Boudlæg

a. Betingelserne for boudlæg

1) Generelt om værdigrænsen

2) Til hvem?

3) Afdøde var gift

4) Udlægsmodtagerens hæftelse

5) Retspraksis vedr. begravelsesudlæg

1) Generelt om værdigrænsen

Litteratur:

Bet. nr. 1270/1994 p. 172-183
Jens Anker Andersen i UfR 1995 B.183-187: Udvidet begravelsesudlæg.
Bem. p. 33 og p. 64-68

De nye regler har erstattet de summariske bobehandlingsformer "intet efterladt", begravelsesudlæg og udvidet begravelsesudlæg, jf. SKL §§ 10 og 43. Se herom SKL-kommentar p. 70-81, Arveret p. 354-355, Skifteret p. 51-60, Dødsboskifte p. 20-31, Peter Thestrup i FM 1983.28-29, Claus Rasmussen i FM 1983.38-39, Niels V. Larsen i FM 1986.86-87, Tinne Thomassen i FM 1992.70-71: Hvordan med begravelsesudgifter!!!, Praktisk dødsboekspedition, 2. udg. 1992 p. 26 f. om begravelseshjælp.

Begravelsesudlæg kaldes nu boudlæg, idet derved klarere angives, at hele boets aktivmasse, herunder også et eventuelt overskud, udlægges, og at videre skiftebehandling derefter bortfalder. Terminologien er ifølge Jens Anker Andersen i UfR 1995 B.184-185 uheldig, da det ikke er boet, men kun bestemte aktiver, som udlægges.

Ifølge bem. p. 116 til § 113 er det forudsat, at der ved boudlæg i skifteretsattesten sker en specifikation af de udlagte aktiver, og at blanketsystemet m.v. indrettes i overensstemmelse hermed.

TFA 2002.101 ØLK: Skifteretten i Helsingør havde udlagt bo som boudlæg til to sønner, et barnebarn og en svigerdatter. Da skifteretten ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes kendelsen om boudlæg og sagen hjemvistes.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 904 af 03.12.1997 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 26.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 815 af 20.11.1998 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 27.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1999.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 876 af 01.12.1999 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 28.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2000.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1094 af 11.12.2000 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 29.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2001.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1018 af 12.12.2001 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 30.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2002.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1137 af 13.12.2002 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 31.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2003.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 9433 af 27.11.2003 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 32.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2004.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1144 af 24.11.2004 bibeholdt beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 32.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2005.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1077 af 11.11.2005 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 33.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2006.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1089 af 07.11.2006 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 34.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2007.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1422 af 11.12.2007 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 35.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2008.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1108 af 20.11.2008 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 36.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2009.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1126 af 25.11.2009 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 38.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2010.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1299 af 18.11.2010 bibeholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 38.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2011.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1118 af 29.11.2011 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 40.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2012.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1126 af 27.11.2012 bibeholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 40.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2013.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1262 af 05.11.2013 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 41.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2014.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1351 af 12.12.2014 bibeholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 41.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2015.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1248 af 11.11.2015 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 42.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2016.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1280 af 27.10.2016 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 43.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2017.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1253 af 22.11.2017 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 44.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2018.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1477 af 07.12.2018 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 45.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2019.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1508 af 18.12.2019 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 46.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2020.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1845 af 07.12.2020 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 47.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2021.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 2172 af 25.11.2021 bibeholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 47.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2022.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1485 af 30.11.2022 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 49.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2023.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1512 af 29.11.2023 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 51.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2024.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1340 af 29.11.2024 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 52.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2025.

Boudlæg anvendes ifølge § 18, stk. 1, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger den pristalsregulerede beløbsgrænse. Efter de hidtil gældende regler var det aktivernes værdi før de anførte fradrag, som ikke måtte overstige beløbsgrænsen. Reelt er der tale om næsten en fordobling af beløbsgrænsen. I bet. nr. 1270/1994 var beløbsgrænsen foreslået til kr. 30.000, men justitsministeriet foreslog, at beløbsgrænsen blev på kr. 25.000.

Antallet af boudlæg var før 1997 på ca. 29% af alle boer. Antallet er siden da nogenlunde uforandret og var i 2020 på 29,1% af alle boer.

Udgifter til begravelsen omfatter ifølge bem. p. 67 primært rimelige udgifter til bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, bespisning af følget, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsten og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden. Også eengangsbetaling af pyntning af gravstedet i fredningsperioden må antages at være omfattet. Begravelseshjælp fra sygesikringen, som i 2023 udgør maksimalt 11.100 kr., eller fra andre, skal naturligvis modregnes.

TFA 2013.761 ØLK (FM 2014.24 ØLK): I et bo var der aktiver for 152.119,23 kr. og udgifterne til begravelse var oplyst til 175.435 kr. Der var anmeldt krav i boet for 345.369,97 kr. Afdødes datter anmodede om at få boet udlagt som boudlæg og havde anført, at begravelsesudgifterne var rimelige, da hun blot havde fulgt afdødes ønsker. Skifteretten i Holbæk fandt, at begravelsesudgifterne væsentligt oversteg rimelige begravelsesudgifter, hvorfor betingelserne for boudlæg ikke var opfyldt. Boet blev udleveret til insolvent skiftebehandling. ØL stadfæstede.

Udgifter til boets behandling omfatter ifølge bem. p. 67 eventuelle udgifter til vurderinger og gebyrer for proformaopgørelser. Ved dødsfald efter d. 30.06.2011 kan udgifter til en advokat eller en bobestyrers behandling af et bo ikke fratrækkes ved en senere beregning af, om et bo efter udlevering til f.eks. bobestyrerbehandling kan udlægges som boudlæg i medfør af DSL § 65. Dette svarer til hidtidig praksis.

Gæld, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, omfatter også gyldigt ejendomsforbehold, tingligt sikret udlæg samt modregningsret. Medmindre der er tale om en aftalt modregningsadgang, må de almindelige modregningsbetingelser være opfyldte på tidspunktet for boets berigtigelse. Se i øvrigt Jens Anker Andersen i FM 1993.158-159: Begravelsesudlæg og modregningsrettigheder.

UfR 1999.1123 ØLK (FM 1999.80/5 ØLK): A efterlod sig en andelslejlighed til en værdi på 65.000 kr. og en gæld på ca. 300.000 kr. Ved købet i sommeren 1998 havde A optaget et lån i Unibank, som A's fader kautionerede for. Andelsbeviset, der ikke kunne belånes, havde været opbevaret i banken. ØL fandt, at andelsbevisets opbevaring i den långivende bank måtte sidestilles med en tinglig ret, og der kunne derfor ske boudlæg til faderen. Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 1999.79: Når boudlægget rammer værdiloftet.

UfR 2005.1631 VLK: A ejede ved sin død en andelsbolig. Andelsbeviset var håndpantsat til en Forstædernes Bank, B, der var indsat som begunstiget til en gruppelivsforsikring. A's samlede gæld til B, opgjort pr. dødsdagen til 367.116 kr., blev indfriet i kraft af udbetalingen fra gruppelivsforsikringen. Skifteretten i Brønderslev nægtede at udlevere boet til A's mor, M, som boudlæg efter DSL § 18, fordi A's gæld til B var indfriet pr. dødsdagen, hvorefter aktiverne i afdødes bo ikke længere var pantbehæftede, men måtte betragtes som frie aktiver. Da værdien af boets nettoaktiver herefter oversteg 32.000 kr., var betingelserne for boudlæg ikke opfyldt. VL stadfæstede.

Inden et boudlæg kan finde sted, udarbejdes der en fortegnelse over boets aktiver, der indeholder værdiansættelser af disse. I aktivfortegnelsen optages alle aktiver, der har en realisationsværdi. Skifteretten bør indhente oplysninger om afdødes formueforhold hos skattevæsenet. Hvor der må ske en ansættelse af realisationsværdien for et aktiv, påhviler det skifteretten - eventuelt med bistand fra en sagkyndig - at påse, at værdiansættelsen er korrekt. § 93 om sagkyndig vurdering finder anvendelse. Værdiansættelsen skal ikke godkendes af skattemyndighederne.

FM 2001.171/1 ØLK: Skifteretten i Helsingør havde udlagt boet som boudlæg til afdødes to sønner, et barnebarn og enken efter søn S, der var død under boets behandling. S havde for skifteretten gjort gældende, at en række indbogenstande, som ved dødsfaldet befandt sig i S's hjem, var givet som livsgaver til S. Skifteretten havde ikke truffet afgørelse om dette spørgsmål. Da skifteretten herefter ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes skifterettens kendelse, og sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.

TFA 2002.272 VLK (FM 2002.61 VLK): H, der havde adopteret en søn med testationsforbehold, havde i 1998 ved uigenkaldeligt testamente indsat sit barnebarn T som universalarving. Hun havde i 1999 som gave overdraget sin ejendom og sine møbler til sin adoptivsøn S mod at få livsvarig brugsret. Efter H's død protesterede T mod, at boet blev udlagt som boudlæg til S, idet gaven kunne være en dødsgave. Skifteretten i Hobro gav T medhold heri og udleverede boet til bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.

TFA 2002.284/3 ØLK: Skifteretten i Køge havde udlagt bo som boudlæg til afdødes datter, D. Afdøde havde i 1996 solgt sin andelsbolig med et provenu på ca. 290.000 kr., og hun havde i 1997 arvet 79.000 kr. D havde modtaget begge beløb, som ikke var indgået på afdødes konto. Landsretten fandt, at D burde have været afhørt i skifteretten under strafansvar om disse forhold, inden boet kunne udlægges efter DSL § 18 eller skulle undergives skiftebehandling.

TFA 2003.487 ØLK: Københavns Byrets Skifteafdeling udleverede bo til sønnen B, som måtte betragtes som afdødes nærmeste. En datter C havde i 1999 oppebåret en check på 120.000 kr. fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner i forbindelse med salg af afdødes indbo. Da der var forløbet 4 år, var der ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser vedrørende afdødes aktiver på dødsfaldstidspunktet. ØL stadfæstede.

TFA 2004.64/2 ØLK (FM 2003.275/2 ØLK): Afdøde H havde siddet i uskiftet bo efter M med 11 livsarvinger siden 1972. H havde i 1976 overdraget fast ejendom til sønnen S. De øvrige livsarvinger gjorde gældende, at købesummen aldrig var blevet betalt og derfor var et aktiv i boet, der således ikke kunne berigtiges ved et boudlæg. ØL fandt det ikke sandsynliggjort, at en bobestyrerbehandling af boet ville medføre konstatering af yderligere aktiver, hvorfor det tiltrådtes, at boet var udlagt som boudlæg til den arving, som havde betalt begravelsen.

TFA 2006.72 ØLK: H efterlod sig M og 2 fællesbørn. Boet var insolvent. M opgjorde boets aktiver minus omkostninger til 15.107 kr. Skifteretten i Vordingborg afslog M's begæring om boudlæg og tog boet under bobestyrerbehandling som insolvent. ØL anførte, at der til boets aktiver skulle lægges SP-ratepension på 6.318 kr. En revisorudgift på 12.500 kr. kunne ikke medtages i boopgørelsen. Værdien af bobeholdningen, som den skulle opgøres efter DSL § 18, stk. 1, oversteg herefter 32.000 kr. Dette gjaldt, uanset at begravelsesudgifterne på 53.313 kr. kunne anses for rimelige, og uanset om en bank måtte have modregningsadgang ud over 14.400 kr. ØL stadfæstede derfor, at der ikke kunne ske boudlæg.

TFA 2007.93/2 ØLK: H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

TFA 2007.313/2 ØLK: A, som var søn af afdøde M, og som havde boet sammen med M, begærede boet udlagt til sig som boudlæg. B, der ligeledes var M's søn, gjorde indsigelse herimod og begrundede dette med, at der var forsvundet genstande fra det uskiftede bo, herunder barndomsbilleder, og at han ikke selv havde haft adgang til M's hjem, hvorfor han ikke var bekendt med, om der var værdier i hjemmet. Frederiksberg Skifteret udtalte, at det fremgår af DSL § 18, at boer, der ikke overstiger 33.000 kr. efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, udlægges til nærmeste pårørende uden skiftebehandling. Skifteretten lagde til grund, at boet ikke oversteg grænsen for boudlæg. Der var herved lagt vægt på forklaringerne i sagen og på det forhold, at boet ifølge opgørelserne i sagen alene havde en bobeholdning på ca. 3.600 kr. Eftersom A igennem en årrække havde boet sammen med M, og idet han havde stået for begravelsen, blev han anset som nærmeste pårørende og hans anmodning blev taget til følge. ØL stadfæstede afgørelsen.

TFA 2009.147 VLK: Skifteretten i Hjørring havde udlagt boet efter AL til D. Arvingerne A, B og C anmodede om genoptagelse, da AL i 2006 havde en formue på 174.000 kr., og da der var hævet 134.000 kr. på AL's konto kort før dødsfaldet. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. Da det ikke fremgik af sagen, at D var gjort bekendt med anmodningen og havde haft lejlighed til at udtale sig, og da det ikke kunne udelukkes, at boet skulle genoptages i medfør af DSL § 103, ophævede ØL skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

UfR 2009.2014 VLD: Ved Boligretten i Århus blev lejeren, L, d. 27.06.2008 frifundet for et krav fremsat af udlejeren, U. I stedet blev U dømt til at betale L 6.775,77 kr. U ankede herefter dommen. L afgik imidlertid ved døden inden hovedforhandlingen, hvilket L's advokat meddelte VL i et brev, hvoraf det også fremgik, at dødsboet efter L i sensommeren 2008 blev afsluttet ved boudlæg. VL forstod brevet således, at boet ikke var genoptaget, og at boudlægget ikke omfattede det mulige krav mod U. VL ophævede BR's dom og afviste sagen fra domstolene, jf. RPL § 258, stk. 2, da dødsboet efter L var afsluttet ved boudlæg og der således ikke eksisterede nogen indstævnt.

TFA 2011.339 VLK: Afdødes søn begærede boudlæg, idet han gjorde gældende, at et sommerhus på lejet grund havde en værdi på kr. 0,00. Skifteretten i Hjørring afslog anmodningen om boudlæg, da sommerhuset ifølge en ejendomskonsulent havde en værdi på 500.000 kr. VL stadfæstede.

TFA 2011.366 VLK: Skifteretten i Viborg udleverede boet efter M som boudlæg til H3, idet aktiverne efter fradrag af rimelige udgifter ikke oversteg værdigrænsen i 2010 på 38.000 kr. Det kunne ikke føre til andet resultat, at M's særbørn nu rejste tvivl om, hvorvidt M, der efter H1's død i 1972 havde siddet i uskiftet bo, havde fået skiftet dette bo inden indgåelsen af nyt ægteskab i 1976 og 1996, og om der eventuelt var sket misbrug af det uskiftede bo. VL stadfæstede.

TFA 2013.247 ØLK: Skifteretten i Nykøbing F udleverede i okt. 2011 boet efter AL som boudlæg til barnebarnet B, der havde underskrevet dødsanmeldelsen. Boudlægget omfattede indbo uden værdi samt bankindeståender for ca. 6.100 kr. Begravelsesudgifterne, der var betalt af B, udgjorde 14.690 kr. efter fradrag af begravelseshjælp. I juni 2012 protesterede AL's datter D, der var mor til B, over boudlægget, idet hun mente, at afdødes indbo var så værdifuldt, at det oversteg boudlægsgrænsen. Da der ikke var holdepunkter for at antage, at boet oversteg grænsen for boudlæg, bestemte skifteretten at boudlægget blev opretholdt. ØL stadfæstede.

UfR 2014.1320 ØLK (TFA 2014.205/2 ØLK): M, der var erklæret konkurs, afgik ved døden på et tidspunkt, hvor konkursboet ikke var færdigbehandlet. Konkursboet og H anmodede skifteretten om, at M's dødsbo, der blev behandlet ved bobestyrer, overgik til boudlæg. Skifteretten i Svendborg tog ikke anmodningen til følge, da dødsboet bestod af krav mod LD på 65.400 kr., en erstatning for arbejdsskade på 100.000 kr. og et boslodskrav mod H på 194.595 kr.. De opgjorte begravelsesudgifter på i alt 126.859 kr fandtes ikke rimelige. ØL stadfæstede. ØL udtalte bl.a., at beløbet på 100.000 kr. hidrørte fra erstatning udbetalt i forbindelse med arbejdsskade, og at beløbet havde henstået på særskilt konto adskilt fra A's øvrige formue. Ifølge forarbejderne til RPL § 513, betænkning 634/1971 s. 85, bortfalder beskyttelsen ved skadelidtes død, hvorefter afdødes kreditorer i dødsboet kan søge fyldestgørelse på sædvanlig måde.

TFA 2014.456/2 VLK: Skifteretten i Horsens afslog boudlæg, da boet efter fradrag af passiver i henhold til DSL § 18 var på 51.564 kr. incl. løn og pensioner udbetalt efter dødsfaldet med 13.349 kr. VL var enig i, at de pensioner, der var udbetalt til A's konto efter dødsfaldet, skulle indgå i opgørelsen af aktiverne ved vurderingen af, om boet kunne udlægges som boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 1. VL tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at udlevere boet som boudlæg, selv om værdigrænsen blev overskredet, jf. DSL § 18, stk. 2.

TFA 2017.336 ØLK: Skifteretten i Glostrup havde udlagt et bo som boudlæg til en af seks arvinger, idet skifteretten havde lagt til grund, at værdien af boets aktiver efter fradrag af begravelsesudgifter på 77.760 kr. var 35.999 kr. Det fremgik ikke af sagen, at der på et møde i skifteretten d. 20.04.2017 var blevet søgt nærmere oplysninger om tidspunkt eller omstændigheder for pengegaver på 300.000 kr. til to arvinger, ligesom det heller ikke blev drøftet, hvad der kunne lægges til grund vedrørende værdien af boets aktiver, herunder indbo og indskud til beskyttet bolig og plejehjem. På denne baggrund, og idet boets aktiver efter skifterettens opgørelse lå tæt på beløbsgrænsen i DSL § 18, stk. 1, på 43.000 kr., fandt ØL, at der ikke havde foreligget fornødent grundlag for skifterettens afgørelse. Boudlægget blev derfor ophævet, og sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.

TFA 2018.213 VLK: Skifteretten i Kolding udlagde boet efter A som boudlæg til B. Boudlægget omfattede aktiver på i alt 46.400 kr., herunder indbo til 3.000 kr. og en bil til 35.000 kr. samt passiver på 26.930 kr., der udgjorde udgifter til begravelse. C og D kærede afgørelsen med den begrundelse, at de ikke havde givet tilladelse til, at boet blev udlagt til B, og at værdien af boet skulle deles. VL tiltrådte, at værdien af boets aktiver ikke oversteg beløbsgrænsen i DSL § 18, stk. 1. Herefter, og da der ikke forelå oplysninger, som sandsynliggjorde, at der var behov for yderligere undersøgelse af boets aktiver og passiver, tiltrådte VL, at boet var udlagt uden skiftebehandling efter DSL § 18.

TFA 2019.191 ØLK: Bo udlagt som boudlæg trods en arvings protest.

Skifteretten i Glostrup udlagde et bo som boudlæg trods en arvings protest, idet det ikke var sandsynliggjort, at afdøde H, der havde siddet i uskiftet bo, havde foretaget dispositioner ved overdragelse af et kolonihavehus i 2013 eller ved pengegaver, der for langt hovedpartens vedkommende var ydet for mere end 5 år siden, som kunne danne grundlag for nu at rejse krav mod en arving. Skifteretten henviste i den forbindelse til, at der ikke var anlagt omstødelsessager vedrørende dispositionerne og til fristbestemmelserne herom i arvelovgivningen. ØL stadfæstede.

FM 2019.91 VLK: Dødsbo var boudlagt til tre livsarvinger i konkurrence med en fjerde livsarving, der havde bestilt og betalt begravelsen. Da boudlægget oversteg grænsen for boudlæg, uden at dette var begrundet i ganske særlige forhold, blev kendelsen ophævet og sagen hjemvist

Skifteretten i Esbjerg udlagde et bo som boudlæg til 3 af afdødes 4 livsarvinger. Den fjerde arving krævede også boudlæg, da han havde stået for begravelsen. VL konstaterede, at grænsen for boudlæg i medfør af DSL § 18, stk. 1, var overskredet, og at der ikke var oplyst ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde et stort boudlæg i medfør af  DSL § 18, stk. 2. VL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.

FM 2019.104 ØLK: Dødsbo udlagt som boudlæg, idet fristen for omstødelse af gaver fra afdøde, som sad i uskiftet bo, var udløbet.

Afdøde H, der sad i uskiftet bo med sønnerne A og B efter M, som døde i 2003, døde i sept. 2018. Hun efterlod sig alene et bankindestående på 9.488 kr. A fremsatte anmodning om, at dødsboet blev udleveret til bobestyrerbehandling, idet han gjorde gældende, at overdragelsen af et kolonihavehus til B var omstødelig, og at B havde fået gaver, der urimeligt havde formindsket det uskiftede bo. B fremsatte anmodning om, at boet blev sluttet som et boudlæg. Af et dokument om haveoverdragelse af 03.11.2013 fremgik det, at H overdrog sin kolonihave til B. Ud for købesummen, der var 0 kr., var anført ordet “Familieoverdragelse". Af et dokument om haveoverdragelse af 21.08.2014 fremgik det, at B overdrog samme kolonihave til Y for 397.000 kr. Det fremgik af skatteoplysningerne for H for 2104, at hun ved årets udgang havde et bankindestående på 12.728 kr. og en bil fra 2002. Hun var registreret som ejer af kolonihaven frem til den 21.08.2014. I 2017 var hun alene registreret med et bankindestående på 14.370 kr. Skifteretten i Glostrup fandt ikke, at A havde sandsynliggjort, at dødsboet havde et krav på B. Skifteretten fandt det heller ikke godtgjort, at H ikke havde været indforstået med overdragelsen af kolonihaven til B. Skifteretten lagde endvidere vægt på, at A ikke indenfor 5 år efter overdragelsen af kolonihaven havde anlagt omstødelsessag mod A, jf. den tidligere arvelovs § 22, stk. 2. Vedrørende pengegaverne måtte det lægges til grund, at hovedparten af disse var givet for mere end 5 år siden. Det var endvidere ikke sandsynliggjort, at B havde fået pengegaver i større omfang, end A, og heller ikke sandsynliggjort, at der var givet pengegaver, der kunne betegnes som et misbrug. Skifteretten bestemte herefter, at dødsboet skulle berigtiges som et boudlæg. ØL, der bemærkede, at det var den nugældende AL § 32, stk. 2, der fandt anvendelse, jf. AL § 103, stk. 2, erklærede sig i øvrigt enig i skifterettens resultat og begrundelsen herfor, og stadfæstede afgørelsen.

TFA 2023.429 VLK (FM 2023.134 VLK): Dødsbo kunne ikke udlægges som boudlæg, da udgifter på 109.359,83 oversteg rimelige begravelsesudgifter.

N, der som afdøde A’s niece var A’s nærmeste efterladte, anmodede om et boudlæg i medfør af DSL § 18 i boet efter A. Det var oplyst, at der var et indestående i Danske Bank på ca. 140.000 kr. og et forventet boligindskud på 16.154,25 kr. og ingen gæld i boet, og der var desuden en regning på 109.359,83 kr. i begravelsesudgifter. Skifteretten i Aarhus vurderede, at dette beløb oversteg rimelige begravelsesudgifter, og at boet herefter ikke havde en sådan størrelse, at det efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter opfyldte den beløbsmæssige grænse for et boudlæg, hvorfor betingelserne for at udlevere boet efter DSL § 18 ikke var til stede. VL anførte, at rimelige udgifter til begravelse som udgangspunkt udgør udgifter til bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, bespisning af følget, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsten og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden, hvis de er sædvanlige. Det fremgik af bilagene til regningen for afdødes bisættelse, at der var afholdt udgifter til vedligeholdelse mv. af en gravplads med to kistepladser, og at der var afholdt en udgift til oprydning, bortskaffelse og affaldssortering på afdødes tidligere adresse. VL fandt på den baggrund efter en samlet vurdering, at aktiverne i boet efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter oversteg 47.000 kr. og tiltrådte, at betingelserne for boudlæg efter DSL § 18, stk. 1 ikke var opfyldt.

Afdødes indestående på særlig pensionsopsparing (SP-ratepension) skal medregnes, også for dødsåret, jf. skrivelse af Told- og Skattestyrelsen af 19.04.1999 til Esbjerg Skifteret, omtalt i FM 1999.97.

Eksempel: Afdøde var ugift og efterlader sig følgende:

Beløbsgrænsen pristalsreguleres hvert år, jf. § 21. Der skal ske oprunding til det nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med kr. 1.000. Reguleringsmekanismen svarer til den, der er fastsat ved RPL § 326 vedrørende de økonomiske betingelser for fri proces.

Værdigrænsen kan under ganske særlige omstændigheder overskrides, jf. § 18, stk. 2. Bestemmelsens tilsigtede anvendelsesområde er ifølge bem. p. 67 primært de situationer, hvor der i et bo er et betydeligt antal kreditorer, og hvor udgifterne ved en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selv om overskuddet er på mere end 51.000 kr. Der går i så fald intet fra kreditorerne. Der bør ifølge bem. p. 67 generelt udvises endog meget stor tilbageholdenhed med at tillade boudlæg, hvis værdigrænsen er overskredet. Henning Broman anfører i FM 2000.35, at der er tendenser til, at flere og flere skifteretter bruger § 18, stk. 2 i videre omfang end forudsat.

UfR 2002.436 VLK (FM 2002.7/1 VLK): Afdøde efterlod sig aktiver for ca. 61.000 kr og begravelsesudgifterne var på knapt 20.000 kr. Afdøde havde 6 søskende, hvoraf 4 var døde og efterlod sig 12 børn, hvoraf nogle var døde. Skifteretten i Grindsted afslog nevøs begæring om boudlæg. VL fandt efter en samlet vurdering af boets overskud, antallet af arvinger og de forventede udgifter til eftersøgning af disse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske boudlæg efter DSL § 18, stk. 2. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2002.17, som håber, at der er tale om en enlig svale, som ikke gentages.

TFA 2009.593 ØLK: Afdøde efterlod sig aktiver for 96.773 kr., hvoraf 80.023 kr. var en opsagt pensionsordning. Begravelsesudgifterne og udgifterne til boets behandling udgjorde 48.022 kr., og der var således et overskud på 48.751 kr., eller 12.751 kr. over grænsen for boudlæg i 2009. Der var anmeldt krav i boet på næsten 2,7 mio. kr. Skifteretten i Helsingør foretog boudlæg til den efterlevende ægtefælle, jf. DSL § 18, stk. 2., idet en insolvent bobestyrerbehandling ikke kunne forventes at medføre dividende til kreditorerne, og idet pensionsbeløbet var tilfaldet ægtefællen uden om boet, hvis det ikke var blevet hævet. ØL stadfæstede.

UfR 2010.2631 VLK (TFA 2010.642/2 VLK): A døde i 2009 og efterlod sig 3 fællesbørn. Boet blev udlagt som boudlæg til hendes søn P. I boet registreredes aktiver i form af begravelseshjælp på 1.050 kr. og et bankindestående på 38.150,62 kr. og passiver på i alt 24.500 kr. P meddelte efterfølgende skifteretten, at der var fundet 5.910 euro i A's bankboks svarende til 43.998 kr., og P anmodede skifteretten om yderligere boudlæg. A's datter D anmodede om, at boet blev udlagt til hende. A og hendes afdøde ægtefælle havde i 1993 i et testamente bl.a. anført, at det var deres ønske, at D forlods skulle arve alt sølvtøjet, alle smykkerne og A's tøj samt alt indboet. Skifteretten i Esbjerg udlagde på ny boet til P som boudlæg, hvilket D påkærede. VL anførte, at der efter det oplyste ikke var kreditorer, der havde anmeldt krav i boet, og boets formue bestod efter de foreliggende oplysninger alene af en kontantbeholdning og noget indbo, ligesom skifteretten var bekendt med arvingernes adresser. Der fandtes på denne baggrund ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at boudlæg kunne finde sted, selv om værdigrænsen i DSL § 18, stk. 2, var overskredet. VL ophævede herefter skifterettens beslutning og hjemviste sagen til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på stillingtagen til, hvordan boet skulle behandles.

UfR 2013.271 VLK (TFA 2013.110/1 VLK, FM 2013.83 VLK): I et bo var der samlet aktiver for 73.924 kr. der bestod af et bankindestående samt begravelseshjælp. Der var begravelsesudgifter for 25.806 kr. Der var modtaget anmeldelser fra 2 kreditorer på samlet 19.741 kr. Afdøde havde 3 arvinger, hvoraf afdøde ikke havde kontakt med den ene. Både afdødes nevø og afdødes tidligere ægtefælles datter havde anmodet om at få boet udlagt som boudlæg. Skifteretten i Randers lagde vægt på, at der i boet var en arving, som der ikke var kontakt med, og at der var anmeldt krav for næsten 20.000 kr. og fandt, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at boudlæg kunne finde sted selvom værdigrænsen i DSL § 18, stk. 2 overskrides. Skifteretten fandt, at afdødes tidligere ægtefælles datter var nærmeste pårørende og udleverede boet til hende til boudlæg. VL fandt ikke, at der var sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at boudlæg kan finde sted, når værdigrænsen var overskredet. Oplysningerne om, at der var en arving, som de øvrige 2 arvinger ikke havde kontakt med, kunne ikke på det foreliggende grundlag føre til et andet resultat. VL ophævede herefter skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

TFA 2013.349 ØLK: Skifteretten i Roskilde afslog boudlæg, da aktiverne var på ca. 200.000 kr. og begravelsesomkostningerne var på ca. 102.000 kr. ØL stadfæstede allerede, fordi boets aktiver med fradrag af de afholdte begravelsesudgifter oversteg beløbsgrænsen, og idet der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige værdigrænsen, jf. DSL § 18, stk. 2.

TFA 2014.418 ØLK: Skifteretten i Glostrup afslog udvidet boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 2., af et bo, hvor der var aktiver bestående af bankindestående og tilgodehavende hos boligselskab på i alt ca. 95.000 kr. Udgifterne til begravelsen var ca. 35.000 kr. Der var ikke anmeldt krav i boet. Begravelsesfirma havde anmodet om boudlæg blandt andet under henvisning til, at selskabet havde afholdt udgifter til resultatløs eftersøgning af arvinger, men fik ikke medhold. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2014.456/2 VLK: Skifteretten i Horsens afslog boudlæg, da boet efter fradrag af passiver i henhold til DSL § 18 var på 51.564 kr. incl. løn og pensioner udbetalt efter dødsfaldet med 13.349 kr. VL var enig i, at de pensioner, der var udbetalt til A's konto efter dødsfaldet, skulle indgå i opgørelsen af aktiverne ved vurderingen af, om boet kunne udlægges som boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 1. VL tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at udlevere boet som boudlæg, selv om værdigrænsen blev overskredet, jf. DSL § 18, stk. 2.

TFA 2017.396/2 VLK: Skifteretten i Kolding bestemte, at der skulle ske udvidet boudlæg til afdødes datter, jf. DSL § 18, stk. 2 i et bo, hvor overskuddet efter fradrag af begravelsesomkostninger, retsafgift mv. udgjorde godt 54.000 kr. Boet var klart insolvent. En egentlig bobehandling ville indebære, at der ikke ville blive midler af betydning til udlodning til boets kreditorer. VL stadfæstede.

FM 2024.18 VLK: Skifteretten i Holstebro afslog et udvidet boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 2, da beløbsgrænsen var overskredet med 6.033,49 kr. Boets aktiver udgjorde 88.486,18 kr., og begravelsesudgifterne udgjorde 33.452,69 kr. Det forhold, at afdøde havde givet gaver til de øvrige arvinger, og at det beløb, som ville blive modtaget som boudlæg, svarede omtrent til den arv, som arvingen ville have modtaget, hvis afdøde ikke havde ydet gaverne, og at arvingen ville betale de anmeldte krav i boet, medførte ikke, at der var ganske særlige omstændigheder. VL stadfæstede.

Hvis man gerne vil under beløbsgrænsen, kan man evt. ofre noget mere på gravstenen eller på det beløb, der skal hensættes til vedligeholdelse af gravstedet. Udgifterne skal dog være rimelige

Boudlæg er som noget nyt i almindelighed obligatorisk, hvilket ifølge Jens Anker Andersen i UfR 1995 B.185 ligeledes er uheldigt, da arvingerne derved afskæres fra privat skifte. Der er ifølge § 18, stk. 3 hjemmel til, at skifteretten kan bestemme, at boet i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er betydelig, f. eks. fast ejendom behæftet med pant, hvor det ofte kan være ønskeligt, at de pågældende aktivers realisationsværdi fastslås på betryggende måde under en egentlig bobehandling. Reglen gælder ifølge bem. p. 65 også den situation, at kreditorerne ønsker et insolvent dødsbo behandlet efter reglerne i § 70 om insolvente boer, således at omstødelse kan finde sted over for afdødes dispositioner og kreditorbegunstigelser. I så fald foreligger der en klar retlig interesse.

TFA 2003.485 VLK (FM 2003.186/1 VLK): Skifteretten i Hjørring udleverede i medfør af DSL § 18, stk. 3 bo til bobestyrerbo, selv om en arving anmodede om at få det udleveret som boudlæg. Afdøde havde siddet i uskiftet bo og havde solgt en ubehæftet fast ejendom og ydet betydelige gaver. Der kunne rejses tvivl om, hvorvidt afdøde havde misbrugt sin rådighed over boet. VL tiltrådte, at der var anledning for skifteretten for nærmere at undersøge, hvorledes midlerne var anvendt, og stadfæstede afgørelsen.

FM 2003.220/2 VLK: M havde fået boet efter H udlagt som boudlæg. Han ønskede nu at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten i Skive afslog dette under henvisning til, at boudlægget var obligatorisk, når aktivmassen ikke var større. VL stadfæstede.

UfR 2014.3120 ØLK (TFA 2014.411 ØLK): Skifteretten i Næstved havde i et bo, hvor bobeholdningen var opgjort til 28.549 kr., besluttet at tage boet under bobestyrerbehandling efter anmodning fra en af A's sønner, B, der henviste til, at han og hans søskende ikke kunne blive enige. En anden søn, C, kærede beslutningen til ØL, der anførte, at henset til, at C's medarving ikke havde ønsket konkrete forhold undersøgt, og til, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger i sagen, som sandsynliggjorde, at der var behov for yderligere undersøgelse af boets aktiver og passiver, fandtes der ikke at være grundlag for bobehandling. Herefter, og idet værdien af boet ifølge anmodningen om boudlæg angaves at opfylde betingelserne for boudlæg efter DSL § 18, stk. 1, ophævedes skifterettens afgørelse, og sagen hjemvistes til fornyet behandling ved skifteretten.

FM 2019.108 ØLK: Da der var tvivl om, hvorvidt en gave på 60.000 kr. var en dødslejegave, kunne dødsboet ikke sluttes som boudlæg, men blev udleveret til behandling ved bobestyrer.

Arvingerne efter afdøde, A, var to børn og to børnebørn. A efterlod sig på dødsdagen alene 11.240 kr. samt et muligt krav på 13.000 kr. vedrørende et boligindskud. Det var telefonisk oplyst til skifteretten, at A 2-3 uger før sin død havde foræret sønnen B 60.000 kr. A var på gavetidspunktet hospitalsindlagt. Skifteretten på Frederiksberg bemærkede, at der kunne være tale om gave, der var givet på et tidspunkt, hvor A anså døden for nært forestående, jf. AL § 93, hvorfor boet ikke kunne afsluttes som et boudlæg. Skifteretten fastsatte herefter en frist for, at arvingerne kunne anmode om privat skifte eller bobestyrerbehandling. ØL bemærkede, at det fremgår af DSL § 18, stk. 1, at et bo skal udlægges som boudlæg, hvis betingelserne er opfyldt. Det fremgår endvidere af DSL § 18, stk. 3, at skifteretten kan bestemme, at boet skal behandles ved bobestyrer, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, og herunder tvivl om, hvorvidt der er sket omstødelige dispositioner, således at aktiverne overstiger beløbsgrænsen for boudlæg. ØL stadfæstede med disse bemærkninger skifterettens afgørelse.

FM 2022.45 VLK: Bo kunne ikke udleveres til boudlæg, forinden boets forhold var nærmere undersøgt, eventuelt ved bobestyrerbehandling.

H sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn. Skifteretten i Randers modtog særskilt anmodning om boudlæg fra to af børnene, B1 og B2. H havde i 2019, mens hun sad i uskiftet bo, solgt en ejendom i Ebeltoft til B1 og B4 for 750.000 kr. Skifteretten traf kendelse om, at boet skulle udleveres til boudlæg til B1. B2 kærede afgørelsen med påstand om, at boudlæg skulle ske til hende, og B3 kærede afgørelsen med påstand om, at boet skulle udleveres til behandling ved en bobestyrer. Det blev anført, at der var forsvundet 30.000 kr. i kontanter fra boet, og at afdøde i 2015 havde solgt et sommerhus for 948.000 kr., og der forelå ikke oplysninger om, hvad der var sket med købesummen. VL fandt, at boets forhold skulle undersøges nærmere, eventuelt ved bobestyrerbehandling, inden der kunne træffes afgørelse om et muligt boudlæg, og VL ophævede derfor skifterettens kendelse om boudlæg, og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Der burde ifølge Jens Anker Andersen i UfR 1995 B. 185 være indført hjemmel til, at skifteretten kan træffe afgørelse om insolvensbehandling efter § 69 i tilfælde, hvor der er sket boudlæg. Hjemmelen hertil må efter min opfattelse kunne findes i § 103, stk. 1, nr. 5.

TFA 2002.468/1 VLK (FM 2002.160 VLK): Skifteretten i Tønder udlagde bo med et bankindestående på 16.500 kr. til afdødes datter B, som to år tidligere havde hævet 168.000 kr. fra moderens konto med henblik på at give gaver til børn og børnebørn. Skifteretten antog midlertidig bobestyrer og afhørte de to døtre: VL fandt ikke anledning til, at skifteretten foranstaltede yderligere undersøgelser af, hvorledes det hævede beløb var blevet anvendt.

Hvis betingelserne for boudlæg er opfyldt, kan længstlevende som noget nyt ikke begære boet udlagt som ægtefælleudlæg efter kap. 13. eller udleveret til uskiftet bo, jf. kap. 14, selv om dette måtte være skattemæssigt mere fordelagtigt.

FM 1994.24/3 ØLK: Skifteretten havde d. 15.10.1992 udlagt boet til afdødes enke til dækning af begravelsesomkostningerne. I juni 1993 anmodede enken om, at boet blev genoptaget, således at det af skattemæssige årsager i stedet kunne blive udleveret til hensidden i uskiftet bo. Herved kunne enken overføre sin afdøde mands skattemæssige underskud fra tidligere år til sin skatteansættelse. Skifteretten og landsretten nægtede at ændre bobehandlingen, da enken inden berigtigelsen af boet havde haft bistand af revisor og advokat og dermed havde haft mulighed for orientering om sine valgmuligheder ved dødsboets behandlingsmåde også i skattemæssig henseende.

FM 2002.29/2 BRK: Enkemand ønskede boudlæg ændret til uskiftet bo, da han ved boudlægget havde mistet afdødes personfradrag og derved fik udløst en restskat for dødsåret. Skifteretten i Esbjerg fastholdt, at boudlægget var obligatorisk og derfor ikke kunne ændres. Sagen endte i øvrigt med, at den lokale skatteregion af sociale grunde eftergav enkemanden restskatten.

Skifteretten kan ikke pålægge udlægsmodtageren at betale for gravstedsvedligeholdelse

TFA 2015.480/2 ØLD: Boet efter A blev udleveret som boudlæg til Bornholms Regionskommune, og Nexø Menighedsråd anmodede herefter skifteretten på Bornholm om at pålægge regionskommunen at betale udgifter til gravstedsvedligeholdelse. Regionskommunen ville alene betale udgifter til bisættelse og urnenedsættelse. Skifteretten fandt ikke, at der var hjemmel til at pålægge regionskommunen at betale udgifterne til gravstedsvedligeholdelse. ØL ophævede skifterettens kendelse, idet skifteretten ikke var kompetent til at tage stilling til tvisten.

Afdødes udlejer kan ikke kræve kontaktoplysninger på boudlægsmodtager

FM 2024.30 ØLK: Udlejer havde ikke krav på at få kontaktoplysninger på boudlægsmodtager i et negativt boudlæg

I et boudlæg var der aktiver for 26.543,10 kr., mens udgifter til begravelse/bedemand, sammenkomst og gravsted udgjorde 26.543,10 kr. Boudlægget var således negativt, og udlægsmodtager blev derfor ikke pålagt at rydde afdødes bolig, jf. DSL § 19, stk. 2, 2. pkt. Boudlægsmodtager boede ikke sammen med afdøde. Udlejer anmodede skifteretten i Odense om at få udleveret oplysninger om boets kontaktperson. Skifteretten anførte, at udlejer ikke havde den fornødne retlige interesse i at modtage oplysningerne om hverken kontaktpersonen eller boudlægsmodtager, og tog ikke anmodningen til følge. ØL var enig i skifterettens begrundelse og resultat, og stadfæstede afgørelsen.

Skifterettens afgørelse om boudlæg kan kæres, jf. DSL § 105.

UfR 1995.336 ØLK: Boet efter H var udlagt til H's moder, jf. SKL § 10. Den tidligere samlever F, som var værge for fællesbarnet B, ankede afgørelsen. Da boet ikke havde været undergivet skiftebehandling, jf. RPL § 662, stk. 1, 2. pkt., er retsmidlet mod skifterettens afgørelse kære, jf. RPL § 661, stk. 1. Da afgørelsen er indbragt for landsretten efter udløbet af kærefristen, må appellanten i givet fald søge kæretilladelse, jf. RPL § 661, stk. 3, under henvisning til skifterettens fejlagtige ankevejledning.

2) Til hvem?

Boudlæg sker ifølge § 19, stk. 1 til den eller dem, som efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte eller eventuelt til en institution, afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Hovedvægten skal ifølge bem. p. 67 ikke lægges på, hvem der efter de arveretlige regler var afdødes arvinger, men udlægget skal i stedet sker ud fra vurderinger af, hvem der socialt set stod afdøde nærmest, f. eks. afdødes samlever. Der er ikke noget til hinder for, at boet udlægges til en anden end den, der faktisk har bestilt og betalt begravelsen, jf. bem. p. 68. Ønsker ingen andre afdødes aktiver udlagt, er det i givet fald statskassen, der må tage boudlægget.

TFA 1998.52 ØLK (FM 1998.13/2 ØLK): Skifteretten havde udlagt boet efter A, som døde d. 22.09.1997, som boudlæg til A's stedsøn, S. Boet bestod af indbo til 1.000 kr, et lejet TV og et mindre bankindestående, i alt under 25.000 kr. A's 7 børn protesterede efterfølgende. S havde bestilt begravelsen og indleveret A's forskellige aktiver til skifteretten. S erklærede at have taget sig af afdøde og kendte til hans forhold. Skifteretten fastholdt afgørelsen, som ØL stadfæstede.

TFA 1999.11/3 VLK (FM 1999.8/1 ØLK): Skifteretten udlagde boet, som efter betaling af begravelsen udgjorde 1.308 kr., til afdødes niece, som havde taget sig af begravelsen. Niecen fordelte derpå løsøret efter afdødes ønsker. Et andet familiemedlem begærede boet genoptaget, fordi hun ønskede løsøre og familiebilleder udleveret til sig. Skifteretten fastholdt afgørelsen, idet niecen måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte. ØL stadfæstede.

TFA 1999.143/2 VLK (FM 1999.9/3 VLK og Fagl. Nyt 1999.51 VLK): Afdødes moder anfægtede, at boet efter hendes søn blev udlagt som boudlæg til sønnens samlever. Skifteretten fandt, at samleveren igennem 10 år måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte, jf. DSL § 19, stk. 1. VL stadfæstede.

TFA 2000.212 ØLK (FM 2000.46 ØLK): Afdødes søster havde sørget for begravelsen. Bobeholdningen udgjorde 17.558 kr., og både afdødes datter og søster begærede boudlæg. Skifteretten i Odense anså søsteren som afdødes socialt set nærmeste pårørende og udlagde boet til hende. ØL stadfæstede.

TFA 2001.54 VLK (FM 2000.140/1 VLK): Afdøde var en 85-årig mand, hvis nærmeste var hans datter D og hans søster S. De begærede begge boudlæg. Skifteretten i Grenå lagde til grund, at S i hvert fald i de senere år havde haft væsentlig tættere kontakt til afdøde end D, og udlagde boet til S. VL stadfæstede.

TFA 2001.88/2 ØLK (FM 2000.139/2 ØLK): Skifteretten i København udlagde boet, som var på 26.361 kr. efter at begravelse og skifteafgift var betalt, til afdødes niece, som havde betalt begravelsen. Afdøde havde i testamente fra 1980 betænkt A og B. Skifteretten var bekendt med, at A var i besiddelse af afdødes bankbog. Derfor burde skifteretten, under hensyn til beløbets størrelse, uanset testamentets alder og den mødende nieces oplysninger, have indkaldt i hvert fald A til at afgive forklaring om forbindelsen med afdødes i de senere år. Boudlægget blev derfor ophævet.

TFA 2002.209/1 ØLK: Skifteretten i Rødovre havde udlagt boet til afdødes stedsøn, der havde forestået begravelsen. Efterfølgende ønskede afdødes 3 søstre, der boede i Odense, Sverige og Polen, at få boet udlagt. Skifteretten fandt, at boet med rette var udlagt til stedsønnen, når hensås til oplysningerne om hans sociale og familiemæssige tilknytning til afdøde. ØL stadfæstede.

TFA 2002.454/2 ØLK (FM 2002.106/3 ØLK): Skifteretten i København udlagde bo på ca. 23.400 kr. netto, efter at begravelsen var betalt, til herboende søn, som havde tilbudt at rydde lejligheden. En anden søn, som boede i Canada, og som havde bestilt begravelsen, fik ikke medhold i, at boet blev udlagt til alle 3 børn i fællesskab. ØL stadfæstede.

UfR 2003.207 VLK (TFA 2003.97/2 VLK, FM 2002.189/4 VLK): Skifteretten i Grindsted udlagde boet efter M, der efterlod sig aktiver for ca. 40.000 kr. og begravelsesudgifter på ca. 25.000 kr., til M's nabo og ikke til M's datter, idet M selv i en skriftlig erklæring selv havde givet udtryk for, at hun skulle have hans ting, og idet hun som den eneste havde taget sig af ham det sidste år før hans død. VL stadfæstede.

TFA 2003.26 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge tog bobestyrers anmodning om afslutning af boet i medfør af DSL § 65 som boudlæg til følge. Efter afholdelse af omkostninger, herunder bobestyrersalær på 15.000 kr. plus moms, var der alene et overskud på 1.079 kr. Boet udlagdes til søn, som igennem en lang årrække havde boet sammen med afdøde, selv om alle 3 børn havde haft tæt kontakt til afdøde.

TFA 2004.51 ØLK (FM 2003.247/2 ØLK): I et bobestyrerbo udgjorde aktiverne 68.000 kr. og bobehandlingsudgifterne incl. salær 37.000 kr. Bobestyreren anmodede herefter skifteretten om at boudlægge boet til en datter af sidste ægteskab. Københavns Byrets skifteafdeling afviste at boudlægge boet, da der var foretaget en egentlig bobehandling, som umiddelbart kunne afsluttes med udlodning til arvingerne og betaling af en anmeldte gæld. Som følge heraf var betingelserne for boudlæg, der efter DSL § 18 forudsætter, at der ikke har fundet en forudgående bobehandling sted, og arvingerne måtte have en berettiget forventning om at modtage deres arv. ØL stadfæstede. Komm. i FM 2003.248 af Henning Broman, som tilslutter sig afgørelsen og finder, at resultatet også gælder, hvis boet er insolvent. Jeg mener, at afgørelsen er i direkte modstrid med ordlyden af DSL § 65.

TFA 2004.416 VLK: Skifteretten i Randers udlagde boet efter M som boudlæg til hans fraseparerede hustru, da hun - og ikke M's datter - måtte anses for at være M's nærmeste efterladte. VL stadfæstede.

TFA 2006.205 ØLK: Skifteretten i København udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Broderen og afdødes enke, som lå i separationsforhandlinger med M på dødstidspunktet, kærede afgørelsen til ØL, som stadfæstede denne.

TFA 2006.476 ØLK: Skifteretten i Lyngby udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Den anden søn fik ikke medhold i, at der skulle ske boudlæg til ham, idet han ikke havde haft kontakt med faderen de sidste mange år. ØL stadfæstede.

TFA 2007.313/2 ØLK: Boudlæg til en ene af afdødes to sønner.

A, som var søn af afdøde M, og som havde boet sammen med M, begærede boet udlagt til sig som boudlæg. B, der ligeledes var M's søn, gjorde indsigelse herimod og begrundede dette med, at der var forsvundet genstande fra det uskiftede bo, herunder barndomsbilleder, og at han ikke selv havde haft adgang til M's hjem, hvorfor han ikke var bekendt med, om der var værdier i hjemmet. Frederiksberg Skifteret udtalte, at det fremgår af DSL § 18, at boer, der ikke overstiger 33.000 kr. efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, udlægges til nærmeste pårørende uden skiftebehandling. Skifteretten lagde til grund, at boet ikke oversteg grænsen for boudlæg. Der var herved lagt vægt på forklaringerne i sagen og på det forhold, at boet ifølge opgørelserne i sagen alene havde en bobeholdning på ca. 3.600 kr. Eftersom A igennem en årrække havde boet sammen med M, og idet han havde stået for begravelsen, blev han anset som nærmeste pårørende og hans anmodning blev taget til følge. ØL stadfæstede.

FM 2008.1638965 ØLK: Kommune kunne ikke påtvinges boudlæg.

Skifteretten i Glostrup tilbød de 11 kommuner, der var i retskredsen, boudlæg i boer, hvor kommunen måtte sørge for begravelsen, fordi der ikke var nogen pårørende, og hvor aktiverne ikke oversteg 35.000 kr. Gladsaxe kommune tilkendegav generelt, at de ikke ville modtage boudlæg i sådanne boer. I et sådant bo med en bankbeholdning på knapt 25.000 kr. sluttede skifteretten derfor boet som et boudlæg til statskassen og tog de 25.000 kr. til indtægt og lod boligselskabet rydde boligen. Kommunen krævede herefter udgiften til begravelsen, ca. 16.000 kr., refunderet af statskassen, idet man påberåbte sig DSL § 19, stk. 2. Skifteretten afviste dette under henvisning til, at kommunen kunne have fået boet som boudlæg, og at der ikke fandt nogen bobehandling sted, hvorfor skifteretten ikke kunne være forpligtet til at realisere afdødes aktiver og betale regningerne. ØL fandt efter lovens formulering og forarbejderne til denne, at kommunen ikke kunne påtvinges et boudlæg, men havde ret til at få refunderet begravelsesomkostningen i det omfang, boets nettobeholdning rakte til. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 2008.1638968: Når statskassen bliver sorteper ved boudlæg.

UfR 2008.17 VLK: Boudlæg til afdødes søn og ikke til afdødes pap stedsøn.

M og K havde boet sammen i mange år, da K døde i 2004. M, der havde to sønner, hvoraf den ene boede i USA, og den anden, S, på Sjælland, døde i 2007. S tog sig af rydningen af K’s lejlighed og af begravelsen. S anmodede om udlevering af boet som boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. K havde 4 børn, og en af disse, C, krævede boet udleveret. M efterlod sig aktiver for 51.303 kr. Begravelsesudgifterne m.v. udgjorde 30.897 kr., således at bobeholdningen udgjorde 20.406 kr. Randers Skifteret lagde til grund, at C og dennes familie også efter K's død jævnligt havde været i kontakt med M, at M de sidste år af sit liv deltog i højtider hos C og dennes familie, og at C og dennes familie tog sig af M i forbindelse med K's død i 2004 og i forbindelse med M's sygdom. S havde været i jævnlig kontakt med M. Det måtte imidlertid lægges til grund, at kontakten de senere år primært havde været telefonisk. Efter en samlet vurdering fandt skifteretten herefter, at C var at anse som M ’s nærmeste efterladte i relation til DSL § 19, stk. 1. Boet efter M skulle udleveres som boudlæg til C, jf. DSL § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, mod at han betalte udgifterne ved begravelsen og boets behandling. VL fandt, efter de oplysninger, der forelå om tilknytningen mellem M og hans søn, S, ikke grundlag for at antage, at S ikke måtte anses for M's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af dødsboet til S.

TFA 2008.251 VLK: Boudlæg til afdødes samlever og ikke til afdødes børn.

Skifteretten i Aalborg havde udlagt boet efter 87-årig K som boudlæg til et af K's børn. Afdødes samlever M anmodede om genoptagelse og oplyste, at de reelt havde været samlevende i de sidste 12 år. K havde boet på 1. sal i en lejlighed i M's ejendom, og M havde boet i en lejlighed nedenunder. Skifteretten tog ikke anmodningen til følge. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ikke måtte anses for K's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af boet til M.

TFA 2015.192 ØLK: Ikke boudlæg på grundlag en delvist uigenkaldeligt skiftefuldmagt.

Skifteretten i Glostrup bestemte, at et bo ikke kunne udleveres til boudlæg på grundlag af skiftefuldmagt, der indeholdt bestemmelse om, at fuldmagten kun kunne tilbagekaldes, når fuldmagtsgiver havde betalt alle tilgodehavender til det begravelsesfirma, fuldmagten var udstedt til. ØL stadfæstede, da fuldmagten ikke var i overensstemmelse med AFTL §§ 13 og 16.

TFA 2015.404/2 VLK: Boudlæg til afdødes samlever.

I dødsboet efter A, der var født i 1939, traf Skifteretten i Sønderborg efter anmodning fra afdødes samlever gennem 10 år afgørelse om boudlæg, idet der ifølge opgørelse var en bobeholdning på godt 20.000 kr. Arvingerne B og C kærede bl.a. under henvisning til, at der forud for vurderingsforretningen var fjernet en række aktiver fra boet, herunder værdifulde smykker, og til, at der efter skifterettens kendelse var anmeldt tyveri af smykker fra afdøde til politiet. VL stadfæstede afgørelsen med bemærkning om, at skifteretten kunne genoptage boet, jf. DSL § 103, stk. 1, såfremt der ved politiets efterforskning fremkom yderligere aktiver.

TFA 2015.529 ØLK: Boudlæg til afdødes fraskilte ægtefælle og ikke til hans 3 søstre.

A efterlod sig efter betaling af begravelsen ca. 13.500 kr. samt indbo uden væsentlig værdi. Hans søn ønskede ikke boudlæg. Hans fraskilte ægtefælle Æ anmodede om boudlæg, og det samme gjorde hans 3 søstre S1, S2 og S3 i forening. Æ forklarede, at hun boede sammen med A fra 1989 og blev skilt fra ham i 2004. De havde dog derefter næsten daglig kontakt. A havde jævnligt haft kontakt til S1 og dennes mand og også en vis kontakt til S3, hvorimod S2 ikke havde haft kontakt til ham. Skifteretten i Holbæk fandt, at boet blev udlagt til Æ. ØL stadfæstede.

TFA 2017.159/2 ØLK: Boudlæg til afdødes søn og ikke til datter og ikke til begge.

Afdødes søn og datter begærede hver for sig boudlæg. De var halvsøskende og havde begge haft kontakt til afdøde. Skifteretten på Frederiksberg fandt - efter oplysningerne om deres indbyrdes forhold - ikke grundlag for at udlægge boet til dem i fællesskab. Boet blev udlagt til sønnen. Efter datterens og sønnens forklaringer i skifteretten, hvorunder sønnen havde erklæret, at han var indstillet på at betale regningerne hos bedemanden, stadfæstede landsretten skifterettens kendelse.

FM 2017.58 VLK: Boudlæg til  et familiemedlem, som havde betalt begravelsesudgifterne.

Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. I forbindelse med, at både A og B, der begge var i familie med afdøde, anmodede om boudlægget, blev der afholdt et møde i skifteretten. A forklarede, at han var afdødes kontaktperson på plejehjemmet, og at han, siden hun kom på plejehjem, havde besøgt hende 1-2 gange om måneden. Besøgene havde hver cirka en times varighed. Afdøde havde ikke telefon. B havde ingen kontakt med afdøde overhovedet. B forklarede, at han besøgte afdøde cirka hver anden måned. Han var derudover i telefonisk kontakt med hende cirka 3 gange om måneden via søsterens telefon. Det var ubestridt, at A havde betalt begravelsen med cirka 65.000 kr. Det, der kunne udlægges, oversteg alene begravelsesomkostningerne med et mindre beløb. Skifteretten lagde til grund, at A var afdødes socialt nærmeste og udlagde boet som boudlæg til A. VL stadsfæstede..

TFA 2018.246 VLK: Boudlæg til afdødes fader ophævet, da der ikke var taget stilling til, hvem der var afdødes nærmeste efterladte.

Skifteretten i Viborg udleverede et dødsbo som boudlæg til afdødes far, F, dog med den begrænsning, at afdødes indbo i afdødes og dennes samlevers fælles hjem blev udlagt til samleveren. F kærede skifterettens kendelse om boudlæg med påstand om, at hele boet blev udlagt til ham. VL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til skifteretten til fortsat behandling. VL henviste til DSL § 19, hvorefter et boudlæg skal ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er afdødes nærmeste efterladte. Et boudlæg kunne således ske til flere i forening, såfremt skifteretten skønnede, at de pågældende er lige nære efterladte til afdøde. VL udtalte, at skifteretten ikke havde forholdt sig til, hvem der var afdødes nærmeste efterladte, og at et boudlæg omfattede samtlige de aktiver, herunder indbogenstande, som tilhørte afdøde.

TFA 2018.293 ØLK: Boudlæg til afdødes bror og ikke til afdødes tidligere kæreste

Afdødes tidligere kæreste, der også var mor til afdødes barn, og afdødes bror anmodede om at få udleveret et bo som boudlæg, jf. DSL § 19, stk. 1. Skifteretten i Svendborg udlevret boet til broderen efter oplysningerne om den tidligere kærestes og broderens tilknytning til afdøde og under henvisning til forarbejderne til DSL § 19, stk. 1. Broderen måtte anses for at være afdødes nærmeste efterladte i dødsboskiftelovens forstand. Broderen havde bl.a. oplyst, at han tilbragte meget tid sammen med afdøde frem til dennes død, og at han endvidere besøgte ham flere gange under dennes indlæggelse. Desuden havde broderen arrangeret og betalt for begravelsen. ØL stadfæstede.

TFA 2019.139 ØLK (FM 2019.49 ØLK): Boudlæg til afdødes kæreste gennem de sidste 10 år og ikke til afdødes stedbarn.

Skifteretten i København havde bestemt, at der skulle ske boudlæg til M's stedbarn A, som havde bestilt og arrangeret begravelsen. 3 uger senere omgjorde skifteretten afgørelsen og udlagde boet til K, som havde været M's kæreste de sidste 10 år. De havde hver deres lejlighed og hver deres nyttehave, men de var næsten altid sammen. De faldt i søvn og vågnede op sammen. De tog dog ikke på ferie sammen. De var altid sammen til begivenheder i hendes familie, mens hun kun enkelte gange havde været sammen med A og hendes søskende og familie. Da M blev indlagt ville han ikke have, at A skulle have besked. Besked skulle kun gives til en niece og til en god ven. ØL anførte, at K inden kærefristens udløb havde rettet indsigelse mod afgørelsen om boudlæg til A. ØL fandt derfor, at skifteretten havde været berettiget til at omgøre afgørelsen, i stedet for at behandle indsigelsen som et kæremål. ØL lagde efter det foreliggende til grund, at M og K havde været kærester i 10, og at de, uanset, at de ikke boede sammen, havde haft et samlivslignende forhold. ØL fandt herefter ikke grundlag for at ændre skifterettens skøn om nærmeste pårørende, og stadfæstede kendelsen.

FM 2019.102 VLK: Boudlæg til den af afdødes to døtre, der havde arrangeret begravelsen og som hæftede for begravelsesomkostningerne.

Skifteretten i Viborg bestemte, at der skulle ske boudlæg til den af afdødes to døtre, der havde arrangeret begravelsen og som hæftede for begravelsesomkostningerne. Skifteretten lagde til grund, at det ikke var muligt at udlægge boet til døtrene i forening, og at afdøde, der var under værgemål, ikke havde været i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at afdødes breve og ytringer derfor ikke kunne tillægges betydning. Skifteretten lagde til grund, at begge døtre havde været tæt knyttet til afdøde på hver deres måde. VL stadfæstede.

FM 2022.6 VLK: Boudlæg til det barn, der havde bestilt begravelsen.

Skifteretten i Aarhus fandt, at det ikke var muligt at udlægge boet til børnene i forening. Skifteretten fandt, at begge børn havde været tæt knyttet til deres mor på hver deres måde. Herefter blev boet udlagt til det barn, der havde arrangeret begravelsen, og som bestiller hæftede for omkostningerne herved. VL stadfæstede.

Der er efter ordlyden mulighed for som hidtil at foretage boudlæg til flere i forening, f. eks. afdødes 3 børn.

Ifølge Jens Anker Andersen i UfR 1995 B.186 burde afdøde i sit testamente kunne bestemme, hvem der i givet fald skal kunne kræve boudlæg. Han forudser, at der let vil opstå situationer, hvor det er diskutabelt, hvem der er afdødes nærmeste. Ifølge bem. p. 67 kan eventuelle testamentariske indsættelser fra afdøde indgå i skifterettens vurdering af, hvem der var afdødes nærmeste.

FM 1995.7/3: Sønderborg Kommune var af den opfattelse, at kommunen ikke havde pligt til at bekoste begravelser, når andre ikke kan eller vil, idet der med reglerne i sygesikringslovens § 16 og bistandslovens § 46, stk. 1 er gjort udtømmende op med en kommunes forpligtelse til at betale begravelsesomkostninger for ubemidlede. Justitsministeriets Lovafdeling udtalte, at en kommune fortsat har pligt til at afholde udgifterne til en begravelse, hvis ikke andre ønsker at påtage sig denne pligt, jf. bl.a. bet. nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer side 181. Kommunen kan derimod ikke påtvinges et boudlæg. Ønsker ingen andre afdødes aktiver udlagt, er det i givet fald statskassen, der må tage boudlægget.

3) Afdøde var gift

Var afdøde gift skal afdødes boslodskrav i medfør af RVL § 16, stk. 2 mod den længstlevende medregnes, jf. de 5 eksempler i bem. p. 66. Længstlevendes boslodskrav mod førstafdøde skal derimod ikke medregnes. Længstlevendes fuldstændige særeje samt længstlevendes § 15, stk. 2-rettigheder, som ikke skulle indgå i et eventuelt skifte, skal ikke medregnes. Det samme gælder forsørgertabserstatning og overgangsbeløb til længstlevende.

UfR 2014.1320 ØLK (TFA 2014.205/2 ØLK): M, der var erklæret konkurs, afgik ved døden på et tidspunkt, hvor konkursboet ikke var færdigbehandlet. Konkursboet og H anmodede skifteretten om, at M's dødsbo, der blev behandlet ved bobestyrer, overgik til boudlæg. Skifteretten i Svendborg tog ikke anmodningen til følge, da dødsboet bestod af krav mod LD på 65.400 kr., en erstatning for arbejdsskade på 100.000 kr. og et boslodskrav mod H på 194.595 kr.. De opgjorte begravelsesudgifter på i alt 126.859 kr fandtes ikke rimelige. ØL stadfæstede. ØL udtalte bl.a., at beløbet på 100.000 kr. hidrørte fra erstatning udbetalt i forbindelse med arbejdsskade, og at beløbet havde henstået på særskilt konto adskilt fra A's øvrige formue. Ifølge forarbejderne til RPL § 513, betænkning 634/1971 s. 85, bortfalder beskyttelsen ved skadelidtes død, hvorefter afdødes kreditorer i dødsboet kan søge fyldestgørelse på sædvanlig måde.

Længstlevendes egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder, som kan udtages forlods i nedfør af RVL § 16 a, stk. 1, skal ikke medregnes. Det samme gælder beløb, der er udbetalt til længstlevende fra dennes kapitalpensioner eller fra lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Beløb, der er udbetalt til længstlevende fra dennes ratepensioner eller rentepensioner skal medregnes.

Beløb, der er udbetalt ekstraordinært i 2009-2010 til længstlevende fra SP-pension, skal medregnes.

Længstlevendes indefrosne feriepenge for perioden 31.08.2019-01.09.2020 skal medregnes, da beløbene ikke er øremærkede til afholdelse af ferie. Der er ikke tale om en pensionsopsparing efter ÆFL § 34 eller en personlig rettighed, jf. ÆFL § 37.

Det vil i praksis ofte vise sig vanskeligt at foretage en præcis opgørelse af længstlevendes nettobodel, f. eks. i tilfælde, hvor længstlevende både har en bodel og et fuldstændigt særeje, eller hvor længstlevende hævder at have beregnede restskatter for perioden frem til dødsdagen. I sådanne tilfælde vil der let kunne være tvivl om, hvorvidt betingelserne for boudlæg i § 18, stk. 1 er opfyldt, og i så fald kan skifteretten bringe bestemmelsen i § 18, stk. 3 i anvendelse.

I blanketterne til anmodning om boudlæg (SK1) og i skifteretsattesterne om boudlæg er afdødes boslodskrav af længstlevendes bodel udtrykkeligt nævnt blandt de udlagte aktiver.

Gæld, som afdøde og længstlevende hæftede for in solidum, må af længstlevende kunne passiveres fuld ud i opgørelsen af længstlevendes bodel, idet længstlevendes regreskrav mod afdøde er tabt. Se i øvrigt om bruttoposteringsprincippet Irene Nørgaard i UfR 1987 B.102-109.

Afdødes boslodskrav skal medregnes, selv om ægteskabet var kortvarigt, da skævdelingsreglen i ÆFL § 33 ikke finder anvendelse, jf. Jørgen Nørgaard i JUR 1977.496-501.

FM 1995.29/2 ØLK: H begærede begravelsesudlæg. M's bodel var negativ. H ønskede ikke at oplyse, hvad hendes egen bodel bestod af. Da skifteretten i Nykøbing S. ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere, hvorvidt det samlede bo kunne udlægges for begravelsesomkostninger, blev dette nægtet, og H blev i medfør af RPL § 660, stk. 2 pålagt at afgive forklaring om sine formueforhold som vidne.

Der kan eventuelt ske boudlæg af afdødes fuldstændige særeje, medens afdødes bodel skiftes eller udlægges til længstlevende som ægtefælleudlæg efter kap. 13 eller til hensidden i uskiftet bo, jf. kap. 14.

Der kan eventuelt omvendt ske boudlæg af afdødes bodel, incl. boslodskrav mod længstlevende, medens afdødes fuldstændige særeje skiftes, jf. eksempel 5 i bem. p. 66, som afliver grundsætningen i DL 5-2-24 om, at begravelsesudgifterne i tilfælde af delvist særeje fortrinsvist skal debiteres særejet, jf. herom Walbom i Dødsboskifte p. 29.

Ægtefællen har ifølge bem. p. 65 ikke ret til ved siden af eller forud for boudlæg at udtage aktiver efter reglerne i AL § 7 a og § 7 b, fra 2008 AL § 11, stk.1. Efter min opfattelse må ægtefællens ret til forlodsudtagelse af genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, og som ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, jf. AL § 11, stk. 1, gå forud for et boudlæg af de samme genstande til f. eks. afdødes børn, hvilket hidtil har været gældende ret, jf. Jens Anker Andersen i Skifteret p. 56 og Walbom i Dødsboskifte p. 28. Dette må gælde uanset bemærkningerne. Længstlevende må ligeledes som hidtil kunne påberåbe sig trangsbeneficiet i RPL § 509, hvilket ikke er omtalt i bemærkningerne.

Livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital- og ratepensionskonti, hvor der er indsat begunstigede, skal fortsat gå uden om boet, jf. FAL § 102, stk. 1 og POL § 2, stk. 1, og medregnes derfor ikke i beløbsgrænsen på kr. 49.000. Der skal fortsat betales boafgift og evt. tillægsboafgift af disse beløb uden bundfradrag, jf. BAL § 6, stk. 1 c). Der kan fortsat ske angreb med krav om boslod og tvangsarv, jf. FAL § 104 og POL § 4, som finder anvendelse, selv om boet er insolvent, jf. UfR 1962.59 HD (6-1), Jørgen Nørgaard i Arveret p. 312 og Lennart Lynge Andersen i Begunstigelse og Pension p. 68.

Hvis der i medfør af FAL § 104 eller POL § 4 sker angreb på den begunstigedes ret til forsikringssummen eller pensionsopsparingen, skal der efterfølgende ske regulering af afgiftsberegningen. Har afdøde eksempelvis indsat sin niece som genkaldeligt begunstiget til en forsikringssum på 360.000 kr., og efterlader afdøde sig en tvangsarving, f. eks. et barn, og er boet efter afdøde insolvent eller udlagt som boudlæg, kan barnet - hvis begunstigelsen må anses for urimelig - kræve tvangsarv af hele forsikringssummen, således at niecen kun er berettiget til 75% af forsikringssummen, dvs. 270.000 kr., hvoraf der skal svares tillægsboafgift på 36,25%. Barnet skal formentlig svare boafgift på 15% uden bundfradrag af sin tvangsarv på kr. 90.000, idet det kun er beregningsmæssigt, at forsikringssummen er behandlet som tilhørende dødsboet.

4) Udlægsmodtagerens hæftelse

Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver ved udlægget alene forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling, jf. § 19, stk. 2, 1. pkt. Udlægsmodtageren hæfter for begravelsesudgifterne, selv om disse overstiger værdien af de udlagte aktiver. Er begravelsen bestilt og betalt af en anden end udlægsmodtageren, hæfter udlægsmodtageren alene med nettoværdien af det modtagne over for den pågældende, jf. bem. til DSL p. 68. Ved dødsfald efter d. 30.06.2011 fremgår det udtrykkeligt af § 19, stk. 2, at hæftelsen er begrænset til boets midler

ØLK af 10.01.2008 (B2513002): Skifteretten i Glostrup havde foretaget boudlæg til statskassen i et bo, hvor er var aktiver på 25.000 kr. Kommunen krævede udgiften til begravelse refunderet af statskassen, hvilket skifteretten afviste under henvisning til, at kommunen kunne have fået boet som boudlæg, og at der ikke fandt nogen bobehandling sted, hvorfor skifteretten ikke kunne være forpligtet til at realisere afdødes aktiver og betale regningerne. ØL fandt, at kommunen havde krav på at få udgifterne godtgjort i det omfang nettoværdien i det modtagne ved boudlægget til statskassen gav mulighed herfor. ØL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen.

TFA 2015.480/2 ØLD: Boet efter A blev udleveret som boudlæg til Bornholms Regionskommune, og Nexø Menighedsråd anmodede herefter skifteretten på Bornholm om at pålægge regionskommunen at betale udgifter til gravstedsvedligeholdelse. Regionskommunen ville alene betale udgifter til bisættelse og urnenedsættelse. Skifteretten fandt ikke, at der var hjemmel til at pålægge regionskommunen at betale udgifterne til gravstedsvedligeholdelse. ØL ophævede skifterettens kendelse, idet skifteretten ikke var kompetent til at tage stilling til tvisten.

Udlægsmodtageren må respektere tredjemands tingligt beskyttede rettigheder, men overtager ikke det personlige ansvar for denne gæld, jf. bem. p. 68. Udlægsmodtageren hæfter ikke for tilbagebetaling af pensionsbeløb, der er udbetalt efter dødsfaldet, jf. Skifteret p. 58, men cfr. SKL-kommentar p. 74 og Henning Broman i FM 1990.30. En hæftelse må forudsætte, at pensionsbeløbet er indgået på en konti, som er udlagt til udlægsmodtageren, men dette er uden betydning ifølge TFA 2005.311 ØLK.

FM 2001.55/3, Afgørelse af 28.02.2001 fra Den Sociale Ankestyrelse: M var død d. 27.04.2000, efter at pensionen for maj 2000 var indbetalt. H, der havde fået boet udlagt som boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetalingskravet.

TFA 2005.311 ØLK: M var død d. 24.10.2004. Glostrup Kommune indsatte pension og boligydelse for november 2004 på afdødes konto d. 29.10.2004. Boet (incl. pensionen) blev udlagt til afdødes datter ved boudlæg for 29.324 kr. Skifteretten i Glostrup fandt, at kommunens krav på tilbageførsel ikke havde en særlig retsstilling ved boudlæg, og beløbet skulle derfor ikke tilbageføres. ØL stadfæstede.

Skifteretten kan betinge udlæg af et overskud af, at udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen er ifølge bem. p. 68 indført for at give skifteretterne mulighed for at imødegå det i praksis forekommende problem, der opstår, når en udlægsmodtager alene afhenter de "gode" effekter, men lader effekter, der er værdiløse, forblive i afdødes lejlighed. Det er forudsat, at betingelsen om ryddeliggørelse ikke stilles, såfremt det skønnes, at udgiften til ryddeliggørelse vil overstige overskuddet.

I blanketterne til anmodning om boudlæg er det fortrykt som et standardvilkår, at den/de anmodende forpligter sig til at ryddeliggøre afdødes bolig. Dette bør ændres.

Pligten til ryddeliggørelse indebærer, at udlægsmodtageren må fjerne alle indboeffekter og andet løsøre, herunder også gamle aviser og lignende, men derimod ikke er forpligtet til at gøre rent. Det forudsættes, at bestemmelsen navnlig skal anvendes i tilfælde, hvor afdøde har boet til leje og på plejehjem. Udlægsmodtageren vil kunne ifalde erstatningsansvar over for udlejeren, hvis ryddeliggørelse ikke sker. Der vil endvidere efter omstændighederne kunne blive tale om at omgøre udlægget i medfør af § 103, stk. 1, nr. 6.

Efter boudlægget er der ikke noget retssubjekt med partsevne

TFA 2015.51 ØLK: Appellanten A afgik ved døden, og boet blev sluttet ved boudlæg. Indstævnte anmodede herefter om at blive tillagt sagsomkostninger. ØL udtalte, at der ikke på nuværende tidspunkt var et retssubjekt med partsevne, der var succederet i appellantens retsstilling, og der kunne derfor ikke træffes afgørelse om sagsomkostninger.

UfR 2024.59 ØLD (TFA 2023.451/1 ØLD): Da boet efter A var udlagt til ægtefællen som boudlæg, bestod der ikke et bo, der i medfør af DSL § 107, stk. 1, kunne indtræde i sagen. Sagen afvist.

A anlagde sag mod et boligselskab med påstand om, at boligselskabet skulle anerkende et forholdsmæssigt afslag i lejen på grund af træk. Boligselskabet blev ved dom af 20.01.2023 afsagt af retten i Roskilde frifundet, og A ankede dommen. A’s advokat meddelte d. 28.09.2023, at A i august 2023 var afgået ved døden, at ægtefællen d. 13.09.2023 havde fået boet udlagt som boudlæg, at boet efter A ønskede at indtræde i sagen, og at nu afdøde A’s forsikringsselskab havde meddelt dækningstilsagn til boets videreførelse af sagen. Boligselskabet nedlagde herefter påstand om afvisning. Da boet efter A var udlagt til ægtefællen som boudlæg, fandt ØL, at der ikke bestod et bo, der i medfør af DSL § 107, stk. 1, kunne indtræde i sagen. ØL tog herefter Boligselskabets påstand om afvisning til følge. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2023, p. 19.

 

5) Retspraksis vedr. begravelsesudlæg

Peter Thestrup i FM 1983.28-29: Skiftelovens § 10, stk. 2

Claus Rasmussen i FM 1983.38-39: Mere om skiftelovens § 10, stk. 2.

Begravelsesudlæg tilladt:

UfR 1983.440 VLK (FM 1983.28): Et dødsbo, hvor aktiverne var på ca. kr. 15.800 og passiver på ca. kr. 4.000, blev udleveret til testamentarisk universalarving i medfør af SKL § 10, stk. 2.

FM 1993.99/3 ØLK: Skifteretten havde udlagt kr. 1.000 til den ene af afdødes 2 sønner til delvis dækning af begravelsesomkostningerne. Den anden søn kærede afgørelsen, som blev stadfæstet.

FM 1994.149/4 ØLK: En arving modsatte sig, at afdødes enke fik boet udlagt til delvis dækning af begravelsesomkostningerne, idet arvingen ønskede offentligt skifte til afklaring af et samejekrav vedr. en fast ejendom og en undersøgelse af, hvorvidt der kunne rejses et vederlagskrav mod enken. Skifteretten udlagde boet til enken til delvis dækning af begravelsesomkostningerne, efter forgæves at have opfordret arvingen til at stille sikkerhed for evt. omkostninger ved et offentligt skifte. Landsretten stadfæstede dette.

FM 1995.121/3 ØLK: En mor fik i Skifteretten i Slagelse boet efter sin fraskilte datter udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne, som beløb sig til ca. 21.500 kr. samt bespisning af følget 2.500 kr. Indbo var sat til " salgsværdi på auktion kr. 0". Afdødes fraskilte ægtefælle, som var værge for parrets umyndige fællesbarn, kærede udlægget og gjorde gældende, at indboet udgjorde en værdi, som ikke var indgået i boet. ØL stadfæstede udlægget.

Begravelsesudlæg nægtet:

FM 1990.47 VLK: M var død efterladende sig H og et fællesbarn. M's bodel bestod af aktiver for kr. 25.000 og passiver for kr. 270.000. H's bodel bestod af aktiver for kr. 30.000. Under hensyn til, at bobehandlingen ville blive så simpel, at antagelse af medhjælper ville være ufornøden, og til, at der i boet ville fremkomme ca. kr. 21.000 til fordeling mellem de simple kreditorer, afslog skifteretten at udlægge boet til ægtefællen. VL stadfæstede.

FM 1993.36/3 VLK: A, der hensad i uskiftet bo med 7 børn, døde d. 23.08.1991. Et af børnene, E, rettede d. 04.09.1991 henvendelse til skifteretten og protesterede på forhånd mod, at boet blev udlagt til B. Skifteretten § 17 a, stk. 2-fuldmægtig udleverede d. 17.09.1991 boet, som var på ca. kr. 17.000 til B. ØL ophævede udlægget, da de beføjelser, der i RPL § 17 a, stk. 2, er tillagt kontorfunktionærer, ikke omfatter afgørelse af tvister.

FM 1993.129 ØLK: H efterlod sig M og et fællesbarn. Fællesboet bestod af en bruttomasse på ca. kr. 800.000, hvoraf det væsentligste aktiv var en overbehæftet fast ejendom tilhørende M og H i lige sameje. Begge bodele var negative med godt kr. 125.000 hver. Efter karakteren og omfanget af boets aktiver kunne boet ikke udlægges efter SKL § 10. Boet blev herefter udlagt til M i medfør af SKL § 57, stk. 1.

FM 1995.29/2 ØLK: H begærede begravelsesudlæg. M's bodel var negativ. H ønskede ikke at oplyse, hvad hendes egen bodel bestod af. Da skifteretten i Nykøbing S. ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere, hvorvidt det samlede bo kunne udlægges for begravelsesomkostninger, blev dette nægtet, og H blev i medfør af RPL § 660, stk. 2 pålagt at afgive forklaring om sine formueforhold som vidne.

FM 1996.106/3 ØLK: H begærede begravelsesudlæg af M's 2 bankkonti i Girobank på i alt kr. 9.363. H's fuldstændige særeje udgjorde ca. 1.200.000 kr. Søn protesterede, da M's formue i 1990 udgjorde godt 500.000 kr. og i 1991 ca. 7.000 kr. Skifteretten i Frederikssund imødekom begæringen. Da H ikke havde kunne redegøre for formuebevægelserne og ægtefællernes indbyrdes dispositioner i 1989-91, fandt ØL, at der var en sådan usikkerhed omkring afdødes formueforhold, at betingelserne for udlevering af boet efter SKL § 10, stk. 2 ikke på nuværende tidspunkt var opfyldt, hvorfor begravelsesudlægget blev ophævet.

Genoptagelse tilladt:

FM 1991.113/1 ØLK: Boet efter den fraskilte A var blevet udlagt til en broder. En anden broder krævede boet genoptaget med henblik på en konstatering af, hvorvidt der var aktiver i fællesboet hos den fraskilte ægtefælle. Skifteretten afslog, men ØL bestemte, under hensyn til, at det ikke fremgik af sagen, at fællesboet var delt eller at hustruens bodel ikke indeholdt aktiver af betydning for dødsboskiftet, at bobehandlingen skulle genoptages.

UfR 1992.834 ØLK: A døde d. 03.08.1991. Boet, som bestod af indbo, en sparekassebog med ca. kr. 3.000 og indestående i LD på kr. 14.479 blev udlagt for begravelsesomkostningerne til A's fader, som lovede at betale det overskydende beløb på ca. 10.000 kr. til A's 13-årige søn. ØL bestemte, at boet skulle genoptages, da skifteretten uanset kendskab til, at A efterlod sig en herboende umyndig arving, havde udlagt boet, uden at rette henvendelse til livsarvingens værge. Også ref. og kritisk komm. af Henning Broman i FM 1992.157-158.

UfR 1994.19 ØLK: Efter at et bo var udlagt for begravelsesomkostningerne, viste det sig, at afdøde havde tinglyst adkomst på i hvert fald en anpart af en fast ejendom. Da dette aktiv ikke var omfattes af begravelsesudlægget eller i øvrigt omtalt i skifteprotokollen, og da der efter dødsfaldet ikke var nogen, der var legitimeret til at råde over ejendommen, blev boet genoptaget. Også ref. i FM 1994.5/1.

Genoptagelse nægtet:

FM 1993.11/3 ØLK: Et bo på under kr. 30.000 var blevet udlagt til afdødes steddatter, som havde påtaget sig at afholde udgifterne på ca. kr. 30.000 til en jødisk begravelse. Afdødes enke, som kun forstod polsk, havde ikke været indkaldt til møde i skifteretten. Steddatteren blev ved en fogedforretning indsat i besiddelsen af boets effekter. Enken begærede boet genoptaget under henvisning til trangsbeneficiet og den manglende indkaldelse. Antaget, at der ikke var grundlag for at ophæve skifterettens oprindelige afgørelse om begravelsesudlæg.

FM 1993.36/1 ØLK: Et bo var udlagt til afdødes bror, som ønskede boet genoptaget for at få inddraget afdødes fraseparerede ægtefælles bodel. Antaget, at den fraseparerede ægtefælles bodel næppe var solvent, og begæringen blev afslået.

UfR 1994.17 ØLK: M døde 80 år gammel d. 15.08.1992. Boet blev udlagt H til dækning af begravelsesomkostningerne. Efterfølgende begærede en kreditor boet genoptaget, idet man oplyste, at M i april 1992 havde fået udbetalt over kr. 100.000 i forbindelse med en ejendomshandel. Afdødes datter forklarede, at beløbet måtte være forbrugt, blandt andet til M's 80 års fødselsdag for 150 personer, istandsættelse af lejlighed, nye briller og tænder. ØL stadfæstede skifterettens afvisning af genoptagelsen. Også ref. i FM 1994.4/2.

b. Genoptagelse af boudlæg

Skifteretten kan efter § 103, stk. 1, nr. 1, genoptage et bo, hvis der fremkommer yderligere aktiver. Udgangspunktet er da, at det tidligere udlagte ikke skal indgå i boet. Dette svarer til den gældende regel i SKL § 10, stk. 3. Det ville normalt ikke virke rimeligt, såfremt en udlægsmodtager, der har indrettet sig i tillid til at kunne beholde aktiverne, senere stilles over for krav om tilbagelevering. Overgår boet til behandling efter lovens almindelige regler, vil udlægsmodtageren derfor ligesom efter gældende ret i almindelighed kunne beholde det modtagne, jf. § 20 og bem. p. 68.

TFA 1999.26 VLK: Boet efter K var d. 01.05.1997 udlagt som boudlæg til hendes samlever S. K's to døtre begærede boudlægget genoptaget, da indboet var værdiansat for lavt, og da afdøde var medejer af en bankkonto. Der var ikke grundlag for en genoptagelse af boets behandling, jf. DSL § 103.

TFA 2000.126 VLK (FM 2000.9/4 VLK): Efter at et bo var udlagt som boudlæg, begærede en afdødes samleverske K, som mente at have et tilgodehavende mod afdøde på ca. 641.781 kr. i henhold til omstødt gave, boet genoptaget, da afdøde kort før sin død til sin nærmeste familie havde ydet betydelige gaver, som muligvis kunne omstødes. Skifteretten i Randers genoptog boet, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 5, jf. § 36, nr. 2, jf. § 69, men bestemte, at K skulle stille sikkerhed for omkostningerne herved. VL tiltrådte, at boet skulle genoptages, men uden sikkerhedsstillelse, da man efter forarbejderne til DSL § 103, stk. 2 ikke fandt særlig anledning dertil.

TFA 2000.245 VLK (FM 2000.59/2 VLK): Enke med 3 børn havde i 1997 givet gaver på 40.000 kr. til 2 børn og 10.000 kr. til et svigerbarn. Ved hendes død i 1999 blev udlagt som boudlæg. Det tredje barn krævet boet genoptaget under henvisning til, at enken ikke havde været i stand til at give gaver. Skifteretten i Silkeborg fandt det ikke påkrævet at genoptage boet, idet sag om omstødelse af gaverne kunne anlægges alligevel, og der var ikke påvist nye aktiver, som kunne begrunde en genoptagelse. VL stadfæstede, idet det ikke var påkrævet at genoptage boet på grund af de nye oplysninger, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 6, og idet betingelserne for genoptagelse i medfør af DSL § 103, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt på nuværende tidspunkt.

TFA 2000.361/1 VLK (FM 2000.98/2 VLK og FM 2000.142/1 VLK): Boet efter H var d. 08.01.1998 berigtiget som boudlæg, uden at der blev taget stilling til, hvorledes der skifteretligt skulle forholdes med boets mulige krav mod Sparekassen Kronjylland og den retssag, der på daværende tidspunkt var anlagt herom. Arvingernes advokat havde d. 08.01.1998 meddelt landsretten, at arvingerne var enige om at fortsætte sagen. Skifteretten i Skive genoptog d. 13.06.2000 boet og udleverede dette til bobestyrerbehandling, idet boet havde fået fri proces til anlæggelse af sag mod Sparekassen med påstand om betaling af 559.000 kr. Sparekassen fandtes at have den fornødne interesse i kære af skifterettens afgørelse, som blev stadfæstet, idet betingelserne for genoptagelse i DSL § 103, stk. 1 fandtes opfyldt, og idet arvingerne ikke havde opgivet kravet eller ud fra en passivitetsbetragtning var afskåret fra at begære boet genoptaget.

TFA 2004.102 ØLK (FM 2003.275/1 ØLK): Skifteretten i Køge havde foretaget boudlæg til afdødes to døtre A og B. A begærede boet genoptaget, da der var fjernet ting fra afdødes lejlighed, og da B dermed ikke havde overholdt deres indbyrdes aftale om fordeling af deres afdødes mors ejendele. Skifteretten fandt ikke grundlag for en genoptagelse, jf. DSL § 103, stk. 1. ØL stadfæstede.

TFA 2004.158 ØLK: Skifteretten i Ringsted havde foretaget boudlæg til M's samlever K, som havde bestilt og betalt begravelsen. Der var aktiver for 11.640,30 og begravelsesudgifter for 24.431 kr. M's to børn begærede boet genoptaget. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. ØL stadfæstede, idet samleveren også efter det for landsretten oplyste måtte betragtes som afdødes nærmeste.

TFA 2004.236 ØLK: Dødsboet efter M var blevet udleveret til samlever S som boudlæg. M's datter D begærede boet genoptaget, da hun hævdede at afdøde havde ejendele i Tyrkiet og havde anlagt en retssag i Tyrkiet. Skifteretten i Lyngby tog genoptagelsesbegæringen til følge på betingelse af, at D inden 4 uger stillede sikkerhed på 75.000 kr. for omkostningerne forbundet med boets genoptagelse. ØL stadfæstede.

TFA 2005.49 VLK: Datter havde fået bo udlagt som boudlæg med en bobeholdning på 12.628 kr. Hun havde under strafansvar oplyst, at indboet ikke havde nogen værdi. Hun anmodede knap 3 måneder senere om genoptagelse, da der ved et privat skifte ville blive udbetalt ca. 16.000 kr. i overskydende skat. Hun oplyste nu, at indboet havde en så stor værdi, at boet oversteg beløbsgrænsen for boudlæg. Skifteretten i Herning afviste begæringen, da der ikke var fremkommet yderligere aktiver, og da der i øvrigt ikke var begået fejl i forbindelse med sagens behandling. VL stadfæstede.

TFA 2007.232 ØLK: Boet efter M var udlagt som boudlæg til datteren D. Sønnen S anmodede om genoptagelse. Københavns Skifteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte D's forklaring om at 28.000 kr. og 5.000 kr. var overført fra afdødes konto til hende til dækning af refusion af udgifter afholdt af D for afdøde. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte hendes forklaring om afdødes indbo, smykker og kuvert med påførslen ”Tilhører S”. Det måtte herefter lægges til grund, at boets aktiver bestod af de på anmodningen om boudlæg anførte 14.723,18 kr. med tillæg af begravelseshjælp fra sygesikringen og ”Danmark” med i alt 2.050 kr. og indbo ansat til 6.230 kr. Aktiverne udgjorde således i alt 23.003,18 kr. Skifteretten fandt ikke, at S havde godtgjort, at betingelserne i DSL § 103, stk. 1, om genoptagelse var opfyldt. ØL stadfæstede.

TFA 2015.501 ØLK: Boudlæg genoptaget, da skifteretten havde begået væsentlige fejl ved behandlingen, idet afdødes søster ikke var blevet hørt.

Skifteretten i København udleverede boet efter A, hvor der var et overskud efter betaling af begravelsesomkostninger på ca. 44.000 kr., til Københavns Kommune som boudlæg. Kommunen havde betalt begravelsen. Forinden havde sognepræst på vegne af afdødes søster S anmodet kommunen om, at boet blev udleveret til S. En medarbejder fra kommunen oplyste over for skifteretten, at S over for medarbejderen havde oplyst, at hun ikke ønskede at forestå begravelsen eller have noget at gøre med skifteretten. S anmodede skifteretten om at genoptage boet, hvilket skifteretten afslog. Da S ikke var blevet hørt inden udleveringen af boet til kommunen, fandt ØL, at der var begået væsentlige fejl ved behandlingen, og bestemte derfor, at boet skulle genoptages.

UfR 2016.1677 VLK (TFA 2016.178/2 VLK og FM 2016.92 VLK): Boudlæg genoptaget, da der var begået væsentlige fejl med boets behandling, idet ejendom solgt for ca. 45% mere end mæglervurderingen.

Boet efter M blev d. 11.02.2015 udleveret til H som boudlæg.I anmodningen, der var underskrevet d. 10.02.2015, var ejendommen opgjort til en værdi af 1.350.000 kr. og pantegælden til 1.350.000 kr. En bank anmodede d. 24.08.2015 skifteretten i Herning om at genoptage boet, da ejendommen var solgt for 1.955.000 kr. efter et tilbud, der var indkommet d. 08.02.2015. Skifteretten besluttede at genoptage boet og udlevere det til behandling efter reglerne om insolvente boer, hvilket H kærede. VL anførte, at den pågældende ejendom havde været sat til salg, således at mulige købere kunne byde på ejendommen inden for en frist. H havde umiddelbart efter fristens udløb indleveret en anmodning om boudlæg og havde i forbindelse hermed oplyst ejendommens værdi til 1.350.000 kr. i henhold til en vurdering af 16.12.2014. Da ejendommen efterfølgende var solgt på baggrund af et bud på 1.955.000 kr., der var afgivet inden for den fastsatte frist, var der begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 3. Da boet som følge heraf skulle udleveres til anden behandlingsmåde, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 5, havde det været påkrævet at genoptage boet. VL stadfæstede herefter skifterettens kendelse.

UfR 2020.2746 VLK (TFA 2020.259/2 VLK): Peugeot Partner var værdiansat til 60.000 kr. som led i boudlæg. Bilen blev 5 måneder senere solgt for 130.000 kr. Anmodning om genoptagelse af boudlæg blev ikke taget til følge

C havde d. 19.09.2020 fået udlagt boet efter A som boudlæg. I anmodningen om boudlæg var der som aktiv anført en handicapbil, Renault Partner, som var værdiansat til 60.000 kr. »jf. vurdering«. Som bilag til anmodningen var vedhæftet et dokument benævnt »Slutseddel indkøb af bil«, hvor bilen var prisfastsat til 60.000 kr. Bilen blev i februar 2020 solgt for 130.000 kr. Horsens Kommune anmodede herefter skifteretten i Horsens om at genoptage bobehandlingen med henblik på fordeling af provenuet ved salg af afdødes bil blandt boets kreditorer, idet boudlægget var baseret på åbenbart urigtige oplysninger, da bilens værdi havde været betydeligt over den værdi på 60.000 kr., som var blevet lagt til grund ved skifterettens beslutning om boudlæg. C oplyste, at der efter anmodning fra skifteretten var indhentet to vurderinger på henholdsvis 60.000 kr. (kaldet Slutseddel) og 65.000 kr. Bilen havde været i meget dårlig forfatning ved dødsfaldet, men den var efter boudlægget istandsat af arvingerne og solgt for 130.000 kr. Skifteretten i Horsens afviste at genoptaget sagen. VL anførte, at C i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af boet havde redegjort for baggrunden for bilens højere værdi ved salget. VL fandt ikke grundlag for at betvivle denne redegørelse. På den baggrund var der ikke grundlag for at genoptage boet i medfør af DSL § 103, stk. 1.

Under særlige omstændigheder, navnlig hvor udlægsmodtageren har afgivet urigtige oplysninger, inddrages det modtagne dog helt eller delvis under den nye bobehandling, jf. § 104. Hvis et bo, der er sluttet ved boudlæg, genoptages, fordi der er fremkommet oplysninger om yderligere aktiver, skal det tidligere udlagte således som udgangspunkt ikke indgå i boet.

FM 2002.8/2 Københavns Byrets Skifteafdeling: Bo var boudlagt til afdødes søn S, men blev genoptaget, da der til skifteretten blev udbetalt en forsikringssum for indbo på 85.000 kr. Boet blev herefter udlagt til 3 sønner til forenklet privat skifte og kontaktpersonen fik udbetalt de 85.000 kr. Efter begæring af en af sønnerne blev boet senere taget under bobestyrerbehandling. Skifteretten bestemte, at S skulle tilbagebetale de midler han fik udlagt ved det oprindelige boudlæg, da han måtte værende vidende om forsikringssummen, da han fik boet boudlagt. Der blev i fogedretten gjort udlæg for S's tilsvar til boet.

TFA 2002.191/1 ØLK (FM 2002.24/3 ØLK): Boet efter K var d. 31.07.2001 udlagt som boudlæg til samlever gennem 6 år, M. Da det senere blev konstateret, at K var ejer af en bil og kontanter for 45.000 kr., blev disse ejendele d. 18.09.2001 udlagt som nyt boudlæg til M. K's forældre begærede sagen genoptaget, hvilket skifteretten i Hørsholm ikke fandt grundlag for. ØL fandt, at M på d. 31.07.2001 var bekendt med, at der forelå yderligere aktiver, uden at han oplyste dette til skifteretten. Under disse omstændigheder kunne boet, der på genoptagelsestidspunktet d. 18.09.2001 overskred værdigrænsen i DSL § 18, stk. 1, ikke sluttes med et nyt boudlæg, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 2002.24, der finder afgørelsen fin og klar.

UfR 2014.1583 ØLK (TFA 2014.222/1 ØLK): M døde i maj 2013, og dødsboet, der bestod af ca. 20.000 kr. kontant samt boslodstilgodehavende mod H, som drev virksomhed med udstoppede dyr, blev i juni 2013 udlagt til H. Mod H's protest afgjorde skifteretten i Helsingør, at aktiver omfattet af boudlægget efter genoptagelse af boet indgik i bobehandlingen. ØL stadfæstede afgørelsen.

TFA 2019.180/2 ØLK: Boudlæg blev genoptaget og det tidligere udlagte skulle indgå i boet.

Dødsboet efter A var blevet udlagt broderen som boudlæg efter DSL §§ 18 og 19 da nettobeholdningen efter udgifter til begravelse mv. udgjorde godt 27.000 kr. Efter boudlægget blev der i afdødes bankboks fundet et testamente, hvor A havde indsat en forening som arving, en guldkæde, et guldarmbånd og 124.900 kr. i kontanter. Skifteretten i Odense besluttede herefter at genoptage boet og bestemte henset til størrelsen af det fundne beløb, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det tidligere udlagte skulle indgå i boet, jf. DSL § 104 og § 20, 2. pkt. I skifterettens vurdering indgik det endvidere, at broderen allerede dagen efter, at han modtog boudlægget blev bekendt med størrelsen af kontantbeholdningen, og at han derfor allerede på dette tidspunkt måtte vide, at betingelserne for at slutte sagen som boudlæg ikke længere var til stede. ØL stadfæstede og henviste i den forbindelse blandt andet til forarbejderne til DSL § 20 ligesom det blev anført, at broderen endnu ikke havde nået at indrette sig tillid til at kunne beholde de tidligere udlagte aktiver.

TFA 2024.109 ØLK (FM 2023.159 ØLK): Det tidligere udlagte i et genoptaget boudlæg skulle tilbageleveres, således at det kunne indgå i boet.

I et genoptaget boudlæg traf skifteretten i Holbæk kendelse om, at det tidligere boudlagte ikke skulle tilbageleveres, og at der ikke var yderligere at boudlægge. I anmodningen om boudlæg havde boudlægsmodtager - afdødes samlever - anført værdien af indboet til 0 kr. Der var efterfølgende fremlagt en række billeder af møbler fra afdødes hjem. Møblerne var, på baggrund af billederne, vurderet af Bruun Rasmussen til en værdi af 17.000 kr., ligesom der var oplysninger om, at afdøde havde en lang række smykker og en pels. Efter en samlet vurdering fandt ØL, at skifteretten burde have truffet bestemmelse om at lade det tidligere boudlagte indgå i det genoptagne bo, og ikke have truffet bestemmelse om på ny at slutte sagen. ØL ophævede derfor skifterettens kendelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Henvisningen til reglerne i § 18 indebærer, at omkostningerne ved en bobehandling som følge af genoptagelsen på ny må sættes i relation til omkostningerne ved bobehandlingen, idet der almindeligvis ikke vil være andre midler end de nytilkomne, der kan anvendes til dækning af omkostningerne. Nyt boudlæg vil således kunne finde sted, selv om dette indebærer, at værdigrænsen i § 18, stk. 1, derved overskrides, når værdien af det udlagte ved det første boudlæg lægges sammen med det nye boudlæg, der er en følge af genoptagelsen. Nyt boudlæg kan imidlertid ikke finde sted, såfremt de efterladte, der modtog det første boudlæg, da var bekendt med eller havde grund til at antage, at der forelå yderligere aktiver. Det påhviler skifteretten at undersøge, hvornår oplysninger om de nye aktiver er tilgået de efterladte.

c. Retsafgift

Fra d. 01.10.2021 skal der ikke betales retsafgift ved boudlæg

Retsstillingen før d. 01.10.2021:

Ifølge RAL § 36 b, stk. 1 skal der af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling, svares en afgift på 500 kr., som forfalder ved boets udlevering, jf. RAL § 36 f, stk. 1. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift. Den første skifteretsattest er til gengæld gratis, jf. RAL § 49, stk. 2 nr. 9.

Der skal ikke svares afgift, hvis formuemassen, jf. RAL § 31, stk. 1, ikke overstiger 15.000 kr., jf. RAL § 36 d, stk. 1, eller hvis begravelsesudgifterne udtømmer boet, jf. RAL § 36 d, stk. 2. Denne sidste mulighed for afgiftsfritagelse, hvor aktiverne f. eks. udgør 18.000 kr. og begravelsesudgifterne 20.000 kr., er beklageligvis ikke omtalt i blanket nr. SKS 1 om anmodning om boudlæg, hvilket må være en lapsus.

Begravelseshjælp tæller formentlig med som aktiv ved udmålingen af beløbsgrænsen på 15.000 kr., idet udtrykket formuemassen må medføre, at der skal ske bruttopostering. Bemærkningerne til L 122 af 08.12.1995 p. 12-13 tager ikke udtrykkeligt stilling til problemet.

Henning Broman har i FM 1997.59 påpeget, at størrelsen af retsafgifterne er inkonsekvent. Hvis et bos aktiver er på 25.400 kr. efter fradrag af begravelsesudgifter og pantesikret gæld, kan der ske boudlæg og der er herefter 24.900 kr. til rest. Hvis aktiverne er på 25.600 kr., er der 100 kr. for meget. Der kan da evt. ske udlæg til forenklet privat skifte, hvor retsafgiften udgør 1.000 kr. og proklamaudgiften ca. 300 kr., hvorefter der er 24.300 kr. til rest. Hvis boet skal tilfalde afdødes niece, skal boet udleveres til almindeligt privat skifte, hvor retsafgiften udgør 2.500 kr. og proklama ca. 300 kr., hvorefter der er 22.800 kr. til rest. Heraf skal der svares tillægsboafgift med 25% eller 5.700 kr. således at der er 17.100 kr. til rest. Hvis boet havde været 200 kr. mindre, ville niecen have fået 7.800 kr. mere

d. Boafgift

Der skal fortsat ikke svares bo- eller tillægsboafgift af de midler, som udlægges, jf. BAL § 2, som er blevet ændret ved lov nr. 1222 af 27.12.1996.

Afgiftsfriheden må også gælde i de tilfælde, hvor dødsfaldet udløser boafgift efter BAL § 24, stk. 2, 3. pkt., dvs. hvor afdøde i perioden 01.01.1997-01.07.1999 har ydet gaver med forbehold af brugs- eller indtægtsnydelse for sig selv.

Har afdøde i perioden 01.07.1995-31.12.1996 ydet gaver med forbehold af rentenydelsesret for sig selv, og er rentenydelsesrettens kapitaliserede værdi blevet modregnet ved opgørelsen af gavens størrelse, skal gavemodtageren formentlig betale gaveafgift eller indkomstskat ved givers død. Dette må gælde, uanset om der ske boudlæg.

Har afdøde før d. 01.07.1995 ydet gaver med forbehold af brugs- eller rentenydelse for sig selv (AAL § 5 b-gaver), skal modtageren efter BAL § 49 betale gaveafgift eller indkomstskat ved givers død af gavens værdi på dette tidspunkt. Dette må ligeledes gælde, uanset om der ske boudlæg.

Der skal fortsat betales fuld bo- og tillægsboafgift af eventuelle forsikringssummer og kapital- og ratepensioner, som udbetales uden om boet i medfør af FAL § 102, stk. 1 og POL § 2, stk. 1.

Har afdøde før d. 01.07.1995 ydet arveforskud til en person, der hverken på tidspunktet for arveforskuddet eller ved arveladers død er omfattet af personkredsen i BAL § 22, skal der ved givers død svares gaveafgift med 36,25% af forskuddet, jf. BAL § 50. Undtagelsen for afgiftspligten i BAL § 2 gælder næppe for disse arveforskud, og forskudsmodtager må have pligt til indsende gaveanmeldelse efter reglerne i BAL § 26, stk. 1.

f. Valgmuligheder

Arvingerne og en eventuel efterlevende ægtefælle har normalt ikke noget valg, idet boudlæg som noget nyt er blevet obligatorisk, jf. DSL § 18, stk. 1.

Hvis man gerne vil under beløbsgrænsen , kan man evt. ofre noget mere på gravstenen eller på det beløb, der skal hensættes til vedligeholdelse af gravstedet. Udgifterne skal dog være rimelige. Der en desuden mulighed for at anmode skifteretten om boudlæg, selv om beløbsgrænsen overskrides, men dette kan kun tillades under ganske særlige omstændigheder, jf. DSL § 18, stk. 2. Der bør ifølge bem. p. 67 generelt udvises endog meget stor tilbageholdenhed med at tillade boudlæg, hvis værdigrænsen er overskredet.

Hvis man gerne vil over beløbsgrænsen, kan man omvendt ofre mindst muligt på de nævnte begravelsesudgifter eller ansætte værdien af indboet, frimærkesamling m.v. så højt som muligt. Hvis afdøde var gift, skal afdødes eventuelle boslodskrav mod længstlevende medregnes, og opgørelsen af længstlevendes nettobodel kan indebære tilsvarende værdiansættelsesproblemer m.v., som fører til at boudlæg ikke kan ske. Endelig kan man give delvist afkald på forsikringssummer m.v., der ellers ville gå uden om boet.

g. Fordele og ulemper

1) Fordele

1. Man slipper for omkostningerne ved et skifte.
   
   
2. Arvinger og længstlevende slipper for enhver form for gældshæftelse, herunder hæftelse for afdødes skatter. Den subsidiære ægtefællehæftelse i henhold til § 12 i lov nr. 1333 af 19.12.2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder ikke efter dødsfaldet.
   
   
3. Udlægsmodtageren kan beholde et overskud på op til 47.000 kr., selv om afdøde var dybt insolvent, hvor alternativet er et insolvent bobestyrerbo, hvor der intet vil være at arve.
   
   
4. Udlægsmodtageren skal ikke respektere et af afdøde oprettet testamente eller tvangsarveretten.
   
   
5. Udlægsmodtageren behøver slet ikke have arveret efter afdøde.
   
   
6. Længstlevende kan få udbetalt afdødes overskydende skat både for dødsåret og tidligere indkomstår - uden at risikere at skulle betale afdødes eventuelle restskatter.
   
   
7. Længstlevende får i modsætning til alternativet uskiftet bo fri rådighed både inter vivos og mortis causa, og længstlevende kan frit indgå nyt ægteskab.
   

2) Ulemper:

1. Udlægsmodtageren hæfter for begravelsesudgifterne og udgifterne ved boets behandling, selv om disse udgifter overstiger værdien af de udlagte aktiver. Er begravelsen bestilt og betalt af en anden end udlægsmodtageren, hæfter udlægsmodtageren alene med nettoværdien af det modtagne over for den pågældende, jf. bem. til DSL p. 68.
   
   
2. Pligten til ryddeliggørelse, men ikke rengøring, af afdødes bolig, jf. DSL § 19, stk. 2, 2. pkt.
   
   
3. Højere boafgift af forsikringssummer m.v., der går uden om boet til andre end længstlevende ægtefælle, idet der mistes et eller 2 bundfradrag på 312.500 kr. (2022).
   
   
4. Livsarvingerne mister muligheden for at få afdødes overskynde skat for dødsåret og tidligere indkomstår udbetalt

h. Arveretlige konsekvenser af valget

Er der sket boudlæg til længstlevende ægtefælle i tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger, skal der som hidtil ved længstlevendes død ikke ske deling efter AL § 15. Der skal heller ikke ske deling efter AL § 16, hvis førstafdøde efterlod sig livsarvinger.

Hvis parterne har oprettet testamente med bestemmelser om deling af arven ved længstlevendes død mellem begges livsarvinger, vil et boudlæg som udgangspunkt medføre, at førstafdødes livsarvinger ikke arver længstlevende. I testamentet kan det anføres, at førstafdødes arvinger skal arve, selv om boet efter førstafdøde er udlagt som boudlæg eller ægtefælleudlæg.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg