Forbrugerret

Love

Bekendtgørelser

Links

Betænkninger

Bøger

Artikler

Retspraksis

Forbrugeraftaler

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerklagenævnet

Opsigelse af forbrugeraftaler

Private ankenævn

Produktsikkerhed

Rykkergebyrer

Teleklagenævnet


Love

Forbrugeraftaleloven (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)

Forbrugerklageloven (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)

Markedsføringsloven (inkl. bemærkninger til loven og senere ændringslove)

Bekendtgørelser

Bekg. nr. 413 af 04.04.2022 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 06.04.2022 med virkning fra d. 23.03.2022.

Bekg. nr. 339 af 21.03.2022 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 23.03.2022.

Bekg. nr. 1885 af 08.12.2020 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 31.12.2020.

Bekg. nr. 93 af 16.01.2019 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 01.02.2019.

Bekg. nr. 65 af 16.01.2019 om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet

Bekg. nr. 127 af 15.02.2016 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 17.02.2016.

Bekg. nr. 1151 af 30.09.2015 om godkendelse af private tvistløsningsorganer

Bekg. nr. 1447 af 15.12.2014 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 01.01.2015.

Bekg. nr. 1040 af 20.11.2012 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 09.11.2012.

Bekg. nr. 697 af 27.06.2012 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 01.07.2012.

Bekg. nr. 1060 af 18.11.2011 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn

I kraft fra d. 23.11.2011.

Bekg. nr. 173 af 26.02.2007 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Bekg. nr. 154 af 19.02.2007 om gebyrer og omkostninger ved Forbrugerklagenævnet

I kraft fra d. 15.03.2007.

Bekg. nr. 598 af 14.06.2006 om forbrugerklager

Links

Forbrug.dk - Offentlig forbrugerportal af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Forbrugeroplysning - af TV2 og TV2 ØST

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugersikkerhed - e-mærket

Klager over bredbånd til Teleankenævnet

Betænkninger

Bet. nr. 1576/2021: Delbetænkning I om gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold

Bet. nr. 1540/2013: Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder

Bet. nr. 1440/2004: Revision af forbrugeraftaleloven

Bet. nr. 1433/2003: Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af byggematerialer

Bet. nr. 1403/2001: Gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet

Bet. nr. 1399/2001: Sammenlignelig forbrugerinformation

Bet. nr. 1353/1998: Butikker og forbrugere - nu og i fremtiden

Bet. nr. 816/1977: Forbrugerkommissionens betænkning IV: Forbrugeroplysning - Forbrugerpolitik - Lov om forbrugerspørgsmål

Bet. nr. 738/1975: Forbrugerkommissionens betænkning III: Forbrugerens retsstilling og retsbeskyttelse

Anmeldt af Hugo Wendler Pedersen UfR 1976 B.77

Bet. nr. 707/1974: En statistisk belysning af forbrugerkreditområdet

Bet. nr. 681/1973: Forbrugerkommissionens betænkning II: Markedsføring, forbrugerombudsmand og forbrugerklagenævn

Bet. nr. 597/1971: Forbrugerkommissionens betænkning I: Mærkning og skiltning m.v. inden for forbrugsområdet

Bet. nr. 150/1956: Kvalitetsmærkning

Bøger

1978

1980

1982

1985

1986

1993

1995

1999

2002

2004

2005

2006

2008

2009

2015

2016

2018

2019

2020

2021

2024

1978

Forbrugerlove, 1978, Ringbind udgivet af Schultz Forlag. Kritisk anmeldt af Børge Dahl i JUR 1978.248-250.

1980

Christian Trønning og Torben Melchior: Forbrugerret. Aftaler - køb - renter, 1980, DJØF.

1982

Consumer Legislation in the E.C. Countries, 8 bind, 1982, Van Nostrand Reinhold Company Limited.

1985

Børge Dahl og P. Møgelvang-Hansen: Garantier - forbrugerbeskyttelse og forbrugerproblemer i de nordiske lande, 1985, 404 sider, DJØF. Hele bogen kan læses her

1986

Palle Bo Madsen og Anne Dorte Bruun Nielsen: Dansk Forbrugerret, 1986, 482 sider, Schultz. Hele bogen kan læses her.

1993

Grønbog om forbrugernes klagemuligheder og bilæggelse af tvister på forbrugerområdet inden for enhedsmarkedet. Kom (93) 576 endelig udgave.

Grønbog om forbrugsvaregarantier og eftersalgsservice. Kom (93) 509 endelig udgave.

1995

Lena Olsen: Konsumentskyddets former, 1995, Iustus Förlag, Uppsala. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1996 B.102.

1999

Anne-Dorthe Bruun Nielsen: Forbrugerret - Køb, kredit, rejser og dørsalg, 1999, 161 sider, DJØF

Claus Leick: Klagehåndbogen. En guide gennem junglen af klage- og ankeinstanser, 1999, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Eva Smith i UfR 2001 B.116-117.

2002

Sonny Kristoffersen: De nye forbrugerkøbsregler og standardvilkår, 1. udg., dec. 2002, 267 sider, Thomson. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2003 B.169.

Sonny Kristoffersen og Klaus V. Graversen: Forbrugerretten. Civil- og markedsføringsretlige aspekter, 1. udg., 2002, 499 sider, Thomson.

2004

Sonny Kristoffersen: Forbrugerbeskyttelse - ved køb af løsøre og tjenesteydelser, erhvervelse af fast ejendom, kreditaftaler & betalingsmidler, 1. udg. 2004, 366 sider, Thomson. Anmeldt af Palle Bo Madsen i UfR 2005 B.86. Hele bogen kan læses her.

2005

Sonny Kristoffersen: Retshåndhævelse ved forbrugerklager, 1. udg. dec. 2005, 426 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Anne-Dorte Bruun Nielsen i UfR 2006 B.186. Hele bogen kan læses her.

2006

Benedikte Holberg, Lene Pagter Kristensen, Peter Møgelvang-Hansen, Tina Morell Nielsen og Henrik Øe: Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 1. udg. aug. 2006, 512 sider, DJØF. Anmeldt af Anne-Dorte Bruun Nielsen i UfR 2007 B.21/2.

2008

Sonny Kristoffersen: Forbrugerkøb, 2. udg., dec. 2008, 191 sider, Forlaget Thomson.

2009

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten III - Retshåndhævelse ved forbrugerklager, 1. udg., maj 2009, 576 sider, Thomson Reuters

2015

Viktor Smith, Henrik Selsøe Sørensen, Jesper Clement & Peter Møgelvang-Hansen: Fair snak på fødevareemballager, 1. udg. 2015, 175 sider, Ex Tuto. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2015 B.293.

2016

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II - Den civilretlige forbrugerbeskyttelse, 5. udg., dec. 2016, 575 sider, Karnov Group

2018

Sonny Kristoffersen: Kend forbrugerkøbsreglerne, 1. udg., 2018, 116 sider, Samfundslitteratur

Susanne Karstoft: Forbrugeraftaleloven - med kommentarer, 1. udg., maj 2018, 628 sider, DJØF

2019

Sonny Kristoffersen: Det offentlige forbrugerklagesystem. 1. udg., feb. 2019, 346 sider, Samfundslitteratur.

2020

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten I, 7. udg., 2020, 459 sider, Karnov Group. 1. udg. 2006 er anmeldt af Anne-Dorte Bruun Nielsen i UfR 2006 B.342.

2021

Sonny Kristoffersen: Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 4. udg., jan. 2021, 560 sider, Forlaget Ex Tuto. 2. udg. er anmeldt af Peter Møgelvang-Hansen i UfR 2018 B.215

2024

Marie Jull Sørensen: Forbrugerbegrebet, 1. udg., juni 2024, 223 sider, DJØF.

Artikler

1977

1978

1979

1981

1987

1989

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

2000

2001

2003

2005

2006

2007

2009

2010

2011

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

2024

1977

H. Wendler Pedersen i JUR 1977.401-411: Forholdet mellem domstolenes og klagenævnenes behandling af forbrugersager.

1978

Susanne Mieth Andersen i Justitia nr. 2/1978: Kønsdiskrimination i reklamen

Indeholder bl.a. en analyse af, hvorvidt det er muligt at gribe ind over for kønsdiskriminerende reklame på basis af markedsføringsloven.

1979

H. Wendler Pedersen i JUR 1979.36-42: Forbrugersager - domstole - klagenævn.

1981

Lene Larsen og Bente Meyer i Justitia nr. 4/1981: Civilretlige konsekvenser ved overtrædelse af markedsføringsforskrifter i forbrugeraftaleforhold.

1987

Peter Otken i Justitia nr. 5/1987: Mangler i forbrugerkøb. En redegørelse for Forbrugerklagenævnets praksis om købelovens mangelsbegreb 1975-1987.

1989

Knud Wallberg i JUR 1989.32-37: Tilbagekaldelse af farlige produkter i forbrugerforhold.

Susanne Mulvad i UfR 1989 B.75-79: Betalingskortloven: En offentligretlig og civilretlig styrkelse af forbrugernes retsstilling?

1992

Susanne Storm i UfR 1992 B.313-320: En købelov for tjenesteydelser? - om implementering af EF-direktivet om Pakkerejser

1993

Kirsten Talevski i Lov & Ret nr. 11/1993 p. 32-34: Forbrugerpolitikken nu også et EF-anliggende

Omhandler Rådets direktiv 93/13/EØF af 05.04.1993 om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler.

1994

Kaspar Linkis og Lars Hjortnæs i JUR 1994.112-123: Ny civilretlig lovgivning om pakkerejser og om ændring af reglerne om fortrydelsesret.

Peter Blume i UfR 1994 B.163-169: Direkte markedsføring og integritetsbeskyttelse.

1995

Palle Bo Madsen i ADV 1995.34-36: Klage- og håndhævelsesmuligheder på forbrugerområdet ved grænseoverskridende handel.

1996

Karen Brünnich Mogensen og Helle Birch Møller i Justitia nr.3/1996: Forbrugerens stilling på det fri marked for naturlægemidler.

1997

Henrik Davidsen i FM 1997.150-151: Retsplejelovens § 361

Om udsættelse af civile sager, som indbringes for forbrugerklagenævnet eller for et klage- eller ankenævn, der er godkendt af forbrugerklagenævnet.

1998

Jan Trzaskowski i UfR 1998 B. 285-290: Forbrugeraftaler og reklamering på Internettet - internationale privat- og procesretlige aspekter.

2000

Kirsten Nielsen i ADV 2000.62-63: Advokaters medvirken i klage- og ankenævnsbehandling

Opfordrer advokaterne til at udvise større selvdisciplin med hensyn til, hvilke sager, de tager, når det drejer sig om ankenævnsbehandling.

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2000 p. 24-25: Forbrugerrådet under skarp beskydning.

Lisbeth Kjærgaard i JUR 2000.150-163: Fortrydelsesret ved forbrugerforsikringer

Omhandler forbrugeraftalelovens kap 4 a.

Sonny Kristoffersen i ADV 2000.205-208: Forbrugernes principsager

Forbrugerrådet kan yde økonomisk støtte til principielle forbrugersager.

Hans Henrik Brydensholt i UfR 2000 B.413-418: Byggeriets ankenævn.

2001

Stig Jørgensen i ADV 2001.212: Fortrydelse

Antager, at køber efterfølgende kan frafalde sin fortrydelsesret.

Gorm Toftegaard Nielsen i Lov & Ret nr. 1/2001 p. 14-17: Gabestok eller forbrugerinformation?

Birgit Thrusholm og Bent Bagge i Lov & Ret nr. 1/2001 p. 25-30: Grænseoverskridende forbrugerbeskyttelse.

2003

Peter Møgelvang-Hansen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 527-557: Forbrugerrollen som retligt begreb.

Diddi Thiemann Christiansen og Anne Mette Rasmussen i Justitia nr. 2/2003 p. 3-52: Forbrugergaranti i detailhandelen.

2005

Henrik Øe og Benedikte Holberg i JUR 2005.27-31: Lov om visse forbrugeraftaler

Ana M. López-Rodriguez i UfR 2005 B.124-131: Alternativ konfliktløsning ved grænseoverskridende tvister - jagten på at sikre en bedre klageadgang for forbrugere.

2006

Lise Westphal i Ejendomsmægleren nr. 1/2006 p. 16-17: Den moderne forbruger.

Lennart Lynge Andersen og Henrik Juul i ET nr. 4/2006 p. 308-315: Bør forbuddet mod uanmodede telefoniske henvendelser afkriminaliseres?

Omtale af det retlige grundlag og forbrugeraftalelovsudvalgets betænkning i forbindelse med lovændringen i 2004. Med særlig fokus på pengeinstitutters praksis. Forfatterne argumenterer for en ændring af gældende lovgivning.

2007

Helene Vinten Madsen i Rettid 2007 Afhandling nr. 5: Reguleringen af overtakserede SMS-tjenester - Særligt i forhold til børn og unge som forbrugere

2009

Sussie Sandra Suhr i ADV nr. 7/2009 p. 34: Regeringen vil ændre lov om klagenævn

En ændring af lov om forbrugerklager ville medføre en alvorlig brist i retssikkerheden, hvor kendelser fra nævn fik status som en dom. Advokatrådet og domstolene protesterede, hvilket medførte, at lovforslaget blev ændret, således at den erhvervsdrivende inden 30 dage kan give meddelelse om, at man ikke vil være bundet, hvorefter forbrugeren kan indbringe sagen for domstolene.

Camilla Hersom i ADV nr. 8/2009 p. 28-29: Slagkraftig hjælp til forbrugerne

Uden økonomisk hjælp fra staten til forbrugerne, bliver den nye ordning for forbrugerklager tandløs.

2010

Jeppe Uldall Thomsen: AB-Forbruger - Den nye standardaftale for byggearbejder for forbrugere

2011

Tanja Jørgensen og Nina Dietz Legind i ET 2011 p. 163-172: Mærkningsordninger for finansielle produkter – og forholdet til EU-retten

Med udgangspunkt i lovforslag L 175 af 26. marts 2010 gennemgås mærkningsordninger for investering og lån, og dernæst diskuteres der, om de dansk-initierede mærkningsordninger er i strid med EU's direktivregulerede område for investering og forbrugerkredit.

Sonny Kristoffersen i UfR 2011 B.258-264: Afgrænsning af det civilretlige forbrugerbegreb

2013

Tage Gøttsche i ADV nr. 3/2013 p. 32-33: Tag ansvar for fristen

Kan et ankenævn opkræve omkostninger for behandling af en sag, selvom den indklagede ikke er medlem? Det afhænger blandt andet af, om fristen på 30 dage for tilbagemelding er overskredet, og det er værd at være opmærksom på, hvis du som advokat har været rådgiver, for du læner dig op ad et advokatansvar.

Tutter Blume i ADV nr. 5/2013 p. 38-39: Ingen gratis omgang til ikke-medlemmer

Kan et ankenævn opkræve omkostninger for behandling af en sag, selvom den indklagede ikke er medlem, spørger advokat Tage Gøttsche indledningsvis i artiklen 'Tag ansvar for fristen' i Advokaten 03/13. Det korte svar på spørgsmålet er JA.

Susanne Karstoft i UfR 2013 B.51-59: Gennemførelse af forbrugerrettighedsdirektivet i Danmark

I artiklen omtales udvalgte bestemmelser i direktivet, bl.a. vedrørende aftaler om digitalt indhold, f.eks. musikfiler og film, som ikke leveres på et fysisk medium, og vedrørende forbrugerens og den erhvervsdrivendes forpligtelser, hvis forbrugeren udnytter en fortrydelsesret.

2014

Lise Ravnkilde i ADV nr. 7/2014 p. 36-37: Advokater og den nye forbrugeraftalelov.

Jan Trzaskowski i ADV nr. 9/2014 p. 40-42: Nye fortrydelsesregler ved elektronisk handel

En ny forbrugeraftalelov er trådt i kraft d. 13.06.2014. Få et overblik over reglerne for fortrydelsesret ved salg af varer, ikke-finansielle tjenesteydelser og digitalt indhold ved elektronisk handel.

Marie Jull Sørensen i UfR 2014 B.403-411: Danske dommeres pligt til ex officio at påse visse forbrugerbeskyttelsesregler

Den Europæiske Unions Domstol (EUD) har afsagt en række domme, som fastslår, at nationale domstole ex officio skal anvende udvalgte forbrugerbeskyttende regler, som stammer fra EU-direktiver. Forpligtelsen kan opfattes som et brud på forhandlingsprincippet, og den stiller nye krav til de danske dommere.

2015

Vibe Thimgaard Knoop og Camilla Hørby Jensen i UfR 2015 B.273-282: Ændring af reglerne om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted - udvidelse eller indskrænkning af forbrugerbeskyttelsen?

En ny forbrugeraftalelov trådte i kraft d. 13.06.2014. Ændringen skete som et led i implementeringen af EU's nye forbrugerrettighedsdirektiv. I artiklen ses der nærmere på, hvilken betydning denne ændring har haft for forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

2016

Sonny Kristoffersen i ET nr.3/2016 p. 231-239: Den forbrugerkøberetlige formodningsregels anvendelse i Forbrugerklagenævner og ved domstolene sammenholdt med nordisk ret.

2017

Marie Jull Sørensen i UfR 2017 B.119-128: Digitale formidlingsplatforme - formidlingsreglen i dansk forbrugerret

Artiklen tager udgangspunkt i digitale formidlingsplatforme og formidlingsreglernes anvendelsesområde, betingelser og retsvirkning.

2018

Susanne Karstoft i UfR 2018 B.68-74: Risikoen for salgsgenstanden ved forbrugerens udøvelse af fortrydelsesret

2019

Camilla M. Thorup i TfL 2019.209-212: Om handel med levende dyr og forbrugerbeskyttelsesregler

2021

Frederik Storm Thomsen i RETTID 2021 afhandling nr. 4: Forbrugerbeskyttelse på internettet med særlig fokus på børn og unges køb i computerspil

2022

Marie Jull Sørensen i UfR 2022 B.53-63: Forbrugerbegrebet - udvalgte problemstillinger. Procesretten vs. civilretten, den danske udvidelse og synbarhedskravet

2024

Susanne Karstoft i ET nr. 2/2024 p. 99-110: Forbrugeres hæftelse for netbankoverførsler som følge af bedrageriske telefonopkald

Retspraksis

Forbrugerklagenævnets afgørelser

Forbrugerombudsmandens retssager

Private ankenævn


Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden

Bekg. nr. 1249 af 25.11.2014 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Bet. nr. 681/1973 om markedsføring, forbrugerombudsmand, forbrugerklagenævn.

Torben Jensen i UfR 1986 B.409-416: Retlig interesse i anerkendelsessøgsmål mod Forbrugerombudsmanden.

Karsten Revsbech i JUR 1990.208-222: Forbrugerombudsmanden som forvaltningsorgan.

Hagen Jørgensen i Lov & Ret nr. 8/1995 p. 4-5: Forbrugerombudsmandens juleønske-seddel.

Anne-Dorthe Bruun Nielsen i Lov & Ret nr. 2/1998 p. 9-12: Mere magt til forbrugerombudsmanden.

Klaus Ewald Madsen i Lov & Ret nr. 2/1998 p. 12-15: Kan forbrugerombudsmanden gøres erstatningsansvarlig?


Forbrugerklagenævnet

Forbrugerklagenævnet

Bekg. nr. 1119 af 12.12.2003 om gebyrer og omkostninger ved Forbrugerklagenævnet

Bekg. nr. 1118 af 12.12.2003 om forbrugerklager

Bet. nr. 681/1973 om markedsføring, forbrugerombudsmand, forbrugerklagenævn.

Hugo Wendler Pedersen: Lov om Forbrugerklagenævnet, 1982, 127 sider, DJØF. Anmeldt af Palle Bo Madsen i UfR 1982 B. 433-436.

Sonny Kristoffersen: Retshåndhævelse ved forbrugerklager, 1. udg. dec. 2005, 426 sider, Forlaget Thomson

Sonny Kristoffersen: Det offentlige forbrugerklagesystem i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, 1. udg., 2019, Samfundslitteratur. Anmeldt af Clement Salung Petersen i UfR 2020 B. 22-23

Palle Bo Madsen i JUR 1978.283-288: Om forbrugerklagenævnets kompetence i juridiske og bevismæssige spørgsmål.

Hugo Wendler Pedersen i JUR 1978.288-294: Mere om forbrugerklagenævnets kompetence.

Peter Otken i Justitia nr. 5/1987: Mangler i forbrugerkøb - En redegørelse for Forbrugerklagenævnets praksis om købelovens mangelsbegreb 1975-1987.

Palle Bo Madsen i ADV 1995.34-36: Klage- og håndhævelsesmuligheder på forbrugerområdet ved grænseoverskridende handel.

Henrik Davidsen i FM 1997.150-151: Retsplejelovens § 361

Om udsættelse af civile sager, som indbringes for forbrugerklagenævnet eller for et klage- eller ankenævn, der er godkendt af forbrugerklagenævnet.

Søren Hjort Christiansen i JUR 2001.152-160: Om syn og skøn ved Forbrugerklagenævnet og domstolene.


Forbrugerklagenævnets afgørelser

Afgørelser fra Forbrugerklagenævnet


Teleklagenævnet

Bekg. nr. 8 af 12.01.2001 om Teleklagenævnets virksomhed.


Opsigelse af forbrugeraftaler

Omfattet af forbrugeraftaleloven § 28

Ikke omfattet af forbrugeraftaleloven § 28

Omfattet af forbrugeraftaleloven § 28

Ikke omfattet af forbrugeraftaleloven § 28

UfR 2020.3754 VLD: Et golfmedlem kunne ikke melde sig ud af klubben fire måneder inde i året, da vedtægterne var bindende for 1 år ad gangen, og medlemsskabet ikke var omfattet af reglerne i forbrugeraftalelovens § 28, eftersom klubben ikke udøvede erhvervsmæssig virksomhed

Et medlem, A, ønskede at overgå til passivt medlemskab af golfklubben, B, fire måneder inde i 2015. Ved anmodningen om at overgå til et passivt medlemskab, henviste A til, at han ikke i hverken 2014 eller 2015 havde benyttet golfbanen. Anmodningen blev afvist af B med henvisning til vedtægterne, hvor det stod, at medlemskab var bindende for 1 år ad gangen og skulle opsiges skriftligt mindst 2 uger inden udgangen af et kalenderår.

Retten i Aarhus fandt, at A ikke kunne opsige medlemskabet og var forpligtet til at betale manglende kontingent for 2015, jf. vedtægterne. Da B ikke udøvede erhvervsmæssig virksomhed, men i stedet havde karakter af en idrætsforening, var medlemskabet ikke omfattet af reglerne i forbrugeraftaleloven § 28 og forholdet ikke var urimeligt, jf. AFTL § 36. VL stadfæstede.


Private ankenævn

UfR 2018.1271 ØLD (FM 2018.14 ØLK): En erhvervsdrivende, som delvist havde tabt en klagesag hos et privat ankenævn, blev pålagt at betale sagsomkostninger, selvom denne ikke var med i ankenævnet, idet det var ankenævnets faste praksis, at erhvervsdrivende skulle betale sagsomkostninger, når forbrugeren fik medhold for ca. 20%

En forbruger, F, havde klaget til Håndværkets Ankenævn, N, over en virksomhed, V, der ikke var medlem af N, og N havde givet F delvis medhold med en medholdsprocent på 27%, hvilket efterfølgende blev stadfæstet ved dom. Efter N’s vedtægter skulle en erhvervsdrivende, der ikke var med i nævnet, betale ca. 23.000 kr. i sagsomkostninger, hvis forbrugeren fik medhold ved en afgørelse. Det var fast praksis, at en forbruger blev anset for at have fået medhold, hvis denne beløbsmæssigt fik medhold for over ca. 20%. Retten i Næstved fandt, at N var kompetent til at behandle klagen og pålagde V at betale det i vedtægterne fastsatte beløb på ca. 23.000 kr., selvom V ikke var medlem af N. Da der var fast praksis for, at den erhvervsdrivende skulle betale sagsomkostningerne, hvis forbrugeren fik medhold for mindst 20%, fandt BR ikke grundlag for at tilsidesætte denne praksis. ØL stadfæstede dommen.

UfR 2019.2366 ØLK: Byggeriets Ankenævns kendelse om mangelfuldt arbejde kunne ikke danne grundlag for udlægsforretning, da erhvervsdrivende havde meddelt ikke at kunne vedkende sig kendelsen

A klagede til Byggeriets Ankenævn, N, over selskabs, B’s, mangelfulde arbejde på A’s badeværelsegulv. N konkluderede i kendelse af 12.09.2018, at B inden for 30 dage enten skulle udbedre manglerne eller betale 40.000 kr. inkl. moms. B gjorde indsigelse mod afgørelsen d. 19.09.2018 og ønskede sagen genoptaget, som N afviste d. 21.09.2018. B meddelte d. 26.09.2018 at ville efterkomme N’s afgørelse og betale 40.000 kr. B meddelte d. 09.10.2018, at B ikke havde overført pengene, da B ikke havde modtaget entydigt svar på, om sagen ville være endeligt afgjort efter betaling. N anmodede B d. 24.10.2018 om at meddele, om B ønskede at være bundet af afgørelsen. B svarede d. 25.10.2018, at B fastholdt indsigelsen af 19.09.2018. N meddelte A og B d. 02.11.2018, at B havde gjort indsigelser til N’s afgørelse men ikke meddelt, om B ville være bundet af afgørelsen. A kunne derfor indbringe sagen for KBR’s Fogedret. Fogedretten fandt, at sagen kunne fremmes på baggrund af N’s kendelse af 12.09.2018. ØL fandt, at B’s meddelelse af 09.10.2018 var fremsendt inden for fristen i forbrugerklagelovens § 32, som skulle regnes fra N’s afvisningskendelse af 21.09.2018, jf. forbrugerklagelovens § 33, 2. pkt. B’s meddelelse måtte anses for at være en meddelelse om ikke at ville være bundet. Hverken i forbrugerklagelovens § 32 eller forarbejderne til bestemmelsen var der fastsat særlige krav til indholdet af meddelelsen fra den erhvervsdrivende. Det fremgik klart af B’s meddelelse af 09.10.2018, at B fastholdt sin indsigelse af 19.09.2018 om, at B ikke kunne vedkende sig afgørelsen. B var ikke som følge af sin mail af 26.09.2018 afskåret fra efterfølgende og inden for fristen at meddele ikke at ville være bundet af N’s kendelse. Under disse omstændigheder kunne N’s afgørelse ikke tjene som fundament, jf. RPL § 478, stk. 1, nr. 8, jf. forbrugerklagelovens § 34, stk. 1. Fogedforretningen blev nægtet fremme.

UfR 2020.3944 VLK: Da byretten ikke rettidigt havde gjort en forbruger bekendt med muligheden for behandling af sagen ved et nævn, jf. RPL § 361, stk. 3, skulle en anmodning herom tages til følge, selvom 4-ugers fristen, jf. RPL § 361, stk. 2, var overskredet

Entreprenør, E, havde d. 30.09.2019 anlagt sag mod en kunde, A, om manglende betaling på 62.000 kr. I et svarskrift gjorde A gældende, at det udførte arbejde var behæftet med mangler og accepterede at betale 20.000 kr. til E. Retten i Holstebro havde, d. 15.12.2019, vedtaget, at der ikke skulle indkaldes til et forberedende møde, og at parterne inden 14 dage skulle meddele, om de ønskede retsmægling. Fristen blev efterfølgende udsat til d. 10.01.2020. A anmodede d. 08.01.2020 om, at sagen blev indbragt for klagenævn i medfør af RPL § 361, stk. 1 og d. 22.01.2020 anmodede A om, at sagen blev anbragt for Byggeriets Ankenævn, N.

BR fandt, at en anmodning om, at en sag indbragtes for forskellige nævn i medfør af RPL § 361, stk. 1 skulle fremsættes senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skulle afholdes et forberedende møde, jf. RPL § 361, stk. 2. A’s anmodning kunne derfor ikke tages til følge, da den først blev fremsat d. 08.01.2020.

VL fandt, at der efter sagens karakter og forløb i øvrigt forelå særlige omstændigheder, jf. RPL § 361, stk. 2, 3. pkt., bl.a. da A skulle gøres bekendt med muligheden for behandling af sagen ved et nævn, jf. RPL § 361, stk. 3, hvilket BR ikke havde gjort A bekendt med. Sagen blev hjemvist til BR mhp. at sagen skulle ophæves og sendes til N. Komm. af Kristian Torp i Civilprocesretlig Julealmanak 2020, p. 115.

UfR 2024.224 ØLD: Ejere af et sommerhus udlejede 75 dage om året, men måtte anses som forbrugere, da sommerhuset hovedsageligt blev benyttet til privat brug, og ejerne var derfor klageberettigede over for Håndværkets Ankenævn ift. mangler efter udført arbejde

A og B ejede et sommerhus, hvor der var opstået mangler efter udført arbejde. De indgav klage til Håndværkets Ankenævn, N, der dog afviste sagen med den begrundelse, at arbejdet ikke kunne anses for at være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse.
    KBR fandt, at vurderingen af, om sagsøgerne var forbrugere, måtte foretages med udgangspunkt i N’s vedtægter. Sommerhuset blev udlejet gennemsnitligt 75 dage om året, og A og B havde selv rådighed over sommerhuset 10-15 uger om året. A og B havde ved klagen opgjort et økonomisk tab pga. manglende udlejning, som dog blev frafaldet. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn som N havde foretaget i klagesagen. N blev frifundet.
    ØL fandt, at begrebet forbruger i N’s vedtægter smh. med øvrig lovgivning på forbrugerområdet måtte defineres som en person, der hovedsageligt handlede uden for sit erhverv, og at der fsva. arbejde udført på sommerhuse navnlig måtte lægges vægt på, om sommerhuset overvejende blev benyttet privat eller til udlejning. Det blev lagt til grund, at sommerhuset ikke var erhvervet mhp. udlejning. A og B benyttede selv sommerhuset i sommerferien. A og B måtte anses som forbrugere og var klageberettigede. (2-1)

Advokat Jørgen U. Grønborg