Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Lovændringer

Afsnit I: Virksomhedsordningen Kapitel 1: Indledende bestemmelser, §§ 1-2 Kapitel 2: Indskudskonto, §§ 3-4 Kapitel 2 a: Mellemregningskonto, § 4 a Kapitel 2 b: Sikkerhedsstillelser, § 4 b Kapitel 3: Overførsel af værdier til den skattepligtige, § 5 Kapitel 4: Indkomstopgørelse og skatteberegning, §§ 6-14 Kapitel 5: Afståelse, ophør og omdannelse, §§ 15-16 c Kapitel 6: Henstand ved ophør af skattepligt, §§ 17-18 Kapitel 7: Påligning og opkrævning af virksomhedsskat, §§ 21-22

Afsnit II: Kapitalafkastberegning uden anvendelse af virksomhedsordning Kapitel 7 a, §§ 22 a-22 b Afsnit II A: Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter Kapitel 7 b, § 22 c Afsnit II B: Udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere Kapitel 7 c, § 22 d Afsnit III Kapitel 8: Andre bestemmelser, §§ 23-23 a Kapitel 9: Ikrafttrædelsesbestemmelser, §§ 24-25

---

Lovændringer

---

Afsnit I - Virksomhedsordningen

Kapitel 1: Indledende bestemmelser

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, fordringer omfattet af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendoms § 6 D, stk. 1, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, ladestandere, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

§ 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen, jf. dog § 13, stk. 5.

Stk. 4. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug for told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal afgives.

Kapitel 2: Indskudskonto

§ 3. Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Stk. 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8.

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, og tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Stk. 5. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-4 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Stk. 7. En skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsessum.

§ 4. Den del af kapitalafkastet efter § 7, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 2. I det omfang, det samlede kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste pkt., eller stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet af stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 a: Mellemregningskonto

§ 4 a. Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.

Stk. 2. På det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5.

Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen.

Stk. 5. Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 b: Sikkerhedsstillelser

§ 4 b. Stilles aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses den skattepligtige for at have gjort brug af værdier i virksomhedsordningen svarende til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi i det indkomstår, hvori der stilles sikkerhed, jf. dog stk. 2-4. Beløbet i 1. pkt. anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Beløbet opgøres på det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed, eller på det tidspunkt, hvor den skattepligtiges tilvalg af virksomhedsordningen har virkning fra, hvis den skattepligtige forud for tilvalget af virksomhedsordningen har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indskydes i virksomhedsordningen samtidig med virksomhedens aktiver.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gældens kursværdi ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i den faste ejendom, eller på det tidspunkt, hvor den skattepligtiges tilvalg af virksomhedsordningen har virkning fra, hvis den skattepligtige forud for tilvalget af virksomhedsordningen har givet pant i ejendommen for gæld, der ikke indskydes i virksomhedsordningen samtidig med ejendommen. Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter 1. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom, der tidligere har tjent til bolig for den skattepligtige, hvis gælden indskydes i virksomhedsordningen i samme indkomstår som ejendommen.

Kapitel 3: Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 5. Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

3) Overskud i det pågældende år:

a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret.

b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Stk. 4. Beskattes den skattepligtige af fri elbil eller pluginhybridbil efter § 1, stk. 3, 6. pkt., i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, er ladestandere omfattet af § 1, stk. 3, 5. pkt., der overføres fra virksomheden til den skattepligtige, ikke omfattet af stk. 1.

Kapitel 4: Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

Stk. 3. Overføres en leaset bil fra virksomhedsordningen til den skattepligtige, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor bilen indgår i virksomhedsordningen, det beløb, hvormed de ved overførslen betalte leasingydelser overstiger forskellen mellem bilens handelsværdi ved indgåelsen af leasingaftalen og bilens handelsværdi ved overførslen. Overførsel af en leaset bil fra virksomhedsordningen til den skattepligtige anses for sket med virkning fra starten af indkomståret.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste pkt.

Stk. 2. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.

§ 8. Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a, beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen, jf. stk. 1, fragår forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen. Den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum. Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den faste ejendom medregnes til denne værdi.

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 2. pkt., opgøres med én decimal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.

§ 9 a. En gang årligt opgøres en rentekorrektionssats. Ved opgørelsen af satsen finder § 9, 2.-5. pkt., anvendelse. Den herved opgjorte sats oprundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 5. Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.

§ 11. Er saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.

Stk. 4. Er betingelserne i stk. 1, 1. pkt., opfyldte, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2.

§ 11 a. Stiller den skattepligtige fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfattet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum. Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., skal den faste ejendom medregnes til denne værdi.

Stk. 2. Er der beregnet rentekorrektion efter § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter stk. 1. Er rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter § 11, stk. 1, større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og § 11, stk. 1, svarer til virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 3. Rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1 medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.

§ 12. Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst. Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det beløb, der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

§ 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i § 10, stk. 4.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for underskud fra virksomhed, der drives i et efter danske skatteregler skattemæssigt transparent selskab m.v., hvis forhold er reguleret af selskabslovgivning, en selskabsaftale el.lign. Underskud omfattet af 1. pkt. kan ikke fradrages i anden virksomheds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis den skattepligtige deltager eller i mindst 36 måneder af sin ejertid har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

§ 14. (Ophævet).

Kapitel 5: Afståelse, ophør og omdannelse

§ 15. Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Overtager eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden. Skattepligtige, der som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er ophørt med at drive minkavl eller minkafhængige følgeerhverv, kan uanset 1. pkt. anvende virksomhedsordningen uden ophør, såfremt den skattepligtige overtager eller påbegynder anden virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter den 29. december 2020. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

§ 15 a. Afstås virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer.

Stk. 2. Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

§ 15 b. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for opsparet overskud endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 15 c. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig indkomst, jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Stk. 2. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 16. Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

Stk. 2. Er indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf. dog § 2, stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

§ 16 a. Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret.

Stk. 2. Med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 3. Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

Stk. 4. Er indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf. dog § 2, stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

§ 16 b. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

§ 16 c. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Kapitel 6: Henstand ved ophør af skattepligt

§ 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der efter § 15 c beregnes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den indtrådte beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt afgiver oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori der indtræder beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal meddeles sammen med oplysningerne til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 og meddelelse om valg af henstand være afgivet inden den nye frist.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, og meddelelse, jf. stk. 2.

§ 18. Ved henstand efter § 17 etableres en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat.

Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der anvender virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.

Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand efter § 17, efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling ved personens død. Overføres virksomheden til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes til betaling.

Stk. 4. Personen skal afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelse af disse oplysninger skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Oplysningsfristen er angivet i skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 14, stk. 1. Skattekontrollovens § 13 finder tilsvarende anvendelse. Afgives oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 19. (Ophævet).

§ 20. (Ophævet).

Kapitel 7: Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

Stk. 2. Af de foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har indbetalt i løbet af indkomståret, anses virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 22. Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.

Afsnit II - Kapitalafkastberegning uden anvendelse af virksomhedsordning

Kapitel 7 a

§ 22 a. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 5-8 ganget med afkastsatsen efter § 9. Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, perioden omfatter.

Stk. 3. Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller

2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlede indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter beregnede kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i den enkelte ægtefælles virksomhed. Anvender ægtefællen virksomhedsordningen, ses der ved beregningen af kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver og indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og kapitalindkomsten forhøjes alene hos den skattepligtige.

Stk. 5. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6-8. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.

Stk. 7. I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

Stk. 8. I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

§ 22 b. Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 7 og 8.

Stk. 2. Den skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at det henlagte beløb efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4. En henlæggelse medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet hæves. Indskuddet kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden udløb af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret. Indskuddet kan hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra kontoen, før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb. Har en skattepligtig foretaget henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen for et givet indkomstår først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud er indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden den i 3. pkt. nævnte frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Stk. 5. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 7. For indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af kapitalafkast er negativ, indtægtsføres henlæggelser svarende til underskuddet.

Stk. 8. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud. Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.

Stk. 9. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb, jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 10. Renter, der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før indskud kan hæves. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de regler, som vedkommende pengeinstitut har fastsat herom.

Stk. 11. Regnskaber for henlæggelsesåret og følgende år skal opstilles således, at de indeholder de posteringer, der er nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til konjunkturudligning og med hævede indskud. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom samt om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de konti for konjunkturudligning, der er oprettet i pengeinstitutterne. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for gennemførelse af konjunkturudligningsordningen.

Afsnit II A - Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter

Kapitel 7 b

§ 22 c. Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette afsnit, såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Stk. 2. For at anvende ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Den skattepligtige er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2)Det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, overstiger et grundbeløb på 627.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

3a) Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller

3b) den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

4) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra udlejning af fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign., der efter 1. pkt. skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

5) Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

6) Aktierne eller anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på etableringskonto.

7) Den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.

Stk. 3. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2, nr. 3 a og 3 b, bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2, nr. 3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Stk. 4. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b, bortses fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.

Stk. 6. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter. Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse. Uanset om den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne.

Stk. 7. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til brug for told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal afgives.

Afsnit II B - Udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere

Kapitel 7 c

§ 22 d. Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse til indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i 1. pkt. efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 176.400 kr. (2010-niveau). Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 587.800 kr. (2010-niveau) pr. indkomstår.

Stk. 2. Reglerne i § 22 b, stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes indkomstudligningskonto og de samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et grundbeløb på 587.800 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Såfremt der afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

Afsnit III

Kapitel 8: Andre bestemmelser

§ 23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23 a. Den skattepligtige kan vælge at medregne højst et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i stk. 1.

Kapitel 9: Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 16. september 2021

P.M.V.

Jens Brøchner

/ Lise Bo Nielsen

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg