 år ikke måtte sælges eller belånes uden kommunens tilladelse, hvilken klausul var meddelt CMR og påført registreringsattesten. Antaget, at fordringen ikke var pantsikret, jf. KL § 199, stk. 2., og derfor var omfattet af gældssaneringen.
UfR 2006.3264 VLD: Ikke grundlag for at tilsidesætte Det Sociale Ankenævns afslag på bilstøtte til svært overvægtig, som led af gangbesvær.
I 2003 ansøgte A Ribe Amt om støtte til bilkøb under henvisning til, at hun led af bl.a. svær overvægt, der havde følger som gangbesvær mv. Ansøgningen blev afslået, hvorefter A indbragte sagen for Det Sociale Nævn, N, der stadfæstede afgørelsen. A påstod N tilpligtet til at anerkende, at A var berettiget til støtte til køb af bil i henhold til servicelovens § 99. Ribe byret frifandt N. VL stadfæstede afgørelsen. Der kunne ikke opstilles faste kriterier for, hvornår der var tale om en så væsentlig varig nedsættelse af funktionsevnen, at der var ret til bilstøtte, men at dette beroede på samlet vurdering af ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Efter alt foreliggende fandtes det ikke godtgjort, at A havde ret til bilstøtte. Afgørelsen af denne type sager var ifølge forarbejderne til serviceloven netop henlagt til amtskommunerne - i regionalt niveau - for at sikre en særlig ekspertise og et særligt kendskab til de særlige forhold, der gjorde sig gældende for mennesker med handicap. Efter alt foreliggende fandt VL ikke, at A havde godtgjort, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte det skøn, der i 2003 blev udøvet af N, hvorefter A's funktionsevne ikke da var varigt nedsat, således som dette skulle forstås i relation til servicelovens § 99. Det blev bemærket, at VL ikke herved havde taget stilling til, om en eventuel fast praksis for ikke at tilkende bilstøtte til ansøgere med overvægt ville kunne opretholdes.
Opholdsbetaling på plejehjem og beskyttede boliger
Bekg. nr. 1324 af 10.12.2014 om plejehjem og beskyttede boliger
Bekg. nr. 715 af 19.08.2013 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven
Skrivelse nr. 9358 af 22.06.2005 med orientering om regulering af grundtakster for 2006 efter servicelovens §§ 131 a og 131 c
Bekg. nr. 612 af 21.06.2005 om grundtakster i 2006 efter §§ 131 a og 131 c i lov om social service.
Bekg. nr. 82 af 05.02.1998 § 9: Indkomsten skulle indtil 2002 beregnes efter reglerne i § 8 i boligstøtteloven, hvor der er formuetillæg. Der er ikke længere regler om beregning af fiktiv indtægt ved bortgivelse, jf. pkt. 3.3.8.3 i boligstøttevejledningen (cirk. nr. 110 af 26.06.1996).
Cirkulæreskrivelse nr. 10197 af 24.11.2017 om regulering af betaling for plejehjem pr. 1. januar 2018 efter serviceloven
Bet. nr. 318/1962: Alderdomshjem og plejehjem
Jens Anker Andersen i FM 1994.86-89: Kan og bør kommuner få deres plejehjemsbeboere erklæret konkurs?
Jon Andersen og Henrik Gam i UfR 1994 B.353-355: Formueforringende dispositioner og plejehjemsbetaling etc.
UfR 1994.95 VLK: Plejehjemsbeboer, der havde givet næsten hele sin formue til sine 3 børn, erklæret konkurs med henblik på omstødelse af gaverne
Plejehjemsbeboer i Holsted Kommune havde i 1991 givet sine 3 børn gaver på i alt kr. 405.000, hvorefter hendes formue pr. 31.12.1991 udgjorde kr. 924 samt nogle moselodder med en ejendomsværdi på kr. 5.500. Kommunen indgav konkursbegæring for skyldig opholdsbetaling på kr. 43.459, som dog - bortset fra kr. 1.180 - blev betalt af trediemand 7 dage før konkursdekretet. Dekretet blev stadfæstet af VL. Antaget, at kommunen havde fornøden retlig interesse i at få kærende erklæret konkurs for gennem et omstødelsessøgsmål at søge overholdelsen af gældende forskrifter om betaling for plejehjemsophold sikret, og at det inden for nærmere fremtid vil vise sig, at kærende ikke af egne midler vil kunne betale for sit ophold, og at dette skyldes insolvens.
Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet, jf. lov nr. 879 af 12.05.2021 (ophæves d. 01.07.2025)
Lov om friplejeboliger, jf. lovbekg. nr. 1162 af 26.10.2017
Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekg. nr. 907 ad 26.09.2005
Bekg. nr. 958 af 15.08.2024 om ansøgningspuljen til styrkede kompetencer for omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel
Bekg. nr. 957 af 14.08.2024 om ansøgningspuljen til plejehjem med livsglæde og nærvær
Bekg. nr. 378 af 04.04.2024 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
Bekg. nr. 285 af 19.03.2024 om ansøgningspuljen til udbredelse af livshistorieteknologi til mennesker med demens og deres pårørende
Bekg. nr. 218 af 28.02.2024 om ansøgningspuljen til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre borgere
Bekg. nr. 1102 af 22.08.2023 om ansøgningspuljen til ældrevenlige byer
Bekg. nr. 1094 af 18.08.2023 om ansøgningspuljen til forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse blandt medarbejdere i ældreplejen
Bekg. nr. 797 af 02.06.2022 om ansøgningspuljen til forsøg med selvvisitation i ældreplejen
Bekg. nr. 349 af 22.03.2022 om ansøgningspuljen til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
Bekg. nr. 1889 af 01.10.2021 om ansøgningspuljen til styrkelse af et demensvenligt samfund
Bekg. nr. 1888 af 01.10.2021 om ansøgningspuljen til faste teams i ældreplejen
Bekg. nr. 1032 af 27.05.2021 om ansøgningspuljen til Et godt ældreliv for socialt udsatte gennem tilpasning af Samarbejdsmodellen
Bekg. nr. 900 af 12.05.2021 om offentliggørelse af kommunernes beslutninger efter lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (ophæves d. 30.09.2024)
Bekg. nr. 267 af 25.02.2021 om klippekort til ekstra ledsagelse til borgere i botilbud
Bekg. nr. 716 af 07.07.2019 om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a
Bekg. nr. 70 af 21.01.2019 om værdighedspolitikker for ældreplejen
Bekg. nr. 1219 af 22.10.2018 om plejehjemsoversigten
Skrivelse nr. 9161 af 18.03.2020: Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af anbragte børn og unge
Vejledning nr. 9703 af 14.08.2024 om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til plejehjem med livsglæde og nærvær (Ansøgningsfrist d. 09.10.2024, kl. 12)
Vejledning nr. 9579 af 15.08.2024 om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til styrkede kompetencer for omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel (Ansøgningsfrist d. 10.10.2024, kl. 12)
Vejledning nr. 9766 af 03.10.2023 om botilbud m.v. til voksne (Botilbudsvejledningen)
Bet. nr. 630/1972: Omsorgen for ældre og for pensionister
Bet. nr. 318/1962: Alderdomshjem og plejehjem
Per Gunslev i Signatur 29.07.2022: Ældre Sagen nærmer sig 1.000.000
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekg. nr. 254 af 01.03.2024
Bekg. nr. 1367 af 02.12.2024 om forsøg på beskæftigelsesområdet
Bekg. nr. 301 af 20.03.2023 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Bekg. nr. 389 af 28.03.2022 om forsøg med jobrettet indsats for unge
Bekg. nr. 2409 af 13.12.2021 om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb
Skrivelse nr. 10112 af 23.12.2021 om ressourceforløb
Vejledning nr. 9261 af 30.04.2024 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
Vejledning nr. 9205 af 21.03.2023 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Vejledning nr. 9340 af 28.03.2022 om forsøg med jobrettet indsats for unge
UfR 2017.2686 ØLD: Beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og § 2, nr. 14, måtte fortolkes således, at deltagelse i jobafklaringsforløb var en ret, der ikke var betinget af en samtidig pligt til at modtage ressourceforløbsydelse.
A, der var marokkansk statsborger, flyttede til Danmark, hvor han blev gift med en dansk statsborger og fik arbejde. Han var udsat for en arbejdsulykke, der førte til en langvarig sygemelding og efterfølgende arbejdsophør. A havde tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i Danmark, og denne var givet på betingelse af, at A og hans ægtefælle ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil han fik tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter arbejdsulykken modtog A sygedagpenge indtil Roskilde Kommune, K, traf afgørelse om ophør heraf. FOA Roskilde ansøgte på vegne af A om arbejdsprøvning/jobafklaring uden modtagelse af ydelse. K afslog anmodningen. VL fandt, at det fulgte af beskæftigelsesindsatslovens § 68 d, at en sygedagpengemodtager som var uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, og som ikke kunne få forlænget sygedagpengene efter lov om sygedagpenge, havde ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge. Formålet med indførelsen af reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceydelse var at sikre syge personer økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, således at udbetaling af ydelsen fulgte perioden med uarbejdsdygtighed og ikke ophørte en bestemt dato. Herefter var der ikke grundlag for at antage, at det med ændringen var tilsigtet at afskære personer, som hidtil havde været berettiget til jobafklaring fra at opnå en sådan ret. Efter ordlyden af hjemmelsbestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og indholdet af de øvrige relevante bestemmelser og disses indbyrdes sammenhæng sammenholdt med den tidligere gældende retstilstand, formålet med lovændringen i 2014 og reale grunde, måtte beskæftigelsesindsatslovens § 68 d og § 2, nr. 14, fortolkes således, at deltagelse i jobafklaringsforløb var en ret, der ikke var betinget af en samtidig pligt til at modtage ressourceforløbsydelse. A var berettiget til et tværfagligt afklaringsforløb.UfR 2024.1935 VLD: Ankestyrelsens afgørelser om afslag på ressourceforløbsydelse og arbejdsløshedsdagpenge skulle ikke tilsidesættes, da ansøger hverken var uarbejdsdygtig eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet
A havde været sygemeldt bl.a. med KOL, men blev raskmeldt af sin læge, hvorefter han kunne varetage et skånejob. Ankestyrelsen, S, traf d. 07.10.2019 afgørelse om, at A ikke var berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet han ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. D. 25.09.2020 traf S en anden afgørelse om, at A ikke havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke havde haft ret til arbejdsløshedsdagpenge. A ville have afgørelserne tilsidesat som ugyldige.
Retten i Herning fandt, at A ikke havde tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte S’ afgørelse, hvorefter han ikke var uarbejdsdygtig pga. egen sygdom i sygedagpengelovens forstand. Han var derfor ikke berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceydelse. Afgørelsen af 25.09.2020 skulle derimod tilsidesættes, idet A var i stand til og villig til at søge job og dermed stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men at han havde et behov for vejledning fra fagforening og A-kasse, som ikke blev imødekommet. S skulle derfor anerkende, at A havde været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. (2-1)
VL fandt, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte S’ afgørelser om, at A til trods for sin KOL samt øvrige fysiske begrænsninger ikke var uarbejdsdygtig pga. egen sygdom i sygedagpengelovens forstand eller at han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at afgørelserne medførte, at A i en periode ikke var berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse eller dagpenge.
