Skattekontrolloven1)
Almindelige bemærkninger

Specielle bemærkninger

Lovændringer
Afsnit I
Kapitel 1: Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger
om den skattepligtige indkomst m.v., §§ 1-15
Kapitel 2: Særlige oplysningspligter om pensionsordninger og
gaver, §§ 16-23
Kapitel 3: Særlige oplysningspligter for erhvervsdrivende, §§ 24-36
Kapitel 4: Transfer pricing, §§ 37-52
Afsnit II
Kapitel 5: Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige, §§ 53-56
Kapitel 6: Kontrolbeføjelser over for tredjemand, §§ 57-65
Kapitel 7: Samarbejde med eksterne parter, §§ 66-70
|
Afsnit III
Kapitel 8: Administrative retsfølger af den manglende opfyldelse
af en oplysningspligt, §§ 71-81
Kapitel 9: Straffebestemmelser, §§ 82-85
Kapitel 10: Straffeprocessuelle regler, §§ 86-89
Afsnit IV
Kapitel 11: Ikrafttræden m.v., §§ 90-91
|
Lovændringer
Lov nr. 1535
af 19.12.2017, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 1430
af 05.12.2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 7 i lov nr. 1726
af 27.12.2018 (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og
direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet)
fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med d. 01.01.2020.
§ 2 i lov nr. 1573
af 27.12.2019 (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger) fra d. 01.07.2020.
§ 13 i lov
nr. 572 af 05.05.2020 (Moms- og lønsumsafgiftslåneloven) fra d. 05.05.2020.
§ 1 i lov
nr. 1521 af 27.10.2020 (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov
for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse af
ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra
feriegarantiordninger m.v.) fra d. 31.10.2020.
§ 6 i lov nr. 1835
af 08.12.2020 (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige
underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige
ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget
for indberetning af finansielle konti m.v.) fra d. 01.01.2021.
§ 6 i lov nr. 2197 af 29.12.2020
(Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige
pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til
deres kunder m.v.) fra d. 01.01.2021.
§ 5 i lov nr. 2221
af 29.12.2020 (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler
på motorområdet m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Afsnit I
Kapitel 1: Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger
om den skattepligtige indkomst m.v.
Told- og skatteforvaltningens kompetence
§ 1. Told- og skatteforvaltningen kontrollerer, at skattepligtige til Danmark
afgiver de nødvendige oplysninger til opgørelse af indkomstskat (skatteansættelse) og til afgørelse
af skattepligt.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for skatteansættelse
og opgørelse af skattepligt anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i
afsnit II og skatteindberetningsloven.
Stk. 3. Bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen om pligt til at
afgive oplysninger til brug for danske skatte- og afgiftsansættelser og told- og skatteforvaltningens
adgang til udgående kontrol finder også anvendelse, når told- og skatteforvaltningen efter gældende
overenskomster, konventioner eller administrative aftaler yder den kompetente myndighed på Færøerne,
i Grønland og i en fremmed jurisdiktion bistand.
Oplysningspligten
§ 2. Enhver, der er skattepligtig her til landet,
jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen
om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2.
Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.
Stk. 2. Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter
skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal
anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet,
jf. § 15.
Stk. 3. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om
arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet,
og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.
Stk. 4. Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om
underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab,
fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske
genoptagelse af ansættelsen efter
skatteforvaltningslovens §§ 26 eller
27.
Fysiske og juridiske personer undtaget fra oplysningspligten
§ 3. Følgende fysiske personer er ikke omfattet af oplysningspligten
i § 2:
1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft
skattepligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 5.
2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, 6 eller 8, jf. dog stk. 2.
3) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 2, når de pågældende alene beskattes efter sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, er dog ikke undtaget fra
oplysningspligten, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne
er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 5. En
skattepligtig, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3,
og som har valgt at blive beskattet efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er heller ikke undtaget
fra oplysningspligten.
§ 4. Følgende juridiske personer er ikke omfattet af oplysningspligten
i § 2:
1) Dødsboer, der efter dødsboskattelovens § 6 er fritaget for
at betale indkomstskat.
2) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, d, e eller g, jf. dog stk. 2.
3) Foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
hvis foreningen m.v. ikke har skattepligtig indkomst som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
4) Foreninger m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen m.v. som følge
af fradragsretten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2
og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er
dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2, er ikke
undtaget fra oplysningspligten, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne
er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 5.
Skattepligtige, som modtager et oplysningsskema
§ 5. Skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og
skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af
skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35,
stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som
told- og skatteforvaltningen anviser.
Stk. 2. Skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en
årsopgørelse efter regler fastsat efter § 8, stk. 1, modtager fra told- og
skatteforvaltningen et oplysningsskema til brug for opfyldelse af oplysningspligten i § 2.
Stk. 3. En skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2,
er ikke af denne grund fritaget for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt
i § 2.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den
skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver efter stk. 1 eller 2.
§ 6. Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer skatteministeren,
1) hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen oplysningsskemaet,
jf. § 5, skal indeholde, herunder oplysninger til brug for told- og skatteforvaltningens
kontrol af grundlaget for erhvervsdrivendes indkomstopgørelse,
2) udformningen af blanketter til brug ved afgivelse af oplysninger som omfattet af nr. 1, og
3) om oplysninger til told- og skatteforvaltningen om skattepligtig indkomst m.v. skal gives skriftligt
og underskrives eller godkendes på anden særlig måde.
Stk. 2. Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om
1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb,
jf. §§ 11-13, at udarbejde og indgive til told- og skatteforvaltningen
et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen,
herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab, og
2) opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen
af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, medmindre regnskabsmaterialet er omfattet af
bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
Stk. 3. Indsender den skattepligtige ikke et skattemæssigt årsregnskab,
eller opbevarer den skattepligtige ikke det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med de regler, som er udstedt i medfør af stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen
foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. § 74.
§ 7. Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om
indgivelse af og indholdet af anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til
oplysningsskemaet.
Skattepligtige, som modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema
§ 8. Skatteministeren fastsætter regler om,
1) hvilke skattepligtige der forud for oplysningsfristens udløb, jf. § 10, fra
told- og skatteforvaltningen modtager en opgørelse af den skattepligtige indkomst og ejendomsværdi for
det afsluttede indkomstår (årsopgørelse) i stedet for et oplysningsskema,
jf. § 5, og
2) at visse skattepligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at give oplysningerne som nævnt
i § 2 i et oplysningsskema, jf. § 5, i stedet modtager en årsopgørelse.
Stk. 2. Er en skattepligtig, som er omfattet af regler udstedt i medfør
af stk. 1, samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,
der skal give oplysningerne som nævnt i § 2 efter § 5, modtager
den skattepligtige dog forud for oplysningsfristens udløb alene oplysninger om indberettede tal til brug
for årsopgørelsen (servicemeddelelse). Told- og skatteforvaltningen udarbejder årsopgørelsen til ægtefællerne,
når begge ægtefæller har givet told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt
i § 2.
Stk. 3. En skattepligtig, som er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1,
eller som er omfattet af stk. 2, kan senest den 1. maj i året efter indkomståret meddele told- og
skatteforvaltningen, at den pågældende for dette indkomstår giver oplysningerne som nævnt
i § 2 efter § 5.
§ 9. En skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse,
jf. § 8, stk. 1, eller en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2,
er ikke af denne grund fritaget for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt
i § 2.
Oplysningsfrister
§ 10. Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør
af § 8, stk. 1, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt
i § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Følgende personer skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets
udløb give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2:
1) Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et
oplysningsskema, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
2) Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2.
3) Personer, som giver told- og skatteforvaltningen meddelelse som nævnt
i § 8, stk. 3.
§ 11. Fysiske personer, som er omfattet af § 5, skal give
told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året
efter indkomstårets udløb.
§ 12. Juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven skal
give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter
indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og
med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt i § 2 gives senest den 1. september samme år.
§ 13. Udløber oplysningsfristen i §§ 10-12
dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den
skattepligtige giver told- og skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00.
§ 14. Told- og skatteforvaltningen kan efter den skattepligtiges anmodning forlænge
oplysningsfristen efter §§ 11-13 for den pågældende, hvis
særlige forhold taler herfor.
Stk. 2. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde forlænge oplysningsfristen i §§ 10-13 for
grupper af skattepligtige.
Stk. 3. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til
oplysningsfristerne i §§ 10-13, når det må anses for umuligt
eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.
§ 14, stk. 3 er indsat ved § 13.1 i
lov nr. 572 af 05.05.2020
fra d. 05.05.2020.
Låsning af felter i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet (feltlåsning)
§ 15. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne skattepligtige
ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter
skatteindberetningsloven har indberettet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Har den skattepligtige indvendinger imod en oplysning i årsopgørelsen
eller oplysningsskemaet omfattet af de regler, som ministeren har fastsat efter stk. 1, og er told- og
skatteforvaltningens behandling af den skattepligtiges indvendinger ikke afsluttet ved udløbet af
oplysningsfristen, anses indvendingerne som en anmodning om genoptagelse af ansættelsen efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Stk. 3. Har den skattepligtige indvendinger imod, at told- og
skatteforvaltningens digitale kontroller hindrer afgivelsen af en oplysning i årsopgørelsen eller i
oplysningsskemaet, og er forvaltningens behandling af den skattepligtiges indvendinger ikke afsluttet ved
udløbet af oplysningsfristen, anses indvendingerne som en anmodning om genoptagelse af ansættelsen efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med
betaling af restskatten ifølge en årsopgørelse, som den skattepligtige har indvendinger imod, jf. stk. 2 og 3.
Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand med skattebetalingen
finder tilsvarende anvendelse ved henstand efter 1. pkt.
Kapitel 2: Særlige oplysningspligter om pensionsordninger og gaver
Pensionsordninger i udlandet
§ 16. En forsikringstager m.v., der opretter en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit II A eller anden
livs- og pensionsforsikring hos forsikringsselskaber m.v. i udlandet, skal afgive en erklæring til told- og
skatteforvaltningen. Erklæringen skal afgives ved oprettelse af pensionsordningen, ved udløbet af perioden
på 60 måneder som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D,
stk. 1, eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet senest 1 år efter indtræden af fuld
skattepligt, men dog inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor den fulde skattepligt
indtræder, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Stk. 1 gælder kun for fysiske og juridiske personer, der er
fuldt skattepligtige her til landet.
Stk. 3. Erklæringspligten efter stk. 1 gælder ikke pensionsordninger
godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 15 C eller
15 D og begravelsesforsikringer og lign., der er
baseret på, at afkastet altid er negativt, og at et års indbetalinger anvendes til samme års udbetalinger.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 om afgivelse af en erklæring ved oprettelse af en
pensionsordning i udlandet m.v. gælder også for den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne
i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.
§ 17. Erklæringer omfattet af § 16 skal indeholde
følgende oplysninger:
1) Ejerens navn, adresse og personnummer (cpr-nummer). Har ejeren ikke cpr-nummer, men
virksomhedsnummer (cvr-nummer), oplyses dette. Har ejeren heller ikke cvr-nummer, men stamnummer som
erhvervsdrivende (SE-nummer), oplyses dette. Har ejeren hverken cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer,
oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. Samme oplysninger gives om eventuelle andre
forsikrede eller begunstigede efter policen.
2) Selskabets navn og adresse.
3) Oplysninger til identifikation af ordningen, herunder oplysning om ordningens art og policens litra
og nummer eller lignende identifikation, og om ejeren er eneejer eller ejer af en andel af ordningen.
4) Størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag, pensionsydelsen, indbetalingsperiodens længde
og udbetalingstidspunktet.
5) Tidspunktet for oprettelse af ordningen eller indtræden af fuld skattepligt her til landet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet
af erklæringen efter stk. 1.
§ 18. Erklæringer omfattet af § 16 skal, medmindre ordningen
er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 4, eller § 53 B, stk. 2,
være vedlagt følgende:
1) Fuldmagt fra forsikringstageren m.v. til told- og skatteforvaltningen til indseende i ordningen i
det udenlandske selskab.
2) En erklæring fra det udenlandske selskab, jf. dog § 19, hvori selskabet angiver
at ville påtage sig hvert år af egen drift senest den 31. januar at sende følgende oplysninger vedrørende
ordningen for det foregående kalenderår til told- og skatteforvaltningen:
a) De oplysninger, der er nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, og oplysninger til
identifikation af ordningen, jf. § 17, stk. 1, nr. 3.
b) Ordningens indestående ved kalenderårets udgang.
c) Årets udbetalinger fra ordningen.
d) Årets afkast af ordningen opgjort efter
pensionsafkastbeskatningslovens §§
3-5, medmindre selskabet
i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side
forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb, i hvilket
tilfælde selskabet i stedet for oplysning om ordningens indestående ved kalenderårets udgang, jf. litra b,
sender oplysning om kapitalværdien af ordningen ved kalenderårets udgang. Efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.,
skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien
af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4,
stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 4.
e) Oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse
af oplysninger efter stk. 1.
§ 19. Indsender ejeren ikke en erklæring fra det udenlandske selskab
efter § 18, stk. 1, nr. 2, til told- og skatteforvaltningen, skal ejeren selv inden
udløbet af oplysningsfristen, jf. §§ 10-13, give told- og
skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2,
for det forudgående kalenderår.
§ 20. Indsender det udenlandske selskab ikke oplysninger til told- og
skatteforvaltningen rettidigt som nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2, eller har ejeren ikke
indsendt oplysningerne til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen,
jf. § 19, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den eller dem, der råder over
ordningen i forhold til selskabet, at opsige ordningen.
§ 21. §§ 16-20 gælder også for
pensionsordninger i udenlandske pensionskasser og pensionsfonde og hos andre, der udbetaler pensioner.
Placering af pensionsmidler i særlige opsparingsordninger og deponering
§ 22. Anbringer en pensionsopsparer midler anbragt i særskilte depoter tilknyttet
en af de opsparingsordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A,
12,
12 A,
13,
15 A eller
15 B,
jf. § 11 A, i et kommanditselskab eller
kommanditaktieselskab, skal pensionsopspareren afgive dokumentation for ejerskabet til det pengeinstitut,
hvor pensionsordningen er anbragt. Dokumentationen skal være udarbejdet af det pågældende kommanditselskab
eller kommanditaktieselskab.
Stk. 2. Anbringer en pensionsopsparer midler anbragt i særskilte depoter
tilknyttet en pensionsordning som nævnt i stk. 1 i værdipapirer, som ikke er registreret i en værdipapircentral,
skal pensionsopspareren deponere værdipapirerne i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.
Ved deponering i et andet pengeinstitut end det pengeinstitut, hvor pensionsordningen er anbragt, eller
hos udstederen af værdipapiret skal pensionsopspareren afgive dokumentation for deponeringen til det
pengeinstitut, hvor pensionsordningen er anbragt.
Stk. 3. For pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 C skal det pengeinstitut,
hvor pensionsordningen er anbragt, sende en meddelelse til kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet,
det unoterede selskab, forvalteren af en alternativ investeringsfond eller det andet depotførende
pengeinstitut, hvoraf det fremgår, at alle fremtidige betalinger, herunder udbytte og provenu fra afståelse,
skal ske til depotet i det pengeinstitut, hvor pensionsordningen er anbragt, og at pensionsopspareren kun
kan disponere over kapitalandelene ved afståelse. Pensionsopspareren skal give pengeinstituttet samtykke til,
at pengeinstituttet skal sende meddelelsen.
Stk. 4. Kun fysiske personer, der er skatte- eller afgiftspligtige af
udbetalinger fra pensionsordningen eller af afkastet efter enten
pensionsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven,
skal opfylde pligten i stk. 2 og afgive samtykket i stk. 3.
Anmeldelse af gaver over et grundbeløb til ikke fuldt skattepligtige
§ 23. Fysiske og juridiske personer, der er fuldt skattepligtige her til landet,
og som yder en gave til en værdi over et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til en person, der ikke er
fuldt skattepligtig her til landet, skal ved afgivelse af gaven oplyse told- og skatteforvaltningen om
gavemodtagerens identitet, jf. stk. 3, om eventuelt slægtskabsforhold mellem giver og modtager og om
gavens værdi, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Gavegiverens oplysningspligt efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis
der skal ske gaveanmeldelse til told- og skatteforvaltningen efter
boafgiftslovens § 26.
Stk. 3. Oplysningspligten efter stk. 1 omfatter oplysninger om navn, adresse
og personnummer (cpr-nummer). Har modtageren ikke cpr-nummer, men virksomhedsnummer (cvr-nummer), oplyses dette.
Har modtageren heller ikke cvr-nummer, men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nummer), oplyses dette. Har
modtageren hverken cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer, oplyses fødselsdatoen, når modtageren er en
fysisk person, og et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nummer) i hjemlandet.
Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres
efter personskattelovens § 20.
Kapitel 3: Særlige oplysningspligter for erhvervsdrivende
Ejer- og medlemsfortegnelse i selskaber m.v.
§ 24. Selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6, skal
føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer, jf. dog § 26, stk. 1. Nye ejere
og nye medlemmer skal senest 2 uger efter henholdsvis ejerskabets og medlemskabets indtræden skriftligt
underrette selskabet m.v. om deres identitet. Ved ejere og medlemmers udtræden skal selskabet senest 2 uger
efter ejerskabets og medlemskabets ophør skriftligt underrettes herom.
Stk. 2. Kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder skal føre en fortegnelse over alle komplementarer og kommanditister i
kommanditselskabet, jf. dog § 26, stk. 1. Nye deltagere skal senest 2 uger efter
ejerskabets indtræden skriftligt underrette selskabet om deres identitet. Ved deltagerens udtræden
skal selskabet senest 2 uger efter ejerskabets ophør skriftligt underrettes herom.
Stk. 3. Trustees og administratorer af truster og andre lignende retlige
arrangementer skal være i besiddelse af identifikationsoplysninger om andre trustees og administratorer i
trusten og om protektorer og stiftere samt identifikationsoplysninger om begunstigede. Trustee eller
administrator skal være i besiddelse af identifikationsoplysninger om de personer eller den persongruppe,
der kan blive begunstiget af uddelinger fra trusten, hvis de enkelte begunstigede endnu ikke kan
identificeres. 2. pkt. finder ikke anvendelse, for så vidt angår begunstigede, der kan blive begunstiget
af uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. 1. pkt. finder kun anvendelse,
når trustee eller administrator er bosiddende eller hjemmehørende i Danmark eller virksomheden udøves
fra et fast driftssted i Danmark.
§ 25. Identifikationsoplysningerne efter § 24 omfatter navn,
adresse, hjemland og personnummer (cpr-nummer). Har den person, hvorom der skal foreligge
identifikationsoplysninger, ikke cpr-nummer, men virksomhedsnummer (cvr-nummer), oplyses dette. Har personen
heller ikke cvr-nummer, men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nummer), oplyses dette. Har personen
hverken cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer, oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk
person, og et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nummer) i hjemlandet.
§ 26. Har et selskab omfattet af § 24, stk. 1 eller 2,
registreret oplysningerne i Det Offentlige Ejerregister,
jf. selskabslovens § 58 sammenholdt med § 15 f i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal selskabet ikke føre en fortegnelse over ejerne og medlemmerne.
Selskabet skal dog føre en fortegnelse over ejere og medlemmer, som besidder under 5 pct. af selskabskapitalen og
råder over mindre end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.
Stk. 2. Selskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal
samtidig med indgivelsen af oplysningsskemaet give oplysninger som nævnt i § 25 om dem,
der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen og har rådet over mindst 5 pct. af den
samlede stemmeværdi i selskabet.
§ 27. Selskaber m.v. skal opbevare oplysningerne som nævnt
i §§ 24 og 25 i mindst 5 år fra udgangen af det indkomstår,
oplysningerne vedrører, medmindre oplysningerne er registreret i Det Offentlige Ejerregister,
jf. § 26, stk. 1.
Regnskabsføring i fremmed valuta
§ 28. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse,
kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og
årsregnskabsloven.
Stk. 2. Pligtmæssige oplysninger om beløb efter denne lov til danske
skattemyndigheder skal angives i danske kroner.
§ 29. Følgende skattepligtige kan foretage omregning efter stk. 2:
1) Juridiske personer omfattet af
selskabsskattelovens § 1
eller § 2, stk. 1, litra a eller b.
2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af
dødsboskatteloven ved opgørelsen af indkomst fra selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2. Skattepligtige som nævnt i stk. 1 kan udarbejde det skattemæssige
årsregnskab i en fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner,
jf. dog § 31, stk. 2. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages
i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til danske kroner.
Stk. 3. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International
Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at
udarbejde det skattemæssige årsregnskab i sin funktionelle valuta eller danske kroner.
Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 2, at den skattepligtige
inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end danske kroner, har
indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken
centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet,
jf. § 31, stk. 1.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde
dispensere fra fristen i stk. 4.
Stk. 6. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge
for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den
pågældende valuta.
§ 30. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at det skattemæssige
årsregnskab for efterfølgende indkomstår udarbejdes i en anden valuta end den, der tidligere er valgt
efter § 29, stk. 2, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller
koncernens forhold.
Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen
af det indkomstår, for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har
indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om,
hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet,
jf. § 31, stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere
fra fristen i 1. pkt.
§ 31. Omregningen af resultatet til danske kroner,
jf. § 29, stk. 2, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Ved omregning af resultatet skal der anvendes en valutakurs fastsat af en centralbank.
Stk. 2. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden
centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse, at der er
indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse.
Stk. 3. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den
centralbanks valutakurser, der er valgt efter stk. 1, 2. pkt. Offentliggør denne centralbank ikke
valutakurser for den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan den skattepligtige anvende en
valutakurs fastsat af en anden centralbank.
Stk. 4. Udarbejder den skattepligtige det skattemæssige årsregnskab i
fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 9 og
13 A,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og
kursgevinstlovens §§ 31-32
efter stk. 1.
§ 32. Overgår en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i
en ny valuta efter § 29, stk. 2, eller § 30, stk. 1,
skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag,
foretagne afskrivninger og øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen.
Stk. 2. Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige
anskaffelsessummer m.v. med valutakursen på tidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den
nye valuta anvendes, jf. dog § 33. Ved omregning anvendes den efter
§ 29, stk. 4, eller § 30, stk. 1, valgte centralbanks
valutakurser. Offentliggør centralbanken ikke valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i,
kan den skattepligtige anvende en valutakurs fastsat af en anden centralbank.
§ 33. Medfører en virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter
selskabsskattelovens § 2 C
eller en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller
selskabsskattelovens § 8 A
overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer,
afskrivningsgrundlag og foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen,
jf. § 32, med valutakursen på vedtagelsestidspunktet for omdannelsen m.v.,
jf. dog stk. 2 om omdannelser m.v. med tilbagevirkende kraft.
Stk. 2. Gennemføres virksomhedsomdannelsen, ændringen af skattemæssig
kvalifikation, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver med tilbagevirkende kraft, sker
omregningen efter stk. 1 alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet,
mens omregningen efter stk. 1 for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet
og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen på afståelsestidspunktet.
§ 33, stk. 1 er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019
med virkning fra og med d. 01.01.2020. I § 33, stk. 1, ændres »§§ 2 A eller 2 C« til: »§ 2 C«.
§ 34. Deltager en skattepligtig som nævnt i
§ 29, stk. 1, nr. 3, i en virksomhed, kan den skattepligtige ved anvendelsen af
bestemmelserne i §§ 29-33 behandle virksomheden uafhængigt af
sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. § 37, nr. 1,
eller på anden vis på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har
kontrol med virksomheden og
3) virksomheden aflægger regnskab i en fremmed valuta.
Stk. 2. Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed omfattet af stk. 1
alene vælge, at omregningen m.v. skal ske fra den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.
Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder
et skattemæssigt årsregnskab, som er udarbejdet i danske kroner.
Stk. 4. Det er en betingelse for at behandle virksomheden efter stk. 1,
at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen
efter § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2,
ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 1 ønskes anvendt.
Stk. 5. Erhverver den skattepligtige andel i en virksomhed omfattet
af stk. 1 i løbet af indkomståret, kan stk. 1 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den
skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til told- og skatteforvaltningen om,
at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 1. Told- og skatteforvaltningen
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
§ 35. Deltager en skattepligtig som nævnt i
§ 29, stk. 1, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter
reglerne i §§ 29-33, i en virksomhed, kan den skattepligtige undlade
at anvende bestemmelserne i §§ 29-33 på denne virksomhed, således
at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis
1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,
2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden,
jf. § 37, nr. 1, eller på anden vis på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles
ledelse har kontrol med virksomheden og
3) virksomheden aflægger regnskab i danske kroner.
Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at den skattepligtige
i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen
efter § 29, stk. 4, eller § 30, stk. 2, ligeledes
indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 1 ønskes anvendt.
Stk. 3. Erhverver den skattepligtige andel i en virksomhed omfattet
af stk. 1 i løbet af indkomståret, kan stk. 1 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den
skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til told- og skatteforvaltningen om,
at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 1. Told- og skatteforvaltningen
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Revisorerklæring fra finansieringsselskaber
§ 36. Finansieringsselskaber, der efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 8, har valgt at anvende
reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, skal sammen
med selskabets oplysningsskema for det pågældende indkomstår indsende en erklæring afgivet af en
statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og
hensættelser på garantier m.v. er foretaget i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskabet har
kalenderåret som regnskabsår. Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet
opfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25, stk. 10, nr. 2.
Kapitel 4: Transfer pricing
Oplysningspligter og skriftlig dokumentation
§ 37. Ved følgende begreber i denne paragraf og
i §§ 38-46 forstås:
1) Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at
der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en
juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk
eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber,
jf. nr. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet
af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde
eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af
andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende
indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et
dødsbo i fællesskab med
nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.
2) Koncernforbundne juridiske personer: Herved forstås juridiske personer, hvor samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.
3) Juridiske personer: Herved forstås selvstændige skattesubjekter, uanset om de er skattepligtige.
I nr. 2 og nr. 6, litra a, skal selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør
et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale
eller en foreningsvedtægt, sidestilles med juridiske personer.
4) Udenlandsk fysisk eller juridisk person: Herved forstås en person, der er hjemmehørende på Færøerne,
i Grønland eller i en fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
5) Nærtstående: Herved forstås i nr. 1 den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
6) Kontrollerede transaktioner: Herved forstås transaktioner mellem
a) en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en
bestemmende indflydelse over den skattepligtige,
b) en skattepligtig og en juridisk person, som den skattepligtige udøver
en bestemmende indflydelse over,
c) en skattepligtig og en juridisk person, der er koncernforbundet med den skattepligtige,
d) en skattepligtig og dennes faste driftssted beliggende i udlandet,
e) en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person, og dennes
faste driftssted i Danmark eller
f) en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person, og dennes
kulbrintetilknyttede virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4.
§ 37, nr. 1 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 1835 af 08.12.2020
fra d. 01.01.2021 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. I § 37, nr. 1, 5. pkt.,
udgår »omfattet af kildeskattelovens § 1« og »omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2,«.
§ 38. Skattepligtige skal i oplysningsskemaet give told- og skatteforvaltningen
oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, når der er tale om
kontrollerede transaktioner.
§ 39. Skattepligtige omfattet af § 38 og
§ 40, stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser
og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, som er omfattet af
henholdsvis §§ 38 og 40, jf. dog stk. 2 og 4. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og
vilkår er fastsat, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter.
Stk. 2. Den skattepligtige skal ikke udarbejde skriftlig dokumentation
for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.
Stk. 3. Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende
og indgives til told- og skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet,
jf. §§ 11-13. Told- og skatteforvaltningen kan efter den skattepligtiges
anmodning forlænge fristen efter 1. pkt. for den pågældende, hvis særlige forhold taler for det.
Stk. 4. Den skattepligtige skal alene udarbejde skriftlig dokumentation
i form af databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder herom. Told- og skatteforvaltningen
fastsætter en frist for indsendelsen heraf. Fristen kan ikke være på mindre end 60 dage.
§ 39, stk. 3 er ændret ved § 6.2 i
lov nr. 1835 af 08.12.2020
fra d. 01.01.2021 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. Hidtidig
formulering: Stk. 3. Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal
udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsskemaet skal indgives til told- og
skatteforvaltningen. Den skattepligtige skal på told- og skatteforvaltningens anmodning indsende dokumentationen
inden for en frist, som nærmere fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Fristen kan ikke være på mindre
end 60 dage.
§ 40. Skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder,
jf. stk. 2, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller
en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for,
hvorledes priser og vilkår er fastsat for
1) kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,
2) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, og
3) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den
skattepligtige, jf. § 37, nr. 6, litra e, er hjemmehørende i en fremmed stat, der
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.
Stk. 2. Ved opgørelsen af antal beskæftigede og den årlige samlede balance
eller den årlige omsætning i stk. 1 medregnes juridiske personer, der er koncernforbundne med den
skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved
opgørelse af den samlede balance bortses dog fra gæld og fordringer mellem den skattepligtige og
koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet af den
skattepligtige og koncernforbundne juridiske personers kapitalandele i den skattepligtige. Ved opgørelse
af omsætningsgrænsen bortses fra omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.
§ 41. Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer skatteministeren, hvilke
oplysninger om kontrollerede transaktioner oplysningsskemaet skal indeholde.
§ 42. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den
skriftlige dokumentation, jf. § 39. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet.
Revisorerklæring
§ 43. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder omfattet af
§ 38 eller § 40, stk. 1, at indsende en erklæring som nævnt i
revisorlovens § 1, stk. 2, om den dokumentation for
kontrollerede transaktioner, som virksomheden har indsendt til told- og skatteforvaltningen efter
§ 39, stk. 3 og 4. Erklæringspålægget kan omfatte alle indkomstår, som
dokumentationen for kontrollerede transaktioner omfatter, i det omfang fristen for ændring af
skatteansættelserne for indkomstårene efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5,
ikke er udløbet på det tidspunkt, hvor erklæringen forventes indsendt, jf. stk. 4.
Stk. 2. Det er en betingelse for erklæringspålægget efter stk. 1, at
virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande uden for EU
eller EØS, med hvilke Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller at virksomheden
ifølge virksomhedens årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden
følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for erklæringspålægget efter stk. 1,
at det for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hensigtsmæssigt og relevant for told- og
skatteforvaltningen, at virksomheden indhenter erklæringen.
Stk. 4. Det driftsmæssige underskud som nævnt i stk. 2, 1. pkt., opgøres
for hvert enkelt selskab og måles som resultat af primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og
skat. Dog anvendes for forsikringsvirksomheder et forsikringsteknisk resultat som mål for driftsresultatet.
For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat som mål for driftsresultatet.
Stk. 5. Fristen for indsendelse af erklæringen som nævnt i stk. 1 skal
være mindst 90 dage regnet fra pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter modtagelsen
af dokumentationen, jf. § 39, stk. 3 og 4.
§ 44. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om et erklæringspålæg
efter § 43, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om et erklæringspålæg
efter § 43, stk. 1, kan påklages til Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
og denne paragrafs stk. 4, hvis told- og skatteforvaltningen henlægger sagen uden at gennemføre en
ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst foretaget på baggrund af den indsendte dokumentation,
eller hvis forvaltningen gennemfører en nedsættelse af den skattepligtige indkomst foretaget på baggrund
af den indsendte dokumentation.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om et erklæringspålæg
efter § 43, stk. 1, kan prøves af Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
i forbindelse med en klage over en ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst foretaget på baggrund
af den indsendte dokumentation, jf. stk. 4.
Stk. 4. Fristen for at klage til Landsskatteretten efter stk. 2 er 3 måneder
regnet fra told- og skatteforvaltningens underretning til virksomheden om henlæggelsen eller nedsættelsen.
Fristen for at klage til Landsskatteretten efter stk. 3 er 3 måneder regnet fra told- og skatteforvaltningens
afgørelse om ændring af virksomhedens skattepligtige indkomst.
§ 45. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om indhold og
afgivelse af erklæringen efter § 43.
Skønsmæssig ansættelse
§ 46. Har en skattepligtig omfattet af § 38 eller
§ 40, stk. 1, ikke udarbejdet dokumentation for kontrollerede transaktioner efter
§ 39 rettidigt eller indsendt revisorerklæring efter § 43, stk. 1, kan
told- og skatteforvaltningen efter udløbet af oplysningsfristen i
§§ 11-13 for det pågældende indkomstår foretage en skønsmæssig
ansættelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner for dette indkomstår, i overensstemmelse med
ligningslovens § 2, stk. 1. Dokumentationen kan kun anses for at være
udarbejdet rettidigt, hvis den er udarbejdet og indgivet i overensstemmelse
med § 39, stk. 3.
Stk. 2. Har den skattepligtige ikke i forbindelse med told- og
skatteforvaltningens kontrol af dokumentationen efter § 39 efterkommet anmodningen om
indsendelse af regnskabsmateriale m.v. efter § 53, stk. 1,
gælder stk. 1 om skønsmæssig ansættelse.
Stk. 3. Stk. 2 gælder også, hvis den skattepligtige ikke skal udarbejde
dokumentation efter § 40.
§ 46, stk. 1 er ændret ved § 6.3 i
lov nr. 1835 af 08.12.2020
fra d. 01.01.2021. I § 46, stk. 1, indsættes »efter § 39«: »rettidigt«.
§ 46, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 6.4 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021.
Land for land-rapport
§ 47. Ved følgende begreber i denne paragraf og
i §§ 48-52 forstås:
1) Land for land-rapport: En rapport, som en koncern indgiver til told- og skatteforvaltningen om
koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.
2) Koncern: En gruppe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol,
således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler, der anvendes
af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.
3) Multinational koncern: En koncern, der har koncernselskaber i mere end én skattejurisdiktion.
4) Koncernselskab:
a) Enhver virksomhed i den multinationale koncern, som optræder som en separat enhed i det
konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet
et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.
b) Enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på grund
af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed.
c) Ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et
separat regnskab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller af
skatteregnskab eller af hensyn til eksterne tilsynsformål eller koncerninterne managementkontrolformål.
5) Ultimativt moderselskab: Et koncernselskab, der i en multinational koncern opfylder følgende kriterier:
a) Koncernselskabet har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over et eller flere andre
koncernselskaber i den multinationale koncern, hvorved selskabet er forpligtet til at udarbejde et
konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende,
eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret.
b) Der er ikke et andet koncernselskab i den multinationale koncern, som direkte eller indirekte
har tilstrækkelig indflydelse over selskabet nævnt i litra a.
6) Omsætning: Indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder
varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties.
7) Stedfortrædende moderselskab: Et koncernselskab, der i overensstemmelse
med § 49, stk. 2, er udpeget til at indgive land for land-rapporten i det land,
hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når en eller flere af betingelserne
i § 49, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
8) Aftale mellem de kompetente myndigheder: En international aftale mellem de kompetente skattemyndigheder
i de relevante jurisdiktioner, som kræver automatisk udveksling af land for land-rapporter mellem landene.
9) International aftale om udveksling af skatteoplysninger: Enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden
international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager,
der medfører, at der mellem Danmark og en eller flere jurisdiktioner kan udveksles skatteoplysninger,
herunder automatisk udveksling af oplysninger.
10) Systemisk fejl vedrørende en jurisdiktion: Når der eksisterer en aftale mellem den kompetente
myndighed i Danmark og myndigheden i den pågældende jurisdiktion, men myndigheden i jurisdiktionen har
suspenderet den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem den
kompetente myndighed i Danmark og myndigheden i den pågældende jurisdiktion, eller på anden måde gentagne
gange har undladt automatisk at udveksle land for land-rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den
multinationale koncern har koncernselskaber i Danmark.
§ 48. En multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1, skal til told- og
skatteforvaltningen indgive en land for land-rapport for 1 indkomstår, hvis koncernen har en konsolideret
omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret forud for det indkomstår, der skal rapporteres for.
Stk. 2. Land for land-rapporten skal indgives senest 12 måneder efter
den sidste dag i det indkomstår, som land for land-rapporten skal indgives for.
§ 49. Et koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab, skal indgive
land for land-rapporten inden for den frist, der er nævnt
i § 48, stk. 2, jf. dog § 50, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter
selskabsskattelovens § 1, og
2) en eller flere af følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 50:
a) Koncernens ultimative moderselskab er ikke forpligtet til at indgive land for land-rapporten
i det land, hvor det er hjemmehørende.
b) Der sker ikke automatisk udveksling af land for land-rapporterne, som følge af at der ikke
eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den jurisdiktion, hvor det
ultimative moderselskab er hjemmehørende, selv om der er en international aftale om udveksling af
skatteoplysninger.
c) Der er en systemisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab har
skattemæssigt hjemsted, og told- og skatteforvaltningen har meddelt dette til koncernselskabet
omfattet af nr. 1.
Stk. 2. Er en eller flere af betingelserne i stk. 1, nr. 2, opfyldt, og er
der mere end ét dansk koncernselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal koncernselskaberne udvælge et af
koncernselskaberne som stedfortrædende moderselskab og ansvarlig for indgivelse af land for land-rapporten
til told- og skatteforvaltningen inden for den frist, der er nævnt i § 48, stk. 2.
Udvælgelsen skal meddeles told- og skatteforvaltningen af det selskab, der er udvalgt.
§ 50. Et koncernselskab skal ikke indgive en land for land-rapport til told- og
skatteforvaltningen, hvis den multinationale koncern indgiver en land for land-rapport for det pågældende
indkomstår gennem et stedfortrædende moderselskab til den skattemyndighed, hvor det stedfortrædende
moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, og følgende betingelser er opfyldt:
1) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, kræver
indgivelse af land for land–rapportering.
2) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har en
international aftale om udveksling af oplysninger med Danmark, og der sker automatisk udveksling af
land for land-rapporter i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder.
3) Der er ikke en systemisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab
er skattemæssigt hjemmehørende, eller told- og skatteforvaltningen har undladt at meddele en systemisk
fejl til koncernselskabet.
4) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har
modtaget en meddelelse, jf. § 51, stk. 1, fra et koncernselskab, som er skattemæssigt
hjemmehørende i samme jurisdiktion som det stedfortrædende moderselskab, om, at koncernselskabet skal
betragtes som det stedfortrædende moderselskab.
5) Koncernselskabet har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen,
jf. § 51, stk. 2.
§ 51. Et ultimativt moderselskab, jf. § 48, stk. 1,
eller et dansk stedfortrædende moderselskab, jf. § 49, stk. 2,
i en multinational koncern skal senest inden udgangen af det indkomstår, for hvilket land for
land-rapporten skal indgives, meddele told- og skatteforvaltningen, at det er forpligtet til
at indgive rapporten.
Stk. 2. Er koncernselskabet ikke det ultimative moderselskab
eller det stedfortrædende moderselskab, skal koncernselskabet senest inden udgangen af det indkomstår,
for hvilket land for land-rapporten skal indgives, meddele til told- og skatteforvaltningen, hvilket
koncernselskab der er forpligtet til at indgive land for land-rapporten, og hvor dette koncernselskab
er skattemæssigt hjemmehørende.
§ 52. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om land for land-rapporten,
der indgives efter §§ 48, 49 og 51.
Afsnit II
Kapitel 5: Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige
Kontrolbeføjelser over for erhvervsdrivende
§ 53. Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til efter anmodning fra
told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for
det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes
skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter
også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland.
Stk. 2. Er regnskabsmaterialet m.v. i tredjemands besiddelse, skal
denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til
told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen leverer materialet tilbage til den pågældende
tredjemand efter benyttelsen.
Stk. 3. Efterkommer den erhvervsdrivende ikke en anmodning efter stk. 1
inden den frist, der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig
ansættelse efter § 74.
§ 54. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den erhvervsdrivendes lokaliteter samt arbejdssteder
uden for den erhvervsdrivendes lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener til tredjemands privatbolig
eller fritidsbolig, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, for at gennemgå
regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den
pågældendes skatteansættelser. I det omfang de nævnte regnskabsoplysninger m.v. er registreret
elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil. Efter
samme betingelser som nævnt i 1. og 2. pkt. har told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage
opgørelse af kassebeholdninger, kasseterminaler og lign. og foretage opgørelse og vurdering af
lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.
Stk. 2. Drives virksomheden fra en ejendom, som også anvendes som bolig,
kan told- og skatteforvaltningen gennemføre kontrol på ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.
Stk. 3. Ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal ejeren af virksomheden
og dennes ansatte yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
Stk. 4. Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand
til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
Kontrolbeføjelser over for skattepligtige fysiske personer
§ 55. Skattepligtige fysiske personer skal efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved
indkomstårets udløb og om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om
hovedposter i årets privatforbrug.
Stk. 2. Pligten til at meddele oplysninger efter stk. 1 påhviler
også en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret,
jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 3. Er oplysningerne efter stk. 1 og 2 ikke indsendt inden den
frist, der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig
ansættelse efter § 74.
§ 56. Skattepligtige fysiske personer, som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen
eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2,
skal efter told- og skatteforvaltningens anmodning
oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem selskabet
og den pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved udgangen af
indkomståret, jf. kildeskattelovens § 4. For personer, der ikke er
fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, eller fuldt
skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i
en fremmed stat (dobbeltdomicil), skal oplysninger efter 1. pkt. kun gives, hvis selskabet er
hjemmehørende her i landet.
Stk. 2. Er oplysningerne efter stk. 1 ikke indsendt inden den frist,
der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse
efter § 74.
Stk. 3. Procentsatserne nævnt i stk. 1 opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2 og 3.
Kapitel 6: Kontrolbeføjelser over for tredjemand
Oplysninger til krydsrevision
§ 57. Erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende,
skal efter told- og skatteforvaltningens anmodning indsende regnskabsmateriale med bilag såvel for
tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der har betydning for kontrol af andre
navngivne erhvervsdrivendes skatteansættelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos en erhvervsdrivende eller en juridisk person, som ikke er
erhvervsdrivende, at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter som
nævnt i stk. 1. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand
til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Oplysningerne, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2,
skal være nødvendige for skattekontrollen.
§ 58. En erhvervsdrivende har efter anmodning pligt til at give told- og
skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for andre
navngivne erhvervsdrivende, og de arbejder, virksomheden har udført for eller ladet udføre hos
andre navngivne erhvervsdrivende.
Stk. 2. Omsætningen eller arbejdets karakter, omsatte varemængder,
vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse, og hvornår og hvorledes
vederlaget er erlagt, skal efter anmodning specificeres.
Stk. 3. Produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende
erhvervsorganisationer har tillige pligt til at oplyse om organisationens eller foreningens
mellemværende med sine erhvervsdrivende medlemmer, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Oplysningerne, jf. stk. 1-3, skal være
nødvendige for skattekontrollen.
Finansielle virksomheders oplysningspligt
§ 59. Finansielle virksomheder skal efter anmodning oplyse
told- og skatteforvaltningen om:
1) Kundens indskud, lån, depot og boks.
2) Omsætning med eller for kunden af penge og lign. og af kreditmidler og værdipapirer.
3) Aftaler med eller for kunden om terminskontrakter og købe- og salgsretter.
4) Ekspedition af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger for kunden, herunder
hvem der er modtager af en udbetaling eller foretager en indbetaling.
5) Ydelse af garantier til eller for kunden.
6) Konti for fysiske eller juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder
bevægelser på kontoen, oplysning om kontohavers identitet og kontaktadresse og begrundelse for
oprettelse af kontoen.
7) Transaktioner med konti i fremmede jurisdiktioner, når der ikke eksisterer en aftale mellem de
kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion om automatisk udveksling af
oplysninger om finansielle konti, og i jurisdiktioner, som er på en fælles EU-liste over
ikkesamarbejdende skattejurisdiktioner.
Stk. 2. Værdipapircentraler har kun pligt til at indsende oplysninger
om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne
papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være nødvendige for
skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange,
at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et
anerkendt filformat.
Advokaters oplysningspligt
§ 60. Advokater skal, i det omfang advokaten foretager økonomiske dispositioner
på sin klients vegne eller med klienten, efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger
om en klient vedrørende:
1) Omsætning med eller for klienten af penge og lign. og af kreditmidler og værdipapirer.
2) Aftaler med eller for klienten om terminskontrakter og købe- og salgsretter.
3) Aftaler med eller for klienten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe og lign.
4) Økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom.
Stk. 2. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige for skattekontrollen.
Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysningerne
udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.
Oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer
§ 61. Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er
erhvervsdrivende, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger til brug for kontrol
af en identificerbar fysisk eller juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets
direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen oplysninger omhandlet af direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke ved indhentelse af oplysninger om omsætning m.v.
mellem erhvervsdrivende, jf. §§ 57 og 58, finansielle virksomheders
oplysninger om kundernes økonomiske forhold, jf. § 59, og advokaters oplysninger
om klientforhold, jf. § 60.
Stk. 4. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige for
skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen
forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes
digitalt i et anerkendt filformat.
Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt
§ 62. Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke
er erhvervsdrivende, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger til brug for
kontrol af ikke individuelt bestemte fysiske eller juridiske personers skattepligt og skatteansættelse,
når anmodningen er godkendt af Skatterådet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdrivende,
jf. §§ 57 og 58, finansielle virksomheders oplysninger om
kundernes økonomiske forhold, jf. § 59, og advokaters oplysninger om klientforhold,
jf. § 60, kan ikke kræves i videre omfang end nævnt i disse bestemmelser.
Stk. 3. Teleselskaber skal til brug for afgørelse af spørgsmål om
skattepligt efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysning om, hvornår kundens telefonnummer
har været anvendt til opkald i og fra Danmark, når anmodningen er godkendt af Skatterådet.
Stk. 4. Oplysningerne, jf. stk. 1-3, skal være nødvendige for
skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange,
at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et
anerkendt filformat.
Stk. 5. Skatterådets godkendelse skal offentliggøres, medmindre
særlige hensyn taler imod.
Dødsboers oplysningspligt
§ 63. Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende
ægtefælle skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning af betydning for en
korrekt skatteansættelse af afdøde og af boet.
Stk. 2. Skifteretten skal foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 2.
Udbyder af skattearrangementer
§ 64. Den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en
skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis
finansiering heraf (skattearrangement), skal efter anmodning, og når formålet med skattearrangementet
fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, til told- og skatteforvaltningen indsende
dokumentation for realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der
er realitet i et skattearrangement, som har til formål at nedbringe eller udskyde skattebyrden
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Udbyderen eller formidleren hæfter solidarisk med den
skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomstskat, der fremkommer,
som følge af at told- og skatteforvaltningen har tilsidesat skattearrangementet som ikke reelt, jf. stk. 2.
Stk. 4. Hæfter udbyderen eller formidleren solidarisk med den
skattepligtige efter stk. 3, kan udbyderen eller formidleren påklage den del af skatteansættelsen,
der vedrører skattearrangementet, efter
skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.
§ 65. Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i
kursgevinstlovens § 25, stk. 7, skal efter anmodning
fra told- og skatteforvaltningen foretage kontrol af størrelsen af beløb, der er nedskrevet på udlån
og hensat på garantier m.v. i instituttet pr. 31. december i det pågældende år.
Stk. 2. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der
er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan told- og skatteforvaltningen anmode Finanstilsynet om
på told- og skatteforvaltningens vegne at kontrollere størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser
på garantier m.v., som kan fradrages efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 7.
Stk. 3. For finansieringsselskaber, der efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 8, har valgt at anvende
reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, kan told- og
skatteforvaltningen anmode Erhvervsstyrelsen om på told- og skatteforvaltningens vegne at kontrollere
størrelsen af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v., som kan fradrages efter reglerne
i kursgevinstlovens § 25, stk. 7.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningens anmodning om kontrol, jf. stk. 2 og 3,
skal fremsættes senest 1 år og 6 måneder efter udløbet af det pågældende indkomstår. Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen skal meddele sin afgørelse til told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder
fra anmodningens fremsættelse. Afgørelsen kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter
at den pågældende juridiske person har fået underretning om afgørelsen fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Reglerne i § 347 i lov om finansiel virksomhed, der giver
Finanstilsynet hjemmel til kontrol af finansielle virksomheder, herunder filialer af udenlandske
kreditinstitutter, dog bortset fra reglen i § 347, stk. 1, 2. pkt., gælder også ved Finanstilsynets
kontrol af filialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. stk. 2, og Erhvervsstyrelsens kontrol af
finansieringsselskaber, jf. stk. 3.
Kapitel 7: Samarbejde med eksterne parter
Samarbejde med udenlandske skattemyndigheder
§ 66. Told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger
fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med
bestemmelserne i:
1) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF, som ændret ved rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets
direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,
Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, Rådets
direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger og Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv
2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling
af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse
på aftaler indgået mellem EU og tredjeland om administrativ bistand i skattesager.
2) En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem på den ene side Danmark og på den anden side Færøerne,
Grønland eller den pågældende fremmede jurisdiktion.
3) En administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager mellem på den ene side
Danmark og på den anden side Færøerne, Grønland eller den pågældende fremmede jurisdiktion.
4) Enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som
omhandler administrativ bistand i skattesager.
§ 66, nr. 1 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1573 af 27.12.2019 fra d. 01.07.2020.
I § 66, nr. 1, 1. pkt., ændres »og Rådets direktiv 2016/2258« til: », Rådets direktiv 2016/2258/EU«, og
efter »hvidvaskreguleringen« indsættes: »og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger«.
§ 66, nr. 1 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1521 af 27.10.2020 fra d. 31.10.2020. I § 66, nr. 1, 1. pkt., ændres »og Rådets direktiv 2018/822/EU«
til: », Rådets direktiv 2018/822/EU«, og efter »grænseoverskridende ordninger« indsættes: »og Rådets direktiv
2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte
visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien«.
§ 67. Bestemmelserne i straffelovens 14. kapitel
om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og 16. kapitel
om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. gælder for embedsmænd fra Færøerne, Grønland eller
en fremmed jurisdiktion, der befinder sig her i landet som led i ydelse eller modtagelse af administrativ
bistand i skattesager, når denne bistand sker i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter
EU-retlige regler, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.
Registersamkøring
§ 68. Told- og skatteforvaltningens it-systemer kan samkøres til brug
for told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for opgørelse,
opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter få terminaladgang til alle
nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne kan samkøres med told- og
skatteforvaltningens øvrige oplysninger til brug for skatteansættelse og generel kontrol.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for opgørelse,
opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter få terminaladgang til
alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold
i andre offentlige myndigheders registre med henblik på registersamkøring.
§ 69. Told- og skatteforvaltningen kan oprette et kontrolinformationsregister
over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab
på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.
Stk. 2. Registrering kan ikke foretages eller opretholdes, mere end 5 år
efter at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på kontrol af
virksomheders registreringsforhold foretage samkøring af oplysninger i kontrolinformationsregisteret med
oplysninger i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder. Told- og skatteforvaltningen
kan stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervsstyrelsen til brug for denne
myndigheds arbejde som registreringsmyndighed for told- og skatteforvaltningen.
Udlevering af oplysninger til kreditvurdering med samtykke fra den registrerede
§ 70. Finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån, kan med samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige
til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som
enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn
efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den
seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig
forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, kan med samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den
seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse
med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden med samtykke fra den
registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til
efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til at der
skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter,
at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Stk. 4. Adgang efter stk. 1-3 er betinget af, at virksomheden
1) betaler et gebyr i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer og
2) har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen.
§ 70, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 5.1 i
lov nr. 2221 af 29.12.2020
fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Afsnit III
Kapitel 8: Administrative retsfølger af den manglende opfyldelse
af en oplysningspligt
Afskæring af TastSelv
§ 71. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om at afskære en
skattepligtig fra at anvende told- og skatteforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning TastSelv til
ændring af oplysninger i årsopgørelsen, hvis forvaltningen finder, at der er nærliggende risiko for,
at den skattepligtige vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv. Afskæring kan ske med virkning
for det aktuelle indkomstår.
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at der er nærliggende risiko
for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af TastSelv for det efterfølgende
indkomstår, kan forvaltningen tillige afskære den skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår.
Stk. 3. Skattepligtige, som efter stk. 1 eller 2 er afskåret fra at
anvende TastSelv, er ikke fritaget for på anden måde inden oplysningsfristens udløb at give told- og
skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 og 2 skal angive det eller de
indkomstår, afskæringen vedrører. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven gælder også ved
påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.
Tvangsbøder
§ 72. Har den skattepligtige ikke rettidigt indgivet et oplysningsskema,
jf. § 5, eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 6, stk. 2, nr. 1,
eller ikke vedlagt oplysningsskemaet ejeroplysninger, jf. § 26, stk. 2,
eller dokumentation for kontrollerede transaktioner, jf. § 39,
eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36, kan told- og
skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.
Stk. 2. Efterkommes en anmodning om oplysninger efter
§ 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20,
§ 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1,
§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1 og 2,
§ 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1 og 3,
eller § 64, stk. 1, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at
oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3. Klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende
virkning. Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg
efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens
afgørelse kan træffes af en retsformand.
§ 72, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019.
I § 72, stk. 2, indsættes efter »§ 62, stk. 1«: »og 3«.
§ 72, stk. 1 er ændret ved § 6.5 i lov
nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere.
I § 72, stk. 1, indsættes efter »§ 26, stk. 2,«: »eller dokumentation for kontrollerede transaktioner, jf. § 39,«.
§ 72, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 72, stk. 2, ændres »§ 61, stk. 1« til »§ 61, stk. 1 og 2«.
Skattetillæg
§ 73. Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt
givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder oplysninger
om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller revisorerklæring fra
finansieringsselskaber, jf. § 36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at
betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog
højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter
personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver
dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.
Stk. 3. For fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan
opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning i særlige tilfælde
fritage den skattepligtige for skattetillægget efter stk. 1-3 helt eller delvis.
§ 73, stk. 1 er ændret ved § 6.6 i
lov nr. 1835 af 08.12.2020
fra d. 01.01.2021. I § 73, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 2«: », herunder oplysninger om kontrollerede
transaktioner efter § 38,«.
Skønsmæssig ansættelse
§ 74. Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet
told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen
foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og
skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens
udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag
for skatteansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om
oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke,
hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse
af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den
skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst
for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den
skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle
oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk
person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug,
herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan
dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger,
hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke ved skønsmæssige ansættelser af
kontrollerede transaktioner, der er omfattet af § 46.
Revisorpålæg
§ 75. Er en skattepligtig bogføringspligtig, og skal den skattepligtige indgive
et skattemæssigt årsregnskab til told- og skatteforvaltningen efter regler fastsat
efter § 6, stk. 2, nr. 1, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse om,
at en statsautoriseret eller registreret revisor for den skattepligtige udarbejder et regnskab, hvis én
af følgende betingelser er opfyldt:
1) Det skattemæssige årsregnskab opfylder i væsentligt omfang ikke kravene til indholdet af regnskabet
bestemt i regler fastsat efter § 6, stk. 2, nr. 1.
2) Det skattemæssige årsregnskab er ikke indsendt rettidigt til told- og skatteforvaltningen.
3) Bogføringslovens regnskabsbestemmelser er i væsentligt omfang ikke opfyldt.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skatteforvaltningen
tage hensyn til den skattepligtiges personlige forhold, herunder betalingsevne.
Stk. 3. Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk. 1, hvis den
skattepligtige er taget under rekonstruktionsbehandling,
jf. konkurslovens § 11, eller den skattepligtiges bo er
under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 17.
§ 76. Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse
efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette den skattepligtige
om den påtænkte afgørelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for den
skattepligtiges bemærkninger til den påtænkte afgørelse efter stk. 1. Fristen kan ikke være
på mindre end 15 dage.
Stk. 3. Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2,
underretter told- og skatteforvaltningen den skattepligtige om den trufne afgørelse.
§ 77. Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som
told- og skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab,
der opfylder kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 2, nr. 1, bortfalder
told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 75, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning forlænge
fristen for indgivelse af årsregnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 3. Finder told- og skatteforvaltningen, at det årsregnskab, som
den skattepligtige indgiver efter stk. 1, ikke opfylder kravene fastsat i regler
efter § 6, stk. 2, nr. 1, meddeles dette den skattepligtige ved en afgørelse.
§ 78. Den skattepligtige kan inden udløbet af fristen
i § 77, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.
§ 77, stk. 2, om forlængelse af fristen for indgivelse af årsregnskabet gælder
også i sådant tilfælde.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende den skattepligtiges
forslag efter stk. 1, meddeles dette den skattepligtige ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen
oplyser samtidig den skattepligtige om, hvilken revisor forvaltningen vil anmode om at udarbejde et
regnskab for den skattepligtige.
§ 79. Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til revisor for udarbejdelse
af regnskab efter § 75. Den skattepligtige har pligt til at refundere told- og
skatteforvaltningen udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at den
skattepligtige kun skal refundere en del af udgifterne til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige
forhold taler herfor.
Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den skattepligtige får
medhold i en klage over en afgørelse, som told- og skatteforvaltningen har truffet
efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3,
§ 78, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2,
jf. § 81.
§ 80. Opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter
gælder også ved opkrævning af told- og skatteforvaltningens udlæg til revisor hos den skattepligtige.
§ 81. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 75,
jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk. 2,
eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning.
Kapitel 9: Straffebestemmelser
§ 82. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige,
vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af
skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2. Den skattepligtige kan kun drages til ansvar for de oplysninger,
som den skattepligtige selv skal afgive, kan korrigere i oplysningsskemaet eller har haft indflydelse
på ved indberetningen, forinden oplysningen indgår i oplysningsskemaet.
Stk. 3. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde.
§ 83. En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til
skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af
fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og
skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 2. En skattepligtig, som modtager en skønsmæssig ansættelse af den
skattepligtige indkomst, jf. § 74, skal inden 4 uger efter modtagelsen underrette
told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 3. En skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et
oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb,
jf. § 10.
Stk. 4. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat
overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 5. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.
§ 84. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) undlader at afgive oplysninger om udenlandske pensionsordninger,
jf. §§ 16-19 og 21, og oplysninger om gaver til
ikke fuldt skattepligtige i udlandet, jf. § 23, eller undlader at følge et påbud
efter § 20,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for begrænset
dokumentationspligt vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 40,
3) undlader at afgive oplysninger efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen om ejer- og
medlemsfortegnelse i selskaber, jf. §§ 24-27, årsregnskaber,
jf. § 6, stk. 2, nr. 1, og § 53, og formueoplysninger,
jf. §§ 55 og 56,
4) undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter de regler, som skatteministeren har
fastsat efter § 6, stk. 2, nr. 2,
5) undlader rettidigt at indgive den skriftlige
dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, som der er pligt til at udarbejde
efter § 39, og land for land-rapport, jf. §§ 48,
49 og 51, eller at indhente revisorerklæring
efter § 43 eller
6) som led i virksomhed udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig
dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, når dokumentationen er egnet til at
blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 84, nr. 5 er ændret ved § 6.7 i
lov nr. 1835 af 08.12.2020
fra d. 01.01.2021 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. I § 84, nr. 5,
ændres »efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen rettidigt at indsende« til: »rettidigt at indgive«.
§ 85. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10: Straffeprocessuelle regler
§ 86. I sager om overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 9,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg
tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges,
at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens
§ 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig
forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves
af told- og skatteforvaltningen.
§ 87. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan
ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 88. I sager om overtrædelse af §§ 82-84,
der kan afgøres administrativt, jf. § 86, finder
§ 752, stk. 1, i retsplejeloven anvendelse.
Stk. 2. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt,
har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til
forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.
§ 89. I sager om overtrædelse af §§ 82 og 83
og straffelovens § 289, der indbringes for retten af
anklagemyndigheden, kan de unddragne skatter inddrages under straffesagen og påkendes af retten i
overensstemmelse med reglerne i
retsplejelovens kapitel 89.
Afsnit IV
Kapitel 11: Ikrafttræden m.v.
§ 90. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013, ophæves.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den hidtil gældende skattekontrollov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Lovens afsnit I og III
med undtagelse af § 72, stk. 2, § 84, nr. 3,
og §§ 85-89 finder ikke anvendelse for indkomståret 2018 for
juridiske personer, som skal selvangive for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018. I stedet finder den
hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer,
og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 5. Lovens afsnit I og III
med undtagelse af § 72, stk. 2, § 84, nr. 3,
og §§ 85-89 finder ikke anvendelse for indkomståret 2017 og
tidligere indkomstår. For sådanne indkomstår finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
§ 91. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 19. december 2017
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karsten Lauritzen
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1,
som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,
EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU
af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes
adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342,
side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse
med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1, og
Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme
det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46.
Fodnoten til lovens titel er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1573 af 27.12.2019 fra d. 01.07.2020.
Hidtidig formulering: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret
ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332,
side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8,
og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-tidende 2016,
L 342, side 1.
Fodnoten til lovens titel er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1521 af 27.10.2020 fra d. 31.10.2020.
Hidtidig formulering: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1,
som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,
EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv
2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146,
side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til
hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1, og Rådets direktiv 2018/822/EU
af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1.

Advokat Jørgen U. Grønborg