Kapitel 1. Introduktion til retten og medieretten
Kapitel 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten
Kapitel 3. Medierne og privatlivets fred
Kapitel 4. Æresretten. Injurier og beskyldninger
Kapitel 5. Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm.
Kapitel 6. Ansvar for mediers indhold
Kapitel 7. God presseskik og genmæle
Kapitel 8. Journalisters rettigheder
Kapitel 9. Medier og persondata
Kapitel 10. Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm.
Kapitel 11. Radio- og tv-regulering samt public service
Kapitel 12. Ophavsret og medier
Medieret
Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), jf. lov nr. 615 af 11.06.2024
Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekg. nr. 958 af 22.06.2022
Lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v., jf. lovbekg. nr. 802 af 04.05.2021
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (Masteloven), jf. lovbekg. nr. 420 af 10.03.2021
Lov om radiofrekvenser (Frekvensloven), jf. lovbekg. nr. 151 af 27.01.2021
Lov om film (Filmloven), jf. lovbekg. nr. 1354 af 04.09.2020
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekg. nr. 1350 af 04.09.2020
Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26.12.2013
Lov om TV 2/DANMARK A/S, jf. lovbekg. nr. 1154 af 23.09.2013
Lov om Dagbladsnævnet, jf. lov nr. 576 af 24.06.2005
Bekg. nr. 1531 af 05.12.2024 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR's, TV 2 DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed
Bekg. nr. 1530 af 05.12.2024 om de regionale TV 2-virksomheder
Bekg. nr. 1247 af 25.11.2024 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)
Bekg. nr. 1234 af 25.11.2024 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Bekg. nr. 1233 af 25.11.2024 om radiogrænseflader (Radiogrænsefladebekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1232 af 25.11.2024 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre (Gebyrbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1231 af 25.11.2024 om tilladelser til at anvende radiofrekvenser (Tilladelsesbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 946 af 05.08.2024 om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
Bekg. nr. 867 af 25.06.2024 om pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranchen
Bekg. nr. 829 af 24.06.2024 om tilskud til produktion af dansksprogede public service lyd- og billedprogrammer (Public Service-Puljen) (Bekendtgørelse om Public Service-Puljen)
Bekg. nr. 828 af 24.06.2024 om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
Bekg. nr. 813 af 21.06.2024 om administration af ordning om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
Bekg. nr. 130 af 05.02.2024 om udbud af public service-lydunivers med indhold til børn og unge
Bekg. nr. 127 af 05.02.2024 om mediestøtte
Bekg. nr. 1710 af 12.12.2023 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Bekg. nr. 1131 af 24.08.2023 om udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 og DAB-blok 4
Bekg. nr. 1095 af 18.08.2023 om støtte til ugeaviser
Bekg. nr. 1003 af 20.06.2022 om det frekvenspolitiske rammemandat
Bekg. nr. 661 af 19.05.2022 om digitale radio- og tv-tjenester m.v.
Bekg. nr. 325 af 08.03.2022 om den femte jordbaserede FM-radiokanal
Bekg. nr. 1517 af 29.06.2021 om ikkekommercielt tv i MUX 1
Bekg. nr. 1516 af 29.06.2021 om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed
Bekg. nr. 2279 af 29.12.2020 om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet
Bekg. nr. 1891 af 09.12.2020 om henlæggelse af beføjelser til Søfartsstyrelsen
Bekg. nr. 1159 af 18.06.2020 om programvirksomhed på grundlag af registrering
Bekg. nr. 1158 af 18.06.2020 om videodelingsplatformstjenester
Bekg. nr. 1155 af 18.06.2020 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber (Reklamebekendtgørelsen)
Bekg. nr. 978 af 18.06.2020 om Medierådet for Børn og Unge og aldersvurdering af audiovisuelt indhold
Bekg. nr. 976 af 18.06.2020 om TV 2 DANMARK A/S' public service-programvirksomhed
Bekg. nr. 975 af 18.06.2020 om DR's, TV 2 DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning (Beredskabsmeddelelser)
Bekg. nr. 946 af 18.06.2020 om vedtægt for DR
Bekg. nr. 945 af 18.06.2020 om forsyning af tv og on demand audiovisuelle medietjenester med overliggende indslag til kommercielle formål m.v.
Bekg. nr. 944 af 18.06.2020 om tilgængelighed af programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering for personer med handicap
Bekg. nr. 1162 af 22.11.2019 om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner (Indberetningsbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 719 af 09.07.2019 om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur
Bekg. nr. 14 af 03.07.2019 af Europarådets konvention om koproduktion af film (revideret)
Bekg. nr. 267 af 25.03.2019 om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB)
Bekg. nr. 1580 af 27.12.2014 om medielicens
Bekg. nr. 881 af 17.09.2009 om lokalradiovirksomhed
Bekg. nr. 1439 af 15.12.2005 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 607 af 20.06.2005 om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer
Bekg. nr. 104 af 18.02.2004 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 1348 af 18.12.2000 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
Cirkulære nr. 10082 af 27.10.2022 om journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Skrivelse nr. 9127 af 27.01.2023: Styresignal: Praksisændring - Momsfradragsret i tilskudsfinansierede virksomheder
Bet. nr. 1445/2004: Dagspressens Finansieringsinstitut
Bet. nr. 1330/1997: Samarbejdet mellem retterne og pressen
Bet. nr. 1320/1996: Medierne i demokratiet (Bilag)
Bet. nr. 1311/1996: Børn og unges brug af massemedier
Bet. nr. 1300/1995: De elektroniske medier
Bet. nr. 1205/1990: Medieansvar
Bet. nr. 1116/1987: Nærradio og lokal-tv. 3. rapport
Bet. nr. 1047/1985: Nærradio og lokal-tv i fremtiden. 2. rapport
Bet. nr. 1029/1985: Dansk mediepolitik
Bet. nr. 986/1983: Øget dansk tv-udbud. Mediekommissionens betænkning nr. 5
Bet. nr. 974/1983: Kabelproblematikken og fremførelse af udenlandsk fjernsyn. Mediekommissionens betænkning nr. 4
Bet. nr. 972/1983: De trykte mediers økonomi og beskæftigelse. Mediekommissionens betænkning nr. 3
Bet. nr. 954/1982: Video. Mediekommissionens betænkning nr. 2
Bet. nr. 943/1982: Filmloven
Bet. nr. 936/1981: Nordsat. Mediekommissionens betænkning nr. 1
Bet. nr. 911/1980: Dagspressens distributionsforhold
Bet. nr. 785/1976: Bevarelse m.v. af radio- og TV-udsendelser
Bet. nr. 760/1975: Radio- og fjernsynsprogrammmer for søfarende
Bet. nr. 714/1974: Kriminalforsorgen og massemedierne
Bet. nr. 641/1972: Det offentliges annoncering i dagspressen
Bet. nr. 601/1971: Privatlivets fred
Bet. nr. 592/1970: Radiokommissionen
Bet. nr. 587/1970: Undersøgelse af en række juridiske og administrative forhold vedrørende Danmarks Radio
Bet. nr. 536/1969: Udviklingen i dansk dagpresses struktur og økonomi
Bet. nr. 487/1968: Ansvaret for radio- og fjernsynsudsendelser
Bet. nr. 468/1967: Filmcensur
Bet. nr. 459/1967: Fællesantenneanlæg m.v.
Bet. nr. 343/1964: Adskillelse af lydradio- og fjernsynsvirksomhed inden for Danmarks Radio
Bet. nr. 321/1962: Revision af radiostøjlovgivningen
Bet. nr. 210/1958: Betænkning afgivet af radiolovsudvalget
1970 1996 2009 2020 Harald Jørgensen: Da Censuren blev opgivet, 1970, 118 sider, Det Berlingske Bogtrykkeri.
Knud Aage Frøbert: Sandheden og æren, 1976.
Peter Germer: TV-reklame i retlig belysning, 1984, DJØF.
Preben Stuer Lauridsen: Pressefrihed og personlighedsret, 1988, Gyldendal. Anmeldt af Jørgen Gawinetski i JUR 1989.174-176, samt af Lars Adam Rehof i UfR 1989 B.408-413.
Knud Aage Frøbert: Massemediernes frihed og ansvar, 2. udg., 1991, 273 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.444-445.
Jørgen Paulsen: Pressens nye grundlov, 1991.
Helle Nissen Kruuse: Etik i journalistik, 1991, Forlaget Ajour.
Red. Andreas Galtung: Nordisk årbog for retsinformatik 1995. Medieret - nye udviklingstendenser, DJØF. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1996 B. 305.
Preben Stuer Lauridsen (red.): Medie- og presseretlig domssamling, 1. udg., 1996, DJØF.
Tove Hygum Jacobsen og Anne Louise Schelin Ophavsretten i medierne, 1. udg. 1997, 211 sider, Chr. Ejlers' Forlag.
Knud Aage Frøbert og Jørgen Paulsen: Medieansvarsloven med kommentarer, 2. udg., 1997, 260 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.442-444.
Camilla Collet og Lars Adam Rehof: Håndbog i reklameret, 1997, Dike.
Jan Rosén: Medie- och immaterialrätt, 2003, 248 sider, Iustus Förlag. Anmeldt af Jens Schovsbo i UfR 2003 B.191.
Steen Schaumburg-Müller: Presseret, 1. udg. okt. 2003, 405 sider, DJØF. Anmeldt af Anne Louise Schelin i UfR 2004 B.168-169. og af Birgit Karlsen i FM 2003.268.
Søren Sandfeld Jakobsen: Medieret i Informationssamfundet - en retlig analyse af sammensmeltningen mellem telekommunikation, Internet og radio/tv, 1. udg., 2004, 330 sider, DJØF. Anmeldt af Thomas Riis i UfR 2005 B.65-66.
Lars M. Banke, Maiken Michelsen, Pernille Rahbek: Radio- og TV-lovgivning, 1. udg., sept. 2004, Forlaget Thomson. Anmeldt af Maria Rørbye Rønn i UfR 2005 B.88.
Søren Sandfeld Jakobsen: Lærebog i elektronisk medieret, 1. udg. marts 2006, 320 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2006 B.317/2-318.
Sonny Kristoffersen: Hvad er god presseskik? - Set i et pressenævnsretligt perspektiv, 1. udg., juni 2008, 200 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Erik Kjær-Hansen i UfR 2009 B.106
Henrik Udsen: De informationsretlige grundsætninger - Studier i informationsretten, 1. udg., maj 2009, 587 sider, DJØF. Anmeldt af Palle Bo Madsen i JUR 2009.232-236.
Søren Sandfeld Jakobsen og Steen Schaumburg-Müller: Media Law in Denmark, 1. udg., aug. 2011, 320 sider, DJØF.
Klaus Bruhn Jensen: Medier og samfund - en introduktion, 2. udg., sept. 2013, 255 sider, Samfundslitteratur
Caroline Heide-Jørgensen: Advertising Law - Marketing Law and Commercial Freedom of Expression, 1. udg., jan. 2013, 574 sider, DJØF
Charlotte Aagaard, Hans-Christian Mathiesen & Jens Ringsmose: Frontlinier - Med medierne og militæret i krig, 1. udg., sept. 2014, 196 sider, DJØF
Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg-Müller: Mediejura for journalister og andre mediearbejdere, 1. udg., okt. 2016, 388 sider, DJØF.
Jørn Ullits: Journalistbegrebet i retlig belysning, 1. udg., maj 2019, 358 sider. Karnov Group
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller: Medieretten - Del 1, 2. udg., nov. 2020, 757 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2014 B.95.
Peter Lambert og Iben Gjessing: Medieansvarsloven og de presseetiske regler - med kommentarer, 2. udg., juli 2021, 577 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Trine Baumbach i UfR 2017 B.443.
Trine Baumbach: Medieret - frihed og ansvar, 2. udg., aug. 2021, 646 sider, Karnov Group
Oluf Jørgensen og Peter Lind Nielsen: Mediejura, 5. udg., jan. 2022, 385 sider, Samfundslitteratur
Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller: Medieretten - Del 2, 2. udg., juni 2023, 387 sider, DJØF.
Iben Gjessing og Peter Lambert: Kildebeskyttelse, 2. udg., sept. 2023, 343 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Vibeke Borberg i UfR 2014 B.136/1.
Artikler
1978 1990 1997 2006 2013 2024 Hardy Andreasen i JUR 1978.257-275: Presseetik, ytringsfrihed og privatlivets fred. Bemærkninger til den private betænkning "Presseetik" af marts 1977 om regler for god presseskik og for Dansk Pressenævns virksomhed, udg. medio oktober 1977.
Helle Nissen Kruuse i Justitia nr. 3/1979: Ophavsret for journalister
Omhandler bl.a. hvilken journalistik, der beskyttes, beskyttelsens omfang, og i hvor vidt omfang, arbejdsgiveren har ophavsretten.Preben Stuer Lauridsen i UfR 1985 B.361-377: Pressens krænkelser af privatlivets fred.
Vagn Greve i UfR 1986 B.37: Tilhører bryllupper privatlivet?
En kommentar til Preben Stuer Lauridsens artikel i UfR 1985 B.361 ff.Preben Stuer Lauridsen i JUR 1987.180-189: Har journalister ved radio og TV vidnepligt?
Preben Stuer Lauridsen i JUR 1988.21-32: Kildebeskyttelsen i bl.a. tysk ret
Omhandler også svensk, engelsk og amerikansk ret.Mogens Jørgensen i JUR 1988.209-216: Bidrag til fortolkning af retsplejelovens § 31, stk. 4
Om forbudet mod at fotografere m.v. under retsmøder, og særligt dommene UfR 1944.527 HD og UfR 1980.378/2 HD.Torben Jensen i UfR 1989 B.129-139: Politiske udsendelser i Danmarks Radio før valg og folkeafstemninger.
Ole Malmqvist i ADV 1990.405-407: Effektiv beskyttelse eller et slag i luften?
Om den påtænkte Medieansvarslov.Finn Rønnov-Jessen i UfR 1990 B.11-12: Elementær presseetik
Om Ugeskrift for Retsvæsens praksis vedr. anonymisering af parterne i de refererede sager.Marianne L. Hansen og Jørgen Paulsen i JUR 1991.341-348: Medieansvarsloven.
Lars Poulsen i Lov & Ret nr. 2/1991 p. 4-6: Statsautoriseret presse-etik vil ødelægge demokratiet
Omhandler lovforslaget til medieansvarsloven.Claes Nilas i ADV 1991.41-46: Radio og TV skal underkastes samme ansvar som trykte medier.
Niels Viltoft i UfR 1992 B.284-285: Dommeres ytringsfrihed
Om hvilke begrænsninger, decorum i dag sætter for dommernes ytringsfrihed.Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 34: Videovold og medievold.
Martin Melchior i Lov & Ret nr. 2/1994 p. 28-30: Ansvar for indslag i TV-udsendelse
Omtaler Rigsadvokatens påtaleopgivelse over for DR's generaldirektør for at have bragt et børnepornografisk indslag i TV-avisen.Ole Hasselbalch i UfR 1994 B.389-395: Medieansvar - som demokratiets forudsætning.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 21-22: TVIST - eller hvordan fjernsynet faldt som fjendebillede.
Jesper Mehlsen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 23-24: TV fra retten - et forsøg, ikke et skridt mod ny presse-praksis
Interview med Lars Ryhave og Lars Poulsen.Niels Gangsted-Rasmussen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 25-26: 7-tal for folkeoplysning, 5-tal for underholdning.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 12: TV-kameraet i retten. Jeg må æde i mig, hvad jeg før har skrevet om det emne - DR-TV's Tvist-udsendelser er ypperlige.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 6/1996 p. 4-7: En "journalistisk beslutning", der sætter juraen ud af kraft
Omhandler sagen mod Tøger Seidenfaden for krænkelse af Ritt Bjerregaards ophavsret til den ikke udgivne " Kommissærens dagbog".Nicholas Symes i UfR 1996 B.263-268: Den medie- og presseretlige situation i Grønland - før og nu.
Knud Aage Frøbert i UfR 1996 B.387-390: Presseret i Grønland og i Danmark.
Asger Thylstrup i Lov & Ret sept. 1997.19-21: Der er ingen "public watchdog" i den danske retspleje.
Henrik Udsen i UfR 1997 B.261-267: Kommerciel anvendelse af personbilleder.
Nanna Hauch i Justitia nr. 5/1999 p. 3-47: God presseskik
Indeholder en gennemgang af Pressenævnets praksis 1992-1997.Povl Holm-Jørgensen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 34: Dårligt nyt er godt nyt
Omhandler pressens behandling af danskernes familieliv.Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 5/2000 p. 4-6: Retsjournalistik - mellem videnskab og pop
Omhandler bl. a. dækningen af PFA-sagen.Jørn Bro i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 4-6: Politi og presse som stormagter.
Oluf Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 7-10: Når journalisten bliver spion
Om brugen af skjulte kameraer.Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 11-14: Medierådgivernes indmarch.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 15-16: De kritiske retsreportere er væk.
Thomas Rørdam i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 17-18: Ytringsfrihed uden respekt.
Louise Seest i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 19-24: TV med mening
Interview med Lars Engels om bl.a. Historier fra en politistation.Peter Skautrup i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 23: Om at hylde retsreportere
Omtale af Kirsten Jacobsen, som fik Naum Conevskis sag for Den Særlige Klageret, hvorefter han blev frifundet for voldtægt.Thomas Bjerg og Mikkel Hertz i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 30-31: Blædels dobbelte dagsorden.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 9: Vadstrupgård-sagen.
Inga Held i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 29: Vadstrupgård-sagen.
Arvid Jacobsen i Lov & Ret nr. 1/2002 p. 22-24: Politiet og advokater i Norge vil ha regler for mediekontakt
Omhandler mediedækningen af Orderud-sagen i Norge.Claes Nilas og Jakob Lund Poulsen i Lov & Ret nr. 6/2002 p.3-8: Flere regler får ikke styr på pressen
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 30: Kildebeskyttelse
Omhandler sagen, hvor København Politi aflyttede en journalist fra Jyllands-Posten.Niels Northroup i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 16-17: Hvad blev der af informationspligten?
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2003.309-318: Den ny radio- og tv-lov
Peter Garde i JUR 2003.341-349: Den kunstneriske ytringsfrihed og den enkelte. Hvor går grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed i forhold til kriminalsager fra det virkelige liv?
Lars Rand Jensen i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 24-25: Politi og presse - er der et problem?
Henrik Karl Nielsen i UfR 2003 B.141-146: Pressens forelæggelsespligt.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2003 B.399-404: Retlige afgrænsningsproblemer ved radio/tv-spredning via interaktive medier.
Dag Holmstad og Jesper Høberg i ADV 2005.150-151: Mediernes rolle i retssager
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2006.204-210: Når læseren bliver redaktør: Medieansvar i forbindelse med weblogs
Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser
Henrik Udsen i UfR 2006 B.161-166: Pressens ret til offentliggørelse af personbilleder efter menneskerettighedsdomstolens dom i von Hannover mod Tyskland.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2006 B.288-295: Radio/tv-nævnet og mediernes redaktionelle frihed.
Pia Møller i ADV nr. 10/2007 p. 28-30: Når pressen påvirker retssystemet
Omhandler advokat Vibeke Borberg.Jens Elo Rytter i JUR 2008.269-281: Når journalister bryder loven for at informere offentligheden
Artiklen belyser retstilstanden vedrørende journalisters mulighed for straffrihed eller -bortfald, når de selvstændigt begår lovbrud som et led i undersøgende journalistik.Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2008 B.68-75: Direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Oluf Jørgensen i UfR 2008 B.385-392: Privatliv kontra pressefrihed
Artiklen analyserer retspraksis i fem typetilfælde, og belyser derved retsstillingen ved publicering om enkeltpersoners privatliv.Søren Sandfeld Jacobsen i JUR 2009.287-295: Public service-radio/tv og statsstøtte
Mads Bryde Andersen i UfR 2009 B.375-382: Mod en ny informationsret.
Jon Bing i UfR 2009 B.383-388: Informasjon i informasjonsretten.
Morten Rosenmeier i UfR 2009 B.389-392: Informationsretsbegrebets kvaliteter.
Jens Schovsbo i UfR 2009 B.397-400: Noget om informationsretlige og andre retlige grundsætninger.
Henrik Udsen i UfR 2009 B.400-405: Om informationsret og informationsretlige grundsætninger - replikker til de foran anførte oppositioner.
Maria Helqvist og Mathilde Stage i Justitia nr. 2/2010 p. 3-52: Skjult reklame - en retlig analyse
Definition af skjult reklame. Omtale af regelgrundlag, herunder markedsføringsloven, speciallovgivning og medieansvarsloven. Tillige om tilsyn og retspraksis.Jørgen Steen Sørensen i JUR 2011.295-299: Juridiske eksperters rolle i medierne
Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.351-359: Ytringsfrihed, medieansvar og presseetik
Artiklen rummer en gennemgang af nogle problematiske punkter i medieansvarsloven og de presseetiske regler. Det konkluderes, at der er behov for justeringer bl.a. mht. klageberettigelsen til Pressenævnet og berigtigelses- og genmæleordningen.Trine Baumbach og Torben Koch i JUR 2013.203-207: God presseskik - ansvar eller staffage?
Peter Lambert i UfR 2013 B.174-183 : Redaktøransvaret
Artiklen gennemgår det ansvar, som påhviler redaktøren for trykte og elektroniske medier, og berører desuden generelle problemstillinger, som har forbindelse med medieansvaret.Birgitte Thusing i RETTID 2014 afhandling nr. 3: Pressens videregående citatret - En analyse af retsgrundlaget og retspraksis for mediernes særlige citatret
Vibeke Borberg i UfR 2014 B.258-265: Mediernes brug af skjult kamera på privat område
I artiklen analyseres retstilstanden på dette område på grundlag af UfR 2010.1859 HD, UfR 2012.1788 HD og UfR 2012.2328 HD, og der stilles spørgsmål ved den betydelige vægt, som informationshensynet tillægges over for hensynet til beskyttelsen af den enkelte og privatlivets fred ved bedømmelsen af sager om brug af skjult kamera i journalistisk øjemed.Peter Skov, Peter Lambert og Iben Gjessing i UfR 2014 B. 359-365: Om rettighedssammenstød og skjult kamera - en kommentar til U 2014 B.258
Artiklen anfægter, at der er grundlag for Vibeke Borgergs påstand om, at EMD har ændret praksis for afvejningen mellem EMRK art. 8 og 10, og at tre højesteretsdomme om skjult kamera ikke er i overensstemmelse med EMD's nyere praksis og hidtidig dansk retspraksis.Ole Hasselbalch og Morten Rosenmeier i JUR 2015.213-224: Kan massemedier og mediepersonligheder bruge juraen til at undertrykke alternative internetmediers kritik?
Sten Schaumburg-Müller i UfR 2015 B.9-12: Om retlig beskyttelse af aktiv journalistik - En kommentar til UfR 2014B.258 om mediernes brug af skjult kamera på privat område.
Trine Bramsen i ADV nr. 4/2016 p. 30: Med retten til pressefrihed følger pligten til at tænke sig om
Trine Baumbach i UfR 2018 B.36-45: Medieansvar eller redaktøransvar i forbudssager - har det nogen betydning?
Sten Schaumburg-Müller i UfR 2018 B.113-122: Strafansvar for indholdet af onlinemedier - Om formidleransvar for medier, der ikke er omfattet af medieansvarsloven
Jakob Bundgaard i Taxo nr. 3/2022 p. 22-25: Kulturbidraget – minder det ikke lidt rigeligt om en digital skat?
Trine Baumbach i TfK 2022 p. 50: Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?
Isabel Fluxá Rosado i ADV nr. 1/2023 p. 32-33: Politikens anmelder, Henrik Palle, om de bedste advokatserier
Isabel Fluxá Rosado i ADV nr. 1/2023 p. 28-31: Vi skal have en god advokatserie i Norden
Interview med Jens Lapidus, forfatter og tidligere advokat.Isabel Fluxá Rosado i ADV nr. 1/2023 p. 24-27: Advokaten skal være en anti-helt
Hvad kræver det at få succes med en advokat-tv-serie i Norden?Martin Lavesen i ADV nr. 3/2023 p. 5: Leder: Pressen som med- og modspiller
Fokus på interaktionen mellem advokater og medier.Isabel Fluxá Rosado i ADV nr. 3/2023 p. 38-43: Advokater set udefra: Husk at tante Birthe skal være med
Interview med Trine Maria Ilsøe, journalist og retskorrespondent hos DR. Hun er uddannet jurist og beretter om, hvordan det er at dække juraen over for den brede befolkning.Kristian Braad og Luise Høj i TfK 2024 p. 403: Fri os for vor tids gabestok
Artiklen kritiserer udviklingen i mediedækning af straffesager og præsenteres som et oplæg til diskussion om skærpet regulering.
Retspraksis
UfR 1989.399 HD: "Grønjakkesagen". Journalister ved Danmarks Radio dømt ansvarlige for medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser (STRFL § 266 b). Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.25-29.
UfR 1989.726 HD: Om fogedforbud mod offentliggørelse af billeder af psykiatriske patienter. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.32-36.
UfR 1990.71 HD: Journalist, der ville kontrollere politiets behandling af flygtninge, blev straffet for at vise falsk eller forfalsket iransk dåbsattest. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.249-252
UfR 1994.988 HD: "Svend Aukens Have"-sagen. Kommenteret af Eva Smith i UfR 1995 B.145-147: Sagen om Svend Aukens have, og af Bent Unmack Larsen i UfR 1995 B.250-253: Om at straffe pressen.
UfR 1996.837 ØLD: Journalist idømt 10 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens § 10, stk. 1, ved i et ugeblad at have givet meddelelse om røverisigtes datters forhold. Redaktøren fandtes ansvarlig for den fulde tekst, hvori der også var oplysninger om den røverisigtedes tidligere ægtefælle, og redaktøren idømt 25 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens §§ 11 og 13. Redaktøren tillige dømt til at betale den tidligere ægtefælle en tortgodtgørelse på 6.000 kr, jfr. EAL § 26.
UfR 1997.997/2 ØLD: Journalisterne Søren Kragballe og John Mynderup, Dagbladet Børsen, var sagsøgt af direktør A for overtrædelse af STRFL § 267, stk. 1 ved at have nævnt A på liste i artikel med overskriften: "Svindlere kan fortsætte i årevis". Begge frifundet, da de sagsøgte ikke havde udarbejdet eller godkendt den pågældende overskrift. Efter medieansvarslovens § 11, stk. 1 var de sagsøgte derfor ikke ansvarlige for indholdet af overskriften.
UfR 1998.160 ØLD: Redaktøren for Classic Rapport blev dømt til at betale tortgodtgørelse på 60.000 kr. for benyttelse af billede af studievært på TV2 i forbindelse med billede af en afklædt pige, der angaves at være hendes dobbeltgænger. Dette fandtes også at være i strid med markedsføringslovens § 1.
UfR 1998.170 ØLK: Ekstrabladet havde brugt et pressefoto af skuespillerne Kim Bodnia og Lotte Andersen som illustration til et læserbrev om voldtægt. Skuespillerne fik tilkendt 15.000 kr. hver i erstatning og tortgodtgørelse.
UfR 1998.1441 ØLD: T1 idømt fængsel i 4 måneder for overtrædelse ad STRFL §§ 119 og 266 for trusler mod politiassistent og tilhængere af Rachid Laval fremsat i tv2-nyhederne. T2 idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af STRFL § 266. Den omstændighed, at de tiltalte var hætteklædt, eller det forhold, at deres navne ikke fremgik af udsendelsen, kunne ikke anses for tilstrækkeligt til at opfylde mediaansvarslovens betingelser for straffrihed, jfr. lovens § 18, stk. 1, nr. 3 og nr. 1
UfR 1999.291 VLD: Ansvarshavende redaktør for Uge-Avisen Karup idømt bøde på 5.000 kr. for at have bragt foto af kronprinsen og dennes veninde Maria Montell. Det fandtes ikke at være en betingelse for, at Pressenævnet af egen drift kunne behandle en sag, at den forurettede havde samtykket heri. T tillige pålagt ugentlige tvangsbøder på 500 kr. indtil offentliggørelse af Pressenævnets resume af kendelsen.
UfR 1999.560 HD: Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Dagbladet Aktuelt, idømt 20 dagbøder á 2.000 kr. for have trykt ærekrænkende sigtelse mod tidligere underdirektør Per Overbeck i Den Danske Bank for at have videregivet oplysninger om bestyrelsesmøder til Morgenavisen Jyllandsposten. Per Overbeck tilkendt 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Udbredelsen af sigtelsen kunne ikke anses for straffri efter STRFL § 269, stk. 1.
UfR 1999.1154/2 ØLK: Moder fik medhold i forbud uden sikkerhedsstillelse mod at Danmarks Radio sendte udsendelsen Farvel far. Udsendelsen indeholdt optagelser med skjult kamera på privat område, som kun kunne udsendes med samtykke fra de medvirkende. Moderen til den 6-årige datter havde ikke som forældremyndighedsindehaver tilladt optagelserne eller senere godkendt disse til udsendelse. Uanset at optagelserne muligt kunne sløres, var der ikke derved tilvejebragt sikkerhed for, at der ikke tilføjedes D unødig krænkelse. Også et barn har en selvstændig beskyttelsesværdig interesse i ikke at skulle medvirke i en tv-udsendelse på den pågældende måde. Hensynet til den samfundsmæssige interesse i belysning af de forhold, optagelserne vedrørte, kunne ikke føre til andet resultat.
UfR 2001.237 ØLD: To artikler i et dagblad indeholdt tilsammen sådanne oplysninger, at et navneforbud var overtrådt. Overtrædelsen måtte karakteriseres som en unavngiven artikel, jfr. medieansvarslovens § 11, stk. 1. Redaktøren idømtes en bøde på 2.000 kr.
UfR 2003.71 HD: A havde klaget over artikler i Ekstra Bladet til Pressenævnet, som kun på nogle punkter gav ham medhold. A påstod nu Pressenævnet dømt til at anerkende, at god presseskik var tilsidesat ved, at han ikke forud for offentliggørelsen i Ekstra Bladet var blevet foreholdt beskyldningerne for infiltration og rufferi m.m. Pressenævnets afgørelse om, hvorvidt et massemedie havde overtrådt reglerne om god presseskik, havde karakter af en afgørelse i en tvist mellem private parter, klageren (forurettede) og massemediet. Heraf måtte følge, at en klager, som ikke har fået medhold ved Pressenævnets afgørelse, ikke kan få denne prøvet i en retssag anlagt mod nævnet med påstand om anerkendelse af, at reglerne om god presseskik er overtrådt, idet klageren må henvises til i givet fald at anlægge retssag mod massemediet. Sagen blev derfor afvist. Højesteret bemærkede, at det anførte ikke udelukkede, at retssag mod Pressenævnet vil kunne anlægges i visse andre tilfælde, herunder i tilfælde, hvor en af parterne gør gældende, at nævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende
UfR 2005.123 ØLD: Chefredaktør og to journalister fra ugebladet SH idømt bøder på 40.000 kr og to gange 15.000 kr. for overtrædelse af medieansvarslovens § 26, stk. 2 og STRFL § 264 d for i 2002 at have bragt artikler om kvindelig håndboldtræners forhold til B og C. De to sagsøgere fik hver tilkendt en tortgodtgørelse på 15.000 kr.
UfR 2012.855 ØLD: T var af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 12, jf. § 91, ved i en periode på over 3 år og 10 mdr., at have givet ca. 30 modtagere uautoriseret adgang til tv-programmer samt at have modtaget 12.000 kr - 15.000 kr om året fra modtagerne. ØL fandt ikke, at forholdet havde en sådan grovhed, at det kunne henføres under STRFL § 299 b, nr. 6, men stadfæstede BR's dom og idømte dermed T 30 dages betinget fængsel.
UfR 2012.866 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i en periode på ca. 11 mdr. at have været i besiddelse af og benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 10.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL forhøjede bøden til 12.500 kr. Der blev ved bødeudmålingen lagt vægt på, at der skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse, samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning.
UfR 2012.867 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD og UfR 2012.866 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved ca. i 1 dag, at have været i besiddelse af uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 5.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL fandt, at der ved bødeudmålingen skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning. Udgangspunktet for fastsættelsen af bøder i sådanne sager burde derfor være på 10.000 kr, men der måtte også tages hensyn til periodens længde, hvori det uautoriserede udstyr havde været i T's besiddelse. ØL fandt bøden passende udmålt og stadfæstede derfor BR's afgørelse.
UfR 2012.869 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD, UfR 2012.866 ØLD og UfR 2012.867 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i en periode på ca. 24 måneder at have været i besiddelse af og benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 15.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL forhøjede bøden til 17.500 kr. Der blev ved bødeudmålingen lagt vægt på, at der skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse, samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning.
UfR 2013.1628 ØLD: T1, som var journalist på BT, havde fået aktindsigt i Retten i Esbjergs retsbog i forbindelse med et grundlovsforhør i en drabssag afholdt for lukkede døre. T1 optrådte senere som navngiven forfatter til en artikel udgivet på bt.dk, og igen senere som forfatter sammen med T2 til en anden artikel. I begge artikler var der gengivet oplysninger og forklaringer fra retsbogen. I den forbindelse blev T1, T2 samt den ansvarshavende redaktør, T3, tiltalt for overtrædelse af RPL § 41 f, stk. 7, jf. stk. 6, 2. pkt., jf. medieansvarsloven. Københavns Byret idømte T1 og T2 en bøde på 5.000 kr. og T3 en bøde på 10.000 kr. ØL frifandt derimod T1, T2 og T3, idet der ikke i forarbejderne til den nugældende RPL § 41 f, stk. 6, 2. pkt. var gentaget et forbud mod, at pressen ordret gengav lange sammenhængende passager fra de pågældende udskrifter over for uvedkommende eller et forbud mod, at pressen under interviews foreholdt nogen indholdet herfra. ØL begrunder tillige dommen med den udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene, der fandt sted ved lovændringen i 2004.
UfR 2013.1643 ØLD: B, journalist på Ekstra Bladet, E, og A indgik i 2001 en aftale om, at B og E ikke måtte nævne A's private og erhvervsmæssige virke, medmindre A samtykkede heri. Aftalen var underskrevet af B og E's daværende ansvarshavende redaktør. Overtrædelse af aftalen var sanktioneret med en bod på 25.000 kr. I 2011 omtalte E A i en række artikler, og på baggrund deraf rejste A et krav mod E om betaling af 100.000 kr. Københavns Byret tog A's påstand til følge og dømte E til at betale 100.000 kr. til A. ØL frifandt derimod E, idet det ikke klart fremgik af aftalen, hvornår der forelå en overtrædelse af aftalens pålæg, eller hvorledes den i aftalen omhandlede bod skulle beregnes. Herudover var aftalen uden tidsbegrænsning, hvilket - når hensås til, at aftalen var indgået i anledning af en konkret retssag, der var rejst af A mod B, og havde til formål, at et tidligere samarbejde mellem A og B skulle genoptages, havde formodningen imod sig, at E for altid skulle være afskåret fra at omtale A i det omfang, der var gjort gældende af A. Under disse omstændigheder fandtes aftalen ikke mere at kunne gøres gældende mod EB, jf. AFTL § 36.
UfR 2014.462 HKK: Anmodning om nedlæggelse af fogedforbud mod en tv-udsendelse kunne rettes mod DR.
Spørgsmålet i sagen var, om medieansvarslovens regler førte til, at en anmodning om fogedforbud mod en tv-udsendelse offentliggjort på hjemmesiden dr.dk kunne rettes mod DR som medie, eller om forbudsbegæringen skulle rettes mod generaldirektøren personligt som ansvarshavende. HR udtalte, at medieansvarsloven afgrænsede kredsen af ansvarssubjekter i straffe- og erstatningsretlig henseende, men ikke indeholdte nogen regulering af, hvem en forbudsbegæring skulle rettes mod. Et fogedforbud kunne herefter rettes mod den, der havde den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskedes overholdt. Denne forpligtelse påhvilede for DR's vedkommende DR ved selskabets øverste ledelse. På den baggrund fandt HR, at anmodningen om nedlæggelse af fogedforbud kunne rettes mod DR som angivet i forbudsbegæringen.UfR 2014.1739 HD: Kaj Normann Andersens ophavsret til "Glemmer du" ikke krænket i en programtrailer til "Vild med dans".
TV2 viste i efteråret 2007 programtrailer af serien "Vild med dans", hvor melodien "Glemmer du" skrevet af bl.a. Kai Normann Andersen, K, indgik. Sagen angik, om det var i strid med god skik, at TV 2 ikke nævnte K i forbindelse med traileren, jf. OPHL § 3, stk. 1, og om melodien blev brugt på en måde, der var krænkende for K's kunstneriske anseelse, jf. OPHL § 3, stk. 2. HR lagde til grund, at det ikke var sædvanligt at foretage kreditering af de medvirkende i korte programtrailere i tv. Den manglende kreditering af K var under disse omstændigheder heller ikke i strid med god skik og OPHL § 3, stk. 1 var derfor ikke overtrådt. HR udtalte endvidere, at anvendelsen af et kort uddrag af melodien i traileren efter en objektiv bedømmelse ikke krænkede K's ære eller anseelse som komponist. Anvendelsen af melodien indebar derfor ikke en overtrædelse af OPHL § 3, stk. 2.UfR 2014.1540 HD: ROJ TV frakendt retten til at udsende tv.
Selskabet ROJ TV A/S, R, var af ØL fundet skyldig i at have fremmet PKK's terrorvirksomhed gennem tv-udsendelser i en periode på over 4 år. Sagen for HR angik, om R kunne frakendes retten til at udsende tv på baggrund af en registrering hos Radio- og tv-nævnet, og om det stred mod EMRK art. 10 om ytringsfrihed. HR's flertal fastslog, at bestemmelserne i STRFL om rettighedsfrakendelse også fandt anvendelse på juridiske personer, og at der i den konkrete sag var grundlag for at frakende R retten til at udsende tv. HR stadfæstede derved ØL's dom.UfR 2015.400 HD: Radio- og tv-nævnet havde ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt vedrørende FM6 koncession.
Talpa Radio, A, tilbageleverede i 2009 programtilladelsen til den sjette jordbaserede FM-radiokanal to år før udløb. A anlagde herefter sag mod Radio- og tv-nævnet, B, og Kulturministeriet, C, med krav om reduktion af koncessionsafgiften forud for tilbageleveringen og mod C tillige med krav om erstatning på 255 mio. kr.. B nedlagde selvstændig påstand om betaling af koncessionsafgiften for de resterende to år. ØL frifandt B og C og dømte A til at betale 45 mio. kr. svarende til to års koncessionsafgift. For HR angik sagen, om A over for B havde krav på tilbagebetaling af det beløb inklusive rente, som A efter ØL's dom havde betalt til B. Det var for HR ubestridt, at tilbageleveringen var uberettiget, og sagen angik alene, om Radio- og tv-nævnet, N, havde forsømt en tabsbegrænsningspligt efter tilbageleveringen. HR udtalte, at N måtte udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser for at afværge eller begrænse tabet, i det omfang sådanne bestræbelser var forenelige med en rimelig varetagelse af statens egne interesser. FM5- og FM6-koncessionerne var hidtil blevet tildelt ved udbud på auktion med en fast årlig koncessionsafgift. Erfaringerne hermed havde været negative, idet de tre koncessionshavere havde betydelige driftsunderskud før afholdelsen af koncessionsafgiften. Det var besluttet, at tildeling af koncessionerne fremover skulle ske ved en såkaldt skønhedskonkurrence med vilkår om betaling af koncessionsafgift udover en vis mindsteomsætning. Herefter besluttede N ikke at udbyde den nu ledigblevne FM6-koncession på den hidtidige måde ved udbud på auktion med fast årlig koncessionsafgift, men derimod med en skønhedskonkurrence i overensstemmelse med beslutningen. HR udtalte, at N herved ikke havde tilsidesat en tabsbegrænsningspligt.UfR 2015.2423 HKK: Råbånd fra nyhedsindslaget "Trussel om hævn" skulle ikke udleveres til anklagemyndigheden.
I forbindelse med en konflikt mellem grupper af unge i Aarhus blev der ved to episoder afgivet skud ved beboelsesejendomme. TV2 Østjylland, A, optog i den forbindelse et interview med en gruppe unge, der oplyste, at de var en del af konflikten, og at de var vidende om, hvem der var gerningsmændene til en af skudepisoderne, samt at det ville blive hævnet. Indslaget viste en gruppe maskerede unge mænd. En talsmand udtalte, at modstanderne ikke skulle i fængsel, men likvideres. En person fremviste en pistol, en anden holdt en kniv. De medvirkendes ansigter var skjult, og talsmandens stemme var forvrænget. Anklagemyndigheden, B, fremsatte anmodning om, at A skulle udlevere råbåndene fra interviewet til brug for politiets efterforskning af dels skudepisoderne, der blev efterforsket som drabsforsøg, dels overtrædelse og medvirken til overtrædelse af STRFL § 192 a og § 266. Retten i Århus afslog anmodningen om edition, mens VL accepterede anmodningen. HR henviste til RPL § 804, stk. 4 og § 172, stk. 2, nr. 2 og stk. 5, og fastslog, for så vidt angik skudepisoderne, at B ikke havde sandsynliggjort, at udlevering af råbåndene måtte antages at have afgørende betydning for sagens opklaring. Med hensyn til de øvrige forhold fastslog HR, at hensynet til opklaringen, uanset forholdenes karakter og grovhed, ikke klart oversteg hensynet til kildebeskyttelsen. HR afviste derfor B's anmodning om edition.UfR 2020.1578 ØLD: Medievirksomhed og ansvarshavende redaktør overtrådte forsætligt et nedlagt forbud mod at udgive bog og blev idømt bøder på 250.000 kr. hhv. 100.000 kr., selvom forbuddet ikke var rettet mod redaktøren
En forfatter, A, havde skrevet en bog, hvori A gengav samtaler, som A havde haft med B, der tidligere havde været chef for C. Bogen kunne imidlertid ikke udgives, da der af domstolene var nedlagt forbud herimod, idet det ville være stafbart at videregive visse af de oplysninger, bogen indeholdte. Forbuddet var nedlagt over for både A og medievirksomheden, D, men ikke over for den ansvarshavende redaktør, E. Forbuddet blev kæret, men D udgav i mellemtiden et dagblad, hvor manuskriptet til bogen blev trykt. Herefter lagde C sag an mod D og E. KBR fandt, at det nedlagte forbud klart angav, hvad der blev nedlagt forbud imod, samt at D og E begge var vidende herom, hvorfor de kunne straffes. Det forhold, at forbuddet efterfølgende blev ophævet, kunne ikke føre til et andet resultat. Ophævelsen af forbuddet skyldtes netop overtrædelsen heraf. Det kunne heller ikke føre til andet resultat, at forbuddet burde have været tidsbegrænset. Det var ikke i strid med EMRK art. 10, idet hensynet til at afvente en domstolsafgørelse vejede tungere end hensynet til den offentlige debat. D blev idømt en bøde på 100.000 kr., jf. RPL § 430, jf. § 1022, og E blev idømt en bøde på 50.000 kr., jf. RPL § 430. ØL fandt, at det var nødvendigt at kunne straffe forsætlige lovovertrædelser i et demokratisk samfund. Ved straffastsættelsen blev det tillagt vægt, at forbuddet var nedlagt, fordi oplysningerne var fortrolige samt strafbare at videregive, ligesom de var nødvendige at hemmeligholde for at varetage væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn. På tidspunktet for udgivelsen var der ikke en afgørende samfundsmæssig interesse i oplysningerne. Derfor blev straffen forhøjet til 250.000 kr. hhv. 100.000 kr.UfR 2021.1 HD: En fotojournalist kunne straffes efter beredskabslovens § 41, stk. 2 for at være i vejen for redningsmandskab, selvom der ikke var opsat en afspærring med afspærringsbånd, da indgrebet i hans ytringsfrihed efter EMRK art. 10 var berettiget og proportionalt
En fotojournalist, T, havde rapporteret og taget fotos fra et ulykkessted. T blev ved ØL fundet skyldig i at have opholdt sig på et område inden for den afspærring, som var etableret på ulykkesstedet, og i at have været i vejen for redningsmandskabet og undladt at efterkomme opfordringer til at flytte sig. For HR angik sagen navnlig, om ØL havde anvendt beredskabslovens § 41, stk. 2, urigtigt ved domfældelsen, og om domfældelse for overtrædelse af § 41, stk. 2, var i strid med T’s ret til ytringsfrihed efter EMRK art. 10.
HR fastslog bl.a., at det efter beredskabslovens § 41, stk. 2, ikke var en betingelse for, at et område kunne anses for afspærret, at der var opsat afspærringsbånd eller anden tilsvarende afmærkning. Afspærring kunne f.eks. ske ved at lade redningskøretøjer med blå blink markere det område, hvor det ikke var tilladt at opholde sig i forbindelse med en redningsindsats, som det var tilfældet i sagen. De begrænsninger, T som fotojournalist var undergivet i forbindelse med sin dækning af ulykken, indebar et indgreb i hans ret til ytringsfrihed efter EMRK art. 10, stk. 1. Indgrebet havde imidlertid hjemmel i lov og havde et legitimt formål. Indgrebet var også proportionalt. HR lagde vægt på, at ØL efter bevisførelsen havde lagt til grund, at T på skadestedet var i vejen for redningsmandskabet, der var i færd med at forsøge at redde den tilskadekomnes liv, og at der ikke var oplyst om omstændigheder, som gjorde, at T ikke kunne udføre sit arbejde som fotojournalist fra placeringer uden for det afspærrede område. HR tiltrådte på denne baggrund, at T var fundet skyldig i overtrædelse af beredskabslovens § 41, stk. 2, sådan som denne bestemmelse må forstås i lyset af EMRK art. 10 . HR tiltrådte, at T var straffet med en bøde på 3.000 kr., og at der ikke var grundlag for at lade bøden bortfalde.
UfR 2021.4159 ØLD: To journalister var skyldige i overtrædelse af STRFL § 174 ved ifm. research af en potentiel sikkerhedsbrist at have anvendt hinandens NemID til bestilling af p-piller på virksomheds hjemmeside, og der kunne ikke ske strafbortfald, da researchen ikke var begrundet i en konkret mistanke om sikkerhedsbrist
To journalister, T1-T2, var ved at skrive en nyhedshistorie om en virksomhed, A. De ville i den forbindelse undersøge, om virksomheden havde en sikkerhedsbrist, så de aftalte, at T1 oprettede en profil på A’s hjemmeside, hvorefter T1 anvendte T2’s NemID til at bestille p-piller, som T2 havde recept på. Det viste sig, at A ikke havde nogen sikkerhedsbrist, og sagen blev meldt til politiet.
KBR fandt, at NemID var et dokument, jf. STRFL § 171, stk. 2. T1-T2 havde dermed overtrådt STRFL § 174 om brug af andres ægte dokumenter. Den journalistiske historie kunne have været researchet på lovlig vis, hvorfor hverken STRFL § 83 eller EMRK art. 10 kunne føre til strafbortfald. T1-T2 blev hver især idømt 10 dagbøder af 100 kr.
ØL fandt, at STRFL § 171, stk. 2 var opdateret til den teknologiske udvikling. Bestemmelsen havde et tilsigtet bredt anvendelsesområde, og NemID var omfattet heraf. Formålet med STRFL § 174 var at beskytte tilliden til de omhandlede dokumenter, hvilket vejede tungt. Da der ikke var noget konkret tip om sikkerhedsbrist hos A, og spørgsmålet ikke var forsøgt bevist på anden vis, kunne hverken STRFL § 83 eller EMRK art. 10 føre til strafbortfald. ØL stadfæstede.UfR 2021.5227 HKK (UfR 2020.3381 VLK): TV2 meddelt forbud mod at viderebringe videooptagelser lavet med skjult kamera af en dement plejehjemsbeboer, da beboeren ikke kunne meddele et gyldigt samtykke, og da krænkelserne var så grove, at hensynet til beboeren oversteg hensynet til ytrings- og informationsfriheden
TV 2 havde foretaget optagelser med skjult kamera af en ældre, dement kvinde, A, i hendes bolig i ca. 16 døgn. Optagelserne var foretaget efter aftale med A’s pårørende, og dele af optagelserne skulle efterfølgende indgå i en tv-udsendelse. Optagelserne viste bl.a. A i meget intime situationer i hendes bolig, og hendes identitet var ikke skjult.
Retten i Aarhus fandt, at B’s mentale tilstand betød, at hun ikke havde været i stand til at meddele samtykke til optagelserne. Optagelserne afdækkede forhold af en væsentlig samfundsmæssig interesse, men optagelserne var en så grov krænkelse af B’s rettigheder, at betingelserne i RPL §§ 413 og 414 for at nedlægge forbud var opfyldt.
VL fandt, at B’s bolig ikke var et frit sted efter STRFL § 264 a, og at B pga. demens ikke kunne meddele et gyldigt samtykke til optagelserne eller videregivelse af dem. At B’s barnebarn var beskikket som værge havde ingen betydning, da det var en usædvanlig beslutning ang. meget personlige forhold. Krænkelserne var så grove, at hensynet til B oversteg hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Optagelserne var uberettigede jf. STRFL § 264 a. VL stadfæstede.
HR fandt, at de optagelser, som indgik i tv-udsendelsen, omhandlede spørgsmål af særdeles væsentlig samfundsmæssig interesse. Imidlertid var optagelserne af en sådan karakter, at videregivelsen af dem udgjorde grove krænkelser af A’s ret til privatliv. De pårørendes accept af videregivelsen kunne ikke føre til, at hensynet til at afdække de kritisable forhold på A’s plejehjem berettigede de grove krænkelser af hendes ret til privatliv. Det måtte anses for at have været muligt at belyse de kritisable forhold, uden at bringe optagelser af A, hvor hendes identitet ikke var skjult. HR stadfæstede.UfR 2022.3335 VLD: Journalister dømt for overtrædelse af RPL og medieansvarsloven ved uagtsomt at have overtrådt et navneforbud ifm. offentliggørelse af oplysninger, men chefredaktøren blev frifundet, da han ikke vidste eller burde vide, at oplysningerne ville føre til en overtrædelse
Tre journalister, T1-T3, var tiltalt for overtrædelse af navneforbud, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, ved at have delt oplysninger om en part i en straffesag, A, som kunne bruges til at identificere en part i en anden straffesag, B, selvom der var nedlagt navneforbud ifm. straffesagen mod B. T1-T3 havde i flere artikler givet konkrete oplysninger om A, der kunne bruges til at identificere B, og avisen havde haft et forsidebillede, hvorpå A og B begge fremgik. T4 var tiltalt for overtrædelse af navneforbud, jf. medieansvarslovens § 13, da han som chefredaktør havde været ansvarlig for forsidebilledet og en artikel.
Retten i Aarhus fandt, at forsidebilledet ikke skulle indgå i bedømmelsen af, om navneforbuddet var overtrådt, da T1-T3 ikke havde handlet uagtsomt ifm. udvælgelsen af billedet. Det var en tilfældighed, at B kom med på billedet. De oplysninger, som T1-T3 havde offentliggjort i artiklen, var en uagtsom overtrædelse af navneforbuddet, da offentligheden ud fra oplysningerne i artiklen kunne identificere B. Bødestraffen bortfaldt, da sagen ikke var afgjort inden rimelig tid, jf. STRFL § 82, nr. 13. T4 ifaldt ikke redaktøransvar, da han ikke vidste eller burde vide, at B blev identificeret ved de oplysninger, der blev givet i artiklen.
VL stadfæstede.UfR 2024.737 VLK (FM 2023.216 VLK): Der skulle ikke nedlægges forbud mod at bringe optagelser fra et stutteri i en TV-udsendelse, selvom det var foregået med skjult kamera, da hensynet til ytrings- og informationsfriheden vægtede højest
TV2 havde foretaget optagelser på et stutteri, H, med skjult kamera. Der var tale om et ikke frit tilgængeligt sted og uden samtykke fra de personer, der blev optaget. Ejeren af H havde ikke givet samtykke til optagelserne, hvorfor han anmodede om, at der blev nedlagt forbud mod offentliggørelse.
Retten i Aalborg fandt, at der ved afvejningen af, om der var sket en krænkelse, skulle lægges vægt på, at optagelserne var sket til brug for en TV-udsendelse med fokus på dyreetik og dyrevelfærd, dvs. et spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Optagelserne var optaget på H’s erhvervsvirksomhed, hvor medarbejdere ville blive sløret og stemmerne forvrænget. Der var ikke grundlag for at nedlægge forbud mod at bringe optagelserne som led i en TV-udsendelse.
VL fandt, at optagelserne var foranlediget af, at et antal unavngivne kilder havde henvendt sig til TV2 med oplysninger om kritisable forhold hos H. Efter dette og Dansk Rideforbunds pressemeddelelse, der omtalte forhold, som stred imod forbundets etiske retningslinjer, omhandlede optagelserne forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse mht. dyrevelfærd og dyreetik. Desuden ville medarbejderne hos H blive effektivt sløret, og en del af kritikken af H var allerede kendt i offentligheden, bl.a. grundet H’s egen omtale. Efter en samlet afvejning af den krænkelse, som udsendelserne ville kunne indebære af H og medarbejderne, over for hensynet til ytrings- og informationsfriheden, havde H ikke sandsynliggjort forhold, som gav grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelse af udsendelserne. VL stadfæstede.UfR 2024.4106 ØLK: Der kunne ikke meddeles forbud mod TV2’s offentliggørelse af tv-dokumentarserien Den Sorte Svane
A foretog som muldvarp i tv-dokumentaren ”Den Sorte Svane” skjulte optagelser af møder mellem hende selv, banderelaterede personer, forretningsmænd og advokater om hvidvask, svindel med forurenet jord og anden kriminalitet. Sagen angik, om der kunne meddeles forbud mod TV2’s planlagte offentliggørelse af tv-dokumentarserien.
ØL fandt, at A måtte anses for at have samtykket til sin medvirken og til offentliggørelsen, herunder at hun medvirkede med eget billede og uden sløring. Hun havde løbende under optagelserne bekræftet dette samtykke. TV2’s forelæggelse for de personer, som blev vist i udsendelserne, indebar, at det allerede var kendt i de kriminelle miljøer, at A havde ageret muldvarp. Det kunne ikke antages, at en undladelse af offentliggørelsen eller en sløring af A ville kunne ændre på den trussel, som A efterfølgende måtte være udsat for. Indskrænkningerne i A’s livsudfoldelse overskred ikke, hvad hun måtte anses for at have accepteret at tåle. A havde ikke sandsynliggjort, at hun som følge af bristende forudsætninger sammenholdt med statens positive forpligtelser til at beskytte hendes liv og privatliv havde ret til at undgå offentliggørelsen, og ej heller at hun skulle sløres. Betingelsen i RPL § 413, nr. 1, var ikke opfyldt. En proportionalitetsvurdering førte heller ikke til, at der kunne meddeles forbud. Dokumentaren kunne offentliggøres.
Pressenævnet
Bøger
Pressenævnets årsberetninger. Kan bestilles på tlf. 33 15 55 64.
Artikler
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 2/1993 p. 22-24: Skal pressenævnet selv udbygge god presseskik?
Knud Aage Frøbert i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 20-21: Pressenævnet først og fremmest et klageorgan.
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 6/1993 p. 26: Klag til Pressenævnet.
Martin Lampe Noer i Justitia nr. 2/1994: Mediekrænkelser - Borgerens reaktionsmuligheder når han bliver krænket i medierne - specielt med henblik på Pressenævnet.
Per Håkon Schmidt i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 19-21: Pressenævnet på slingrekurs
I sager om offentliggørelse af Pressenævnets kendelser.Ulla Ingerslev i UfR 1998 B. 250-257: Pressenævnets virksomhed.
Axel Kierkegaard i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 487-497: Pressenævnet og domstolene.
Sten Schaumburg-Müller og Søren Sandfeld Jacobsen i JUR 2013.185-193: Pressenævnets kompetence
Niels Hjerrild i TfK 2019 p. 528-540: Pressenævnets behandling af sager - retlig interesse og egen drift
