Skat under ægteskabet

Betænkninger

Bet. nr. 1041/1985: Beskatning af ægtefæller

Bet. nr. 703/1974: Ægtefællers beskatning

Bet. nr. 479/1968: Ægteskabsretlige problemer i forbindelse med kildeskattelovens regler om ægtefællers beskatning - Betænkning IV

Bet. nr. 327/1963: Ægtefællers beskatning

1. Generelt om ægtefællebeskatning:

Kjeld Bergenfeldt: Den ny ægtefællebeskatning, 1982, FSR.
Gustaf Lindencrona og Fredrik Zimmer: Nordisk familiebeskatning - et komparativ studie, 1988, 170 sider, DJØF.
Familieret p. 318-330,
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 86-88
Jan Pedersen i Skatteretten 1, 3. udg., 2000, p. 688-710.
Margrethe Nørgaard i Lærebog om indkomstskat 9. udg., 2000 p. 601-623.
Aage Spang-Hanssen i ADV 1982.293 ff.
Inger Margrete Pedersen i JUR 1983.356-363: De nye regler om ægtefællebeskatning
Familie- og dødsboret p. 67-179
Karsten Gorm Sattrup i TfS 1996.754: Sammenligning af ægtefællebeskatning i Danmark og Tyskland.
Malene Ravn og Karina Nielsen i Revisorbladet nr. 9/1998 p. 33-36: Ægtefællebeskatning samt transaktioner mellem forældre og børn.

Steen Mørup i INSPI nr. 3/2008 p. 6-9: Skat ved skilsmisse. (Om ægtefæller og registrerede partnere som selvstændigt skattepligtige, men med tilfælde af en form for sambeskatning. Om konsekvenser ved separation, skilsmisse og samlivsophævelse. Om fradragsret for hustru- og børnebidrag.)

Birte Rasmussen i SR-Skat 2008.284-286: Beskatning af ægtefæller.

Joachim Plough Hansen i Taxo nr. 8/2022 p. 8-11: Ligestillingens historiske kamp (Interview af Nina Smith)

Den juridiske vejledning C.A.8: Beskatning af ægtefæller

2. Betingelser for anvendelse af de særlige ægtefællebeskatningsregler, jf. KSL § 4, stk. 2:

a. Der skal foreligge et gyldigt ægteskab, jf. ÆL § 21.

Det er uden betydning, at ægteskabet er indgået pro-forma eller er omstødeligt.

b. Begge ægtefæller skal være ubegrænset skattepligtige i Danmark i henhold til KSL § 1.

UfR 1975.1079 HD: Gymnasielærer havde ikke godtgjort, at han i 1969 havde opgivet sin bopæl i Lyngby og var flyttet til Sverige.

c. Ægtefællerne skal være samlevende i skatteretlig henseende.

Kildeskattecirk. nr. 135 af 04.11.1988 § 19

Samliv i skattemæssig henseende forudsætter i henhold til juridisk litteratur og praksis, at ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse har etableret fælles husførelse

Samlivsophævelse i skatteretlig henseende foreligger kun, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse på grund af 1) uoverensstemmelser, 2) deres erhverv eller 3) andre ydre årsager.

LSRM 1957.165

LSRM 1966.64: M boede i villa på Frederiksberg og H i lejlighed i København. Blev anset som samlevende.

TfS 1985.604 SD: Samlivet anses fra 1985 ikke for ophævet ved afsoning af langvarig fængselsstraf.

TfS 1986.299 ØLD: M havde fra 01.04.1980 taget fast bopæl i Schweiz. Antaget, at han ikke tillige havde bevaret sin bopæl i Fåborg, hvor H og to børn blev boende.

TfS 1991.248 VLD: Ikke anset godtgjort af H, at der i 1982 forelå en sådan ophævelse af samlivet, at det kunne medføre sambeskatningens ophør. H boede i Gråsten, mens M arbejdede som lærer og boede i Lüneburg, Tyskland.

TfS 1992.274 VLD: Samlivet med advokat fra Århus anset for ophævet, efter at H i sommeren 1980 havde købt egen bolig og selv havde betalt sine udgifter. Ikke godtgjort, at samlivet senere var genoptaget, og H fik derfor selv sine rentefradrag for 1981. Parterne blev separeret i 1985.

TfS 1994.413 LSR: H kom på plejehjem i oktober 1991. De første 3 mdr. var gæsteophold, og permanent plads på plejehjemmet blev tildelt i januar 1992. Samlivet måtte anses for ophørt i oktober 1991, og M fik derfor forhøjet personfradrag i 1992.

TfS 1996.819 LSR: M og H indgik ægteskab d. 22.11.1990. M var indtil d. 01.04.1991 udstationeret på Grønland og H boede indtil da hos sine forældre i Danmark. Antaget, at parterne på intet tidspunkt i 1990 havde etableret fælles husførelse og dermed samliv i skattemæssig henseende, jf. KSL § 4, stk. 1. Der skulle derfor ikke ske sambeskatning i 1990.

TfS 2005.277 LSR (SKM2005.96 LSR): M blev i juni 1999 idømt 4 års fængsel. M og H indgik ægteskab 29.06.1999. Fængslingen af M var i sig selv ikke en hindring for, at et ægteskabeligt samliv mellem ægtefæller kunne etableres under afsoningen. M og H blev anset som samlevende ægtefæller i 2000 og 2001.

3. Fordelingen af indtægter og udgifter:

a. Kapitalindkomst.

Bodelsprincippet, jf. KSL § 24 A

Anette Harritz: Bodelsopdelte regnskaber, 1982, 134 sider, FSR.
Jens Frederik Hansen i SO 2003.381-383: Selvskyldner og medskyldner - er forskellen ens.

TfS 2000.677: Skatteministerens redegørelse for fordelingen af renteudgifter mellem ægtefæller under ægteskabet og i år, hvor parterne bliver separeret eller skilt.

TfS 1987.87 LSR: H havde ret til i 1983 at fratrække ½ af renteudgifterne på bilgæld og prioritetsgæld, da det ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvem af ægtefællerne de pågældende lån vedrørte.

TfS 1992.138 LSR: M, som arbejdede i England (LL § 33 A), fik ikke medhold i, at hans halvdel af prioritetsrenter på hus i lige sameje i 1988 kunne fratrækkes hos H. Fordeling skulle foretages i o. m. KSL § 24 A.

SKM2015.446 LSR: Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst.

SKM2021.703 SR: Indkomsten af en udlejningsvirksomhed skulle beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1, og der var tale om en hævning i hæverækkefølgen ved overgivelse af driften til denne ægtefælle, jf. VSL § 5

A havde i mange år drevet en handelsvirksomhed, B, i virksomhedsordningen og havde løbende opsparet en del af det løbende overskud. I 2020-2021 havde A købt nogle udlejningsejendomme, som udgjorde en udlejningsvirksomhed, C. C blev drevet i fællesskab med A’s kone, D, men da driften fremover ville have administrativ karakter, overvejedes det, om D måtte anses for at drive C i overvejende grad. A ønskede bekræftet, at driften af B og C var to uafhængige virksomheder, og at D skulle beskattes af resultatet fra C. A ønskede også bekræftet, at det ikke ville resultere i en hævning i A’s virksomhedsordning, hvis driften af C overgik til D.
    SR bekræftede, at B og C var to forskellige virksomheder, og at hver virksomheds indkomst skulle beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev den pågældende virksomhed, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Vurderingen af, om der var sket overgang af driften, skulle ske med udgangspunkt i, hvem der i overvejende grad havde drevet virksomheden i det pågældende indkomstår. D ville fra og med det første år, hvor denne i overvejende grad drev C, skulle beskattes af resultatet deraf. Da D ikke ønskede at overtage en del af det opsparede overskud og indskudskontoen, fandt KSL § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. ikke anvendelse. Overførslen af C, fra A’s virksomhedsordning til D, udgjorde en hævning i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5. Hævningen kunne i den situation opgøres efter et nettoprincip. De særlige regler vedrørende delophør i VSL § 15 a kunne anvendes ifm. overførsel af C fra A’s virksomhedsordning til D. Hvis D deltog i væsentligt og ligeligt omfang i C og ønskede at anvende den frie fordelingsregel i KSL § 25 A, og herved også skulle hæfte for kommunale ejendomsskatter, ville en erklæring til kommunen om den fælles hæftelse bevirke, at betingelsen om fælles hæftelse var opfyldt ift. ejendomsskatterne.

b. Indkomst ved aktiv erhvervsvirksomhed:

Den, der driver virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1.

Denne ægtefælle har også de skattemæssige afskrivninger, jf. KSL § 26 A, stk. 1, medens kapitalafkastet beskattes hos ejerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 2.

TfS 1994.727 LSR: Sygeplejerske skulle ikke næringsbeskattes ved salg af ejerlejlighed. Manden var advokat og drev næring med fast ejendom. Den for ham gældende næringsformodning kunne ikke føre til næringsbeskatning af hende.

TfS 1998.676 LSR: Ejendomshandler, der var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, fik fradrag for tab på ejendom, som var købt af H i 1990 for 909.000 kr. og solgt i 1993 for 885.000 kr. Komm. af Åge Michelsen i R&R nr. 1/2000 SM 1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først afgøres, om hustruen drev virksomhed)

TfS 2001.104 HD (TfS 1999.824 ØLD): ØL fandt, at murermester på Bornholm skulle næringsbeskattes af avance på 375.393 kr. på ejendom, som havde tjent til familiens bolig, og som var købt i hustruens navn 6 år tidligere. Under murermesterens anke til Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle. ØL's dom er komm. af Åge Michelsen i R&R nr. 1/2000 SM 1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først afgøres, om hustruen drev virksomhed). Skatteministeriet har i TfS 2001.117 kommenteret sagen. KSL § 25 A må betragtes som en ren indkomstfordelingsregel. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 31.

TfS 2003.168 LSR (SKM2003.39 LSR): En fortjeneste ved salg af 20 ha jord fra en landbrugsejendom opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven var skattepligtig for M, som havde drevet landbruget og ikke for H, der var ejer af ejendommen.

SKM2022.244 SR: Tempobonus, honorar for rengøring samt erstatning for skindværdi efter nedlægning af minkfarm som følge af Covid-19 skulle beskattes hos den ægtefælle, der drev minkfarmen, og ikke hos den ægtefælle, der var registreret som ejer

S drev en minkfarm, der i efteråret 2020 blev nedlagt af myndighederne som følge af Covid-19. Minkfarmen var ejet af S’ ægtefælle, Æ. I 2021 blev der udbetalt en tempobonus for hurtig aflivning af mink, et honorar for rengøring og desinfektion af minkfarmen samt en erstatning for skindværdien af minkene. Spørgsmålet var herefter, om det var S eller Æ, der skulle beskattes af udbetalingerne.
    SR fandt, at indkomst, der vedrørte en erhvervsvirksomhed, skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den ægtefælle, der drev virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1, hvorimod kapitalafkast skulle tilfalde den ægtefælle, der havde rådigheden og dermed ejerskabet, jf. VSL § 7. Tempobonus og rengøringen var indkomster, der tilfaldt virksomheden, og skulle derfor beskattes hos S. Beskatning af erstatninger var ikke reguleret af skatteretlige regler, men skulle blot beskattes som det, de trådte i stedet for. Erstatningen for skindværdi skulle beskattes som salg af skind, hvilket var en skattepligtig indtægt i virksomheden, jf. SL § 4, litra a. Som følge heraf skulle erstatningen ligeledes beskattes hos S.

Vedrørende virksomheder drevet i ægtefællens navn: Hans Christensen i ADV 1980.133-136.

4. "Sambeskatningseffekter":

Nedenstående regler er alle betingede af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

a. Overførsel af underskud

b. Overførsel af uudnyttet personfradrag

c. Overførsel af uudnyttet bundfradrag på 50.000 kr og sammenlægning af kapitalindkomst ved beregning skatteværdien af negativ kapitalindkomst,

d. Sammenlægning af kapitalindkomst ved beregning af topskat af positiv kapitalindkomst

e. Overførsel af uudnyttet grundbeløb ved beskatning af aktieindkomst

f. Sammenlægning af ægtefællernes beholdning af børsnoterede aktier

g. Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

h. Nedsættelse af procentsatsen ved beregning af ejendomsværdiskat

i. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed

j. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge skal betale multimedieskat

k. Den indbyrdes fordeling af kapitalindkomst

l. Overførsel af uudnyttet bundfradrag og modregning af negativ kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst ved beregning af bundskat efter PSL § 6 og mellemskat efter PSL § 6 a

a. Overførsel af underskud, jf. PSL § 13, stk. 2 og 4.

Reglerne gælder også underskud opstået før ægteskabet, og uanset at ægtefællen ikke hæfter herfor.

TfS 1990.362 LSR: M's negative almindelige indkomst skulle modregnes i H's indkomst, før der kunne ske modregning i M's egen særlige indkomst.

TfS 1994.208 VLD: Et underskud skal overføres og fremføres til fradrag i indkomsten, før der bliver spørgsmål om nedsættelse med værdien af personfradraget.

TfS 1995.538 LSR: M kunne i 1992 indkomsten på 511.924 kr. modregne underskud fra 1986 på 621.447 kr., selv om H i 1992 havde underskud på - 326.103 kr. Se om afgørelsen cirk. nr. 41 af 15.04.1997 (TSCIR 1997-14) omtalt i TfS 1997.344. Fra 1997 skal der ske overførsel af underskud mellem ægtefæller forinden fremførsel af underskud fra tidligere år, jf. PSL § 13, stk. 2, 3. pkt.

UfR 1996.780 HD (UfR 1994.379 ØLD, TfS 1994.442 og TfS 1996.551 HD): Ægtepar med rent fuldstændigt særeje ophævede samlivet i efteråret 1991 og blev separeret d. 26.03.1992. H fik udbetalt overskydende skat for 1991 med kr. 75.158, hvoraf kr. 53.404 alene beroede på, at en del af M's underskud i medfør af PSL § 13, stk. 2 var overført til H. Ved overførslen mistede M sin mulighed for inden for de næste 5 år at fremføre denne del af underskuddet til fradrag i senere erhvervede indkomster. Under disse omstændigheder fandtes H at burde tilpligtes at godtgøre M beløbet på kr. 53.404. Det resterende beløb var en følge af, at M's personfradrag i medfør af PSL § 10 blev overført til H. M kunne ikke selv udnytte dette fradrag, der ikke kunne fremføres til efterfølgende år, og M havde således ikke lidt noget tab ved overførslen af fradraget til H. Herefter ikke grundlag for at pålægge H at godtgøre M denne del af den modtagne overskydende skat. Dissens fra Jørgen Nørgaard med hensyn til begrundelsen.

Dom afsagt af skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.339): H havde i 1988 mod M's protest fået udbetalt 35.793 kr. i overskydende skat som følge af, at M havde skattemæssigt underskud i 1987. Parterne blev separeret i 1992. Retten fandt, at M ikke kunne kræve beløbet refunderet, da beløbet var blevet udbetalt flere år før samlivsophævelsen.

TfS 1997.10 LSR: M og H var blevet separeret d. 06.12.1990. H fik på årsopgørelsen for 1991 fejlagtigt overført M's underskud med 75.791 kr. I januar 1995 fremsendte skattevæsenet ændret årsopgørelse for 1991 til H. Antaget, at 3-års forældelsesfristen i SSL § 35 stk. 1 ikke var suspenderet, da H alene havde handlet simpelt uagtsomt, og at adgangen til forhøjelse derfor var forældet.

TfS 1998.456 ØLD: Ved underskudsoverførsel fra M til H for 1992 kunne der ikke bortses fra M's renteindtægter på 648.551 kr. fra obligationer udstedt af banker i Madeira og Portugal, jf. PSL § 13, stk. 5. Disse blev ikke beskattet i udlandet.

TfS 2000.997 VLD (TfS 1999.446 LSR): M's underskud fra tidligere år på 76.589 kr. og negative almindelige indkomst på 162.894 kr. i 1992 skulle først reduceres med akkordfordel på 203.846 kr. i 1992. Det resterende underskud på 35.637 kr. skulle herefter modregnes i ægtefællens indkomst og i det omfang der resterede yderligere underskud, kunne dette fratrækkes i M's positive særlige indkomst.

TFA 2003.59 VLD: M og H var blevet skilt d. 13.01.1999. Deres bodele var negative. M påstod H dømt til at betale 199.480 kr, idet H i 1993-95 havde fået overført hans skattemæssige underskud på i alt 398.960 kr. Retten i Silkeborg og VL fandt, at M ikke havde noget kompensationskrav mod H.

TfS 2008.992 LSR (SKM2008.607 LSR): M havde deltaget som kommanditist i et engelsk ejendoms-K/S med skattemæssigt negative resultater, selvangivet som negativ udenlandsk indkomst. Ved ejendommens salg blev M's andel af genvundne afskrivninger og positiv ejendomsavance opgjort til et betydeligt beløb. Begge ægtefæller optog herefter udenlandske lån, som for M's vedkommende medførte betydelige underskud i ejendommens salgsår, hvorimod H's lånedisposition og medfølgende investering først i det efterfølgende år medførte renteudgifter på godt 10 mio kr. Der var ikke tale om et reelt tab, men om et tab, der alene var konstrueret med henblik på at opnå eliminering af skat. Arrangementet blev efter en samlet bedømmelse tilsidesat, og forholdet var derfor ikke omfattet af PSL § 13, stk. 5.

TFA 2008.470 ØLD: M og H blev gift i 1999 og separeret i 2005. Der var rent særeje i henhold til ægtepagt. H var udlænding og kunne ikke læse dansk. H købte en restaurant, hvor hun passede køkkenet, og M var tjener. M kunne ifølge fuldmagt disponere over H's virksomhedskonto. H påstod M dømt til at betale hende 641.494 kr. Holbæk Ret frifandt ham. ØL henviste til, at det ikke var aftalt, at M kunne disponere over kontoen efter separationen som sket, eller at hævninger umiddelbart forinden var aftalt. M skulle derefter tilbagebetale 569.000 kr., hvorfra skulle fratrækkes M indskud i H's restauration på knap 548.200 kr. M skulle yderligere betale godt 244.661 kr., idet han havde anvendt H's skattemæssige underskud fra virksomheden. M havde betalt revisorudgifter vedrørende virksomheden og et beløb til H's etablering i ny bolig m.v. på 25.000 kr. Samlet skulle M tilbagebetale 240.461 kr.

SKM2011.505 BRD: Et underskud hidrørende fra S's optagelse af et lån i en bank og anvendelse af låneprovenuet til køb af danske skatkammerbeviser blev skattemæssigt tilsidesat under henvisning til, at der var tale om en ulovlig skatteudnyttelse. Retten lagde vægt på, at låneoptagelsen og opkøbet af skatkammerbeviser var en del af et lukket arrangement. Det lå på aftaletidspunktet fast, at hensigten med dispositionerne var at konstruere et tab, der førte til reduktion af skattebetalingen. Det var på forhånd aftalt, at der for låneprovenuet gennem banken skulle erhverves skatkammerbeviser, der blev stillet til sikkerhed ved banken. Såvel låneoptagelse som køb og sikkerhedsstillelse af værdipapirer var uigenkaldeligt frem til lånets indfrielsesdato, hvorfor S var uden rådighed over låneprovenuet fra dets udbetaling og helt frem til indfrielse af lånet. De indkøbte skatkammerbeviser var til indfrielse til kurs pari ved lånets indfrielsesdato, og banken var både bemyndiget og forpligtet til at modtage provenu fra skatkammerbeviserne og anvende dette til afviklingen af lån på S's vegne. S havde endvidere indbetalt hele det beregnede kurstab på forhånd, således at der hverken var reel risiko for S eller banken. Endelig blev der lagt vægt på, at hele arrangementet forløb over en periode på kun ca. 4½ måned. Efter en samlet vurdering af hele arrangementet, der ikke var forretningsmæssigt begrundet og som isoleret set medførte en forøget skattebetaling for S med 51.316 kr., fandt retten, at låneforholdet samt køb af skatkammerbeviser i sin helhed savner realitet i skattemæssig henseende og reelt alene var udtryk for, at man mod betaling af et gebyr til banken ønskede at gennemføre en skatteudnyttelse, ved at konstruere et tab der kan overføres til ægtefællen.

SKM2014.208 SR: Der var ikke mulighed for at overføre underskud til modregning i ægtefællens indkomst i den periode, hvor denne blev beskattet efter KSL § 48 E-F.

b. Overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3.

Udgør i 2022 46.600 kr. for alle, herunder pensionister, dog kun kr. 37.300 for børn og unge, som ikke fyldt 18 år eller har indgået ægteskab ved indkomstårets udløb.

Værdi i 1996 ca. kr. 12.800 (ca. 42% af kr. 30.400).
Værdi i 1997 ca. kr. 12.200 (ca. 40% af kr. 30.600).
Værdi i 1998 ca. kr. 12.200 (ca. 39% af kr. 31.400).
Værdi i 1999 ca. kr. 12.400 (ca. 38,50% af kr. 32.300).
Værdi i 2000 ca. kr. 12.700 (ca. 38,00% af kr. 33.400).
Værdi i 2001 ca. kr. 12.700 (ca. 38,00% af kr. 33.400).
Værdi i 2002 ca. kr. 12.700 (ca. 37,50% af kr. 34.400).
Værdi i 2003 ca. kr. 13.500 (ca. 38,00% af kr. 35.600).
Værdi i 2004 ca. kr. 14.170 (ca. 38,50% af kr. 36.800).
Værdi i 2005 ca. kr. 14.476 (ca. 38,50% af kr. 37.600).
Værdi i 2006 ca. kr. 14.823 (ca. 38,50% af kr. 38.500).
Værdi i 2007 ca. kr. 15.208 (ca. 38,50% af kr. 39.500).
Værdi i 2008 ca. kr. 15.786 (ca. 38,50% af kr. 41.000).
Værdi i 2009 ca. kr. 16.319 (ca. 38,04% af kr. 42.900).
Værdi i 2010 ca. kr. 15.731 (ca. 36,67% af kr. 42.900).
Værdi i 2011 ca. kr. 15.719 (ca. 36,64% af kr. 42.900).
Værdi i 2012 ca. kr. 15.719 (ca. 36,64% af kr. 42.900).
Værdi i 2013 ca. kr. 15.469 (ca. 36,83% af kr. 42.000).
Værdi i 2014 ca. kr. 15.763 (ca. 36,83% af kr. 42.800).
Værdi i 2015 ca. kr. 16.093 (ca. 37,08% af kr. 43.400).
Værdi i 2016 ca. kr. 16.315 (ca. 37,08% af kr. 44.000)
Værdi i 2017 ca. kr. 16.686 (ca. 37,08% af kr. 45.000)
Værdi i 2018 ca. kr. 17.080 (ca. 37,13% af kr. 46.000)
Værdi i 2019 ca. kr. 17.154 (ca. 37,13% af kr. 46.200)
Værdi i 2020 ca. kr. 17.256 (ca. 37,11% af kr. 46.500)
Værdi i 2021 ca. kr. 17.321 (ca. 37,09% af kr. 46.700)
Værdi i 2022 ca. kr. 17.284 (ca. 37,09% af kr. 46.600)

TfS 1995.729 LSR: H indgik d. 12.10.1990 ægteskab med M, som havde bagudforskudt regnskabsår, således at hans indkomstår 1991 udløb d. 31.05.1991. Samlivet ophørte d. 11.06.1991 og parterne blev skilt d. 31.10.1991, hvorefter H indgik nyt ægteskab d. 01.11.1991. Antaget at H var samlevende med M ved indkomstårets udløb d. 31.05.1991, og at M derfor var berettiget til at udnytte hendes personfradrag for 1991.

SKM2009.80 LSR: S havde indgået ægteskab i Thailand i 2006 med en thailandsk statsborger, der efterfølgende var indrejst til Danmark på et gyldigt turistvisum. S søgte familiesammenføring med ægtefællen, som i 2007 fik meddelt tilladelse til varigt ophold i Danmark. LSR fandt, at ægtefællen var fuldt skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt i 2006, hun kom til Danmark på gyldigt turistvisum. Da ægtefællerne endvidere var samlevende ved årets udgang, var S berettiget til at få overført skatteværdien af ægtefællens uudnyttede personfradrag for 2006.

SKM2018.9 LSR: LSR fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt vedrørende overførsel af et uudnyttet personfradrag. Den begunstigende forvaltningsakt var sket på SKATs foranledning, og LSR fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren havde handlet svigagtigt eller burde have indset, at SKAT var i en vildfarelse. Den begunstigende afgørelse kunne endvidere ikke karakteriseres som direkte ulovlig.

c. Overførsel af uudnyttet bundfradrag på 50.000 kr og sammenlægning af kapitalindkomst ved beregning skatteværdien af negativ kapitalindkomst, jf. PSL § 11

§ 11. For den del af den skattepligtiges negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger et beløb på 50.000 kr., beregnes et nedslag i skatten med den procent, der anføres i stk. 2. Nedslaget modregnes i skatterne efter §§ 6, 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og § 8 c, indkomstskat til kommunen og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.

Stk. 2. For indkomståret 2012 udgør procenten 1. For indkomståret 2013 udgør procenten 2. For indkomståret 2014 udgør procenten 3. For indkomståret 2015 udgør procenten 4. For indkomståret 2016 udgør procenten 5. For indkomståret 2017 udgør procenten 6. For indkomståret 2018 udgør procenten 7. For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 8.

Stk. 3. Er en gift persons negative nettokapitalindkomst mindre end beløbsgrænsen i stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst positiv, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden ægtefællens beløbsgrænse forhøjes efter 1. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person ikke kan udnytte nedslaget beregnet efter stk. 1-3, modregnes den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Nedslag i skatten efter stk. 1-4 omfatter alene personer, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat.

d. Sammenlægning af kapitalindkomst i relation til beregning af topskat af positiv kapitalindkomst og i relation til bundfradraget på 2 gange 40.000 kr. i positiv kapitalindkomst, jf. PSL § 7.

Gælder for så vidt angår topskat ifølge PSL § 7, stk. 3 kun ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Manden har f. eks. en personlig indtægt på over 552.500 kr. (2022) efter AM-bidrag og tillige positiv kapitalindkomst på 110.000 kr. Kvinden har personlig indtægt på 200.000 kr. og negativ kapitalindkomst på 30.000 kr. Hvis parterne ikke er gift, beskattes mandens 110.000 kr. med 37,09% plus kirkeskat af de første 47.400 kr. og 42,0 plus kirkeskat af resten, medens kvindens rentefradrag kun har en skatteværdi på 33,00%. Hvis parternes er gift ved indkomstårets udløb og ægteskabet har varet hele indkomståret, får manden automatisk overført hustruens negative kapitalindkomst samt et bundfradrag på 47.400 kr i den positive kapitalindkomst, og dermed sparer ægteparret samlet ca. 5.000 kr.

Hvis hustruen i dette eksempel har negativ kapitalindkomst, får manden dette fradrag, jf. PSL § 7, stk. 7.

Manden har f. eks. en personlig indtægt på over 552.500 kr. (2022) efter AM-bidrag og tillige positiv kapitalindkomst på 80.000 kr. Kvinden har personlig indtægt på 200.000 kr. og også en positiv kapitalindkomst på 30.000 kr. Hvis parterne ikke er gift, beskattes mandens 80.000 kr. med 37,09% plus kirkeskat af de første 47.400 kr. og 42,0% plus kirkeskat af resten, medens kvindens positive kapitalindkomst kun beskattes med ca. 37,09% plus kirkeskat. Hvis parterne er gift ved indkomstårets udløb og ægteskabet har varet hele indkomståret, bliver kvindens positive kapitalindkomst beregnet sammen med mandens positive kapitalindkomst, og dermed stiger skatten af hustruens positive kapitalindkomst med 4,91% eller i dette tilfælde ca. 1.473 kr.

e. Overførsel af uudnyttede grundbeløb ved beskatning af aktieindkomst, jf. PSL § 8 a, stk. 4.

2020

op til 55.300 kr.: 27%

over 55.300 kr.: 42%

2021

op til 56.500 kr.: 27%

over 56.500 kr.: 42%

2022

op til 57.200 kr.: 27%

over 57.200 kr.: 42%

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

f. Sammenlægning af ægtefællernes beholdning af børsnoterede aktier ved afgørelsen af, om kursgevinst er skattefri,

Der gælder fortsat et bundfradrag ved salg af børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst 3 år, hvis kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier pr. 31.12.2005 ikke oversteg 136.600 kr. for enlige og 273.100 for ægtefæller, forudsat at den skattepligtige har været samlevende med sin ægtefælle for hele 2005 eller ægtefællen døde i 2005, jf. AABL § 44

Er ovenstående betingelser opfyldt, gælder skattefriheden uden tidsbegrænsning og uanset størrelsen af gevinsten ved salg.

Kim Wind Andersen i TfS 2000.395: De nye regler om dobbelt bundgrænse for ægtefæller ved salg af børsnoterede aktier.

Se aktieavancebeskatning

g. Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 3

Maksimalt 50% af overskud og maksimalt 255.000 kr. i 2022,  252.000 kr. i 2021, 246.400 kr. i 2020.

Den medarbejdende ægtefælle skal betale AM-bidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 3.
Det er næppe muligt for ægtefællen at rejse krav på betaling af det overførte beløb, jf. Familieret 4. udg. p. 347 note 50.

Der må ikke være indgået en lønaftale i nogen del af året.

TfS 1985.477 LSR: Erhvervsfiskers hustru ikke anerkendt som medarbejdende ægtefælle.

TfS 1986.301 LSR: Sygeplejerskes indsats i ægtefællens lægepraksis stod ikke i åbenbart misforhold til det overførte maksimumbeløb.

TfS 1986.352 VLD: Lægehustru ikke anerkendt som medinteressent i lægepraksis i Galten.

TfS 1988.67 LSR: En læge havde deltaget i en vagtordning, der var omfattet af PLOs overenskomst med Sygesikringen. Ifølge overenskomsten var der ikke tale om nogen form for tjenesteforhold til sygesikringen. S henviste desuden bl.a. til, at omkostningerne ved virksomheden påhvilede den enkelte læge. S ønskede derfor at blive ligestillet skattemæssigt med praktiserende læger. LSR fandt i overensstemmelse med klagerens påstand, at vagtlægeordningen måtte anses for selvstændig virksomhed, og der kunne herefter – som følge af det oplyste om ægtefællens arbejdsindsats – ske overførsel af overskud til den medhjælpende ægtefælle.

TfS 1988.228 VLD: Assurandør anset som selvstændig erhvervsdrivende og dermed berettiget til at overføre til medarbejdende ægtefælle

En assurandør, der var ansat som filialbestyrer i et forsikringsselskab, modtog i 1981 og 1982 provisionsløn fra selskabet på henholdsvis 471.654 kr. og 565.346 kr. Heraf afholdt han driftsomkostninger, der med tillæg af udgifter til drift af bil for 1981 udgjorde ca. 11 pct. og for 1982 ca. 10 pct. af bruttoindtægterne. Assurandørens ægtefælle, som var uddannet inden for forsikringsbranchen, udførte ulønnet sekretærarbejde for S 4-5 timer daglig. Herudover havde assurandøren fra forsikringsselskabet stillet en halvtidssekretær til rådighed, som var sekretær for i alt 5 assurandører. VLs flertal lagde til grund, at S uanset sin stilling som lønmodtager i meget vidt omfang selv havde tilrettelagt sit arbejde. Det lagdes videre til grund, at S, der alene var provisionslønnet uden garanteret minimumsløn, ikke havde kunnet oppebære en indtægt, der lå så væsentligt over den gennemsnitlige for assurandører i selskabet, uden at gøre brug af betydelig mere kontorassistance end den, selskabet ville stille til rådighed for ham. Ss driftsudgifter fandtes således at ligge væsentligt udover, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. Herefter og når tillige hensås til karakteren og omfanget af den medhjælpende ægtefælles arbejdsindsats, fandtes S at have drevet erhvervsvirksomhed i den forstand, hvori begrebet er anvendt i den tidligere § 37 A i KSL. S var derfor berettiget til at foretage indkomstoverførsel til ægtefællen efter reglerne for medhjælpende ægtefæller.

TfS 1988.421 LSR: Gårdejer fik godkendt overførsel af kr. 110.500 til medhjælpende hustru, som havde arbejdet 4,5 timer dagligt i bedriften.

TfS 1988.468 LSR: Speciallæge fik godkendt overførsel af kr. 71.932 i 1983 til H, som arbejdede som sekretær i hans praksis. Ægteskabet var indgået i nov. 1983.

TfS 1989.173 VLD: Gårdejers hustrus arbejde 3,5 timer om dagen i bedriften var tilstrækkeligt.

TfS 1989.349 LSR: Gårdejer kunne ikke overføre nogen del af overskuddet i 1986 til H, da dette kræver enighed mellem parterne. Samlivet var ophævet i sept. 1986.

TfS 1989.669 LSR: Læge kunne i 1986 ikke aflønne sin hustru som vikar.

LSR af 13.03.1996 (651-1223-0052): Fiskehandler kunne for indkomståret overføre 140.800 kr. til beskatning hos H som medarbejdende ægtefælle, selv om H var flyttet d. 15.11.1993, idet parterne fortsat var samlevende i skattemæssig henseende indtil indkomstårets udgang, jf. KSL § 4, stk. 4.

TfS 1996.748 LSR: M og H drev frisørsalon i Struer som I/S. M's omsætning var i 1992 kr. 514.520 og H's omsætning kr. 489.512. Overskuddet kunne ikke ligedeles mellem ægtefællerne. M skulle beskattes af hele overskuddet, idet H blev anset som medarbejdende ægtefælle. Reglerne i KSL § 25 A fandtes ikke i strid med EU's regler i artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 86/613 EØF.

TfS 1998.754 VLD: M og H, der sammen drev frisørvirksomhed i Struer, gjorde gældende, at de ikke var omfattet af KSL § 25 A, subsidiært at KSL § 25 A er i strid med EU-retten. VL fandt ikke grundlag for at forelægge spørgsmål til EF-Domstolen.

TfS 2000.81 VLD (TfS 1996.748 LSR): M og H drev frisørsalon i Struer som I/S. M's omsætning var i 1992 kr. 514.520 og H's omsætning kr. 489.512. LSR fandt, at M skulle beskattes af hele overskuddet, idet H blev anset som medarbejdende ægtefælle. VL lagde til grund, at begge arbejdede i salonen i fuld tid, at de delte virksomhedens administrative opgaver og traf beslutninger om driften i fællesskab, at de begge hæftede for virksomhedens gæld, og at de stort set ligeligt bidrog til salonens indtjening. Begge havde under disse omstændigheder drevet en sådan selvstændig virksomhed, at de også i 1992 havde krav på beskatning med udgangspunkt i en ligelig fordeling af frisørsalonens overskud. KSL § 25 A, stk. 1, 3. pkt. fandt således ikke anvendelse.(2-1).

TfS 2004.80 LSR (SKM2003.573 LSR): M, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed som landmand, og som sad i uskiftet bo efter H, som døde d. 05.08.2001, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden, jf. LL § 8 M, stk. 1.

SKM2011.98 BRD: S blev anset for skattepligtig at værdi af fri bil. Bilen var parkeret ved S's private adresse, hvorfor det påhvilede S at godtgøre, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse. Retten fandt det ikke godtgjort, at der havde foreligget relevante kørselsregnskaber, og følgelig ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. Der var ikke grundlag for en tilsidesættelse af værdiansættelsen. Vedrørende overskudsoverførsel til ægtefællen fandt retten det ikke godtgjort, at ægtefællen havde deltaget i driften i væsentligt omfang, hvorfor S ikke kunne overføre den påståede andel af overskuddet i S's virksomhed til ægtefællen. Vedrørende virksomheden blev en række udgifter anset for at være privatudgifter, hvorfor de ikke var fradragsberettigede. Et ægte tæppe blev ikke anset for afskrivningsberettiget. En indtægt fra et agentur blev anset for erhvervet inden agenturet var overført til Sverige, hvorfor der var skattepligt af indtægten i Danmark. Endelig blev en række aktiver anset for overført fra S's virksomhed til S privat, hvilket blev sidestillet med et salg.

SKM2016.125 SR: S påtænkte at købe 2.000 andele i en af tre vindmøller, hvor hendes ægtefælle med medopstiller af møllerne. Andelene købes uden for det lovpligtige udbud. Andelene købes til kostprisen. SR kunne ikke bekræfte, at S kunne anvende LL § 8 P på vindmølleandelene. Det var SRs opfattelse, at S, jf. KSL § 26 A, succederede i ægtefællens status som vindmølleopstiller.

h. Nedsættelse af procentsatsen ved beregning af ejendomsværdiskat med 0,4%, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er folkepensionist, jf. ejendomsværdiskattelovens § 8. Rabatten udgør maksimalt 6.000 kr. pr. helårsbolig og 2.000 kr. pr. fritidsbolig, og pensionistrabatten reduceres med 5% af samlet indkomst over 317.800 kr. i 2022 for ægtepar og 206.600 kr. i 2022 for enlige.

Begrænsning af stigningen i ejendomsværdiskatten.

Hvis ejeren eller dennes ægtefælle inden året udløb
1) er fyldt 65 år, eller
2) er fyldt 60 år og modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, eller
3) modtager efterløn
kan stigningen højest udgøre 20% minus 900 kr., dog mindst 500 kr. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte, dog ikke mellem ægtefæller. Begrænsningerne på den maksimale stigning gælder ikke stigninger som følge af, at pensionistnedslaget nu indkomstreguleres.

i. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, og anvender den ene ægtefælle virksomhedsskatteloven, kan den anden ægtefælle fra d. 01.01.1997 frit vælge, om han eller hun også vil anvende enten virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, jf. lov nr. 1217 af 27.12.1996 om ændring af forsk. skattelove, der ophæver VSL § 2, stk. 4 og VSL § 22 a, stk. 4.

TfS 1992.562: Niels Düring Pedersen og Lars Wøldike: Kapitalafkastordningen - en ny ordning, der skal overvejes.
TfS 1993.59: Samme: Kapitalafkastordningen - en rettelse
R&R nr. 4/1993 p. 19-29: Samme: Kapitalafkastordning og ændret virksomhedsordning.

j. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge skal betale multimedieskat en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af multimedierne for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedierne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 4.000 kr. (2010-niveau), jf. LL § 16, stk. 12.

k. Den indbyrdes fordeling af kapitalindkomst vil normalt ikke blive anfægtet, selv om fordelingen er i strid med KSL § 24 A, sml. nedenfor vedr. de indkomstår, hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler ikke finder anvendelse.

l. Overførsel af uudnyttet bundfradrag og modregning af negativ kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst ved beregning af bundskat efter PSL § 6 og mellemskat efter PSL § 6 a.

1994: 4,5% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 130.000
1995: 5,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 130.900
1996: 5,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 134.500
1997: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 135.300
1998: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 139.000
1999: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 151.000
2000: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 164.300
2001: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 177.900
2002: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 191.200
2003: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 198.000
2004: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 254.800
2005: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 259.500
2006: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 265.500
2007: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 272.600
2008: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 279.800
2009: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 347.200
2010: ophævet

Mellemskattegrænsen skulle oprindeligt forhøjes i 2004 -2007 med 12.000 kr. om året, men hele forhøjelsen blev gennemført i 2004 som en del af forårspakken.

5. Overdragelser mellem samlevende ægtefæller:

Bent Ramskov i SO 2003.384-392: Overdragelse med succession - hvad succederes der i?

Bent Ramskov og Siw Ryan i R&R nr. 11/2021 p. 30-41: L 133 - Overdragelse af opsparet overskud med succession - en række stramninger. - Del 1

Bent Ramskov og Siw Ryan i R&R nr. 12/2021 p. 65-73: L 133 - Overdragelse af opsparet overskud med succession - en række stramninger. - Del 2

Sonja Sørensen i SR-Skat 2021.315-325: Overdragelse af virksomhed. Lovændring, som begrænser succession i opsparet overskud i virksomhedsordningen

HR: Altid succession, jf. KSL § 26 A, stk. 2 vedr. aktiver til anvendelse i ægtefællens erhvervsvirksomhed og KSL § 26 B vedr. andre aktiver. Dette gælder, uanset om overdragelsen sker fra særeje til særeje, jf.

LSRM 1980.18: LSR fandt ikke, at overdragelse af aktier mellem ægtefæller, uanset at der var tale om overgang fra særeje til særeje, kunne anses som en afståelse, hvorpå bestemmelserne i lov om særlig indkomstskat m.v., kunne bringes i anvendelse, og det omhandlede tab ved aktiesalg var derfor med rette ikke anset fradragsberettiget ved klagerens indkomstopgørelse.

SKM2020.2 LSR (SKM2019.115 SR): LSR stadfæstede et bindende svar, hvor SR havde bekræftet, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra S til dennes hustru, H. LSR fremhævede, at det var en betingelse, at H, ligesom S, måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. SR havde taget et tilsvarende forbehold. Hvis H kunne og ønskede at anvende den skematiske regel i LL § 8 P, ville vindmølleandelene anses for private, hvorfor der ville være tale om ændret anvendelse efter AFSL § 4, og der ville i så fald ikke kunne ske succession. LSR fandt derfor ikke at kunne besvare et spørgsmål bekræftende, der både forudsatte, at der var tale om succession og ændret anvendelse. LSR fandt heller ikke, at der var hjemmel til at udligne saldoen efter afskrivningsloven for en solgt vindmølle med anskaffelsesprisen for en nyanskaffet vindmølle, jf. AFSL §§ 8 eller 9.

SKM2020.3 LSR (SKM2019.92.SR): K påtænkte at erhverve en vindmølleanpart fra sin ægtefælle, A, der havde erhvervet den for udbudsprisen med et tillæg på 2 %, til samme pris. Da As købspris for vindmølleandelene ville være højere end opstillingsomkostningerne, ville K ikke kunne benytte den skematiske ordning i LL § 8 P. LSR fandt videre, at K kunne anvende den skematiske ordning på andre brugte vindmølleanparter, som der overvejedes erhvervet, hvis de købte anparter inden købet blev beskattet eller kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning. Endelig fandt LSR, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra A til K. LSR fremhævede, at det var en betingelse, at K ligesom A måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. SR havde taget et tilsvarende forbehold.

SKM2020.251 SR: SR kunne bekræfte, at en ægtefælle efter KSL § 26 A, stk. 5, kunne overdrage 3 ud af 4 udlejningsejendomme samt opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen til sin samlevende ægtefælle med succession. SR kunne også bekræfte, at det ikke er en betingelse, at likvider og værdipapirer mv. bliver medoverdraget, hvorfor disse værdier kunne forblive i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning.  

SKM2020.349 SR: SR kunne bekræfte, at S efter KSL § 26 A, stk. 2, kunne overdrage sin eneste udlejningsejendom omfattet af virksomhedsordningen til sin samlevende ægtefælle. SR kunne ikke bekræfte, at S uden beskatning kunne hæve de finansielle aktiver i virksomhedsordningen i forbindelse med ægtefællens indtræden i Ss virksomhedsordning, jf. KSL § 26 A, stk. 4. SR kunne bekræfte, at overdragelsen af virksomheden til ægtefællen udgjorde en gave, som ikke kunne anses for en hævning i spørgerens virksomhedsordning.

SKM2021.4 SR: En ægtefælle kunne efter KSL § 26 A, stk. 5 overdrage 3 ud af 4 udlejningsejendomme samt opsparet overskud til sin ægtefælle med succession, og det var ikke en betingelse, at likvider og værdipapirer blev medoverdraget

S og S’s ægtefælle, A var bosiddende i Danmark, hvor S havde en udlejningsvirksomhed. S ønskede bekræftet, at S, der anvendte virksomhedsordningen og ikke havde negativ indskudskonto d. 01.01.2021, kunne overdrage den ene af sine to udlejningsejendomme til A og samtidig kunne overføre en andel af sin virksomhedsordning, herunder en forholdsmæssig andel af konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen til A. I så fald ønskede S også bekræftet, at transaktionerne i denne forbindelse kunne posteres direkte fra S til A uden at have passeret privatøkonomien og derfor ikke skulle anses for indskud og hævning i relation til virksomhedsordningen. Afslutningsvist ønskede S og A bekræftet, om de frit kunne aftale, hvorledes andelene af S’ finansielle aktiver skulle fordeles.

SR fandt, at det i medfør af KSL § 26 A, stk. 5, var muligt for S at overdrage en af flere virksomheder til A med succession. Hver udlejningsejendom blev anset for én virksomhed. Det var en betingelse for succession, at overdragelsen fandt sted dagen efter indkomstårets udløb. Den forholdsmæssige andel af indestående på de forskellige konti skulle beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne forud for overdragelsen og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen, jf. KSL § 26 A, stk. 5, 2. og 3. pkt. Beregningen skulle foretagen uden hensyn til finansielle aktiver. S og A’s aftale omkring de finansielle aktiver havde ingen betydning for fordelingen af opsparet overskud, indskudskontoen og evt. mellemregningskonto, da finansielle aktiver ikke indgik i fordelingsbrøken.

SKM2021.26 SR: SR kunne bekræfte, at S efter KSL § 26 A, stk. 5, kunne overdrage en af sine erhvervsvirksomheder, bestående af et solcelleanlæg, samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Der var i S's tilbageværende virksomhed ikke aktiver, ud over finansielle aktiver. Den forholdsmæssige beregning medførte herefter, at hele det opsparede overskud kunne overføres til ægtefællen med succession. SR kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne SR bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale, hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der overføres til ægtefællen sammen med solcelleanlægget.

SKM2021.27 SR: SR kunne bekræfte, at S kunne anvende virksomhedsordningen ved erhvervelse af et solcelleanlæg fra ægtefællen. Solcelleanlægget var anskaffet før 20.11.2012, og udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed hos ægtefællen. Ægtefællerne ville overdrage anlægget med succession efter KSL § 26 A, stk. 2 og 5.

SKM2021.563 LSR (SKM2020.483 SR): S kunne ikke overdrage sin udlejningsejendom i virksomhedsordningen med tilhørende opsparet overskud og indskudskonto til sin ægtefælle, som skulle indtræde i S’ virksomhedsordning, på vilkår, at S’ finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af virksomhedsordningen

S påtænkte at overdrage sin udlejningsejendom i virksomhedsordningen til sin ægtefælle, A, på vilkår, at S’ finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af den virksomhedsordning, som A indtrådte i. Udlejningsejendommen var ejet i lige sameje mellem S og A, men den indgik i A’s virksomhedsordning, da A drev udlejningsvirksomheden og derfor blev beskattet af resultatet.
    SR kunne ikke bekræfte, at S kunne overdrage ejendommen i virksomhedsordningen med tilhørende opsparet overskud og indskudskonto til A, som skulle indtræde i S’ virksomhedsordning efter KSL § 26 A, stk. 4, på de nævnte vilkår. S påklagede SR’s svar til LSR.
    LSR fandt, at det direkte af ordlyden i KSL § 26 A, stk. 4 fremgik, at A ved anvendelse af successionsmuligheden i bestemmelsen indtrådte i S’ fulde virksomhedsordning, som den var opgjort af S ved udløbet af indkomståret før overdragelsen. Aktiver og passiver, der indgik i S’ virksomhedsordning i året før overdragelsen, som ikke ønskedes overdraget til A, måtte derfor udtages af S’ virksomhedsordning i året inden overdragelsen efter de almindelige regler for hævning og indskud i VSL § 3, stk. 1 og § 5. LSR stadfæstede SR’s afgørelse.

SKM2021.704 SR: A’s ægtefælle kunne indtræde i A’s virksomhedsordning, jf. KSL § 26 A, men berigtigelsen af den opståede gæld udgjorde privatgæld, som medførte en hævning i hæverækkefølgen

A drev en virksomhed, B, i sin virksomhedsordning. B havde et opsparet overskud på 16,7 mio. kr. A overdrog d. 01.01.2021 hele B inkl. driften og det opsparede overskud til sin ægtefælle, C. Overdragelsen blev gennemført med skatteretlig succession, jf. KSL § 26 A, stk. 4. Overdragelsessummen var berigtiget med et gældsbrev på 9,5 mio. kr. og en gave på 700.000 kr. C ville lade gældsbrevet indgå i virksomhedsordningen. A ønskede derfor svar på, om denne kunne overdrage B til C sammen med A’s virksomhedsordning med skatteretlig succession ved overdragelse pr. 01.01.2021. A ønskede også svar på, om berigtigelsen af overdragelsessummen fra A til C kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for parterne.
    SR bekræftede, at C kunne indtræde i A’s virksomhedsordning, herunder overtage konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto, jf. KSL § 26 A, stk. 4. Indtrædelsen indebar, at virksomhedsordningen ved begyndelsen af indkomståret blev overtaget af C med de samme aktiver og den samme gæld, som indgik i overdragerens virksomhedsbalance ved udgangen af det foregående indkomstår. Den ved berigtigelsen opståede gæld indgik ikke i A’s virksomhedsbalance, og udgjorde derfor privat gæld, som C skød ind i virksomhedsordningen. Indskuddet af privat gæld medførte en hævning i hæverækkefølgen hos C, jf. VSL § 5. Berigtigelsen af overdragelsessummen kunne derfor ikke ske uden skattemæssige konsekvenser for C.

SKM2022.257 LSR: Et aktiesalg til medaktionærs ægtefælle samtidigt med, at egen ægtefælle købte det samme antal aktier for samme pris af medaktionæren, skulle regnes som afståelse til egen ægtefælle, og der var ikke fradragsret for tabet på aktierne

A tegnede i 2007 aktier i et selskab for 0,5 mio. kr. og modtog 167.000 aktier. I 2015 var egenkapitalen reduceret til 0 kr., og A solgte alle sine aktier til en medaktionærs, B’s, ægtefælle for 100 kr. Samme dag købte A’s ægtefælle 167.000 aktier af B for 100 kr. A selvangav herefter et fradragsberettiget tab på 499.900 kr. SKAT forhøjede A’s skatteansættelse, idet transaktionerne ikke blev anset som et reelt salg.
    LSR fandt, at fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KSL § 26 B. I stedet skulle modtageren succedere i sin ægtefælles position. Da der var tale om to samtidige og helt identiske salg af aktieposter, måtte de anses som indbyrdes afhængige. At A og B ikke solgte til deres egen ægtefælle, men til hinandens ægtefæller, måtte antages alene at være for at skabe et fradragsberettiget tab. Det fulgte af SKM2014.422 HD, at fradrag skabt på denne måde ikke kunne godkendes. Skattemæssigt skulle A’s afståelse anses som en afståelse til sin egen ægtefælle, hvorfor tabet ikke kunne fradrages, jf. KSL § 26 B.

Overdragelsesomkostningerne kan tillægges den succederende ægtefælles anskaffelsessum, jf. TfS 1992.446.

U1: Overdragelse af varelager, jf. KSL § 26 A, stk. 2 in fine.

U2: Overdragelse af aktier m.v., som omhandlet i AABL § 13 a, stk. 1, til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, jf. AABL § 13 b.

U3: KSL § 27: Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

U4: Overdragelse af vindmøller

SKM2020.2 LSR (SKM2019.115 SR): LSR stadfæstede et bindende svar, hvor SR havde bekræftet, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra S til dennes hustru, H. LSR fremhævede, at det var en betingelse, at H, ligesom S, måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. SR havde taget et tilsvarende forbehold. Hvis H kunne og ønskede at anvende den skematiske regel i LL § 8 P, ville vindmølleandelene anses for private, hvorfor der ville være tale om ændret anvendelse efter AFSL § 4, og der ville i så fald ikke kunne ske succession. LSR fandt derfor ikke at kunne besvare et spørgsmål bekræftende, der både forudsatte, at der var tale om succession og ændret anvendelse. LSR fandt heller ikke, at der var hjemmel til at udligne saldoen efter afskrivningsloven for en solgt vindmølle med anskaffelsesprisen for en nyanskaffet vindmølle, jf. AFSL §§ 8 eller 9.

SKM2020.3 LSR (SKM2019.92.SR): K påtænkte at erhverve en vindmølleanpart fra sin ægtefælle, A, der havde erhvervet den for udbudsprisen med et tillæg på 2 %, til samme pris. Da As købspris for vindmølleandelene ville være højere end opstillingsomkostningerne, ville K ikke kunne benytte den skematiske ordning i LL § 8 P. LSR fandt videre, at K kunne anvende den skematiske ordning på andre brugte vindmølleanparter, som der overvejedes erhvervet, hvis de købte anparter inden købet blev beskattet eller kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning. Endelig fandt LSR, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra A til K. LSR fremhævede, at det var en betingelse, at K ligesom A måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. SR havde taget et tilsvarende forbehold.

- U5: Virksomhed under virksomhedsordningen kunne indtil d. 01.01.2004 ikke overdrages med succession. Der kan fra 2004 ske overdragelse med succession af virksomhed i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. KSL § 26 A, stk. 4-7.

TfS 2001.638 LR: LR fandt ikke, at M, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle H, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

Kildeskatteloven 26 A

Kildeskatteloven 26 B

6. Lønaftaler mellem ægtefæller, jf. KSL § 25 A, stk. 7.

Kildeskatteloven § 25 A, stk. 7

Trådte i kraft 01.07.1989. Gælder selv om ægtefællerne ikke er samlevende ved indkomstårets udløb.

Den juridiske vejledning C.A.8.4.1.3: Hovedregel for ægtefællers fordeling af overskud
Helle Pallesen i SR-Skat 1989.109 ff.
Mona Søvsø og Lau Kramer i TfS 1990.55
Vibeke Bromann i Revisorbladet nr. 6/2000 p. 13-15: Med ægtefællen som erhvervspartner - og den registrerede revisor som samarbejdspartner.

Fordele ved lønaftaler frem for status som medarbejdende ægtefælle:

1. Ægtefællen kan få overenskomstmæssig løn, og ikke maksimalt 50% af overskud og maksimalt 255.000 kr. (2022)
   
2. Ægtefællen behøver ikke opfylde kravet om en daglig arbejdsindsats på 3-4 timer.
   
3. Ægtefællen kan få fradrag for faglige kontingenter, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter og modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse m.v.
   
4. Ægtefællen er omfattet af firmaets arbejdsskadeforsikring
   
5. Der er intet krav om samliv

7. Fordeling af overskud mellem ægtefæller

Der er ved lov nr. 976 af 17.12.1997 fra d. 01.01.1998 indført nye regler i kildeskatteloven § 25 A, stk. 8 og 9

Der stilles intet krav om, at ægtefællerne har været samlevende, endsige samlevende ved indkomstårets udløb.

Cirk. nr. 60 af 08.04.1998 om lov nr. 976 af 17. december 1997

TfS 2008.1257 BRD (SKM2008.738 BRD): Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i KSL § 25 A, stk. 8, for at fordele en del af resultatet i As revisionsvirksomhed til hans ægtefælle var opfyldt. Efter bevisførelsen fandt byretten, at betingelserne var opfyldt i indkomståret 2002, men derimod ikke i indkomståret 2003.

SKM2021.271 SR: S kunne ikke overdrage halvdelen af virksomhedsordningen og driften af en udlejningsejendom til sin ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 8, da en betingelse for anvendelse af reglen var, at ægtefællerne skulle hæfte i samme omfang, og da S fortsat ville være 100% ejer, ville S være ene om at hæfte for kommunale ejendomsskatter og afgifter

S ejede en udlejningsejendom og ønskede at overdrage halvdelen af driften til sin ægtefælle, Æ. De skulle herefter drive virksomheden for fælles regning og risiko, hvilket også omfattede hæftelse til tredjemand. Der var ingen gæld i virksomheden på overdragelsestidspunktet. Der ville ikke ske overdragelse af virksomhedsaktiver. S ville fortsat eje 100% af udlejningsejendommen. S ønskede bekræftet, at såvel halvdelen af driften, som halvdelen af virksomhedsordningen, kunne overdrages til Æ uden skattemæssige konsekvenser.

SR kunne ikke bekræfte, at overdragelsen af hverken halvdelen af driften eller halvdelen af virksomhedsordningen kunne ske uden skattemæssige konsekvenser. Efter KSL § 25 A, stk. 8 kunne ægtefæller efter anmodning fordele resultatet af en erhvervsvirksomhed mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kunne begrundes i virksomhedens drift. Hensigten med dette var skattemæssigt at sidestille ægtefæller i et erhvervsfællesskab med ikke-interesseforbundne parter. Anvendelse af reglen forudsatte dog, at ægtefællerne hæftede i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Da S fortsat ville være 100% ejer, ville S hæfte for kommunale ejendomsskatter og afgifter ifm. ejendommen, og betingelsen ville derfor ikke være opfyldt. Da Æ og S ikke opfyldte betingelserne i KSL § 25 A, stk. 8, skulle virksomhedens resultat beskattes hos S, jf. KSL § 25 A, stk. 1.

SKM2021.524 SR: Overskud ved udlejningsejendom skulle medregnes hos M, der i overvejende grad drev virksomheden.

SR bekræftede, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos M, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. SR bekræftede endvidere, at M og H - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i KSL § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver. SR bekræftede, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i VSO, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen. SR kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i KSL § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden. SR bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt. M og H påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i M's VSO, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes VSO. SR bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter VSL § 5.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg