Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2012
|
Nye love, bekendtgørelser m.v. Nyheder vedr. bo- og gaveafgift JUC Symposium i familie- og arveret i Rom d. 12.11.-15.11.2013 |
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1125 af 27.11.2012 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 690.000 kr. og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.150.000 kr. i 2013
EU-forordning nr. 650/2012 af 04.07.2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis Forordningen, som trådte i kraft d. 16.08.2012, gælder som følge af retsforbeholdet ikke for Danmark.
N O T A T af 19.04.2012 om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte. Er underskrevet i København d. 01.06.2012 og skal træde i kraft d. 01.08.2016.
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 333 af 02.04.2012
Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 327 af 02.04.2012
Bekg. nr. 117 af 07.02.2012 om autorisation af bobehandlere
Bekg. nr. 110 af 28.01.2012 om vederlag og udlæg til skifteværge (I kraft d. 15.02.2012)
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2012.2767 VLD (TFA 2012.440 VLD): Fortolkning af uklart testamente.
M døde d. 05.02.2010. Han efterlod sig H og 4 særbørn. Der var rent fuldstændigt
særeje i ægteskabet. M havde i 2009 i et testamente bestemt, at 2 af hans særbørn
alene skulle arve deres tvangsarv. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser om fordelingen
af resten af boet, som var på ca. 5.190.000 kr. Bobestyrer fandt, at H først skulle
have 1/2 og desuden 1/2 af den ledige lod på 6/32, eller i alt 19/32. De to andre
særbørn skulle have alt 11/32. Retten i Horsens var enig med bobestyrer. De to andre
særbørn nedlagde påstand om, at H skulle arve 1/2 af boet efter at tvangsarven på
i alt 2/32 til de to særbørn var udredet. H ville dermed få 15/32 af boet. VL fandt,
at den samlede tvangsarv på 1/4 af boet først skulle fordeles med 1/8 til H og 1/8
til hver af M's 4 særbørn. Friarven på 3/4 skulle fordeles med 1/2 til H og 1/2
til de andre særbørn. H's samlede arv blev herefter på 16/32 af boet. Komm. af Irene
Nørgaard i
TFA 2013.3-5: Hvordan skal et dødsbo deles, når der er truffet bestemmelse
om, at en livsarvings arv skal begrænses til tvangsarven, og af Ulrik Grønborg i
TFA 2013.5-9:
Med udgangspunkt i Irene Nørgaards artikel gennemgås fire mulige løsninger, og der
argumenteres for, at den generelle udfyldningsregel, som i mangel af konkrete fortolkningsbidrag
bedst rammer den gennemsnitlige testators ønsker, må være først at udrede tvangsarven
til den ene livsarving, og herefter lade det resterende bo dele lige mellem enken
og den anden livsarving.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2012.379/1 VLK: Advokat B, der ikke var autoriseret bobestyrer, kunne ikke udpeges som bobestyrer, da AL var død før d. 01.07.2011.
AL, der ikke efterlod sig testamente, døde i april 2011. Boet blev først behandlet
af advokat B som privat skifte, men overgik efter arvingen A's anmodning til bobestyrerbehandling
og insolvensbehandling i dec. 2011. A ønskede B, der ikke var autoriseret, udpeget
som bobestyrer efter den gældende
DSL § 37, stk. 3. Da denne bestemmelse først var trådt i kraft d. 01.07.2011
og dermed efter AL's død, fandt de tidligere gældende regler anvendelse, jf. lov nr. 221 af 21.03.2011 § 15, stk., 1 og stk. 2. Da
der derfor efter DSL § 37, stk. 1.,
skulle udpeges en autoriseret bobestyrer, tog Skifteretten i Kolding ikke anmodningen
om udpegning af B til følge. VL stadfæstede.
TFA 2012.339 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 97.000 kr. + moms til 60.000 kr. + moms.
Bobestyrer krævede et salær på 97.000 kr. plus moms i et bo, der havde bruttoaktiver
på godt 2,7 mio. kr. Aktiverne bestod af indeståender på bankkonti, værdipapirer,
en fast ejendom, der skulle sælges, og diverse mindre indtægter. Arvingerne var
et menighedsråd og et plejehjem. Bobestyreren opgave tidsforbruget til 43 timer
a 1.800 kr. og 39,75 timer a 475 kr. Skifteretten i Viborg tiltrådte bobestyrerens
salæropgørelse. Efter en samlet vurdering af boets størrelse og kompleksitet samt
forløbet af bobehandlingen nedsatte VL salæret til 60.000 kr. med tillæg af moms.
TFA 2012.252 ØLD: Arvebrøker i testamente fra 1990 ikke ændret, selv om den længstlevende døde efter den nye arvelovs ikrafttræden.
M og H havde i 1990 oprettet et testamente, hvorefter de 3 fællesbørn ved længstlevendes
død skulle arve deres lovmæssige andel af fællesboet, dvs. 1/6 af vort bo til hver,
medens resten, dvs. halvdelen af fællesboet, skulle tilfalde deres 4 børnebørn.
I et udkast til testamente fra 1989 var det anført, at fællesbørnene alene skulle
arve deres tvangsarv. M døde i 1991, og H døde i 2009. Retten i Lyngby fandt, at
en datter skulle arve 1/6 af det uskiftede bo. ØL lagde betydelig vægt på, at testamentet
i modsætning til udkastet indeholdt en klar angivelse af en arveandel, og stadfæstede
dommen.
TFA 2012.240 VLK: Bo udleveret til privat skifte, selv om der var usikkerhed om boets aktiver og passiver, og selv om boet hæftede for eventuel gaveafgift.
D var død d. 06.06.2011. D's formue var faldet med ca. 2,3 mio. kr. siden 2007.
Skifteretten i Viborg udleverede i okt. 2011 boet til bobestyrerbehandling, da der
var en sådan usikkerhed om aktiver og passiver, at det ikke var muligt inden rimelig
tid at tage stilling til, om boet kunne udleveres til privat skifte, jf.
DSL § 36, nr. 7. VL udtalte, at A, der var enearving, havde krav på udlevering
af dødsboet til privat skifte, medmindre afgørende hensyn talte imod, jf.
DSL § 25, stk. 1, nr. 5. Som følge af undersøgelser vedrørende de afgiftsmæssige
forhold samt af, om udlevering kunne ske til forenklet privat skifte, blev dødsboet
imidlertid ikke udleveret til privat skifte inden rimelig tid. Disse forhold, der
ikke kunne tilregnes enearvingen A alene, udelukkede ikke i sig selv udlevering
til privat skifte, og SKATs eventuelle fiskale interesser ville kunne varetages
via DSL § 30. SKAT havde i
øvrigt heller ikke anmodet om bobestyrerbehandling. Herefter og da fristerne i DSL §§ 31 og
32 fortsat ville kunne overholdes, burde boet udleveres til privat skifte,
såfremt A anmodede herom. Sagen blev herefter hjemvist til skifteretten til fornyet
behandling.
TFA 2012.49 ØLD: Ægtepagt oprettet 42 dage før H's død ikke en dødslejegave.
M og H indgik ægteskab med formuefællesskab i 2000. Begge havde børn fra tidligere
forhold. M købte i 2003 et sommerhus på Sjællands Odde i eget navn. H blev i 2005
opereret for brystkræft, men sygdommen vendte tilbage - i 2006 blev der konstateret
spredning til knogler og lunger, hvilket var inoperabelt. I februar 2007 tilkom
forværring med yderligere spredning til bughinden. H fik ambulant kemoterapibehandling.
Ved ægtepagt underskrevet d. 11.03.2007 blev M's sommerhus gjort til M's fuldstændige
særeje. Derudover havde ægtefællerne fortsat fælleseje. H døde 42 dage senere d.
22.04.2007 af sin kræftsygdom. Et af H's særbørn gjorde gældende, at boslodsafkaldet
i ægtepagten var en ugyldig dødslejegave fra H til M, jf. den dagældende
AL § 70, hvilket Skifteretten i Holbæk gav særbarnet medhold i. ØL lagde
efter overlægens forklaring til grund, at H's tilstand i marts 2007 var uhelbredelig,
og at restlevetiden var meget vanskelig at vurdere, men formentlig kunne måles i
måneder. H var d. 11.03.2007 fortsat i behandling, der udelukkende havde til formål
at lindre en uhelbredelig sygdom. Der forelå ikke oplysninger om, at H selv skulle
have anset sin død som nært forestående, og de objektive lægelige oplysninger i
patientjournaler mv. om hendes tilstand gav ikke grundlag for at antage, at hun
skulle have haft en sådan opfattelse. Under disse omstændigheder var det ikke godtgjort,
at H's død ved ægtepagtens oprettelse var nært forestående, eller at hun selv anså
sin død som nært forestående. H's afkald på boslod kunne derfor efter de regler,
der gjaldt på det tidspunkt, hvor hun døde, ikke betragtes som en dødslejegave efter
AL § 70.
d. SKM
SKM2012.524 LSR: Længstlevende ægtefælles boslod skal ikke medregnes ved afgørelsen af boets skattepligt.
Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige
boer, jf. DSL § 6, stk. 1,
skal efterlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Dette er på trods af den klare
ordlyd i bemærkningerne, der foreskriver det modsatte. LSR fandt, at ordlyden af
DSL § 6, stk. 1, sammenholdt
med formuleringen af dødsboskattelovens øvrige bestemmelser, herunder særligt DSL § 4, stk. 4, samt
§ 6, stk. 3, om dobbeltberigtigelse,
ikke levner mulighed for at foretage en udvidende fortolkning af § 6, stk. 1 til
også at omfatte den situation, der ellers klart er forudsat i lovens bemærkninger,
nemlig at den efterlevende ægtefælles boslod skal medregnes ved opgørelsen af, om
bundgrænsen i DSL § 6, stk. 1
er overskredet eller ej. Uanset den mangeårige administrative praksis var der således
hverken i DSL § 6, stk. 1 eller
på andet grundlag den fornødne hjemmel til at medregne den efterlevendes boslod
under beregningen af, om boets aktiver og nettoformue hver især ikke overstiger
beløbsgrænsen i DSL § 6, stk. 1,
og dermed er skattefritaget.
e. Fuldmægtigen
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Rapport fra Nordisk arverettskonferanse 24.10.2012 i Oslo: Utviklingen i nordisk arverett - tegn i tiden, 155 sider
Lisbeth Faurdal i
Rasmus Feldthusen i SO 2012.483-486: Ikke hjemmel i dødsboskatteloven til at medregne en længstlevende ægtefælles boslod ved stillingtagen til, om dødsboet er skattefritaget (Komm. til SKM2012.524 LSR)
Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen, Ib Hounsgaard Trabjerg: Dødsboskifte, 2. udg., nov. 2012, 499 sider, Karnov Group. Anmeldt af Johan Hartmann Stæger har i TFA 2013.141-143.
Kristian Dalsgaard i ADV nr. 9/2012 p. 16: Justitsministeriet nedsætter udvalg om skiftesagsbehandlingen (skal være afsluttet senest d. 01.09.2013)
Maja Brosolat Bach Larsen i Rettid 2012 Afhandling nr. 19: Det uskiftede bo: Fordele, ulemper og hensigtsmæssighed for den længstlevende ægtefælle i forhold til et skifte
Autorisationsordningen for bobestyrere, Rapport på 53 sider fra Konkurrencestyrelsen, juni 2012
Jan Staal Andersen i UfR 2012 B.244-248: Salg af fast ejendom tilhørende konkursboer og insolvente dødsboer - hvilke betingelser om vederlag kan boet stille over for ejendommens panthavere for at medvirke til salg i fri handel?
Anne Louise Bormann har i TFA 2012.232-233 anmeldt Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 3. udg., jan. 2012, 234 sider, Gad.
Ellen Marie Sørensen har i TFA 2012.124-126 anmeldt Erik Werlauff: Arv & Skifte - med skiftereformen 2011, 8. udg., nov. 2011, 424 sider, DJØF.
Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 4. udg., april 2012, 377 sider, Karnov Group.
