En livsgave bliver ikke en dødslejegave, blot fordi den er givet med henblik på
omgåelse af boafgiftsreglerne. Reglerne om dødslejegaver skal værne mod omgåelse
af boafgiftsreglerne, men en omgåelseshensigt er hverken nødvendig eller tilstrækkeligt
til at st atuere dødslejegave. De 3 betingelser for at statuere dødslejegave skal
altid være opfyldte, og hvis det er tilfældet, er det uden betydning, at gaven har
været motiveret af et ønske om, at arvingerne skal spare boafgift. Der er dog i
retspraksis flere eksempler på, der er blevet lagt vægt på, at gaverne var givet
med henblik på at omgå boafgiftspligten - se UfR 2004.2005 ØLK, TFA 2005.290 ØLK
og TFA 2009.209/2 VLK. I de 3 sager var betingelserne for at statuere dødslejegaver
tilsyneladende til stede, men dette fremgår ikke af præmisserne.
TfS 1989.176 VLD: Den 84-årige A havde godt 4 måneder før sin død indsat kr. 10.000
på 4 nyoprettede konti i en Lunde-Kvong Andelskasse. Kontiene lød på 4 børn af A's
venner. Indlånsbøgerne skulle opbevares i andelskassen til A's død, og børnene måtte
først efter A's død få kendskab til dispositionerne. Antaget, at A ikke var frataget
rådigheden over beløbene, og at der forelå en ensom disposition fra A's side med
den virkning, at der skulle svares arveafgift af beløbene. Også ref. i Fagligt Nyt
om skat 1989 p. 15 og i AAL-kommentar p. 59.
TFA
2004.67 VLK: M var død d. 26.06.2001. Han havde i løbet af de sidste 8 dage
før sin død ydet gaver til søn, svigerdatter og børnebørn med i alt 186.800 kr.
Han havde i samme periode desuden hævet 100.000 kr., som ingen kunne redegøre for.
Skifteretten i Ålborg fandt, at der var tale om dødslejegaver, hvoraf der skulle
beregnes boafgift. Det kunne ikke lægges til grund, at de 100.000 kr. var tilgået
livsarvinger eller andre personer omfattet af BAL § 1, stk. 2, litra a-f, og der
skulle derfor betales tillægsboafgift af dette beløb. VL stadfæstede.
UfR 2004.2005
ØLK (TfS 2004.450 ØLK): H, der var indlagt på Kalundborg Hospital med kræft,
havde dagen før sin død d. 29.06.2002 givet i alt 419.400 kr. i gaver til børn,
svigerbørn og børnebørn. Skifteretten i København og ØL fandt, at gaverne var givet
med henblik på at omgå boafgiftspligten, idet gavegiveren måtte have anset sin død
for nært forestående, da gaverne blev givet. Ved beregning af boafgiften skulle
arvebeholdningen tillægges et beløb på 419.400 kr.
TFA
2005.290 ØLK: Moder havde pr. 01.01.2005 solgt sit hus og havde dagen før
sin død d. 24.11.2004 skrevet til sin bank, at hun ønskede at give sine pårørende
kontante julegaver for i alt 401.000 kr. Efter sagens omstændigheder
og især under hensyn til, at pengegaverne skulle ydes for lånte midler, fordi provenuet
fra ejendomssalget endnu ikke var til disposition, sammenholdt med, at instruktionen
til banken er udfærdiget dagen inden dødsfaldet, på hvilket tidspunkt afdøde må
have anset sin død for nært forestående, tiltrådte ØL, at beløbet skulle indgå i
bobeholdningen, da gaverne ikke var givet ved dødsfaldet, og da instruktionen til
banken måtte anses for udfærdiget med henblik på at omgå boafgiftsreglerne. (Komm: Hvis der var tale om en dødslejegave, er gaven ugyldig både
i civilretlig og afgiftsretlig henseende, og så er alle de andre argumenter overflødige.
Hvis gaveløfterne ikke var kommet til modtagernes kundskab, er der ikke ydet nogen
gaver, og så er alle andre argumenter uden betydning. Omgåelseshensigten kan
ikke medføre boafgiftspligt af en ellers gyldig livsgave)
TFA
2008.446 VLK: AL havde via fuldmagt givet hele sin obligationsbeholdning
på 360.330 kr. til 8 børn, børnebørn og svigerbørn. Overførslerne havde fundet sted
den 24.04.2007 om formiddagen, og AL døde kl. 16.05 samme dag. Ifølge en sygehusjournal
lå AL utvivlsomt for døden på gaveoverdragelsestidspunktet. Ved beregning af boafgift
skulle gavebeløbene på den baggrund medregnes, således at der skulle opkræves boafgift
også af de 360.330 kr.
TFA 2009.209/2 VLK: Der skulle betales boafgift af dødslejegaver
givet få dage før dødsfaldet.
H, der var født i 1933 og sad i uskiftet bo, havde i sept. 2006 stillet
i hvert fald sine 4 børn en gave i udsigt, hvis de gav afkald på skifte i anledning
af H's påtænkte giftermål. Gaverne skulle have været gennemført inden udgangen af
2006, men blev af H udskudt på grund af helbredsmæssige problemer. H blev d. 20.02.2007
hospitalsindlagt, hun fik diagnosticeret en lungetumor, hendes tilstand under indlæggelsen
blev beskrevet som alment svækket, og d. 22.03.2007 sov hun stille ind. Få dage
før sin død havde hun meddelt fuldmagt til at få gavebeløbene overført, og dagen
før hendes død var der blevet overført 55.300 kr. til hvert af de 4 børn og 19.300
kr. til hvert af de 4 svigerbørn. Skifteretten i Holstebro anså på den baggrund
beslutningen om effektuering af pengeoverførslerne for motiveret af, at LL anså
sin død som nært forestående og havde til hensigt at omgå boafgiftspligten. Det
samlede beløb på 298.400 kr. blev derfor tillagt bobeholdningen ved beregning af
boafgift. VL stadfæstede.
TFA 2011.175 VLK: Der skulle betales boafgift af dødslejegaver givet 20 og 13
dage før dødsfaldet.
H døde d. 18.05.2010. Hun havde uhelbredelig lungecancer og blev indlagt
på hospice d. 21.04.2010. Hun gav d. 29.04 og d. 05.05.2010 gaver til børn, svigerbørn
og børnebørn på i alt 510.600 kr. Skifteretten i Esbjerg fandt, at gaverne var dødslejegaver,
der afgiftsmæssigt skulle sidestilles med arv. Uanset at H i de foregående år havde
givet i alt 2-300.000 kr. i afgiftsfrie gaver, kunne gaverne ikke anses for
sædvanlige gaver, jf. AL § 93, stk.
1, nr. 2. Beløbet skulle derfor tillægges den arvebeholdning, som der skulle
betales boafgift af. VL stadfæstede.
FM 2015.204 VLK: Gaveløfter i et gavebrev, der først blev opfyldt efter
gavegiverens dødsfald, blev anset for dødsgaver og derfor boafgiftspligtige.
A havde i et gavebrev af okt. 2013 givet gaveløfter, der skulle opfyldes
i fremtiden. Gaverne havde en sådan størrelse, at modtagerne, der var børn, børnebørn
og svigerbørn, ikke skulle have betalt gaveafgift, hvis gaverne var blevet fuldbyrdet
i gavegivers levende live. De samlede gaver udgjorde et beløb på 460.400 kr. Afdøde
afgik ved døden i sept. 2014. Gaveløfterne var ikke opfyldt på tidspunktet. Boet
bestod af likvider på under 30.000 kr. og en fast ejendom, der blev solgt under
det private skifte med et provenu på 843.000 kr. Gavebeløbene blev udbetalt gaveløftemodtagerne
men blev ikke posteret under aktiverne i boopgørelsen. Skifteretten lagde til grund,
at der ikke havde været likvide midler til at opfylde gaveløfterne i afdødes levende
live, at gaverne først var blevet udbetalt sammen med udbetalingen af arv, at afdøde
havde haft fuld rådighed over værdierne indtil dødsfaldet, at gavedispositionerne
først var tilfaldet gavemodtagerne efter dødsfaldet, og at der således reelt var
tale om dødsgaver, som er boafgiftspligtige. Skifteretten beregnede herefter en
yderligere boafgift af beløbene. VL stadfæstede.
TFA 2016.261 ØLK: Der skulle betales boafgift af 380.000 kr., som var overført
til arvingerne på selve dødsdagen.
Arvinger havde på dødsdagen d. 15.12.2015 til dem selv m.fl. overført
380.000 kr. svarende til ca. 28 % af den afgiftspligtige bobeholdning. Da overførslen
skete få timer før dødsfaldet, og da modtagerne af pengene ikke i tilstrækkeligt
omfang havde dokumenteret, at afdøde tidligere kontinuerligt overførte pengegaver
til dem, fandt Skifteretten i København, at der var tale om en dødslejegave, jf.
AL § 93, der skulle tillægges
bobeholdningen ved beregning af boafgift. ØL tiltrådte. at der var tale om
en dødsgave.
TFA 2016.352/2 ØLK: Spørgsmålet om, hvorvidt der forelå
en dødslejegave, skulle afgøres under almindeligt civilt søgsmål og ikke ved skifterettens
kendelse.
Skifteretten i Hillerød havde ved kendelse truffet bestemmelse om, at
overførsler på 80.000 kr. og 50.000 kr., til B henholdsvis den 13. og 23.04.2015,
ikke var dødslejegaver, jf. AL §
93, men livsgaver. B kærede med påstand om, at beløbene var tilbagebetaling
for udlæg. ØL bemærkede, at anfægtelse af en dødslejegave skal ske ved et almindeligt
civilt søgsmål, og at skifteretten derfor ikke havde haft hjemmel til at tage stilling
til, om der forelå en dødslejegave, men efter reglerne i boafgiftsloven alene til
at kvalificere en gaveoverdragelse med henblik på en vurdering om, om beløb svarende
til størrelsen af en givet pengegave skal tillægges arvebeholdningen ved beregningen
af boafgiften. Da skifteretten alene havde taget stilling til det boafgiftsmæssige
spørgsmål, blev kendelsen ikke ophævet. Kæremålet blev imidlertid afvist, fordi
kæremålet vedrørte forhold, som skifteretten ikke havde taget stilling til.
TFA 2016.355/1 VLK: Skifterettens afgørelse om, at der forelå en dødslejegave,
blev ophævet, da der ikke forelå en objektiv sagkyndig lægeerklæring vurdering til
konstatering af, om døden var nært forestående, da gaverne på 425.000 kr. blev givet,
ligesom der ikke forelå oplysninger om, at A på dette tidspunkt selv måtte være
klar over, at døden var nært forestående. Arvingerne skulle have mulighed for at
tilvejebringe oplysninger herom.
A døde d. 24.11.2015 på et hospice. Dagen før havde A overført pengegaver på i alt
425.000 kr. til børn og børnebørn. Skifteretten i Herning anså beløbet som dødslejegave
og bestemte derfor, at der skulle kræves boafgift heraf. Boet kærede afgørelsen
under anbringende af bl.a., at gaveløftet blev givet den 16.-18.11.2015, og at A
ikke på dette tidspunkt anså sin død for nært forestående. Boet gjorde endvidere
gældende, at A var indlagt på hospice for at optimere en smertebehandling, at det
var aftalt, at A skulle på plejehjem, og at A's tilstand uventet forværredes i løbet
af d. 20.11.2015. VL udtalte bl.a., at der ikke forelå en objektiv sagkyndig
lægelig vurdering til konstatering af, om døden var nært forestående, da gaverne
blev givet, ligesom der ikke forelå oplysninger om, at A på dette tidspunkt selv
måtte være klar over, at døden var nært forestående. Arvingerne skulle have mulighed
for at tilvejebringe oplysninger herom. VL ophævede derfor skifterettens afgørelse
og hjemviste sagen til fornyet behandling.
UfR 2018.638/1 ØLK (TFA 2018.51 ØLK og
FM 2017.263 ØLK) : Skifteretten skulle ved beregning af boafgiften tillægge
bobeholdningen 246.000 kr, da afdøde på dødsdagen havde givet 4 gaver a 61.500 til
barn og 3 børnebørn.
SKAT anmodede skifteretten i København om at tage stilling til, om gaver på hver
61.500 kr. eller i alt 246.000 kr., som afdøde A gav sin søn B og børnebørnene C,
D og E var dødslejegaver og skulle tillægges bobeholdningen. Skifteretten fandt
ikke at have hjemmel hertil og henviste til TfA 2016.352/2 og til at
gaverne lå indenfor det beløb, som afdøde afgiftsfrit kunne give til sine livsarvinger. ØL lagde til grund, at A havde kontakt til sin bankrådgiver
på selve dødsdagen, og at der samme dag blev overført 61.500 kr.
til henholdsvis B, C og D, og at der nogle dage senere blev
overført 61.500 kr. til E. Da overførslerne til B, C og D blev foretaget samme dag,
som A afgik ved døden, og da det efter A's egne oplysninger måtte lægges til grund,
at A på dette tidspunkt var klar over, at døden var nært forestående, var der tale
om dødslejegaver, der skulle tillægges bobeholdningen ved beregning af boafgift.
Gaven til E var ikke effektueret inden dødsfaldet, og gaven kunne således ikke anses
for givet pr. dødsdagen. Beløbet kunne derfor ikke fratrækkes bobeholdningen inden
beregning af boafgift. ØL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen,
med henblik på, at der ved beregning af boafgiften skulle tillægges bobeholdningen
et beløb på 246.000 kr.
FM 2018.78 ØLK: Gaver på 300.000 kr. givet to dage før dødsfaldet anset for
dødslejegaver uanset, at afdøde i forudgående år havde givet tilsvarende gaver og
angiveligt tidligere havde truffet beslutning om fremtidige gaver.
M døde d. 01.04.2017, og boet blev udleveret til hans tre børn til privat skifte.
Efter at skifteretten havde modtaget boopgørelsen, oplyste SKAT, at der på afdødes
konto var hævet 300.000 kr. to dage før dødsfaldet. SKAT anmodede skifteretten om
at undersøge, om beløbet skulle tillægges bobeholdningen, og skifteretten anmodede
boets kontaktperson om at redegøre nærmere for forholdet. Kontaktpersonen (K), der
var en af afdødes tre børn, svarede skriftligt blandt andet følgende: »dette er
ganske rigtigt dels gaver og dels udgift til begravelse. Vores far var på det tidspunkt
klar over, at han skulle dø, og han ønskede at give os (sine børn) en gave og samtidig
sikre, at der var penge til bisættelsen. De 300.000 kr. blev i første omgang overført
til min konto, og jeg overførte herefter 90.000 kr. til hver af mine søskende, og
de resterende 30.000 kr. var udgifter til bisættelsen.« Under henvisning til, at
begravelsesudgifterne var betalt forlods af afdøde, men tillige fratrukket i boopgørelsen,
og til, at gaverne var givet kort før dødsfaldet på et tidspunkt, hvor gavegiver
var klar, at han ikke havde langt igen, hvorfor de måtte anses for dødslejegaver,
tillagde skifteretten i Helsingør de 300.000 kr. til bobeholdningen i forbindelse
med beregningen af boafgiften. K kærede denne afgørelse. Han gjorde gældende, at
indholdet af hans brev til skifteretten var vildledende og mangelfuldt, idet der
var tale om årligt tilbagevende gaver efter aftale med afdøde. Han anførte, at afdøde
fire år tidligere havde aftalt med banken, at der hvert år skulle frigives 300.000
kr. til gaver til ligedeling mellem de tre børn, og K havde i 2017 effektueret ordningen
i overensstemmelse med hidtidig ordre fra hans far. Beløbet var allerede til rådighed
d. 02.03.2017 og det skyldtes kun Ks langsommelighed, at beløbet først blev overført
d. 30.03.2017, eller to dage før dødsfaldet. På det tidspunkt, hvor beløbet var
til rådighed, var der ingen, der havde en fast opfattelse af, at døden var nært
forestående, men det havde de til gengæld, da betalingen blev effektueret. På baggrund
af sagens oplysninger og herunder navnlig K's brev til skifteretten, tiltrådte ØL
den foretagne afgiftsberegning. ØL tilføjede, at det af K for ØL anførte ikke kunne
føre til en ændret vurdering, og at gavetidspunkterne måtte anses for at være den
dato i det enkelte år, hvor gavegiver havde besluttet at give gaverne, og at K således
ikke havde haft fuldmagt til at udbetale gaver i 2017 uden en fornyet beslutning
herom fra sin far. ØL stadfæstede herefter kendelsen.
TFA 2019.59/1 VLK: Gaver på 1.068.815 kr. til afdødes to sønner givet 5 dage
før dødsfaldet skulle som udokumenterede indgå i bobeholdningen ved beregning af
boafgift.
Fem dage før A's død i maj 2017 indbetalte arvingerne, B og C, afgift af gaver på
1.068.815 kr. fra A, som på det tidspunkt lå for døden. Arvingerne anførte, at beløbet
var givet som gave i form af nedskrivning af gældsbreve, som var udstedt i 2015
og 2016. Gældsbrevene var underskrevet af A eller på hendes vegne af B, men var
ikke underskrevet af B og C. Da det ikke var dokumenteret, at gaverne var til indfrielse
af lån, skulle de indgå i arvebeholdningen med henblik på beregning af boafgift.
VL stadfæstede.
TFA 2019.372 ØLK: Skifterettens afgørelse om, at der forelå en dødslejegave,
blev ophævet, da der ikke forelå lægelige oplysninger, der muliggjorde stillingtagen
til, om døden var nært forestående, da gaverne blev givet, og sagen blev hjemvist
med henblik på tilvejebringelse af bl.a. sådanne yderligere oplysninger.
Skifteretten i Lyngby havde bestemt, at der skulle beregnes boafgift af gaver givet
af H ultimo 2017 og primo 2018 på i alt 608.750 kr., idet gaverne i afgiftsmæssig
henseende måtte anses for dødslejegaver, jf. herved
AL § 93, stk. 1, nr. 2. H afgik ved døden d. 20.01.2018. Skifteretten havde
ved afgørelsen lagt til grund, at H i 2015 havde fået konstateret Alzheimers sygdom,
og at hendes datter gennem de seneste 10 år havde hjulpet hende med betaling af
regninger og havde haft fuldmagt til hendes bankkonti. Selv om H siden 2014 årligt
havde givet sine børn og børnebørn afgiftsfrie gaver, var det ikke godtgjort, at
gaverne givet ultimo 2017 og primo 2018 ikke var dødslejegaver. ØL ophævede imidlertid
skifterettens kendelse under henvisning til, at der ikke forelå lægelige oplysninger,
der muliggjorde stillingtagen til, om døden var nært forestående, da gaverne blev
givet, og sagen blev hjemvist med henblik på tilvejebringelse af bl.a. sådanne yderligere
oplysninger.
FM 2020.5 ØLK: Skifterettens afgørelse om, at der forelå en dødslejegave, blev
ophævet, da der ikke forelå lægelige oplysninger, der muliggjorde stillingtagen
til, om døden var nært forestående, da gaverne blev givet, og sagen blev hjemvist
med henblik på tilvejebringelse af bl.a. sådanne yderligere oplysninger.
Skifteretten på Frederiksberg havde bestemt, at der skulle beregnes boafgift af
gaver givet af H d. 02.-04.07.2019 på i alt 585.266 kr. til børn og børnebørn, idet
gaverne i afgiftsmæssig henseende måtte anses for dødslejegaver, jf. herved
AL § 93, stk. 1, nr. 2. H afgik ved døden d. 04.07.2019. ØL bemærkede, at
der ikke forelå oplysninger, der muliggjorde stillingtagen til, om døden var nært
forestående, da gaverne blev givet. ØL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen
til fornyet behandling med henblik på tilvejebringelse af lægelige oplysninger.
TFA 2020.227 ØLK: Gaver på i alt 514.400 kr. givet 9 og 8 dage før dødsfaldet
blev anset for dødslejegaver, der skulle lægges til bobeholdningen ved boafgiftsberegningen.
H havde givet en række gaver i perioden fra d. 20.12.2017 til d. 12.01.2018 på i
alt 608.750 kr. H døde d. 20.01.2018, og gaverne måtte alle anses for givet kort
tid før giverens død. H havde i 2015 fået konstateret Alzheimers. I udtalelse af
19.11.2019 fra det plejecenter, hvor H havde bopæl fra maj 2016 og frem til sin
død, fremgik det, at H i dec. 2017 faldt og pådrog sig et hovedtraume, og at der
i dec. 2017 blev dokumenteret en forværring af Hs almene tilstand, således at hun
ikke længere på relevant vis evnede at uddybe eller indgå i en samtale. Af en journaltilførsel
af 27.12.2017 fra egen læge fremgik det, at H var vågen og virkede mere som sig
selv, samt at der skulle påbegyndes »fys og ergo træning«. Skifteretten i Lyngby
fandt, at der var tale om dødslejegaver, som skulle tillægges bobeholdningen ved
boafgiftsberegningen. ØL fandt, at døden ikke på dette tidspunkt kunne anses for
nært forestående efter en objektiv sagkyndig lægelig vurdering, og at overførsler
den 20. og 27.12.2017 på i alt 94.350 kr. herefter ikke kunne anses for gaver omfattet
af
AL § 93.
H blev kort efter d. 27.12.2017 indlagt på Gentofte Hospital, og det fremgik af
epikrisen fra 2018 fra hospitalet bl.a., at »Pt er ikke bedret trods relevant behandling,
der skønnes ikke yderligere behandlingsmuligheder, men behov for kærlig pleje og
palliation ved evt. smerter/angst«, samt at informationen herom var givet videre
til H og hendes livsarving B. Af udtalelsen af 19.11.2019 fra plejecenteret fremgik,
at H blev udskrevet d. 10.01.2018 med terminalerklæring. Det fremgik af indførslen
d. 12.01.2018 i journalen fra Hs egen læge, at hun var hjemme fra indlæggelsen til
kærlig pleje og palliation, hvilket var drøftet med døtrene, samt at det var udsigtsløst
at forsøge genoplivning ved hjertestop. ØL fandt herefter, at døden efter en objektiv
sagkyndig lægelig vurdering måtte anses for nært forestående ved udskrivningen d.
10.01.2018, og at dette endvidere må have stået H klart, eller i det omfang hun
på grund af sin tilstand manglede indsigt i situationen, måtte have stået klart
for B, der foretog overførslerne i henhold til tidligere afgivet fuldmagt fra H.
Henset til pengegavernes størrelse set i forhold til de tidligere gaver, var der
ikke grundlag for at anse gaverne for sædvanlige, jf.
AL § 93, stk. 2. Overførslerne til arvingerne d. 11. og 12.01.2018 af i
alt 514.400 kr. måtte herefter anses for gaver omfattet af
AL § 93, der skulle tillægges bobeholdningen. I kendelsen udtalte
ØL mere generelt, at det følger af fast retspraksis efter indførelsen af boafgiftsloven,
at der fortsat gælder en almindelig omgåelsesregel i bo- og gaveafgiftsretten.
FM 2020.217 VLK: Gaver på 463.200 kr. til børn, svigerbørn og børnebørn 2 dage
før dødsfald anset for dødslejegaver.
A afgik ved døden d. 13.03.2019. Familien blev d. 05.03.2019 orienteret af plejehjemmet
om, at der var indtrådt en forværring af A's tilstand. Samme dag instruerede en
af A's arvinger, der havde fuldmagt, A's bank om, at nogle værdipapirer skulle sælges.
Det fremgik, at arvingerne d. 11.03.2019 blev tilkaldt til plejehjemmet, idet personalet
antog, at A var døende. I perioden fra den 11.03.2019 til 13.03.2019 blev der overført
463.200 kr. fra A's konto til hans børn, svigerbørn og børnebørn. Arvingerne oplyste,
at beslutningen om at give gaver i lighed med tidligere år var truffet af A allerede
i januar 2019, men at der var enighed om at vente med at sælge nogle værdipapirer
for at skaffe likviditeten til det, idet man håbede, at kursen på disse ville rette
sig. De angav, at A kom ind på sagen igen d. 23.02.2019, hvorefter arvingerne kontaktede
banken. De oplyste, at banken de. 05.03.2019 bad om fuldmagtsindehaverens accept
på, at værdipapirerne kunne sælges, og at provenuet fra salget herefter blev indsat
på A's konto d. 11.03.2019. De angav, at A's tilstand bedrede sig d. 13.03.2019,
der var dagen inden dødsfaldet.
Skifteretten i Randers anførte, at der ikke var nogen dokumentation
for, at gaverne var ydet på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for overførslerne,
og at A efter oplysninger fra plejehjemmet måtte anses for ukontaktbar fra d. 07.02.2019.
Da effektueringen af gaverne ikke var gennemført på dette tidspunkt, kunne den ikke
ske med grundlag i fuldmagten, idet der ikke længere var en gavevilje til stede.
Skifteretten bestemte, at det samlede gavebeløb skulle tillægges arvebeholdningen
ved beregningen af boafgiften.
VL konstaterede, at anmodningen om salg af værdipapirerne blev
meddelt banken samme dag, som arvingerne blev orienteret om, at der var indtrådt
en forværring i A's tilstand, og at der ikke forelå skriftligt materiale eller oplysninger
fra udenforstående, som understøttede, at anmodningen til banken var begrundet i
andre forhold end forværringen af A's tilstand. VL fandt ikke, at det alene på baggrund
af oplysningerne fra en af arvingerne, der tillige var en af gavemodtagerne, kunne
lægges til grund, at der allerede var taget kontakt til banken om salg af værdipapirerne
d. 23.02.2019. VL fandt på den foreliggende baggrund, at overførslerne i forhold
til boafgiftsberegningen måtte anses som dødslejegaver og tiltrådte på denne baggrund,
at 463.200 kr. skulle tillægges arvebeholdningen ved beregningen af boafgiften.
VL stadfæstede derfor kendelsen.
FM 2021.137 VLK: Gaver på i alt 180.000 kr. til børn og børnebørn givet under
hospitalsindlæggelse 2 dage før dødsfald anset for dødslejegaver.
A var d. 26.12.2020 blevet indlagt på Ortopædkirurgisk Afdeling efter et fald, hvor
A havde pådraget sig et højresidet hoftenært brud, og der blev foretaget en operation
samme dag. A var forud for indlæggelse blevet diagnosticeret med kræft i blæren,
hvor der grundet alder var afstået fra behandling fraset palliativ behandling. Det
fremgik endvidere, at A's almene tilstand under indlæggelsen forværredes med
konfusion, aftagende nyre og respiratoriske funktion uden mulighed for behandlingstiltag.
Overførelserne skete d. 28., 29. og 30.12.2020, og A døde d. 30.12.2020.
Skifteretten i Hjørring fandt det ubetænkeligt, under hensyn
til at gaverne blev overført under indlæggelse og til størrelsen af gaverne i forhold
til A's samlede formue på ca. 700.000 kr., at lægge til grund, at A's beslutning
var motiveret af, at A anså sin død som nært forestående. Beløbene skulle herefter
tillægges arvebeholdningen ved beregningen af boafgift. VL stadfæstede.