T, der solgte camping og fritidsudstyr, var tiltalt for overtrædelse af produktlovens § 38,
stk. 8, jf. § 37, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, ved at have bragt to forskellige stikkontakter i omsætning, uden at der
for disse forelå dokumentation for, at de opfyldte DS-standarden for stikkontakter og stikpropper til brug for
husholdning.
Retten i Aalborg fandt T skyldig, da T havde erkendt at have markedsført og solgt produkterne, samt at der ikke
forelå dokumentation for, at produkterne overholdt kravene til standarden. Der var ikke begået fejl hos
Sikkerhedsstyrelsen, S, politiet eller anklagemyndigheden, der havde betydning for bedømmelsen. Der var
ikke grundlag for at fastsætte straffen lavere end minimumsbøden, og da der var tale om to forhold, blev bøden
fastsat til 100.000 kr., jf. produktlovens § 38, stk. 8, jf. § 37, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5.
VL fandt, at T’s omsætning var forholdsvis begrænset, og T stoppede op med at sælge produkterne, da S henvendte sig,
ligesom der alene var solgt et begrænset antal produkter. T måtte have handlet simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke
var grundlag for at fravige udgangspunktet om minimumbøden på 50.000 kr. De to forhold måtte dog anses for én samlet
overtrædelse, da produkterne var den samme kontakt fra den tyske producent i en udgave med hhv. 1 stik og 3 stik,
og da produkterne var bestilt på samme tid hos samme grossist, og var udbudt af T på samme hjemmeside i samme periode.
Bøden blev fastsat til 50.000 kr.
Produktsikkerhed
Lov om produkter og markedsovervågning, jf. lov nr. 799 af 09.06.2020
Lov om produktsikkerhed (produktsikkerhedsloven), jf. lov nr. 3 af 03.01.2019
Tatoveringslov, jf. lov nr. 695 af 08.06.2018
Bekg. nr. 1146 af 06.11.2024 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder
Bekg. nr. 727 af 13.06.2024 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskiner
Bekg. nr. 815 af 07.06.2022 om legetøj
Bekg. nr. 811 af 03.06.2022 om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære
Bekg. nr. 773 af 01.06.2022 om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte
Bekg. nr. 2516 af 14.12.2021 om sikkerhed for elektrisk materiel (Elmaterielbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1094 af 01.06.2021 om maskiner
Bekg. nr. 947 af 20.06.2020 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler
Bekg. nr. 1651 af 20.12.2019 om hygiejnekursus for tatovører (Hygiejnebekendtgørelsen)
Bet. nr. 1256/1993: Produktsikkerhed
Bet. nr. 923/1981: Produktsikkerhed
Ulla Brøns Schnohr & Lars Økjær Jørgensen: Produktsikkerhedsloven med kommentarer, 1. udg., 1996.
Lars Økjær Jørgensen i ADV 1994.218-221: Produktsikkerhedsloven (trådt i kraft d. 15.06.1994).
Peter Møgelvang-Hansen i ADV 1994.290-291: Produktsikkerhed og købelovens 1 års frist.
Tomas Frydenberg, Rune Lorentzen og Line Himmelstrup i JUR 2010.65-72: Produktsikkerhedsloven
Jakob Dahl Mikkelsen i ET nr. 3/2022 p. 160-168: Erhvervsdrivendes forpligtelser og ansvar ved sikkerhedsmangler
UfR 2000.679 SHD: Forbrugerstyrelsen havde i medfør af produktsikkerhedsloven påbudt Søstrene Grenes Import A/S at mærke fyrfadslampe med advarsel mod brug af andet end lave fyrfadslys. Dette påbud blev stadfæstet.
UfR 2005.397 SHD: Sikkerhedsstyrelsens påbud om standsning af salget af to barnevogne blev tilsidesat på grund af grov tilsidesættelse af grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling.
UfR 2007.1603 SHD: Sikkerhedsstyrelsen, S, meddelte d. 30.01.2004 virksomhederne E og J påbud om standsning af salget af 4 forskellige typer af barnevogne. Ved SHD af 27.10.2004 (UfR 2005.397 SHD ) blev nogle påbud ophævet som ugyldige på grund af "grove tilsidesættelser af grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling". E og J påstod under en ny sag S dømt til at betale 9.108.444 kr. i erstatning. Efter en konkret vurdering fandt SH, at S's tilsidesættelse af partshøringspligten og den vildfarelse, som var fastslået ved dommen af 27.10.2004, ikke havde haft en sådan betydning for afgørelsen af 30.01.2004, at der var grundlag for at pålægge S erstatningsansvar for så vidt angik 2 af disse vogne. S havde efter dommen heller ikke foretaget partshøring vedrørende de to øvrige barnevognstyper. SH fandt intet grundlag for at lade det komme E og J til skade, at de ikke forud for S's afgørelse af 30.01.2004 reagerede på et brev af 05.12. 003, som Forbrugerinformations testlaboratorium havde sendt. Under et møde d. 09.02.2004 foreslog E og J rettelser af de 2 vogne, som S godkendte d. 16.02.2004, således at salget af disse kunne genoptages. SH fandt det herved sandsynliggjort, at E og J, såfremt de var blevet partshørt korrekt, ville have sørget for at rette fejlene inden afgørelserne af 30.01.2004. S burde hurtigere end sket efter afgørelsen af 16.02.2004 have sørget for, at S's og Forbrugerstyrelsens hjemmesider blev rettet, således at det blev angivet, at S havde godkendt, at de to barnevogntyper blev solgt med nærmere angivne rettelser. S fandtes at have pådraget sig erstatningsansvar over for E og J for det tab i form af mistet omsætning og merarbejde, som var forvoldt ved de nævnte forhold vedrørende disse barnevogne, og som efter et samlet skøn blev fastsat til 250.000 kr. E og J fik dog ikke medhold i tabsposter som goodwill, tort og herunder tab ved , at de tilbagekaldte allerede solgte barnevogne fra forbrugerne og lod forbrugerne få pengene tilbage, idet S's afgørelser ikke pålagde en sådan tilbagekaldelse.
UfR 2014.3640 HD: En parallelimportør af lægemidler, A, havde lidt tab som følge af, at markedsføringstilladelserne til lægemidlerne blev suspenderet og lægemidlerne kaldt tilbage fra markedet, og som følge af, at A ikke havde aftaler med sine leverandører om ret til at returnere ompakkede varer. A rejste krav mod producenterne, den danske distributør og indehaveren af markedsføringstilladelserne til lægemidlerne om, at disse selskaber skulle dække A's tab. Der var ikke noget kontraktforhold mellem parterne. Derudover ansås der ikke stiltiende at være afgivet en garanti om, at myndighederne ikke ville kalde lægemidlerne tilbage fra markedet. A henviste til støtte for sit krav til såvel dansk rets regler om ansvar i kontrakt som dansk rets regler om ansvar uden for kontrakt. HR fastslog, at der ikke var grundlag for A's krav, hverken efter reglerne om ansvar i kontrakt eller efter reglerne om ansvar uden for kontrakt.
UfR 2024.1347 VLD: To overtrædelser af produktloven, hvor en virksomhed havde bragt to forskellige stikkontakter i omsætning, der ikke levede op til DS-standarden, ansås som én samlet overtrædelse, hvorfor bøden blev fastsat til minimumsbøden på 50.000 kr.
