Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 1999
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
2. Nye afgørelser
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
e. Fuldmægtigen
3. Nye litteraturhenvisninger
4. Nyheder vedr. bo- og gaveafgift
5. Nyheder 1997
6. Nyheder 1998
7. Nyheder 2000
Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven
1. Nye love, bekendtgørelser
m.v.
Ved
lov nr. 1116 af 29.12.1999 er
DSL § 71 blevet ændret med virkning fra d.
01.04.2000:
§ 71. I dødsboer, der behandles efter reglerne om insolvente
boer, betales forud for anden gæld rimelige begravelsesudgifter og herefter krav
på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, jf. lov om social pension § 33,
stk. 6, 2. pkt., eller ægtefællens krav efter lov om social pension § 33, stk. 5..
L 138 af 07.12.1999 til lov om ændring af lov om social pension
og lov om skifte af dødsboer (Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet):
Det foreslås, at det offentliges krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension,
jf. den foreslåede § 33, stk. 4, i lov om social pension (lovforslagets § 1, nr.
2), skal være fortrinsberettiget i dødsboer, der behandles efter reglerne om insolvente
boer. Det foreslås, at tilbagebetalingskravet skal betales forud for al anden gæld,
bortset fra rimelige begravelsesudgifter.
Ved lov nr. 950 af 20.12.1999 er dødsboskatteloven blevet
ændret med virkning fra 01.01.2000. De nye regler træder i kraft den
1. januar 2000 og har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende
ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere,
samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når
anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.Se
L 118 af 03.12.1999
1. Reglerne om tildeling af dobbelt personfradrag og dobbelt bundfradrag ved beregning
af mellemskat for den efterlevende ægtefælle i dødsåret ophæves. Dette får betydning
både ved boudlæg og ved skifte. Ved uskiftet bo skal der ved beskatningen af afdødes
indkomst i mellemperioden hos den efterlevende ægtefælle kun tildeles personfradrag
og bundfradrag ved beregning af mellemskat i forhold til det tidsrum, som afdøde
har været i live i indkomståret. Negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan
noget nyt modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle (udligning
af kapitalindkomst) inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-, mellem-
og topskat i dødsåret. Dette vil give statsakassen er merprovenu på ca. 200 mio.
kr.
2. Beløbsgrænserne, der afgør, om et dødsbo er fritaget for beskatning, forhøjes.
Beløbsgrænsen for boets aktiver forhøjes fra 1.422.300 kr. til 2.000.000 kr, og
beløbsgrænsen for boets nettoaktiver forhøjes fra 1.094.100 kr . til 1.500.000 kr.
Dette skønnes at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 20 mill. kr.
årligt, og tilgangen af skattepligtige dødsboer skønnes at falde med godt 1.000
pr. år.
3. Bofradraget nedsættes fra 5.000 kr. til 4.000 kr. pr. måned. Dette skønnes
at medføre et merprovenu på ca. 20 mill. kr.
Justitsministeriet har ved
bekg. nr. 876 af 01.12.1999 forhøjet beløbsgrænsen
for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 28.000 kr. med virkning fra d.
01.01.2000.
Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 forhøjes med virkning fra d. 01.01.2000 til 170.000
kr, jfr. bekg. nr.
867 af 29.11.1999.
Beløbsgrænserne for boafgift
og dødsbobeskatning er offentliggjort i TfS 1999.720.
Bekg. nr. 410
af 27.05.1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger fra dødsboer
m.v. (Trådt i kraft d. 01.07.1999)
Det er nu blevet muligt at foretage
online beregning af salær i dødsboer efter
de ophævede vejledende takster.
Lov nr. 143 af
17.03.1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse
af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse
af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension
m.v.). Træder i kraft fra d. 01.07.1999 vedr. indsættelse af samlevere. Lovforslaget
L 146 af 17.12.1998
er gennemgået af Per Hoffmann i Revisorbladet nr. 1/1999 p. 42-43.
Ved
lov nr. 1035 af 23.12.1998 er stempellovens
§ 77 blevet ændret med virkning fra d. 01.01.1997:
§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri,
hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer og dokumenterne udstedes inden
24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden
bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder
ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen.
Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet
eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere
i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet
for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.
Det er besynderligt, at der i § 77, 2. pkt. taler om privat skifte
uden bobestyrer. Der er jo ikke noget, der hedder privat skifte med bobestyrer!
Beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg er også i 1999 på 160.000 kr., jfr.
bekg. nr. 890 af 14.12.1998.
Justitsministeriet har ved
bekg. nr. 815 af 20.11.1998 forhøjet beløbsgrænsen
i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1(boudlæg) til 27.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1999.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
e. Fuldmægtigen
Fagl. Nyt 1999.386 Dom afsagt af Skifteretten i Hjørring d. 12.10.1999:
Afdødes PFA-Forsikring, der var pantsat som sikkerhed for lån i banken, kunne ikke
udbetales ubeskåret til begunstiget uden om boet.
Under skiftet af boet efter M, som blev behandlet ved bobestyrer, gjorde H gældende,
at en forsikringssum fra PFA, hvor hun var begunstiget, skulle udbetales til hende
ubeskåret uden om boet, selv om forsikringen var pantsat til Lokalbanken til sikkerhed
for et lån, som var indfriet af boets andre midler, inden forsikringssummen kom
til udbetaling. Skifteretten i Hjørring antog, at enken ikke havde regres mod boet
for den del af livsforsikringssummen, der var anvendt til indfrielse af afdødes
bankgæld.
VLK af 11.05.1999 (B-0982-99): Bobestyrer kunne sælge boets ejendom
uden afholdelse af bomøde. DSL § 53.
Bobestyrer besluttede d. 10.02.1999 at sælge boets faste ejendom for 1.095.000 kr.
uden afholdelse af bomøde, som var begæret af arving A i medfør af
DSL § 53, stk. 2. Arving A havde d. 18.01.1999 meddelt, at hun ikke ønskede
at udtage ejendommen for vurderingsprisen på 1.097.000 kr. og samtidigt fremsat
et forligstilbud, som ville give de 2 øvrige arvinger en højere nettoarv. Skifteretten
i Århus fandt, at bobestyreren ikke blot havde været berettiget, men af hensyn til
boets fremme også været forpligtet til at sælge ejendommen uden afholdelse af bomøde.
VL stadfæstede.
Kendelse afsagt af skifteretten i Skive d. 09.04.1999 (Sks 260/90):
Udbakning fra privat skifte kunne ikke ske via omberigtigelse til boudlæg - DSL
§ 30, stk. 2.
A var død d. 06.10.1998 og hans søn S, der var hans eneste arving, fik d. 30.11.1998
boet udleveret til privat skifte. S begærede d. 11.01.1999 boet udleveret til boudlæg
i medfør af
DSL § 30, stk. 2,
idet det efter udløbet af proklamafristen stod klart, at boet var insolvent. Skifteretten
tog ikke begæringen til følge, idet enearvingen fra boets udlevering hæftede for
boets gæld, jf.
DSL § 27.
Udbakning kunne herefter alene ske ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling,
jf.
DSL § 29.
TFA 1999.240 VLK: Udlevering af bo til afdødes broder til privat
skifte blev ophævet.
A havde i sit testamente indsat sin brodersøn S til universalarving. Efter dødsfaldet
gav S afkald, hvorefter boet blev udleveret til S's fader B til privat skifte. A's
søster fik medhold i, at boet ikke burde være udleveret til privat samtykke uden
hendes samtykke, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.
HKK af 11.02.1999 (438/1998): Sag mod dødsbo skulle anlægges
ved landsret i 1. instans.
Folkepartiet: Det Nye Skattesystem havde d. 03.06.1998 ved Østre Landsret anlagt
sag mod et bobestyrerbo med påstand om, at boet skulle anerkende en fordring på
600.000 kr. ØL henviste sagen til Tårnby Skifteret, jf. RPL § 660 og
DSL § 56, stk. 4. Højesteret tillod i medfør af RPL § 393, stk. 1, jf. §
253, at delafgørelsen blev kæret. Højesteret hjemviste sagen til fortsat behandling
ved Østre Landsret, jf.
DSL § 89,
stk. 3.
UfR 1999.2073 VLK (FM 2000.81 VLK): Det tiltrådtes, at bobestyrer
havde undladt at tilsidesætte arvingernes beslutning.
På afsluttende bomøde havde 5 af 6 arvinger tilkendegivet, at de ikke krævede forrentning
af rentefrit anfordringsgældsbrev på 1 mio. kr., som en af arvingerne havde udstedt
til afdøde, som forfaldt ved kreditors død. En af arvingerne klagede over, at bobestyreren
ikke havde tilsidesat arvingernes beslutning i medfør af
DSL § 53, stk. 3. Skifteretten i Randers bestemte, at gældsbrevet skulle
forrentes fra dødsdagen. VL fandt, at der ved formuleringen af gældsbrevet ikke
var truffet en sådan aftale om forfaldstid, jf.
rentelovens § 3, stk. 1, som kunne give bobestyreren grundlag for at tilsidesætte
arvingernes flertalsbeslutning som stridende mod en af arvingernes ret. Da bobestyreren
heller ikke i øvrigt havde grundlag for at tilsidesætte beslutningen, jf.
DSL § 53, stk. 3, blev den påkærede kendelse ophævet.
UfR 1999.2067 VLK (FM 2000.81 VLK): Testamentarisk bobestyrerindsættelse
tilsidesat.
M og H havde i 1989 oprettet et gensidigt notartestamente, som også skulle gælde
efter separation og skilsmisse. M oprettede d. 09.06.1999 et vidnetestamente, hvor
han begunstigede J og indsatte advokat Henning Lyhne som bobestyrer. M døde d. 21.06.1999.
Skifteretten i Kolding udpegede advokat Sigurd Trolle som bobestyrer, da vidnetestamentet
var ugyldigt, jf.
AL § 47. VL tiltrådte,
at boet ikke var udleveret til behandling ved advokat Henning Lyhne, idet der under
bobehandlingen skulle træffes afgørelse om, hvorvidt der ved vinetestamentet var
sket en gyldig tilbagekaldelse af det gensidige testamente fra 1989, og da advokaten
havde bistået M med at oprette vidnetestamentet. Der forelå således afgørende grunde,
der talte imod at lade boet behandle ved advokat Henning Lyhne, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5.
UfR 1999.1966 HKK (UfR 1999.310 VLD og FM 1999.21 VLD): Parterne kunne aftale,
at skifteretten skulle afgøre tvist om fordeling af beløb, der udbetaltes uden om
et dødsbo.
I en sag om retten til nogle livsforsikringer og kapitalpensioner, der kom til udbetaling
uden om et dødsbo, havde parterne aftalte skifteretten i Ribe som værneting. Retten
blev beklædt af dommeren. Under anken ophævede VL dommen, da sagen burde være behandlet
af byretten og ikke af skifteretten, idet parterne ikke kunne aftale, at sagen skulle
behandles af skifteretten, jf.
RPL § 245. Højesteret fandt, at spørgsmålet skulle afgøres efter de regler,
der gjaldt forud for dødsboskiftelovens ikrafttræden, og skifteretten også efter
de tidligere gældende regler kunne behandle en sådan tvist, i alt fald når parterne
har indgået aftale herom. Vestre Landsrets dom er kritisk komm af Henning Broman
i FM 1999.21-22. Højesterets afgørelse er komm. af Henning Broman i FM 1999.153.
UfR 1999.1915 ØLK: Ikke omvurdering efter at ejendom var udlagt
til H.
M var død d. 09.09.1998 og boet blev behandlet ved testamentarisk indsat bobetyrer.
M efterlod sig H og særbarnet A. Ejendommen blev vurderet af ejendomsmægler d. 13.11.1998
til 2 mio. kr., og vurderingen blev forelagt for arvingerne. Ejendommen blev ved
arveudlægsskøde af 10.01.1999 udlagt til H for 2 mio. kr. H solgte ejendommen d.
29.03.1999 for 2,975 mio. kr. A begærede nu ejendommen omvurderet. Begæringen blev
ikke taget til følge, da A ikke havde haft indvendinger mod vurderingen, og da ejendommen
var udlagt til H.
UfR 1999.1735 VLK (FM 1999.116 VLK): Længstlevende havde været
berettiget til at indsætte bobestyrer til også at behandle boet efter førstafdøde.
H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 12.02.1999 boet skiftet, da hun ville indgå
nyt ægteskab. H oprettede d. 24.02.1999 et testamente til fordel for sin samlever
og indsatte advokat Tom Tønnies, Vejen, (A) som bobestyrer ved skifte af boet efter
hende. Efter at begæringen var taget til følge, begærede hun boet udlagt som ægtefælleudlæg,
hvilket blev afslået, hvorefter hun døde d. 08.04.1999. Skifteretten i Holsted udleverede
boerne til en autoriseret bobestyrer. VL fandt, at H i medfør af
DSL § 38, stk. 1, nr. 6 sammenholdt med forarbejderne til denne bestemmelse
og den tidligere retstilstand kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling også
for så vidt angik boet efter førstafdøde/fællesboet, og at H på tilstrækkelig tydelig
måde havde tilkendegivet, at boerne skulle behandles af advokat A, selv om testamentet
ikke angik boet efter førstafdøde/fællesboet. Boerne blev herefter udleveret til
advokat A til bobestyrerbehandling.
UfR 1999.1431 VLK: Sag om omstødelse af gaver skulle anlægges
ved de almindelige domstole.
Arvingen A havde ved retten i Ringkøbing anlagt sag mod medarvingen B med påstand
om omstødelse af gaver, jf.
AL § 22,
ydet af enke, der sad i uskiftet bo, og som var død i 1998. B påstod sagen afvist.
Antaget, at sagen skulle anlægges ved de almindelige domstole, idet der ikke i forarbejder
til
DSL § 89 var holdepunkter
for at antage, at det med bestemmelsen havde været tilsigtet at ændre den hidtidige
retstilstand.
UfR 1999.1298 ØLD: Notartestamente anset for tilbagekaldt ved
brev til advokat.
M døde d. 13.05.1997. M havde sammen med H1 i 1983 oprettet et gensidigt notartestamente,
hvorefter A og B skulle arve den længstlevende, som 5 år efter førstafdødes død
skulle være berettiget til at tilbagekalde testamentet. H1 var død i 1985. M havde
d. 02.12.1993 indgået ægteskab med H2 og havde d. 27.11.1993 skrevet til advokat
i Hillerød: "I tilfælde af, at vi skal foretage os yderligere i forbindelse med
aftalen om tilbagekaldelse af testamentet fra 1983 forventer vi at høre nærmere.".
Advokaten havde ikke modtaget brevet. Antaget, at M med denne skrivelse utvetydigt
og endeligt tilbagekaldte testamentet fra 1983.
UfR 1999.1266/2 VLK: Behandling af tvist vedr. forsikringssum
krævede ikke indlevering af stævning til skifteretten.
Under skiftet af boet efter M, som blev behandlet ved bobestyrer, gjorde H gældende,
at en forsikringssum fra PFA, hvor hun var begunstiget, skulle udbetales til hende
ubeskåret uden om boet, selv om forsikringen var pantsat til Lokalbanken til sikkerhed
for et lån, som var indfriet af boets andre midler, inden forsikringssummen kom
til udbetaling. Skifteretten i Hjørring afviste H´s krav, da hun ikke havde indgivet
stævning til skifteretten inden 4 uger, jf.
DSL § 56, stk. 4. VL fandt, at der ikke i
DSL kapitel 28 er en bestemmelse om, at der i alle tilfælde skal indleveres
en stævning, der opfylder kravene i
RPL § 348, og der er heller ikke fastsat frister for indlevering af en stævning
i en situation som den foreliggende.
DSL § 56, stk. 4 kan ikke finde anvendelse ved andre tvister end de i
DSL § 89, stk. 1, nr. 2 anførte. Skifteretten burde have anset den skriftlige
udtalelse vedrørende indsigelsen som tilstrækkelig til i overensstemmelse med reglerne
i
DSL kapitel 28 at
påbegynde behandlingen af tvisten eller i hvert fald have indrømmet H en frist til
at afhjælpe de mangler, der måtte være ved udtalelsen, jf. herved
DSL § 98, jf. princippet i
RPL § 349, stk. 2. Sagen blev herefter hjemvist til fortsat behandling
ved skifteretten. Fagl. Nyt 1999.386 Dom afsagt af Skifteretten i Hjørring d. 12.10.1999:
Afdødes enke havde ikke regres mod boet for den del af livsforsikringssummen, der
var anvendt til indfrielse af afdødes bankgæld. Komm. af Henning Broman i FM 2000.77-78:
Stævning eller ej?
UfR 1999.1123 ØLK (FM 1999.80 ØLK): Der kunne ske boudlæg af
andelslejlighed til 65.000 kr., da bankgæld kunne modregnes i værdien.
A efterlod sig en andelslejlighed til en værdi på 65.000 kr. og en gæld på ca. 300.000
kr. Ved købet i sommeren 1998 havde A optaget et lån i Unibank, som A's fader kautionerede
for. Andelsbeviset, der ikke kunne belånes, havde været opbevaret i banken. ØL fandt,
at andelsbevisets opbevaring i den långivende bank måtte sidestilles med en tinglig
ret, og der kunne derfor ske boudlæg til faderen. Kritisk kommenteret af Henning
Broman i FM 1999.79: Når boudlægget rammer værdiloftet.
UfR 1999.495 ØLK: Skifteretten skulle tage stillling til om
EMRK art. 6 var krænket.
Skifteretten havde afvist at tage stilling til en påstand om, at skifteretten skulle
anerkende, at menneskerettighedskonventionens art. 6 og 26 var krænket som følge
af varigheden af behandlingen af et bo, der var påbegyndt i 1996. ØL fandt, at bedømmelsen
af, om varigheden af boets behandling udgjorde en krænkelse af konventionens art.
6 skulle foretages af skifteretten, og sagen blev hjemvist til skifteretten.
UfR 1999.147 ØLK (FM 1999.10 ØLK): Ikke hjemmel til at et dødsbo
bemyndiger afdødes forældre til at søge faderskabssag genoptaget.
S havde inden sin død d. 31.08.1997 anerkendt faderskab over for statsamtet. Skifteretten
bemyndigede afdødes forældre til på boets vegne at søge faderskabssagen genoptaget.
Barnets advokat kærede afgørelsen. ØL fandt, at skifteretten ikke i medfør af
DSL § 89, stk. 1, nr. 1 havde
haft hjemmel til ved beslutning at bemyndige den afdødes forældre til i boets navn
at begære faderskabssagen genoptaget, og beslutningen blev derfor ophævet.
UfR 1999.60 HD (TFA 1999.33 HD): Sag mod eksekutor om grundlaget
for eksekutorbehandlingen anlagt for sent.
Eksekutor havde valgt at lægge afdødes uunderskrevne udkast til testamente til grund
for skiftet, således at afdødes svigerinde S, der hidtil havde været universalarving,
intet skulle arve - bortset fra et TV og et kinesisk tæppe. Hrs. Claus Christensen
udarbejdede på vegne S udkast til stævning i maj 1994. Eksekutor afsluttede boet
med afsluttende skiftesamling, hvortil S ikke var indkaldt, d. 09.12.1994. S anlagde
sag mod eksekutor d. 01.02.1996. Eksekutor blev frifundet, da S ikke i tide havde
gjort indsigelse mod grundlaget for bobehandlingen. (3-2)
TFA 1999.424 ØLK: Bo, der fejlagtigt var påbegyndt som uskiftet
bo, blev udleveret til bobestyrerbehandling.
Bo var d. 18.11.1998 udleveret til uskiftet bo. Det viste sig efterfølgende, at
ægtefællerne i 1997 havde oprettet ægtepagt med fuldstændigt særeje for bl. a. 3
ejendomme og en bil tilhørende afdøde. Den efterlevende ægtefælle og afdødes særbarn
ønskde nu at få boet udlagt til privat skifte. Under hensyn til de tinglysningsmæssige
problemer med en ejerlejlighed og da boopgørelse skulle indsendes senest d. 31.12.1999,
besluttede skifteretten at boet skulle behandles ved bobestyrer. ØL stadfæstede.
TFA 1999.420 VLK: Klage over bobestyrers fordeling af indbo afvist.
Autoriseret bobestyrer, der havde udfærdiget afdødes testamente, men som ikke havde
været advokat for den ene arving, fandtes ikke at være inhabil. Fristen for klage
over fordelingen af indbo og smykker var overskredet.
TFA 1999.416 ØLK (FM 1999.152 ØLK): Ikke grundlag for at lade
boet behandle ved en anden bobestyrer.
Afdøde, som boede i Lyngby, havde i sit testamente indsat advokat Sigurd Trolle,
Kolding, som bobestyrer. 3 af de 4 arvinger ønskede en anden bobestyrer, da advokaten
havde været advokat for den fjerde arving i nogle mindre sager med et samlet salær
på ca. 10.000 kr. Skifteretten i Lyngby tog protesten til følge. Under hensyn til
det begrænsede arbejde, som advokaten havde udført for den ene arving, fandt landsretten
ikke at de andre arvinger havde anført afgørende grunde imod at lade ham behandle
boet som indsat bobestyrer, jf.
DSL
§ 38, stk. 1, nr. 5. Komm. af Henning Broman i FM 1999.152, der anfører,
at bobestyreren efter hans opfattelse var inhabil.
TFA 1999.404 ØLD: Gave omstødt i medfør af AL § 22.
M, der sad i uskiftet bo med H's 3 særbørn, havde i 1996 - kort før sin død - solgt
sit sommerhus, som havde en ejendomsværdi på 220.000 kr., til et af særbørnene,
B, og et plejebarn C for 161.800 kr., hvoraf 136.800 kr. var en kapitaliseret brugsret
for sælger. Antaget, at M ved salget af sommerhuset, der udgjorde boets eneste væsentlige
aktiv, havde givet en gave, der stod i misforhold til boets forhold, idet den livsvarige
brugsret ikke kunne fastsættes til nogen særlig værdi under hensyn til M's alder
og uhelbredelige kræftsygdom. Det fandtes godtgjort, at B vidste og C burde vide,
at M sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. Det forhold,
at M kunne have krævet hele boet udlagt til sig, kunne ikke føre til et andet resultat.
B og C dømt til at betale boet 103.000 kr.
TFA 1999.397 ØLK (FM 1999.115 ØLK): Ægtefælleudlæg ophævet, da
forholdene ikke var undersøgt tilstrækkeligt.
Skifteretten i Nakskov havde d. 05.01.1999 bestemt, at et uskiftet bo skulle skiftes
på grund af misbrug. Længstlevende M indleverede herefter en opgørelse, hvorefter
nettoformuen var på 34.441 kr., og skifteretten udleverede boet som ægtefælleudlæg.
ØL fandt, at skifteretten burde have foretaget nøjere undersøgelser og afholdt et
retsmøde, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling.
TFA 1999.383 ØLK (FM 1999.116 ØLK): Eksekutorindsættelse var
ikke til hinder for privat skifte ved en anden advokat.
E, der var død d. 25.12.1998, havde i notartestamente af 05.11.1996 bestemt, at
advokat T skulle behandle boet som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder
for, at advokat T behandlede boet som privat skifte, hvis betingelserne herfor i
øvrigt var opfyldt. E's to arvinger begærede boet behandlet som privat skifte gennem
en anden advokat. Skifteretten i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling
ved advokat E. ØL fandt, at advokat T efter testamentets udforming ikke kunne hindre
udlevering af boet til privat skifte, og at advokat T ikke kunne foreskrive, at
han behandlede det private bo. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af begæringen
om privat skifte.
TFA 1999.331 ØLK (FM 1999.94 ØLK): To arvinger skulle afholde
udgifterne ved omvurdering.
Værdien af en fast ejendom var ved sagkyndig vurdering fastsat til 767.000 kr. To
arvinger begærede omvurdering, da de mente, at værdien var mindst 1,1 mio. kr. Omvurderingen
lød på 780.000 kr. Skifteretten i Odense besluttede, at de to arvinger skulle afholde
udgifterne ved omvurderingen på 8.125 kr., jf.
DSL § 95, stk. 3. ØL stadfæstede.
TFA 1999.331 VLK (FM 1999.117 VLK): Bobestyrerbo udleveret til
ægtefælleudlæg, jf. DSL § 65.
Dødsbo, hvis væsentligste aktiv var en fast ejendom, der blev vurderet til 275.000
kr, og hvor passiverne udgjorde 46.450 kr., var blevet udleveret til bobestyrerbehandling.
Efter at ejendommen var solgt for 170.700 kr., blev boet mod datterens protest udleveret
til ægtefællen som ægtefælleudlæg, jf.
DSL § 22.
TFA 1999.323 VLK (FM 1999.95 VLK): Skifterettens tilkendegivelse
kunne ikke kæres.
Skifteretten i Sønderborg havde tilkendegivet, at advokat, der hidtil havde behandlet
privatskiftet bo i henhold til uigenkaldelige fuldmagter, skulle aflevere boets
midler til bobestyrer, og at salærkrav skulle anmeldes til bobestyreren. Kæren blev
afvist, da skifterettens tilkendegivelse ikke kunne betegnes som en beslutning,
der kunne kæres, jf.
DSL § 105, stk.
1, jf.
RPL § 389,
stk. 1.
TFA 1999.309 VLK (FM 1999.96 VLK): Bobestyrers salær nedsat fra
57.000 kr til 40.000 kr.
Autoriseret bobestyrer i et bo med 2 arvinger og en bobeholdning på 157.000 kr.
bestående af en anpart af en 2-families villa, 2 biler og et bankindestående, havde
anvendt 71,10 timer på boet og beregnede sig et sælær på 57.000 kr. Skifteretten
betragtede boet som forholdsvis ukompliceret, og da det beregnede salær ikke fandtes
rimeligt, blev hendes salær nedsat til 40.000 kr. VL stadfæstede.
TFA 1999.298 VLK (FM 1999.116 VLK): Ikke tilstrækkelig sikkert,
at fader var død.
To børn anmodede skifteretten i Ribe om at afsige dødsfaldskendelse i anledning
af, at deres far havde været forsvundet i 8 år. Han var forsvundet i Italien, hvor
man på en rasteplads ved Firenze havde fundet en bil, som han skulle køre til Schweiz,
med tændingsnøglen i. Han havde været hospitalsindlagt efter et selvmordforsøg lige
inden sin forsvinden. Skifteretten fandt det sandsynligt, men ikke så sikkert som
krævet i
DSL § 5, at han var
død, og der blev derfor ikke afsagt dødsfaldskendelse. VL stadfæstede.
TFA 1999.294 VLK (FM 1999.96 VLK): Bobestyrer kunne sælge boets
ejendom uden afholdelse af bomøde.
DSL § 53.
Bobestyrer besluttede d. 10.02.1999 at sælge boets faste ejendom for 1.095.000 kr.
uden afholdelse af bomøde, som var begæret af arving A i medfør af
DSL § 53, stk. 2. Arving A havde d. 18.01.1999 meddelt, at hun ikke ønskede
at udtage ejendommen for vurderingsprisen på 1.097.000 kr. og samtidigt fremsat
et forligstilbud, som ville give de 2 øvrige arvinger en højere nettoarv. Skifteretten
i Århus fandt, at bobestyreren ikke blot havde været berettiget, men af hensyn til
boets fremme også været forpligtet til at sælge ejendommen uden afholdelse af bomøde.
VL stadfæstede.
TFA 1999.292 VLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som
havde medvirket ved oprettelsen af testamentet.
Afdødes søn, S, fik ikke medhold i, at bobestyreren skulle afsættes som følge af,
at han havde bistået med oprettelsen af faderens testamente, hvor Hjerteforeningen
var indsat til at arve indboet.
TFA 1999.268 VLK (FM 2000.13 VLK): Udlægsforretning kunne foretages
mod afdød, da boet ikke blev behandlet i Danmark.
Fogedretten havde afvist fogedsag, da rekvisitus, der boede i udlandet, var afgået
var døden. VL hjemviste sagen til fornyet behandling, da boet ikke var undergivet
dansk skifteretskompetence, hvorfor de regler, der udelukker individualforfølning,
ikke fandt anvendelse.
TFA 1999.259 ØLD: Aftale om betaling af opsparet vederlag tilsidesat
efter AFTL § 31. Gave med forbehold af brugsret var ikke en dødsgave.
A havde i september 1997 aftalt med M, der sad i uskiftet bo, at han som vederlag
for pleje i 3 år, efter A's død skulle have udbetalt 100 kr. i timen. M døde d.
01.10.1997. A sagsøgte dødsboet til betaling af 618.950 kr. M, der i den sidste
periode før sin død var betydeligt svækket på grund af sygdom, var stærkt imod tanken
om at komme på plejehjem, og hans mulighed for at blive i sit hjem afhang af A's
hjælp og tilstedeværelse. Aftalen om senere betaling af opsparet plejevederlag fandtes
under disse omstændigheder ugyldig efter
AFTL § 31. Det samme gjaldt aftale om, at A kunne hæve 18.000 kr. på M's
konto efter M's død, og A dømtes til at betale boet dette beløb. M og H havde i
1978 givet et antikt thermo-ur til deres søns lavværge med forbehold af livsvarig
brugsret. Gaven fandtes at være en livsgave, og dispositionen var ikke omfattet
af
AL § 70. A, der påstod at have fået
uret som gave i 1997, blev dømt til at udlevere dette til dødsboet.
TFA 1999.259 VLK (FM 1999.96 VLK): Fast ejendom skulle vurderes
inden ægtefælleudlæg, medmindre arvingerne samtykkede.
Skifteretten i Holsted havde med rette nægtet ægtefælleudlæg, da arvingerne ikke
havde samtykket i, at en fast ejendom blev ansat til den offentlige ejendomsværdi,
og der ikke forelå en vurdering af den aktuelle handelsværdi.
TFA 1999.257 VLK: Klager over bobestyrer fandtes ikke berettigede.
Arving klagede over bobestyrers salær, om bobehandlingens varighed og forskellige
andre punkter. Bobestyreren havde beregnet sig 16.400 kr plus moms for 16 timers
arbejde. Skifteretten fandt ikke klagerne berettigede. VL stadfæstede.
TFA 1999.254 VLK (FM 1999.95 VLK): Sag om vederlagskrav ikke
anlagt for sent, da bobestyrer ikke havde overholdt reglerne om prøvelse af anmeldte
fordringer.
H, der havde siddet i uskiftet bo med fællesbørnene A, B og C, var død d. 29.05.1997,
og boet blev behandlet af advokat Anne Mette Ovesen som bobestyrer. A og B anlagde
ved skifteretten sag mod boet med påstand om, at de havde et godtgørelseskrav i
medfør af
AL § 21 på 500.000 kr., idet
H havde solgt sommerhus og aktier for billigt til C. Boet påstod sagen afvist, da
den ikke var anlagt senest 4 uger efter bobestyrers indstilling. Der var mellem
parterne enighed om, at vederlagskravet var omfattet af DSL § 56. Da bobestyrer
ikke havde iagttaget bestemmelserne i
DSL § 56, stk. 1 og 3, blev afvisningspåstanden ikke taget til følge.
TFA 1999.247 ØLK (FM 1999.97 ØLK): Afsluttet privatskiftet bo
ikke genoptaget.
M's 2 sønner begærede privatskiftet bo genoptaget, da de mente, at faderens lægepraksis
havde været hans særeje. Da behandlingen af boet var afsluttet med alle parters
tiltrædelse af boopgørelsen, og da afdødes lægepraksis var fælleseje, var betingelserne
for genoptagelse ikke opfyldt.
TFA 1999.230 VLD: Salær til medhjælper fastsat på basis af advokatens
og sekretærens tidsforbrug.
I et offentligt skiftet dødsbo med 3 arvinger, hvor der bl. a. havde været strid
om fordelingen af 6-8 containere med indbo, fik medhjælper på basis af tidsforbruget
på 23,5 timer tilkendt et honorar på 23.500 kr. plus moms samt 5.000 kr. plus moms
for medhjælpers sekretær, som havde haft et tidsforbrug på 24 1/4 time. Takstmæssigt
salær ville udgøre 11.692,50 kr.
TFA 1999.227 VLK (FM 1999.80 VLK): Bobestyrers salær godkendt
med 30.000 kr.
Autoriseret bobestyrer havde i et bo med aktiver på 212.758 kr. brugt ca. 25 advokattimer
og 23 sekretærtimer. Bobestyrersalær på 30.000 kr. plus moms blev godkendt, da arvingerne
- afdødes 2 niecer - som følge af strid om indboets fordeling var skyld i et væsentligt
højere tidsforbrug end normalt.
TFA 1999.224 ØLK: Autoriseret bobestyrer ikke afsat.
ØL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at afsætte autoriseret bobestyrer, jf.
DSL § 41. Sagen hjemvist med
henblik på, at skifteretten skulle tage stilling til anmodning om, at der meddeltes
bobestyreren et pålæg efter
DSL §
54, stk. 2.
TFA 1999.223 VLK: Bobestyrer pålagt at foretage yderligere undersøgelser.
Skifteretten pålagde bobestyreren at foretage yderligere undersøgelser vedr. afdødes
salg af ejendom i 1989 til en af arvingerne, da det ikke var oplyst, hvorledes købesummen
på 520.000 kr. var berigtiget. VL stadfæstede.
TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Bo skulle skiftes ved bobestyrer,
da en af arvingerne ønskede dette, jf.
DSL § 36.
Værgen for en umyndig arving ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, medens de
øvrige arvinger ønskede privat skifte. Skifteretten i Esbjerg udleverede boet til
behandling ved advokat Helga Madsen som bobestyrer. VL stadfæstede.
TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Ikke grundlag for at udpege
anden bobestyrer end den testamentsindsatte.
Afdøde havde i sit testamente indsat advokat S som bobestyrer. Allerede fordi en
af arvingerne ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, tiltrådtes det, at skifteretten
i Sønderborg ikke kunne udlevere boet til privat skifte, jf.
DSL § 36, nr. 1. Der var ikke oplyst sådanne afgørende grunde, der talte
imod at lade boet behandle ved den i testamentet indsatte bobestyrer, at betingelserne
for i medfør af
DSL § 38, stk. 1,
nr. 5 for at udpege en anden bobestyrer var til stede.
TFA 1999.211 VLK (FM 1999.94 VLK): Ikke hjemmel til at fratage
længstlevende ægtefælle rådigheden over særeje.
M, der sad i uskiftet bo, havde i 1985 med børnenes samtykke indgået nyt ægteskab
med H2 med rent fuldstændigt særeje. M overførte d. 23.04.1997 600.000 kr. til H2,
og døde d. 14.05.1997. Fællesbørnene anlagde nu omstødelsessag mod H efter AL §
22. Antaget, at der ikke i
DSL § 75,
stk. 2 eller dennes analogi var hjemmel til at fratage H2 rådigheden over
450.000 kr., som tilhørte hende som fuldstændigt særeje.
TFA 1999.207 VLK (FM 1999.48 VLK): Salær til bobestyrer i insolvent
bo fastsat til 48.000 kr.
Bobestyrer havde i et insolvent bo, hvor aktiver udgjorde 300.000 kr. og passiverne
1.900.000 kr., beregnet et salær på 98.000 kr. Tidsforbruget udgjorde 28,5 advokattimer
og 137 sekretærtimer. Afdødes ægtefælle havde under bobeholdningen bistået med driften
af erhvervsvirksomheden mod et honorar på 50.000 kr. Skifteretten i Herning fastsatte
salæret til 40.000 kr. VL forhøjede salæret til 48.000 kr. under hensyn til arbejdets
art og omfang, det opnåede resultat og det store antal sekretærtimer.
TFA 1999.193 ØLD: Fonden Refugiet Fuglsang var arving, selv om
refugiet var nedlagt.
Søsterne A og B havde i et fælles testamente fra 1977 bestemt, at formuen ved længstlevendende
død skulle tilfalde Ejderlandets Samfund, Vesterbro KFUM og Refugiet Fuglsang med
1/3 til hver. Refugiet på herregården Fuglsang var blevet nedlagt pr. d. 01.01.1996
og A døde d. 23.11.1996. Antaget, at Fonden Fuglsang af 03.06.1997 var en videreførelse
af Fonden Refugiet Fuglsang, og at denne fond i alt væsentligt skulle varetage de
formål, som var omfattet af vedtægterne fra 1983 og 1993. Det var ikke godtgjort,
at testatorene havde forudsat, at denne institution kun skulle arve, sålænge den
drev refugie inden for bestemte bygningsmæssige rammer.
TFA 1999.192 ØLK (FM 1999.68 ØLK): Skifteretten havde med rette
afvist at behandle spørgsmål om flytning af urne.
Afdødes børn klagede til skifteretten over enkens valg af gravsted, idet de ønskede
urnen flyttet. Skifteretten i Næstved afviste at tage stilling til klagen, da begravelsen
var sket. ØL stadfæstede, jf. bekg. nr. 527 af 19.06.1992 § 25.
TFA 1999.160 ØLK (FM 1999.50 ØLK): Bo udleveret til bobestyrer
i medfør af DSL § 36, nr. 3.
Boets eneste arvinger var afdødes 2 mindreårige børn. Børnenes fader protesterede
som værge mod bobestyrerbehandling, da der ikke i boet var kontante midler nok hertil,
og han ønskede desuden at blive medbobestyrer. Lyngby Skifteret udleverede boet
til bobestyrer og afslog at gøre værgen til medbobestyrer. ØL stadfæstede.
TFA 1999.158 (FM 1999.49 ØLK): Ikke afgørende grunde til at lade
bo behandle af en anden end den testamentsindsatte bobestyrer.
K var død i 1998, og K's tre børn protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer
blev bobestyrer, idet han efter deres opfattelse havde taget parti for afdødes samlever
M. Skifteretten i Maribo tog protesten til følge og udpegede en anden bobestyrer.
ØL bestemte, at boet skulle udleveres til den testamentsindsatte bobestyrer, da
afgørende grunde ikke talte imod at udlevere boet til denne, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5.
TFA 1999.152 ØLK (TfS 1999.305 ØLK og FM 1999.49 ØLK): Nedsættelse
af ejendomsvurdering gav ikke grundlag for genoptagelse af dødsboet.
En arving indleverede boopgørelse, hvor en fast ejendom i Lohals var ansat til den
nyeste ejendomsværdi på 280.000 kr. Efter skattemyndighedernes godkendelse af værdiansættelsen
udsendte skifteretten i København afgiftsberegning d. 17.08.1998. Arvingens revisor
begærede d. 15.09.1998 værdiansættelsen ændret, da vurderingsrådet ville nedsætte
ejendomsværdien til 180.000 kr. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at
genoptage bobehandlingen, jf.
DSL
§ 103.
TFA 1999.148 VLK (FM 1999.48 VLK): Særbarn havde retlig interesse
i at få udleveret udskrift af testamente.
Særbarn, som for 13 år siden havde givet samtykke til, at hans stedmoder kunne sidde
i uskiftet bo, fandtes at have fornøden retlig interesse i at få udleveret udskrift
af gensidigt testamente, jf. RPL § 41. Han overvejede at begære boet skiftet på
grund af misbrug og ønskede at vide, om testamentet indeholdt bestemmelser til skade
for ham, hvis han begærede skifte. Han ville endvidere have indsigt i, om testamentet
indeholdt uigenkaldelige bestemmelser til fordel for førstafdødes livsarvinger.
TFA 1999.144 VLK (FM 1999.9 VLK): Ikke grundlag for omvurdering
af fast ejendom.
I et bobestyrerbo havde en af skifteretten udpeget vurderingsmand fastsat værdien
af et parcelhus i Risskov til 1.097.000 kr. Efterfølgende udarbejde en ingeniør
en rapport, hvorefter udbedring af ejendommen ville koste ca. 250.000 kr., ligesom
et forsikringsselskab påpege nogle fejl og mangler, som skulle udbedres, hvis der
skulle kunne tegnes ejerskifteforsikring. En anden statsautoriseret mægler fastsatte
værdien til 900.000 kr. Afdødes datter, der ifølge testamentet skulle arve ejendommen,
begærede ejendommen omvurderet, jf.
DSL § 94. Skifteretten i Århus fandt ikke, at der var udvist fejl ved vurderingen,
selv om der ikke forelå tilstandsrapport, og at der ved den første vurdering var
taget hensyn til de fejl og mangler, der senere blev påpeget. Da vurderingen tillige
hvilede på et skøn, fandtes der ikke grund til at tilsidesætte vurderingen og tillade
omvurdering. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 1999.10: Man kunne have
tilladt omvurdering mod, at den vurderingen gik imod, måtte betale udgifterne herved.
TFA 1999.143 VLK (FM 1999.9 VLK og Fagl. Nyt 1999.51 VLK): Boudlæg
til afdødes samlever.
Afdødes moder anfægtede, at boet efter hendes søn blev udlagt som boudlæg til sønnens
samlever. Skifteretten fandt, at samleveren igennem 10 år måtte betragtes som afdødes
nærmeste efterladte, jf.
DSL § 19,
stk. 1. VL stadfæstede.
TFA 1999.143 VLK (FM 1998.116 VLK): Bo udleveret til bobestyrerbehandling
ca. 2,5 måneder efter dødsfaldet, jf. DSL § 36, nr. 7.
Fru A døde d. 18.01.1998. Nogle pårørende rettede henvendelse til advokat med henblik
på privat skifte, hvilket advokaten meddelte skifteretten i Holsted d. 11.02.1998.
Skifteretten rykkede for begæring om privat skifte d. 12.03.1998 med frist til d.
26.03.1998. Advokaten svarede d. 25.03.1998, at han var i færd med at skaffe nogle
oplysninger til sagen. Skifteretten bestemte d. 03.04.1998, at boet skulle behandles
ved autoriseret bobestyrer. VL fandt ikke anledning til at tilsidesætte skifterettens
skøn over, hvornår fristen i medfør af
DSL § 36, nr. 7 var udløbet.
TFA 1999.133 ØLD: H havde ikke ret til ved nyt testamente at
forrykke delingsforholdene mellem slægterne.
M og H havde i 1977 oprettet et gensidigt testamente, hvorefter 1/3 af formuen ved
længstlevendes død skulle tilfalde H's særbarn, og 2/3 skulle tilfalde M's søskende
og søskendebørn. M, der var barnløs, døde i 1983. H havde i 1985 i et nyt testamente
bestemt, at hele formuen ved hendes død skulle tilfalde hendes særbarn. ØL tiltrådte,
at H ikke ved senere testamentarisk bestemmelse kunne forrykke delingsforholdet
mellem slægterne, og at boet herefter skulle deles på basis af det gensidige testamente
fra 1977.
TFA 1999.109 ØLK: Bobestyrer ikke inhabil.
Skifteretten havde udpeget en autoriseret bobestyrer til at behandle boet. En arving
protesterede, da advokaten havde været advokat for modparten i en retssag anlagt
af arvingen. Skifteretten fandt ikke anledning til at omgøre beslutningen. ØL stadfæstede,
idet der ikke var grundlag for at nære tvivl om bobestyrerens upartiskhed, jf.
DSL § 115.
TFA 1999.104 VLK (FM 1999.22 VLK): Bobestyreren skulle foretage
yderligere undersøgelser vedr. afdødes formuenedgang.
Nogle særbørn klagede over, at bobestyreren ikke havde foretaget tilstrækkelige
undersøgelser af afdødes økonomiske forhold for at sikre sig, at alle aktiver var
inddraget i boet. Bobestyreren havde indhentet R 75 blanket i 3 år tilbage fra dødsfaldet
og havde gennemgået regnskabsmateriale og kontoudtog samt afhørt enken. Skifteretten
i Randers fandt ikke, at bobestyreren var forpligtet til at foretage yderligere
undersøgelser. VL fandt, at der burde foretages yderligere undersøgelser, idet de
af klagerne rejste spørgsmål om, hvor provenuet af et ejendomssalg var blevet af,
kunne belyses yderligere uden mere omfattende undersøgelser. Kritisk komm. af Henning
Broman i FM 1999.22.
TFA 1999.93 ØLK (FM 1999.11 ØLK): Bobestyrers salær nedsat fra
20.800 kr. til 15.000 kr.
Testamentsindsat bobestyrer havde i et bo med aktiver på knap 300.000 kr. beregnet
sig et honorar på 20.800 kr. plus moms, idet bobestyrer havde haft nogle forhandlinger
med udlejeren om afdødes bolig. Aktiverne forelå i alt væsentligt i likvid form,
og der var kun en enkelt arving, som havde godkendt honoraret. Da det beregnede
honorar fandtes at overstige, hvad der måtte anses for rimeligt, blev honoraret
nedsat til 15.000 kr. plus moms. ØL stadfæstede. (Takstmæssigt honorar efter de
ophævede takster ville udgøre ca. 13.500 kr.)
TFA 1999.72 VLK (FM 1999.11 VLK og Fagl. Nyt 1999.54 VLK): Bobestyrer
havde været berettiget til at sætte ejendom til salg til udbudspris svarende til
højeste mæglervurdering.
Bobestyrer havde udbudt boets ejendom til salg for 700.000 kr., efter at 2 ejendomsmæglere
havde vurderet ejendommen til 650.000 kr. og 700.000 kr. Ejendomsværdien var 760.000
kr. Skifteretten tog ikke klage over bobestyreren til følge, idet det var uomtvistet,
at ejendommen skulle sælges til tredjemand, og idet en højere udbudspris måtte antages
at være urealistisk og ville forsinke et salg med deraf følgende omkostninger for
boet. VL stadfæstede.
TFA 1999.72 VLK (FM 1999.11 VLK): H skulle med på skifteretsattesten,
da boet også omfattede fællesboet.
Boet efter M blev udleveret af skifteretten i Gråsten til privat skifte til M's
søn, efter at både H og de øvrige arvinger havde givet arveafkald. H fik medhold
i, at hun som lodtager i boet også skulle stå på skifteretsattesten, da H havde
krav på boslod.
TFA 1999.70 VLK (FM 1999.11 VLK og FM 1999.51 VLK): Bobestyrers
salær nedsat fra 72.100 kr. til 40.000 kr.
Bobestyrer havde i et bo med 9 arvinger og med aktiver på ca. 800.000 kr. beregnet
sig et honorar på 72.100 kr. plus moms, heri indregnet 5.000 kr. for salg af boets
ejendom til to af arvingerne. Hun havde desuden udbetalt 1.200 kr. til en arving
for fremskaffelse af oplysninger til belysning af, om afdøde havde misbrugt sin
rådighed over det uskiftede bo. Skifteretten fandt, at dette arbejde ikke kunne
honoreres, og nedsatte bobestyrerens salær til 40.000 kr. plus moms - svarende til
det dobbelte af de gamle takster fra før d. 01.08.1996. VL stadfæstede.
TFA 1999.68 VLK (FM 1998.178 VLK): Bo udleveret til privat skifte
trods testamentarisk bobestyrerindsættelse, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4.
T havde i sit notartestamente fra 1989 indsat advokat B som eksekutor, hvilket dog
ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis lovens betingelser herfor var
opfyldt, og eksekutor skønnede, at eksekutorbehandling var upåkrævet. T døde i 1997,
og boet blev udleveret til bobestyrerhandling ved den testamentsindsatte bobestyrer.
T's datter, D, begærede senere boet udleveret til privat skifte. De bestemmelser
i landbrugslovgivningen, der i 1989 var til hinder for overdragelse af landbrugsejendommen
til D, blev ændret i 1994. T's ønske om bobestyrerbehandling på grund af problemer
med overdragelse af ejendommen, kunne derfor ikke længere tillægges væsentlig betydning.
D, der efter 2 medarvingers arveafkald var enearving, havde siden 1989 drevet den
landbrugsejendom, der var boets væsentligste aktiv. Da der ikke var forhold, der
talte imod et privat skifte, var betingelserne i
DSL § 38, stk. 1, nr. 4 ' opfyldt, og D's begæring om boets udlevering til
privat skifte blev herefter taget til følge.
TFA 1999.67 ØLK (FM 1999.8 ØLK): Testamentsindsat bobestyrer
ikke afsat. DSL § 38, stk. 1, nr.
5.
En arving protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer, advokat Allan
Falk, blev bobestyrer, idet han efter hendes opfattelse udelukkende havde været
advokat for afdødes ægtefælle. Protesten blev ikke taget til følge. ØL stadfæstede.
TFA 1999.65 ØLD (FM 1999.8 ØLD): Adoptivbarn efter 1923-loven
gjort arveløs ved testamente.
M havde i 1956 adopteret et barn, P, efter 1923-loven med testationsforbehold. M
blev skilt i 1961 og gift på ny. M havde ved sin død i 1995 kun set P nogle få gange
i de sidste 30 år, og den sidste gang - 4 år før M's død - kunne M ikke genkende
hende. M havde i 1988 oprettet testamente til fordel for H, subsidiært H's livsarvinger.
M havde i testamentet erklæret, at han ikke havde andre livsarvinger end H (?).
Skifteretten fandt, at P havde bevaret sin arveret. ØL fandt det ubetænkeligt at
lægge til grund, at det havde været M's vilje, at alene H skulle arve ham, og adoptivbarnets
arveret var derfor bortfaldet.
TFA 1999.65 VLK (FM 1999.9 VLK): Begæring om skifte af uskiftet
bo kunne ikke tilbagekaldes uden livsarvingernes samtykke.
H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 09.06.1998, uden forbehold om eventuel senere
adgang til omberigtigelse, det uskiftede bo fra 1996 skiftet som bobestyrerbo. Skifteretten
tog begæringen til følge samme dag. Livsarvingerne havde forinden, d. 29.04.1998,
begæret boet skiftet, jf. AL § 20. Livsarvingerne havde ikke samtykket i, at boet
på ny udleveres til uskiftet bo. Under disse omstændigheder tiltrådtes det, at H's
begæring af 01.07.1998 om udlevering til uskiftet bo, ikke var taget til følge.
TFA 1999.48 ØLK: Klager over bobestyrer afvist.
Arving klagede over en række beslutninger, som bobestyrer havde truffet, herunder,
at et notartestamente var lagt til grund, at bobestyreren ikke havde
undersøgt, om to arvinger var bortadopterede, og at en vurdering af bil og
indbo var lagt til grund. Skifteretten fandt ikke grundlag for at foretage yderligere.
ØL stadfæstede.
TFA 1999.26 VLK: Boudlæg ikke genoptaget.
Boet efter K var d. 01.05.1997 udlagt som boudlæg til hendes samlever S. K's to
døtre begærede boudlægget genoptaget, da indboet var værdiansat for lavt, og da
afdøde var medejer af en bankkonto. Der var ikke grundlag for en genoptagelse af
boets behandling, jf.
DSL § 103.
TFA 1999.20 VLD (FM 1998.177 VLD): Fortolkning af uklart testamente.
T havde i et notartestamente fra 1991 indsat 2 ubeslægtede sygeplejersker, A og
B, til at være hans universalarvinger. Hvis den ene var død, skulle den anden arve
det hele. Denne bestemmelse var under notarialforretningen streget over, idet det
var bestemt, at så skulle hendes børn arve. A og B's adresser var ikke anført. Efter
T's død lykkedes det af finde frem til A, som havde været ansat på det sygehus,
hvor T havde været indlagt 12 gange,. A havde ikke nogen erindring om T. Antaget,
at A skulle arve hele boet, da B ikke kunne identificeres. Komm. af Henning Broman
i FM 1998.177, som anfører, at det er en utrolig dårlig service af notaren, at man
ikke har rådet opretteren til at medtage i det mindste adresser, men også cpr.nr.
på arvingerne, når det ikke er nære familiemedlemmer.
TFA 1999.17 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Ikke behov for beskikkelse
af advokat for afdødes ægtefælle, jf.
DSL § 100.
Skifteretten afslog ved kendelse at beskikke advokat for H under skiftet af fællesboet
efter M's død, idet der ikke bestod nogen aktuel tvist mellem H og dødsboet, og
idet såvel skifteret som bobestyrer kunne vejlede hende under skiftet. ØL stadfæstede.
TFA 1999.12 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Bobestyrer havde med rette
inddraget udlejningsejendom under skiftet.
Bobestyrer i boet efter M besluttede at inddrage en udlejningsejendom under skiftet.
Bobestyreren tinglyste bobehandlingen på ejendommen, jf.
DSL § 44, stk. 1, og overtog huslejeopkrævningen. H protesterede, da hun
mente, at ejendommen tilhørte hendes fuldstændige særeje i henhold til ægtepagt
fra 1991. Ejendommen tilhørte ifølge tingbogen M, der havde medtaget den på sin
selvangivelse. Hverken skifteretten i Helsingør eller landsretten fandt anledning
til at ændre bobestyrerens afgørelse.
TFA 1999.11 VLK (FM 1999.8 ØLK): Boudlæg til afdødes niece, som
måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte.
Skifteretten udlagde boet, som efter betaling af begravelsen udgjorde 1.308 kr.,
til afdødes niece, som havde taget sig af begravelsen. Niecen fordelte derpå løsøret
efter afdødes ønsker. Et andet familiemedlem begærede boet genoptaget, fordi hun
ønskede løsøre og familiebilleder udleveret til sig. Skifteretten fastholdt afgørelsen,
idet niecen måtte betrages som afdødes nærmeste efterladte. ØL stadfæstede.
TFA 1999.8 ØLK (Fagl. Nyt 1999.53 ØLK): Bobestyrerindsættelse
ikke tilsidesat efter DSL § 38, stk.
1, nr. 4.
T havde i sit testamente fra 1994 indsat advokat LJ som eksekutor. Der kunne ske
privat skifte, hvis der var enighed herom melem arvingerne og advokaten. Uanset
at de 9 arvinger var enige om at begære boet skiftet privat, blev bobestyrerindsættelse
ikke tilsidesat, da boets formueforhold ikke havde ændret sig væsentligt siden 1994,
og forudsætningerne for eksekutorindsættelsen ikke havde ændret sig væsentligt.
TFA 1999.8 ØLK: Skifterettens afslag på beskikkelse af advokat
for efterlevende ægtefælle burde være truffet ved kendelse.
Skifteretten havde ved skrivelse meddelt, at man ikke fandt betingelserne i
DSL § 100 for beskikkelse af advokat for længstlevende for opfyldt. ØL bemærkede,
at skifterettens afgørelse skulle have være truffet ved kendelse, jf.
DSL § 98 og
§ 102, stk. 1.
TfS 1999.365 ØLD: Arvingskøb udløste aktieafgift.
Hviids Fond, der skulle arve et legat på 150.000 kr., havde i henhold til testamente
ret til at overtage hele aktieposten i SM I, Sjølund A/S, og havde derfor til boet
betalt differencen på 8.874.400 kr. Der skulle betales aktieafgift på 43.932 kr.
af dette beløb, idet der var tale om et salg af aktier, jf. lovens forarbejder.
FM 1999.153 ØLK: Klage over bobestyrers indstillinger blev afvist.
Arving klagede til skifteretten over, at bobestyreren havde indstillet, at boet
blev behandlet som insolvent, hvilket havde medført, at skifteretten i Tårnby d.
13.03.1998 traf afgørelse om insolvensbehandling, og at bobestyreren havde indstillet
et leasingsselskabs fordring til godkendelse. Klagen blev afvist, da klagen burde
være sket ved kære straks efter skifterettens beslutning om insolvensbehandling,
og da klagen over indstillingen til prøvelse af fordringen ikke kunne indbringes
for skifteretten direkte ved klage.
FM 1999.117 ØLK: Boet udleveret til uskiftet bo, da længstlevende
var myndig og solvent.
Efter ægtefællens død blev der anlagt umyndiggørelsessag mod længstlevende på grund
af alderdomssvækkelse. Længstlevende blev frifundet og fik derpå beskikket en ad
hoc værge. Skifteretten på Færøerne imødekom herefter længstlevende begæring om
at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. ØL stadfæstede, da længstlevende
var myndig og solvent. Komm. af Henning Broman i FM 1999.117.
FM 1999.115 VLK: Legal arving havde ret til udskrift af hele
testamentet, uanset afdødes bestemmelser.
Afdøde havde i sit testamente bestemt, at testamentet og fuldstændig boopgørelse
ikke måtte udleveres til andre end universalarvingerne. En niece, der var legal
arving, begærede indsigt i hele testamentet, hvilket bobestyreren modsatte sig.
Skifteretten i Kolding bestemte, at niecen havde retlig interesse i at blive gjort
bekendt med de bestemmelser i testamentet, der direkte påvirkede hendes arveret.
VL fandt, at hun havde retlig interesse i at blive gjort bekendt med hele testamentet,
jf.
DSL § 114, stk. 3, at
at afdødes modsatte bestemmelse burde tilsidesættes.
FM 1999.97 ØLD: Særbarns arveafkald mod vederlag måtte sidestilles
med partielt skifte.
Efter M´s død gav et særbarn arveafkald mod vederlag, hvorefter H sad i uskiftet
bo med de to fællesbørn. Da H senere skiftede i levende live, skulle arven fordeles
som i et successivt skiftet bo, således at delingsforholdet ved førstafdødes død
blev lagt til grund. Arveafkaldet måtte sidestilles med et partielt skifte.
FM 1999.96 Frederiksberg Skifterets kendelse af 27.04.1999: Bobestyrersalær
ikke forhøjet med 50% til dækning af praktisk medhjælp.
T havde i sit testamente bestemt, at hans bo skulle behandles af advokat A og en
lægmand L som eksekutorer, og at de begge skulle have fuldt eksekutorsalær. Boet
blev behandles af advokat A som bobestyrer, da L gav afkald på at være medbehandler
af boet. Bobestyreren forhøjede salæret med 50%, som var udbetalt til L for praktisk
bistand ved boets afvikling. Skifteretten nægtede efter en arvings klage herover
at godkende salærforhøjelsen, idet der kun havde været een bobestyrer, og idet en
eventuel vederlæggelse af L burde være sket efter
DSL § 50, stk. 1, hvilket havde krævet skifterettens godkendelse.
FM 1999.94 Dom af 02.12.1998 fra Skifteretten i Sønderborg: Bestemmelse
om livsvarig brugsret ugyldig, da testationskompetencen var overskredet.
M, der sad i uskiftet bo, havde ved testamente givet sin samlever livsvarig brugsret
til hans halvdel af ejendom. Bestemmelsen var ugyldig, da værdien af brugsretten
sammenholdt med en anden testamentarisk disposition oversteg 1/4 af boet.
FM 1999.80 VLK: Advokat kunne ikke beregne sig formidlingshonorar
for salg af boets faste ejendom.
Advokat, der for et dødsbo havde solgt en fast ejendom, var ikke berettiget til
formidlingshonorar, da der ikke var indgået en formidlingsaftale mellem ham og arvingerne.
Advokaten var alene berettiget til skødehonorar.
FM 1999.68 VLK: Mundtligt testamente erklæret ugyldigt.
Afdødes samlever K gjorde gældende, at afdødes mundtligt have testamenteret hende
hele sin formue på 1,3 mio. kr. Afdødes broder protesterede. Skifteretten i Aalborg
fastslog, at det mundtlige testamente var ugyldigt. Broderen tilkendt 20.000 kr.
i sagsomkostninger. VL fandt ikke anledning til forhøjelse af omkostningerne.
FM 1999.12 ØLK: Bobestyrers rydning af lejlighed og fordeling
af indbo godkendt.
Bobestyrer havde straks efter dødsfaldet ladet afdødes lejlighed rydde og indboet
fordele mellem de da kendte arvinger, mens resten var bortsolgt eller bortskaffet.
Bobestyreren oplyste, at dette var sket for at begrænse udgifterne til husleje og
evt. opbevaring. En senere tilkommen arving klagede. Skifteretten og landsretten
godkendte dispositionerne som værende almindelig praksis.
FM 1999.12 Holsted skifterets kendelse af 12.05.1998: Bobestyrers
beslutning om at sælge ejendom ophævet.
Bobestyrer besluttede at sælge ejendom, som en arving ønskede udlagt til sig, selv
om værdien oversteg arvelodden. Da spørgsmålet om arvingens udtagelsesret burde
have været afgjort ved dom, blev bobestyrerens beslutning ophævet.
FM 1999.12 Holsted skifteret: Klager over bobestyrer afvist som
for sent iværksat.
Bobestyrer havde udlagt fast ejendom til nogle slægtsarvinger. En velgørende forening,
som skulle arve afdødes penge, klagede herover efter at boopgørelsen uden protester
var stadfæstet på et afsluttende bomøde.. Skifteretten afviste klagen som for sent
iværksat, og klageren blev henvist til at anlægge retssag ved skifteretten, jf.
DSL § 89, stk. 1, nr. 1.
FM 1999.11 VLK: Bobestyrers salær nedsat fra 49.300 kr. til 30.000
kr.
Bobestyrer havde i et bo med 20 arvinger med aktiver på ca 135.000 kr beregnet sig
et honorar på 49.300 kr., idet han havde anvendt 14 timer på eget arbejde, 58 timer
på kvalificeret sekretærarbejde og 14 timer på andet sekretærarbejde. Efter klage
nedsatte skifteretten salæret til 30.000 kr. VL stadfæstede.
FM 1999.10 ØLK: Begæring om behandling af insolvent bo efter
DSL § 70, stk. 2 ikke taget til følge.
Bobestyrer i et insolvent bo med en aktivmasse på godt 2,7 mio kr. anmodede skifteretten
om, at boet blev behandlet efter
DSL § 70, stk. 2. med henblik på at få afdødes søn udsat af boets faste
ejendom i Kastrup i medfør af
KL § 112. Antaget, at
KL
§ 112, jf.
KL § 105, stk.
1, ikke var anvendelig i dødsboer, da den vedrører faste ejendomme,
der bebos af skyldneren, og at
DSL § 70, stk. 2 alene var anvendelig i boer, hvor boet bestod af en større
virksomhed i drift eller boer med kollliderende kreditorinteresser.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Henning Broman anfører i FM 1999.153, at notarialgebyret på 300 kr. fra d. 01.01.2000
formodentligt også skal betales, hvis testator vil tilbagekalde et notartestamente
uden notarens bistand. Dette kan ikke være rigtigt.
Ellen Marie Sørensen i FM 1999.149-150: To skridt frem - og et tilbage. Om sammenhængen
mellem den nye tinglysningsafgiftslov og dødsboskifteloven.
Grethe Dupont: Generationsskifte i landbruget, 1. udg., 1999,
162 sider, Thomson
Hanne Søgaard Hansen i SR-Skat 1999 p. 396-401: Nyt om pensionsbeskatningen.
Omtaler p. 397 de nye regler om begunstigelse af samlevere.
Camilla Neuschwander i UfR 1999 B.433-434: Mere om "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens
§ 105, stk. 5.
Omtaler Forsikringsoplysningens: Er du ajour med dine forsikringer?
Længstlevende får skattefordelene ved skifte, selv om førstafdødes
livsarvinger har givet delvist arveafkald, således at de kun modtager meget små
beløb, medmindre beløbene er så små, at livsarvingerne bør have status af legatarer.
jfr. DSL § 13,
stk. 3, jf. Skatteministeriets svar af 22.06.1999 til Skifteretten
i Haderslev, omtalt i FM 1999.117.
Afdødes indestående på midlertidig og særlig pensionsopsparing
skal medregnes, også for dødsåret, jf. skrivelse af Told - og Skattestyrelsen af
19.04.1999 til Esbjerg Skifteret, omtalt i FM 1999.97.
Bet. nr. 1374/1999:
Generationsskifte
V. Spang-Thomsen og Ole Aagesen: Beskatning af dødsboer,
1. udg., 1999, 568 sider, FSR.
Karsten Liljegren: Dødsbobeskatning, 1. udg.,
1999, 431 sider, Thomson. Anmeldt af Jan Pedersen i UfR 1999 B.553.
Rasmus Kristian Feldthusen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 18-36:
Tvangsarveretten ind for et nyt årtusinde.
Johan Giertsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen,
1999 p. 36-48: Ugyldighet og forutsetningssvikt ved skifterettslig gjeldsovertagelse.
Janne Glæsel i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 49-59:
Formidling af skiftereformen.
Indeholder forslag til vejledning til arvingerne.
Noe Munck i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen,
1999 p. 70-97: Generationsskifte i personselskaber og kapitalselskaber - en sammenligning.
Jacob Graff Nielsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 98-119: Dødsboer
- skattemæssig succession ved udlodning.
Peter Blume i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 120-131: Hvordan finder
man en arving?
Inger Dübeck i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 132-145: Arveskifte og
arveafgift i retshistorisk belysning.
Peter Lødrup i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 147-157:
Avkortning i arv - arveforskudd.
Kirsten Reimers-Lund i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999,
p. 158-168: Er tiden løbet fra tvangsarv?
Lise Dybdahl i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 182-194:
Immaterialrettigheder/patenter ved ægtefælle- og dødsboskifte.
Birgit Ilkjær-Jordan i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999,
p. 207-226: Bobestyrerbehandling - et effektivt skifteinstrument i praksis?
Mogens Kjærgaard Møller i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999,
p. 257-264: Korrekt anmeldelse og præklusion af kendte krav i dødsboer.
Erik Werlauff i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 265-275:
Samlever, arv og skifte.
Jon Stokholm i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 329-338:
Ikrafttrædelsesbestemmelser i skifterereformen m.v.
Jan Gudmand Hansen i SR-Skat nr. 3/1999 p. 250-259: Skattemæssige muligheder og
begrænsninger ved generationsskifte af virksomheder - En status efter de seneste
regelændringer mv.
SO 1999.94-97: Succession ved arv og familieoverdragelse.
Indeholder en oversigt over reglerne efter stramningerne ved pinsepakken
1998.
Lisbeth Bang-Olsen i ADV 1999.118: De nye tiders forfald.
Mener, at skifteretterne i vidt omfang har overtaget advokaternes rolle
som rådgivere omkring arveret og skiftteret.
Stig Jørgensen i ADV 1999.111-112: Ophævelse af båndlæggelse af
arv.
Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse og pension,
2. udg., maj 1999, 136 sider, GadJura.
Generationsskifte i ret og praksis - Festskrift til Finn
Taksøe-Jensens 65-års fødselsdag, d. 19. maj 1999, 360 sider, Forlaget Magnus.
Indeholder 23 artikler.
Anne-Grethe Christensen i INSPI nr. 5/1999 p. 33-34: Mulighed for at begunstige
samlevere på pensionsordninger.
Merete Helle Hansen i TfS 1999.356: Pensionsordninger til fordel for samlevere
- og andre pårørende.
Henrik Munkholm og Jacob Fink Nielsen: Notat om bobestyrerboer.
Kan rekvireres ved henvendelse til skifteretten i Slagelse.
Martin Harill Nielsen og Peter Schiøtz: Generationskiftet - Hvem
skal overtage virksomheden? Faldgruber, omveje og genveje, 1999, 272 sider, Børsens
Forlag. Anmeldt af Jon Stokholm i ADV 1999.77 og af Jan Børjesson i R&R nr. 10/1999
p. 42-44.
Linda Nielsen i
UfR 1999 B.65-66. Anmeldelse af Svend Danielsen: Arveloven med kommentarer,
4. udg..
Finn Taksøe-Jensen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 12-14: Skat
i strid med menneskerettighederne.
Omhandler DBL § 86 om tillægsskat, som pålægges arvingerne.
Michael Serup: Generationsskifte - Omstrukturering, 1999, 766
sider, Gadjura. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1999 B.160-161.
Advokat Jørgen U. Grønborg