Solvente bobestyrerboer

Generelt om bobestyrere

Litteratur:

Bet 1270/1994 p. 149-152 og p. 205-262

Bem. p. 40-44, 58, 78-97.

Henrik Munkholm og Jacob Fink Nielsen: Notat om bobestyrerboer. Kan rekvireres ved henvendelse til skifteretten i Slagelse.

Birgit Ilkjær-Jordan i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 207-226: Bobestyrerbehandling - et effektivt skifteinstrument i praksis?

Autorisationsordningen for bobestyrere, Rapport på 53 sider fra Konkurrencestyrelsen, juni 2012.

Birgit Ilkjær-Jordan i Facetter - Festskrift til Sys Rovsing p. 153-168: Bostyrerhvervet – status siden skiftereformen i 1997 og et blik på fremtiden

Oversigt over 143 autoriserede bobestyrere pr. 01.01.2022 (Advokatwatch)

Dele af bobehandlingen blev d. 01.01.1997 flyttet fra skifteretterne og over til advokater med særlig beskikkelse til at behandle dødsboer, hvorved domstolenes opgaver på dette område i det væsentligste blev begrænset til at træffe afgørelse i tvister. Det indgik således som en afgørende nydannelse, at de reglerne om offentlig behandling ved skifteretten og ved testamentseksekutorer blev afskaffet og erstattet af en fælles behandlingsmåde, betegnet behandling ved bobestyrer.

Bestemmelserne om bobestyrerbehandling har afløst følgende 5 hidtidige skifteformer:

Gældsvedgåelsesbehandling ved skifteretten.

Gældsfragåelsesbehandling ved skifteretten.

Gældsvedgåelsesbehandling ved eksekutor.

Gældsfragåelsesbehandling ved eksekutor.

Konkursbehandling.

Der findes 3 typer bobestyrere:

1. De autoriserede bobestyrere, som minder om skifterettens faste medhjælpere.

2. De testamentsindsatte bobestyrere, som minder om de hidtidige eksekutorer.

3. De skifteretsudpegede bobestyrere i insolvente dødsboer, jf. § 40. Disse behøver ikke nødvendigvis at være autoriserede.

Ifølge § 11, stk. 1 autoriserer justitsministeren i hver retskreds et passende antal advokater til som bobestyrer at forestår behandlingen af dødsboer. Ifølge bem. p. 58 bør kredsen af autoriserede bobestyrer være relativt begrænset for at sikre en så høj grad af ekspertise som muligt.

Se nu cirkulæreskrivelse nr. 9419 af 30.06.2020 om antagelse af autoriserede bobestyrere.

Der har indtil 1997 i hele landet været ca. 250 faste medhjælpere, heraf 10 i Københavns byret.

Ansøgning om autorisation skulle indgives senest d. 01.09.1996, og meddelelse om autorisation skete pr. d. 15.11.1996. Der blev oprindeligt i de enkelte retskredse autoriseret i alt 337 bobestyrere, heraf 14 i København, 12 i Århus, 9 i Helsingør, 8 i Roskilde og Viborg, 7 i Odense og Aalborg, 6 i Esbjerg, Hørsholm, Kolding, Maribo og Svendborg. Da flere advokater er blevet autoriserede i flere retskredse, er det samlede antal bobestyrere lidt lavere.

Der er i alle 82 retskredse autoriseret mindst 2 bobestyrere. Det er den enkelte skifteret, som selv har fastsat antallet af autoriserede bobestyrer i retskredsen.

Bestemmelsen indeholder intet krav om, at den autoriserede bobestyrer skal have kontor i retskredsen, men af praktiske grunde bør det tilstræbes, at de fleste autoriserede bobestyrere har kontor i nærheden af den retskreds, hvori de er autoriserede. Autorisation forudsættes at skulle finde sted efter opslag fra skiftedommeren, der foretager indstilling til vedkommende landsretspræsident, som derefter med sine bemærkninger indsender sagen til Justitsministeriet, der beskikker den enkelte bobestyrer.

Viggo Bækgaard har i ADV 1997.47-49 kritiseret det indførte autorisationssystem som konkurrenceforvridende. Poul Erik Petersen har i ADV 1997.49 anført, at alle advokater, der opfylder uddannelseskravet til at blive autoriserede bobestyrere, også får ret til at kalde sig autoriserede bobestyrere. De 2 artikler er kommenterede af Kirsten Reimers-Lund i ADV 1997.50: Udviklingen følges

Den autoriserede bobestyrer har ifølge bobestyrerbekg. § 3, stk. 1 pligt til at påtage sig arbejdet med de dødsboer, der henvises til den pågældende af skifteretten i autorisationsretskredsen. Den pågældende har ret til at påtage sig arbejdet med dødsboer fra en hvilken som helst retskreds.

Autorisationen skal tilbagekaldes, såfremt den autoriserede bobestyrers ret til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, jf. bobestyrerbekg. § 4, nr. 4.

Ifølge bobestyrerbekg. § 2, stk. 3 skal autorisationen normalt meddeles indtil videre, og ifølge § 4, nr. 3 altid udløbe ved udgangen af den måned, hvor bobestyreren fylder 70 år.

Det er fra d. 01.07.2011 blevet muligt at autorisere bobestyrere i en tidsbegrænset periode, jf. DSL § 11, stk. 3. Tidsbegrænsningen er på 10 år, jf. bekg. nr. 808 af 29.06.2011 om bobestyrere § 2, stk. 3

Ifølge bobestyrerbekg. § 2, stk. 2 kan autorisation betinges af, at indehaveren inden en nærmere frist gennemfører en efteruddannelse i dødsbobehandling.

Ifølge § 11, stk. 2 kan en testamentsindsat bobestyrer (eksekutor, jf. § 118), der ikke er autoriseret, ikke virke som bobestyrer, såfremt den pågældende er umyndig, under værgemål eller samværgemål, har anmeldt betalingsstandsning eller konkurs eller er dømt for et strafbart forhold, som på tidspunktet for boets behandling begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af virksomhed som bobestyrer. En testamentsindsat bobestyrer kan virke som sådan, selv om den pågældende er fyldt 70 år.

Ifølge § 11, stk. 3 fastsætter justitsministeren bestemmelser om de øvrige betingelser, som skal være opfyldt, for at en person kan virke som bobestyrer og om bobestyreres virksomhed, herunder om sikkerhedsstillelse, ansvarsforsikring, forvaltning af dødsboers midler og om tilsyn med beholdninger og værdipapirer. Disse bestemmelser er nu fastsat i bobestyrerbekg. af 03.10.1996.

Bobestyreren skal ifølge § 39, stk. 1 sikre boet mod tab ved tegning af en sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Udgiften til kautionsforsikring afholdes af boet. Størrelsen af kautionsforsikringen fastsættes ifølge bobestyrerbekg. § 11, stk. 2 af skifteretten efter samråd med bobestyreren og under hensyn til boets forhold, herunder størrelsen af bruttoaktiverne. Niels-Jørgen Kaj Petersen antager i FM 1997.19, at forsikringssummen formentlig må kunne fastsættes efter fradrag af bl. a. pantesikrede hæftelser i fast ejendom, således at boet alene skal afholde udgiften til præmie for de nettoaktiver, som bobestyreren har mulighed for at disponere over.

De 14 autoriserede bobestyrere i København har i Tryg Baltica tegnet en fælles forsikring med en samlet forsikringssum på 25 mio. kr. pr. forsikringsår. Forsikringssummen pr. bo er på 1,5 mio. kr. og præmien udgør 625 kr. pr. bo. Præmien er beregnet ud fra ca. 600 boer pr. år med en gennemsnitlig aktivmasse på 166.000 kr.

Birgit Ilkjær-Jordan oplyser i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 213, at de fem autoriserede bobestyrere i Frederiksberg har tegnet en kollektiv kautionsforsikring med en forsikringssum på 2 mio. kr pr. bo og en fast præmie pr. bo på 750 kr.

Størrelsen kan godkendes foreløbigt, indtil åbningsstatus er udarbejdet. Policerne skal udformes således, at forsikringen ikke kan ændres eller opsiges uden skifterettens samtykke, jf. bobestyrerbekg. § 15, stk. 1. Skifteretten kan i medfør af § 12, stk. 3 i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at den midlertidige bobestyrer skal stille sikkerhed efter reglerne i § 39.

Skifteretten kan for autoriserede bobestyrer bestemme, at den enkelte bobestyrer skal tegne en kautionsforsikring, der omfatter boer, der udleveres til den pågældende i kraft af autorisationen, når det enkelte bos bruttoaktiver ikke overstiger en af skifteretten fastsat værdi. Forsikringssummen fastsættes af skifteretten, og præmien fordeles forholdsmæssigt på de enkelte boer, jf. bobestyrerbekg. § 13, stk. 1. Overstiger bruttoaktiverne i et bo den af skifteretten fastsatte grænse, stilles sikkerheden for hele boet efter § 11, jf. bobestyrerbekg. § 13, stk. 2.

Niels-Jørgen Kaj Petersen foreslår i FM 1997.19, at kautionsforsikringen har et maksimum pr. bo på f. eks. 1-2 mio. kr., og at policen bør have et samlet maksimum pr. forsikringsår på 5-10 mio. kr. eller et eventuelt højere beløb afhængig af antallet af boer, der skønnes at blive omfattet af policen.

Om de hidtidige kautionsforsikringer, se i øvrigt:

Steffen Juul i UfR 1982 B.301-305: Eksekutors sikkerhedsstillelse. Kaution eller ansvarsforsikring? (Omtaler tilkendegivelse fra Østre Landsret, hvorefter forsikringsselskabet efter kautionsretlige regler havde fuld regres mod executor for udbetaling som følge af, at nogle obligationer var blevet stjålet fra executors pengeskab)

FM 1984.93: Om fradrag af kautionsforsikringspræmie i offentligt skiftede dødsboer. (Justitsministeriet har i 1984 udtalt, at skifterettens medhjælper selv må afholde udgiften)

Kjeld Søgaard i ADV 1994.206: Kautionsforsikringer i konkurs- og dødsboer.

ADV 1995.59: Advokatrådet har besluttet at drøfte spørgsmålet om de 2-årige forsikringer med dommerforeningen.

Ifølge § 39, stk. 2 skal bobestyreren desuden for at få tegningsret i boet have en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen. Skifteretten kan til enhver tid forlange oplysninger om en advokats ansvarsforsikring, herunder forevisning af forsikringspolicen. Skifteretten kan under hensyn til boets karakter stille krav om, at der tegnes en individuel ansvarsforsikring, jf. bobestyrerbekg. § 12, stk. 1. En bobestyrer, der er i virksomhed som advokat, skal straks underrette skifteretten, hvis ansvarsforsikringssummen for det løbende forsikringsår helt eller delvis udnyttes eller må påregnes udnyttet. Tilsvarende skal skifteretten underrettes, hvis forsikringssummen nedsættes eller forsikringen ophører, jf. bobestyrerbekg. § 12, stk. 2.

Skifteretten kan i boer, hvor afdøde er død efter d. 30.06.2011 bestemme, at udgiften til en særskilt ansvarsforsikring skal afholdes som boudgift, jf. DSL § 39, stk. 2, 2. pkt.

Bobestyrere, der ikke er i virksomhed som advokater, skal tegne en ansvarsforsikring efter reglerne i bobestyrerbekg. § 14.

Bobestyreren skal straks underrette skifteretten, hvis behovet for forsikringsdækning eller sikkerhedsstillelse ændrer sig, jf. bobestyrerbekg. § 16. Bestemmelse om ophør af forsikringsdækning og frigivelse af sikkerhedsstillelse træffes af skifteretten, når det godtgøres, at samtlige i boet interesserede samt det offentlige for afgifternes vedkommende er fyldestgjort for deres krav, jf. bobestyrerbekg. § 17, stk. 1.

Claes Hersland i FM 1998.160-161: Om frigivelse af bobestyrernes sikkerhedsstillelser og om kravene til bobestyrernes kontokort. (Oplyser, at Justitsministeriets domstolsafdeling og Rigsrevisionen d. 12.10.1998 har meddelt, at det ikke er tilstrækkeligt til frigivelse af sikkerheden, at bobestyreren foreviser 0-stillet kontokort, jf. bobestyrerbekg. § 17, og at det ikke er tilstrækkeligt, at bobestyrerens kontokort indeholder en angivelse af, hvornår de registrerede bevægelser er ført til indtægt eller udgift, idet kontoen endvidere skal indeholde en saldo, som viser bobestyrerens øjeblikkelige tilsvar over for boet, jf. bobestyrerbekg. § 22.)

Bobestyreren må ikke selv være arving i boet, jf. § 115, stk. 1, som svarer til KL § 238 og er udtryk for en stramning af inhabilitetsreglerne i forhold til gældende ret. Efter hidtidig praksis har en eksekutorbevilling kunnet udstedes til en medarving, jf. bem. p. 117. Bobestyreren må heller ikke være værge eller skifteværge for en arving. Bobestyreren må heller ikke være nærstående, jf. herved KL § 2, til nogen af arvingerne, disses værge eller skifteværge. Er bobestyreren legatar eller nærstående til en legatar, vil der også kunne foreligge inhabilitet, da der i så fald kan være tvivl om den pågældendes upartiskhed.

TFA 1999.109 ØLK: Skifteretten havde udpeget en autoriseret bobestyrer til at behandle boet. En arving protesterede, da advokaten havde været advokat for modparten i en retssag anlagt af arvingen. Skifteretten fandt ikke anledning til at omgøre beslutningen. ØL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at nære tvivl om bobestyrerens upartiskhed, jf. DSL § 115.

Skifterettens rolle

Bobestyreren forestår som udgangspunkt bobehandlingen uden form for indblanding fra skifterettens side. Der gælder dog følgende begrænsninger:

1. Skifteretten skal samtykke til antagelse af forretningskyndig medhjælp, jf. § 50, stk. 1, og i visse tilfælde til antagelse af revisorbistand, jf. § 50, stk. 2.
   
2. Skifteretten kan pålægge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bobehandlingens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der findes fornødent, jf. § 54 a, stk. 1.
   
3. Skifteretten afsætter en bobestyrer, der ikke behandler boet forsvarligt eller ikke rettidigt stiller fornøden sikkerhed. Afgørelsen træffes ved kendelse, jf. § 54 a, stk. 2.
   
4. Skifteretten kan fastsætte frist for boets afslutning, jf. § 54 a, stk. 3.
   
5. Udbetaling af a conto salær kan kun ske med skifterettens samtykke, jf. § 57, stk. 2.
   
6. Skifteretten kan afsætte en bobestyrer, der ikke behandler boet forsvarligt, jf. § 41.
   
7. Skifteretten behandler klager over bobestyreren, jf. § 96-97.
   
8. Skifteretten behandler klager over boopgørelsen, herunder beregningen af bobestyrerens salær, jf. § 68, stk. 2.
   
9. Skifteretten afgør tvister, der opstår under boets behandling, jf. § 89.
   
10. Skifteretten udmelder vurderingsmænd, jf. § 93, og træffer bestemmelse om omvurdering, jf. § 94.
    
11. Skifteretten træffer ved kendelse afgørelse om tilsidesættelse af båndlæggelsesbestemmelser vedr. tvangsarv i medfør af AL § 59, jf. AL § 60, stk. 3.

Bobestyrerens informationspligt

Bobestyreren har i solvente boer i en række bestemmelser informationspligt over for arvingerne:

1. Bobestyreren skal give arvingerne skriftlig meddelelse om væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet, jf. § 45.
   
2. Bobestyreren skal snarest muligt give arvingerne og legatarerne meddelelse om boets udlevering og om deres ret til at arve, jf. § 47.
   
3. Åbningsstatus, der skal udarbejdes på en særlig blanket, tilsendes straks boets arvinger, skifteretten og den kommunale skattemyndighed, jf. § 52, stk. 2.
   
4. Væsentlige spørgsmål skal forelægges for arvingerne, jf. § 53, stk. 1., og bobestyreren skal vejlede arvingerne om deres retsstilling efter §§ 96 og 97, jf. § 53, stk. 4.
   
5. Bobestyreren skal efter anmodning orientere arvingerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning, jf. § 54, stk. 1.
   
6. Bobestyreren indkalder til bomøde, når der er behov herfor, jf. § 55, stk. 1.
   
7. Bobestyreren skal forelægge arvingerne en fortegnelse over de anmeldte fordringer tillige med sin foreløbige indstilling om, hvorvidt de enkelte fordringer og krav bør anerkendes, jf. § 56, stk. 1.
   
8. Bobestyreren skal forelægge boopgørelsen for arvingerne til godkendelse, jf. § 68, stk. 1.

Overgang til anden skifteform

Skifteretten skal ifølge § 65, stk. 1 på et hvilket som helst tidspunkt af bobehandlingen efter anmodning udlevere et bo til boudlæg, til privat skifte, til ægtefællen som ægtefælleudlæg efter kap. 13 eller til uskiftet bo, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Udleveringen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for udgifterne ved den hidtidige behandling.

FM 1999.117 VLK: Dødsbo, hvis væsentligste aktiv var en fast ejendom, der blev vurderet til 275.000 kr, og hvor passiverne udgjorde godt 46.000 kr., var blevet udleveret til bobestyrerbehandling. Efter at ejendommen var solgt for 170.000 kr., blev boet udleveret til ægtefællen som ægtefælleudlæg, jf. DSL § 22.

TFA 2003.26 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge tog bobestyrers anmodning om afslutning af boet i medfør af DSL § 65 som boudlæg til følge. Efter afholdelse af omkostninger, herunder bobestyrersalær på 15.000 kr. plus moms, var der alene et overskud på 1.079 kr. Boet udlagdes til søn, som igennem en lang årrække havde boet sammen med afdøde, selv om alle 3 børn havde haft tæt kontakt til afdøde.

TFA 2004.51 ØLK (FM 2003.247 ØLK): I et bobestyrerbo udgjorde aktiverne 68.000 kr. og bobehandlingsudgifterne incl. salær 37.000 kr. Bobestyreren anmodede herefter skifteretten om at boudlægge boet til en datter af sidste ægteskab. Københavns Byrets skifteafdeling afviste at boudlægge boet, da der var foretaget en egentlig bobehandling, som umiddelbart kunne afsluttes med udlodning til arvingerne og betaling af en anmeldte gæld. Som følge heraf var betingelserne for boudlæg, der efter DSL § 18 forudsætter, at der ikke har fundet en forudgående bobehandling sted, og arvingerne måtte have en berettiget forventning om at modtage deres arv. ØL stadfæstede. Komm. i FM 2003.248 af Henning Broman, som tilslutter sig afgørelsen og finder, at resultatet også gælder, hvis boet er insolvent. Jeg mener, at afgørelsen er i direkte modstrid med ordlyden af DSL § 65.

TFA 2006.339 ØLK: Skifteretten i Roskilde havde d. 09.03.2006 udleveret boet efter D til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 7, da D's forældre ikke havde indleveret begæring om privat skifte. D var død d. 07.10.2005. Da der var usikkerhed om, hvorvidt forældrene havde modtaget skifterettens seneste rykker, fandt ØL, at boet burde udleveres til privat skifte, jf. DSL § 65.

TFA 2015.8 VLK: A døde i juli 2011, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. Ifølge et notat dikteret af A dagen før dødsfaldet skulle B arve. En tvist mellem de legale arvinger og B faldt ved en ankedom i april 2014 ud til, at notatet skulle anses som et nødtestamente. På vegne af arvingen B anmodede dennes advokat herefter om udlevering af dødsboet til privat skifte. Anmodningen blev ikke taget til følge, da 1-års fristen i DSL § 31, stk. 1 var overskredet, da retssagen ikke medførte suspension af fristen for indlevering af boopgørelse, og da der ikke var hjemmel til at meddele yderligere frist udover den i lovens § 32 anførte. I øvrigt ville 15-måneders fristen regnet fra dødsdagen allerede være udløbet ved en udlevering til privat skifte, hvorfor der straks ville skulle træffes afgørelse om boets overgang til bobestyrerbehandling efter DSL § 30, stk. 1, nr. 3, og B måtte ikke handle som bobestyrer, jf. DSL § 115, stk. 1.

FM 2021.90 ØLK: Bobestyrerbo skulle ikke overgå til privat skifte, selv om alle arvinger anmodede herom.

A døde d. 31.05.2020. Skifteretten udleverede boet til bobestyrer d. 06.01.2021, da der ikke inden rimelig tid var truffet afgørelse om boets behandling. Arvingerne anmodede ved skrivelser i marts og april om, at boet overgik til privat skifte. Arvingerne anførte blandt andet, at der ikke tidligere var anmodet om privat skifte, da afdødes ægtefælle havde været i Pakistan med to af sønnerne for at tage sig af afdødes gravsted. Skifteretten i København fandt, at boet fortsat skulle undergives bobestyrerbehandling, hvorfor anmodningen om privat skifte ikke blev imødekommet. Skifteretten lagde blandt andet vægt på, at bobestyreren havde oplyst, at boet havde et likviditetsproblem, og at boet muligvis kunne ende med at skulle overgå til insolvensbehandling. ØL stadfæstede d. 14.05.2021 skifterettens beslutning under henvisning til skifterettens grunde og til, at et privat skifte skal kunne færdigbehandles inden for 1 årsfristen i DSL § 31

Ved udlevering af et bo til boudlæg er det en forudsætning, at aktivmassen ikke er nedbragt ved betaling af almindelig gæld.

Hvor insolvensbehandling er indledt, kan bobestyrerbehandlingen i medfør af § 70, stk. 1, jf. KL § 143, standses ved, at boet udleveres til boudlæg.

Et bo kan ikke udleveres til privat skifte efter udløbet af 1-års fristen i § 31, stk. 1.

TFA 1998.312 ØLK: A var død d. 29.04.1997. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling d. 25.02.1998. Begæring om udlevering til privat skifte, jf. DSL § 65, blev ikke taget til følge, da proklamafristen ikke var udløbet, og det ikke med sikkerhed kunne fastslås, om boet var solvent, og da en udlevering mere end 1 år efter dødsdagen ville kollidere med DSL § 31, stk. 1.

TFA 2006.351 ØLK: Arvingen S klagede over, at bobestyrer ikke have udlevet boet til privat skifte. Skifteretten i Svendborg fandt, at der ikke mulighed for at udlægge boet til privat skifte, da et-års fristen i DSL § 31, stk. 1 for længst var udløbet. Bobestyrer havde derfor været berettiget til at fortsætte og afslutte bobestyrerbehandlingen af boet. ØL tiltrådte, at S's begæring om privat skifte ikke kunne imødekommes, jf. DSL § 65, jf. herved § 31, stk. 1, og at bobestyreren derfor havde været berettiget til at fortsætte bobehandlingen, herunder med salget af ejendommen, som sket.

Går anmodningen ud på at få et bo udleveret til privat skifte, må udløbet af proklamafristen afventes, da udlevering til sådan skifteform kun kan finde sted, såfremt boet må antages at være solvent. Udleveres et bo, der har været behandlet ved bobestyrer, således til privat skifte, skal de privatskiftende arvinger ikke udstede nyt proklama. Anmeldelser, som er indgået til den hidtidige bobestyrer, overgives af denne til boets repræsentant. Det samme gælder, hvor boet udleveres til uskiftet bo eller efter 160.000 kr.'s reglen til en efterlevende ægtefælle.

Det må formentlig også være muligt at få et påbegyndt bobestyrerbo udleveret til forenklet privat skifte, hvis det under boets behandling viser sig, at betingelserne herfor er opfyldte. Denne mulighed er ikke omtalt i bemærkningerne. Arvingerne sparer dog ikke retsafgift ved denne fremgangsmåde, jf. RAL § 36 i. Udleveres et påbegyndt bobestyrerbo til længstlevende ægtefælle som enearving til forenklet privat skifte efter § 34, skal der formentlig svares tillægsafgift efter RAL § 36 c på 6.500 kr., hvis nettoboet er på over 1 mio. kr., hvilket må afgøres på basis af opgørelsen i henhold til § 25, stk. 5. RAL § 36 i, stk. 2 omhandler ikke denne situation.

Påbegyndelse af et skifte ved bobestyrer kan ikke i sig selv tolkes som et afkald på retten til ægtefælleudlæg eller uskiftet bo. Fælles livsarvinger kan derfor normalt ikke modsætte sig at ægtefællen under bobehandlingen kræver boet udlagt som ægtefælleudlæg eller til hensidden i uskiftet bo.

Er længstlevendes begæring om skifte taget til følge, kan længstlevende normalt ikke mod livsarvingernes ønske forlange det uskiftede bo fortsat, medmindre der er taget forbehold om det, jf. Nørgaard i Arveret 5. udg. p. 98 ved note 61 og

TFA 1999.65 VLK (FM 1999.9 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 09.06.1998, uden forbehold om eventuel senere adgang til omberigtigelse, det uskiftede bo fra 1996 skiftet som bobestyrerbo. Skifteretten tog begæringen til følge samme dag. Livsarvingerne havde forinden, d. 29.04.1998, begæret boet skiftet, jf. AL § 20. Livsarvingerne havde ikke samtykket i, at boet på ny udleveres til uskiftet bo. Under disse omstændigheder tiltrådtes det, at H's begæring af 01.07.1998 om udlevering til uskiftet bo, ikke var taget til følge.

TFA 2010.41 VLK: M var død i 2008, og H, der havde to særbørn, sad i uskiftet bo med et fællesbarn samt M's to særbørn, hvoraf det ene, D, senere havde givet afkald på arv til fordel for sine to børn B og C. M og H havde ved testamente truffet bestemmelse om den nærmere fordeling af arven mellem samtlige børn. H fremsatte i februar 2009 begæring om, at B og C ved bobestyrerskifte fik udbetalt deres tvangsarv efter M. Skifteretten i Århus tog begæringen til følge og udleverede boet til bobestyrerbehandling. H tilbagekaldte begæringen om skifte i marts 2009. Da H ikke, som hun havde forudsat ved skiftebegæringen, kunne udskifte B og C ved udbetaling af deres tvangsarv, og da skifteretten ikke havde vejledt H om retsvirkningerne af, at skiftebegæringen blev taget til følge, tog skifteretten trods B og C's protest H's anmodning om omgørelse til følge, således at boet blev udleveret til H til fortsat hensidden i uskiftet bo. VL stadfæstede.

Bobestyreren underretter de kreditorer, der har krav på at opnå dækning i boet, jf. § 65, stk. 2.

I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares der ifølge RAL § 36 i, stk. 1, ikke retsafgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde, hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald betales differencen mellem afgiften for den første og den anden behandlingsmåde.

I boer, der har været udleveret til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c (yderligere afgift på 6.500 kr.) på grundlag af den fællesboopgørelse, der skal indleveres efter AL § 13. Afgiften forfalder til betaling ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. om morarenter finder tilsvarende anvendelse, jf. RAL § 36 i, stk. 2.

Boopgørelsen

Bobestyreren udarbejder i solvente boer en boopgørelse efter reglerne i § 68-70. I insolvente bo sluttes udarbejdes boopgørelse efter reglerne i KL kap. 18, jf. § 70, stk. 1. Der gælder således ikke nogen bestemte tidsfrister for afslutningen af insolvente boer.

Bobestyreren udarbejder en boopgørelse med en redegørelse om boets behandling og om arveforholdene samt en opgørelse over boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger og af den beregnede bo- og tillægsboafgift, jf. § 66, stk. 1.

TFA 2011.558 VLK : M og H blev separeret i maj 2009. M døde i august 2009 og efterlod sig en datter som enearving. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling, og skifteretten i Viborg modtog i december 2010 udkast til boopgørelse. H gjorde i januar og februar 2011 bl. a. indsigelser vedrørende nogle hushandler, mulige debitorer for M og undersøgelse af M's bankkonti. Da bobestyreren havde undersøgt disse forhold og meddelt sin indstilling til kreditorerne i det insolvente dødsbo senest d. 21.04.2010, var klagefristen i DSL § 96, stk. 2 overskredet. VL afviste derfor disse dele af kæremålet. H klagede endvidere over, at fællesboet mellem M og H ikke var blevet opgjort forinden udfærdigelse af boopgørelse. Da fællesboet endnu ikke var delt, skulle det deles i forbindelse med dødsboskiftet, jf. RVL § 16, stk. 2, og da boopgørelsen ikke indeholdt fællesbodelingen, opfyldte den ikke kravet i DSL § 66, stk. 1. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten til indhentelse af en ny boopgørelse.

FM 2018.90 ØLK: Uanmeldt og ikke indbetalt gaveafgift af to gaver på 300.000 kr. i 2005 til arvingerne A og B skulle opføres i boopgørelsen som et passiv, da boet i medfør af BAL § 30 var solidarisk hæftende for afgiften, og tillige opføres som et aktiv, da udgiften kunne fradrages i arvingernes arvelodder.

TFA 2020.251 ØLK: Skifteretten havde ikke hjemmel til selv at udarbejde tillægsboopgørelse i bobestyrerbo.

Skifteretten i Glostrup havde i en retsbog og i forbindelse med beregning af boafgift udarbejdet en tillægsboopgørelse, idet bobestyrer ikke havde fremsendt denne på trods af, at skifteretten flere gange havde fastsat frist herfor. ØL ophævede skifterettens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i skifteretten. ØL henviste til, at bobestyrer i medfør af DSL § 66 udarbejder boopgørelse og eventuel tillægsboopgørelse, og at skifteretten i medfør af DSL § 54 a, stk. 1, kan meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad der findes fornødent, ligesom skifteretten i medfør af DSL § 54 a, stk. 3, til enhver tid kan fastsætte en frist for boets afslutning. Skifteretten kan endvidere afsætte en bobestyrer, der ikke behandler boet forsvarligt, jf. DSL § 54 a, stk. 2. Der er derimod ikke hjemmel til, at skifteretten, der er klageinstans i forhold til boopgørelsen, jf. DSL § 68, stk. 2, selv udarbejder tillægsboopgørelse ved bobestyrers manglende indlevering heraf.

Beregningen af boafgifter kan foretages på en boopgørelsesblanket, der udfærdiges i medfør af § 112, og som tillige giver mulighed for at medtage oplysninger om boets skattepligt.

Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 2-årsdagen for dødsfaldet, jf. § 66, stk. 2. Også i henvisningsboer, jf. § 2, stk. 2, gælder 2-årsfristen fra dødsdagen, idet der ikke i § 66, stk. 2 findes en regel svarende til § 31, stk. 1, 3. pkt. om privat skifte. Er der tale om skifte af et uskiftet bo, medens længstlevende er i live (kap. 18-skifter), må ordet "dødsfaldet" fortolkes som datoen for skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo, jf. bem. p. 98.

Medfører boets forhold, at det ikke kan opgøres endeligt med den nævnte skæringsdag, skal bobestyreren inden 2 årsdagen give skifteretten meddelelse herom samt redegøre om baggrunden derfor. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og at der løbende skal indgives redegørelser om boets forhold, jf. § 66, stk. 2.

Et skattefrit bobestyrerbo blev tidligere skattepligtigt, hvis skifteretten i medfør af DSL § 66, stk. 2 meddeler tilladelse til udskydelse af skæringsdagen til senere end 2-årsdagen for dødsfaldet, jf. DBL § 6, stk. 2. Dette gælder dog kun, hvis dødsfaldet er sket før d. 01.07.2008. Dette indebar, at en eventuel afsluttende ansættelse af mellemperioden skulle ophæves, jf. DBL § 18. Mellemperiodeindtægten skulle herefter indregnes i boets skattepligtige indkomst, jf. DBL § 19, stk. 2. Bofradraget på 12 gange 5.200 kr.(2013) i skatten kunne medføre, at boet fik udbetalt overskydende skat svarende til de af afdøde i dødsåret betalte skatter, dog maksimalt 62.400 kr. Skifteretten burde nægte at meddele dispensation efter DSL § 66, stk. 2, hvis formålet udelukkende er at gøre boet skattepligtigt.

Hvis afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke er betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt, jf. den nye bestemmelse herom i BAL § 38, stk. 2.

Skifteretten kan efter indstilling fra bobestyreren tillade, at opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet, henskydes til tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse skal indleveres snarest muligt, jf. DSL § 66, stk. 3, som svarer til den hidtil gældende SKL § 46 og KL § 149. En tilladelse efter DSL § 66, stk.3 medfører ikke, at boet automatisk bliver skattepligtig, men ved afgørelsen af, om boet er skattepligtigt skal der ske sammenlægning af tallene i boopgørelsen og tillægsboopgørelsen, jf. DBL § 6, stk. 3.

Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde, jf. § 68, stk. 1, 1. pkt.

Hvis dødsfaldet er sket før d. 01.07.2011, har bobestyreren dog altid - anset valg af skæringsdag - en frist på 9 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt. Formålet med 2. pkt. er at sikre, at der fortsat er mulighed for i praksis at anvende dødsdagen som skæringsdag i den endelige boopgørelse. Dette kan være af betydning, bl.a. i forhold til f. eks. humanitære og sygdomsbekæmpende foreninger, der er indsat som arvinger i dødsboer, og som ofte vælger at slutte dødsboet med dødsdagen som skæringsdag, således at aktiver inkl. rentebærende beløb og fordringer kan tilfalde foreningsarvingen, uden at der dermed udløses aktuel skattebetaling.

Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011 eller længstlevende har begæret et uskiftet bo skifter efter denne dato, skal boopgørelsen skal ifølge DSL § 68, stk. 1 senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset valg af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på 15 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Indkaldelse skal ske med mindst 2 ugers varsel, og senest samtidig hermed skal boopgørelsen sendes eller afleveres til boets arvinger.

Indkaldelse til bomødet skal ske med mindst to ugers varsel, og senest samtidigt dermed skal boopgørelsen sendes eller afleveres til boets arvinger. Kan arvingerne godkende boopgørelsen, er fremmøde på bomødet unødvendig. Bobestyreren kan da fremlægge arvingernes godkendelsesskrivelser.

Kan arvingerne ikke godkende bobestyrerens opgørelse, derunder salærberegningen, må klage herover ifølge § 68, stk. 2 fremsættes over for bobestyreren inden 4 uger efter det afsluttende bomøde. Indgås forlig ikke, indbringer bobestyreren snarest muligt klagen for skifteretten. Ved behandlingen af klagen finder bestemmelserne i § 97, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse, hvilket indebærer, at skifteretten kan opfordre klageren og bobestyreren til at indgive yderligere skriftligt indlæg, og at der kan afholdes retsmøder med klageren og bobestyreren. Skifteretten træffer afgørelse i klagesagen og kan i givet fald pålægge bobestyreren at ændre opgørelsen eller at udfærdige tillægsopgørelse eller om nødvendigt at udfærdige helt ny boopgørelse, ligesom der kan fastsættes en frist herfor. Efterkommer bobestyreren ikke et sådant pålæg, kan skifteretten i medfør af § 41 afsætte bobestyreren.

TFA 2003.147 ØLK (FM 2003.44 ØLK): I et bobestyrerbo deltog boets tre arvinger i et afsluttende bomøde d. 27.09.2002, hvor boopgørelsen blev godkendt, hvorefter de to arvinger gav arveafkald, således at den tredje arving arvede det hele. Bobestyrer udarbejdede som følge heraf en ny boopgørelse med den ændrede arvefordeling og sendte denne til enearvingen d. 30.09.2002. Arvingen klagede d. 05.11.2002 over bobestyrerens salær. Skifteretten i Næstved afviste klagen som for sent indgivet, jf. DSL § 68, stk. 2. ØL ophævede afgørelsen, da bobestyreren ikke havde indkaldt til afsluttende bomøde efter at den nye boopgørelse var fremsendt. Komm. i FM 2003.44 af Henning Broman, der finder det overflødigt og unødigt formelt at kræve, at der skal indkaldes til et nyt bomøde, for at arvingen kan fremsætte klage, som burde være fremsat på det (forrige) afsluttende bomøde eller inden 4 uger efter dette.

TFA 2007.121 VLK: I den endelige indstilling til boopgørelse havde bobestyrer modregnet bl.a. et beløb på 2.048,15 kr. i A's arv, idet A ikke havde dokumenteret, hvad beløbet vedrørte. Skifteretten i Silkeborg godkendte dette, da A fortsat ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, hvad beløbet vedrørte. For VL forelå der oplysninger, der syntes at vise, at betalingen vedrørte ejendomsskat på en ejendom, der indgik i boet. Da spørgsmålet, om boet kunne gøre krav gældende mod A, eller A kunne gøre krav gældende mod boet som følge af boets modregning, imidlertid skulle afgøres ved dom og ikke under en klage over boopgørelsen, jf. DSL § 68, stk. 2, jf. § 97, stk. 5, afviste VL sagen.

TFA 2011.468/2 VLK: A klagede i juli 2010 over bobestyrer B's behandling af dødsbo. Skifteretten indhentede B's bemærkninger til klagen. B rykkede herefter flere gange uden resultat skifteretten for en afgørelse. I januar 2011 fremsendte B udkast til boopgørelse til arvingerne, og A meddelte i slutningen af januar 2011, at hun ikke kunne underskrive erklæringen, men ønskede at afvente skifterettens ord for »at det er gået korrekt for sig«. Der holdt afsluttende skiftemøde d. 07.02.2011, og B meddelte d. 15.03.2011 skifteretten, at der ikke var modtaget klager over boopgørelsen. Skifteretten i Herning modtog d. 10.03.2011 en klage fra A, men stadfæstede ved kendelse boopgørelsen, da klagen var modtaget for sent. VL udtalte, at A's klage fra juli 2010, der blandt andet angik B's undersøgelse af nogle forhold af betydning for boets størrelse, burde have været afgjort, før der blev taget stilling til boopgørelsen. VL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten.

FM 2013.97 VLK: Arvingen A havde klaget over bobestyrers boopgørelse, idet A gjorde gældende, at efterindtægt i henhold til tjenestemandsloven, som var udbetalt til H, skulle indgå i beregningen af suppleringsarven. Bobestyreren havde tilkendegivet, at beløbet ikke skulle medtages i boopgørelsen. Skifteretten i Randers fandt, at spørgsmålet ikke kunne betragtes som en klage over boopgørelsen, men at spørgsmålet skulle afgøres som en domssag i medfør af DSL § 89, stk. 1, nr. 4, jf. § 101, stk. 1, hvorfor skifteretten ikke tog klagen til følge. VL fandt, at klagen vedrørte boopgørelsen og arvens fordeling heri, hvorfor klagen derfor med rette var indbragt for skifteretten i medfør af DSL § 68, stk. 2, jf. § 97, stk. 5, 1. led. VL hjemviste derfor sagen til skifteretten. (Skifteretten fandt ved kendelse afsagt af d. 03.01.2013, at efterindtægten skulle medregnes ved opgørelsen af suppleringsarven)

TFA 2016.419 VLK (FM 2016.254 VLK): En arving godkendte boopgørelsen, selv om hun forinden over for bobestyreren havde udtrykt utilfredshed med salæret til ham. Hun mødte ikke til det afsluttende bomøde. Inden 4 uger efter mødet klagede hun til skifteretten over bobestyrerens salær. Skifteretten i Esbjerg afviste klagen, da arvingen havde godkendt boopgørelsen. VL fandt, at arvingen ikke havde fraskrevet sig retten til at iværksætte en sådan klage, da bobestyreren ikke havde vejledt arvingen om muligheden for at undlade at godkende boopgørelsen, jf. DSL § 53, stk. 4, og derefter påklage salæret til bobestyrer i medfør af DSL § 68, stk. 2.

FM 2019.121 VLK: En arving klagede over boopgørelsen for så vidt angår fordelingen af arven. Skifteretten afviste klagen, da arvingen havde godkendt boopgørelsen og givet afkald på klage. Landsretten stadfæstede kendelsen, men med den begrundelse, at spørgsmålet ikke kunne prøves under en klagesag.

I et bobestyrerbo klagede arvingen A over boopgørelsen. A havde underskrevet en erklæring, hvorefter han gav afkald på at klage over boopgørelsen. Skifteretten i Kolding forstod sagen sådan, at A mente, at en i boopgørelsen anført regulering mellem det uskiftede bo og længstlevendes bo var for lille med den konsekvens, at A's arvelod blev for lille. A gjorde gældende, at han ikke var blevet tilstrækkeligt vejledt, og at han ikke bindende havde givet afkald på at klage over boopgørelsen. Skifteretten fandt, at A var blevet tilstrækkeligt vejledt, og at han ved at underskrive erklæringen bindende havde godkendt boopgørelsen og havde givet afkald på at klage over denne. Med denne begrundelse afviste skifteretten klagen. VL bemærkede, at klagen angik, om A's arv var korrekt opgjort. Klagen angik således spørgsmålet om arvens fordeling og dermed retten til at arve, hvilket er et spørgsmål, der skal afgøres af skifteretten ved dom, jf. DSL § 89 . Skifteretten havde derfor ikke kunnet efterprøve spørgsmålet i forbindelse med en klage over boopgørelsen, og med denne begrundelse stadfæstede VL skifterettens kendelse om afvisning.