Kildeskatteloven1)
Lovændringer
Afsnit I: Skattepligten, §§ 1-5
Afsnit I A: Grænsegængere, §§ 5 A-5 D
Afsnit II: Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør, §§ 6-20
Afsnit III: Den skattepligtige indkomst, §§ 21-34
Afsnit IV: (Ophævet), §§ 35-39
Afsnit V: Opkrævning af indkomstskat m.v., §§ 40-64 B
|
Afsnit VI: Om indeholdelse i aktieudbytte m.m., §§ 65-67 A
Afsnit VII: Hæftelsesbestemmelser m.v., §§ 68-73 E
Afsnit VIII: Straffebestemmelser m.v., §§ 74-79 A
Afsnit IX: Forskellige bestemmelser, §§ 80-89 C
Afsnit X: Forskudt indkomstår, §§ 90-113
Afsnit XI: Bestemmelser om ikrafttræden m.v., §§ 114-116
|
Lovændringer
[...]
Nu lovbekg. nr. 117
af 29.01.2016, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1884
af 29.12.2015 (Indførelse af land for land-rapportering for store multinationale
koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet m.v.) fra hhv. d. 01.01.2016 og d. 01.01.2017.
§ 2 i lov nr. 428 af
18.05.2016 (Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med
udbetaling og opkrævning m.v.) fra d. 01.07.2016.
§ 8 i lov nr. 652 af
08.06.2016 (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning
af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse
af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen
i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet
i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) fra d. 01.07.2016.
§ 4 i lov nr. 1554
af 13.12.2016 (Implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk
udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede »colabøder«
og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg
m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 2 i lov nr. 1745
af 27.12.2016 (Opholdstilladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret
European Spallation Source (ESS) i Sverige, europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers
anvendelse af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)
fra d. 01.01.2017.
§ 4 i lov nr. 285 af
29.03.2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v.) fra d. 01.04.2017.
§ 47 i lov nr. 384
af 26.04.2017 (Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond) fra d. 01.07.2017.
§ 11 i lov nr. 688
af 08.06.2017 (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling
af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) fra
d. 01.01.2018.
§ 2 i lov nr. 1555
af 19.12.2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven,
gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) fra d. 01.01.2019 med virkning fra og
med indkomståret 2018.
§ 3 i lov nr. 1682
af 26.12.2017 (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige
pensionsindbetalinger) fra d. 01.01.2018.
§ 3 i lov nr. 1686
af 26.12.2017 (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse
og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og
tillægsafgiften på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen) fra d.
01.01.2018 med virkning fra og med indkomståret 2018.
§ 36 i lov nr. 58 af
30.01.2018 (Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler)
fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 359 af
29.04.2018 (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af
DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse
af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved
opkrævning af personers skat m.v.) fra d. 01.01.2019 med virkning for afregning
af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår.
§ 3 i lov nr. 396 af
02.05.2018 (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri
telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser
for børneopsparing) fra d. 01.01.2020 med virkning fra og med indkomståret 2020.
§ 3 i lov nr. 396 af 02.05.2018 blev ophævet ved § 1
i lov nr. 1584 af
27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 27 i lov nr. 745
af 08.06.2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.) fra d. 01.08.2019.
§ 2 i lov nr. 725 af
08.06.2018 (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via
transparente enheder) fra d. 01.07.2018.
§ 5 i lov nr. 1130
af 11.09.2018 (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner,
EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer
i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper
og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) fra d. 14.09.2018
med virkning fra d. 01.07.2018.
§ 1 i lov nr. 1430
af 05.12.2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.) fra d. 01.07.2020.
§ 1 i lov nr. 1432
af 05.12.2018 (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen) fra d. 01.01.2019
med virkning fra og med indkomståret 2019.
§ 1 i lov nr. 1433
af 05.12.2018 (Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og indførelse
af skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 123 i lov nr. 1703
af 27.12.2018 (Lov om firmapensionskasser) fra d. 13.01.2019.
§ 4 i lov nr. 84 af
30.01.2019 (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre
virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital
til danske investeringsinstitutter) fra d. 01.03.2019.
§ 17 i lov nr. 551
af 07.05.2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 2 i lov nr. 1310
af 06.12.2019 (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne
om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere) fra d. 01.01.2020.
§ 16 i lov nr. 1559
af 27.12.2019 (Indførelse af seniorpension) fra d. 01.01.2020.
§ 3 i lov nr. 1573
af 27.12.2019 (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger) fra d. 01.07.2020.
§ 3 i lov nr. 1582
af 27.12.2019 (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til
EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.) fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med indkomståret 2020.
§ 4 i lov nr. 1583
af 27.12.2019 (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten,
justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget
til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.) fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med indkomståret 2020.
§ 2 i lov nr. 810
af 09.06.2020 (Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer
og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale salgsregistreringssystemer, håndtering
af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og udskydelse
af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.) fra d. 01.01.2021.
§ 1 i lov nr. 813
af 09.06.2020 (Genindførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.) fra d. 01.07.2020.
§ 2 i lov nr. 871
af 14.06.2020 (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse
af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige
lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og
regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.) fra d. 15.06.2020.
§ 2 i lov
nr. 1521 af 27.10.2020 (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov
for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af
ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra
feriegarantiordninger m.v.) fra d. 31.10.2020.
§ 2 i lov nr. 1835
af 08.12.2020 (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige
underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige
ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget
for indberetning af finansielle konti m.v.) fra d. 01.01.2021.
§ 4 i lov nr. 2197 af 29.12.2020
(Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige
pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til
deres kunder m.v.) fra d. 01.01.2021.
§ 12 i lov nr. 2202
af 29.12.2020 (Indførelse af ret til tidlig pension) fra d. 01.01.2021.
§ 7 i
lov nr. 2226 af 29.12.2020 (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse
af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved
forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne) fra d. 01.01.2021.
Afsnit I: Skattepligten
§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse
med reglerne i denne lov påhviler:
1) personer, der har bopæl her i landet,
2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af
mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie
eller lignende,
3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1
og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre
de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i
landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord
senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende
paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4) personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner
m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne
foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos
dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når
de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed
stat efter reglerne for derboende personer.
Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende
i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten
kan beskatte, jf. dog afsnit I A og
pensionsbeskatningslovens § 49.
§ 1, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 1554 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017 med virkning fra og med indkomståret
2017. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »danske statsborgere, som« til: »personer, som«,
og »er danske statsborgere, og de« udgår.
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler
endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer,
der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens
§ 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:
1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når
det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold
her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales
i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet
her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en
opsigelsesperiode og lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse
med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet,
og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som
nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten
kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark. Skattepligten
omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt
i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.
2) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign. Det er uden betydning for skattepligten,
hvilken form vederlaget udbetales i.
3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med
at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet,
når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for
skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.
4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Udøvelse
af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv
med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted
her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her
i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten
omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed
eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag
på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning
af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan
virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og udbytte
på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og
udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital.
5) Ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet
oprettet familiefideikommis, jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, herunder
kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober
1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens
§ 21.
6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter
ikke udbytte fra investeringsselskaber,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og
udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt
beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.
1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c,
der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration,
afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i
aktiver som nævnt i nærværende punktum.
Som skattepligtigt udbytte anses endvidere vederlag i form af andet end aktier i
det erhvervende selskab, som en person erhverver ved overdragelse af aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder
til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab)
til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust
(det erhvervende selskab). Som skattepligtigt udbytte anses derudover vederlag i
form af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, som en person erhverver ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder
til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige
er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf.
selskabsskattelovens
§ 33 A, stk. 3, hvis personen eller fysiske eller juridiske personer, hvormed den
pågældende person har en forbindelse som omhandlet i
ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere
af disse selskaber. Som skattepligtigt udbytte anses også vederlag i andet end aktier
i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en person
erhverver i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven,
hvis personen eller fysiske eller juridiske personer, hvormed den pågældende person
har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens §
2, efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber. Ved fastsættelse af, hvornår der foreligger koncernforbundne
selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse.
4.-6. pkt. anvendes dog ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland
eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger
med de danske myndigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand
i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at der er forbindelse
som nævnt i ligningslovens § 2 mellem personen
og det erhvervede henholdsvis det erhvervende selskab, og at det erhvervede selskab
og det erhvervende selskab er koncernforbundet som nævnt i
ligningslovens § 2.
7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en
virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden,
jf. dog stk. 13. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget
udbetales i.
8) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.
§ 65 C, stk. 4.
9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, indkomstskattepligtige udbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens §
46, stk. 1, indkomst i form af kontante udbetalinger af efterlønsbidrag
som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 3 og 5, samt indkomst i form af kontante tilbagebetalinger
af fleksydelsesbidrag som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3 og 5.
10) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede
pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven,
eller sum til afløsning af dette pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn og
lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller
med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser,
herunder kommunale bestyrelser m.v., regionsråd, Folketing, udvalg, kommissioner,
råd og lign.
11) Erhverver indkomst her fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing
eller pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som
ville være skattepligtig for en person omfattet af § 1. 1. pkt.
gælder ikke for udbetalinger efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
12) Erhverver indkomst her fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
barseldagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst eller indkomst
efter nr. 4, og som ville være skattepligtig for en person omfattet af
§ 1.
13) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold
til lov om statens uddannelsesstøtte.
14) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte
(SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
15) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i
henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
16) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler
i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler. Tilsvarende gælder for skoleydelse,
der udbetales i henhold til § 47 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
17) Erhverver indkomst her fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til
elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
18) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11,
stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
19) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte
(VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse,
jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
20) Erhverver indkomst her fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til
lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
21) Erhverver indkomst her fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk.
3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
22) Erhverver indkomst her fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager
fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og
i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lign., når ydelsen berettiger
den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens
uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003.
23) Erhverver indkomst her fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
24) Erhverver indkomst her fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger
til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke
er omfattet af nr. 1.
25) Erhverver stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter
(universitetsloven).
26) Erhverver stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier
til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
27) Erhverver indkomst her fra landet i form af vederlag til domsmænd og nævninge
ved domstolene.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse
for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet
eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her
i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller
i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi
eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning
overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke
for skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat
efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for
udgifter ved indkomstopgørelsen. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke
anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i
lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3. Fast driftssted efter stk. 1, nr. 4, foreligger, når personen
eller dødsboet udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag.
Stk. 4. Uanset stk. 3 udgør et fast forretningssted ikke et fast
driftssted efter stk. 1, nr. 4, når det faste forretningssted anvendes eller opretholdes udelukkende
med henblik på udøvelse af virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis de funktioner, som personen eller dødsboet udøver på det i 1. pkt. omhandlede faste
forretningssted, indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af
erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, og som personen eller
dødsboet, disses nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2,
5. og 6. pkt., eller fysiske eller juridiske personer, hvormed personen eller dødsboet har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,
udøver gennem faste forretningssteder her i landet.
Stk. 5. Fast driftssted efter stk. 1, nr. 4, foreligger, når en fysisk
eller juridisk person her i landet handler på vegne af personen eller dødsboet og i forbindelse hermed
sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler,
som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af personen eller dødsboet. Det er en betingelse,
at den virksomhed, som den fysiske eller juridiske person udøver her i landet, ikke udelukkende er af
forberedende eller hjælpende karakter som omhandlet i stk. 4. Det er endvidere en betingelse, at de
i 1. pkt. omhandlede aftaler enten
1) indgås i personens eller dødsboets navn,
2) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af personen eller
dødsboet, eller som personen eller dødsboet har brugsret til, eller
3) vedrører levering af tjenesteydelser fra personen eller dødsboet.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, når repræsentanten driver
erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for personen eller dødsboet
inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Handler repræsentanten udelukkende eller næsten
udelukkende på vegne af en eller flere nærtstående,
jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller
fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i
ligningslovens § 2, anses repræsentanten ikke for at være en
uafhængig repræsentant.
Stk. 7. Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af
fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, hvis en nærtstående, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed personen eller dødsboet
har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,
udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri.
Stk. 8. Indkomst i et fast driftssted her i landet
opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets
interne transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget
med samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, under hensyn
til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages
af det pågældende foretagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det pågældende foretagende
er hjemmehørende, og denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i driftsstedet
dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.
Stk. 9. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1,
2, 5, 7 og 9-27, og stk. 2 omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan
kun fratrækkes, i det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og
5. pkt., afsnit I A og
pensionsbeskatningslovens § 49.
Stk. 10. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3,
er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B
og erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder for skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 1 og 13-21, når den skattepligtige ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. Personer, som er omfattet
af stk. 1, nr. 3, kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet
af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende
indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
Stk. 11. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr.
6, udgør 27 pct. af de samlede udbytter. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte,
hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen
er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt.,
at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse,
at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf.
ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende
selskab. 2-4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 12. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr.
8, udgør 22 pct. af royaltybeløbet.
Stk. 13. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7,
omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1,
nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden
for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte
eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed,
der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed
er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed
personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct.
eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr.
1, 1.-5. pkt., og nr. 2, 7 og 10-27, når den udbetales af:
1) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne
samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.
2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre
indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere
perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis
den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men
udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig
efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten
dog af stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt., og nr. 2, 7 og 10-27.
§ 2, stk. 1, nr. 16, 2. pkt. er indsat ved § 27.1 i
lov nr. 745 af 08.06.2018 fra d. 01.08.2019.
§ 2, stk. 11 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 725 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt. er ophævet ved § 5.1 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
10. pkt. bliver herefter 8. pkt. Hidtidig formulering af 8. og 9. pkt.:
Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse
med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige
vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter
reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål
er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse
som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A samt
dødsboskattelovens §§ 36-38.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 5.2 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., udgår »eller erhverver afståelsessummer omfattet
af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 5.3 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 2, stk. 1, nr. 6, 3., 4. og 5. pkt., ændres »Skattepligten omfatter« til: »Som
skattepligtigt udbytte anses«.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., ændres »dennes ægtefælle« til: »fysiske eller
juridiske personer, hvormed den pågældende person har en forbindelse som omhandlet
i ligningslovens § 2,«.
§ 2, stk. 6 er ændret ved § 5.5 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 2, stk. 6, 1. og 2. pkt., udgår »eller afståelsessummer«.
§ 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. er ophævet, og nyt 2.-4. pkt. er indsat ved § 4.1 i
lov nr. 84 af 30.01.2019
fra d. 01.03.2019. 3.-8. pkt. bliver herefter 5.-10. pkt. Hidtidig formulering af
2. pkt.: 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer
i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab,
der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter
efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt
i denne bestemmelse.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019. I § 2, stk. 1, nr. 6, 7. pkt.,
der bliver 9. pkt., ændres »3.-5. pkt.« til: »5.-7. pkt.«, og i stk. 1, nr. 6, 8.
pkt., der bliver 10. pkt., ændres »3. pkt.« til: »5. pkt.«
§ 2, stk. 1, nr. 24 og 25 er ophævet ved § 17.1 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. Nr. 26-29 bliver herefter nr.
24-27. Hidtidig formulering: 24) Erhverver indkomst
her fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som
led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
25) Erhverver indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse
og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 2, stk. 4 er ændret ved § 17.2 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres
»9-29« til: »9-27«.
§ 2, stk. 9 er ændret ved § 17.3 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 2, stk. 9, og nr. 2, 2.
pkt., ændres »10-29« til: »10-27«.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020 med virkning fra og med d. 01.03.2019. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
ændres »5. og 6. pkt.« til: »7. og 8. pkt.«
§ 2, stk. 1, nr. 6, 2.-4. pkt. er ophævet, og nyt 2. og 3. pkt. er indsat, ved § 1.2 i
lov nr. 813 af 09.06.2020
fra d. 01.07.2020 med virkning fra og med d. 01.03.2019. 5.-10. pkt. bliver herefter 4.-9. pkt.
Hidtidig formulering af 2.-4. pkt.: 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis
investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på
15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i
investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra
et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis
dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller
andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet
eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.
§ 2, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020 med virkning fra og med d. 01.03.2019. I § 2, stk. 1,
nr. 6, ændres i 9. pkt., der bliver 8. pkt., »5.-7. pkt.« til: »4.-6. pkt.«, og i 10. pkt., der
bliver 9. pkt., ændres »5. pkt.« til: »4. pkt.«
§ 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt. er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 871 af 14.06.2020
fra d. 15.06.2020 med virkning fra og med indkomståret 2019.
§ 2, stk. 9 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 871
af 14.06.2020 fra d. 15.06.2020 med virkning fra og med indkomståret 2019. I § 2, stk. 9, indsættes to steder
efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5. pkt., og nr.«
§ 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 10«.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 8. pkt. er ophævet ved § 2.2 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. Hidtidig formulering af 8. pkt.:
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et
fast driftssted fra første dag.
§ 2, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog stk. 13«.
§ 2, stk. 3-7 er indsat ved § 2.4 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. Stk. 3-9 bliver herefter stk. 8-14.
§ 2, stk. 10 og 11 er ophævet ved § 2.5 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. Hidtidig formulering:
Stk. 10. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne,
medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra
danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet
el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person,
jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren
eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt.,
af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret
selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
Stk. 11. Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der foreligger næringsvirksomhed.
Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed personen har en forbindelse som omhandlet
i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som
et integreret led heri.
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1) Kongen og dennes ægtefælle.
2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem
der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat
årpenge, samt deres ægtefæller.
Stk. 2. Fremmede staters herværende diplomatiske
repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer
samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne
i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf.
lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets
bekendtgørelser
nr. 355 af 18. oktober 1968 og
nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).
Stk. 3. Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter,
repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes
tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen
om konsulære forbindelser, jf.
lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.
§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.
Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er
skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af
deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne
i denne lovs afsnit III,
personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem
samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet
for separationen eller skilsmissen.
Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller
skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det
indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.
Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation
eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget
på dette tidspunkt.
Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter
§ 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig
henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.
§ 4 A. (Ophævet).
§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat.
Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse
eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes
indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig
her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet
fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.
Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret
ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre,
stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen
af barnets skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad
forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold,
medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed
og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag,
jf. dog ligningslovens §§ 10 og
11.
Stk. 5. Renter af beløb, der senest den 31. december
1993 i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto
eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,
medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
Afsnit I A: Grænsegængere
§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som
er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven,
eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en
anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt
arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet -
herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og
kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst
75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag
af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter
statsskattelovens
§ 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter
§§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor
både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige
i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette
afsnit.
Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser,
sygedagpenge og barseldagpenge medregnes som vederlag for personligt arbejde.
Stk. 3. Pensionsudbetalinger, efterløn, ventepenge
og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13, medregnes som
vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst
omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter
overstiger nedsættelsesbeløbet.
Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder,
anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk.
1.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.
§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges
familiemæssige og personlige forhold:
1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang
de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet
efter danske regler. Betingelsen i ligningslovens
§ 8 V, stk. 2, nr. 2, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ville have
været skattepligtig efter
ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet
for arbejdets udførelse, hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Danmark.
Betingelsen i ligningslovens § 8 V, stk.
2, nr. 3, anses for opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed, der
er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller ved arbejde i form af rengøring, vask,
opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person,
der ved indkomstårets udløb af fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.
Det er en betingelse, at det pågældende EU/EØS-land skal udveksle oplysninger med
de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand
i skattesager.
2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.
3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede
efter pensionsbeskatningsloven.
4) Gaver og ensidigt påtagne forpligtelser, i det omfang de er fradragsberettigede
efter ligningslovens § 8 A eller
§ 12, stk. 2-4.
5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10
og 11.
6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger
om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for Fællesskabet, eller er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning
i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt.
Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af
kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører
indkomsterhvervelsen.
§ 5 B, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1433 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.
§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af
kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på
samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.
Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde
ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen
som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde
ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for
at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1
fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen. Ved skatteberegningen tages hensyn
til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen
selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne
i henhold til personskattelovens § 13,
stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens
§ 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået,
vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-4. pkt. ikke anvendelse.
§ 5 D. Den skattepligtige skal ved afgivelse af overdragerens
oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2 for et
indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den
skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb.
Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes
beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig afgives oplysninger efter
skattekontrollovens § 2 for en eventuel ægtefælle.
§ 5 D, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i § 2 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 5 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelse« til: »afgivelse
af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 5 D, stk. 2 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 5 D, stk. 2, ændres »indsendes selvangivelse« til: »afgives oplysninger
efter skattekontrollovens § 2«.
Afsnit II: Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør
§ 6. Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående
bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de i §
1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.
§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden
samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i
§ 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant
ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog
vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt
efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller
ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen
skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder
skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen
efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen
opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og
med den 30. juni 2022.
Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten
efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
efter udlændingeloven.
§ 7, stk. 1, 3.-6. pkt. er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 871 af 14.06.2020
fra d. 15.06.2020 med virkning fra og med indkomståret 2019.
§ 8. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer
indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder
skattepligten.
Stk. 2. For personer, der som turister eller i
studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig
erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland
efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til
§ 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt
sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten
efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
efter udlændingeloven.
§ 8 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet,
når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v.
har fundet sted.
§ 9. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen
er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt
til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for
erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den
faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet.
Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne
anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne
værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der
anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre
det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden
overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste
i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk
beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen
til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger
og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet
kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet
var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på personer, der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke
umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.
§ 10. Ophører en person med at være skattepligtig efter
§ 1, uden at der er tale om dødsfald, eller bliver en person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland, anses aktiver, som ikke fortsat er omfattet
af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for
afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
Stk. 2. Overfører en person, der er skattepligtig
efter § 2, aktiver til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
således at aktiverne efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning,
anses aktiverne for afhændet på overførselstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet
til handelsværdien på overførselstidspunktet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 38, kursgevinstlovens § 37 eller ligningslovens
§ 28.
§ 11. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden,
ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med
dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.
§ 12. (Ophævet).
§ 13. (Ophævet).
§ 14. (Ophævet).
§ 15. (Ophævet).
§ 16. (Ophævet).
§ 17. (Ophævet).
§ 18. (Ophævet).
§ 19. (Ophævet).
§ 20. (Ophævet).
Afsnit III: Den skattepligtige indkomst
§ 21. Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens
almindelige regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.
§ 22. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag
af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten
kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. En selvstændigt erhvervsdrivende
kan efter stk. 2 vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår).
Har den selvstændigt erhvervsdrivende et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres
den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst
begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte
indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde
den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet
for.
Stk. 2. En selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende
et andet indkomstår end kalenderåret, hvis det er begrundet i de forhold, der gør
sig gældende for den skattepligtige, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie
eller nye forretningsforbindelser. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt
alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår overspringes
eller dubleres. Et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, skal begynde den første
i en måned. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal inden udløbet af det indkomstår,
der ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Ved valg
af et andet indkomstår end kalenderåret skal en samlevende ægtefælle anvende samme
indkomstår, jf. dog § 100, 1. pkt.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan give
tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold
end dem, som er nævnt i stk. 2, hos den skattepligtige. Ansøgning herom skal indsendes
inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Det således valgte indkomstår
kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er
en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at
det begynder den første i en måned.
Stk. 4. Såfremt der er mulighed herfor, kan den
skattepligtige indsende meddelelsen eller ansøgningen efter stk. 2 og 3 digitalt.
§ 23. Personlige skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidraget,
og kirkeskat kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue,
samt rente som nævnt i § 59, tillæg til restskat som nævnt i
§ 61, stk. 2, og renter som nævnt i § 63
og dødsboskattelovens § 89, stk. 6 og
7.
Stk. 2. Overskydende skat efter §
62, stk. 1, og godtgørelse efter § 62, stk. 2,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Renter som nævnt i
§ 62, stk. 3, 2. pkt., § 62 A og
dødsboskattelovens § 89, stk. 4 og 10, medregnes ikke ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
§ 23, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 428 af 18.05.2016 fra d. 01.07.2016. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres
»tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt.,« til: »rente som nævnt i § 59,«.
§ 24. (Ophævet).
§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige
indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf.
personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen
har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter
for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt
beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed,
der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter
§ 25 A.
§ 24 B. Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende
indkomstår har kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger
til nedsættelse af dansk skat, enten i henhold til bestemmelsen i
ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed
stat, Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
eller kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller
indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens
§ 33 F, omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter
eller udgifter.
§ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne have
opnået, herunder ved dets interne transaktioner med det foretagende, som driftsstedet
er en del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår,
under hensyn til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici,
der påtages af personen eller dødsboet gennem det faste driftssted. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland, hvor driftsstedet er beliggende, og denne overenskomsts artikel om fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres
indkomsten i driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.
§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed,
medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst,
jf. personskattelovens §§ 2-4,
samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle,
der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst
som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden,
jf. dog stk. 8.
Stk. 2. Kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes
dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne,
der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf.
dog stk. 8.
Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene
ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil
50 pct., dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens
overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende
grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst, personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart
misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet,
der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud
efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af
renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter,
samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.
Stk. 5. Den skattepligtige indkomst, den personlige
indkomst og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med
det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.
Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt
i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund
end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil
samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende
grad har drevet virksomheden.
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der
begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed,
kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag
til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal
indeholdes efter reglerne i
§§ 10 og 10 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes. I de indkomstår,
hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3
og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det
tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende
grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats
i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende
erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens
almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt
og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter
ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter
anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt
kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig
indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens
aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat
fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning
om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge
ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår
efter indkomstårets udløb.
§ 25 A, stk. 7 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 810 af 09.06.2020
fra d. 01.01.2021. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 10 i lov om inddrivelse« til: »§§ 10 og 10 a
i lov om inddrivelse«.
§ 26. (Ophævet).
§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der
anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende,
uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,
hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver,
der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne
indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle
aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed,
skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen
af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller
overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt
til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet
af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid
er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for
foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af
varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne
i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse,
når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang
fra én benyttelsesform til en anden.
Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle
til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud
for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages
til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående
på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted
dagen efter dette indkomstårs udløb.
Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del
af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af
indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen,
der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed.
Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget
opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,
og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter
virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.
Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter
virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver
indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses
bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud,
medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.
Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter,
at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens
afsnit I. Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at
overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen.
Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med
hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles
i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2.
Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af
en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle,
og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan
den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i
§ 33 C, stk. 6. Stk. 6, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. En ægtefælle kan overdrage sine indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder
i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud.
§ 26 A, stk. 6 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 26 A, stk. 6, 3. pkt., ændres »indgivelse af overdragerens selvangivelse«
til: »afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2«.
§ 26 A, stk. 5 er ændret ved § 7.1 i lov
nr. 2226 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 26 A, stk. 5, indsættes to steder i 2. pkt. og i 3. pkt.
efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.
§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de
i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle,
skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen
af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet
henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med
samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.
§ 27. Reglerne i §§ 26 A og
26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller,
der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere
gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse
som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse
af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 28. (Ophævet).
§ 29. (Ophævet).
§ 30. (Ophævet).
§ 31. (Ophævet).
§ 32. (Ophævet).
§ 33. (Ophævet).
§ 33 A. (Ophævet).
§ 33 B. (Ophævet).
§ 33 C.2) Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed,
en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder
til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever,
hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne
i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d,
kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold
eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og
14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven,
i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i
overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder
stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende
ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige
fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom
end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom,
anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom
omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens
kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder
heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,
medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter
og andelsbeviser og lignende gælder
aktieavancebeskatningslovens §§ 34,
35 og 35 A, uanset
om de indgår i virksomheden.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes
ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver
med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester
og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på
de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren.
Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren,
skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren
som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab,
som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen
af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle
have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis
salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter
§ 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder
med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved
beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen.
Er erhververen af en fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven,
men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens
kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del
af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af
ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren
skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen
var blevet solgt på overdragelsesdagen.
Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse
af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som
ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund
ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen
ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs
værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter
anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud
fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs
udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk.
3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet
overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende
virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget
opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter
virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget
opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien
af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed
og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige
del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud,
medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2.
pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i
virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs
udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages,
kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen.
Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,
og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.
Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres
som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen.
Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.
Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.
Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder
i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse
af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2.
Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har
lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller
skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen
indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen
inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.
Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe
ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2,
5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som
er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.
Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe
er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til
bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne
efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen
har beskatningsretten til.
Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk.
9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste
5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse
ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller
flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker,
senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af
virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud
for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal
timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden.
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere
medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder
eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.
Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder
eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når
overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren
har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren
erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren
indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed,
en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder
fra et dødsbo.
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.
§ 33 C, stk. 1 er ændret ved § 11.1 i
lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ændres
»benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7« til: »efter ejendomsvurderingsloven anses
for landbrugs- eller skovejendom«.
§ 33 C, stk. 7 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 33 C, stk. 7, ændres »indgivelse af overdragerens selvangivelse« til:
»afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 33 C, stk. 5 er ændret ved § 7.2 i lov
nr. 2226 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 33 C, stk. 5, indsættes to steder i 3. pkt. og i 4. pkt.
efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.
§ 33 D. Hvis en person efter § 33 C, stk.
1, 12 og 13,
eller aktieavancebeskatningslovens §§
34, 35 og
35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til
aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der
tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen.
I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne
i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar
vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter
statsskattelovens
§ 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til
udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes
på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet,
hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder
erhververen i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom,
beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der
indtrædes.
Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter
stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af
den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.
Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud
overtages efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog
ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør
9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet
i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000,
15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud
opsparet i indkomstårene 2005-2006, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
2007-13, 19,1 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud
opsparet i indkomståret 2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016
og senere indkomstår.
Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto
overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet
med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.
for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000,
en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct.
for indkomstårene 2005-2006, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013,
en passivpost på 19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for
indkomståret 2015 og en passivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om
tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningens beregning
af passivposter efter stk. 2-5 er bindende for både giver og modtager af en gave,
medmindre den påklages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
§ 34. (Ophævet).
Afsnit IV
§ 35. (Ophævet).
§ 36. (Ophævet).
§ 37. (Ophævet).
§ 38. (Ophævet).
§ 39. (Ophævet).
Afsnit V: Opkrævning af indkomstskat m.v.
§ 40. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat
sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af
aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.
Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter
§ 2, stk. 1, nr. 8, opkræves efter reglerne i § 65 C.
§ 41. Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat,
kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat tilsvares i løbet af indkomståret,
med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst
efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse
efter reglerne i §§ 49 A-49 D, ved indeholdelse
i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved
betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår
end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet
af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse
efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat.
Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i
§§ 49 A-49 D, benævnes indeholdt arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes
A-indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller
svares i henhold til skattebillet, benævnes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i
afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes B-indkomst.
Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes
B-skat.
Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag
for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen
til den følgende hverdag, jf. dog § 59, stk. 2.
§ 42. De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige
så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der udskrives efter kalenderårets
udløb. De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.
§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag
i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge
og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt
i pensionsbeskatningslovens § 56,
stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som
indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf.
§ 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder
ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens
§ 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.
Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens
nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:
a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd og lignende.
b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng
med et tidligere tjenesteforhold.
c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige
stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.
d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven.
e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af
offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds,
legater eller lignende.
f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 14 B, § 20, stk. 1 og 2, og
§ 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst
for erhververen.
h) Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i
landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig
efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som
rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud
for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen
af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget.
Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v.,
til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne
i aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed
personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct.
eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
j) Udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf.
ligningslovens § 7 N.
§ 43, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 43, stk. 1, 2. pkt., udgår
», aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum«.
§ 43, stk. 2, litra f er ændret ved § 36.1 i
lov nr. 58 af 30.01.2018 fra d. 01.01.2019. I § 43, stk. 2, litra f, indsættes
efter »Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i«: »§ 14 B,«.
§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen
foretages af:
a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne
samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.
b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting
her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4,
eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig
indkomst fra pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C. Uanset 1. pkt. anses skattepligtig indkomst
fra arbejdsgivere godkendt efter sømandsbeskatningslovens § 11 a for A-indkomst.
Uanset 1. pkt. anses skattepligtig indkomst fra arbejdsgivere godkendt efter sømandsbeskatningslovens
§ 11 b for A-indkomst.
§ 44, litra b, 2. pkt. er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 1582 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Ændringen har virkning fra og
med indkomståret 2020.
§ 44, litra b, 3. pkt. er indsat ved § 4.1 i
lov nr. 1583 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Ændringen har virkning fra
og med indkomståret 2020.
§ 45. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor,
bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne
i § 43, ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser
for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør told- og skatteforvaltningen,
om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.
§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst
skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det
udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum,
jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,
stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen
foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes,
og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen
af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt,
der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til
den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For
ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge
og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser
om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.
Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,
bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et
andet tidspunkt end fastsat foran.
Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav
mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.
Stk. 4. Hvis A-indkomst udbetales af en person,
et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig
efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, og personen m.v. har hjemting i et land uden for EU, med hvilket
Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der
svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget,
der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage
indeholdelse. Når særlige forhold taler herfor, kan told- og skatteforvaltningen
fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med
hjemting her i landet.
Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende
indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem
en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst
uanset bestemmelsen i § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede
at foretage indeholdelse.
Stk. 6. For præmier og bidrag som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring,
jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder
forfaldne beløb, der indbetales senere end forfaldstidspunktet, kan pensionsinstituttet indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb efter § 48, stk. 11.
For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales
til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A,
kan pengeinstituttet indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter
§ 48, stk. 11.
§ 46, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 3.2 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. 2. og 3. pkt. bliver herefter
3. og 4. pkt.
§ 46, stk. 2 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres
»A-indkomsten« til: »A-indkomsten, jf. dog stk. 6«.
§ 46, stk. 6 er indsat ved § 3.4 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 46, stk. 6 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 46, stk. 6, ændres »stk.
10« til: »stk. 11«.
§ 46, stk. 6 er ændret ved § 4.1 i lov
nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. Hidtidig formulering: Stk. 6.
For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring,
jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det
indbetalte beløb efter § 48, stk. 11.
§ 47. (Ophævet).
§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst
udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf.
stk. 7, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende
år, jf. dog stk. 2. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den
skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort)
fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig
(den hovedindeholdelsespligtige). Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre
indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk
et bikort til disse.
Stk. 2. En anmodning om udstedelse af skattekort
fra en tredjelandsstatsborger imødekommes alene, hvis told- og skatteforvaltningen
kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen drager omsorg
for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst
for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages.
Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes
at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning
for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet
eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 3.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen drager omsorg
for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal
foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges
forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter
ejendomsværdiskatteloven.
Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter,
som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren
fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb
og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag
efter personskattelovens §§ 9,
10 og 12. Til den efter 2.-4.
pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter
§§ 10 og
10 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der
ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb,
hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 7. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde
taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke
vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter,
bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig
virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige
oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst,
som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.
Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort.
Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i
§§ 10
og 10 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told- og
skatteforvaltningen dog i stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med
en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter
§§ 10 og
10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter
4. pkt. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse
af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så
fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 3 bort fra udgiftsfradrag,
der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 8. Har den indeholdelsespligtige hverken
modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte
eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.
Stk. 9. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige
begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet
eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.
Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort
elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort.
Stk. 11. For indbetalinger som nævnt i
§ 46, stk. 6, indeholder pensionsinstituttet m.v. 40 pct. i A-skat uden
fradrag efter stk. 3 og regler fastsat i medfør af stk. 4.
§ 48, stk. 10 er indsat ved § 3.5 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«, og efter »år« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
§ 48, stk. 2 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 2-10 bliver herefter
stk. 3-11.
§ 48, stk. 3 og 6, der bliver stk. 4 og 7, er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48, stk. 3, der bliver
stk. 4, og stk. 6, 7. pkt., der bliver stk. 7, 7. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
§ 48, stk. 7, der bliver stk. 8, er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48, stk. 7, der bliver
stk. 8, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
§ 48, stk. 10, der bliver stk. 11, er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48, stk. 10, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
§ 48, stk. 5 og 7 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 810 af 09.06.2020 fra d. 01.01.2021. I § 48, stk. 5, 5. pkt., og to steder i § 48, stk. 7, 4. pkt.,
ændres »§ 10 i lov om inddrivelse« til: »§§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse«.
§ 48 A. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler
herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst
skal ske uden anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere
regler om indeholdelsen i disse tilfælde.
§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk.
1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse
med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten
som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter
til rejse og ophold m.v. Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, og som erhverver
indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 13-21.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk.
1, og som også er omfattet af ligningslovens
§ 8 M, stk. 5, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet
efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag,
som påhviler lønmodtageren.
§ 48 C. (Ophævet).
§ 48 D. (Ophævet).
§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag
for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af
§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge,
jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer,
som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende
i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden
for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter
dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland, for
mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. 1. pkt. gælder ikke indkomst
fra et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), som er oprettet i henhold
til
Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser
for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen
af stk. 1, at
1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har
været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr.
1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk.
5 og 6,
2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen
har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig
indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf.
§ 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden
for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden,
hvilket reguleres efter personskattelovens § 20,
hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk.
4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.
Stk. 4. Personer, hvis kvalifikationer som forskere
ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution
eller Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke
omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Personer som nævnt i stk. 4 anses for
at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste
10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst
ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og
lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer
anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om der i den
i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når
den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende
er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.
Stk. 6. Personer, som tidligere har været omfattet
af denne paragraf og § 48 F, anses for at opfylde betingelserne
i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige
efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund
af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter
§ 48 F.
Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået senest
den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 30. juni 2020:
1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person
er skattepligtig til Danmark, jf. stk. 1.
2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne
eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.
3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk. 3, nr. 3.
Stk. 8. Ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler
for godkendelse efter stk. 4.
§ 48 E, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1745 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017 med virkning for arbejde, der udføres
den 1. januar 2017 og senere. I § 48 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udlandet,
Færøerne eller Grønland«: », for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår«.
§ 48 E, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 1745 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017 med virkning for indkomst,
der den 1. januar 2017 eller senere erhverves fra et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium
(ERIC), som er oprettet i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser
for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).
§ 48 E, stk. 4 er ændret ved § 47.1 i
lov nr. 384 af 26.04.2017 fra d. 01.07.2017. I § 48 E, stk. 4, ændres »Det
Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«, og »lov om forskningsrådgivning
m.v.« ændres til: »lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks
Frie Forskningsfond«.
§ 48 E, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1432 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2019. I § 48 E, stk. 1, ændres »i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold«
til: »af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold«.
§ 48 E, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1432 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2019. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 5 og 6«.
§ 48 E, stk. 3, nr. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1432 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2019. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »jf. dog stk. 4«: », og således at
der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov«.
§ 48 E, stk. 6 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1432 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2019. Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 48 E, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 17.2 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres
»9-29« til: »9-27«.
§ 48 E, stk. 7 er indsat ved § 2.4 i lov nr. 871
af 14.06.2020 fra d. 15.06.2020 med virkning for personer, der var omfattet af forskerskatteordningen d. 09.03.2020.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten
som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles
som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til
§ 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i
vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse
af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.
Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted
i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold,
hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af
tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt
indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere
perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen
efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der
i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes
senest den 1. august 2020.
Stk. 3. Dokumenterede udgifter til obligatoriske
udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens
§ 8 M, stk. 2-4, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter
stk. 1. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og
andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske
sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige er gift, finder
reglen i personskattelovens § 7, stk. 5,
om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb,
der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter
stk. 1.
Stk. 5. I indkomstår, hvor beskatning efter
stk. 1 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den
skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter
personskattelovens § 13, stk. 1 og 3,
medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige
har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig
har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt
ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift,
finder personskattelovens § 13, stk. 2
og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig
virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre
underskud i videre omfang end den skattepligtige.
Stk. 6. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af
stk. 5 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning
efter stk. 1 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over
den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.
Stk. 7. Ligningslovens
§ 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter denne paragraf
og § 48 E.
Stk. 8. Er indeholdelse af skat sket med et
for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat,
jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort
beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1.
Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales
dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører
modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med
tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold
til fristerne i § 61. Bestemmelserne i §
62, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,
§ 62 A, stk. 2, 2. pkt., § 62
A, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 62 A, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 48 F, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1686 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 48 F, stk. 1, 1. pkt., ændres »26 pct.« til: »27 pct.«
§ 48 F, stk. 2 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 1686 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 48 F, stk. 2, 1. pkt., ændres »60 måneders« til: »84 måneders«.
§ 48 F, stk. 2, 4. pkt. er indsat ved § 2.5 i
lov nr. 871 af 14.06.2020
fra d. 15.06.2020 med virkning for ansættelsesforhold, der skulle være tiltrådt i perioden fra og med
d. 09.03.2020 til og med d. 30.06.2020.
§ 49. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at
den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand
skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver
foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal
den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat.
Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem parterne
gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.
§ 49 A. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst,
for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag
m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.
Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst,
for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over
de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene
er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2:
1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter
ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles
til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt.
2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.
3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i
§ 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde.
5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter
til aktier omfattet af ligningslovens § 16
eller § 28, stk. 1 eller 2,
jf. statsskattelovens § 4.
6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig,
lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 5, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og
§ 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.
7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig
erhvervsvirksomhed.
8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være
stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke
har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h.
9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet
på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.
10) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf.
ligningslovens
§ 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.
11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser,
når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller
erhvervsforhold her i landet.
12) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie
for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 2, stk. 2, nr. 8, som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1.
13) Udbetalinger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst,
for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud
over de indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:
1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov
om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder
foretager, og skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker
sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager
indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19.
2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere
af
a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,
b) barseldagpenge i henhold til barselloven,
c) delpension i henhold til lov om delpension,
d) førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i henhold til
lov om social pension eller
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter
§§ 25, 52 og
74 d i lov om aktiv socialpolitik,
f) ydelser efter §§ 42 og
43 i lov om social service,
g) fleksydelse efter lov om fleksydelse,
h) dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
i) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og
j) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven
efter §§ 33 b-33 e i
lov om social pension.
4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet
af § 19 i pensionsbeskatningsloven
for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov
om social service.
5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed
stat, og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver
foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til
en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 52.
7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på vegne af en medarbejderdeltager
i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
§ 49 A, stk. 2, nr. 13 er indsat ved § 36.2 i
lov nr. 58 af 30.01.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 49 A, stk. 3, nr. 6 er ændret ved § 123.1 i
lov nr. 1703 af 27.12.2018 fra d. 13.01.2019. I § 49 A, stk. 3, nr. 6, ændres
»lov om tilsyn med firmapensionskasser« til: »lov om firmapensionskasser«.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i er ændret ved § 17.4 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra
i, udgår »og aktiveringsydelse«.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j er ændret ved § 17.5 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra
j, ændres »efteruddannelse,« til: »efteruddannelse og«.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k er ændret ved § 17.6 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra
k, ændres »m.v.,« til: »m.v.«
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m er ophævet ved § 17.7 i
lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
l) uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134,
stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra g er ophævet ved § 2.7 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. Litra h-k bliver herefter
litra g-j. Hidtidig formulering: g) introduktionsydelse
efter § 27 i integrationsloven,
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d er ændret ved § 16.1 i
lov nr. 1559 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra
d, ændres »førtidspension i« til: »førtidspension eller seniorpension i«.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d er ændret ved § 12.1 i
lov nr. 2202 af 29.12.2020
fra d. 01.01.2021. I § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, ændres »førtidspension eller seniorpension«
til: »førtidspension, seniorpension eller tidlig pension«.
§ 49 B. Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1,
og stk. 2, nr. 1-10, 12 og 13, opgør ved enhver udbetaling bidragsgrundlaget
og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger
som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår i bidragsgrundlaget
efter 1. pkt.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget
og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45
er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er B-indkomst efter § 44,
og vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2,
nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told- og skatteforvaltningen
på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget
og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag
i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf.
§ 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr.
6.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan med
virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag,
eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om
arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse
eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag
med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag
eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt
maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told- og skatteforvaltningen
en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
§ 49 B, stk. 1 er ændret ved § 36.3 i
lov nr. 58 af 30.01.2018 fra d. 01.01.2019. I § 49 B, stk. 1, 1. pkt., ændres
»og 12« til: », 12 og 13«.
§ 49 C. For personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser,
efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng
med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her
i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør den arbejdsgiver,
hvervgiver m.fl., der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse.
§ 49 D. For indbetalinger som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og
beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 4. Tilbagebetaling til arbejdsgiveren
m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt., sker inklusive bidraget. Ved
overførsel som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 21 A, stk. 1 og 2, til en anden pensionskasse, et andet forsikringsselskab
eller et andet pengeinstitut sker overførslen eksklusive bidraget, idet pligten
til at beregne og indeholde bidraget fastholdes hos det pensionsselskab, som oprindelig
har modtaget pensionsindbetalingen.
Stk. 2. For indbetalinger omfattet af
§ 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk.
1, på grundlag af arbejdsgiverens, den tidligere arbejdsgivers eller den offentlige
myndigheds oplysninger om bidragspligtige beløb.
Stk. 3. For indbetalinger omfattet af
§ 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk.
1, på grundlag af oplysninger om det bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige
myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.
Stk. 4. For indbetalinger som nævnt i
§ 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab,
pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af told- og skatteforvaltningen,
og som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed,
pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren,
den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse.
§ 49 D, stk. 5 er ophævet ved § 3.6 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 5. For indbetalinger, der udelukkende sker til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, opgør arbejdsgiveren, den tidligere
arbejdsgiver eller den relevante offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Arbejdsgiverens indbetalinger til ordninger som nævnt i 1.
pkt., der indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 eller
5, behandles efter stk. 1.
§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare
foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat
ved skattebillet. For selvstændigt erhvervsdrivende og for personer, for hvem told-
og skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og bidragets
størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige
arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes
af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme
den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det
pågældende indkomstår. Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag,
som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning
for det pågældende år.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler
om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag
efter stk. 1.
§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige både skal
have indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og samtidig skal betale B-skat
eller foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til skattebillet, bestemmer told-
og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse
og ved skattebillet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil
erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter
afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat
eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt
kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke
i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat
opkræves ved skattebillet.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller
hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og
§ 13, stk. 1.
§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages
hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter
ejendomsværdiskatteloven,
fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne
i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de
oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som følger af
1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen
vedrører,
2) ændringer af forskudsopgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen
vedrører,
3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteindberetningsloven
for året forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, og
4) oplysninger fra indkomstregisteret og andre registre, som told- og skatteforvaltningen
modtager oplysninger fra, for året forud for det indkomstår, som forskudsopgørelsen
vedrører.
Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1, nr. 1-4, skal
foreligge senest den 1. september i året forud for indkomståret, for at de kan indgå
i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, jf. dog §
53, stk. 2. De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Oplysningerne
omfattet af stk. 1, nr. 2, lægges dog til grund, uanset om der er senere ændringer
af oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1, 3 eller 4.
Stk. 3. Må det antages, at den skattepligtige
skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven,
fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om forskudsregistreringen efter stk. 1-3 og fastsætte regler om, hvilke nærmere
oplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal indgå i grundlaget for fastsættelsen
af forskudsskatten, og om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger.
Stk. 5. Er der ikke tidligere foretaget en skatteansættelse
eller fastsat et grundlag for forskudsskatten for den skattepligtige, skal denne
over for told- og skatteforvaltningen redegøre for sine forventede indkomstforhold
m.v. Det beror på et skøn fra told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne
i redegørelsen skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskatten. Skatteministeren
kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige
bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
§ 52, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 52, stk. 1, nr. 3, ændres »skattekontrolloven« til: »skatteindberetningsloven«.
Ændringen finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018
eller tidligere.
§ 53. Antager den skattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold
i indkomståret vil afvige væsentligt fra grundlaget for forskudsskatten som fastsat
efter § 52, stk. 1-4, kan den skattepligtige anmode told- og
skatteforvaltningen om, at grundlaget fastsættes under hensyn hertil. I det omfang
told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges oplysninger i anmodningen
tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges anmodningen til grund ved fastsættelsen af
forskudsskatten.
Stk. 2. I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen
fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold
m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund
til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige
fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtige underrettes
samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen af grundlaget.
Har den skattepligtige forinden modtaget underretning om forskudsskatten efter de
regler, som skatteministeren kan fastsætte efter § 52, stk.
4, finder stk. 5 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene,
bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de betingelser,
som er nævnt i stk. 1, anmode told- og skatteforvaltningen om at få grundlaget for
forskudsskatten ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af
den nævnte periode kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende under de betingelser,
som er nævnt i stk. 2, ændre grundlaget for forskudsskatten efter §
52 eller stk. 2, hvis ændringen overstiger en fastsat grænse, jf. stk. 4.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om, at ændring efter stk. 3, 2. pkt., kan ske, hvis ændringen overstiger visse grænser.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal underrette
den skattepligtige om en påtænkt ændring af grundlaget for forskudsskatten og om
baggrunden herfor. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at ændringen
vil blive gennemført som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen
fremkommer med en begrundet udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet
frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet
fra dateringen af underretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens
udløb, gennemføres ændringen som varslet uden yderligere underretning.
Stk. 6. Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og
stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en redegørelse
efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 5.
§ 53 A. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse
om at afskære en skattepligtig fra at anvende told- og skatteforvaltningens digitale
selvbetjeningsløsning TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen,
hvis forvaltningen finder, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige
vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv. Afskæring kan ske med virkning
for det aktuelle indkomstår.
Stk. 2. Finder forvaltningen, at der er nærliggende
risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af
TastSelv for det efterfølgende indkomstår, kan forvaltningen tillige afskære den
skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 skal
angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, og en begrundelse herfor og
indeholde en klagevejledning.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan
påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1. Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven
gælder også ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.
§ 53 A er indsat ved § 2.5 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse
mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42,
kan skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller
nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1-3,
for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.
§ 54 A. (Ophævet).
§ 55. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige
skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat
m.v. efter § 61, stk. 3, og af eventuel afgift omfattet
af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5-9, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i
§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales
det beløb, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks.
Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår,
hvori den foreløbige skat opkræves.
Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling
af skat efter stk. 1.
§ 55, stk. 1 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6« til: »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5-9«.
§ 55 A. Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i
særlig grad taler derfor, bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i
§ 41, stk. 1, 2. pkt., og §§ 48-55.
§ 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige
skatteansættelse efter § 45, stk. 3, og
§§ 48, 50-53 og 55
træffes af told- og skatteforvaltningen.
§ 56. For følgende indeholdelsespligtige kan skatteministeren
bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter
kildeskatteloven:
1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til §
2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om
regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
3) Ikke statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens
driftsudgifter på halvdelen eller mere.
4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene
deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.
Stk. 2. For indeholdelsespligtige, der er omfattet
af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder stk. 1 alene forudlønnede.
Stk. 3. Kommuner og regioner skal afregne indeholdt
kildeskat senest den første hverdag i måneden.
§ 56, nr. 4 er ophævet ved § 2.2 i
lov nr. 428 af 18.05.2016 fra d. 01.07.2016. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr.
4 og 5. Hidtidig formulering: 4) Regionerne
og kommunerne.
§ 56, stk. 2 og 3 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 428 af 18.05.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 56 A. (Ophævet).
§ 56 B. (Ophævet).
§ 57. Skatteministeren kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges
pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister,
herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst og A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller
frikort. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges
regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
§ 58. B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag forfalder
til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april,
maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag
for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden.
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud
over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst
eller opkrævet ved skattebillet frem til og med den 1. juli i året efter indkomståret.
Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente
af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
med fradrag af 0,5 procentpoint afrundet til en decimal. Ved forskudt indkomstår
finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår,
som indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret
henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og frem til og
med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden
betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet
af § 41, stk. 3.
§ 59, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning for afregning af indkomstskatter
for indkomståret 2018 og senere indkomstår. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,2
procentpoint« til: »0,5 procentpoint«.
§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den
skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og afgiften omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9, modregnes nedennævnte beløb
vedrørende samme år:
a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1,
3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g) Beløb efter personskattelovens § 8
a, stk. 5.
h) Beløb, der er indbetalt som acontoskat efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
i) Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.
j) Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.
k) Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår
end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c-f og litra j og k, nævnte beløb
samt
a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder
i stedet for, er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,
b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder
i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.
Stk. 3. Ved opgørelsen af det beløb, der skal
modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt
i henhold til § 55.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der åbnes adgang til, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af
det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med,
at eventuel overskydende skat, der efter reglerne i § 62 tilkommer
den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter
reglerne i § 61 påhviler den anden ægtefælle. I det omfang der
efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om restskat eller overskydende skat for
en af ægtefællerne, opkræves denne efter reglerne i § 61, henholdsvis
udbetales efter reglerne i § 62.
§ 60, stk. 1, litra h er ophævet ved § 3.2 i
lov nr. 1884 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2017. Litra i-l bliver herefter litra
h-k. Hidtidig formulering: h) Foreløbige skattebeløb,
som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF
om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande,
der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller
Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende
dette direktiv.
§ 60, stk. 2 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 1884 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2017. I § 60, stk. 2, ændres »litra
k og l« til: »litra j og k«.
§ 60, stk. 1 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 60, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6« til: »pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9«.
§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed
slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3, og af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5-9, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter
§ 60. Beløbet benævnes »restskat«.
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over
restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget
beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint afrundet til en decimal.
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges
årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del
af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1,
der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til
den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for
det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen.
De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v.,
anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk.
3 med tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i tre rater den 1. i hver af månederne
august, september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag
den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først den 1. august i året efter
indkomståret eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver
af de nærmest følgende 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges
årsopgørelse senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den
del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1,
der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til
denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter
§ 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter
og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen
for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling
over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf.
dog § 62 C, stk. 1.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk.
5 forfalder med tillæg efter stk. 2, og renter efter § 62 A, stk.
1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder.
Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved
begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4.
Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet,
jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen
hos den længstlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne
i stk. 5 og 6.
Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller
inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat, og
arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og B-skat.
§ 61, stk. 1 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6« til: »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5-9«.
§ 61, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning for afregning af
indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår. I § 61, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »0,8 procentpoint« til: »1,5 procentpoint«.
§ 61 A. (Ophævet).
§ 62. Det beløb hvormed slutskatten med tillæg af eventuel
overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5-9, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes
efter § 60, benævnes »overskydende skat«.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat
ydes der den skattepligtige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget
beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint afrundet til en decimal. Procenttillægget
kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,0 pct. af den overskydende skat. I det
omfang overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter
§ 59, ydes ingen godtgørelse efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger
efter § 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalingen modsvares
af overskydende skat. Ved flere indbetalinger efter § 59 anses
de seneste indbetalinger i størst muligt omfang at modsvares af overskydende skat.
Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om
skattenedslag for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter.
Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med
godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. september i året
efter indkomståret. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten
i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september at regne, hvis
tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes
eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.
Stk. 4. Af det beløb, der efter foranstående skal
udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.
Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af overskydende
skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler
om sådanne overdragelser er ugyldige.
§ 62, stk. 1 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1682 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 62, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 5 og 6« til: »pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9«.
§ 62, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning for afregning af
indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår. I § 62, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »0,5 procent« til: »0,0 pct.«
§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal
betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i
§ 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter
§ 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober
i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter
§ 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter
§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat
m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter
§ 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at
der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt
til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales
tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede
beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling
sker efter § 61, stk. 4.
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at
den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb,
som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2,
til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen.
Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret. Inden udbetaling
finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter §
61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.
Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne
i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,
stk. 3.
Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at
der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales
beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle
renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af
den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder
sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.
§ 62 B. Hvor skatteansættelsen er fastsat skønsmæssigt
efter skattekontrollovens § 74,
beregnes en rente af restskatten svarende til renten
i § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra den 1. september i året efter indkomståret til udskrivningsdatoen.
§ 62 B er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 62 B ændres »skattekontrollovens § 5, stk. 3« til: »skattekontrollovens
§ 74«. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse for indkomståret 2018
i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for indkomståret 2018.
§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være
på mindst 500 kr., indtil hele beløbet er betalt.
Stk. 2. Hvis restskat, der ikke bliver indregnet
efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg og renter efter
§§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end
500 kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge
af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges
beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.
Stk. 3. Beløb på 200 kr. eller derunder bortfalder,
når udbetaling over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for en periode
på 3 måneder.
Stk. 4. Ved opkrævning af beløb efter denne
lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter
stk. 1.
§ 62 C, stk. 3 er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 428 af 18.05.2016 fra d. 01.07.2016. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 62 D. Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse, jf. §§ 52-55, for en skattepligtig
person, som har lønindkomst for personligt arbejde på Færøerne, i Grønland eller
i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf. stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting
her i landet, skal bestemmelsen i ligningslovens
§ 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om nedsættelse af skat
for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at den
pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér. 1. pkt.
omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den danske stat eller anden dansk
offentlig myndighed til tjeneste uden for riget, eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst
har tillagt Danmark beskatningsretten til lønindkomsten.
Stk. 2. Overskydende skat for en person, som
har haft lønindkomst som nævnt i stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver,
i det omfang denne har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten
for arbejdet dér.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun
anvendes ved personligt arbejde i en fremmed stat, som er omfattet af
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved
Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014,
Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,
Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes
adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen,
Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger og
Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse
og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien,
eller
OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har
indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse
af skattekrav.
§ 62 D, stk. 3 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 1884 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 62 D, stk. 3, ændres »EF's
bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af 15. februar 2011)« til: »Rådets
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU
af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.
§ 62 D, stk. 3 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 1554 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 62 D, stk. 3, indsættes
efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU
af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.
§ 62 D, stk. 3 er ændret ved § 2.7 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 62 D, stk. 3, indsættes
efter »direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet«: »og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december
2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i
henhold til hvidvaskreguleringen«.
§ 62 D, stk. 3 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1573 af 27.12.2019 fra d. 01.07.2020. I § 62 D, stk. 3, ændres »og
Rådets direktiv 2016/2258« til: », Rådets direktiv 2016/2258/EU«, og efter »hvidvaskreguleringen«
indsættes: »og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger«.
§ 62 D, stk. 3 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1521 af 27.10.2020 fra d. 31.10.2020. I § 62 D, stk. 3, ændres »og Rådets direktiv 2018/822/EU«
til: », Rådets direktiv 2018/822/EU«, og efter »grænseoverskridende ordninger« indsættes: »og
Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme
det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien«.
§ 62 E. Reglerne i § 62 A, stk.
3 og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
en skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den skattepligtige
har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet
en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen
tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme rentesats og for samme periode,
som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes
rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for samme periode,
der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og
3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen
ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 62 F. I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige
forhøjes som følge af, at en erstatning som nævnt i § 62 E
dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale
renter, der tidligere er modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat
på grund af erstatningsbetalingen.
Stk. 2. Tilbagebetalte renter, der er modtaget
i henhold til § 62 E, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder
reglerne om beregning af rente i § 62 A, stk. 1 og 2, ikke
anvendelse.
§ 62 G. Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse
af almindelig indkomstskat, og den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat
forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente efter § 62
A, stk. 3 og 4, og § 62 E af det beløb, hvormed det
nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61, stk. 2,
eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2, overstiger
det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en skattepligtig
får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat og den skattepligtiges ansættelse
af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente af det
beløb, hvormed den nedsatte særlige indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige
efter § 62 A, stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen
af den almindelige indkomstskat.
§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov
skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale
en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige,
opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.
§ 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal
indkomstskat til den enkelte kommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat
og kirkeskat.
Stk. 2. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene
efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, over for kommunen.
§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg
Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk.
4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1989, jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og
formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at
der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb
for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk.
4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og
formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de
beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder
de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal
ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.
§ 64 B. § 64 A, stk. 1, jf. stk. 3, finder også anvendelse på de forskelsbeløb
vedrørende kalenderåret 1989, som pr. 1. januar 2007 er overført til regionerne
ved § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder
og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse
med kommunalreformen.
Stk. 2. § 64 A, stk. 2,
jf. stk. 3, finder også anvendelse på de forskelsbeløb
vedrørende kalenderåret 1990, som pr. 1. januar 2007 er overført til regionerne
ved § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder
og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse
med kommunalreformen.
Afsnit VI: Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning
om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller
foreninger m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h,
4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det
samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk.
4-6. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling
eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget
i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra
a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte
af selskabets egne aktier eller andele. Told- og skatteforvaltningen kan forlange,
at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier
eller andele.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler
om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes
ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan endvidere
fastsætte regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger
m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.
§ 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende
indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte,
som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet, jf. stk. 1, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten,
jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Stk. 5. Der skal ikke foretages indeholdelse i
udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til
ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller
§ 16 B, stk. 5.
Stk. 6. Af udbytte af aktier eller andele som
modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter
fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 22 pct. udbytteskat. Uanset 1. pkt. kan der
af udbytte af skattefri porteføljeaktier,
jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2,
indeholdes 15,4 pct. udbytteskat. Uanset 1. pkt. kan der endvidere af udbytte af aktier og andele,
som modtages af investeringsselskaber,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og af
udbytte af aktier og andele, som modtages af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning
af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, indeholdes
15 pct. udbytteskat. Skatteministeren
fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med de nedsatte
satser kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.
Stk. 7. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal ved
udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte,
medmindre andet følger af stk. 6 eller 8 eller er fastsat i medfør af stk. 12. Det indeholdte beløb benævnes
udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte
fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der
udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets
administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom
og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i
denne bestemmelse. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 c, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt.,
har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,
når modtageren er et investeringsselskab,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et
andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning
af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, eller hvor der er
tale om udbytte af investeringsinstituttets egne aktier. Herudover indeholdes der ikke udbytteskat
af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier og andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,
bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, når modtageren er et investeringsselskab,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning
af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.
Stk. 9. Investeringsselskaber,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal ved
udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet
følger af stk. 6, 1. pkt., eller stk. 10 eller er fastsat i medfør af stk. 12.
Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i §
46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
når modtageren er et andet investeringsselskab,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning
af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, eller hvor der er tale
om udbytte af investeringsselskabets egne aktier.
Stk. 11. En kontoførende investeringsforening,
der erhverver ret til udbytte, hvori der efter stk. 3 ikke indeholdes udbytteskat,
skal, medmindre andet er fastsat efter stk. 3 eller følger af stk. 4 eller 5, indeholde
udbytteskat af beløbet efter reglerne i stk. 1, 2, 7-10 eller 12. I disse tilfælde
forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne
i § 66 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler
om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter
stk. 8, 3. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse
af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c,
der ikke efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt.,
har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.
§ 65, stk. 3, 3. og 4. pkt. er indsat ved § 8.1 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. 3. pkt. bliver herefter 5. pkt.
§ 65, stk. 7 og 9 er ændret ved § 8.2 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 65, stk. 7, 1. pkt., og
stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »eller godskrivning af udbytte«: »og udbetaling
eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
§ 65, stk. 1, 2. og 3. pkt. er ændret ved § 5.6 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
Hidtidig formulering af 2. og 3. pkt.: Indeholdelse
med 27 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning
af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 6, medmindre andet følger af stk. 5. Til udbytte henregnes alt,
hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse
af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk.
3, nr. 1.
§ 65, stk. 3 er ændret ved § 5.7 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 65, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »afståelsessummer«: »omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1,«.
§ 65, stk. 7 og 9 er ændret ved § 5.8 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., udgår »og udbetaling eller godskrivning
af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
§ 65, stk. 3, 3. og 4. pkt. er ophævet ved § 4.3 i
lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019. 5. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Hidtidig formulering af 3. og 4. pkt.: Skatteministeren
kan desuden for selskaber, der skal betale selskabsskat efter § 29 A i selskabsskatteloven,
fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i forbindelse med investeringsinstitutters
eller investeringsselskabers udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet
af ligningslovens § 16 B, stk. 1, til selskaber og foreninger m.v., jf. stk. 7 og
9. Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at de generelle indkomstforhold for
selskabet eller foreningen m.v. generelt vil medføre, at den indeholdte udbytteskat
helt åbenbart vil overstige indkomstårets samlede indkomstskat.
§ 65, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 813
af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 4, indsættes efter »her i landet«: », jf. stk. 1«.
§ 65, stk. 6, 3. pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. 3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
§ 65, stk. 7 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 813
af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 7, 1. pkt., ændres »omfattet af ligningslovens § 16 C«
til: », jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c,«, og », 8, 11 eller 13« ændres til: »eller 8 eller
er fastsat i medfør af stk. 12«.
§ 65, stk. 8 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 813
af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 8, 1. pkt., ændres »fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C« til: »fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c«.
§ 65, stk. 8, 2. pkt. er ophævet, og nyt 2. pkt. og 3. pkt. er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 813 af 09.06.2020
fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
omfattet af ligningslovens § 16 C til investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
hvis instituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende
her i landet bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.
§ 65, stk. 9 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6, 10, 11 eller 13«
til: »stk. 6, 1. pkt., eller stk. 10 eller er fastsat i medfør af stk. 12«.
§ 65, stk. 10 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvis førstnævnte
selskab efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her
i landet bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår selskabets
administration. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte af et investeringsselskabs,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier.
§ 65, stk. 11 er ophævet ved § 1.11 i lov
nr. 813 af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 11 og 12. Hidtidig formulering:
Stk. 11. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og
andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her
i landet. Endvidere indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er hjemmehørende her i landet.
§ 65, stk. 12, der bliver stk. 11, er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 813 af 09.06.2020
fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »7-11 eller 13« til: »7-10 eller 12«.
§ 65, stk. 13, der bliver stk. 12, er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 813 af 09.06.2020
fra d. 01.07.2020. I § 65, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 8, 2. pkt.«
til: »stk. 8, 3. pkt.«, og i stk. 13, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »jf. ligningslovens § 16 C«
til: »jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der ikke efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt.,
har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet«.
§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig
efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab m.v., som er skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
betaler en endelig skat med den sats, der fremgår af § 2, stk. 11, eller af
selskabsskattelovens § 2, stk. 8, af udbytter,
der omfattes af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i
§ 65.
Stk. 2. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk.
2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens
§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi,
når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder
en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning,
hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
§ 65 A, stk. 1 er ændret ved § 8.3 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 65 A, stk. 1, ændres »på 27
pct.« til: »med den sats, der fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 3,«.
§ 65 A, stk. 1 er ændret ved § 5.9 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 65 A, stk. 1, udgår »eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B«.
§ 65 A, stk. 1 er ændret ved § 2.6 i lov
nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 65 A, stk. 1, ændres »der fremgår af § 2, stk. 6, eller af
selskabsskattelovens § 2, stk. 3« til: »der fremgår af § 2, stk. 11, eller af selskabsskattelovens § 2, stk. 8«.
§ 65 B. Af indkomst som nævnt i
§ 43, stk. 2, litra h, der ydes til et selskab m.v., som er skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten,
herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 57, 69 og
84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt
angår den i stk. 1 omhandlede skat.
§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning
af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter
§ 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal
den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 22
pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,
dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her
i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke
har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede
at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal
foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 22 pct., hvis Danmark og den
stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende
stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 22 pct.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling
eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen
ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab,
en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager
royaltymodtagerens interesser. I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil
knyttede pligter til indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet for den
nævnte person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.
Stk. 4. Til royalty henregnes betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode
eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
§ 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning
af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen
foretages, indeholde 22 pct. af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes
»renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger,
der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning
foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages
af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede
at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler
om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling eller
godskrivning af renter foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen ikke
foretages direkte til rentemodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab,
en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager
rentemodtagerens interesser. I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil
knyttede pligter til at indbetale og indsende oplysninger i stedet den nævnte person,
dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.
Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse
af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde
22 pct. af den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 66. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved
opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser
i denne lov. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning
om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest
i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2. Selskaber, der vedtager eller beslutter
udbetaling eller godskrivning af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens
§ 29, skal, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat,
i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen
skal indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse eller beslutning
samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter
ikke at deklarere udbytte, er på told- og skatteforvaltningens begæring pligtige
til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse
af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver
ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren
eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat
i § 67.
§ 66, stk. 2 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 66, stk. 2, 1. pkt., ændres »skattekontrollovens § 9 B, stk. 2« til: »skatteindberetningslovens
§ 29«. Ændringen finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret
2018 eller tidligere.
§ 66 A. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved
opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser
i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen
af royalty og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende
måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning
til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager
udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling
give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de
nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69
og 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet
royalty, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at
den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren
foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
§ 66 B. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning
af indeholdt renteskat med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.
Renteskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af renter
og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned
samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret
af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, skal samtidig med renteskattens indbetaling give oplysning herom
i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger
kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. §§ 69 og
70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet
renter, kan, når den pågældende på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange,
at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren
foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
§ 67. Har nogen, der er skattepligtig efter
§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, erhvervet udbytte, hvori
der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten
i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte
udbytteskat endelig betaling af skatten, jf.
personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og
der foretages ikke modregning efter 1. pkt.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven,
erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat,
modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales
for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.
Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her
i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt
udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.
Stk. 4. Enhver, der hæver eller får godskrevet
udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at
den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren
foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
Stk. 5. For skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten,
og som ikke er endelig efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C.
Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales
beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.
Stk. 6. For skattepligtige omfattet af stk. 2,
som er fritaget for indeholdelse af udbytteskat efter § 65,
stk. 3 eller 12, kan skatteministeren fastsætte regler for
tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb. Der udbetales ikke godtgørelse eller
renter ved udbetalingen.
§ 67, stk. 1 er ændret ved § 5.10 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning for indkomståret 2015
og senere. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »skattepligtig efter § 1,« til: »skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4,«.
§ 67, stk. 2 er ændret ved § 5.11 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning for indkomståret
2015 og senere. I § 67, stk. 2, ændres »efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter
fondsbeskatningsloven,« til: »efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,
litra a, eller fondsbeskatningsloven,«.
§ 67, stk. 6 er ændret ved § 1.14 i lov nr. 813
af 09.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 67, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 65, stk. 3« til: »§ 65, stk. 3 eller 12«.
§ 67 A. Fristen efter
forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D.
Afsnit VII: Hæftelsesbestemmelser m.v.
Overskriften til afsnit VII er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 285 af 29.03.2017 fra d. 01.04.2017. Hidtidig formulering:
Afsnit VII: Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser
§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag
i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her
til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,
skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.
§ 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde
skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige
umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at
der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne
i denne lov.
Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne
lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.
Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet
er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over
for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2,
hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 69 A. Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler rejse-
eller befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens
§ 9 A eller § 9 B og det efterfølgende
konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser ikke er opfyldt,
kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den indeholdelsespligtige tillade,
at den indeholdelsespligtige betaler et beløb svarende til 56 pct. af de pågældende
godtgørelser. Anmodningen skal være begrundet og indeholde en opgørelse af de pågældende
godtgørelser, oplysninger om identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de
godtgørelser, de enkelte modtagere har modtaget.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen træffer
efter anmodning afgørelse om, hvorvidt udbetalte godtgørelser som nævnt i stk. 1
er skattepligtige.
Stk. 3. Betaling efter stk. 1 skal ske inden
for fristen for betaling af indeholdt A-skat for den måned, der følger efter den
måned, hvori tilladelsen efter stk. 1 er givet. Sker betaling ikke rettidigt, eller
betales alene en del af det samlede beløb, der er givet tilladelse til betaling
af, bortfalder tilladelsen.
Stk. 4. Uanset
skatteforvaltningslovens § 17 kan told- og skatteforvaltningen oplyse den
indeholdelsespligtige om godtgørelser som omhandlet i stk. 1 udbetalt af den pågældende
indeholdelsespligtige, som told- og skatteforvaltningen anser for skattepligtige,
herunder om modtagerne af sådanne godtgørelser, og om der er udsendt agterskrivelser
eller årsopgørelser til modtagerne, hvori godtgørelserne er medregnet.
§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtige efter
§ 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter,
hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt
kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater eller
direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens
modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt,
tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på
grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling
af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens
forhold ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen,
at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for
tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen
kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet
og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
§ 70. De herværende befuldmægtigede for de i
§ 2 nævnte personer og dødsboer er medansvarlige for betaling af de skatter,
der påhviler disse personer og boer.
§ 70 A. (Ophævet).
§ 71. (Ophævet).
§ 72. (Ophævet).
§ 72 er ophævet ved § 4.2 i
lov nr. 285 af 29.03.2017 fra d. 01.04.2017. Hidtidig formulering:
§ 72. Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter
og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
§ 73. (Ophævet).
§ 73 A. Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en
fast ejendom, der er overtaget som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende
skyldner, efter at der er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige
tilgodehavender.
§ 73 B. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende
i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes efter § 10,
når skatten vedrører aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der
er medlem af EU/EØS.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af,
at personen rettidigt afgiver oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2
for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning.
Valg af henstand skal meddeles sammen med afgivelsen af disse oplysninger. Forlænges
oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1,
skal oplysninger og beholdningsoversigt
være afgivet inden den nye frist.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se
bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens § 11, jf.
§ 13, jf. stk. 2.
§ 73 B, stk. 2 er ændret ved §§ 2.9-2.10 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen«
til: »afgiver oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«, og i § 73 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »selvangivelsen« til: »afgivelsen af
disse oplysninger«.
§ 73 B, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 2.11 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. Hidtidig formulering af 3. pkt.: Gives
der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk.
4, skal selvangivelse og meddelelse om henstand være indgivet inden denne frist.
§ 73 B, stk. 3 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 B, stk. 3, ændres »fristen for indgivelse af selvangivelse og meddelelse«
til: »oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13«.
§ 73 C. Ved henstand efter § 73 B
etableres der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat
for de aktiver, der er udgået af dansk beskatning i indkomståret.
Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages, i takt
med at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres indtægt, herunder
realiserede gevinster ved en afståelse m.v., som skulle have været medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet
af dansk beskatning. Overførsler, der ville have været omfattet af
§ 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en overførsel fra Danmark, medfører
ikke, at aktiverne anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatteværdien
af den opgjorte indtægt beregnet efter reglerne for begrænset skattepligtige med
fast driftssted i Danmark. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag
opgjort som 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens
etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet
saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr. Ved afståelse af et
eller flere identiske aktiver, hvoraf ikke alle er omfattet af henstandsordningen,
anses de aktiver, som er omfattet af henstandsordningen, for afstået først.
Stk. 3. Bliver et aktiv, der er omfattet af
en henstand efter § 73 B, på ny omfattet af dansk beskatning,
og er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver,
som en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der herefter fortsat en saldo,
skal det resterende henstandsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bliver en person, der har fået henstand
efter § 73 B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i
et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver, der er omfattet
af henstanden efter § 73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder
sig eller kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver,
der er omfattet af henstanden efter § 73 B, overført til et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien
på overførselstidspunktet.
Stk. 5. Ved personens død forfalder det resterende
beløb på henstandssaldoen til betaling.
Stk. 6. Personen skal afgive oplysninger efter
skattekontrollovens § 2
for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig
med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om, i hvilket land
personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret, og i hvilket land de
aktiver, der er omfattet af en henstand efter § 73 B, befinder
sig ultimo indkomståret. Oplysningsfristen er angivet i
skattekontrollovens § 11,
jf. § 13. Afgives oplysningerne efter
skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling.
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens § 11,
jf. § 13.
Stk. 7. Fristen for betaling af beløb omfattet
af stk. 2 og 5 er den 1. september i kalenderåret efter henholdsvis overførselsåret
og dødsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret efter
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest
den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for
rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt.,
anvendelse.
Stk. 8. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats
på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Ved
betaling af renten finder stk. 7 tilsvarende anvendelse.
§ 73 C, stk. 6 er ændret ved §§ 2.13-2.14 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 C, stk. 6, 1. pkt., ændres »indgive selvangivelse« til: »afgive oplysninger
efter skattekontrollovens § 2«, og i § 73 C, stk. 6, 2. pkt., ændres »indsendelse
af denne selvangivelse« til: »afgivelsen af disse oplysninger«.
§ 73 C, stk. 6, 3. pkt. er ændret ved § 2.15 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. Hidtidig formulering af 3. pkt.: Selvangivelsesfristen
er den i skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens
§ 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 73 C, stk. 6 er ændret ved §§ 2.16-2.17 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 C, stk. 6, 4. pkt., ændres »Indgives selvangivelsen« til: »Afgives
oplysningerne efter skattekontrollovens § 2«, og i § 73 C, stk. 6, 5. pkt., ændres
»fristen for indgivelse af selvangivelse« til: »oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§ 11, jf. § 13«.
§ 73 D. Told- og skatteforvaltningen kan, når forholdene
i ganske særlig grad taler derfor, meddele henstand med skatter, som personer, selskaber,
foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde.
§ 73 E.2) Personer kan få henstand med betaling af skatter
og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens
§ 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter §
1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2,
stk. 2.
Stk. 2.2) Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved
fraflytning m.v. afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens
§ 2. Forlænges oplysningsfristen efter
skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysninger
og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye frist. Henstand er endvidere betinget
af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og tegningsretterne
omfattet af ligningslovens § 28 afgives oplysninger
til told- og skatteforvaltningen om det modtagne vederlag, og at der ved senere
hel eller delvis afståelse af aktiverne afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen
om gevinsten eller tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes omberegning efter
ligningslovens § 28, stk. 7, er det dog alene en betingelse, at der indgives
meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afståelsen eller udnyttelsen.
Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker
til et land, der ikke er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager
eller
Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere
betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende
forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer optaget
til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte
overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende
videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte
direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed,
jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den
i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen
efterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller
det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 4.2) Ved henstand med betaling af skatter beregnet efter
ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet,
når købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige
dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
og overskydende skat efter §§ 60-62, jf.
§ 62 A.
Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt,
finder § 63, 1. pkt., anvendelse.
Stk. 6.2) Afgives oplysningerne efter
skattekontrollovens
§ 2 eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten
anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
ikke var givet henstand. Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt.,
fra dette tidspunkt. Endvidere bortfalder retten til omberegning efter
ligningslovens § 28, stk. 7.
Stk. 7. Såfremt købe- og tegningsretter omfattet
af ligningslovens § 28 udløber uudnyttet,
bortfalder henstandsbeløbet for disse købe- eller tegningsretter. Bortfald af henstandsbeløb
efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens
§§ 10 og 11,
jf. § 13.
I modsat fald anses henstandsbeløbet for forfaldent på tidspunktet
for købe- eller tegningsrettens udløb. Reglerne i stk. 6, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. For personer, som den 28. februar 2015
havde henstand efter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 som ændret ved § 5, nr. 2
og 3, i
lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2, i
lov nr. 118 af 7. februar 2012, vedrørende betaling af en skat beregnet
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, finder stk. 2-6,
dødsboskattelovens §§ 51 og 65
og ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, stk. 3 og 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, anvendelse på henstanden.
For personer, som den 28. februar 2015 havde henstand efter kildeskattelovens §
73 E, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 som ændret ved § 5, nr. 2
og 3, i
lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2, i
lov nr. 118 af 7. februar 2012, vedrørende betaling af en skat beregnet
efter afskrivningslovens § 40 D, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende
anvendelse på henstanden.
§ 73 E, stk. 2 er ændret ved § 2.18 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen«
til: »afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 73 E, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 2.19 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. Hidtidig formulering af 2. pkt.: Gives
der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk.
4, skal selvangivelse som betingelse for henstand være indgivet inden denne frist.
§ 73 E, stk. 2 er ændret ved § 2.20 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. To steder i § 73 E, stk. 2, 3. pkt., ændres »indgives selvangivelse af« til:
»afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen om«.
§ 73 E, stk. 6 er ændret ved § 2.21 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 E, stk. 6, 1. pkt., ændres »Indgives selvangivelse« til: »Afgives oplysningerne
efter skattekontrollovens § 2«.
§ 73 E, stk. 7 er ændret ved § 2.22 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 73 E, stk. 7, 2. pkt., ændres »selvangivelsesfristen« til: »oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13«.
§ 73 E, stk. 3 er ændret ved § 5.12 i
lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra d. 01.07.2018.
I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter skatteministerens bestemmelse«.
Afsnit VIII: Straffebestemmelser m.v.
§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed
1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,
udbytteskat m.v., royaltyskat, renteskat eller skat som nævnt i §
65 B, stk. 1,
2) undlader rettidigt at afgive de i § 66, stk. 2, eller
§ 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i §
66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold,
eller
4) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen
vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle
udbetale A-indkomst til.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at
unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289.
§ 74 A. På samme måde som anført i § 74
straffes den, der undlader at følge et pålæg efter denne lovs § 86
A eller § 86 B, stk. 1.
§ 74 A er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.07.2020. I § 74 A ændres », stk. 1, eller
en begæring efter denne lovs § 86 A, stk. 2« til: »eller § 86 B, stk. 1«.
§ 75. På samme måde som anført i § 74
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, uden at der
er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7,
§ 49 B, stk. 3, § 51,
§ 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en
af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger
af betydning for sagens afgørelse,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter
efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier
oplysninger af betydning for denne eller
4) undlader at afgive oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5,
nævnte forhold eller afgiver urigtige og vildledende oplysninger om de i
§ 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.
§ 75, nr. 2 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 1310 af 06.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 75, nr. 2, ændres »§ 48, stk.
6« til: »§ 48, stk. 7«.
§ 76. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 77. Der kan pålægges selskaber (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79,
finder § 752, stk. 1, i lov om rettens
pleje tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
§ 79. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen, tilkendegive den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1, nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet
af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver
den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter
§ 79, opkræves af told- og skatteforvaltningen og inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse
i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Der er udpantningsret for bøden.
Afsnit IX: Forskellige bestemmelser
§ 80. (Ophævet).
§ 81. (Ophævet).
§ 82. (Ophævet).
§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond,
påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke
var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat , arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle
lønindeholdte beløb efter reglerne i
§§ 10 og
10 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige det beløb, som fonden efter
§ 2, stk. 1, 2. pkt. i loven om
Lønmodtagernes Garantifond fratrækker forinden
udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de
efter deres indhold er forenelige med foranstående.
Stk. 2. Når A-indkomst udbetales gennem en feriegarantiordning
eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig
feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning, påhviler det den, der skulle have foretaget
indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af den pågældende ordning, at indbetale
den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne
i §§ 10 og
10 a i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, som den pågældende ordning fratrækker inden udbetalingen. Reglerne
om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med 1. pkt.
Stk. 3. I forhold til indkomstmodtageren træder det beløb,
som Lønmodtagernes Garantifond fratrækker efter § 2,
stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og beløb, som feriegarantiordningen
eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig
feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning fratrækker efter stk. 2, i stedet for A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten.
§ 83, stk. 1 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 810 af 09.06.2020
fra d. 31.10.2020 med virkning fra og med d. 01.09.2020. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »og arbejdsmarkedsbidrag
til det offentlige« til: », arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige«.
§ 83, stk. 2 er ophævet, og nyt stk. 2 og 3 er indsat, ved § 2.3 i
lov nr. 810 af 09.06.2020
fra d. 31.10.2020 med virkning fra og med d. 01.09.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 2. I forhold til
indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, i stedet for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.
§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt eller
ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst underrettet om indeholdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v.,
der indeholder arbejdsmarkedsbidrag efter § 49 D, underretter
for hvert kalenderår den bidragspligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om underretning efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved
at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren, kan denne ved henvendelse
til told- og skatteforvaltningen begære, at underretningen søges tilvejebragt ved
told- og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg
af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Skatteministeren bestemmer, hvor lang
tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de for underretningen fornødne bilag
m.v.
§ 85. Told- og skatteforvaltningen fører registre over
de indeholdelsespligtige.
Stk. 2. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter
afsnit V og VI, skal inden 8 dage
give told- og skatteforvaltningen meddelelse om
a) indtræden af indeholdelsespligt,
b) ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og
c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om registrene efter stk. 1 og om indsendelse af oplysninger hertil, herunder
kan pligten efter stk. 2, nr. 3, lempes.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan give
den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2 fastsatte bestemmelser
om at indgive meddelelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den indeholdelsespligtige
daglige bøder efter § 87, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 5. Påbuddet skal indeholde en henvisning
til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller
foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves
inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil
påbuddet efterleves.
§ 86. Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen
med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige
er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter
de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.
Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, har told-
og skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale
og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til
kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører
et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også
arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler,
der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk,
omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.
Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning
og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal,
hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring
af told- og skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol
efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig
eller fritidsbolig.
Stk. 3. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af
dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved
daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan hos modtagere
af A-indkomst og af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst indhente oplysninger til
brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen skønnes at
udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til at oplyse navn,
adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er tilfældet,
ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. På forlangende skal personer, der
ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, oplyse deres
cpr-nummer og forevise gyldig legitimation.
Stk. 5. Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten
efter denne og andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen) har told- og skatteforvaltningen,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes at der udføres lønnet arbejde for en
arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt. skønnes at udføre beskæftigelse
hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato,
om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode
og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol som nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres
på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 6. Politiet yder told- og skatteforvaltningen
bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 5. Justitsministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 86 A. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om
de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registreringen
skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 2. Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes,
senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 3. Et pålæg om at føre logbog gives for
en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 4. Registrering af oplysningerne skal ske
i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende oplysninger
skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
§ 86 A er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Hidtidig formulering:
§ 86 A. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig
registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er
de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel
i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter
pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring forevises told- og
skatteforvaltningen til brug for kontrollen efter denne lovs § 86.
§ 86 B. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser
efter regler, der er udstedt i medfør af lov om et indkomstregister, i forbindelse
med virksomhedens lønadministration.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
en frist på 1 uge for arbejdsgiverens bemærkninger til den påtænkte afgørelse efter
stk. 1. Efter udløbet af den fastsatte frist underretter told- og skatteforvaltningen
arbejdsgiveren om den trufne afgørelse.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen afholder
udgiften til leverandøren af lønadministrationsydelsen efter stk. 1. Arbejdsgiveren
har pligt til at refundere udgiften efter 1. pkt..
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan træffe
afgørelse om, at arbejdsgiveren kun skal refundere en del af udgifterne efter stk.
3, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 5. Opkrævningslovens almindelige regler
om opkrævning af skatter og afgifter gælder også ved opkrævning af told- og skatteforvaltningens
udlæg til leverandøren af lønadministrationsydelsen hos arbejdsgiveren.
§ 86 B er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.07.2020.
§ 86 C. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
videregive oplysninger til enhver om, hvorvidt en virksomhed er registreret som
indeholdelsespligtig for A-skat m.v. Videregivelse kan ske, når der i anmodningen
angives cvr-nummer, SE-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne
kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
§ 86 C er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.07.2020.
§ 87. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren
af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende
efterlevelse af påbud efter § 85, stk. 4 og 5. De daglige
bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
§ 88. Skatteministeren bemyndiges til under forbehold
af gensidighed at indgå aftaler med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer,
selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget,
skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt
angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden
del af riget.
Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges til under
forbehold af gensidighed at indgå aftaler med fremmede stater, som er omfattet af
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF som ændret ved
Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014,
Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og
Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,
Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes
adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen,
Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger og
Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse
og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien,
eller
OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige
skatter, der i den ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning
af den anden stats skattekrav i samme indkomst.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler om opkrævning og afregning af kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler,
som nævnt i stk. 1 og 2. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst, A-skat, arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst og arbejdsmarkedsbidrag efter deres indhold ikke er anvendelige, eller
hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren fastsætte særlige regler
om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.
§ 88, stk. 2 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 1884 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 88, stk. 2, ændres »EF's bistandsdirektiv
(Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af 15. februar 2011)« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU
af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december
2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.
§ 88, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 1554 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 88, stk. 2, indsættes
efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU
af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.
§ 88, stk. 2 er ændret ved § 2.7 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 88, stk. 2, indsættes
efter »direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet«: »og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december
2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i
henhold til hvidvaskreguleringen«.
§ 88, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1573 af 27.12.2019 fra d. 01.07.2020. I § 88, stk. 2, ændres »og
Rådets direktiv 2016/2258« til: », Rådets direktiv 2016/2258/EU«, og efter »hvidvaskreguleringen«
indsættes: »og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger«.
§ 88, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1521 af 27.10.2020 fra d. 31.10.2020. I § 88, stk. 2, ændres »og Rådets direktiv 2018/822/EU«
til: », Rådets direktiv 2018/822/EU«, og efter »grænseoverskridende ordninger« indsættes: »og
Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme
det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien«.
§ 89. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,
kan told- og skatteforvaltningen indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse
for betaling af A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Fritagelsen kan gøres
betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned for den tid, fritagelsen omfatter.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
en person henstand med restskat m.v., der opkræves ved indregning efter
§ 61, stk. 3, hvis indregningen medfører, at der hos personen ikke ville
kunne gennemføres inddrivelse ved en afdragsordning, der er baseret på personens
aktuelle nettoindkomst, i tilfælde af forfalden gæld til det offentlige. Henstand
gives med den del af restskatten m.v., hvormed den forskudsskat, der opkræves, efter
at told- og skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om henstand, er blevet
forhøjet.
§ 89 A. Personer, som har fået henstand med betaling
af den del af formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, efter reglerne i kildeskattelovens
§ 89 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, har fortsat henstand efter
stk. 2-7.
Stk. 2. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen
mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede
formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet
fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger
i faste ejendomme (herunder ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige
lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.
Stk. 4. Henstandsbeløbet forrentes med en årlig
rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører,
og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 5. Henstandsbeløbet forfalder til betaling
ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen.
Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige
eller dennes husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver
en ny, jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog
forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som
bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5
nævnte regler kan videreføres af en længstlevende ægtefælle efter en skattepligtig
som omhandlet i kildeskattelovens § 89 A, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002.
Stk. 7. Henstand med formueskatten efter stk.
1-4 kan endvidere begæres af ejere af en fast ejendom, der er undergivet fredning
i henhold til bygningsfredningsloven. Det er dog en betingelse, at den pågældende
ejendom helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet
forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse
af ejendommen, såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen
for at opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til betaling,
såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller
dennes husstand.
Stk. 8. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler om opgørelsen af den del af formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen
af henstandsbeløbet i øvrigt, samt om henstandsordningens gennemførelse.
§ 89 B. (Ophævet).
§ 89 C. (Ophævet).
Afsnit X: Forskudt indkomstår
§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for
et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, jf. dog § 98.
§ 91. Når skattepligten ophører for en person, som anvender
et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder
i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst,
kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og skatteberegningen efter
reglerne i §§ 92-95.
§ 92. Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte
indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en
opgørelse af indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår
til skattepligtens ophør.
§ 93. Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere
i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på
grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede
indkomstår til skattepligtens ophør.
§ 94. Den efter §§ 92-93
opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst,
dels til indkomsten i en delperiode. Omregningen foretages såvel for den skattepligtige
indkomst som for den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra begyndelsen af
det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger
fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og delårsindkomsten.
Stk. 2. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster
beregnes helårsskat efter reglerne i personskattelovens
§§ 6-9 og efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
§ 95. Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke
hører til den normale løbende indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen
efter reglerne i stk. 2-3.
Stk. 2. Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes
efter § 94. Ved beregningen ses der bort fra indtægter og udgifter,
som er nævnt i stk. 1. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den
beregnede helårsindkomst og delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede
helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst.
Stk. 3. På grundlag af de opgjorte regulerede
helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens
§§ 6-9. Af de beregnede skatter
betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsbeløb
og de regulerede helårsbeløb.
§ 96. Når skattepligten ophører for en person, som anvender
et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder
i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst,
kapitalindkomst og af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst og skatteberegningen
efter reglerne i §§ 93-95.
Stk. 2. Ophører skattepligten den 1. januar eller
senere i det forskudte indkomstår, skal der for det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for, svares et helt års skat af de opgjorte helårsindkomster,
henholdsvis de regulerede helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår,
hvori skattepligten er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb,
der udgør så stor en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den
ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.
§ 97. (Ophævet).
§ 98. I de i § 91 og §
96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen
efter de regler, der er gældende for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.
Stk. 2. I det i § 96, stk.
2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen
efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori indkomståret begynder. Den
yderligere skat, der skal erlægges for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt,
beregnes dog efter de for dette kalenderår gældende regler.
§ 99. Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår
for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 2. Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets
indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at det
bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest
ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens
§ 2 vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår
de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter told-
og skatteforvaltningen, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår,
der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder
ikke anvendelse ved omlægning af indkomstår efter § 22, stk.
2, jf. denne bestemmelses 5. pkt., hvis det indkomstår, som ønskes omlagt,
udløber før ægtefællernes oplysningsfrist efter
skattekontrollovens §§ 10
og 11,
jf. § 13.
§ 99, stk. 2 er ændret ved § 2.23 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 99, stk. 2, 2. pkt., ændres »ved indgivelse af selvangivelsen« til: »ved
afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 99, stk. 3 er ændret ved § 2.24 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 99, stk. 3, ændres »selvangivelsesfrist« til: »oplysningsfrist efter skattekontrollovens
§§ 10 og 11, jf. § 13«.
§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået,
ansættes indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen
i § 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt
indkomstår, ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det
kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i
perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret.
Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten
til et års indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den
af helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, ved udgangen
af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.
§ 101. (Ophævet).
§ 102. (Ophævet).
§ 103. (Ophævet).
§ 104. (Ophævet).
§ 105. (Ophævet).
§ 106. (Ophævet).
§ 107. (Ophævet).
§ 108. (Ophævet).
§ 109. (Ophævet).
§ 110. (Ophævet).
§ 111. (Ophævet).
§ 112. (Ophævet).
§ 113. (Ophævet).
Afsnit XI: Bestemmelser om ikrafttræden m.v.
§ 114. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler,
der er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 115. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes
ved lov.
§ 116. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 29. januar 2016
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Per Hvas
1) (Ophævet).
Fodnoten til lovens titel er ophævet ved § 3.1 i
lov nr. 1884 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 2003/48/EF, EF-Tidende
2003, L 157/38.
2)
§ 33 C, stk. 1, 8. pkt., er nyaffattet og § 73 E, stk. 1,
§ 73 E, stk. 2, 3. og 4. pkt.,
§ 73 E, stk. 4, 1. pkt., og § 73 E, stk. 6, 3. pkt.,
er ændret ved § 6 i
lov nr. 724 af 25. juni 2010. Nyaffattelsen af § 33 C, stk. 1,
8. pkt., har virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter,
der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere, jf. ændringslovens
§ 20, stk. 2. Ændringerne af § 73 E har virkning fra den 1.
juli 2010. For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis skattemæssige hjemsted
er flyttet før den 1. juli 2010, og som efter den hidtil gældende § 73 E i kildeskatteloven
har eller vil få henstand med den skat, der blev beregnet efter den hidtil gældende
§ 37 i kursgevinstloven ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning af det skattemæssige
hjemsted, forfalder henstandsløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries
eller den skattepligtige dør. Der skal indgives en meddelelse til told- og skatteforvaltningen
om afståelsen eller indfrielsen senest den 1. juli i året efter afståelses- eller
indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Indgives meddelelse ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og skatten anses for forfalden. Fristen for betaling af forfaldne beløb
er den 1. oktober i året efter afståelse- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret
med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Betales henstandsbeløbet
ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Dette følger af ændringslovens § 20, stk. 16.

Advokat Jørgen U. Grønborg