Varemærkeloven1)2)

Lovændringer

Kapitel 1 - Lovens anvendelsesområde og definitioner, §§ 1-3
Kapitel 1 A - Rettigheder knyttet til varemærker, §§ 4-9
Kapitel 1 B - Begrænsninger i et varemærkes retsvirkninger, §§ 10-10 e
Kapitel 2 - Ansøgning og registrering af varemærker, §§ 11-23
Kapitel 2 A - Registreringens gyldighedsperiode og fornyelse, § 24
Kapitel 3 - Fortabelses- og ugyldighedsgrunde, §§ 25-32
Kapitel 4 - Procedurer for varemærkeregistreringers fortabelse eller ugyldighed og udslettelse, §§ 33-37
Kapitel 5 - Varemærker som genstand for ejendomsret og notering af ændringer i varemærkeregisteret, §§ 38-41
Kapitel 6 - Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen, §§ 42-45 a
Kapitel 6 A - Særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering, § 45 b
Kapitel 7 - Forskellige bestemmelser, §§ 46-49
Kapitel 8 - International varemærkeregistrering, §§ 50-60
Kapitel 8 A - Gebyrer, §§ 60 a-60 h
Kapitel 9 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, §§ 61-63


Lovændringer

Lovbekg. nr. 782 af 30.08.2001, som ændret ved

lov nr. 451 af 10.06.2003 (Regler om indleveringsdag, oversættelse af europæiske patenter, genoprettelse m.v.) fra d. 01.07.2003.
§ 2 i lov nr. 1430 af 21.12.2005 (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder) fra d. 01.01.2006.
§ 32 i lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007, dog finder ændringerne kun anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
§ 1 i lov nr. 1404 af 27.12.2008 (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) fra d. 01.01.2009.

Nu lovbekg. nr. 90 af 28.01.2009, som ændret ved

§ 18 i lov nr. 579 af 01.06.2010 (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præcisering af krav til styring og indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af regler om egnethed og hæderlighed m.v.) fra d. 01.07.2010.
§ 2 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) fra d. 01.02.2012.

Nu lovbekg. nr. 109 af 24.01.2012, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) fra d. 01.07.2013.
§ 30 i lov nr. 639 af 12.06.2013 (Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven) fra d. 01.01.2014.
§ 1 i lov nr. 309 af 28.03.2015 (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.). Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen. Ophævet ved § 6, stk. 1 i lov nr. 1548 af 13.12.2016.

Nu lovbekg. nr. 192 af 01.03.2016, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1548 af 13.12.2016 (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering samt overførsel af gebyrindtægter) fra 01.01.2017

Nu lovbekg. nr. 223 af 26.02.2017, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 670 af 08.06.2017 (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.) fra d. 01.07.2017.
§ 1 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter m.v.) fra d. 01.01.2019.

Nu lovbekg. nr. 88 af 29.01.2019.


Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 1 er ophævet, og nyt kapitel 1 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på ethvert varemærke for varer og tjenesteydelser, der er genstand for registrering eller ansøgning om registrering, eller som der stiftes rettigheder til ved brug, samt internationale registreringer med retsvirkning her i landet.

§ 1 er ophævet, og ny § 1 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 1. Personer og virksomheder kan efter bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

§ 1 a. I denne lov forstås ved:

1) Varemærke: Et forretningskendetegn, der opfylder betingelserne for at udgøre et varemærke efter denne lov som et individuelt varemærke, et garanti- eller certificeringsmærke eller et kollektivmærke.

2) Individuelt varemærke: Et forretningskendetegn, der er registreret eller ansøgt registreret som varemærke eller anvendes som sådant, når tegnet benyttes eller agtes benyttet for bestemte varer eller tjenesteydelser og det er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

3) Garanti- eller certificeringsmærke: Et varemærke, der er registreret eller ansøgt registreret som et garanti- eller certificeringsmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der er certificeret af indehaveren med hensyn til materiale, metode for fremstilling af varer eller ydelse af tjenesteydelser, kvalitet, nøjagtighed eller andre egenskaber ved varer og tjenesteydelser, fra andre varer eller tjenesteydelser, der ikke er således certificeret.

4) Kollektivmærke: Et varemærke, der er registreret eller ansøgt registreret som et kollektivmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der hidrører fra medlemmerne af en sammenslutning, som er indehaver af kollektivmærket, fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser.

5) Varemærkeregisteret: Det register, som Patent- og Varemærkestyrelsen fører over ansøgte og registrerede varemærker og over designeringer af Danmark i internationale registreringer i henhold til Madridprotokollen.

6) Designering af Danmark: Et varemærke, der er registreret i henhold til Madridprotokollen, og hvori Danmark er udpeget (designeret).

7) Madridprotokollen: Protokollen af 27. juni 1989 til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemærker.

8) EU-varemærkeforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (kodifikation).

9) Niceklassifikationen: Det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker af 15. juni 1957.

10) Pariserkonventionen: Konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret vedtaget i Paris den 20. marts 1883 og senest revideret i Stockholm den 14. juli 1967.

§ 1 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 1 b. Eneret til et varemærke (varemærkeret) kan efter denne lov stiftes af fysiske og juridiske personer, der benytter eller agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et garanti- eller certificeringsmærke alene stiftes af en fysisk eller juridisk person, der ikke udøver en erhvervsvirksomhed, som omfatter levering af varer eller tjenesteydelser af den slags, der er certificeret.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et kollektivmærke alene stiftes af sammenslutninger af fabrikanter, producenter, leverandører af tjenesteydelser eller handlende, der i eget navn kan have rettigheder og forpligtelser, indgå kontrakter eller foretage andre retshandlinger og optræde som part i en retssag, samt offentligretlige juridiske personer.

§ 1 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Tegn, der kan udgøre et registreret varemærke

Overskriften før § 2 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Varemærkers form

§ 2. Et registreret varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, eller afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller vareemballagens form eller lyde, for så vidt disse er egnede til at

1) adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders og

2) blive gengivet i varemærkeregisteret på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes.

§ 2 er ophævet, og ny § 2 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig
1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme,
2) bogstaver og tal,
3) figurer og afbildninger, eller
4) varens form, udstyr eller emballage.
Stk. 2. Der kan ikke erhverves varemærkeret til tegn, som udelukkende består af enten en udformning, som følger af varens egen karakter, en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.

Overskriften før § 3 er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Stiftelse af varemærkeret

§ 3. Varemærkeret kan stiftes ved

1) registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter,

2) designering af Danmark i henhold til Madridprotokollen eller

3) brug af et individuelt varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter.

Stk. 2. Varemærkeret anses også for stiftet, når et uregistreret varemærke er vitterlig kendt her i landet i den betydning, som er angivet i artikel 6 b i Pariserkonventionen.

Stk. 3. Der kan ikke ved brug stiftes varemærkeret til et tegn, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

§ 3 er ophævet, og ny § 3 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 3. Varemærkeret kan stiftes enten
1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller
2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.
Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.
Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Kapitel 1 A: Rettigheder knyttet til varemærker

Kapitel 1 A er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Overskriften før § 4 er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Varemærkerettens indhold

§ 4. Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret.

Stk. 2. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når

1) tegnet er identisk med varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet,

2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket, eller

3) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, uanset om det anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke varemærket er beskyttet, når varemærket er velkendt her i landet og brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé.

Stk. 3. Indehaverens forbudsret efter stk. 2 omfatter bl.a. følgende:

1) At anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage.

2) At udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med disse formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under tegnet.

3) At importere eller eksportere varerne under tegnet.

4) At anvende tegnet som handels- eller firmanavn eller en del af et handels- eller firmanavn.

5) At anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.

6) At anvende tegnet i sammenlignende reklame på en måde, der er i strid med markedsføringslovens § 21 om sammenlignende reklame.

§ 4 er ophævet, og ny § 4 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis
1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller
2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.
Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.
Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses
1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage,
2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn,
3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn, eller
4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.

Varer i transit, forberedende handlinger og agentmærker

Overskriften før § 5 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Begrænsninger i indehaverens rettigheder

§ 5. Indehaveren af et registreret varemærke kan med forbehold af rettigheder erhvervet inden det registrerede varemærkes ansøgnings- eller prioritetsdato forhindre tredjemand i at bringe varer ind i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed, uden at disse overgår til fri omsætning her, hvis sådanne varer, herunder deres emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer. Indehaveren har samme beføjelser, hvis varemærket, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra det registrerede varemærke.

Stk. 2. Indehaverens ret efter stk. 1 bortfalder, hvis der under en sag iværksat i overensstemmelse med EU-forordningen om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder fremlægges dokumentation af klarereren eller ihændehaveren af varerne for, at indehaveren af det registrerede varemærke ikke har ret til at forbyde markedsføring af varerne i det endelige bestemmelsesland.

Stk. 3. Er der risiko for, at emballage, etiketter, mærker, sikkerheds- eller ægthedskomponenter eller udstyr eller andre midler, hvorpå varemærket er anbragt, kunne blive anvendt i forbindelse med varer eller tjenesteydelser og denne anvendelse vil udgøre en krænkelse af et registreret varemærke i henhold til § 4, stk. 2 og 3, har indehaveren af det pågældende varemærke ret til at forbyde følgende handlinger, hvis de udføres i erhvervsmæssigt øjemed:

1) At anbringe et tegn, der er identisk med eller ligner varemærket, på emballage, etiketter, mærker, sikkerheds- eller ægthedskomponenter eller udstyr eller andre midler, hvorpå mærket kan anbringes.

2) At udbyde eller markedsføre eller oplagre med disse formål eller at importere eller eksportere emballage, etiketter, mærker, sikkerheds- eller ægthedskomponenter eller udstyr eller andre midler, hvorpå mærket er anbragt.

Stk. 4. Er et varemærke registreret i en agents eller en repræsentants navn på vegne af en person, der er indehaver af dette varemærke, uden indehaverens samtykke, har indehaveren ret til

1) at modsætte sig, at agenten eller repræsentanten anvender varemærket, og

2) at kræve, at varemærket overdrages til den pågældende indehaver.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når agenten eller repræsentanten kan begrunde sin handling.

§ 5 er ophævet, og ny § 5 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 5. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af
1) eget navn og egen adresse,
2) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen, eller
3) varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

Kolliderende rettigheder

Overskriften før § 6 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Konsumption

§ 6. Kræver to eller flere fysiske eller juridiske personer hver for sig varemærkeret til samme eller lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet følger af bestemmelserne i kapitel 1 B.

§ 6 er ophævet, og ny § 6 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 6. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde brugen af mærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført inden for De Europæiske Fællesskaber under dette mærke.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.

Gengivelse af varemærker i opslagsværker

Overskriften før § 7 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kolliderende rettigheder

§ 7. Giver gengivelsen af et varemærke i et leksikon, en encyklopædi eller et lignende opslagsværk i trykt eller elektronisk form det indtryk, at det udgør den generiske betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret, skal udgiveren af værket efter anmodning fra indehaveren af varemærket hurtigst muligt sørge for, at gengivelsen af varemærket ledsages af en angivelse af, at det er et registreret varemærke. Er der tale om værker i trykt form, skal gengivelsen af varemærket ledsages af den nævnte angivelse senest i den næste udgave af værket.

§ 7 er ophævet, og ny § 7 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 7. Kræver to eller flere hver for sig varemærkeret til samme eller lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet følger af de nedenfor anførte bestemmelser. En registreret ret anses for opstået på den dag, hvor ansøgningen indleveres, jf. §12, eller på den dag, fra hvilken der begæres prioritet efter reglerne i §§ 18 eller 19.

Anlæggelse af sag om krænkelse af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke

Overskriften før § 8 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 8. Den, der er berettiget til at anvende et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, kan kun anlægge sag om varemærkekrænkelse, hvis mærkets indehaver har givet sit samtykke hertil, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne for benyttelsen af mærket.

Stk. 2. Enhver, der er berettiget til at anvende et kollektivmærke eller garanti- eller certificeringsmærke, har ret til at indtræde i en sag om varemærkekrænkelse, som mærkets indehaver har anlagt, for at få erstatning for den skade, den pågældende selv har lidt.

Stk. 3. Uanset stk. 2 har indehaveren af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke ret til at kræve erstatning på vegne af de personer, der er berettiget til at anvende mærket, når disse personer har lidt skade som følge af uberettiget anvendelse af mærket.

§ 8 er ophævet, og ny § 8 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 8. En yngre ret til et registreret varemærke kan bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er indgivet i god tro, og indehaveren af den ældre ret har været bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden følgende år.

Licenstageres adgang til at anlægge sag om krænkelse af varemærket

Overskriften før § 9 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 9. En licenstager kan kun anlægge sag om varemærkekrænkelse, hvis varemærkeindehaveren har givet sit samtykke hertil, medmindre andet er fastsat i licensaftalen. Indehaveren af en eksklusiv licens kan dog anlægge en sådan sag, hvis varemærkeindehaveren efter en formel opfordring hertil ikke selv anlægger sag om varemærkekrænkelse inden for en rimelig frist.

Stk. 2. Enhver licenstager har ret til at indtræde i en sag om varemærkekrænkelse, som varemærkets indehaver har anlagt, for at få erstatning for den skade, den pågældende licenstager selv har lidt.

§ 9 er ophævet, og ny § 9 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 9. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke.

Kapitel 1 B: Begrænsninger i et varemærkes retsvirkninger

Kapitel 1 B er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Begrænsninger i eneretten

Overskriften før § 10 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af

1) tredjemandens navn eller adresse, hvis den pågældende tredjemand er en fysisk person,

2) tegn eller angivelser uden særpræg eller vedrørende varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne eller

3) varemærket for at identificere eller henvise til varer eller tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af det pågældende varemærke, navnlig når anvendelsen af varemærket er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, når tredjemands anvendelse er i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

Stk. 3. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af en ældre rettighed, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis den ældre rettighed anvendes inden for grænserne af det område, hvor den er anerkendt.

§ 10 er ophævet, og ny § 10 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 10. I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan indehaveren af et yngre varemærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke, selv om indehaveren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret gældende mod det yngre varemærke.
Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.

Konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket

Overskriften før § 10 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10 a. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde dets brug for varer, som af indehaveren selv eller med indehaverens samtykke er markedsført her i landet eller inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) under dette varemærke.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor varernes tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført.

§ 10 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på grund af passivitet

Overskriften før § 10 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10 b. Indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen eller registreringen af et varemærke, som i 5 på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre registreret varemærke, har ikke længere under henvisning til den ældre rettighed ret til at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro.

Stk. 2. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kendetegnene eller begge kun må anvendes på en særlig måde, f.eks. i en vis udformning eller med tilføjelse af en stedsangivelse.

Stk. 3. I de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke.

§ 10 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Manglende brug af varemærket

Overskriften før § 10 c er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10 c. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra datoen for registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har sådan brug været suspenderet i en sammenhængende periode på 5 år, underkastes varemærket begrænsninger og sanktioner efter § 10 d, § 21, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1, og § 35, stk. 3 og 4, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

Stk. 2. Registreringsproceduren anses for afsluttet, når

1) et varemærke er registreret, jf. § 23, eller

2) gyldigheden af en designering af Danmark i henhold til Madridprotokollen er endeligt godkendt, jf. § 56, eller designeringen har opnået gyldighed i Danmark efter Madridprotokollens artikel 4 og 5, jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Anvender indehaveren af et varemærke, hvortil der alene er stiftet rettigheder ved brug efter § 3, stk. 1, nr. 3, ikke vedvarende varemærket, fortabes varemærkeretten.

Stk. 4. Følgende betragtes som brug i henhold til stk. 1 og 3:

1) Brug af varemærket i en form, der kun ved elementer, der ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvori det blev registreret, eller, når varemærkeretten er stiftet ved brug, den form, hvortil varemærkeretten oprindelig er knyttet, uanset om varemærket også er registreret af indehaveren i den form, hvori det anvendes.

2) Anbringelse af varemærket på varer eller deres emballage her i landet udelukkende med eksport for øje.

Stk. 5. Brug af et varemærke med indehaverens samtykke eller, hvis mærket er et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, brug af mærket af en person, der er berettiget til at anvende det, ligestilles med indehaverens brug af varemærket.

§ 10 c er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Manglende brug som forsvar i en sag om varemærkekrænkelse

Overskriften før § 10 d er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10 d. Indehaveren af et varemærke har kun ret til at forbyde anvendelsen af et tegn, i det omfang indehaverens rettigheder ikke kan fortabes i henhold til § 25 på det tidspunkt, hvor sagen om varemærkekrænkelse anlægges.

Stk. 2. Anmoder sagsøgte herom, skal indehaveren af et registreret varemærke dokumentere, at varemærket i løbet af 5-årsperioden forud for anlæg af sag har været genstand for reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for sagen, eller at der foreligger rimelige grunde til manglende brug, hvis det på datoen for anlæg af sag er mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for varemærket blev afsluttet.

§ 10 d er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Interventionsret, som tillægges indehaveren af et yngre registreret varemærke som forsvar i en sag om varemærkekrænkelse

Overskriften før § 10 e er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 10 e. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde brugen af et yngre registreret varemærke, når det yngre varemærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til § 10 b, stk. 1 og 2, § 30 eller § 35, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde brugen af et yngre registreret EU-varemærke, når det yngre varemærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til artikel 60, stk. 1, 3 eller 4, artikel 61, stk. 1 eller 2, eller artikel 64, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen.

Stk. 3. Har indehaveren af et varemærke ikke ret til at forbyde anvendelsen af et yngre registreret varemærke i henhold til stk. 1 eller 2, har indehaveren af det pågældende yngre registrerede varemærke ikke ret til i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse at forbyde brugen af det ældre varemærke, selv om denne ældre rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke.

§ 10 e er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Kapitel 2: Ansøgning og registrering af varemærker

Kapitel 2 er ophævet, og nyt kapitel 2 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kapitel 2: Registrering af varemærker

Indgivelse af ansøgning om registrering af et varemærke

Overskriften før § 11 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.

§ 11. Ansøgning om registrering af et varemærke indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 48. For ansøgningen betales et gebyr, jf. § 60 a, stk. 1.

Stk. 2. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse og mod betaling af et gebyr, jf. § 60 a, stk. 2, anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at udarbejde en nærmere begrundelse til den søgningsrapport, der udarbejdes efter § 17.

Stk. 3. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse anmode om, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke udarbejder en søgningsrapport efter § 17.

Stk. 4. Ansøgninger og registreringer indføres i varemærkeregisteret. Varemærkeregisteret er offentligt tilgængeligt via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Stk. 5. En ansøgning om registrering af et varemærke skal som minimum indeholde

1) en anmodning om registrering,

2) oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet,

3) en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, og

4) en gengivelse af varemærket, som opfylder de krav, der er fastsat i § 2, nr. 2.

Stk. 6. Er det ansøgte mærke et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, skal ansøgningen endvidere indeholde de bestemmelser, der gælder for mærkets anvendelse.

Stk. 7. Bestemmelserne om et kollektivmærkes anvendelse skal som minimum angive,

1) hvilke personer der har ret til at anvende kollektivmærket,

2) betingelserne for medlemskab af sammenslutningen og

3) betingelserne for anvendelse af kollektivmærket, herunder sanktioner.

Stk. 8. Består et kollektivmærke af en geografisk betegnelse, skal de bestemmelser, som er fastsat efter stk. 7, desuden give enhver person, hvis varer eller tjenesteydelser hidrører fra det pågældende geografiske område, ret til at blive optaget som medlem af den sammenslutning, der er indehaver af kollektivmærket, forudsat at den pågældende person opfylder alle andre betingelser i bestemmelserne.

Stk. 9. Ansøgningsdatoen for en varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgningen, der indeholder oplysninger i henhold til stk. 5, indgives af ansøgeren til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om de krav, ansøgningen skal opfylde, for at en anmodning efter stk. 3 kan imødekommes.

§ 11 er ophævet, og ny § 11 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 11. Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger eller lignende skrifter af fagligt indhold skal forfatteren, udgiveren og forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for, at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke.
Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtelser efter stk. 1, skal bekoste en berigtigende bekendtgørelse på den måde, det findes rimeligt.

Angivelse og klassificering af varer og tjenesteydelser

Overskriften før § 12 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 12. De varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærkeregistrering søges, skal klassificeres i overensstemmelse med det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Niceklassifikationen. Ansøges der om registrering for varer eller tjenesteydelser i mere end én klasse, grupperes de pågældende varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med Niceklassifikationens klasser, idet der foran hver gruppe anføres nummeret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer og tjenesteydelser tilhører, og klasserne opføres i rækkefølge.

Stk. 2. De varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyttelse, skal identificeres af ansøgeren med tilstrækkelig klarhed og præcision, således at Patent- og Varemærkestyrelsen og de erhvervsdrivende alene på dette grundlag har mulighed for at konstatere omfanget af den beskyttelse, der søges.

Stk. 3. Niceklassifikationens klasseoverskrifter eller andre generelle betegnelser kan anvendes i ansøgningen, forudsat at de er i overensstemmelse med de nødvendige standarder for klarhed og præcision efter stk. 2.

Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen afslår en ansøgning vedrørende angivelser eller betegnelser, som er uklare eller upræcise, hvis ansøgeren ikke foreslår en acceptabel formulering inden for en frist fastsat af styrelsen.

Stk. 5. Generelle betegnelser, herunder de generelle angivelser i Niceklassifikationens klasseoverskrifter, omfatter alle varer eller tjenesteydelser, der ud fra en ordlydsfortolkning klart er omfattet af den pågældende angivelse eller betegnelse. Sådanne betegnelser eller angivelser udgør ikke en rettighed for varer eller tjenesteydelser, der ikke kan forstås som sådan.

Stk. 6. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som værende lignende, blot fordi de står opført i samme klasse i Niceklassifikationen. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som værende forskellige, blot fordi de er opført i forskellige klasser i Niceklassifikationen.

§ 12 er ophævet, og ny § 12 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 12. Ansøgning om registrering af et varemærke indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal indeholde en gengivelse af varemærket og oplysning om ansøgerens navn eller firma. I ansøgningen skal endvidere angives de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket ønskes registreret.
Stk. 2. Ansøgningen skal være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 48. Med ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen fører et varemærkeregister. Styrelsen offentliggør registreringer m.v.

Konventionsprioritet

Overskriften før § 12 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 12 a. Indleveres en ansøgning om registrering af et varemærke her i landet, senest 6 måneder efter at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om eller andres brug af mærket skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.

Stk. 2. Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

§ 12 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Udstillingsprioritet

Overskriften før § 12 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 12 b. Indleveres en ansøgning om registrering af et varemærke her i landet, senest 6 måneder efter at mærket for første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra denne dato. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med senere revisioner. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om eller andres benyttelse af mærket skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillingen.

§ 12 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Absolutte hindringer for registrering

Overskriften før § 13 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Registreringshindringer

§ 13. Følgende kan ikke registreres:

1) Tegn, som ikke kan udgøre et varemærke.

2) Varemærker, som mangler fornødent særpræg.

3) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse eller tidspunktet for varernes fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne.

4) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne.

Stk. 2. Et varemærke må ikke udelukkes fra registrering efter stk. 1, nr. 2-4, hvis det inden datoen for ansøgning om registrering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.

Stk. 3. Tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, udgøre et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn eller angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse.

§ 13 er ophævet, og ny § 13 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.
Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering:
1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen, eller andre egenskaber ved disse.
2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.
Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.

§ 14. Endvidere kan følgende ikke registreres:

1) Tegn, som udelukkende består af

a) formen eller en anden egenskab, der følger af varernes egen karakter,

b) formen eller en anden egenskab ved varer, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller

c) formen eller en anden egenskab, der giver varerne en væsentlig værdi.

2) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden eller sædelighed.

3) Varemærker, som har en sådan karakter, at de vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

4) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som skal afslås i medfør af artikel 6 c i Pariserkonventionen, og mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben, som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt af vedkommende myndighed.

5) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU eller Danmark er part, og som giver beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

6) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU er part, og som giver beskyttelse af traditionelle benævnelser for vin.

7) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov eller internationale aftaler, i hvilke EU er part, og som giver beskyttelse af garanterede traditionelle specialiteter.

8) Varemærker, der består af eller i deres væsentlige elementer gengiver en ældre plantesortsbetegnelse, som er beskyttet af plantesortsrettigheder og vedrører plantesorter af samme eller nært beslægtede arter.

9) Varemærker, der er ansøgt i ond tro.

Stk. 2. Et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke kan ikke registreres, hvis det vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til mærkets karakter eller betydning, navnlig hvis det kan blive antaget som værende noget andet end et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke.

§ 14 er ophævet, og ny § 14 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 14. Udelukket fra registrering er endvidere:
1) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden eller sædelighed.
2) Varemærker, som er egnet til at vildlede, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.
3) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som skal afslås i medfør af artikel 6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, samt mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben, som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt af vedkommende myndighed.
4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller som uhjemlet indeholder særegent navn på eller afbildning af en andens faste ejendom.
5) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller kunstneriske værk, eller som krænker en andens ophavsret til sådant værk eller ret til fotografisk billede eller en andens industrielle rettigheder.

Relative hindringer for registrering

Overskriften før § 15 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 15. Et varemærke kan efter indsigelse udelukkes fra registrering eller kan, hvis det er registreret, på anmodning eller ved dom erklæres ugyldigt, hvis

1) det er identisk med et ældre varemærke og de varer eller tjenesteydelser, som varemærket er ansøgt eller registreret for, er identiske med de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ældre varemærke er beskyttet, eller

2) der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre varemærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke og varerne eller tjenesteydelserne er identiske eller lignende.

Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås følgende:

1) Varemærker af følgende kategorier med en dato for ansøgning om registrering, der ligger før datoen for ansøgning om registrering af varemærket, i givet fald under hensyntagen til den prioritet, der gøres gældende til støtte for disse varemærker:

a) EU-varemærker, herunder EU-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med EU-varemærkeforordningen med fuld ret påberåbes anciennitet i forhold til et af de varemærker, som er omfattet af litra b og c, også selv om der er givet afkald på sidstnævnte eller det er ladet bortfalde.

b) Varemærker, der er registreret her i landet.

c) Varemærker, som er registreret i henhold til internationale ordninger med virkning her i landet.

2) Ansøgninger om varemærker omfattet af nr. 1 med forbehold for deres registrering.

3) Varemærker, som på datoen for ansøgning om registrering af varemærket eller i givet fald den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen om registrering af varemærket, er vitterlig kendt her i landet i den betydning, som er angivet i Pariserkonventionens artikel 6 b.

4) Uregistrerede varemærker, der er stiftet efter § 3, stk. 1, nr. 3, når retten til varemærket er den først opståede ret efter § 6.

Stk. 3. Et varemærke kan ved indsigelse udelukkes fra registrering eller kan, hvis det er registreret, erklæres ugyldigt i følgende tilfælde:

1) Varemærket er identisk med eller ligner et ældre varemærke, uanset om de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er ansøgt eller er registreret, er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke det ældre varemærke er beskyttet, når det ældre varemærke er velkendt her i landet eller i tilfælde af et EU-varemærke er velkendt i EU og brugen af det yngre varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller sådan brug vil skade dette særpræg eller renommé.

2) Varemærkeindehaverens agent eller repræsentant ansøger om registrering af varemærket i eget navn uden indehaverens samtykke, medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling.

3) I det omfang der i henhold til EU-lovgivningen eller dansk ret, som giver beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser,

a) allerede er indgivet en ansøgning om en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller dansk ret før datoen for ansøgning om registrering af varemærket eller datoen for den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, med forbehold for dets senere registrering eller

b) oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse giver den person, der i henhold til den relevante lovgivning har adgang til at udøve de rettigheder, som hidrører herfra, ret til at forbyde brugen af et yngre varemærke.

4) Varemærket krænker en ret til et virksomhedsnavn, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Et varemærke anses for at krænke en ret til et virksomhedsnavn, når virksomhedsnavnet har mere end lokalt afgrænset karakter og

a) navnet og varemærket ligner hinanden og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke virksomhedsnavnet er anvendt som kendetegn forud for ansøgningen om registrering af varemærket eller en herfor påberåbt prioritet, er de samme som eller ligner dem, der er omfattet af varemærket, og brugen af varemærket vil medføre en risiko for forveksling, herunder at der kan antages en forbindelse mellem dem, eller

b) brugen af varemærket uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på virksomhedsnavnets særpræg eller renommé, såfremt virksomhedsnavnet er anvendt i forbindelse med varer eller tjenesteydelser og denne brug har ført til, at navnet forud for ansøgningen om registrering af varemærket eller en herfor påberåbt prioritet er blevet velkendt her i landet.

5) Der er stiftet rettigheder til et andet end de forretningskendetegn, der er omfattet af nr. 4, når kendetegnet er af mere end lokalt afgrænset karakter og der til kendetegnet er knyttet en ret til at forbyde brugen af det yngre varemærke.

6) Varemærket består uhjemlet af eller indeholder uhjemlet et personnavn eller et portræt, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der sigtes ikke derved til for længst afdøde personer, når der til navnet eller portrættet er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket.

7) Varemærket består uhjemlet af eller indeholder uhjemlet bestanddele, der af omsætningskredsen vil blive opfattet som et særegent navn på eller afbildning af en ejendom beliggende her i landet, når der til ejendomsnavnet eller -afbildningen er knyttet en ret for ejeren til at forbyde anvendelsen af det yngre varemærke og denne ret er af mere end lokalt afgrænset karakter.

8) Varemærket krænker en andens ophavsret eller industrielle rettigheder, når der til disse rettigheder er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket.

9) Varemærket kan forveksles med et ældre varemærke, der er beskyttet i udlandet, hvis ansøgeren var i ond tro på datoen for indgivelsen af ansøgningen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder under passende omstændigheder ikke anvendelse, hvis indehaveren af de ældre rettigheder, som er nævnt i disse bestemmelser, har givet sit samtykke til registreringen.

§ 15 er ophævet, og ny § 15 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 15. Et varemærke er udelukket fra registrering, hvis
1) det er identisk med et ældre varemærke, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ældre mærke er beskyttet, eller
2) der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.
Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås
1) mærker af følgende kategorier, hvis ansøgningsdato ligger før varemærkets ansøgningsdato, eventuelt under hensyntagen til den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for disse mærker:
a) EF-varemærker,
b) varemærker, der er registreret her i landet, eller
c) varemærker, som er genstand for en international registrering med virkning her i landet,
2) EF-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med forordningen om EF-varemærker påberåbes anciennitet i forhold til et af de i nr. 1, litra b, og c omhandlede mærker, også selv om der er givet afkald på det, eller det er bortfaldet,
3) ansøgninger af de under nr. 1 og 2 omhandlede mærker med forbehold af deres registrering, eller
4) varemærker, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er »vitterlig kendt« her i landet i den i artikel 6 b i Pariserkonventionen angivne betydning.
Stk. 3. Et varemærke er også udelukket fra registrering, hvis
1) det er identisk med eller ligner et ældre EF-varemærke, jf. stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre EF-varemærke er registreret, når det ældre EF-varemærke er velkendt i Den Europæiske Union, og brugen af det yngre varemærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre EF-varemærkes særpræg eller renommé eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé,
2) det er identisk med eller ligner et »vitterlig kendt« varemærke, jf. stk. 2, nr. 4, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er vitterlig kendt, når brugen af det yngre varemærke kan føre til, at det antages, at der er en forbindelse mellem mærkerne, og at brugen vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, eller
3) det er identisk med eller kun adskiller sig uvæsentligt fra et varemærke, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er taget i brug i udlandet og stadig anvendes dér for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, det yngre mærke søges registreret for, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til det udenlandske mærke.
Stk. 4. Et varemærke er ligeledes udelukket fra registrering, hvis
1) varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, eller
2) der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt identisk eller forveksleligt tegn før tidspunktet for ansøgningen af det yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke.
Stk. 5. Et varemærke er ikke udelukket fra registrering efter reglerne i stk. 1-4, når indehaveren af det ældre varemærke eller andre ældre rettigheder giver sit samtykke til registreringen af det yngre mærke.

Behandling af ansøgninger

Overskriften før § 16 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Disclaimere

§ 16. Patent- og Varemærkestyrelsen påser, at ansøgeren opfylder kravene i § 1 b, og at ansøgningen er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, § 11, stk. 1 og stk. 5-8, og §§ 12-14.

Stk. 2. Er varemærket ansøgt som et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, påser Patent- og Varemærkestyrelsen desuden, at bestemmelserne om det pågældende kollektivmærkes eller garanti- eller certificeringsmærkets anvendelse ikke strider mod den offentlige orden eller sædelighed.

Stk. 3. Finder styrelsen, at der er noget til hinder for at godkende ansøgningen, jf. stk. 1 og 2, og har styrelsen fastsat en frist til berigtigelse af ansøgningen, kan ansøgeren i indtil 2 måneder fra fristens udløb anmode om en forlængelse af fristen.

§ 16 er ophævet, og ny § 16 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 16. En varemærkeret, der er opnået ved registrering, omfatter ikke sådanne dele af varemærket, som ikke særskilt kan registreres.
Stk. 2. Indeholder et varemærke sådanne bestanddele, og er der særlig anledning til at antage, at varemærkets registrering kan medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang, kan disse ved registreringen udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen.
Stk. 3. Viser det sig senere, at dele af varemærket, som er blevet undtaget fra beskyttelsen, er blevet registrerbare, kan en ny registrering foretages af disse dele eller af selve varemærket uden den i stk. 2 angivne begrænsning.

Søgningsrapporter

Overskriften før § 17 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Vareklasser

§ 17. Patent- og Varemærkestyrelsen foretager en søgning efter ældre ansøgte og registrerede varemærker og udarbejder en søgningsrapport, der sendes til orientering til ansøgeren med en frist til at udtale sig. En søgningsrapport udarbejdes ikke, hvis ansøgeren har indgivet anmodning herom efter § 11, stk. 3.

§ 17 er ophævet, og ny § 17 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 17. Varemærker registreres i én eller flere vare- eller tjenesteydelsesklasser. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelser om inddelingen i klasser.

Offentliggørelse af ansøgninger

Overskriften før § 18 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Konventionsprioritet

§ 18. Hvis en frist fastsat efter § 17 er udløbet og Patent- og Varemærkestyrelsen ikke har fundet hindringer for varemærkets registrering, eller når en afgørelse om delvist afslag på ansøgningen om registrering er blevet endelig, offentliggøres ansøgningen.

§ 18 er ophævet, og ny § 18 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 18. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder, såsom andres ansøgninger eller andres brug af mærket, skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.
Stk. 2. Stk. 1 finder, under forudsætning af gensidighed, tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller er medlem af Verdenshandelsorganisationen.

Indsigelse

Overskriften før § 19 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Udstillingsprioritet

§ 19. Indsigelse mod ansøgningen kan fremsættes, når ansøgningen er offentliggjort. Indsigelsen skal være begrundet og skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. For indsigelsen betales et gebyr, jf. § 60 c, stk. 1.

Stk. 2. Indsigelse efter stk. 1 kan fremsættes, under henvisning til at ansøgningen krænker en eller flere af de relative hindringer, der er anført i § 15, og kan være rettet mod en del af eller alle de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen.

Stk. 3. Indsigelsen kan fremsættes af indehaveren af den eller de påberåbte rettigheder eller af personer og virksomheder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1, og af personer eller virksomheder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3. Er indsigelsen fremsat under henvisning til flere ældre rettigheder, skal alle de ældre rettigheder tilhøre den samme indehaver.

Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen kan i sager om indsigelse træffe afgørelse om, at

1) ansøgningen opretholdes i sin helhed,

2) ansøgningen afslås helt eller delvis, jf. § 15, eller

3) ansøgningen overdrages til indehaveren af varemærkeretten efter § 5, stk. 4, nr. 2.

§ 19 er ophævet, og ny § 19 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 19. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at mærket for første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra denne dato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder, såsom andres ansøgninger om eller andres benyttelse af mærket, skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillingen. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i Konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med senere revisioner.

Udsættelse som følge af forhandlinger

Overskriften før § 20 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Behandling af ansøgninger

§ 20. Når parterne i en indsigelsessag forhandler om en mindelig løsning af sagen og indgiver en fælles anmodning til Patent- og Varemærkestyrelsen om udsættelse af styrelsens behandling af sagen, kan styrelsen udsætte behandlingen af sagen i mindst 2 måneder.

§ 20 er ophævet, og ny § 20 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 20. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller finder Patent- og Varemærkestyrelsen, at der i øvrigt er noget til hinder for at godkende ansøgningen, giver styrelsen ansøgeren meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig.
Stk. 2. Ved fristens udløb tager styrelsen stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.

Manglende brug som forsvar i en indsigelsessag

Overskriften før § 21 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Påstand om ret til et varemærke

§ 21. I sager om indsigelser fremsat under henvisning til et ældre registreret varemærke, hvor 5-årsperioden, inden for hvilken der skal have været gjort reel brug af det ældre varemærke som fastsat i § 10 c, var udløbet på ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indsigeren på anmodning fra ansøgeren dokumentere, at der er blevet gjort reel brug af det ældre varemærke i løbet af den 5-årsperiode, der går forud for ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, eller at der forelå rimelige grunde til manglende brug. Kan indsigeren ikke dokumentere dette, tager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke påstanden om krænkelse af det ældre varemærke til følge.

Stk. 2. Er det ældre varemærke kun blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt angår behandlingen af indsigelsen, jf. stk. 1, kun for at være blevet registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne.

Stk. 3. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug af EU-varemærket vurderes af Patent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen.

§ 21 er ophævet, og ny § 21 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 21. Påstår nogen at have ret til et ansøgt eller registreret varemærke, kan Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis man finder spørgsmålet tvivlsomt, opfordre den pågældende til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et varemærke, kan Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af sagen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.

Bemærkninger fra tredjemand

Overskriften før § 22 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Registrering

§ 22. Enhver kan inden registreringen af et ansøgt varemærke fremsætte begrundede bemærkninger til Patent- og Varemærkestyrelsen om, at det ansøgte varemærke ikke bør registreres af de grunde, der er nævnt i § 16, stk. 1 og 2. Den, der fremsætter bemærkningerne, bliver ikke herved part i sagen.

§ 22 er ophævet, og ny § 22 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 22. Når ansøgningen er godkendt, registreres varemærket, og registreringen offentliggøres.

Registrering og offentliggørelse af varemærket

Overskriften før § 23 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Indsigelse

§ 23. Hvis ansøgningen er i overensstemmelse med denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf og der ikke er indgivet indsigelse efter § 19, eller når der er truffet endelige afgørelser om eventuelle indsigelser og ansøgningen er helt eller delvis opretholdt, registrerer og offentliggør Patent- og Varemærkestyrelsen varemærket.

§ 23, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 23, stk. 1, 3. pkt., udgår », hvis størrelse fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«.
§ 23 er ophævet, og ny § 23 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 23. Når registreringen er offentliggjort, er der adgang til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed. Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Med indsigelsen skal følge et gebyr.
Stk. 2. Er indsigelse fremsat, tager styrelsen registreringen op til fornyet behandling i overensstemmelse med § 20. Under behandlingen finder reglen i § 28, stk. 5, tillige anvendelse. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om indsigelsen og have adgang til at udtale sig.
Stk. 3. Opretholdes registreringen, skal dette meddeles den, der har gjort indsigelse, og rettighedsindehaveren.
Stk. 4. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.

Kapitel 2 A: Registreringens gyldighedsperiode og fornyelse

Kapitel 2 A er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Registreringens varighed og fornyelse

Overskriften før § 24 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Mærkeændring

§ 24. Varemærker registreres for en periode på 10 år at regne fra ansøgningsdatoen.

Stk. 2. Registreringen kan fornyes for yderligere 10-årsperioder.

Stk. 3. Registreringen af et varemærke fornyes efter ansøgning fra indehaveren af varemærket eller fra enhver person med bemyndigelse hertil, hvis fornyelsesgebyret efter § 60 b er betalt. Betaling af fornyelsesgebyret anses i sig selv for at udgøre en sådan ansøgning.

Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen giver indehaveren af varemærket meddelelse om registreringsperiodens udløb mindst 6 måneder før udløb. Styrelsen kan ikke holdes ansvarlig for manglende meddelelse.

Stk. 5. Ansøgningen om fornyelse kan indgives, og fornyelsesgebyret kan betales tidligst 6 måneder umiddelbart inden registreringsperiodens udløb. Sker dette ikke, kan ansøgningen mod et tillægsgebyr indgives inden for en yderligere frist på 6 måneder efter udløbet af registreringsperioden. Fornyelsesgebyret og et tillægsgebyr skal betales inden for denne yderligere periode.

Stk. 6. Vedrører ansøgningen eller gebyrerne kun en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret, fornyes registreringen kun for de pågældende varer eller tjenesteydelser.

Stk. 7. Fornyelsen får virkning fra dagen efter den eksisterende registreringsperiodes udløb. Fornyelsen indføres i varemærkeregisteret.

§ 24 er ophævet, og ny § 24 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 24. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen.
Stk. 2. Ændringer af registrerede varemærker indføres i registret og offentliggøres.
Stk. 3. Endvidere kan der efter anmodning fra indehaveren foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt varemærke.

Kapitel 3: Fortabelses- og ugyldighedsgrunde

Kapitel 3 er ophævet, og nyt kapitel 3 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kapitel 3: Registreringens ophør

Manglende reel brug som fortabelsesgrund

Overskriften før § 25 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Brugspligt

§ 25. Indehaveren af et registreret varemærke, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan fortabe sine rettigheder, når der inden for en sammenhængende 5-årsperiode ikke er gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og der ikke foreligger rimelig grund til manglende brug.

Stk. 2. Der kan ikke fremsættes begæring om fortabelse af et registreret varemærke, såfremt reel brug af varemærket påbegyndes eller genoptages i tiden mellem udløbet af 5-årsperioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om fortabelse.

Stk. 3. Påbegyndelse eller genoptagelse af brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om fortabelse tages ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om fortabelse. Denne periode på 3 måneder begynder tidligst ved udløbet af den sammenhængende 5-årsperiode.

§ 25 er ophævet, og ny § 25 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 25. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan registreringen ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.
Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1:
1) Brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori det er registreret.
2) Anbringelse af varemærket her i landet på varer eller deres emballage udelukkende med eksport for øje.
Stk. 3. Brug af et varemærke, der finder sted med indehaverens samtykke, ligestilles med indehaverens brug af varemærket.

Fortabelse af rettigheder til varemærker, der er blevet generiske eller vildledende

Overskriften før § 26 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Registreringens varighed

§ 26. Indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettigheder, når et registreret varemærke efter den dato, på hvilken det er blevet registreret, jf. § 23,

1) som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket, eller

2) som følge af den brug, der af indehaveren eller med indehaverens samtykke gøres af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket, vil kunne vildlede offentligheden, navnlig med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af designeringer efter den dato, på hvilken designeringens gyldighed er endeligt godkendt, jf. § 56, eller i tilfælde af uregistrerede varemærker efter den dato, på hvilken en varemærkeret er blevet stiftet ved ibrugtagning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, eller er blevet vitterlig kendt, jf. § 3, stk. 2.

§ 26 er ophævet, og ny § 26 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 26. Den varemærkeret, der opnås ved registreringen, gælder fra den dag, ansøgningen i henhold til § 12 er indgivet, og varer i 10 år fra registreringsdagen.
Stk. 2. Registreringen kan fornys for 10 år ad gangen fra udløbet af den pågældende registreringsperiode.

Supplerende fortabelsesgrunde for kollektivmærker og garanti- eller certificeringsmærker

Overskriften før § 27 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Fornyelse

§ 27. Foruden de fortabelsesgrunde, som er omfattet af §§ 25 og 26, fortabes rettighederne for indehaveren af et kollektivmærke eller garanti- eller certificeringsmærke, hvis

1) indehaveren ikke træffer rimelige foranstaltninger til at hindre, at kollektivmærket eller garanti- eller certificeringsmærket anvendes på en måde, som er uforenelig med de betingelser for anvendelse, der er fastlagt i bestemmelserne om mærkets anvendelse, herunder eventuelle ændringer hertil, der er indført i registeret,

2) personer, der er berettiget til at anvende kollektivmærket eller garanti- eller certificeringsmærket, har anvendt det på en sådan måde, at det vil kunne vildlede offentligheden, jf. § 14, stk. 2, herunder med hensyn til mærkets karakter eller betydning, navnlig hvis det kan blive antaget som værende noget andet end et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, eller

3) en ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse er indført i varemærkeregisteret i strid med § 39, stk. 2, medmindre mærkets indehaver ved en yderligere ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse opfylder kravene i den nævnte bestemmelse.

§ 27 er ophævet, og ny § 27 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 27. Ansøgningen om fornyelse sker ved indbetaling af det fastsatte gebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen tidligst 6 måneder før og senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb.
Stk. 2. Findes ansøgningen i orden, indføres fornyelsen i registret.
Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver fornyelsesgebyrer hos mærkeindehaveren eller dennes fuldmægtig, men er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning.
Stk. 4. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med de givne forskrifter, giver Patent- og Varemærkestyrelsen meddelelse herom og fastsætter en frist for ansøgeren til at udtale sig.
Stk. 5. Ved fristens udløb tager styrelsen stilling til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.

Ugyldige varemærkeregistreringer

Overskriften før § 28 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 28. Et varemærke, der er registreret i strid med bestemmelserne i §§ 1 b og 2, § 11, stk. 7 og 8, §§ 13-15 og § 16, stk. 2, kan erklæres ugyldigt.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke, der er registreret i strid med § 11, stk. 7 og 8, § 14, stk. 2, eller § 16, stk. 2, ikke erklæres ugyldigt, hvis mærkets indehaver ved en ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse opfylder kravene i § 39, stk. 2.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der efter §§ 33 og 34 træffes afgørelse om, at et varemærke, der er registreret i strid med § 15, stk. 3, nr. 2, skal overdrages til indehaveren af varemærket i stedet for at blive erklæret ugyldigt.

§ 28 er ophævet, og ny § 28 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 28. Er et varemærke registreret i strid med bestemmelserne i denne lov, kan registreringen ophæves, jf. dog §§ 8 og 9. Er registreringshindringen manglende særpræg og lignende, jf. § 13, skal der ved bedømmelsen også tages hensyn til den brug, der er sket efter registreringen, jf. § 13, stk. 3.
Stk. 2. En registrering kan ligeledes ophæves, hvis
1) varemærket ikke er brugt i overensstemmelse med § 25,
2) varemærket som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for branchen for den vare eller tjenesteydelse, som varemærket er registreret for, eller
3) varemærket som følge af den brug, der af indehaveren eller med dennes samtykke gøres af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, er egnet til at vildlede, især med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.
Stk. 3. Krav om ophævelse af et varemærke efter stk. 2, nr. 1, kan ikke gøres gældende, hvis reel brug af varemærket påbegyndes eller genoptages i tiden mellem udløbet af 5-årsperioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om ophævelse. Påbegyndelse eller genoptagelse af brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om ophævelse tages imidlertid ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om ophævelse.
Stk. 4. Hvis ophævelsesgrunden kun vedrører en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket er registreret, skal registreringen kun ophæves for disses vedkommende.
Stk. 5. Hvis ophævelsesgrunden er et ældre kolliderende mærke, kan krav om ophævelse kun gøres gældende, hvis den, der har krævet registreringen ophævet, på den anden parts begæring kan godtgøre, at det ældre mærke har været brugt i overensstemmelse med § 25. Hvis et ældre registreret varemærke kun er blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det kun registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne. Enhver af parterne kan til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen eller ej.

Efterfølgende konstatering af et varemærkes ugyldighed eller fortabelse

Overskriften før § 29 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Ophævelse ved dom

§ 29. Er et registreret varemærke eller en designering af Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, påberåbt som anciennitet i henhold til EU-varemærkeforordningen, men er registreringen eller designeringen udslettet eller ugyldig, fordi indehaveren har givet afkald på varemærket eller ladet det bortfalde, kan der efter §§ 33 og 34 træffes afgørelse om varemærkets ugyldighed eller fortabelse, såfremt varemærket kunne erklæres ugyldigt eller fortabt på det tidspunkt, hvor der blev givet afkald på mærket eller det bortfaldt. Afgørelse om ugyldighed eller fortabelse medfører, at ancienniteten ikke længere har nogen virkning.

§ 29 er ophævet, og ny § 29 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 29. Ophævelse af en registrering i henhold til § 28 sker ved dom, jf. dog § 30. Sagen anlægges mod indehaveren, og den kan anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i § 13 og § 14, nr. 1-3 kan også anlægges af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Mangel på særpræg eller renommé for et ældre varemærke, der forhindrer et registreret varemærkes ugyldighed

Overskriften før § 30 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Administrativ ophævelse

§ 30. En begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre varemærke kan ikke imødekommes på datoen for begæringen om ugyldiggørelse, hvis den ikke ville være blevet imødekommet på ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke og

1) det ældre varemærke, der kan erklæres ugyldigt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2-4, endnu ikke havde fået fornødent særpræg som omhandlet i § 13, stk. 2,

2) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 1, nr. 2, og det ældre varemærke endnu ikke havde fået fornødent særpræg til at støtte en konklusion om risiko for forveksling eller

3) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 3, nr. 1, og det ældre varemærke endnu ikke havde opnået et renommé.

§ 30, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.2 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 30, stk. 1, 2. pkt., udgår », hvis størrelse fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren«.
§ 30 er ophævet, og ny § 30 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 30. Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen begære en varemærkeregistrering ophævet, hvis betingelserne for ophævelse i § 28 er opfyldt. Med begæringen skal følge et gebyr.
Stk. 2. Hvis en sag ved domstolene vedrørende en varemærkeregistrering ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende den pågældende registrering.
Stk. 3. Rejses sag ved domstolene om en varemærkeregistrering, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 vedrørende registreringen, skal Patent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen er fremsat af indehaveren af varemærkeregistreringen.
Stk. 4. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om begæringen og have adgang til at udtale sig.
Stk. 5. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.
Stk. 6. Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse kan indbringes for Patentankenævnet og domstolene i overensstemmelse med § 46. Enhver af parterne kan dog til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse i sagen eller ej.

Fortabelse eller ugyldighed for visse varer eller tjenesteydelser

Overskriften før § 31 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 31. Er der kun for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke en varemærkeret er blevet stiftet, grunde til rettens fortabelse eller en varemærkeregistrerings ugyldighed, fortabes varemærkeretten kun eller erklæres registreringen kun ugyldig, for så vidt angår de pågældende varer eller tjenesteydelser.

§ 31 er ophævet, og ny § 31 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 31. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver med retlig interesse deri begære varemærket slettet af registret.
Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal Patent- og Varemærkestyrelsen anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev eller på lignende betryggende måde. Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentlig bekendtgørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig til kende, slettes varemærket af registret.

Retsvirkninger ved fortabelse og ugyldighed

Overskriften før § 32 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Annullation

§ 32. I det omfang indehaverens rettigheder fortabes, anses et registreret varemærke fra datoen for indgivelse af begæring om fortabelse for ikke at have haft de retsvirkninger, der følger af denne lov. På begæring af en af parterne kan der i en afgørelse om fortabelse fastsættes et tidligere tidspunkt for indtrædelsen af en fortabelsesgrund.

Stk. 2. Et registreret varemærke anses for aldrig at have haft de retsvirkninger, der følger af denne lov, i det omfang varemærket er blevet erklæret ugyldigt.

§ 32 er ophævet, og ny § 32 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 32. Hvis en registrering af et varemærke, en fornyelse af en varemærkeregistrering eller en notering af ændring i registret er sket ved en åbenbar fejlekspedition, kan Patent- og Varemærkestyrelsen indtil 3 måneder fra registreringsdatoen eller noteringsdatoen annullere registreringen, fornyelsen eller noteringen.

Kapitel 4: Procedurer for varemærkeregistreringers fortabelse eller ugyldighed og udslettelse

Kapitel 4 er ophævet, og nyt kapitel 4 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kapitel 4: Særlige bestemmelser om registrering af udenlandske varemærker

Ophævelse af varemærkeregistreringer ved dom

Overskriften før § 33 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Udslettelse

§ 33. Ophævelse af en registrering i henhold til bestemmelserne i kapitel 3 sker ved dom, jf. dog § 34. Sagen anlægges mod indehaveren og kan anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i §§ 13 og 14 kan også anlægges af Patent- og Varemærkestyrelsen.

§ 33 er ophævet, og ny § 33 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 33. Udslettelse af registret sker,
1) når registreringen ikke fornys,
2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet,
3) hvis registreringen erklæres ugyldig i medfør § 23, eller
4) hvis der træffes beslutning eller afsiges dom om ophævelse i medfør af §§ 29, 30 eller 31.

Administrativ ophævelse af varemærkeregistreringer

Overskriften før § 34 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 34. Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen begære en varemærkeregistrering erklæret ugyldig eller fortabt, hvis de betingelser, der er fastsat i bestemmelserne i kapitel 3, er opfyldt. Med begæringen skal følge et gebyr, jf. § 60 c, stk. 2.

Stk. 2. En begæring, der er fremsat under henvisning til de rettigheder, som er omhandlet i § 15, kan dog alene fremsættes af indehaveren af den eller de påberåbte rettigheder eller af personer og virksomheder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1, og af personer eller virksomheder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3.

Stk. 3. En begæring efter stk. 1 kan være rettet mod en del af eller alle de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det anfægtede mærke er registreret.

Stk. 4. En begæring om ugyldighed kan indgives på grundlag af en eller flere ældre rettigheder, forudsat at de alle tilhører den samme indehaver.

Stk. 5. Er en sag ved domstolene vedrørende en varemærkeregistrering ikke endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende den pågældende registrering.

Stk. 6. Rejses sag ved domstolene om en varemærkeregistrering, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 vedrørende denne registrering, skal Patent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen er fremsat af indehaveren af varemærkeregistreringen.

Stk. 7. Parterne i en sag om administrativ ophævelse kan til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er omfattet af ophævelsesbegæringen, uanset om Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse om begæringen.

Stk. 8. Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.

§ 34 er ophævet, og ny § 34 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 34. Af enhver dom, der vedrører en varemærkeregistrering eller en varemærkeansøgning, skal vedkommende domstol sende Patent- og Varemærkestyrelsen en udskrift.

Manglende brug som forsvar i sager om ugyldighed

Overskriften før § 35 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Hjemlandsregistrering

§ 35. I sager om ugyldighed baseret på et registreret varemærke med en tidligere ansøgnings- eller prioritetsdato skal indehaveren af det ældre varemærke, hvis indehaveren af et yngre varemærke anmoder herom, dokumentere, at det ældre varemærke i løbet af 5-årsperioden forud for datoen for begæringen om ugyldighed har været genstand for reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som er påberåbt i begæringen, eller at der foreligger rimelige grunde til manglende brug, forudsat at det på datoen for begæringen om ugyldighed er mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for det ældre varemærke blev afsluttet.

Stk. 2. Er 5-årsperioden efter § 10 c udløbet på ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indehaveren af det ældre varemærke ud over den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 1, dokumentere, at der blev gjort reel brug af varemærket i løbet af den 5-årsperiode, der går forud for ansøgnings- eller prioritetsdatoen, eller at der forelå rimelige grunde til manglende brug.

Stk. 3. Fremlægges dokumentation efter stk. 1 og 2 ikke, afvises en begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre varemærke.

Stk. 4. Er det ældre varemærke i overensstemmelse med § 10 c kun blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt angår behandlingen af begæringen om ugyldighed, for kun at være blevet registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne.

Stk. 5. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug af EU-varemærket konstateres i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen.

§ 35 er ophævet, og ny § 35 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 35. En ansøger, der ikke driver virksomhed her i landet, og som ikke er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), skal dokumentere, at et tilsvarende mærke er registreret for den pågældende i hjemlandet for de varer eller tjenesteydelser, som ansøgningen omfatter.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse.

Manglende oplysninger om indehaver som begrundelse for sletning af registreringer

Overskriften før § 36 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 36. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver med retlig interesse deri begære varemærket slettet af registeret.

Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal Patent- og Varemærkestyrelsen anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentliggørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig til kende, slettes varemærket af registeret.

§ 36 er ophævet, og ny § 36 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 36. Erhvervs- og vækstministeren kan under forudsætning af gensidighed bestemme, at varemærker, som ellers ikke ville kunne registreres her i landet, men som er registreret i en fremmed stat, kan registreres her, således som de er registreret i den fremmede stat. En sådan registrering gælder ikke i videre omfang end i den fremmede stat.

Udslettelse

Overskriften før § 37 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Fuldmægtig

§ 37. Udslettelse fra varemærkeregisteret sker,

1) når registreringen ikke fornyes,

2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet,

3) hvis registreringen erklæres ugyldig, eller

4) hvis der træffes afgørelse eller afsiges dom om ophævelse af registreringen.

§ 37 er ophævet, og ny § 37 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 37. Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre varemærkeindehaver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som på dennes vegne kan modtage søgsmål og alle forekommende meddelelser vedrørende varemærket med bindende virkning for indehaveren. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i varemærkeregistret.

Kapitel 5: Varemærker som genstand for ejendomsret og notering af ændringer i varemærkeregisteret

Kapitel 5 er ophævet, og nyt kapitel 5 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Kapitel 5: Overdragelse og licens m.v.

Overdragelse af varemærker

Overskriften før § 38 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 38. Et varemærke kan overdrages uafhængigt af en eventuel virksomhedsoverdragelse for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der er stiftet en varemærkeret.

Stk. 2. Overdragelse af en virksomhed i sin helhed indebærer overdragelse af varemærket, medmindre der foreligger en aftale om det modsatte, eller hvis det modsatte klart fremgår af omstændighederne. En kontraktlig forpligtelse til at overdrage en virksomhed er ligeledes omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 3. Overdragelse af retten til et registreret varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregisteret. Indtil overdragelsen er meddelt Patent- og Varemærkestyrelsen, anser styrelsen indehaveren af varemærket for at være den, der senest er noteret i registeret.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan Patent- og Varemærkestyrelsen afslå at notere en overdragelse af et garanti- eller certificeringsmærke eller af et kollektivmærke, hvis mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede.

§ 38 er ophævet, og ny § 38 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 38. Retten til et varemærke kan overdrages i eller uden forbindelse med den virksomhed, hvor det benyttes.
Stk. 2. Overdrager nogen sin virksomhed, går retten til virksomhedens varemærker over til erhververen, medmindre andet er eller må anses for at være aftalt.

Pant og udlæg

Overskriften før § 38 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 38 a. Et varemærke kan uafhængigt af virksomheden pantsættes eller gøres til genstand for andre tinglige rettigheder eller tvangsfuldbyrdelse.

Stk. 2. Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat, eller er der foretaget udlæg deri, skal Patent- og Varemærkestyrelsen på indehaverens, panthaverens eller rekvirentens begæring notere dette i varemærkeregisteret.

§ 38 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Licens

Overskriften før § 38 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 38 b. Der kan gives licens til et varemærke for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og for hele landet eller en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv licens eller en simpel licens.

Stk. 2. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet hertil, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til

1) dens gyldighedsperiode,

2) den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til registreringen,

3) arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen er indrømmet,

4) det område, inden for hvilket der må gøres brug af varemærket, eller

5) kvaliteten af de varer eller tjenesteydelser, som licenstageren har fremstillet eller præsteret.

Stk. 3. Licensen skal på indehaverens eller licenstagerens begæring noteres i varemærkeregisteret. Ligeledes noteres det i registeret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt.

§ 38 b er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Varemærkeansøgninger som genstand for ejendomsret

Overskriften før § 38 c er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 38 c. §§ 38-38 b finder tilsvarende anvendelse på varemærkeansøgninger.

§ 38 c er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke

Overskriften før § 39 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 39. Indehaveren af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke skal forelægge Patent- og Varemærkestyrelsen enhver ændring af bestemmelserne om et ansøgt eller registreret mærkes anvendelse.

Stk. 2. Ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse noteres i varemærkeregisteret, medmindre de ændrede bestemmelser ikke opfylder kravene i § 11, stk. 6-8, eller de omfattes af en af grundene til afslag i § 14, stk. 2, eller § 16, stk. 2.

Stk. 3. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et kollektivmærke eller et garanti- eller certificeringsmærke får først virkning fra datoen for noteringen af ændringerne i varemærkeregisteret.

§ 39 er ophævet, og ny § 39 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 39. Overdragelse af retten til et registreret varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregistret.
Stk. 2. Indtil overdragelsen er meddelt Patent- og Varemærkestyrelsen, anses indehaveren af varemærket at være den, der senest er noteret i registret.

Mærkeændring

Overskriften før § 40 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Licens

§ 40. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt eller registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen.

Stk. 2. Ændringer efter stk. 1 indføres i varemærkeregisteret og offentliggøres.

§ 40 er ophævet, og ny § 40 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 40. Der kan gives licens til et varemærke for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, samt for hele landet eller en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv licens eller en simpel licens.
Stk. 2. Licensen skal på indehaverens eller licenstagerens begæring noteres i varemærkeregistret. Ligeledes noteres det i registret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt.
Stk. 3. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet til varemærket, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens gyldighedsperiode, den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til registreringen, arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen er indrømmet, det geografiske område, inden for hvilket varerne må forsynes med varemærket, eller kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer eller præsterede tjenesteydelser.

Deling af ansøgninger og registreringer

Overskriften før § 41 er ophævet, og ny overskrift er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Pant og udlæg

§ 41. Ansøgeren eller indehaveren kan dele en dansk varemærkeansøgning eller -registrering i to eller flere særskilte ansøgninger eller registreringer ved at indgive en anmodning herom til Patent- og Varemærkestyrelsen og for hver udskilt ansøgning eller registrering anføre, hvilke varer eller tjenesteydelser fra den oprindelige ansøgning eller registrering der skal omfattes af de udskilte ansøgninger eller registreringer.

Stk. 2. For anmodning om deling efter stk. 1 betales et gebyr, jf. § 60 d, stk. 1.

§ 41 er ophævet, og ny § 41 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 41.Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat, eller er der foretaget udlæg deri, skal Patent- og Varemærkestyrelsen på indehaverens, panthaverens eller rekvirentens begæring notere dette i varemærkeregistret.

Kapitel 6: Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen

§ 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering, ved brug, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, eller i henhold til EU-varemærkeforordningen.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 42 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 42. Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særlig skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 1. pkt., påtales af den forurettede. Øvrige overtrædelser påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 42, stk. 1 er ændret ved § 18.1 i lov nr. 579 af 01.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering: § 42. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug.
§ 42, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 42, stk. 1, indsættes efter »brug«: », jf. § 3, stk. 1, nr. 3,«, og »Rådets forordning om EF-varemærker« ændres til: »EU-varemærkeforordningen«.

§ 43. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

Stk. 4. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.

§ 43 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 43. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af varemærket samt erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen måtte have medført.
Stk. 2. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, er krænkeren pligtig at udrede vederlag og erstatning efter bestemmelserne i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt.
Stk. 3. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.
Stk. 4. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.

§ 43, stk. 5 er ophævet ved § 32.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Stk. 5. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet

§ 43 a. Sø- og Handelsretten er EU-varemærkedomstol i 1. instans, og Højesteret og landsretterne er EU-varemærkedomstole i 2. instans i henhold til EU-varemærkeforordningen. Ved afgørelsen af, om domme afsagt af Sø- og Handelsretten i henhold til denne lov kan ankes til Højesteret eller landsret, finder retsplejelovens § 368, stk. 4-6, anvendelse.

§ 43 a er ændret ved § 32.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 43 a udgår »i København«.
§ 43 a er ændret ved § 4.1 i lov nr. 670 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Hidtidig formulering: § 43 a. Sø- og Handelsretten er EF-varemærkedomstol i første instans, og Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordningens art. 91.

§ 43 b. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EU-varemærkeforordningen meddeles af byretten eller Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens kapitel 40.

Stk. 2. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EU-varemærkeforordningen, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, meddeles af Sø- og Handelsretten.

Stk. 3. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der både vedrører et nationalt varemærke og et EU-varemærke, meddeles af Sø- og Handelsretten, hvis den midlertidige afgørelse vedrørende EU-varemærket skal have virkning på enhver medlemsstats område.

§ 43 b, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d ændres »Forbud« til: »Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud«, og »nedlægges« til: »meddeles«.
§ 43 b, stk. 1 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 1, ændres »fogedretten« til: »byretten eller Sø- og Handelsretten«.
§ 43 b, stk. 1 er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 2, og § 43 c, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kap.«: »40 og«.
§ 43 b er ophævet, og ny § 43 b er indsat, ved § 1.4 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 43 b. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud i henhold til EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 1, meddeles af byretten eller Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 40 og 57 finder tilsvarende anvendelse.

§ 43 c. (Ophævet).

§ 43 c, stk. 1 er ændret ved § 32.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 43 c, stk. 1, udgår »i København«.
§ 43 c, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d ændres »Forbud« til: »Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud«, og »nedlægges« til: »meddeles«.
§ 43 c, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 2, og § 43 c, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kap.«: »40 og«.
§ 43 c, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 4.4 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 645« til: »§ 641«.
§ 43 c er ophævet ved § 1.4 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 43 c. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 2, meddeles af Sø- og Handelsretten.
Stk. 2. Sø- og Handelsrettens afgørelser i medfør af stk. 1 kan kæres til Østre Landsret.
Stk. 3. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 40 og 57 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Fogedretten yder efter anmodning Sø- og Handelsretten bistand til varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i retsplejelovens § 641.

§ 43 d. (Ophævet).

§ 43 d, 1. pkt. er ændret ved § 32.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 43 d, 1. pkt., udgår »i København«.
§ 43 d er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d ændres »Forbud« til: »Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud«, og »nedlægges« til: »meddeles«.
§ 43 d er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 43 d ændres »forbuddet« til: »den midlertidige afgørelse«.
§ 43 d er ophævet ved § 1.4 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 43 d. Midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der både vedrører et nationalt varemærke og et EF-varemærke, meddeles af Sø- og Handelsretten, hvis den midlertidige afgørelse vedrørende EF-varemærket skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 2. § 43 c, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 44. Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af varemærkeretten kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at en vare, som krænker en varemærkeret, skal

1) tilbagekaldes fra handelen,

2) endeligt fjernes fra handelen,

3) tilintetgøres,

4) udleveres til den forurettede eller

5) at de ulovligt anbragte varemærker skal fjernes.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.

Stk. 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.

Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

§ 44 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006. Hidtidig formulering: § 44. I sager om krænkelse af en varemærkeret kan retten bestemme, at der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af misbrug af varemærket. I så henseende kan det bl.a. bestemmes, at de ulovligt anbragte varemærker skal fjernes fra de varer, der er i den pågældendes besiddelse eller i øvrigt står til vedkommendes rådighed, eller om fornødent at varerne skal tilintetgøres eller udleveres til den forurettede mod eller uden erstatning.

§ 44 a. I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 43 eller 44, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2. Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

§ 44 a er indsat ved § 2.4 i lov nr. 1430 af 21.12.2005 fra d. 01.01.2006.

§ 45. Hvis der er givet licens til brug af et varemærke, anses såvel licensgiver som licenstager som påtaleberettiget i sager om krænkelse af varemærkeretten, hvis intet andet er aftalt.

Stk. 2. En licenstager, som vil anlægge sag, skal underrette licensgiveren herom.

§ 45 a. Hvis told- og skatteforvaltningen får en formodning om krænkelser omfattet af § 42, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.

§ 45 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009.

Kapitel 6 A: Særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering

§ 45 b. Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende håndhævelse af varemærkerettigheder og bekæmpelse af piratkopiering varetages af en særlig enhed, hvor forbrugere, virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information og vejledning.

Stk. 2. I konkrete sager om piratkopiering vejleder enheden forbrugere og små og mellemstore virksomheder. Enheden kan efter anmodning og mod betaling af et gebyr afgive en skriftlig vejledende udtalelse.

Stk. 3. Enheden bistår politiet og anklagemyndigheden i deres indsats mod piratkopiering.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om enhedens opgaver og organisering m.v.

§ 45 b er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1548 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.

Kapitel 7: Forskellige bestemmelser

§ 46. Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Patentankenævnet (Ankenævnet for Patenter og Varemærker) senest 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Inden samme frist skal gebyr for klagebehandlingen betales. Sker dette ikke, skal klagen afvises. Indbringelse for Patentankenævnet har opsættende virkning.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan påklages til ankenævnet, kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af ankenævnets afgørelser skal anlægges inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.

§ 47. Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der vedrører varemærker og varemærkeret.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om betalingen herfor samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.

Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 8, ikke for de opgaver, der er nævnt i stk. 1.

§ 47, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 451 af 10.06.2003 fra 01.07.2003. Hidtidig formulering: Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om betalingen herfor.
§ 47, stk. 3 er ændret ved § 30.1 i lov nr. 639 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 47, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 8«.

§ 48. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af varemærkeansøgninger og deres behandling efter bestemmelserne i kapitel 2, herunder om sagsbehandlingssprog og sprog i dokumenter, og, for så vidt angår gengivelse af varemærker, om filtyper og deres størrelse, mærketyper, beskrivelser, farver og mærker uden farver (sort/hvid-mærker).

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om deling af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, om varemærkeregisterets indretning og førelse, om, hvilke oplysninger der kan indføres i registeret, om offentliggørelse af registreringer, noteringer og meddelelser, om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspeditioner, udskrifter af registeret m.v.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-varemærkeforordningen, herunder bestemmelser om EU-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang til nationale ansøgninger m.v.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i kapitel 8 om international varemærkeregistrering.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om optagelse af fællesmærkeregisteret i varemærkeregisteret.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fællesmærkers overgang til kollektivmærker eller garanti- eller certificeringsmærker eller individuelle varemærker og om ophævelse af fællesmærkeregistreringer.

Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte, hvilke dage der betragtes som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrelsen.

§ 48, stk. 3 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. Hidtidig formulering: Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte gebyrer for deling af ansøgninger og registreringer, for ekspeditioner, underretninger, udskrifter m.v. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om tilbagebetaling m.v. af de omhandlede gebyrer.
§ 48, stk. 4 er ændret ved § 2.4 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. I § 48, stk. 4, udgår »samt om gebyrer herfor«.
§ 48, stk. 5 er indsat ved § 2.5 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 48 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 48. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om varemærkeansøgninger og deres behandling. Det kan herunder bestemmes, i hvilket omfang Patent- og Varemærkestyrelsen af egen drift skal påse, om betingelserne for registrering af varemærket er til stede. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter endvidere bestemmelser om deling af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspeditioner, underretninger, udskrifter af registret m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om registrets indretning og førelse, om hvilke oplysninger, der kan indføres i registret, og om offentliggørelse af registreringer m.v.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Forordningen om EF-varemærker, herunder bestemmelser om EF-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang til nationale ansøgninger, om ekspeditioner, underretninger m.v.
Stk. 5. For deling af ansøgninger og registreringer samt for underretning betales et gebyr. For behandling af sager vedrørende EF-varemærke betales et gebyr.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage, der betragtes som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrelsen.

§ 48 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Patent- og Varemærkestyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, maksimal størrelse på filer og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 48 a er indsat ved § 1.6 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 48 b. Er det efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov påkrævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Patent- og Varemærkestyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftkrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 48 b er indsat ved § 1.6 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 49. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8: International varemærkeregistrering

Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning eller registrering i Danmark

Overskriften før § 50 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 50. En international varemærkeansøgning kan indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen af danske statsborgere samt fysiske eller juridiske personer, som er bosat eller er indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed her i landet.

Stk. 2. Ansøgninger indgivet i medfør af stk. 1 skal være i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 3, 3 b og 3 c og herunder som minimum indeholde

1) ansøgerens navn og adresse,

2) en gengivelse af mærket og eventuelt oplysninger om mærket,

3) en angivelse af de varer eller tjenesteydelser, som mærket ønskes registreret for, grupperet i klasser i overensstemmelse med Niceklassifikationen,

4) en angivelse af ansøgningsdato og ansøgningsnummer eller af registreringsdato og registreringsnummer for den danske basisansøgning eller basisregistrering og

5) angivelse af de stater eller organisationer, som designeres.

Stk. 3. En international varemærkeansøgning kan omfatte alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den eller de danske ansøgninger eller registreringer, der påberåbes som basis for den internationale ansøgning.

Stk. 4. Ved indlevering af en international varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen.

Stk. 5. Patent- og Varemærkestyrelsen videresender ansøgningen til Det Internationale Bureau, hvis ansøgningsgebyret efter § 60 e, stk. 1, er betalt og ansøgningen opfylder kravene i stk. 1 og de regler, som fastsættes af erhvervsministeren efter § 48, stk. 5.

Stk. 6. Er der noget til hinder for at videresende ansøgningen, får ansøgeren mulighed for at bringe denne i orden. Er ansøgningen ikke bragt i orden inden for fristen på 2 måneder i henhold til Madridprotokollens artikel 3, stk. 4, tager Patent- og Varemærkestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal afvises eller kan sendes til Det Internationale Bureau.

§ 50 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 50. Ved en international varemærkeregistrering forstås en registrering i henhold til den i Madrid den 14. april 1891 vedtagne overenskomst vedrørende international registrering af varemærker med senere revisioner (Madrid-Arrangementet) eller i henhold til den i Madrid den 27. juni 1989 vedtagne protokol til Madrid-Arrangementet (Protokollen).

Efterfølgende designering

Overskriften før § 51 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Virkningerne af en international registrering

§ 51. Begæring om territorial udstrækning af en international registrering, der er registreret på basis af en dansk ansøgning eller registrering, kan indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen eller til Det Internationale Bureau, jf. Madridprotokollens artikel 3 c, stk. 2.

Stk. 2. Er en begæring om territorial udstrækning efter stk. 1 indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen, videresender styrelsen begæringen til Det Internationale Bureau, hvis gebyret efter § 60 e, stk. 2, er betalt og begæringen er i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 2, stk. 1, og artikel 3 c, stk. 2, og herunder som minimum indeholder

1) det internationale registreringsnummer,

2) ansøgerens navn og adresse,

3) en angivelse af de varer eller tjenesteydelser, som begæringen omfatter, grupperet i klasser i overensstemmelse med Niceklassifikationen og

4) angivelse af de stater eller organisationer, som designeres.

§ 51 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 51. Fra registreringsdatoen eller fra datoen for en efterfølgende designering har en international varemærkeregistrering, hvori Danmark er designeret, samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret i Danmark.

Meddelelse om ændringer i den oprindelige ansøgning eller registrering

Overskriften før § 52 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Afslag

§ 52. Patent- og Varemærkestyrelsen kan give Det Internationale Bureau meddelelse om ændringer i varemærkeregisteret, i det omfang ændringerne har indvirkning på en international registrering, jf. Madridprotokollens artikel 6, stk. 2-4.

§ 52 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 52. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden for den frist, der er fastsat i Madrid-Arrangementet eller Protokollen, meddele det Internationale Bureau helt eller delvist afslag på mærkets gyldighed i Danmark, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov, eller hvis der fremsættes indsigelse.

Fornyelse af en international registrering

Overskriften før § 53 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Bortfald og videreførelse i dansk ret

§ 53. En international registrering kan fornys hvert tiende år i henhold til den internationale registreringsdato. Fornyelse kan alene ske ved Det Internationale Bureau i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Madridprotokollen.

§ 53 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 53. Hvis den internationale varemærkeregistrering mister sin gyldighed, bortfalder dens gyldighed ligeledes i Danmark fra tidspunktet for bortfald af den internationale registrering.
Stk. 2. Slettes den internationale registrering efter Protokollen efter anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed eller som følge af, at en kontraherende part udtræder af Protokollen, kan indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indleveret på indleveringsdatoen for den internationale registrering eller datoen for en efterfølgende designering, forudsat at
1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter udslettelsesdatoen,
2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end den internationale varemærkeregistrering og
3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning, og ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer.

Behandlingen af designeringer af Danmark

Overskriften før § 54 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Forbud mod dobbeltbeskyttelse

§ 54. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af designeringer af Danmark i internationale registreringer finder §§ 16-22 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Patent- og Varemærkestyrelsen alene give afslag på en designerings gyldighed efter § 12, hvis de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyttelse, ikke er identificeret med tilstrækkelig klarhed og præcision i henhold til den udgave af Niceklassifikationen, der var gældende på tidspunktet for den internationale registrering.

Stk. 3. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering betales et gebyr, jf. § 60 a, stk. 5.

§ 54 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 54. I de tilfælde, hvor et i Danmark registreret varemærke tillige på mærkeindehaverens foranledning er genstand for en international varemærkeregistrering, skal den internationale varemærkeregistrering træde i stedet for den danske registrering, hvis
1) Danmark er designeret enten oprindeligt eller senere,
2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af den internationale registrering, og
3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering.
Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen skal på forlangende notere i sit register, at der foreligger en international varemærkeregistrering.

Frister for udstedelse af foreløbige afslag

Overskriften før § 55 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning eller registrering i Danmark

§ 55. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden 18 måneder fra notifikationsdatoen, jf. Madridprotokollens artikel 5, stk. 2, litra b, meddele Det Internationale Bureau et foreløbigt afslag på varemærkets gyldighed her i landet, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov, herunder hvis der meddeles indsigelse.

Stk. 2. Udløber indsigelsesperioden, jf. § 19, stk. 1, efter fristen på 18 måneder, jf. stk. 1, kan Patent- og Varemærkestyrelsen meddele Det Internationale Bureau et forbehold om, at afslag kan fremsættes efterfølgende i henhold til Madridprotokollens artikel 5, stk. 2, litra c.

Stk. 3. Har Patent- og Varemærkestyrelsen ikke meddelt Det Internationale Bureau et foreløbigt afslag inden for fristen på 18 måneder, jf. stk. 1, og er forbeholdet for afslag efter stk. 2 ikke meddelt inden samme frist, anses den internationale registrering for at være gyldig her i landet i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 4, stk. 1, litra a.

§ 55 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 55. En international varemærkeansøgning kan indleveres af danske statsborgere samt fysiske eller juridiske personer, som er bosat i Danmark eller er indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Danmark.

Godkendelse af designeringens gyldighed

Overskriften før § 56 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 56. Er designeringen i overensstemmelse med denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, og er der ikke indgivet indsigelse, jf. § 19, eller er der truffet endelige afgørelser om eventuelle indsigelser, og er designeringen helt eller delvis opretholdt, godkender Patent- og Varemærkestyrelsen designeringen endeligt og noterer datoen herfor i varemærkeregisteret. Patent- og Varemærkestyrelsen giver meddelelse til Det Internationale Bureau om en endeligt godkendt designerings gyldighed og offentliggør designeringen.

§ 56 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 56. Internationale varemærkeansøgninger på basis af en ansøgning eller registrering i Danmark indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 60.

Virkningerne af gyldige designeringer

Overskriften før § 57 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 57. En endelig gyldig designering af Danmark i en international registrering, jf. § 56, har samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret her i landet.

§ 57 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 57. En international ansøgning kan kun omfatte de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske ansøgning eller registrering.

Bortfald og videreførelse i dansk ret

Overskriften før § 58 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 58. Mister den internationale varemærkeregistrering sin gyldighed, bortfalder designeringens gyldighed her i landet på tidspunktet for bortfaldet af den internationale registrering.

Stk. 2. Har den internationale varemærkeregistrering mistet sin gyldighed på anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed, eller som følge af at en kontraherende part udtræder af Madridprotokollen, kan indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indgivet på datoen for den internationale registrering eller datoen for den efterfølgende designering af Danmark, forudsat at

1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter datoen for udslettelse af den internationale registrering,

2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end dem, der var omfattet af designeringen af Danmark,

3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning og

4) ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer, jf. § 60 a, stk. 4.

Stk. 3. En ansøgning om videreførelse i Danmark efter stk. 2 skal opfylde kravene til ansøgninger, jf. § 11, stk. 5-8, og indeholde en henvisning til nummeret på den internationale registrering og oplysning om designeringsdatoen og eventuel prioritet for den internationale registrering.

§ 58 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 58. Ved indlevering af en international varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen.

Overskriften før § 59 er ophævet ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Fornyelse m.v.

§ 59. En designering af Den Europæiske Union via en international varemærkeregistrering, der overgår til en dansk ansøgning eller en designering af Danmark efter artikel 202 i EU-varemærkeforordningen, behandles efter reglerne i denne lov.

§ 59 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 59. Om fornyelse gælder de regler, der er fastsat i Madrid-Arrangementet og Protokollen.

Erstatning af et dansk varemærke med en international registrering

Overskriften før § 60 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

§ 60. Patent- og Varemærkestyrelsen skal i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 4 b på forlangende notere, at en international registrering erstatter en dansk registrering, såfremt

1) Danmark er designeret enten oprindelig eller senere,

2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af designeringen af Danmark og

3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering.

Stk. 2. En erstatning af en dansk varemærkeregistrering med en designering af Danmark i medfør af Madridprotokollens artikel 4 b har kun retsvirkning, for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af både den internationale og den danske registrering.

Stk. 3. Patent- og Varemærkestyrelsen giver Det Internationale Bureau meddelelse om notering efter stk. 1.

§ 60, 3. pkt. er ophævet ved § 2.6 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012. Hidtidig formulering: Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om gebyrer for behandling af sager i forbindelse hermed.
§ 60, stk. 2 er indsat ved § 2.7 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 60. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel. Der kan herunder fastsættes særlige regler om offentliggørelse af de internationalt registrerede varemærker, jf. § 51, og om fremsættelse af indsigelser herimod, jf. § 52.
Stk. 2. For behandling af sager vedrørende international varemærkeregistrering betales et gebyr.

Kapitel 8 A: Gebyrer

Kapitel 8 A er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.

§ 60 a. For ansøgning om registrering af et varemærke, jf. § 11, stk. 1, betales et gebyr på 2.000 kr. I ansøgningsgebyret indgår en klasse af varer eller tjenesteydelser i henhold til Niceklassifikationen. For yderligere klasser i henhold til Niceklassifikationen betales et tillægsgebyr. Tillægsgebyret udgør 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver yderligere klasse.

Stk. 2. For udarbejdelse af en nærmere begrundelse til en søgningsrapport, jf. § 11, stk. 2, betales et gebyr på 700 kr.

Stk. 3. For en EU-varemærkeansøgnings eller -registrerings overgang til national ansøgning betales gebyrer som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. For ansøgning om en dansk varemærkeregistrering på grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering, jf. § 58, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr.

Stk. 5. Gebyr for designering af Danmark i en international varemærkeregistrering i henhold til artikel 8, stk. 1, i Madridprotokollen opgøres som nævnt i stk. 1.

§ 60 a er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 a er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Dog har § 60 a, stk. 5 først virkning fra 01.07.2019. Hidtidig formulering: § 60 a. For ansøgning om registrering af varemærke betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 12, stk. 2. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i henhold til Nicearrangementet af 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser (Niceklassifikationen), der overstiger de første tre klasser.
Stk. 2. For en EF-varemærkeansøgnings eller -registrerings overgang til national ansøgning, jf. § 48, stk. 5, betales gebyrer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For ansøgning om dansk varemærkeregistrering på grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering, jf. § 53, stk. 2, nr. 3, betales 1.500 kr.
Stk. 4. Gebyr for designering af Danmark i en international varemærkeregistrering i henhold til artikel 7, stk. 1, i Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker (»Madrid-Protokollen (1989)«), opgøres som nævnt i stk. 1.

§ 60 b. For fornyelse af en varemærkeregistrering, jf. § 24, stk. 3, betales et gebyr på 2.000 kr. I fornyelsesgebyret indgår en klasse af varer eller tjenesteydelser i henhold til Niceklassifikationen. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver yderligere klasse.

Stk. 2. Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.

Stk. 3. Gebyr i henhold til Madridprotokollens artikel 8, stk. 1, for fornyelse af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk. 1.

§ 60 b er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 b er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Dog har § 60 b, stk. 3 først virkning fra 01.07.2019. Hidtidig formulering: § 60 b. For fornyelse af en varemærkeregistrering betales et gebyr på 2.350 kr., jf. § 27, stk. 1. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 600 kr. for hver klasse i henhold til Nice-klassifikationen, der overstiger de første tre klasser.
Stk. 2. Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.
Stk. 3. Gebyr i henhold til Madridprotokollens artikel 8, stk. 7, for fornyelse af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk. 1.

§ 60 c. For fremsættelse af indsigelse mod en varemærkeansøgning eller designering af Danmark i en international varemærkeregistrering, jf. § 19, stk. 1, og § 54, stk. 1, betales et gebyr på 2.500 kr.

Stk. 2. For begæring om administrativ ophævelse af en dansk eller international varemærkeregistrering, jf. §§ 34 og 57, betales et gebyr på 2.500 kr.

Stk. 3. For begæring om administrativ ophævelse efter stk. 2, der udelukkende er fremsat, under henvisning til at registreringen er sket i strid med § 14, stk. 1, nr. 2 og 4, betales ikke gebyr.

§ 60 c er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 c er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 60 c. For fremsættelse af indsigelse mod en dansk eller international varemærkeregistrerings gyldighed betales 2.500 kr., jf. § 23, stk. 1, og § 60.
Stk. 2. For begæring om administrativ ophævelse af en dansk eller international varemærkeregistrering betales 2.500 kr., jf. § 30, stk. 1, og § 60.
Stk. 3. For indsigelse, jf. stk. 1, eller begæring om administrativ ophævelse, jf. stk. 2, der udelukkende er fremsat under henvisning til, at registreringen er sket i strid med § 14, nr. 1 eller nr. 3, betales ikke gebyr.

§ 60 d. For anmodning om deling af en varemærkeansøgning eller -registrering betales for hver ansøgning eller registrering, der ønskes udskilt, 2.000 kr., jf. § 41, stk. 2.

Stk. 2. For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 45 b, stk. 2, betales 1.500 kr.

§ 60 d er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 d, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1548 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 60 d er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 60 d, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 5« til: »§ 41, stk. 2«.
§ 60 d, stk. 2 er ophævet ved § 1.10 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. Hidtidig formulering: Stk. 2. For underretning af indehaveren af en dansk varemærkerettighed eller af en international varemærkerettighed med gyldighed i Danmark betales et gebyr på 1.000 kr. pr. år, jf. § 48, stk. 5.

§ 60 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international varemærkeregistrering, jf. § 50, stk. 5, betales et gebyr på 500 kr.

Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende efterfølgende designering i internationale varemærkeregistreringer, jf. § 51, stk. 2, betales et gebyr på 300 kr.

§ 60 e er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 e er ændret ved § 1.11 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: § 60 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om EF-varemærke betales 200 kr., jf. § 48, stk. 5.
Stk. 2. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international varemærkeregistrering betales 500 kr., jf. § 60, stk. 2.
Stk. 3. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende efterfølgende designering i internationale varemærkeregistreringer betales 300 kr., jf. § 60, stk. 2.

§ 60 f. Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 60 a-60 e tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 2. Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 3. Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

Stk. 4. Gebyrer indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod en varemærkeansøgning eller begæring om ophævelse af en varemærkeregistrering tilbagebetales med halvdelen af det indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af indsigelsen eller begæringen om ophævelse bliver suspenderet og ansøgningen bliver afslået eller varemærkeregistreringen bliver ophævet.

§ 60 f er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 f, stk. 4 er ændret ved § 1.12 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering: Stk. 4. Gebyrer indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod eller begæring om ophævelse af en varemærkeregistrering, tilbagebetales med halvdelen af det indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af begæringen om indsigelse eller ophævelse bliver suspenderet, og varemærkeregistreringen bliver ophævet.

§ 60 g. Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i §§ 60 a-60 e i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.

§ 60 g er indsat ved § 2.8 i lov nr. 1370 af 28.12.2011 fra d. 01.02.2012.
§ 60 g, stk. 1 er ophævet ved § 1.13 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. Hidtidig formulering af stk. 1: Gebyrerne anført i §§ 60 a-60 e er angivet i 2011-niveau.

§ 60 h. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre områder under styrelsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.

Stk. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

§ 60 h er indsat ved § 1.3 i lov nr. 1548 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 60 h, stk. 2 er indsat ved § 1.14 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.

Kapitel 9: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 61. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, og samtidig ophæves varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april 1989.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 3. For varemærker, der er registreret før den 31. december 1991, påbegyndes 5-årsperioden efter § 25 først den 1. januar 1992.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 8 sættes i kraft helt eller delvist ved bekendtgørelse udstedt af erhvervsministeren3).

§ 62. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles efter bestemmelserne i denne lov.

§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger4).

Patent- og Varemærkestyrelsen, den 29. januar 2019

Sune Stampe Sørensen

/ Anne Rejnhold Jørgensen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EU-Tidende 2015, nr. L 336, side 1.

Fodnoten til lovens titel er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1533 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-Tidende 2004, nr. L 195, s. 15)«: »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EU-Tidende 2015, nr. L 336, side 1«.

2) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i slutningen af folketingsåret 2016/2017 samt i folketingsåret 2018/2019. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af varemærkeloven findes i lovbekendtgørelse nr. 223 af 26. februar 2017. De nedenfor angivne ændringer som følge af § 4 i lov nr. 670 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1533 af 18. december 2018 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

3) Kapitel 8 trådte i kraft den 1. april 1996 ved bekendtgørelse nr. 131 af 15. marts 1996.

4) Varemærkelov nr. 341 af 6. juni 1991 blev sat i kraft for Grønland den 1. januar 1992 ved kongelig anordning nr. 856 af 16. december 1991. En række senere ændringer af varemærkeloven blev sat i kraft for Grønland den 1. juli 2010 ved kongelig anordning nr. 655 af 11. juni 2010 og den 1. februar 2013 ved kongelig anordning nr. 48 af 18. januar 2013. Lovens kapitel 8 blev sat i kraft for Grønland den 11. januar 2011 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 3. december 2010.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

31-01-19