Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2013
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Bekg. nr.
1443 af 13.12.2013 om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv
(fra 01.01.2014)
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1262 af 05.11.2013 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg
i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1
til 41.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2014.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1261 af 05.11.2013 om regulering af beløb i henhold
til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 710.000 kr. og beløbsgrænsen
for maksimering af tvangsarv til 1.170.000 kr. i 2014.
Bekg. nr.
767 af 24.06.2013 om ændring af bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse
af myndiges båndlagte arv (fra d. 01.07.2013)
Ved § 2.3 i lov nr. 473 af
13.05.2013 er kravet om notering hos ATP af indsættelse af samlever som
begunstiget ophævet med virkning for dødsfald efter d. 15.05.2013
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
e. Fuldmægtigen
UfR 2013.3033 ØLK (TFA
2013.749 ØLK og
ØLK af 05.07.2013 (B-1597-13): H fik ægtefælleudlæg, da enkepension
efter tjenestemand ikke skulle medregnes.
M, der var 81 år, døde d. 02.11.2012. M efterlod sig 3 særbørn samt ægtefællen H,
der var 77 år, begærede ægtefælleudlæg. M og H's formue udgjorde 348.625 kr. incl.
3 måneders efterindtægt á 11.543 kr. M havde været tjenestemand i DSB, og ægtefællepensionen
udgjorde 95.876,18 kr. årligt. Nutidsværdien af ægtefællepensionen udgjorde 853.969
kr. før skat og 558.123 kr. efter skat - beregnet på Synopsis.dk. Skifteretten i
Svendborg fandt, at der ikke kunne ske ægtefælleudlæg, da værdien af ægtefællepensionen
skulle medregnes, jf. AL § 11, stk. 3, 1. pkt. ØL fandt, at ægtefællepensionen ikke
skulle indgå i beregningen i henhold til AL § 11, stk. 2, da længstlevende kunne
udtage pensionen forlods på et skifte, jf. AL § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. RVL § 16
a, stk. 1.
Komm. af Marianne Holdgaard og Jørgen Ulrik Grønborg i
UfR 2013
B.455-460: Suppleringsarv og ægtefællepension. (Det konkluderes, at kendelsen
burde have haft et andet udfald, og at den har skabt en unødig retsusikkerhed på
området.)
UfR 2013.2216/2 ØLD (TFA
2013.501/1 ØLD): Domstolsstyrelsen dømt til at betale erstatning på 1.148.348
kr. for fejlagtig rådgivning i skifteretten i Roskilde.
M var død d. 07.12.2007 og efterlod sig H og særbarnet S, som ved påtegning på testamente
i 1985 havde afgivet forhåndssamtykke til uskiftet bo. Skifteretten i Roskilde meddelte
skriftligt H, at hun ikke kunne sidde i uskiftet bo, da S havde tilbagekaldt samtykket,
som ikke var gjort uigenkaldeligt. Boet blev herefter skiftet ved bobestyrer. S
arvede 939.664 kr., boafgiften udgjorde 121.899 kr. og boomkostningerne udgjorde
86,785 kr. Skifteretten afviste i 2010 en genoptagelse af boet, hvilket ØL stadfæstede.
H sagsøgte herefter Domstolsstyrelsen med påstand om erstatning på 1.148.348 kr.
ØL fandt, at H's vildfarelse med hensyn til retten til at sidde i uskiftet bo var
fremkaldt af skifteretten, og at H på denne baggrund ikke bude have fået kendskab
til den rette retsstilling og dermed sit eventuelle erstatningskrav, før hun blev
vejledt af sin advokat i eftersommeren 2010. Forældelsesfristen på 3 år skulle regnes
fra dette tidspunkt, jf.
forældelsesloven § 3, stk. 2. Kravet var derfor ikke forældet. H havde ikke
givet domstolsstyrelsen grundlag for at antage, at kravet ikke ville blive gjort
gældende, og kravet var derfor ikke bortfaldet ved passivitet. H ville, hvis hun
havde siddet i uskiftet bo, ikke være blevet ejer af det omtvistede beløb, men hun
ville have kunne udøve en ejers råden over det uskiftede bo, og hun ville således
efter omstændighederne have kunnet anvende midlerne til sin forsørgelse m.v. med
den virkning, at der ikke ville være midler tilbage i boet ved hendes død. De midler,
der på grund af skiftet, med urette var unddraget H's råden, fandtes på denne baggrund
at udgøre et formuetab for H. Henset til H's alder og forhold, samt boets størrelse
og sammensætning, fandtes det godtgjort, at H's formuetab kunne opgøres til det
beløb, som hun ville have rådet over, hvis fejlen ikke var sket. H fik derfor medhold
i sin påstand.
UfR 2013.357 ØLK (TFA
2013.357 ØLK): Bobestyrerbo kunne ikke udsættes af andelslejlighed som følge
af restance med boligafgift.
Dødsbo, der blev behandlet af bobestyrer, var blevet ekskluderet af andelsboligforening
som følge af manglende betaling af boligafgift i 15 måneder. Frederiksberg Fogedret
udsatte dødsboet. ØL fandt, at DSL's bestemmelser om beskyttelse af bobestyrerboer
mod individualforfølgning, herunder de hensyn, der ligger til grund for disse bestemmelser,
må anses for at være til hinder for eksklusion af et bobestyrerbo som følge af restance
med boligafgiften. Fogedforretningen nægtedes fremme.
UfR 2013.271 VLK (TFA
2013.110/1 VLK,
FM 2013.83 VLK): Ikke boudlæg i et tilfælde, hvor værdigrænsen var overskredet.
I et bo var der samlet aktiver for 73.924 kr. der bestod af et bankindestående samt
begravelseshjælp. Der var begravelsesudgifter for 25.806 kr. Der var modtaget anmeldelser
fra 2 kreditorer på samlet 19.741 kr. Afdøde havde 3 arvinger, hvoraf afdøde ikke
havde kontakt med den ene. Både afdødes nevø og afdødes tidligere ægtefælles datter
havde anmodet om at få boet udlagt som boudlæg. Skifteretten i Randers lagde vægt
på, at der i boet var en arving, som der ikke var kontakt med, og at der var anmeldt
krav for næsten 20.000 kr. og fandt, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder,
at boudlæg kunne finde sted selvom værdigrænsen i
DSL § 18, stk. 2 overskrides. Skifteretten fandt, at afdødes tidligere ægtefælles
datter var nærmeste pårørende og udleverede boet til hende til boudlæg. VL fandt
ikke, at der var sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at boudlæg
kan finde sted, når værdigrænsen var overskredet. Oplysningerne om, at der var en
arving, som de øvrige 2 arvinger ikke havde kontakt med, kunne ikke på det foreliggende
grundlag føre til et andet resultat. VL ophævede herefter skifterettens kendelse
og hjemviste sagen til fornyet behandling.
TFA 2013.458 VLK: Skifteretten skulle efter arvingernes ønske udpege autoriseret
bobestyrer fra anden retskreds.
Tre privatskiftende arvinger ønskede, at boet overgik til bobestyrerbehandling,
og at en autoriseret bobestyrer D fra Aarhus blev udpeget som bobestyrer. Skifteretten
i Kolding imødekom anmodningen om overgang til bobestyrerbehandling, men skifteretten
udpegede en bobestyrer fra egen retskreds og henviste til, at formålet med autorisationsordningen
er, at der i hver retskreds er et begrænset antal bobestyrere, der gennem regelmæssig
tildeling af sager opnår en høj grad af ekspertise. VL ophævede kendelsen og hjemviste
sagen med henblik på udlevering til D som bobestyrer. Der var ikke oplyst omstændigheder,
der talte imod at følge hovedreglen i
DSL § 37, stk. 2, 2. pkt., om udpegning af den autoriserede bobestyrer,
som arvingerne var enige om.
TFA 2013.349 ØLK: Ikke boudlæg i et tilfælde, hvor værdigrænsen var overskredet.
Skifteretten i Roskilde afslog boudlæg, da aktiverne var på ca. 200.000 kr. og begravelsesomkostningerne
var på ca. 102.000 kr. ØL stadfæstede allerede, fordi boets aktiver med fradrag
af de afholdte begravelsesudgifter oversteg beløbsgrænsen, og idet der ikke forelå
sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige værdigrænsen,
jf.
DSL § 18, stk. 2.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Rasmus Kristian Feldthusen i
SO 2013.511-528: Skatteretlig kvalifikation af trusts i praksis
Bodil Christiansen og Tommy V. Christiansen i
TFA 2013.728-734: Om grænsen for dødsboers skattepligt.
Marianne Holdgaard og Jørgen Ulrik Grønborg i
UfR 2013 B.455-460: Suppleringsarv og ægtefællepension.
I artiklen undersøges, om en ægtefællepension, der udbetales løbende
til den længstlevende ægtefælle, skal indgå i beregningen af de 690.000 kr., som
længstlevende har ret til at eje - inklusive arven - efter sin ægtefælles død i
lyset af UfR 2013.3033
ØLK. Det konkluderes, at kendelsen burde have haft et andet udfald,
og at den har skabt en unødig retsusikkerhed på området.
Rasmus Kristian Feldthusen og Anne Kjærhus Mortensen i TFA 2013.547-557:
Kritik af gældende ret om udbetaling af forsikring og pension ved død samt forslag
til nye regler.
Forfatterne foreslår,
- at forsikringssummer og pensioner fordeles efter samme regler som arv,
- at ugifte samlevere dog får 50% i konkurrence med afdødes livsarvinger,
- at den begunstigedes ret kan angribes af tvangsarv, som før 2008,
- at begunstigelsen på forsikringer og pensioner kan ske i testamente, og
- at reglerne i PBL om, hvem der kan begunstiges, ophæves)
Rasmus Feldthusen i Skattepolitisk
Oversigt 2013.417-440: Analyse af den skatte- og afgiftsmæssige behandling
af successionsrækkefølger (fideikommisser) i dansk ret.
Thomas Eeg (red): Samfunnsutvikling og arverettslige utfordringer,
1. udg., sept. 2013, 201 sider,
Cappelen Damm akademisk.
Artikelsamling fra seminar i Bergen 6. og 7. desember 2012 med indlæg
af Thomas Eeg, Rasmus Kristian Feldthusen, Torstein Frantzen, Hrefna Fridriksdóttir,
Marianne Holdgaard, Urpo Kangas, Bodil Selmer, Anna Singer, Jørn Øyrehagen Sunde,
Pekka Tuunainen, Elsa Trolle Önn.
Irene Nørgaard: Arveret, 6. udg., aug. 2013, 400 sider, DJØF.
Kristian Dalsgaard i
ADV nr. 4/2013 p. 42: Status på Skifteretsudvalget.
Afventer en konsulentundersøgelse.
Jakob Graff Nielsen har i
TFA 2013.143-144 anmeldt Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning,
4. udg., april 2012, 377 sider, Karnov Group.
Johan Hartmann Stæger har i
TFA 2013.141-143 anmeldt Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen, Ib Hounsgaard
Trabjerg: Dødsboskifte,
2. udg., nov. 2012, 499 sider, Karnov Group.
Johan Hartmann Stæger: Facetter - Festskrift til Sys Rovsing,
(60 år d. 19.05.2013), maj 2013, 222 sider, DJØF.
DEL I: MENNESKET
Søren Jenstrup p. 11-14: Sys og det kollegiale arbejde i kredsbestyrelse
og Advokatråd.
Anja Cordes p. 15-19: Sys Rovsing
Carina Gøthche Knudtzon p. 21-23 :Sys – min farverige chef
DEL II: LEDEREN
Randi Bach Poulsen p. 27-34: Kan partnerejede virksomheder ledes?
Lars Svenning Andersen p. 35-39: En hektisk tid for advokatrådsformanden
DEL III: ADVOKATEN
Lennart Lynge Andersen & Svend Danielsen p. 43-60: Familieretlig status
Irene Nørgaard p. 61-67: Behandlingen på skifte af krydslivsforsikringssummer
og forsikringssummer udbetalt i anledning af 3.-mands død
Anne Louise Bormann p. 69-89. Retten til at have en far – Retten
til at være far. Retspraksis i faderskabssager set i forhold til EMRK
Maryla Rytter Wróblewski & Jette H. Ronøe p. 91-110: Familiemæssige
juridiske udfordringer i en international verden
Linda Nielsen p. 111-118: Advokater og aftaler i familieretten –
behov, begrænsninger og forslag til lovgiver
Jørgen Ulrik Grønborg p.119-128: Forhåndsaftaler mellem ægtefæller om kompensation
Michael Serup p. 129-141: Passivering af udskudt skat ved skifte
Louise Bøtcher Bomholtz p. 143-151: Flytning til udlandet med børn
Birgit Ilkjær-Jordan p. 153-168: Bostyrerhvervet – status siden skiftereformen
i 1997 og et blik på fremtiden
Birte Rasmussen p. 169-187: Advokaten som rådgiver i dødsboer
Ellen Marie Sørensen p. 189-198: Erhvervsdrivende dødsboer
Lone Brandenborg & Niels Kahlke p. 199-214: Salg og arveudlæg
af fast ejendom i bobestyrerbo
Rasmus Kristian Feldthusen & Johan Hartmann Stæger p. 215-222: Vederlagskrav
mellem helsøskende ved misbrug af uskiftet bo
Marianne Holdgaard i Les solidarités entre générations/Solidarity between generations,
Huges Fulchiron (red.), Belgian Edition Larcier-Bruylant, 2013, p. 551- 557: Generation
Solidarity? Legal Consequences of New Family Forms in Denmark.
Susan Fürst i TFA 2013.10-15:
Ny praksis for beskatning af dødsboer med fællesejeformue
Ulrik Grønborg i
TFA 2013.5-9: En yderligere kommentar til
UfR 2012.2767 VLD (TFA
2012.440 VLD: Hvordan skal et dødsbo deles, når der er truffet bestemmelse
om, at en livsarvings arv skal begrænses til tvangsarven.
Med udgangspunkt i Irene Nørgaards artikel gennemgås fire mulige løsninger,
og der argumenteres for, at den generelle udfyldningsregel, som i mangel af konkrete
fortolkningsbidrag bedst rammer den gennemsnitlige testators ønsker, må være først
at udrede tvangsarven til den ene livsarving, og herefter lade det resterende bo
dele lige mellem enken og den anden livsarving.
Irene Nørgaard i
TFA 2013.3-5: En kommentar til
UfR 2012.2767 VLD (TFA
2012.440 VLD): Hvordan skal et dødsbo deles, når der er truffet
bestemmelse om, at en livsarvings arv skal begrænses til tvangsarven.
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:11-02-2025
Nye lovkommentarer
Log på