Dødsboskatteloven

Almindelige bemærkninger

Specielle bemærkninger

Lovændringer

---

Lovændringer

---

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

§ 1. Denne lov finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Stk. 2. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler dødsboer, der efter § 2, stk. 1 eller 2, i lov om skifte af dødsboer helt eller delvis behandles her i landet. Dødsboer, der overtages af en længstlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., eller som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, og genoptagelsesboer, hvor bobehandling udelukkende sker med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76, er dog ikke skattepligtige.

Stk. 3. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 65, § 65 A og § 65 C.

Stk. 4. Pligt til at betale indkomstskat efter kulbrinteskatteloven påhviler dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Undtaget fra indkomstskattepligten efter stk. 2-4 er dødsboer efter personer, der ved dødsfaldet var omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Stk. 6. For modtagere af boudlæg eller af udlodning samt for personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, gælder skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

Afsnit II

Dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter

Kapitel 2

§ 2. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse i forbindelse med

1) dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, bortset fra dødsboer, der overtages af en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.,

2) dødsboer, der delvis udleveres til en længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt.,

3) uskiftede boer, hvor den længstlevende ægtefælle i levende live skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i det i § 71, stk. 3, angivne omfang,

4) dødsboer, der udleveres til en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 4, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dette afsnit, jf. § 58, stk. 5,

5) dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige efter § 1, stk. 3 eller 4, og

6) genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet overtages af en længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., i det i §§ 81-83 angivne omfang.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i § 67, stk. 2-7, angivne omfang.

Kapitel 3

Dødsboets skattemæssige forhold

§ 3. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

1) dødsboer, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,

2) uskiftede boer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72, og

3) genoptagelsesboer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog § 81, stk. 2 og 3.

Afgrænsning af dødsboets indkomst

§ 4. Som dødsboets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses gevinst og tab ved udlodning af den længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde som dødsboets indkomst.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, hvilken ægtefælle et aktiv eller passiv tilhørte ved dødsfaldet, lægges fordelingen i boopgørelsen samt den i § 76 i lov om skifte af dødsboer nævnte opgørelse af den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver til grund.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skiftebehandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov kun for at efterlade sig ét bo.

Stk. 5. Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet, i det omfang det inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anvendelsen af denne lov som delingsformue.

Stk. 6. Skiftes et uskiftet bo og et særbo ved den længstlevende ægtefælles død, finder reglerne i denne lov, der gælder for en afdød gift person, der efterlader sig såvel delingsformue som særeje, tilsvarende anvendelse. Er begge ægtefæller afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftes det uskiftede bo og den længstlevende ægtefælles særbo hver for sig, finder reglerne i dette afsnit om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende kun anvendelse på det uskiftede bo.

Stk. 7. Er begge ægtefæller afgået ved døden samtidig, uden at det kan konstateres, om den ene ægtefælle har overlevet den anden, anses der skattemæssigt at foreligge to dødsboer hvert bestående af afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje.

Indkomstskattepligtens varighed

§ 5. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 4. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Stk. 5. Vælges dødsdagen som skiftemæssig skæringsdag, omfatter dødsboets skattepligt gevinst og tab ved salg og andre afståelser samt ved udlodning uden succession med virkning fra dødsdagen.

Skattefritagelse

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau). (3.272.500 kr i 2024 og 3.399.600 kr. i 2025). Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Stk. 2. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Stk. 3. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 4. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets aktiver eller dets nettoformue:

Stk. 5. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets aktiver:

Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 4

Dødsboer, der er fritaget for beskatning

§ 7. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter § 6. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, anses den tidligere afdøde ægtefælles indkomst ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel for oppebåret af afdøde.

Mellemperiodens skattepligtige indkomst m.v.

§ 8. Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, jf. § 17. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, finder 1. og 2. pkt. uanset § 62, stk. 2, tilsvarende anvendelse på denne indkomst.

Skattepligtig indkomst

§ 9. ¹⁾ Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3. Iværksætterkontoindskud medregnes med 105 pct. af beløbet, dog 120 pct. af indskud til og med indkomståret 2009, jf. dog § 43, stk. 3.

4) Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., finder ligningslovens § 5, stk. 8, dog anvendelse.

5) Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

6) Hvis afdødes længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den længstlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i mellemperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen, og hele mellemperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Virksomhedsordningen

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr. i 2024). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.

Stk. 2. Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 11, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr. i 2024). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.

Stk. 2. Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 10, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. I stedet for indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsskattens endelighed

§ 12. Medmindre der foretages afsluttende skatteansættelse efter § 13, anses afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.

Stk. 2. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

§ 12 A. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.

Stk. 2. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomst, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.

Afsluttende skatteansættelse

§ 13. Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden kan kræves af told- og skatteforvaltningen og af dødsboet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan hvert af boerne kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt. Et krav efter 2. pkt. har virkning for begge boer.

Stk. 2. Dødsboets krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først fremsættes senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Kravet skal ledsages af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 vedrørende indkomsten for mellemperioden.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningens krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 63, og efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen med 2 måneder regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne. Fremsætter forvaltningen krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 vedrørende indkomsten for mellemperioden.

Stk. 4. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 5. Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hvis

1) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det i § 10, stk. 1, nævnte grundbeløb,

2) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsfaldet anvendte kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, og indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat overstiger det i § 11, stk. 1, nævnte grundbeløb,

3) en længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og boet efter § 44, stk. 1, kræver et beløb beskattet hos den længstlevende ægtefælle,

4) afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes længstlevende ægtefælle, og ægtefællen efter § 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb beskattet hos afdøde eller

5) afdøde har foretaget indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto, der ikke overtages af en længstlevende ægtefælle efter § 43, stk. 3.

Stk. 6. Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud eller indestående på konjunkturudligningskontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat eller den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved afgørelsen af, om der skal foretages afsluttende skatteansættelse efter stk. 5, nr. 1 eller 2.

Stk. 7. Når afsluttende skatteansættelse skal ske efter stk. 5, skal der afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for mellemperioden, senest samtidig med at boopgørelsen indsendes. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, gælder dog fristerne i stk. 2.

Stk. 8. Skattekontrollovens § 14, stk. 1, og §§ 72-74, jf. skattekontrollovens § 2, finder tilsvarende anvendelse på oplysningsfristerne efter stk. 2, 3 og 7.

Mellemperiodeskat

§ 14. Af afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct. Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 3, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 2. I mellemperiodeskatten gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) (2.400 kr. i 2024). Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 3. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) (2.400 kr. i 2024) for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udviser afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden underskud, modregnes det i afdødes positive aktieindkomst, i det omfang det kan rummes heri.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 15. Der opgøres et beløb, der udgør summen af mellemperiodeskatten som opgjort efter § 14 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i mellemperiodeskatten m.v. efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes i mellemperiodeskatten m.v. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 3. I de i §§ 10 og 11 nævnte tilfælde indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i stk. 4 og 5.

Stk. 4. Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 3, udgør et grundbeløb på 32.700 kr. (2010-niveau) (41.300 kr. i 2024) eller derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 5. Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 3, og det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb udgør et grundbeløb på 2.800 kr. (2010-niveau) (3.600 kr. i 2024) eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 6. Hvis boet bliver insolvent som følge af restskatten opgjort efter stk. 4, nedsættes skatten efter stk. 4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.

Stk. 7. Grundbeløbet i stk. 4 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20.

Skat af aktieindkomst

§ 16. Skat af afdødes aktieindkomst i mellemperioden nedsat med eventuelt underskud i skattepligtig indkomst, jf. § 14, stk. 4, beregnes således:

1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1,

2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med

1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 4. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænsen efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-3.

CFC-indkomst

§ 17. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.

Ophævelse af mellemperiodebeskatning

§ 18. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-17, og konstateres det efterfølgende, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13-17.

Stk. 2. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 4, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede dødsboskat efter §§ 30 og 30 a. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 3. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 5, opkræves sammen med den beregnede dødsboskat efter §§ 30 og 30 a og behandles som en del af denne med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Kapitel 5

Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overtages aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. I det omfang gevinst og tab ved udlodning af aktiver, der tilhører den efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2, indtræder dødsboet i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden

§ 21. Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Aktieindkomsten og CFC-indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.

Stk. 3. Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret.

Bobeskatningsindkomsten

§ 22. ¹⁾ Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3. Iværksætterkontoindskud medregnes med 105 pct. af beløbet, dog 120 pct. af indskud til og med indkomståret 2009, jf. dog § 43, stk. 3.

4) Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes. Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af afdøde i dødsåret, eller betales af boet.

5) Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

6) Hvis afdødes længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den længstlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle.

8) Vederlag, som afdøde har modtaget ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens § 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes.

9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf. § 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2-5 (straksfradrag).

Stk. 2. Indskud på afdødes etableringskonto og iværksætterkonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Stk. 3. Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningsloven, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.

Stk. 4. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 5. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten.

Skattemæssige afskrivninger

§ 23. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2-4 på aktiver, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, i det omfang aktiverne udloddes med succession efter § 36, stk. 1. Der kan endvidere foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2 og 3 på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, hvis udlodning uden succession ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens kapitel 2 nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der altid foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 uden omregning.

Virksomhedsordningen

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr. i 2024). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.

Stk. 2. Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr. i 2024). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.

Stk. 2. Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 24, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

Andre regler

§ 26. Renter, som en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar har tilsvaret et dødsbo som følge af en acontoudlodning, er ikke skattepligtige.

Stk. 2. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten, men behandles skattemæssigt som henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Stk. 3. Hvis den længstlevende ægtefælle, en arving eller en legatar udfører arbejde for dødsboet, kan der ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Dette gælder, uanset hvilket vederlag boet har betalt den pågældende.

Dødsboets salg og andre afståelser

§ 27. Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2-5. For udlodning gælder §§ 28 og 29.

Stk. 2. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom m.v. omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1, skal den del af en gevinst, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, såfremt denne del af gevinsten ved en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den skattepligtige gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1, kan der gives et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før dødsfaldet kunne være givet et sådant fradrag. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inklusive et grundareal på under 1.400 m2 omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis

1) den afdøde har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

2) sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet efter dødsfaldet,

3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart forud for dødsfaldet, og

4) der ikke er tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt i ejendommen.

Stk. 4. Gevinst ved dødsboets salg eller anden form for afståelse med succession til en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller en tidligere ejer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 eller 35 A eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 eller 13, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 5. Gevinst ved dødsboets overdragelse af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog til dødsboets skattepligtige indkomst.

Stk. 6. I tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Udlodning

§ 28. Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. For så vidt angår fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, kan der kun ske udlodning med succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker udlodning med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.

Stk. 2. Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige, i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en længstlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2.

§ 29. Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 5. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-4, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 2 og 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12 eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke i denne forbindelse som for passiv kapitalanbringelse. Uanset 1.-4. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4 og 5. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter 4. pkt. skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 4. Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse ved udlodning til en længstlevende ægtefælle.

Stk. 6. Gevinst ved udlodning af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige indkomst.

Dødsboskat

§ 30. Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct. Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 3, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales til boet efter § 31.

Stk. 2. I skatten beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et grundbeløb på 5.200 kr. (2010-niveau)  (6.600 kr.i 2024) for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Stk. 3. I skatten beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau) (2.400 kr. i 2024). Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 4. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau)  (2.400 kr. i 2024) for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er bobeskatningsindkomsten negativ, modregnes underskuddet i positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden, i det omfang det kan rummes heri.

Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 30 a. Der opgøres et beløb, der udgør summen af skatter opgjort efter § 30 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i skatter m.v. som opgjort efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i §§ 24 og 25, indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4.

Stk. 4. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 2, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 5. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

Stk. 6. Hvis boet bliver insolvent som følge af dødsboskatten opgjort efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter stk. 1-4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen dødsboskatten. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.

Stk. 7. I det omfang foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4 ikke kan rummes i skatterne opgjort efter stk. 1 og 2, udbetales de til dødsboet.

Stk. 8. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, opgøres skatterne efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, under et for begge boer tilsammen og fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Skatter efter stk. 3 og § 32, stk. 2, og acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10, godskrives det bo, hvori de tilsvarende indtægter indgår.

Underskud

§ 31. Hvis bobeskatningsindkomsten efter modregning af eventuel positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til boet. Endvidere udbetales resterende negativ aktieskat efter § 30, stk. 1, 4. pkt.

Stk. 2. Den samlede udbetaling efter stk. 1 kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en længstlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden.

Stk. 3. Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter stk. 2.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles udbetaling efter stk. 1 mellem de to boer efter forholdet mellem summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden i de to boer. Har det ene bo positiv sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden og det andet negativ sum, udbetales hele beløbet til det bo, der har negativ sum.

Skat af aktieindkomst

§ 32. Skat af afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden nedsat med eventuelt underskud i bobeskatningsindkomsten, jf. § 30, stk. 5, beregnes således:

1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30 a, stk. 4.

Stk. 3. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med

1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 4. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænsen efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-3.

CFC-indkomst

§ 33. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.

§ 33 A. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.

Stk. 2. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.

Kapitel 6

Beskatningen af udlodning hos modtageren

§ 34. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved udlodning fra boer, der omfattes af § 3.

§ 35. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Ved udlodning af rentebærende aktiver kan modtageren i det første indkomstår, hvori renteindtægter af aktivet forfalder, fradrage beregnede renteindtægter fra sidste forfaldsdag forud for ophøret af boets indkomstskattepligt efter § 5 til og med den dag, hvor boets indkomstskattepligt er ophørt. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren gælder i øvrigt skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af §§ 36-40.

Stk. 2. Medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Succession

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

Stk. 2.²⁾ Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer. Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren.

Stk. 3. Er en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven udloddet med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, og er der ikke sket succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal modtageren ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad dødsboet skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på udlodningstidspunktet.

§ 37. Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens længstlevende ægtefælle, samlever, jf. § 96, stk. 5, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn, nær medarbejder eller tidligere nær medarbejder, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, eller en tidligere ejer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 35 A og kildeskattelovens § 33 C, stk. 13. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske, for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om en afståelse til en arving eller legatar, der ikke omfattes af den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, overstiger vedkommendes andel af boet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

§ 38. En udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun succedere efter § 36, stk. 1, i det omfang, aktiverne efter udlodningen kan beskattes her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Erhvervsvirksomhed

§ 39. ¹⁾ Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den længstlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for vedkommende. Hvis virksomheden udloddes til flere modtagere, kan en af disse overtage forskudsafskrivningerne.

Stk. 2. Anvendte afdøde eller den længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, udloddes, kan overtage den til den pågældende del af erhvervsvirksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indestående på konto for opsparet overskud. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Der kan ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 3. Anvendte afdøde eller den længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller én af flere virksomheder udloddes, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 4. En modtager, der falder uden for den i § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet overskud efter stk. 2 eller et indestående på konjunkturudligningskonto efter stk. 3, der svarer til vedkommendes andel i boet.

Andre regler

§ 40. Renter, som modtageren har tilsvaret boet som følge af en acontoudlodning, er ikke fradragsberettigede i modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Beløb, som et bo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, er ikke skattepligtige for modtageren.

Stk. 3. Hvis en modtager af udlodning fra et bo udfører arbejde for boet, skal den pågældende i hvert enkelt indkomstår beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang udført for andre.

Stk. 4. I tilfælde omfattet af ejendomsskattelovens § 2, stk. 4, kan modtageren i den skattepligtige indkomst fradrage den del af en eventuel faktisk betalt leje, der ikke overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Hvis modtageren under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglen i statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren stilles som en ejer.

Kapitel 7

Beskatningen af en længstlevende ægtefælle eller samlever

§ 41. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde omfattes af § 3.

Stk. 2. Reglerne i § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, når afdøde efterlader sig en samlever, jf. § 96, stk. 5, og boet efter afdøde omfattes af § 3.

§ 42. I dødsåret og de efterfølgende år gælder for en længstlevende ægtefælle skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-49. For en længstlevende samlever, jf. § 96, stk. 5, gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af § 43, stk. 1, 2 og 4.

Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning af den længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde. Indtil udlodningstidspunktet anses indtægter og udgifter vedrørende det udloddede som den længstlevende ægtefælles indkomst.

§ 43. Den længstlevende ægtefælle omfattes af §§ 34-40.

Stk. 2. Hvis den længstlevende ægtefælle har betalt renteudgifter m.v., der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., kan udgifterne fuldt ud fradrages af den længstlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori betalingen sker.

Stk. 3. Den længstlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på de for afdøde gældende betingelser. Den længstlevende ægtefælle skal senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen tilkendegive over for told- og skatteforvaltningen, om afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for fristerne i § 13, stk. 2. Overtager den længstlevende ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 22, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.

Erhvervsvirksomhed

§ 44. Hvis den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan boet bestemme, at den længstlevende ægtefælle til sin skattepligtige indkomst i dødsåret skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.

Stk. 2. Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle i sin skattepligtige indkomst for dødsåret fradrage et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at et tilsvarende beløb medregnes ved en selvstændig skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden efter § 13, jf. § 9, stk. 1, nr. 7, eller medregnes til bobeskatningsindkomsten efter § 22, stk. 1, nr. 7.

§ 45. ¹⁾ Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Anvendte afdøde virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anvendte afdøde kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, kan den læns ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør én af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46. Anvendte den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, gælder 2.-4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i § 10, stk. 3, 3. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anvendte den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle, gælder 2. og 3. pkt. Indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret deles under hensyn til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til henholdsvis den af afdøde ejede virksomhed og den resterende virksomhed. § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 47. Hvis afdødes virksomhed, for hvilken der i indkomståret forud for dødsåret er sket beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I, udloddes til den længstlevende ægtefælle, kan denne overtage indestående på indskudskontoen. Udloddes en del af virksomheden eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, til den længstlevende ægtefælle, kan ægtefællen overtage den til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indskudskontoen. § 45, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis den længstlevende ægtefælle i forbindelse med udlodning af en virksomhed, en del af en virksomhed eller én af flere virksomheder overtager indestående på konto for opsparet overskud, jf. § 39, stk. 2, skal ægtefællen tillige overtage indestående på indskudskontoen som nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 48. Anvendte den længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den længstlevende ægtefælle selv, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere erhvervsvirksomheder. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Underskud

§ 49. Underskud i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden kan ikke fradrages i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Skatteberegning i dødsåret

§ 50. (Ophævet).

Indtrædelse i henstandsordninger

§ 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, kan den længstlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Kapitel 8

Insolvente dødsboer

Kapitel 9

Begrænset skattepligtige dødsboer

§ 53. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når et dødsbo omfattes af § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne i §§ 3-51 samt §§ 84-96 tilsvarende anvendelse, jf. dog §§ 54-57.

§ 54. Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for ét bo.

Stk. 3. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal dødsboet altid beskattes, hvis den særlige boopgørelse som nævnt i § 57 ikke er indsendt senest 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet.

Skattefritagne dødsboer

§ 55. Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens §§ 48 B, 65, 65 A og 65 C, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, samt § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 3. Fristen i § 13, stk. 2, gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Ved anvendelsen af § 13, stk. 3, træder den særlige boopgørelse, der er nævnt i § 57, stk. 1, i stedet for en opgørelse af afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Ikke skattefritagne dødsboer

§ 56. Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens §§ 48 B, 65, 65 A og 65 C, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, samt § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 3. Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, stk. 2, medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Boopgørelse og oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2

§ 57. Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Boopgørelsen skal indeholde:

1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.

2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.

3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.

4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for mellemperioden.

Stk. 3. Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 85. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer omfattet af § 54, stk. 5.

Stk. 4. Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for acontoudlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af acontoudlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.

Afsnit III

Uskiftet bo m.v.

Kapitel 10

Beskatningen af den længstlevende ægtefælle

§ 58. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når

1) ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo,

2) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer,

3) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer eller

4) den længstlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der sket beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden efter §§ 13-16, ophæves sådan beskatning. Eventuelle beløb, der er indbetalt af boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales til den længstlevende ægtefælle. Eventuelle beløb, som er udbetalt til boet efter § 15, stk. 5, genopkræves hos den længstlevende ægtefælle.

Stk. 3. Når afdøde efterlader sig såvel delingsformue, herunder skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje for ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo (særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig ét bo. Hvis et af boerne overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf. dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67-70.

Stk. 4. I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue.

Stk. 5. Når dødsboet efter førstafdøde udleveres til den længstlevende ægtefælle efter stk. 1, nr. 4, kan den længstlevende ægtefælle uanset stk. 1 vælge, at beskatning skal ske efter afsnit II. Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Den længstlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling

§ 59. Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. ¹⁾ Den længstlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven.

2) Afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Stk. 3. Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives over for told- og skatteforvaltningen, senest samtidig med at en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22 eller en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen indgives til skifteretten.

Stk. 4. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, indtræder den længstlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle

§ 60. Den længstlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.

Stk. 2. Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Indkomst i dødsåret, der vedrører en virksomhed som nævnt i § 59, stk. 4, opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Hvis ægtefællerne for dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle, overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket.

§ 61. Ved den længstlevende ægtefælles overtagelse af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.

Afdødes indkomst i mellemperioden

§ 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.

Stk. 2. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3-6, § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Stk. 3. Afdødes beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Stk. 4. I afdødes indkomst for mellemperioden indgår etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage, jf. § 59, stk. 2, nr. 2.

Stk. 5. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår, men inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås såvel dødsåret som mellemperioden ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel uanset § 96, stk. 2 og 3, som perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 6. Underskud i den længstlevende ægtefælles indkomst i det indkomstår, hvori førstafdøde er afgået ved døden og i årene forud herfor kan overføres til fradrag i førstafdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, dersom dødsfaldet ikke var indtruffet.

Skatteberegning i dødsåret m.v.

§ 63. Ved beregning af den længstlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, idet den kommunale indkomstskat og kirkeskatten, for så vidt angår afdødes skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gjaldt for afdøde, og for så vidt angår den længstlevende ægtefælles skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gælder for den længstlevende ægtefælle.Den længstlevende ægtefælle svarer herefter skat med summen af de beregnede skattebeløb.

Stk. 2. Personskattelovens § 14, stk. 1 om omregning til helårsindkomst m.v., finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a.

Stk. 3. Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret finder personskattelovens § 7, stk. 5, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 5. Ved beregning af nedslag efter personskattelovens § 11 i dødsåret finder personskattelovens § 11, stk. 3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 6. Ved beregning af kompensation efter personskattelovens § 26 i dødsåret finder personskattelovens § 26, stk. 4-6 og 8, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 7. Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 vedrørende afdøde udgøres af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 8. Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

Stk. 9. Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-8 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den længstlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 64. Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 10, stk. 4, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret eller i slutskatten vedrørende afdødes mellemperiode, overføres til modregning i den længstlevende ægtefælles skat.

Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den længstlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 4. Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den længstlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.

Indtræden i henstandsordninger

§ 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, kan den længstlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Udlodning

§ 66. Den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende indtægter og udgifter af aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. dog stk. 2 og 4. Renter, der forfalder før skæringsdagen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den længstlevende ægtefælles indkomst. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder §§ 28 og 29, for så vidt angår de udloddede aktiver, tilsvarende anvendelse på den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis ægtefællen giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:

Stk. 3. Ved acontoudlodning efter stk. 2 finder stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver for indberetningspligten efter stk. 2. Den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 5. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer den længstlevende ægtefælles skattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører efter stk. 1-5. §§ 35, 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder endvidere §§ 36-38 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10 A

(Ophævet)

§ 66 A. (Ophævet).

Kapitel 11

Skifte af førstafdødes særbo

§ 67. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes særbo, når dette skiftes, uden at den længstlevende ægtefælle overtager det efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3-6 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte dødsboer.

Stk. 3. Hvis boet er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 7-18 anvendelse med de ændringer, der følger af § 68.

Stk. 4. Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19-33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69.

Stk. 5. For modtagere af udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder §§ 34-40.

Stk. 6. For den længstlevende ægtefælle gælder §§ 59-65 med de ændringer, der følger af § 70. I det omfang den længstlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41-48 samt § 51.

Stk. 7. Afgår den længstlevende ægtefælle ved døden i samme indkomstår som førstafdøde, finder § 7, 2. pkt., § 8, 3. pkt., § 16, stk. 4, § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., samt § 32, stk. 4, ikke anvendelse, i det omfang beløbene er indgået i skifte af førstafdødes særbo efter dette kapitel.

Skattefritagne boer

§ 68. Reglerne i §§ 8-18 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5, medregnes kun skatter efter § 15, stk. 3, § 16, stk. 2 og 3, samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter indgår i særboet.

Ikke skattefritagne boer

§ 69. Reglerne i §§ 19-33 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 30 a, stk. 4, medregnes kun skatter efter § 30 a, stk. 3, § 32, stk. 2 og 3, samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter indgår i særboet.

Den længstlevende ægtefælle

§ 70. Den længstlevende ægtefælle er uanset § 62, stk. 1, ikke skattepligtig af afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den længstlevende ægtefælle afdødes forskudsskatter bortset fra skattebeløb, der efter § 68, stk. 2, eller § 69, stk. 2, er henført til særboet.

Kapitel 12

Skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live

§ 71. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2. Ved anvendelsen af de øvrige bestemmelser i denne lov på boer omfattet af dette kapitel træder datoen for skifterettens modtagelse af skiftebegæringen i stedet for dødsdagen.

Stk. 3. Hvis den længstlevende ægtefælle skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), finder §§ 3-6 og §§ 19-52 anvendelse, jf. dog §§ 72-75.

Stk. 4. Hvis den længstlevende ægtefælle skifter med en eller flere arvinger eller legatarer efter førstafdøde og boet derefter på ny overtages til uskiftet bo, eller hvis skiftet afsluttes ved, at den længstlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4, finder §§ 59-66 anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.Hvis der før den første overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, finder §§ 41-51 anvendelse, for så vidt angår den længstlevende ægtefælle, mens §§ 34-40 finder anvendelse for modtagere af udlodning.

Fuldstændigt skifte

§ 72. Som det uskiftede bos indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde end den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 2, dog finder anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den længstlevende ægtefælles arv af førstafdødes særbo er indgået i det uskiftede bo.

Stk. 3. Et uskiftet bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, beskattes uanset § 19, stk. 2, alene af indkomst som nævnt i stk. 1 i boperioden. Indkomsten opgøres under ét for hele boperioden.

Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 62.300 kr. (2010-niveau). Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 73. Den længstlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den længstlevende ægtefælle beskattes dog ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde.

§ 74. Anvendte den længstlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for det år, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen, med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr, i 2024) til den længstlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder 1. og 2. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for det år, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen, med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau) (192.000 kr, i 2024) til den længstlevende ægtefælles personlige indkomst for det år, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, finder 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde fradrages i den længstlevende ægtefælles slutskat m.v. vedrørende det indkomstår, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen, den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende konjunkturudligningsskat. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., henholdsvis § 22 b, stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 75. Underskud i bobeskatningsindkomsten kan ikke fradrages i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst. Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, finder § 31 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Afsnit IV

Boudlæg

Kapitel 13

§ 76. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse, hvis boet efter en afdød person er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, jf. dog denne lovs § 58, stk. 3, 3. pkt. Hvis afdøde ved dødsfaldet var enlig, gælder § 77. Hvis afdøde ikke var enlig, gælder §§ 78 og 79. For modtagere af boudlæg gælder § 80.

Enlige

§ 77. Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke.

Stk. 2. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt henholdsvis i det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og i mellemperioden.

Stk. 3. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.

Ikke enlige

§ 78. Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler herom. Skattekontrollovens § 74 finder tilsvarende anvendelse. Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), gælder 4. pkt. for overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 2. Var afdøde ved dødsfaldet gift, ikke separeret og samlevende med den længstlevende ægtefælle, finder §§ 7-18 tilsvarende anvendelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, jf. § 13, kan dog kun kræves af den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat tilfalder den længstlevende ægtefælle uden om boet.

Stk. 3. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.

Stk. 4. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.

Den længstlevende ægtefælle

§ 79. I dødsåret og efterfølgende indkomstår er den længstlevende ægtefælle indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for personer.

Udlevering af aktiver m.v.

§ 80. Indkomst af aktiver, der udleveres fra et dødsbo i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, beskattes hos modtageren af boudlægget fra og med dagen efter dødsfaldet. Ved beskatningen af indkomst som nævnt i 1. pkt., herunder ved modtagerens afståelse af et aktiv, der er udleveret efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved boudlæg til afdødes længstlevende ægtefælle kan denne overtage afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på de for afdøde gældende betingelser.

Afsnit V

Genoptagelse

Kapitel 14

§ 81. Ved genoptagelse af et bo gælder reglerne i afsnit II eller III, jf. dog stk. 2-4 og §§ 82 og 83. Ved anvendelsen af beløbsgrænser efter denne lov, der reguleres efter personskattelovens § 20, anvendes de regulerede beløb, der var eller ville have været gældende for det genoptagne bo.

Stk. 2. Indkomstskattepligten for et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, omfatter indtægter og udgifter af den formue, der omfattes af genoptagelsesboet, i perioden fra dødsfaldet til skæringsdagen i boopgørelsen i genoptagelsesboet, idet § 5, stk. 2-5, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, anvendes dog på summen af genoptagelsesboet og det genoptagne bo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 2, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, påvirkes skattefritagelsen af dette bo ikke af, at genoptagelsesboet er skattepligtigt efter stk. 3.

Ikke skattefritagne genoptagelsesboer

§ 82. Hvis hverken det genoptagne bo eller genoptagelsesboet var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat kun bofradrag efter § 30, stk. 2, i det omfang der ikke er givet bofradrag eller dette ikke er udnyttet ved beregningen af skatten i det genoptagne bo. Hvis det genoptagne bo både har oppebåret bofradrag efter § 30, stk. 2, og fradrag efter § 30, stk. 3, anses fradrag efter § 30, stk. 3, for opbrugt først. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3, i genoptagelsesboets skat, og uudnyttet fradrag efter § 30, stk. 3, kan ikke overføres til genoptagelsesboet.

Stk. 2. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat bofradrag efter § 30, stk. 2. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3.

Genoptagelse af uskiftet bo m.v.

§ 83. Genoptages et bo, der er overtaget af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og sker der ikke fornyet overtagelse efter § 58, stk. 1 eller 2, foretages der i det hele beskatning efter reglerne i §§ 3-57. Beskatning efter §§ 58-66 ophæves.

Afsnit VI

Værdiansættelse

Kapitel 15

§ 84. For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12.

Afsnit VII

Afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, hæftelse og proklama

Kapitel 16

Afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2

§ 85. Et bo omfattet af § 3, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, er oplysningspligtigt efter skattekontrollovens § 1 og § 2, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 4. Hvis boet omfattes af kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer, påhviler oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 arvingerne, i de i denne lovs § 72, stk. 3, nævnte tilfælde dog den længstlevende ægtefælle. Hvis boet omfattes af kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer, påhviler oplysningspligten efter skattekontrollovens § 2 bobestyreren.

Stk. 2. Oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal afgives senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. § 32 og § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, skal der afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 herom senest samtidig med indsendelse af tillægsopgørelsen.

Stk. 3. Skattekontrollovens § 14, stk. 1, og §§ 72-74 finder tilsvarende anvendelse på oplysningsfristerne efter stk. 2.

Kapitel 17

§ 86. (Ophævet).

Efterbetaling

§ 87. Har afdøde betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.

Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22. Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for at afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret. I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 2, skal skattekravet fremsættes over for den længstlevende ægtefælle, senest 3 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har fået meddelelse om skifteformen. Træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for at afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §§ 13 og 14, for indkomståret før dødsåret. Overholder told- og skatteforvaltningen ikke fristen for fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af skatten. Fristerne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke, hvis der foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 63, og efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne.

Stk. 4. ¹⁾ Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes, senest 2 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes længstlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger efter § 39, stk. 1.

Stk. 5. Skattekrav omfattes ikke af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.

Kapitel 18

Hæftelsesregler m.v.

§ 88. Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i § 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift og afdødes andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i §§ 86 og 87 den længstlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den længstlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i § 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den længstlevende ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde ægtefælle efter § 87.

Stk. 4. ¹⁾ I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, som i forbindelse med udlodning er overtaget af en arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.

Stk. 5. Hvis skifteretten træffer bestemmelse om insolvensbehandling af afdødes bo efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, gælder stk. 1-4 ikke, i det omfang afdødes længstlevende ægtefælle og arvinger opfylder deres forpligtelser efter § 104 i lov om skifte af dødsboer.

§ 89. Skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt, forrentning og opkrævning af personskatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne lov med de undtagelser, der følger af stk. 2-11.

Stk. 2. I dødsboer, hvor der foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden, eller hvor dødsboet beskattes, forfalder mellemperiodeskat og dødsboskat til betaling den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen med sidste rettidige betalingsdag den 20. i samme måned.

Stk. 3. Hvis skifteretten efter § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, opgøres en skat for denne del af boet. Opgøres en restskat, finder fristerne for betaling efter stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis der er opkrævet for meget i skat, som nævnt i stk. 2 og 3, forrentes den overskydende skat med samme sats som i kildeskattelovens § 63 fra den 1. i den anden kalendermåned efter udskrivningsdatoen for den overskydende skat, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden dette tidspunkt.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 59 finder ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens §§ 61 og 62, for så vidt angår henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt renteberegning fra 1. oktober i året efter indkomståret, ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i stk. 2-4.

Stk. 6. Renter, der efter kildeskattelovens § 63 skal opgøres en gang om året, opgøres og opkræves for dødsåret og senere indkomstår sammen med mellemperiodeskat eller dødsboskat. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles rentebeløbet mellem de to boer efter forholdet mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieindkomst i mellemperioden henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to boer, og den samlede mellemperiodeindkomst henholdsvis bobeskatningsindkomst i de to boer. Er dødsboet fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, opgøres og opkræves renter som nævnt i 1. pkt. ikke.

Stk. 7. Er mellemperiodeskat eller dødsboskat ikke betalt rettidigt, opgøres og opkræves rente heraf som nævnt i kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Stk. 8. Medfører en ændret skatteberegning, at der skal betales yderligere restskat for mellemperioden efter § 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat efter § 30 a, forrentes det yderligere beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 9. Medfører en ændret skatteberegning, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk. 5, eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller bortfalder, forrentes beløbet med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 10. Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere beregnet restskat for mellemperioden efter § 15, stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med. Beløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 11. Ved ændret skatteberegning efter § 18 beregnes der uanset stk. 8-10 ikke renter.

Afsnit VIII

Forskellige bestemmelser

Kapitel 19

§ 90. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3 og 4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign., som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 91. (Ophævet).

§ 92. Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.

Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter efter § 12 i mellemperioden og efter § 77, som bliver endelige, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne skatten efter 1. pkt. til den enkelte kommune, som skatten skal tilfalde. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.

Stk. 3. Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten.

Stk. 4. Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden som nævnt i § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.

Afsnit IX

Straffebestemmelser

Kapitel 20

§ 93. Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen eller

2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 94. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter § 95, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 95. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit X

Definitioner

Kapitel 21

§ 96. Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle afståelser fra et bo til arveladerens længstlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes længstlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af den hidtidige delingsformue eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved dødsåret forstås i denne lov det indkomstår, med de af afdøde valgte begyndelses- og afslutningstidspunkter, hvori dødsfaldet er sket. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås dødsåret dog som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 3. Ved mellemperioden forstås i denne lov perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), anses som mellemperiode den periode, som efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.

Stk. 4. Ved boperioden forstås i denne lov perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen, jf. i øvrigt § 5, stk. 5.

Stk. 5. Ved en afdød persons efterladte samlever forstås i denne lov en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente, jf. arvelovens §§ 87-89.

Afsnit XI

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 22

§ 97. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af længstlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg