Torben Melchior: Forord
Ditlev Tamm: Højesterets historie og rolle
John Erichsen: Rettens rammer
Lene Pagter Kristensen: Højesterets arbejde
Per Magid og Mikael Rekling: Højesteret og advokaterne
Jens Peter Christensen: Højesteret og statsmagten
Jan Schans Christensen: Højesteret og erhvervslivet
Jon Stokholm: Højesteret og skatteret
Gorm Toftegaard: Skatteret
Domstolenes ordning
Bet. nr. 1348/1997: Instansordningen i civile retssager
Bet. nr. 1319/1996: Domstolsudvalgets betænkning (Bilag)
Bet. nr. 1299/1995: En rejsedommerordning
Bet. nr. 558/1970: Dommerkontorernes kasse- og regnskabsvæsen
Bet. nr. 9/1951: Dommeres uddannelse
W. E. von Eyben: Domstolene og retsudviklingen, 1970, 150 sider, Berlingske Leksikons Forlag.
Red. Peter Garde, Claus Larsen og Bjarne Pedersen: Dommeren i det 20. århundrede, 1. udg., sept. 2000, 804 sider, DJØF. Udgivet i anledning af Dommerforeningens 100 års jubilæum. Anmeldt af Erling Olsen i UfR 2000 B.489-490 og af Gunnar Aasland i JUR 2001.105-111.
Ole Hammerslev: Danish Judges in the 20th Century, A Socio-Legal Study, 1. udg., juni 2003, 320 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Garde i FM 2003.236-237 og af Jens Peter Christensen i UfR 2004 B.19-20.
Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm: Højesteret 350 år, feb. 2011, 477 sider, Gyldendal.
Bertil Frosell, Niels Juhl, Christian Lundblad, Inge de Neergaard og Gerd Sinding: Lov om Domstolsstyrelsen, 1. udg., apr. 2024, 230 sider, DJØF. Anmeldt af Rasmus Grønved Nielsen i UfR 2024 B.159.
Johan Asmussen i UfR 1972 B.133-136: Dommervalg.
Poul Sørensen i JUR 1976.402-408: Hvorledes kan berammelsestiden ved landsretterne gøres kortere?
Bemærkninger om retsplejerådets betænkning nr. 773/1976 om retternes kompetence og arbejdsform i borgerlige sager.
Knud Marstal i JUR 1978.377-378: Om domstolenes arbejdsform.
O Warring i JUR 1978.379-381: Endnu et dårligt forslag?
Niels Th. Kjølbye i JUR 1978.395-408: Retsplejens nutid og fremtid.
Bernhard Gomard og Knud Arildsen i JUR 1978.409-436: Domstolenes opgaver og arbejdsmetode i en hensigtsmæssig procesordning.
H. Toft-Nielsen i JUR 1979.21-23: Mere om domstolenes arbejdsform.
N. C. Bitsch i JUR 1979.33-36: Ritualer og retssikkerhed.
Fritz Videbech i UfR 1978 B.282-285: Retsembedsdragter. Et levn fra fortiden?
Går ind for, at kapperne afskaffes i landsretterne.Peter Blume i UfR 1979 B.83-88: Den kollegiale ret, dommerantallet.
Jørgen Kiesbye Møller i UfR 1979 B.149-156: Retsplejereformer undervejs. Byretternes status - seminar på Rungstedgaard - retshjælp og småsager.
Henning Broman i FM 1980.23-24: Rationaliseringens velsignelser.
Ulf Østergaard-Nielsen i FM 1980.75-77: Domstolene som politisk forum
Anmeldelse af Retfærds temanummer: Domstole og proces.
Smedegaard Andersen i UfR 1982 B.145-153: Domstolenes restancer.
Erhardt Brandt Pedersen i FM 1985.124-126: De tomme dommersæder.
Ulf Østergaard Nielsen i FM 1985.126-128: Domstolene og publikum.
Knud S. Lund i FM 1985.132-134: Domstolenes betydning i lokalsamfundet.
Vilhelm Topsøe i FM 1985.134-136: Domstolene som social myndighed.
H. E. Munk-Petersen i FM 1985.136-139: Domstolene som deltager i den offentlige debat.
Michael Elmer og Kaspar Linkis i JUR 1986.337-341: Civil retspleje. Aflastning af højesteret m.v.
Om den trinvise revision af domstolssystemet.Ole Dybdahl i FM 1988.27-33: Højesteret - en arbejdsplads i Danmark
Om arbejdet som protokolsekretær.Mogens Munch i JUR 1989.43-47: Grænser for domstolenes regelskabende virksomhed i civile sager.
Herluf Cohn i ADV 1990.266-267: Beskikkelse af højesteretsdommere
Forslag til ændringer.Jens Carl Jørgensen i FM 1990.115 ff.: Strukturændringer ved domstolene - nogle tanker efter årsmødet.
Otto Bisgaard i FM 1990.138-141: Hvad vil vi egentlig med domstolene?
Herluf Cohn i UfR 1990 B.390-391: For mange dommere til for få afgørelser
I artiklen argumenteres der for en nedsættelse af mindsteantallet af dommere i højesteretssager fra fem til tre.Torben Jensen i UfR 1990 B.441-448: Domstolenes retsskabende, retsudfyldende og responderende virksomhed
Omhandler bl.a. Højesterets responderende virksomhed i historisk belysning, og forholdet mellem den lovgivende og den dømmende magt.
H. Lind Jensen i FM 1991.36-38: Domstolenes fremtidige struktur.
Niels Viltoft i FM 1991.69-70: Domstolene - Arbejdsopgaver - Struktur.
Henning Broman i FM 1991.128-129: Rigsrevisionens bidrag til domstolenes moderniserings- og afbureaukratiseringsprogram: "Tæl clipsene og bogfør de 25-øres frimærker".
Peter Jürgensen i Lov & Ret nr. 1/1991 p. 8-11: Justitsminister Hans Engell: Retsvæsenets ressourcer skal anvendes stadig bedre.
Erik Werlauff i Lov & Ret nr. 3/1991 p. 14-16: Hvilken slags dommere vil vi have?
Omhandler bl. a. dommere som voldgiftsdommere.Peter Jürgensen i Lov & Ret nr. 5/1991 p. 5-8: Domstolene skal ikke være opmænd i den politiske proces
Interview med Niels Pontoppidan.Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 5/1991 p. 9-11: Retsvæsenet og retssikkerheden.
Fritz Videbech i Lov & Ret nr. 5/1991 p. 12-14: Spanske tilstande i den danske retspleje?
Poul Rønnov i Lov & Ret nr. 1/1992 p. 37-38: Noget om dommere
Kritiserer oplysningerne i Folmer Reindels artikel i Lov & Ret nr. 5/1991.E. Polack i Lov & Ret nr. 1/1992 p. 38: Advokaterne og dommerstanden
Kommentar til Folmer Reindels artikel i Lov & Ret nr. 5/1991.Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 3/1992 p. 33: Justitsministeriet og dommerne
Svar til Poul Rønnov.Poul Rønnov i Lov & Ret nr. 5/1992 p. 27: Mere om advokat Folmer Reindels troværdighed.
Kurt Haulrig i Lov & Ret nr. 10/1992 p. 9-11: Domstolene og Justitsministeriet.
Peter Garde i Lov & Ret nr. 1/1993 p. 4-7: Facit uden mellemregninger
Om konsulentrapport om domstolenes administrative forhold.Lars Ryhave i Lov & Ret nr. 1/1993 p. 9-10: Det koster noget at få en god og hurtig service - også hos domstolene.
Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 10/1993 p. 4: Dommerudvælgelse
Omtaler klage til Menneskerettighedskommissionen, som ikke gav medhold i en klage over, at 3 dommere i Østre Landsret alle havde en fortid som offentlige anklagere.
Eva Staal i FM 1995.115-116: Afskaf bolig- og husdyrvoldgiftsretterne.
Tinne Thomassen i Lov & Ret nr. 5/1995 p. 10-11: Domstolene må have værdigheden som den tredje statsmagt tilbage.
Henrik Rothe i Lov & Ret nr. 5/1995 p. 17-19: Domstolene for den højere middelklasse - "Larsen" efterlades retsløs.
Otto Bisgaard i Lov & Ret nr. 8/1995 p. 11-13: Hvor blev sagerne af?
Christian Vinaa i FM 1996.29-30: Debat: Om lægdommere i boligretten.
Erik Werlauff i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 25-28: Kraften skal trækkes nedad i systemet.
Niels Viltoft i Lov & Ret nr. 6/1996 p. 12-14: Nødvendigt, at domstolene kommunikerer med pressen.
Georg Metz i Lov & Ret nr. 7/1996 p. 5: Bemærkninger til dommer Niels Viltoft.
Gitte Seeberg i FM 1997.1-3: Nytænkning på domstolsområdet.
Hans Engberg i FM 1997.56-57: Teknologiens tyranni.
Henning Bromann i FM 1997.87: Prøv at vende dommen på hovedet.
Gerd Sinding i FM 1997.174: En fremtidsvision
Argumenterer for, at domstolene bør være mere brugervenlige, med internethjemmesider, kaffeautomater, åbning til kl. 18 osv.H.G. Wells i FM 1997.183-185: Visioner
Om domstolene i fremtiden.Karen Dyekjær-Hansen i Lov & Ret nr. 2/1997 p. 27-30: Domstolene kan ikke løse deres opgaver.
Claus Kenneth Lund i Lov & Ret nr. 4/1997.22-23: Riv skrankerne ned og send dommerne på psykologikursus.
Poul Erik Hjerrild Nielsen i Lov & Ret nr. 4/1997.23-24: Domstolene bør specialiseres.
Henrik Zahle i Lov & Ret nr. 5/1997 p. 27-28: Domstolene skal ikke (længere) være upolitiske.
Morten Nørholm i Lov & Ret nr. 6/1997 p. 5-8: At rive skranker ned skaber symbolsk fornedrelse.
Anja Olsen i FM 1998.2-5: Fremtidens dommerkontor.
Henrik Engell Rhod i FM 1998.35-39: Lande, som vi normalt sammenligner os med, f. eks. Sverige
Omtaler den svenske domstolsstruktur, domstolsuddannelse, lønninger, retsbygninger, sagsantal og teknik.Susanne Graffmann Larsen og Helle Larsen i FM 1998.131-133: Seminar i Odense d. 12.03.1998 om "Det udviklende arbejde i staten".
Jesper Lett i Lov & Ret nr. 1/1998 p. 19-21: Borgernes retssikkerhed over for staten forringes
Indeholder en kritik af forslag i bet. nr. 1348/1997 om begrænsning af adgangen til at indbringe skattesager for Højesteret.
Kurt Haulrig i Festskrift i anledning af grundlovens 150 års jubilæum, udgivet af Advokatsamfundet juni 1999 p. 119-129: "De ustyrlige domstole?"
Uffe Baller og Niels Lyhne i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 8-10: Krav om hurtigere domme ikke opfyldt
Mener, at fristen i RPL § 219 for afsigelse af landsretsdomme bør forkortes fra 3 måneder til 6 uger.Morten Pihl i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 19-23: Domstols-hjemmeside uden ambitioner
En anmeldelse af www.domstol.dk og af den norske www.domstol.no.Bent Carlsen i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 15-16: Domstolene som serviceorgan.
Jon Stokholm i ADV 2000.189-190: Om domstolenes uafhængighed.
Lars Jacobsen i ADV 2000.265: Sagsbehandlingstider
Omtale af højesteretsdommen UfR 1960.327 HD, hvor sag om, hvorvidt aftale om køb af grund var indgået, blev afgjort af Højesteret 9 måneder efter de påståede mundtlige aftaler.Poul Sørensen i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 5-7: Reform af den civile retspleje.
Gorm Toftegaard Nielsen og Erik Werlauff i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 7-10: Byretten som retssystemets grundpille.
Poul Holm i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 11-13: Flere dommere i byretten.
Karen Dyekjær-Hansen i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 15-17: Specialisering af domstolene.
Bo Østergaard i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 18-20: Forberedelsen af sagerne skal styrkes.
Jørgen B. Jepsen i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 21-23: Dommeren skal være mere aktiv.
Jes Schiøler i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 23-25 Retspleje og teknologi.
Allan Philip i Lov & Ret nr. 2/2000 p. 14-15: Domstolsreform og voldgift
Går ind for at voldgiftslovens fuldbyrdelsesregel ikke ophæves.Jens Feilberg i Lov & Ret nr. 2/2000 p. 16-17: Sø- og Handelsretten som eksemplarisk specialbyret?
Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 2/2000 p. 22: Geniale og fremsynede tanker
Støtter tanken om, at alle sager skal starte i byretterne, som kan suppleres med særligt sagkyndige dommere.Hans Christian Poulsen i Lov & Ret nr. 2/2000 p. 23: Janteloven gælder stadig.
Henrik Thorstholm i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 15-17: De civile domstoles struktur.
Alf Bent Hermann i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 17-18: Skattesager ved byretten.
Erik B. Neergaard i Lov & ret nr. 4/2000 p. 18: Brug sagkyndige dommere (Opfordres til anvendelse af RPL § 18 b)
Peter Blume i Lov & Ret nr. 5/2000 p. 7-8: Domstolenes digitale underskud.
Peter Blok og Hugo Wendler Pedersen i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 30-34: Forvaltningssager ved byretten?
Foreslår, at sagerne, herunder skattesager, fortsat skal anlægges ved landsretten i 1. instans, men at der kun kan ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p. 33: Sagsbehandlingstiden ved byretter
Omtaler pilotprojekt, som har til hensigt at nedbringe sagsbehandlingstiden for civile sager ved byretterne.
Henning Koch i JUR 2001.42-43: Højesterets synlighed i dagens samfund.
Jon Stokholm i JUR 2001.61-64: Kan Højesteret opfylde erhvervslivets behov for konfliktløsning?
Helle Lokdam i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 4-8: Domstolene som centre for konfliktløsning.
Bent Carlsen i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 27-29: Respekten for domstolene.
Hans Christian Poulsen i Lov & Ret nr. 6/2001 p. 15-17: Juster retsplejeloven og aflast Højesteret.
Laurits H. Gregersen i Lov & Ret nr. 6/2001 p. 18-20: Retsreformer og privatiser efter indhold.
Allan Ohms i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 15-16: Mangelfuld undersøgelse af domstolene.
Poul Søgaard i Lov & Ret nr. 3/2002. p. 10-13: Domstole under forandring.
Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 4/2002 p. 35: Symbolpolitik og berøringsangst.
Karen Dyekjær-Hansen i Lov & Ret nr. 5/2002 p. 22-26: Civilprocessen i det 21. århundrede
Omhandler seminaret Civil Litigation in the 21st Century i København d. 8-9. juli 2002.Bjarne Christiansen i ADV 2002.20-21: Ændringer i Vestre Landsret.
Henning Broman i FM 2003.39-40: Når bedste practice bli'r til bad practice.
Anders Munch Jensen i FM 2003.105: Den Synlige Leder
Bent Carlsen i FM 2003.106-107: Ledelse i Fokus.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 31: Aktiv processtyring i civile sager
Om pilotprojekt i Esbjerg, Sønderborg, Århus, Mariager, Roskilde og Næstved.Bent Carlsen i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 28-29: Domstolene og tidssvarende kommunikation.
Iben Vikjær Sandholt i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 25-28: Danmarks domstoles værdier og den dømmende funktion.
Torben Melchior i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 9-11: Højesteret og fremtiden.
Pia Møller i ADV nr. 10/2005 p. 10-13: En dommer skifter sæde
Om Bent Carlsen.Pia Møller i ADV nr. 10/2005 p. 20-21: Domstolene vil måle kvaliteten.
Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 1/2006 p. 32-33: Fremtiden for dommere, politi og retskredse.
Jakob Lund Poulsen i ADV nr. 2/2006 p. 22-23: Domstolsreformen i praksis.
Adam Wolf i ADV nr. 4/2006 p. 28-29: Strammere styring hos domstolene.
Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 5/2006 p. 36-37: Politi- og domstolsreform er vedtaget.
Adam Wolf i ADV nr. 4/2006 p. 28-29: Strammere styring hos domstolene.
Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 5/2006 p. 36-37: Politi- og domstolsreform er vedtaget.
Sys Rovsing i ADV nr. 9/2006 p. 5: Domstolene i bevægelse.
Louise Seest i ADV nr. 2/2007 p. 28: Sprogpolitik - hvordan bliver det mere end en hyldesucces?
Om domstolsstyrelsens sprogpolitik.Anette Maarbjerg og Birgitte Holmberg Pedersen i ADV nr. 4/2007 p. 26-29: Kvalitetsarbejde ved domstolene
Om kvalitetssikring ved retten i Helsingør.Uffe Laursen i ADV nr. 9/2008 p. 20-24: Domstolsvisioner. Unge jurister kender ikke domstolene. Domstolsjuristers karriereforløb skal toptunes.
Adam Wolf i ADV nr. 10/2007 p. 18-20: Nye karrieremuligheder venter ved domstolene.
Lene Ejg Jarbøl i ADV nr. 10/2007 p. 22-24: Mediedommere
Lene Ejg Jarbøl i ADV nr. 10/2007 p. 26-27: Kender I den om dommeren, der...
Claus Larsen og Bjarne Pedersen søger anekdoter om dommere.
Michael Gøtze i ADV nr. 4/2008 p. 8-10: Operation morgenluft i dommerstanden har åndenød
Det er ti år siden, Folketinget besluttede, at rekrutteringen af dommerne skulle være bredere og mere alsidig. En gennemgang af de nye tal viser, at der stort set ikke er sket noget.Jacob Strandgaard Andersen i ADV nr. 4/2008 p. 12-14: Advokater ignorerer praktik-ordning ved landsretterne.
Lene Pagter Kristensen i ADV nr. 7/2008 p. 26-28: Står det nu også så galt til med dommerrekrutteringen?
Kommentarer til Michael Gøtzes artikel.Michael Gøtze i FM 2008.107: Dommerudnævnelser - køn, alder og ansættelse
I artiklen belyses udviklingen i dommerrekrutteringen de senere år med hensyn til nyudnævnte dommeres køn, alder og ansættelsesmæssige erfaring. Siden 1998 har målsætningen været en bred og alsidig rekruttering. Det konstateres i forhold til dommeres erhvervsprofil, at der er sket en vis udvikling, men at det traditionelle rekrutteringsmønster i store træk er uændret.
Ole Dybdahl i ADV nr. 4/2009 p. 38-39: Domstolene åbner sig for pressen
Ny ordning med pressekontaktdommere skal formidle domstolenes virkelighed.Leder i SR-Skat 2009.184-185: Domstolsreformen og skattesagerne
Rasmus Lindboe i ADV nr. 3/2010 p. 18-19: Mediedommere kommer i fokus
Både advokater og juraprofessor mener, at der er tilfælde, hvor domstolenes nye tiltag med mediedommere er endt som fejlskud. Nu skal mediedommerne evalueres.Nis Nicolaisen i ADV nr. 3/2010 p. 20-21: Undskyldte landsretten da Jønke blev frifundet?
Hells Angels-rockeren Jørn “Jønke” Nielsen blev frifundet i både by- og landsret. Men frifindelserne var knebne. Den pointe traver Østre Landsret i en pressemeddelelse alt for meget rundt i og undskylder nærmest, mener hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.Nis Nicolaisen i ADV nr. 3/2010 p. 22-23: Mediedommer gættede på straffens længde
En pressekontaktdommer gættede, at udfaldet i en straffesag ville blive en betinget dom, da han udtalte sig til pressen. Den tiltalte (Arek Onyszko) fik i stedet 30 dages ubetinget fængsel.Bent Carlsen i ADV nr. 4/2010 p. 12-14: Flere skal forstå domstolene
Det er ingen nem opgave at ændre danske dommeres traditionelle tilbageholdenhed over for pressen. Men tilliden til retssystemet svækkes, hvis ikke befolkningen forstår domstolenes afgørelser.
Lennart Lynge Andersen i UfR 2011 B.267-269: Dommere og Den Særlige Klageret - deltagelse i private ankenævn m.v.
Rasmus Lindboe i ADV nr. 5/2012 p. 12-17: Haves: Ventetid ved retten. Søges: Samspil mellem dommere og advokater
Reformen af domstolene har ikke givet den positive effekt på ventetiden, som kunderne måske havde kunnet håbe på. Advokater og dommere forsøger nu at samarbejde om, hvordan civile sager bedst og hurtigst føres ved byretterne.Søren Lyager i ADV nr. 6/2012 p. 48: Dommerfølelser i Utøyasagen - en refleksion
Symbolgenstande kan lægges på hylden eller hænges på knagen, men en dommers følelser kan ikke udvaskes på 100 grader i Neutral. Vi er bedst tjent med dommerempati.Søren Jenstrup i ADV nr. 9/2012 p. 5: Spotlight på domstolene
Der er nedsat et udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling ved domstolene. Desuden er der nedsat et udvalg om den fremtidige skiftesagsbehandling og et udvalg om arbejdstid og ansættelsesforhold for dommere.Pernille Backhausen i ADV nr. 9/2012 p. 14-15: Mere effektiv behandling
Justitsministeriet har nedsat et udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling af civile sager ved domstolene. Arbejdet skal være afsluttet senest d. 01.09.2013.Kristian Dalsgaard i ADV nr. 9/2012 p. 16: Justitsministeriet nedsætter udvalg om skiftesagsbehandlingen
Hanne Hauerslev i ADV nr. 3/2013 p. 24-25: Den gode tone
Rollen som dommer minder om rollen som den gode vært ved middagsselskabet, mener Elisabet Michelsen, Glostrup. Som dommer arbejder hun for at skabe præcis den kommunikation i retssalen, der giver mulighed for, at sagen kan forliges, og at parterne også kan samarbejde, den dag retssagen er slut.
Georg Lett og René Offersen i ET nr. 2/2014 p. 107-117: Sagstilgangen til Højesteret og Sø- og Handelsretten
Artiklen gennemgår ændringerne i retsplejeloven ved lov nr. 84 af 28.01.2014 og slutter med refleksioner om andre forandringer af domstolenes ordning.
Hanne Hauerslev i ADV nr. 7/2016 p. 20-22: Alle skal kunne mærke, at her er høj faglighed, ordentlighed og kompetence
Om Helle Bertung, ny præsident for Vestre Landsret.
Hanne Hauerslev i ADV nr. 2/2017 p. 18-20: Sæt fokus på problemerne
Om Thomas Rørdam, ny Højesteretspræsident.
Bertil A. Frosell i UfR 2021 B.124-127: Dommeretik og retskilder
Kort nyt i ADV nr. 4/2022 p. 6: Ny rapport fra Advokatrådet: Det kræver 1,4 mia. at få ventetid til retten ned
Preben Bang Henriksen i ADV nr. 4/2022 p. 48: Retsplejereform bliver nødvendig
Morten Broberg i UfR 2023 B.70-78: Hvordan bringes de danske domstole ind i det 21. århundrede? Nogle forslag til nye værktøjer og arbejdsformer ved danske domstole
Claes Nilas Lov & Ret nr. 5/2003 p. 23-24: Om nedsættelsen af udvalg om dommernes bibeskæftigelse.
Sys Rovsing Koch i ADV 2005.177-178: Om dommeres bijob
Bet. nr. 1465/2005: Betænkning fra udvalget om dommeres bibeskæftigelse
Udvalget om dommeres bibeskæftigelse blev nedsat i juli 2003 som et bredt sammensat udvalg med direktør Holger Lavesen som formand og med deltagelse af repræsentanter for domstolene og for en række myndigheder og organisationer samt professor Claus Haagen Jensen, direktør Bent Nyløkke, generalsekretær Jørgen Poulsen og professor Eva Smith.
Udvalget har haft til opgave at undersøge og belyse området for dommernes bibeskæftigelse med henblik på at vurdere behovet og mulighederne for at regulere omfanget af dommernes bibeskæftigelse og for at sikre en mere ligelig fordeling af bibeskæftigelsen blandt byrets-, lands- og højesteretsdommere, herunder ved lovgivning.
Udvalget foreslår bl.a:
· at det fortsat skal være tilladt, at dommere har indtægtsgivende bibeskæftigelse, men at en dommers indtægter ved bibeskæftigelse fremover ikke må overstige 50 % af lønnen i hovedstillingen, og at ingen dommers biindtægter herudover må overstige 50 % af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen,
· at der gøres undtagelse fra indtægtsloftet for biindtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole,
· at indtægtsloftet opgøres i 3-årige perioder, dvs. at en dommer i en periode på 3 år i gennemsnit ikke må oppebære biindtægter, der overstiger 50 % af lønnen,
· at udpegning af dommere til offentlig og privat tvistløsning udenfor domstolene fremover skal foretages af den pågældende dommeres retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil,
· at dommere fra Højesteret og landsretterne samt præsidenten og vicepræsidenterne for og Sø- og handelsretten fremover kun må udpeges til hverv som medlem af et offentligt eller privat råd og nævn, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer,
· at dommere fortsat skal kunne varetage de typer bibeskæftigelse, som i dag varetages af dommere,
· at den gældende godkendelses- og indberetningsordning i det væsentlige skal opretholdes.
Der oprettes et Bibeskæftigelsesnævn med deltagelse af både dommere og offentlighedsrepræsentanter. Nævnet får til opgave:
· at behandle anmodninger om tilladelse til fast bibeskæftigelse mv.,
· at træffe afgørelse i evt. sager om dommeres overskridelse af indtægtsloftet,
· at træffe afgørelse om anvendelse af dommere fra de overordnede retter i råd og nævn, hvor dette ikke er bestemt ved lov,
· at offentliggøre en årlig oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse samt en årlig redegørelse for sin virksomhed.
Et mindretal i udvalget (Einar Edelberg, Evelyn Jørgensen, Jørn Neergaard Larsen og Anne W. Trolle) foreslår herudover:
· at indtægtsloftet ; ud over de nævnte undtagelser for forfattervirksomhed og hverv i de særlige domstole ; heller ikke skal omfatte indtægter ved hverv i faglige voldgifter, de arbejdsretlige nævn samt hverv som forligsmand og mæglingsmænd.
Et andet mindretal (Eva Smith) foreslår:
· at det fremover kun skal være byretsdommere, der skal kunne varetage hverv i offentlige og private råd og nævn,
· at der; når bortses fra indtægter ved forfattervirksomhed - ikke skal gælde undtagelser fra indtægtsloftet.
Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 1/2006 p. 32-33: Fremtiden for dommere, politi og retskredse.
Per Fiig i JUR 2007.101-106: Nye regler om dommeres bibeskæftigelse
Nina Palesa Bonde (red.), Rikke Plesner Skovby (red.) & Dennis Pagh Asanovski (red.): Jubilæumsskrift for Dommerfuldmægtigforeningen, 1. udg. 2014, DJØF
DEL I: FESTKLÆDT OG KAMPKLAR
Formandens forord - af Nina Palesa Bonde
Fra selskabsløvernes paradis til fagpolitisk forening - af Henning Broman
Dommerfuldmægtigforeningen - Hvor sjovt kan det være? ; af Henrik BarfoedDEL II: DE MANGE KASKETTER ; DE MANGE FACETTER
Erindringer fra min tid som dommerfuldmægtig - af Henrik Agersnap
Højesteret og dommerfuldmægtigene -af Børge Dahl
Et rigtigt job? -af Merete Schlüter
Leder i Danmarks Domstole ; af Lisa Rising
Faglige og menneskelige udfordringer ; det er lysten, der driver værket - af Marianne Højgaard Pedersen
»Da jeg var dommerfuldmægtig ...« - af Maria PorsborgDEL III: FAGLIGT STÆRK OG STOLT
Nogle spørgsmål om grundrettigheder i skifteretten - af Lars Lindencrone Petersen
Afgrænsningen af småsager - af John Larsen
Det bortførte barn - Oliver - af Annette Kronborg
Insolvensbedømmelsen efter konkurslovens § 17, når skyldneren har aktiver i udlandet - af Boris Frederiksen, Morten Plannthin & Rasmus Grønved Nielsen
Om beviskravene i immaterialretlige forbudssager efter forbudsreformen 2013 og Højesterets kendelse i U 2014.196 H, Lundbeck/Actavis - af Erik WerlauffDEL IV: REFLEKSIONER OVER HÆKKEN
Domstolenes mål og værdier - af Charlotte Münter
Endelig - nye muligheder i danske retssale - af Karina Lorentzen
Der skal være en konsekvens - af Peter Skaarup
Strejftog igennem dommerfuldmægtigenes uddannelse i de sidste 75 år - af Birgitte Holmberg Pedersen
Videndeling, Et øjebliksbillede juni 2014 - med tråde til fortid og fremtid - af Helle Bertung
Advokaten - domstolenes nærmeste samarbejdspartner - af Søren Jenstrup
Fra retssalen til folketingssalen - af Jan E. Jørgensen
Udmåling af straf - Er der tillid mellem lovgiver og domstole? - af Tom BehnkeFM 1982.23-27 og 34-39: Undersøgelser over dommerfuldmægtiges arbejdsvilkår.
FM 1982.48-49: Dommerfuldmægtigenes forflyttelser.
FM 1982.53-54: Om dommerfuldmægtiges uddannelse.
Anette Hald og Flemming Jørgensen i FM 1983.65-67: Kvalificerer dommerfuldmægtiguddannelsen til dommerstillinger.
Otto Bisgaard i FM 1990.42-45: Om uddannelsen af dommerfuldmægtige - en opfordring til nytænkning.
Helle Larsen i FM 1991.21-22: Dommerfuldmægtigen og den nye teknologi.
Louise Seest i ADV 2001.54-56: Tid til fordybelse
Om advokatfuldmægtig Jonas Christoffersen og Jan Emer Petersens arbejde som dommerfuldmægtige i Højesteret.Keld Roat Pedersen i FM 2002.4: Erfarne retsassessorer. Kursus 21.- 23. november 2001 i Fredericia.
Susanne Ravn i FM 2002.116-118: I disse tider...
Om arbejdet som Project Koordinator i Hanoi.Alex Nymark i FM 2002.147-148: Årsmødet 2002 ... og 3
Om årsmødet d. 12-13.09.2002 på hotel Munkebjerg.Henning Færmann i FM 2003.218: Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde 2003.
Titti Kopp i FM 2008.187: Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved domstolenes evalueringsmetode og -indhold.
Bent Carlsen og Bjarne Christensen i FM 2009.4: Vel mødt i landsretterne
Omhandler landsretskonstitutioner.Camilla Kæraa i ADV nr. 7/2011 p. 36-38: Få en dommerfuld i praktik
Om Signe Borregaard Rasmussens besøgsophold.
Olaf Sinding Kjær i UfR 1962 B.117 ff.: Vore grundlovsstridige dommere.
Eva Staal i FM 1993.96-98: Debatoplæg om konstituerede dommere i byretterne og menneskerettighedskonventionen.
Henrik Zahle i Lov & Ret nr. 4/1995 p. 11-13: Er brug af konstituerede dommere brud på grundloven?
Bent Carlsen i ADV 2000.93-94: Konstitutioner af advokater i landsretterne.
Jon Stokholm i ADV 2000.158: Advokater som konstituerede landsdommere
Opfordrer flere til at melde sig.Claus Søgaard-Christensen i ADV 2000.224-225: Konstitution som landsdommer
Omtaler egne positive erfaringer fra konstitution i Vestre Landsret i foråret 1998.Bo Lauritzen i ADV 2001.14-16: Konstitution af advokater i landsretten.
Kari Sørensen i ADV 2002.50-51: Konstitueret i landsretten - hvad en advokat kan lære af det?
Jon Stokholm i ADV 2002.235-236: Om konstitution.
Bo Vadt Christensen i ADV 2003.162-164: Tre måneder i Bredgade.
Sophus Bøgeskov Christensen i ADV 2003.164-165: Retsplejelovens § 44 c.
Stig Boe Krarup i ADV nr. 4/2011 p. 42-44: "Jeg var betænkelig ved at skulle være væk"
Hvilke erfaringer gør en yngre københavner-advokat sig, når han udstationeres som byretsdommer i Kolding? Vi har set på den nye ordning med konstitutioner i byretten.Lene Rosenmeyer i ADV nr. 6/2013 p. 10-11: På den anden side
Om advokaters mulighed for konstitution som dommere. Fra 1999-2012 har der været 672 advokater konstitueret i landsretterne.Lene Rosenmeyer i ADV nr. 6/2013 p. 12-13: Jeg er blevet en bedre advokat
Om Kolja Staunstrups tre måneders konstitution som landsdommer.Lene Rosenmeier i ADV nr. 6/2013 p. 14-15: Fagligt er det en kæmpefornøjelse
Om Per Walsøe.Lene Rosenmeier i ADV nr. 6/2013 p. 16-17: Der er kun hensynet til det rigtige resultat
Om Tine Vuust.UfR 1994.536 HKK: Straffedom ophævet, da retsformanden i retten på Frederiksberg var en konstitueret dommer, der samtidigt var fuldmægtig i justitsministeriets 3. kontor, hvorunder bl. a. politi, anklagemyndighed hører, hvilket fandtes uforeneligt med EMRK art. 6, stk. 1. Den gældende konstitutionspraksis kunne ikke generelt anses for grundlovsstridig eller stridende med EMRK art. 6. En generel afklaring burde ske ved lov. Komm. af Henning Koch i JUR 1999.213-227: Dansk forfatningsret i transnational belysning.
UfR 1995.428 HKK: Straffedom ikke ophævet, selv om sagen var blevet behandlet af konstitueret dommer i Gentofte, som tillige var fuldmægtig i Justitsministeriets lovafdeling.
UfR 2012.333 VLD: Dommerfuldmægtig, B, afsagde d. 19.01.2011 dom i Retten i Aalborg vedr. en sag mellem A og Justitsministeriet. Da A påstod, at B ikke havde kompetence til at afgøre sagen, idet B's midlertidige beskikkelse som dommer udløb inden dommen blev afgjort, påstod A dommen ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling ved BR. B's konstitutionsperiode udløb d. 31.12.2010. Efter RPL § 44, stk. 5, 1. pkt., kunne midlertidige dommere efter beskikkelsens ophør færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling var begyndt inden beskikkelsens ophør. Efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne hertil, var der ikke hjemmel for en midlertidig konstitueret dommer til at færdigbehandle og afsige dom i sager behandlet på skriftligt grundlag efter konstitutionsperiodens ophør. VL hjemviste derfor sagen til fornyet behandling ved BR.
Lov om domstolsstyrelsen, jf. lov nr. 390 af 25.04.2017
Cirkulære nr. 9299 af 05.05.2021 om forretningsorden for Domstolsstyrelsens bestyrelse
Kurt Haulrig i Lov & Ret nr. 1/1996 p. 13-15: Domstolsministerium med statsministeren i spidsen.
Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 3/1996 p. 31: Skal statsministeren være overdommer?
Niels Pontoppidan i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 4-6: Enighed på centrale punkter
Omhandler bet. nr. 1319/1996 - domstolsudvalgets betænkning.Kurt Haulrig i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 7-11: Magtadskillelsen bør gennemføres nu.
Otto Bisgaard i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 11-12: Dommeres bibeskæftigelse bør klart afgrænses.
Merete Beltoft i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 14-15: Udspil om dommerrekrutering mangler visioner og fleksibilitet.
Erik Werlauff i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 22-24: Domstolene direkte under Folketinget.
Erik Werlauff i Lov & Ret nr. 5/1996 p. 24-25: Fremtidens dommere.
Steffen Juul i ADV 1998.157-158: En stille revolution.
Pia Møller i ADV nr. 9/2006 p. 28-30: Nyt forum for samarbejde med domstolene
Samtale med Adam Wolf.
FM 2019.122 VLK: Sag, hvor der afsagt udeblivelsesdom, blev genoptaget efter 4 ugers fristens udløb, da der måske kunne være problemer med adviseringen på sagsportalen, og da anmodningen om genoptagelse blev indgivet kort efter modtagelse af domsrykker
Retten i Randers afsagde udeblivelsesdom over A d. 05.07.2018. A’s anmodning om genoptagelse blev imødekommet d. 27.12.2018, hvilket B kærede. VL fandt, at Domstolsstyrelsen d. 27.12.2018 havde oplyst, at der var problemer med advisering af parter om afsigelse af f.eks. en udeblivelsesdom. Der var ikke problemer med adviseringen d. 05.07.2018, hvor udeblivelsesdommen blev afsagt. Det var derfor op til A selv at holde sig orienteret på sagsportalen om sagen. A havde haft mulighed for inden 4 uger efter afsigelse af udeblivelsesdommen at blive bekendt med dommen og om genoptagelsesadgangen. Under hensyn til at anmodningen om genoptagelse skete i forlængelse af, at A blev rykket for betaling af domsbeløbet, samt karakteren af det rejste krav, forelå der sådanne omstændigheder, at der undtagelsesvist var grundlag for at genoptage sagen efter udløbet af fristen på 4 uger, jf. RPL § 367, stk. 1, 2. pkt.SKM2020.80 ØLD: Sag blev afvist, da den var anlagt efter udløbet af søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 4, og kæresagen blev afvist, da kæreskriftet var indlæst på sagsportalen efter kærefristens udløb, jf. RPL § 394, stk. 1
KBR afviste sagen, da den var anlagt efter udløbet af søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 4. S ankede herefter dommen. ØL fandt, at domme, hvorved retten afviste sagen, fordi den enten ikke var indbragt for rette domstol eller ikke var rettidigt indbragt for domstolene eller ankeretten, kun kunne indbringes for højere ret ved kære, jf. RPL § 369, stk. 3. Ankestævningen opfyldte betingelserne til et kæreskrift, jf. RPL § 393, stk. 3, 2. pkt. Ankestævningen var imidlertid ikke indlæst på sagsportalen inden kærefristens udløb, jf. RPL § 394, stk. 1. Der var ikke grundlag for undtagelsesvist at tillade kære efter fristens udløb, jf. RPL § 394, stk. 2, 4. pkt., og sagen blev derfor afvist.FM 2020.106 ØLK: Ankefrist skulle regnes fra publiceringsdato på domstolenes sagsportal
Retten i Hillerød optog en sag til dom til d. 29.01.2020. Dommen var først tilgængelig på domstolenes sagsportal d. 31.01.2020, men var dateret d. 29.01.2020. Appellanten havde d. 29.01.2020 og d. 30.01.2020 telefonisk rykket for modtagelse af dommen, men fået at vide, at den ikke var færdig. Anke blev indleveret d. 28.02.2020, hvilket var 4 uger efter publiceringsdatoen, men 4 uger og 2 dage efter dateringen. Spørgsmålet var herefter, om anken var rettidig. ØL fandt, at dommen ikke blev afsagt på det tilkendegivne tidspunkt, og parterne var ikke givet meddelelse om, at dommen ville blive afsagt på et senere tidspunkt. Ankefristen skulle regnes fra d. 31.01.2020, da dommen blev tilgængelig for parterne, og ankefristen var dermed overholdt.FM 2020.195 VLK: Anmodning om genoptagelse af udeblivelsesdom blev afvist, da sagsøgte indgav anmodningen for sent og ikke kunne undskylde sig med ikke at være bekendt med domstolenes sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 2
Retten i Randers havde genoptaget en afsagt udeblivelsesdom på anmodning fra sagsøgte, A. Anmodningen blev fremsat 4 måneder efter afsagt dom, hvorfor sagsøger, B, kærede afgørelsen med påstand om afvisning af genoptagelsen. A påstod, at han ikke var bekendt med domstolenes sagsportal og dermed ikke havde set udeblivelsesdommen.
VL fandt, at anmodningen om genoptagelse ikke var indgivet inden 4 uger fra udeblivelsesdommens afsigelse. A var ikke fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 2, hvorfor det ikke var undskyldeligt, at A ikke så dommen på sagsportalen. Der var ikke undtagelsesvist grundlag for at genoptage sagen, jf. RPL § 367, stk. 1, 2. pkt. VL ændrede BR’s afgørelse, så anmodningen om genoptagelse blev afvist. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2021, p. 70.
FM 2020.244 ØLK: En fordringsprøvelsessag var anlagt efter fristen i KL § 133, som ikke kunne fraviges, da det ikke var godtgjort, at der havde været tekniske fejl på sagsportalen, hvorfor sagen blev afvist
Et selskab, B, blev taget under konkursbehandling. A anmeldte et krav i boet, som kurator, K, indstillede til afvisning i sin helhed. A blev til fordringsprøvelsesmøde gjort bekendt med, at A senest 4 uger efter mødet skulle lægge sag an mod konkursboet, hvis A ikke kunne anerkende K’s afvisning, jf. KL § 133. A anmeldte sagen en dag efter fristens udløb. A havde forsøgt at uploade sagen på fristens sidste dag under kategorien "småsag" i stedet for som en skifteretlig tvist. K havde gentagne gange indenfor fristen vejledt om, at sagen skulle indbringes for SH’s skifteret. A henvendte sig til SH på fristens sidste dag med sit problem efter henvendelse til Domstolsstyrelsens IT-support. A anmodede her om udsættelse af fristen til problemet var afklaret. A fik svar dagen efter med meddelelse om valg af den korrekte kategori, hvorefter han uploadede sagen korrekt.
SH fandt, at det ikke var godtgjort, at der havde været fejl på sagsportalen, men derimod at A fejlagtigt havde valgt en forkert kategori, trods at A var vidende om, at der var tale om en skifteretlig tvist. Fristen i KL § 133 var derfor overskredet. Ukendskab til den praktiske fremgangsmåde ved anlæggelse af en retssag, hvorom der var givet vejledning, udgjorde ikke et sådant undskyldeligt forhold, at stævningen kunne anses for modtaget på fristens sidste dag, da A først havde gjort forsøg på at uploade stævningen på fristens sidste dag. Sagen blev afvist.
ØL fandt, at alle borgerlige retssager skulle anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 1. En mail vedr. anlæggelse af en retssag med anmodning om udsættelse af søgsmålsfristen var således ikke et gyldigt sagsanlæg eller fristafbrydende. Sagen blev derfor først anlagt efter udløbet af fristen i KL § 133. ØL stadfæstede. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2021, p. 71.
UfR 2020.1336 HKK: Kæreskrift indgivet pr. mail på kærefristens sidste dag kunne helt undtagelsesvist anses for gyldigt indgivet, da særlige tekniske problemer forhindrede indgivelse af kæreskriftet på sagsportalen
Ved beslutning af 05.03.2019, der blev publiceret på domstolenes sagsportal d. 12.03.2019, afviste Retten på Frederiksberg en sag, der var anlagt af B mod A, idet B ikke havde overholdt en meddelt frist. BR bestemte samtidig, at hver part skulle bære egne omkostninger. For HR angik sagen, om A’s kære af BR omkostningsafgørelse til ØL var rettidig, selv om kæreskriftet ikke blev indleveret ved anvendelse af domstolenes sagsportal, men i stedet blev indleveret pr. mail d. 26.03.2019 kl. 16.55. HR fandt, at kærefristen i den foreliggende situation, hvor afgørelsen var afsagt i et retsmøde, hvortil ingen var tilsagt, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen blev gjort tilgængelig på sagsportalen. Kærefristen på 2 uger skulle derfor regnes fra d. 12.03.2019. I den foreliggende sag var der ikke truffet beslutning om at tillade kære fremsendt ved mail, hvorfor kæren d. 26.03.2019 ikke var indgivet i overensstemmelse med reglerne i RPL. Det måtte imidlertid anses for godtgjort, at det var særlige tekniske problemer, der forhindrede, at kæreskriftet kunne indgives på sagsportalen d. 26.03.2019, og at det ikke var muligt inden kærefristens udløb samme dag at søge BR om tilladelse til at indgive kæreskriftet ved mail. På denne baggrund, og da B’s advokat samtidig blev orienteret om kæren, kunne kæreskriftet helt undtagelsesvist anses for gyldigt indgivet ved mailen af 26.03.2019. ØL var nået til et andet resultat. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 51.UfR 2020.1598 ØLD: Anke indgivet via mail var uden retsvirkning, idet appellanten ikke var fritaget for at anvende domstolenes sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 4
Der blev afsagt dom af Retten på Frederiksberg d. 06.11.2019. Dommen vedrørte lovligheden af en administrativt bestemt frihedsberøvelse. A sendte d. 06.12.2019 mail til ØL, hvori A angav ønske om at anke sagen. BR modtog mailen fra ØL samme dag, hvorefter den af BR blev uploadet på sagsportalen d. 10.12.2019. ØL fandt, at alle borgerlige retssager skulle anlægges på domstolenes sagsportal, jf. RPL § 148 a, stk. 1. Dette gjaldt også ankesager omfattet af RPL kap. 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. A var ikke fritaget fra at anvende sagsportalen efter RPL § 148 a, stk. 4, hvorfor anken var uden retsvirkning. Anken var under alle omstændigheder for sent indgivet, idet fristen på 4 uger i RPL § 475, stk. 1 var overskredet. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 52.UfR 2020.2755 ØLK: Banks anmodning om, at pensionsselskab skulle have begrænset adgang til domstolenes sagsportal og bankens forretningshemmeligheder ifm. sambehandlede sager mod banken og pensionsselskabet, blev ikke taget til følge
To sager anlagt mod en bank, B, og pensionsselskab, P, blev sambehandlet efter anmodning fra SKAT. Efter der skete kumulation af sagerne, anmodede B om, at P skulle have begrænset adgang til domstolenes sagsportal, da B ikke mente, at P skulle have adgang til B’s forretningshemmeligheder om priser og kundeforhold. ØL fandt, at B’s anmodning ikke kunne tages til følge, da det fulgte af RPL § 255 a, stk. 1 og forarbejderne til bestemmelsen, at en part, medmindre andet var bestemt, havde krav på at få adgang til sagens dokumenter på sagsportalen. RPL indeholdte ikke en undtagelse fra denne bestemme fsva. oplysninger af den karakter, som B’s anmodning vedrørte. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 44.UfR 2021.1632 HKK: Kærefristen var udløbet på trods af, at appellanten havde indlæst kæreskriftet på domstolenes sagsportal som et processkrift på landsrettens sagsnummer, hvorfor kæremålet blev afvist
Et selskab, A, fik d. 03.12.2020 Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære til HR. Kærefristen udløb den 31.12.2020. A’s kæreskrift blev indlæst på domstolenes sagsportal d. 29.12.2020 som et processkrift på landsrettens sagsnummer. Sagsportalens appelfunktion blev imidlertid først anvendt d 04.01.2021, hvor kærefristen var udløbet.
HR fandt, at sagsportalens appelfunktion skulle anvendes ved iværksættelse af kæremål, således at det ikke var tilstrækkeligt at indlæse et processkrift indeholdende et kæreskrift på en allerede eksisterende sag i sagsportalen. Da der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at kæren undtagelsesvist burde tillades, afviste HR kæremålet. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2021, p. 69.
FM 2023.106 ØLD: Ankesag blev afvist, da det ikke var tilstrækkeligt at indlæse et processkrift på en eksisterende sag med angivelse af, at en afgørelse ankes, uden samtidig at anvende sagsportalens appelfunktion
A havde anlagt en immaterielretlig sag mod B og C. I KBR blev B og C frifundet. Ankestævningen var blevet indlæst på byrettens sag af A personligt d. 09.12.2022, da advokaten ikke havde adgang. Advokaten ringede til retten samme dag for at blive oprettet som partsrepræsentant. Dette lykkedes ikke, da retten lukkede tidligt pga. julefrokost. A ankede på korrekt vis d. 26.01.2023, hvilket var efter ankefristens udløb.
ØL fandt, at det ikke var tilstrækkeligt at indlæse et processkrift på en eksisterende sag på sagsportalen med angivelse af, at en afgørelse appelleres, uden samtidig at anvende sagsportalens appelfunktion, jf. UfR 2021.1632 HKK. Appellen var først iværksat, når appelfunktionen blev benyttet. Anken var iværksat for sent, jf. RPL § 372, stk. 1 og 2. Der forelå ikke sådanne omstændigheder, at der var grundlag for undtagelsesvis at tillade anke efter ankefristens udløb, jf. RPL § 372, stk. 2. Ankesagen blev afvist. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2023, p. 65.FM 2023.108 ØLD: Ankesag blev afvist, da ankestævningen var indlæst uden anvendelse af sagsportalens appelfunktion, og da anken ikke undtagelsesvist kunne tillades efter ankefristens udløb
Skatteministeriet, M, blev ved retten i Helsingør frifundet d. 22.02.2023. Ankestævningen blev d. 06.03.2023 indleveret som processkrift på BR’s sag på sagsportalen. BR havde i en meddelelse vejledt appellanten om korrekt oprettelse af anken. Anken blev d. 23.03.2023 oprettet på sagsportalen ved anvendelse af den rigtige funktion, hvilket var efter ankefristens udløb.
ØL fandt, at det ikke var tilstrækkeligt at indlæse et processkrift på en eksisterende sag på sagsportalen med angivelse af, at en afgørelse appelleres, uden samtidig at anvende sagsportalens appelfunktion, jf. UfR 2021.1632 HKK. Appellen var først iværksat, når appelfunktionen blev benyttet. Anken var iværksat for sent, jf. RPL § 372, stk. 1 og 2. Der forelå ikke sådanne omstændigheder, at der var grundlag for undtagelsesvis at tillade anke efter ankefristens udløb, jf. RPL § 372, stk. 2. Ankesagen blev afvist. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2023, p. 65.
Sys Rovsing i ADV nr. 4/2008 p. 5: Dommere, advokater ... og tørklæder
Georg Lett i ADV nr. 8/2008 p. 28-31: Tørklædelov vil være i strid med grundloven.
Steen Lassen i ADV nr. 1/2009.30-31: Behov for seriøs debat om tørklædelov
Danske Advokaters spørgeskemaundersøgelse vedrørende tørklædeforbud for kvindelige dommere er ikke egnet til en ordentlig diskussion om emnet.Frank Jensen i ADV nr. 1/2009.32: Danske Advokater afviser forslag om tørklædeforbud
René Offersen i ADV nr. 8/2009 p. 24-27: Kamelen gennem nåleøjet
Tørklædeloven er på kant med grundloven, menneskerettighederne og god opførsel. Havner loven ved domstolene, kan vi få en ny Tvind-sag.
