Socialret
Kontanthjælp
Aftale af 14.06.2022 om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven)
Lov om socialt frikort, jf. lov nr. 616 af 11.06.2024
Lov om forsøg med et socialt frikort (Socialfrikortsloven), jf. lovbekg. nr. 1160 af 15.11.2019 (ophæves d. 01.01.2025)
Bekg. nr. 1717 af 14.12.2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate
Bekg. nr. 1716 af 14.12.2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate
Bekg. nr. 1444 af 04.12.2023 om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser
Bekg. nr. 1367 af 28.11.2023 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service og barnets lov
Bekg. nr. 585 af 24.05.2023 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier
Bekg. nr. 1380 af 24.06.2021 om kapitalpensioner m.v.
Bekg. nr. 111 af 29.01.2021 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse
Bekg. nr. 1975 af 11.12.2020 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik
Bekg. nr. 474 af 22.04.2020 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen
Bekg. nr. 1606 af 27.12.2019 om uddannelsessøgendes ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde
Bekg. nr. 1599 af 27.12.2019 om beregning af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik og fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftsbekendtgørelse)
Bekg. nr. 1471 af 16.12.2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus
Bekg. nr. 1470 af 16.12.2019 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie
Bekg. nr. 1466 af 16.12.2019 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
Bekg. nr. 1465 af 16.12.2019 om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. efter § 73 g i lov om aktiv socialpolitik
Bekg. nr. 309 af 30.03.2016 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Bekg. nr. 1009 af 30.08.2015 om kapitalpensioner m.v.
Bekg. nr. 1007 af 30.08.2015 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate
Bekg. nr. 704 af 27.05.2015 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til kontantydelse
Bekg. nr. 412 af 28.04.2014 om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse
Bekg. nr. 1502 af 12.12.2013 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Bekg. nr. 1478 af 12.12.2013 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie
Bekg. nr. 191 af 29.02.2012 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
Bekg. nr. 576 af 06.06.2011 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 225 timers reglen
Bekg. nr. 618 af 25.06.2009 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 450 timers reglen
Bekg. nr. 1341 af 04.12.2007 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik
Bekg. nr. 666 af 20.06.2006 om indsatsen, herunder regnskab og revision, for kontant- og starthjælpsmodtagere, der i længere tid har modtaget offentlig forsørgelse uden deltagelse i aktive tilbud
Bekg. nr. 731 af 20.08.2003 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
Bekg. nr. 291 af 25.04.2001 om kontanthjælpsmodtageres aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. (Jobtræning, individuel jobtræning m.v.)
Vejledning nr. 9493 af 19.06.2023 om ret til sociale ydelser og koordinering af sociale sikringsydelser for borgere omfattet af aftalen om Storbritanniens udtræden af EU og/eller handelsaftalen mellem EU og Storbritannien
Vejledning nr. 9514 af 30.06.2021 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11
Vejledning nr. 9333 af 12.06.2020 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate
Vejledning nr. 9332 af 12.06.2020 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate
Vejledning nr. 10322 af 20.12.2016 om de øvre grænser for den samlede hjælp (kontanthjælpsloftsvejledningen)
Vejledning nr. 10309 af 20.12.2016 om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik
Vejledning nr. 34 af 28.04.2010 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp
Vejledning nr. 19 af 04.04.2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp
Vejledning nr. 59 af 20.09.2007 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
Vejledning nr. 126 af 25.11.2002 om satser m.v. pr. 1. januar 2003 på Beskæftigelsesministeriets område: Syge- og barselsdagpenge, delpension, fleksydelse, arbejdsskade, besættelsestidens ofre og forsikringsrente til enker efter visse fiskere, aktiv socialpolitik kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse m.m.
Vejledning nr. 49 af 22.04.2001 om ændrede rådigheds- og sanktionsregler m.v. for kontanthjælpsmodtagere.
Vejledning nr. 39 af 05.03.1998 om lov om aktiv socialpolitik
Skrivelse nr. 9852 af 25.10.2021 til kommunerne om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved manglende mulighed for forsørgelse efter samlivsophævelse
Skrivelse nr. 9559 af 26.06.2020 om orientering om vedtagelse af lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19 (LF 202-Folketinget 2019-20))
Skrivelse nr. 9226 af 23.04.2020 om forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19
Skrivelse nr. 9433 af 14.06.2018 om deleøkonomi og kontanthjælpssystemet
Skrivelse nr. 9009 af 04.01.2018 om kontanthjælp m.v. og kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
Skrivelse nr. 9095 af 11.02.2016 om vurdering af ude- og hjemmeboende i kontanthjælpssystemet som følge af ændrede SU-regler
Uffe Vestby Madsen: Kommuners handlepligt og indbyrdes refusionspligt i henhold til bistandsloven, 1994.
Morten Wegener i JUR 1977.158-190: Nogle bemærkninger om kontantydelser efter bistandsloven til ægtefæller og andre samlevende.
Marianne Højgaard Pedersen i JUR 1977.269-278: Social bistand når ægtefællen er studerende.
Henrik Nielsen i Pantefogeden 1998.102-103: Solidarisk hæftelse for terminskrav mv.
Michael Møllegaard Jessen i UfR 1999 B. 42-45: Erhvervsevnetabserstatningers indflydelse på trangsbestemte sociale ydelser
Omhandler aktivlovens § 14, stk. 3, hvorefter der skal ses bort fra erhvervsevnetabserstatning.Finn Møller og Peter Devantier i Pantefogeden nr. 3/1999 p. 71-73: Hjælp ydet mod tilbagebetaling, hvor kommunen har erhvervet erstatningsdom
Kan alene inddrives som et civilretligt krav og ikke efter reglerne i aktivlovens § 95 om udpantningsret, lønindeholdelse og indtrædelsesret.Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 3/1999 p. 73-74: Ny praksis omkring bortfaldsfrister
Omhandler Aktivlovens § 95, stk. 4.Line Barfoed i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 28-29: Hvad er "det gode liv"?
Omtaler sag, hvor kommune ville afregne kontanthjælpen hver uge, da klienten vagabonderede. Det Sociale Ankenævn ændrede afgørelsen, da klienten havde lejlighed og ingen planer om at tage ophold i eller få stærkere tilknytning til andre kommuner.Ida Elisabeth Koch i Lov & Ret nr. 5/2004 p. 19-22: Starthjælpen og menneskerettighederne
Palle Jacobsen i Pantefogeden nr. 1/2004 p. 8-10: Praksisundersøgelse om pantefogedernes praksis for fastsættelse af tilbagebetalingsordninger vedrørende sociale fordringer efter aktivlovens § 95.
Michael Møller i Pantefogeden 2004.79-80: Tilbagebetaling af kontanthjælp - indenfor kortere tid.
2007 - Statsforvaltningen Syddanmark - Praksisundersøgelse om hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven § 81
Ida Elisabeth Koch i ADV nr. 7/2009 p. 30-32: Må vi udsulte mennesker i Danmark
Komm. til ØLD af 24.04.2009, hvorefter starthjælpen ikke er i strid med GRL § 75, stk. 2 eller EMRK art. 14.Kirsten Ketscher i JUR 2012.177-185: Retten til eksistensminimum – og retten til ikke at blive diskrimineret. Overvejelser i tilknytning til U 2012.1761 H
Peter Starup i JUR 2016.239-251: Integrationsydelsen og EU-retten
Jesper Lindholm, John Klausen i UfR 2016 B.311: Social- og menneskeretlige perspektiver om nytteindsats.
UfR 1999.1700 HD: Efter bruttoficieringen af kontanthjælp i 1993 kan der fastsættes en tilbagebetalingsordning, såfremt den pågældende har et væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed. Der var efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Århus Kommune havde udøvet i medfør af BIL § 27, stk. 1 med hensyn til A's betalingsevne, og tilbagebetalingskravet var herefter ikke forældet. (3-2). Komm. af Carsten Bo Nielsen i Pantefogeden nr. 3/1999 p. 68-71 og af Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 4/1999 p. 107-110.
UfR 2001.1258 HD: A, der var næsten blind, havde ikke ret til at få revalideringsydelse under 2-årigt studieophold i Lund. (4-1)
UfR 2002.2528 VLD: Det sociale Nævn, Statsamtet, Århus havde afslået at yde revalideringsydelse til A til uddannelse som sygeplejerske, da der ikke kunne lægges en erhvervsplan. A var ramt af dissemineret sclerose. Der var ikke grundlag for tilsidesættelse af denne afgørelse.
UfR 2003.435 VLD: Hirtshals Kommune havde ikke haft hjemmel i aktivlovens § 60 til at supplere elevgodtgørelse op til mindstelønnen, men alene op til revalideringsydelsen. Da kommunen havde givet P et rimeligt varsel (2½ måned) til at indrette sig på, at ydelsen i den resterende periode blev ændret, havde kommunen været berettiget til at ændre afgørelsen som sket.
UfR 2003.1649 ØLK: Assens Kommune havde indeholdt 940 kr. om måneden i K's kontanthjælp til inddrivelse af børnebidrag. K havde herefter et rådighedsbeløb på 3.112 kr. til eget underhold samt til underhold af de to børn, som hun havde på samvær 3 dage ud af 14 dage. Lønindeholdelsen blev tilsidesat, da K ikke havde et så væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed, at der kunne ske indeholdelse i kontanthjælpen, jf. inddrivelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
SM A-31-03: Der var ikke hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetalingspligt i et tilfælde, hvor kommunen ikke havde søgt oplysning om, hvornår en eventuel arv måtte forventes at kunne komme til udbetaling. På tidspunktet for kommunens afgørelse var det således ikke godtgjort, at der forelå forhold der medførte, at kontanthjælpsmodtageren i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Der var heller ikke hjemmel til at kræve tilbagebetaling fra et tidspunkt (1. februar), der lå før kommunens afgørelse af 21. februar - selv om hjælpen først kom til udbetaling ved udgangen af måneden.
UfR 2006.770 HD: Betingelse om deltagelse i aktiveringstilbud ikke i strid med GRL § 75, stk. 2, artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ILO-konventionerne. Dommen er kommenteret i UfR 2006 B.187-195.
UfR 2012.1761 HD: Efter en ændring i 2002 af lov om aktiv socialpolitik var man ikke berettiget til kontanthjælp, men alene starthjælp, hvis man ikke havde opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. A fik i 2003 opholdstilladelse som flygtning og modtog introduktionsydelse på 5.266 kr. før skat. A blev fik senere samme år bevilget familiesammenføring. Hele familien boede i en af Egedal Kommune, K, anvist lejlighed. Efter skat udgjorde de samlede offentlige ydelser til A og hans ægtefælle i årene 2004-2007 mellem 209.000 kr. og 265.000 kr. årligt. Efter A's opfattelse var det i strid med GRL § 75, stk. 2, samt forbuddet mod diskrimination i EMRK art. 14, at han som flygtning ikke kunne opfylde opholdskravet for at modtage kontanthjælp. HR udtalte, at det efter GRL § 75, stk. 2, påhvilede det offentlige at sikre et eksistensminimum for personer, der som A var omfattet af bestemmelsen, og at de ved domstolene kunne få prøvet, om kravet var opfyldt. Efter størrelsen af den introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som han og hans ægtefælle modtog fra det offentlige, var der dog ikke grundlag for at fastslå, at den hjælp, som A havde modtaget, ikke var i overensstemmelse med GRL § 75, stk. 2. HR fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at reglerne om introduktionsydelse og starthjælp i forhold til A indebar en indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet i strid med EMRK art. 14. Det var sagligt at anvende et indtjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne var dansk statsborger eller udlænding, skulle have opholdt i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kunne modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige. Starthjælpen var ikke den eneste ydelse, som en udlænding havde mulighed for at få. Herudover var der mulighed for enkeltydelser og boligsikring m.v., således som dette illustreredes af de offentlige ydelser, som A og hans ægtefælle modtog. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at lovændringen havde konsekvenser, der kunne karakteriseres som uproportionale. HR frifandt herefter Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet.
UfR 2014.2825 HD: Københavns Kommune, K, nedlagde påstand om, at Arbejdsskadestyrelsen, A, tilpligtedes at anerkende, at A's afgørelse af d. 06.12.2010 var ugyldig. Sagen angik i første række, om nogle aktiveringsprojekter i 2008 og 2009 havde givet K ret til at få refunderet 65 % af kommunens udgifter til kontanthjælp og starthjælp til de ledige, som deltog i projekterne. Hovedspørgsmålet var, om der med hensyn til de enkelte aktiveringsprojekter var tale om tilbud, der havde en varighed på minimum 25 timer om ugen, jf. refusionsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. HR fastslog, at det måtte lægges til grund, at aktiveringsprojekterne ikke opfyldte betingelsen om, at tilbuddet i gennemsnit skulle være på minimum 25 timer om ugen. K havde derfor ikke ret til at få refunderet 65 % af kommunens udgifter til kontanthjælp og starthjælp til de ledige, som deltog i projekterne.
UfR 2016.310 ØLD: B var visiteret til fleksjob. B modtog kontanthjælp - ikke ledighedsydelse. B's midlertidige afgørelser om erstatning for erhvervsevnetab skulle træffes efter AFSL § 17 a.
B's arbejdsskade blev anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, A, som afgjorde, at B havde et varigt mén på 15%. A afgjorde midlertidigt, at B's aktuelle tab af erhvervsevne var 35%, hvorefter B ansøgte Københavns Kommune, K, om fleksjob. Efter afsluttet uddannelse til sundhedsservicesekretær som led i et revalideringsforløb overgik B til at modtage kontanthjælp. K fandt, at B var berettiget til et fleksjob. B fortsatte også efter visiteringen til fleksjob med at oppebære kontanthjælp. A afgjorde herefter midlertidigt, at B's erhvervsevnetab skulle fastsættes til 50%. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påklagede denne afgørelse med henvisning til, at B modtog kontanthjælp og ikke ledighedsydelse. A traf herefter en ny midlertidig afgørelse, hvor B's erhvervsevnetab blev fastsat til 35%, da hun fortsat modtog kontanthjælp og ikke ledighedsydelse. Ved 2 revisionsafgørelser fastholdt A, at B havde et erhvervsevnetab på 35%. K meddelte B, at hun som følge af ændrede regler pr. 01.01.2013 var overgået fra kontanthjælp til ledighedsydelse. B modtog herefter ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau i medfør af aktivlovens § 74 a, stk. 3, nr. 2. På denne baggrund traf A i medfør af ASFL § 17 a, stk. 3, midlertidig afgørelse om, at B havde ret til en løbende erstatning for tab af erhvervsevne på 60%. B lagde sag an mod A om, hvorvidt de midlertidige afgørelser skulle træffes efter ASFL § 17 eller § 17 a. ØL fandt, at ASFL § 17 a, stk. 3 (nu stk. 4), jf. stk. 1, efter sit formål måtte forstås således, at bestemmelsen fandt anvendelse i forhold til alle personer, der var visiteret til - og stod til rådighed for - fleksjob, og som i kraft heraf modtog offentlig ydelse i form af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse i perioden indtil ansættelse i fleksjob. A's afgørelser var ikke truffet på dette retlige grundlag, hvorefter afgørelserne blev hjemvist.UfR 2017.2716 ØLD: Formuebegrebet i aktivlovens § 14, stk. 1, omfattede erstatningsbeløb til dækning af midlertidige og fremtidige medicinudgifter, og kommunen var derfor berettiget til at afbryde kontanthjælp i en periode.
A fik d. 30.10.2014 anerkendt en patientskade i form af en nerveskade fra skulderen. Ved Patienterstatningens afgørelse af 15.04.2015 blev A tilkendt 29.200 kr. i erstatning. Erstatningsbeløbet vedrørte dels 6.700 kr. for udgifter til medicin, som A allerede havde afholdt, dels 22.500 kr. til fremtidige medicinudgifter. Guldborgsund Kommune, K, foretog modregning i disse to erstatningsbeløb, således at der skete afbrydelse af A's kontanthjælp i perioden 14.05.2015 til 11.07.2015. Ankestyrelsen, S, stadfæstede K's afgørelse. Retten i Nykøbing Falster fandt, at S var berettiget til at foretage modregning i erstatningsbeløbene, da aktivlovens § 14, stk. 1, slog fast, at K ikke kunne yde hjælp, hvis ansøgeren havde en formue over 10.000 kr., eller hvis ansøgeren havde en ægtefælle med formue over 20.000 kr. Da erstatningen ikke var en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter de i § 14, stk. 4 opregnede love, ikke var en udbetaling fra et forsikringsselskab som forsikring mod visse kritiske sygdomme, jf. § 14, stk. 8, og ikke var en godtgørelse for ikke økonomisk skade, jf. § 14, stk. 6, var erstatningen ikke undtaget fra hovedreglen og skulle medregnes i A's formue. BR udtalte yderligere, at aktivlovens specificerede undtagelser i § 14, stk. 2-8, ikke kunne fortolkes analogt og efter hensigtsbetragtninger. ØL fandt, at erstatningen for fremtidige og midlertidige medicinudgifter på i alt 29.000 kr. var omfattet af formuebegrebet i aktivlovens § 14, stk. 1. I øvrigt stadfæstedes BR's dom.UfR 2020.2429 HD: Københavns Kommune kunne ikke kræve udbetalt kontanthjælp betalt af en garant, da garantierklæringer om forsørgelse af en udenlandsk kontanthjælpsmodtager var bortfaldet, da U fik tidsubegrænset opholdstilladelse
Udlændingestyrelsen meddelte i 1999 og 2000 U tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark. Begge tilladelser var betinget af, at herboende personer kunne forsørge U. A, som var ægtefælle til U’s søn, underskrev to garantierklæringer, hvorved hun påtog sig den fulde forsørgelse af U. I 2004 fik U tidsubegrænset opholdstilladelse, og i perioden fra 2013 til 2016 modtog hun kontanthjælp fra Københavns Kommune, K. Sagen angik, om K på grundlag af garantierklæringerne var berettiget til at kræve den udbetalte kontanthjælp til U betalt af A. HR fandt, at en tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kunne inddrages med den begrundelse, at garanten ikke længere kunne sørge for udlændingen. Skulle garantierklæringen gælde fortsat, ville det kunne indebære en omfattende forsørgelsespligt, uanset om forbindelsen mellem de to var ophørt. En sådan retstilstand måtte kræve klar hjemmel i UDL. Der var ikke den fornødne hjemmel, og A’s garantierklæringer måtte anses som at være bortfaldet, fra da U fik tidsubegrænset opholdstilladelse. K kunne derfor ikke kræve den udbetalte kontanthjælp betalt af A. ØL var kommet til et andet resultat.
