Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2005
|
Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Dødsboskatteloven er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 2 i lov nr. 1414 af 21.12.2005 (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven).
Beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 for boudlæg er forhøjet til 33.000 kr. fra d. 01.01.2006, jfr. bekg. nr. 1077 af 11.11.2005
Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2006 uændret på 200.000 kr., jfr. bekg. nr. 1075 af 11.11.2005 om regulering af beløb i henhold til arveloven.
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 791 af 16.08.2005
Lov om borteblevne er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 766 af 04.08.2005
Dødsboskiftelovens § 100 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 6.1 i lov nr. 554 af 24.06.2005
Arvelovens § 67, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 14.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning).
Lov om borteblevne er ændret fra d. 15.06.2005 ved lov nr. 451 af 13.06.2005 (Ændring af betingelserne for at afsige dødsformodningsdom)
Dødsboskifteloven er ændret ved § 102 i lov nr. 428 af 06.06.2005 fra d. 01.11.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.)
Dødsboskattelovens §§ 55 og 56 er ændret ved § 20 i lov nr. 386 af 27.05.2005 fra d. 01.07.2005 (Beskatning af søfolk).
Dødsboskattelovens § 93, stk. 3 er ændret ved § 10 i lov nr. 325 af 18.05.2005 fra d. 19.05.2005 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse).
Cirkulæreskrivelse nr. 9058 af 12.01.2005 om antagelse af autoriserede bobestyrere.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2005.3206 HD: Arvinger havde ikke retsbeskyttet interesse i opretholdelse af båndlæggelse.
A havde efter sine forældre modtaget en båndlagt arv. Københavns Overpræsidium frigav
imidlertid den båndlagte kapital, som A derefter gav til sin datter af andet ægteskab.
Efter A's død krævede hans to døtre af første ægteskab, B og C, erstatning af Overpræsidiet,
idet de mente, at Overpræsidiet havde handlet ansvarspådragende ved at frigive båndlæggelsen.
HR frifandt Overpræsidiet. Det fulgte af AL
§ 30, at forventningen om en kommende arv som udgangspunkt ikke var værnet
af erstatningsretlige regler. Det gjorde ingen forskel heri, at arvelader i kraft
af båndlæggelse er afskåret fra at råde over dele af sin formue. Ved afgørelse om
frigivelse af båndlagt arv efter AL § 63
skulle der tages hensyn til velfærdet for den, som den båndlagte formue tilhører,
men ikke til dennes arvingers interesser. B og C havde herefter ikke nogen retsbeskyttet
interesse i opretholdelsen af båndlæggelsen, og allerede af denne grund havde Overpræsidiet
ikke pådraget sig ansvar.
UfR 2005.3069 HKK: Bobestyrers tilsidesættelse af bestemmelserne i DSL om indkaldelse til bomøde havde ikke af betydning for bobestyrerens afgørelse om at sælge boets faste ejendom.
A, der var en af 26 arvinger i boet efter M, klagede til skifteretten i Skive over,
at bobestyreren i boet havde truffet afgørelse om at sælge boets faste ejendom for
180.000 kr. uden forinden at have indkaldt arvingerne til bomøde herom, jf.
DSL § 53, stk. 2. Ved kendelse af 22.06.2004 tiltrådte skifteretten bobestyrerens
afgørelse om salg af boets ejendom, hvilken afgørelse VL stadfæstede i henhold til
grundene. Højesteret udtalte, at da A havde afvist at acceptere bobestyrerens anbefaling
af, at boets faste ejendom blev solgt til 180.000 kr., og idet afgørelsen om salg
af den faste ejendom var et væsentligt spørgsmål, skulle bobestyreren, have indkaldt
til et bomøde, forinden afgørelsen om salg af ejendommen jf.
DSL § 53, stk. 2, jf. § 55, stk.
1, 3. pkt. A var den eneste ud af 26 arvinger, der protesterede imod
et salg for 180.000 kr., som var det højeste bud og højere end vurderingen. Henset
hertil havde tilsidesættelsen af bestemmelserne i DSL ikke været af betydning for
afgørelsen om at sælge boets faste ejendom, og skifteretten tiltrådte derfor med
rette bobestyrerens afgørelse herom.
UfR 2005.3024 ØLD: Notartestamente ikke tilsidesat på grund af fornuftsmangel.
D, der var født i 1953, og som led af paranoid skizofreni, oprettede d. 07.06.2000
et notartestamente, hvorefter Dansk Røde Kors skulle arve alt, hvad hun ejede. Ifølge
notarens påtegning på testamentet var D i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.
D døde i 2003 uden at efterlade sig livsarvinger. D's søstre, A og B, påstod testamentet
erklæret ugyldigt efter AL § 51. Efter
det for ØL fremkomne fandtes det, over for notarens attestation, ikke godtgjort,
at D ved testamentets oprettelse manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over
sine ejendele, idet det ikke var antageliggjort, at testamentets indhold skyldtes
hendes psykiske lidelse. Betingelserne for at tilsidesætte testamentet som ugyldigt
efter AL § 51, jf.
§ 56, var derfor ikke til stede. ØL havde herved lagt vægt på, at det fremgik
af de lægelige oplysninger, at D var i stand til at bo i sit hjem, når hendes tilstand
var stabil, og hun var velbehandlet, at hendes tilstand under den 4. indlæggelse
ved medicinsk behandling var bedret så meget, at hun den 21.03.2000 kunne udskrives
til fortsat kontrol og behandling med depotmedicin hos egen læge, og at hun blev
genindlagt kortvarigt i perioden 19.-22.06.2000, efter at hun hos egen læge den
7.06.2000 havde fået depotdosis nedsat til det halve og den 16.06.2000 havde forsøgt
selvmord med piller. ØL havde endvidere lagt vægt på, at testamentet indeholdt let
overskuelige dispositioner, at testamentet var blevet til på D's eget initiativ,
og at testamentets bestemmelser om, at Røde Kors skal arve, måtte anses for rimeligt
begrundet i hendes forhold, når henses til, at hun ikke efterlod sig livsarvinger,
og at hun omkring 1999 stort set havde afbrudt forbindelsen til familien.
UfR 2005.2337 ØLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.
D havde 7 dage før sin død i januar 2005 oprettet testamente, hvorefter hans nevø
A skulle være enearving, og advokat B skulle være bobestyrer. Denne bestemmelse
skulle dog ikke være til hinder for privat skifte, såfremt betingelserne herfor
var opfyldt, og B ikke udtalte sig herimod. A anmodede om, at boet - der var ukompliceret
- blev udleveret til privat skifte, hvilket B protesterede imod. Boet var på ca.
1.261.000 mio kr. plus en ejendom i Sverige. ØL fandt ikke, at der var rimelig grund
til at opretholde bobestyrerbehandling, og heller ikke at der længere var grundlag
for at tillægge D's ønske herom væsentlig betydning, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4, hvorfor boet skulle udleveres til A til privat
skifte.
UfR 2005.1631 VLK: Ikke boudlæg, da andelsbevis måtte anses som et ubehæftet aktiv.
A ejede ved sin død en andelsbolig. Andelsbeviset var håndpantsat til en Forstædernes
Bank, B, der var indsat som begunstiget til en gruppelivsforsikring. A's samlede
gæld til B, opgjort pr. dødsdagen til 367.116 kr., blev indfriet i kraft af udbetalingen
fra gruppelivsforsikringen. Skifteretten i Brønderslev nægtede at udlevere boet
til A's mor, M, som boudlæg efter DSL § 18, fordi A's gæld til B var indfriet pr.
dødsdagen, hvorefter aktiverne i afdødes bo ikke længere var pantbehæftede, men
måtte betragtes som frie aktiver. Da værdien af boets nettoaktiver herefter oversteg
32.000 kr., var betingelserne for boudlæg ikke opfyldt. VL stadfæstede.
UfR 2005.1545 HD: Arveret frakendt efter at have dræbt sin fader.
T idømt 12 års fængsel for at have dræbt sin fader. T frakendt retten til arv og
en ulykkeforsikringssum efter afdøde, jf. AL § 36
UfR 2005.1419 ØLK: Bobestyrer burde have drøftet salg af boets ejendom på bomøde.
Boet efter M var udleveret til bobestyrerbehandling ved autoriseret bobestyrer B.
Boet indeholdt en fast ejendom, som B foranledigede solgt gennem Nybolig for 1,9
mio. kr. uden forinden at afholde et bomøde. Skifteretten i Frederikssund fandt,
at bobestyrer havde handlet bedst muligt for boet. Skifteretten lagde vægt på, at
arvingerne var informeret om salgsbudget 18 dage inden salget. ØL udtalte, at salg
af fast ejendom som udgangspunkt er et så væsentligt spørgsmål, at det burde være
drøftet på et bomøde, jf. DSL § 53,
stk. 2. Efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen,
fandtes der ikke anledning til at påtale, at B havde solgt ejendommen uden afholdelse
af bomøde. ØL lagde herved vægt på, at den solgte ejendom efter de foreliggende
oplysninger var i særdeles dårlig stand, og at der på salgstidspunktet var terminsrestancer,
som var taget til inkassobehandling. ØL lagde endvidere vægt på, at arvingerne havde
tiltrådt, at ejendommen kunne arveudlægges for 1.825.000 kr., og at ejendommen blev
solgt for 1.900.000 kr. ØL havde endelig tillige lagt vægt på, at en afstemning
på et bomøde ikke ville have ført til en realitetsændring vedrørende den trufne
beslutning.
UfR 2005.1413/2 ØLK: Krav mod dødsbo, der var indtrådt i sag, var ikke omfattet af proklama.
M døde d. 06.12.2003, og H overtog boet til hensidden i uskiftet bo. Der blev udstedt
proklama med frist til d. 05.03.2004. M var sagsøgt i 4 sager vedrørende fast ejendom.
Ingen af sagsøgerne i de 4 sager mod M anmeldte krav mod boet, der herefter gjorde
gældende, at kravene var boet uvedkommende. ØL udtalte, at sagerne var anlagt, før
M afgik ved døden. Boet indtrådte derfor i sagerne i afdødes sted i medfør af DSL § 110, 1. pkt.. Bestemmelsens
2. pkt. om underretning til boet vedrørte alene spørgsmålet om sagsøgernes mulighed
for at opnå retskraftig dom over for boet og medførte ikke, at kravene er omfattet
af det udstedte proklama.
UfR 2005.1078 ØLD: Fortolkning af uigenkaldeligt testamente.
A havde i 1987 indgået en aftale med Leo Fonden om, at hun ville oprette et testamente,
hvorefter hun uigenkaldeligt ville indsætte Leo Fonden som arving til den bundne
del af hendes arv efter hendes forældre. A oprettede i 1987 et testamente, hvor
det i indledningen blev anført, at halvdelen af arven efter hendes forældre skulle
båndlægges, og hvorefter "ovennævnte halvdel af arven" uigenkaldeligt skulle tilfalde
Leo Fonden. Antaget, at testamentet ikke kunne forstås således, at der til Leo Fondet
var testeret et fikseret beløb svarende til den fra fællesboet udbetalte og båndlagte
arv på 58.698.125,44 kr., men at det måtte fortolkes således, at Leo Fondet var
indsat som legatar til den båndlagte kapital, der hidrørte fra fællesboet efter
A's forældre, og som var tilbage ved A's død. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser,
der angav, hvorledes der skulle forholdes i tilfælde af frigivelse af den båndlagte
kapital, og Leo Fondet havde ikke godtgjort, at A's delvise realisering af kapitalen
var sket i form af erhvervelse af surrogater, der var i behold på dødsdagen. ØL
fandt herefter, at der ikke var grundlag for at udstrække Leo Fondets legat til
at omfatte andre af boets aktiver på A's dødsdag end værdipapirerne i Danske Banks
forvaltningsdepot nr. 296028442 og indeståendet på forvaltningskonto nr. 8560225157
i samme bank - i alt ca 38,5 mio kr. Det i testamentet fastsatte legat kunne ikke
anses som et sumlegat, men vedrørte rentebærende aktiver, og testamentet måtte forstås
således, at renterne af legatet for tiden efter dødsdagen skulle tilfalde legataren.
Den i testamentet indeholdte uigenkaldelighedserklæring til fordel for Leo Fondet
betød, at det af A senere til B testerede beløb alene kunne udbetales, efter at
Leo Fondet var fyldestgjort i det foran angivne omfang.
UfR 2005.482 ØLK: Ikke hjemmel til at pålægge enke at give fuldmagt til bobestyrer til indhentelse af bankoplysninger.
Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo. M havde konto i schweizisk
bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten i Roskilde pålagde i medfør
af DSL § 92, stk. 2.
H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde M's engagement hos
banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af bestemmelserne i DSL § 92, stk. 2,
jf. RPL kapitel
28 eller forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele
pålæg i det skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke
kunnet tage stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for
meddelelse af pålæg i medfør af
DSL § 92, stk. 2, jf.
RPL kap. 28.
UfR 2005.94 ØLD (FM 2003.247): Samlever ikke anset for nærmeste pårørende.
M og K havde levet sammen fra 1988 til M døde i 2002. M efterlod sig ulykkes- og
livsforsikringer med en forsikringssum på i alt 761.000 kr., som skulle tilfalde
M's nærmeste pårørende. Parterne havde i 1995 underskrevet en håndskreven erklæring
om, hvorledes deres bo skulle deles ved samlivsophør, og hvor de i et PS havde anført,
at de skulle arve hinanden ved død. M's forældre var M's eneste legale arvinger.
Skifteretten i Odense antog, at K var afdødes nærmeste pårørende. ØL fandt, at det
forhold, at erklæringen fra 1995 indeholdt en bemærkning om, at parterne skulle
arve hinanden ved død, ikke efter
FAL § 103 kunne anses for en indsættelse af K som begunstiget i forsikringerne.
Da der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse
af formodningsreglen i FAL §
105, stk. 5, blev M's forældre anset for nærmeste pårørende. Skifterettens
dom er komm. i FM 2003.247 af Henning Broman, som ikke er helt sikker på, at han
er enig i afgørelsen.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2005.542 VLK: Klage over bobestyrer afvist som grundløs.
I boet efter H klagede S over manglende svar fra bobestyreren på, om M's salg af
sommerhus til S's søster var gyldigt. S mente, at faderen M var dement ved salget.
Bobestyreren havde på et bomøde oplyst, at spørgsmålet hørte under de almindelige
domstole, hvilket også var blevet oplyst under skiftet af M's bo. Skifteretten i
Herning bemærkede, at det ikke var bobestyrerens opgave som bobestyrer i boet efter
H at tage stilling til lovligheden af M's overdragelse af sommerhuset, og afviste
klagen som grundløs. VL stadfæstede.
TFA 2005.527 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 35.000 kr. til 25.000 kr.
Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 35.000 kr. plus moms i et bo med samlede
aktiver på 350.000 kr., hovedsagelig pantebreve til et barnebarn og bankindestående,
samt passiver for ca. 77.000 kr. Bobestyreren havde anvendt 9 timer, en juridisk
sagsbehandler 10 timer og en sekretær knap 27 timer. Skifteretten i København lagde
til grund, at der var anvendt 6½ timer på en tvist om indbofordelingen. Henset hertil
samt til boets størrelse og sammensætning fandt skifteretten ikke, at bobestyrer
med rimelighed kunne beregne sig 35.000 kr. i salær og nedsatte det til 25.000 kr.,
alt med tillæg af moms. ØL stadfæstede.
TFA 2005.527 VLK: Bobestyrer havde ikke krav på statskassens betaling af et udækket resthonorar.
Et bobestyrerbo havde fortsat driften af en fiskekutter. Boet overgik til insolvensbehandling
efter godt 1 år. Udgifterne ved fartøjets drift blev fra dette tidspunkt afholdt
af panthaverne, mens udgifterne forud herfor indgik i boopgørelsen som massekrav.
Skifteretten i Lemvig bemærkede, at udgifter til driften af pantsatte aktiver som
udgangspunkt afholdes af panthaverne. Da det kunne lægges til grund, at de betydelige
udgifter, der var pådraget boet i forbindelse med driften af fartøjet, var årsag
til, at bobestyrerens honorarkrav ikke kunne dækkes af boets midler, havde bobestyreren
ikke krav på dækning af sit resthonorar på 181.107 kr. efter
DSL § 69, stk. 4. VL stadfæstede afgørelsen.
TFA 2005.524 VLK: Privatskiftet bo ikke genoptaget med henblik på forhøjelse af udlægsværdi.
Boet efter H blev udleveret fællesbørnene A og B til privat skifte d. 12.08.2004.
Åbningsbalance blev udfyldt under mødet med kontorfuldmægtig i skifteretten og værdien
af en fast ejendom blev sat til den offentlige ejendomsværdi i 2003 på 1.050.000
kr. med fradrag af 15%. Dødsdagen d. 10.06.2004 blev valgt til skæringsdag, boopgørelse
blev indsendt til og godkendt af skatteforvaltningen, og i oktober 2004 blev der
betalt boafgift. A og B anmodede i april 2005 om genoptagelse af boet, da de havde
besluttet at sælge ejendommen, der af en mægler blev vurderet til 1,9 mio. kr.,
og de nu skulle betale ejendomsavanceskat. Skifteretten i Frederikshavn lagde til
grund, at ejendommens værdi var fastsat efter drøftelse med arvingerne, og at de
var blevet vejledt om mulighederne for valg af skæringsdag og om, at de skulle betale
ejendomsavanceskat, hvis de solgte ejendommen til en højere værdi. Herefter var
det ikke påkrævet at genoptage boet for at ændre værdiansættelsen, jf.
DSL § 103. VL stadfæstede kendelsen med den tilføjelse, at
DSL § 103 ikke hjemler genoptagelse, når arvinger efter boets slutning
beslutter at sælge ejendommen.
TFA 2005.512 ØLK: Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat.
M og H havde i juni 2004 oprettet et testamente, hvor en indsat arving A skulle
arve 9/10, og hvor en advokat R indsattes som bobestyrer. Efter længstlevendes død
i februar 2005 anmodede A, der havde haft generalfuldmagt fra den afdøde onkel,
om privat skifte. Hun havde ikke tillid til den indsatte advokat, herunder på grund
af dennes forhåndsorienteringer om bobehandlingen. Skifteretten i Gentofte fandt
ikke grundlag for efter DSL § 38,
stk. 1, nr. 4-5, at fravige indsættelsen. Der bemærkedes herved, at nu afdøde
M, efter at H var død i november 2004, havde haft mulighed for at ændre testamentet,
der var oprettet for under et år siden. ØL stadfæstede afgørelsen.
TFA 2005.511 ØLK: Privat skifte kunne ikke afsluttes, da betingelserne for arveafkald ikke var opfyldt.
Afdøde efterlod sig arvingerne A, B og C. Boet blev udleveret B og C til privat
skifte, idet A havde i et brev til skifteretten givet arveafkald »på vilkår« om
udlevering af effekter fra barndomshjemmet, oplysning om afdødes ægtefælles pensioner
og boets åbningsstatus. Arvingen krævede boet taget under offentligt skifte, da
betingelserne i arveafkaldet ikke var opfyldt, medens advokaten for det privat skiftede
bo mente, at det var tilfældet. Skifteretten i Hørsholm tog ikke A's begæring til
følge. ØL bemærkede, at det private skifte ikke uden arvingens samtykke kunne afsluttes,
før betingelserne for arveafkaldet kunne anses for opfyldt. Da der ikke på grundlag
af boets advokats oplysninger kunne anses godtgjort, at det var tilfældet, hjemvistes
sagen til fortsat behandling heraf.
TFA 2005.508 ØLK: Bobestyrer skulle give arving aktindsigt. Tvist om renter af boets tilgodehavende mod en arving skulle ikke afgøres under en klagesag mod bobestyreren.
I et bobestyrerbo med to livsarvinger A og B var der tvist om forrentning af dødsboets
tilgodehavende hos A. Bobestyreren bestemte efter afstemning, at der ikke skulle
anlægges retssag, hvilket B klagede over. Skifteretten i Taastrup ændrede ikke denne
beslutning og fastsatte en frist for sagsanlæg, jf.
DSL § 109. Skifteretten pålagde bobestyrer at give A's advokat aktindsigt
i korrespondancen med A's advokat. ØL stadfæstede med bemærkning om, at spørgsmålet
om, hvorvidt kravet måtte anses anerkendt af dødsboet efter A, ikke kunne afgøres
under en klagesag mod bobestyreren. Fristen for sagsanlæg forlænget til 13 dage
efter landsrettens kendelse.
TFA 2005.504 VLK: Bobestyrers salær nedsat fra 275.000 kr. til 150.000 kr.
Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 275.000 kr. plus moms i et bo med samlede
aktiver på ca. 19,7 mio. kr. og en arvebeholdning på ca. 16,8 mio. kr. Skifteretten
i Kolding anså et salær på 150.000 kr. + moms for rimeligt. Arveforholdene var ukomplicerede,
aktiverne bestod af 3 små ejendomme, der blev arveudlagt, af likvider og af børsnoterede
og dermed let omsættelige aktiver. Der var anvendt 18.000 kr. til revisorbistand.
VL bemærkede, at bobestyreren ikke havde fremsendt specificeret opgørelse over sit
tidsforbrug, og tiltrådte, at der skulle tages hensyn til boets relativt ukomplicerede
karakter. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens salærafgørelse.
Kære af beslutning om tillægsboafgift af et beløb svarende til værdien af indbo,
blev afvist, da afgiftsberegningen ikke var endelig, jf.
DSL § 80.
TFA 2005.502 VLK: Klage over bobestyrer, der havde solgt afdødes varelager uden forudgående vurdering eller optælling, blev ikke taget til følge.
Bobestyrer lod afdødes varelager af lamper sælge på auktion, hvor de indbragte 200
kr. Afdødes søn S klagede over bobestyrer, og anførte, at varelageret havde en værdi
af 100.000 kr. Skifteretten i Århus lagde til grund, at varelageret af afdødes revisor
var sat til 0,00 kr., og at der ikke var nærmere dokumentation for en værdi på 100.000
kr. B havde forinden auktionen kontaktet afdødes tidligere forretningsforbindelser
om salg, ligesom S i et vist omfang havde været inddraget i undersøgelserne af muligheden
for salg af varelageret. Uanset at varelageret ikke var vurderet eller optalt, var
der ikke grundlag for at give B et pålæg, at tilsidesætte eller ændre hans beslutninger,
at afsætte ham eller at indsende sagen til Advokatnævnet. Der var ikke var hjemmel
til at udtale generel kritik af sagsbehandlingen. VL stadfæstede.
TFA 2005.497 ØLK: Udgifter til revisorbistand rekvireret af en arving skulle ikke afholdes af boet.
I et bobestyrerbo havde en arving havde rekvireret en beregning fra en revisor af
ejendomsavancebeskatningen. Beregningen medførte, at bobestyrer udarbejdede en ny
beregning, hvorefter boet skulle betale 76.423 kr. mindre i skat. Revisorudgiften
var 6.250 kr. Skifteretten på Frederiksberg fastslog, at beregningen var ikke udarbejdet
på boets vegne, og udgifterne skulle derfor ikke afholdes af boet. ØL stadfæstede.
TFA 2005.497 ØLK: Søn var ikke part i sag om datters begæring af skifte af uskiftet bo.
M var død i 2001, og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene A, B og C. A begærede
skifte af det uskiftede bo, idet boets faste ejendom var overdraget til C og dennes
samlever. Der afholdtes et møde i skifteretten i Helsingør, hvor H og A mødte, hvorefter
H kom under værgemål. Efter et nyt retsmøde udsattes sagen på en ejendomsmæglervurdering
og en mulig ophævelse af overdragelsen. C's anmodning om et retsmøde blev ikke imødekommet,
da han ikke var part i tvisten. ØL stadfæstede.
TFA 2005.493 ØLK: Bobestyrer pålagt at udlevere kopi af en række dokumenter til en arving.
Skifteretten i Ringsted pålagde bobestyreren at udlevere kopi af en række dokumenter
og korrespondance. Arvingen havde desuden klaget over manglende stillingtagen til,
hvem der var arvinger i boet, over manglende opfyldelse af DSL § 56 om prøvelse
af fordringer m.v., over manglende gældsindfrielse og over undladelse af opsyn med
driften af en virksomhed. Skifteretten tog ikke disse klager til følge. ØL stadfæstede.
TFA 2005.481 VLD: Gaver var godkendt af enke i uskiftet bo.
H, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B, døde i 2002. B havde fuldmagt
til H's bankkonti og tog sig af H's økonomiske forhold. B havde fra 1997 til 2001
overført mere end 486.000 kr. fra H's til B's bankkonti. På baggrund af H's regnskaber
for 1998 og 1999 sammenholdt med B's forklaring fandtes det bevist, at B og C fra
1998 til 2001 årligt havde fået gaver på 40.000 kr. og 45.000 kr., og efter forklaring
fra en bankbestyrer lagdes til grund, at overførslerne ikke i noget tilfælde var
sket uden samtykke fra H. Selv om B kun i mindre omfang kunne dokumentere, hvad
de enkelte overførsler vedrørte, var der herefter ikke bevis for misbrug af fuldmagten.
Et vederlagskrav efter AL § 21 kunne
ikke rejses mod B som modtager af gaven.
TFA 2005.478 ØLK: Uenighed om præmien på kautionsforsikring afgjort under klage over bobestyrer.
Bobestyrer havde for de første to år betalt ca. 150.000 kr. i kautionsforsikringspræmie.
Arvingerne klagede over, at boet belastedes med en yderligere præmie. Skifteretten
i Gentofte bestemte, at forsikringspræmien for yderligere eet år ikke måtte overstige
75.000 kr. Bobestyrer kærede med påstand om ophævelse, idet det gjordes gældende,
at afgørelsen burde være truffet ved dom. ØL fastslog, at afgørelsen af i hvilket
omfang forsikringspræmien kunne belastes boet ikke var en tvist, omfattet af
DSL § 89, stk. 1, nr. 2. Det tiltrådtes, at sagen var behandlet som en klage
over bobestyreren, jf. § 96,
og afgørelsen stadfæstedes.
TFA 2005.474 ØLD: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.
M havde i 2004 i sit testamente bestemt, at M's søn S alene skulle arve sin tvangsarv,
og advokat A var indsat som testamentarisk bobestyrer. Efter M's død i 2005 anmodede
S om udlevering af boet til en autoriseret bobestyrer. Advokat A oplyste, at han
i 2003 havde anmodet om en politiundersøgelse af sønnens hævninger fra faderens
konti. På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder om advokat A's rolle i forbindelse
med afdødes testamenter, måtte det lægges til grund, at der forelå et sådant modsætningsforhold
mellem S og advokat A, at dette - sammenholdt med usikkerheden om, hvilket testamente
der skulle lægges til grund, og den tid, der i givet fald vil medgå til en retssag
herom - måtte indebære, at afgørende grunde talte imod at lade boet behandle af
advokat A. Boet blev derfor ikke udleveret til advokat A, men til en af skifterettens
autoriserede bobestyrere, jf. DSL
§ 38, stk. 1, nr. 5.
TFA 2005.474 ØLK:Omvurdering afvist, da boets behandling var afsluttet.
Moderen til afdøde M's særbørn anmodede om omvurdering af boets faste ejendom. Skifteretten
i Assens fandt ikke grundlag herfor, jf.
DSL § 94. ØL henviste til, at boet var afsluttet i februar 2005 ved ægtefælleudlæg
i medfør af DSL § 22. Begæringen
om omvurdering var fremsat i april 2005. Allerede fordi en anmodning om omvurdering
af boets aktiver efter DSL § 94
alene kunne fremsættes i forbindelse med boets behandling eller berigtigelse, tiltrådte
ØL skifterettens afgørelse.
TFA 2005.456 ØLK: Sagkyndig vurdering af livrenteforpligtelse var åbenbart overflødig.
Dødsbobeskatningen havde beregnet den kapitaliserede værdi af en livrenteforpligtelse
på 45.000 kr. med en kapitaliseringsfaktor på 7,69 i henhold til bekg. nr. 996 af
08.11.2000. En arving ønskede, at der skulle ske sagkyndig vurdering af forpligtelsen,
jf. DSL § 93. Skifteretten
i Brøndbyerne afviste begæringen som åbenbart overflødig, da passiveringen skulle
beregnes efter bekendtgørelsen. ØL stadfæstede.
TFA 2005.452 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 206.000 kr. til 120.000 kr.
Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 206.000 kr plus moms i et bo med en
nettobeholdning på ca 2,1 mio. kr. En landbrugsejendom var blevet solgt af boet.
Bobestyreren opgjorde tidsforbruget til 172 timer, men han havde ikke fremsendt
kopi af tidsregistrering, og ikke specificeret advokattimer og sekretærtimer. Skifteretten
i Helsingør fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at hele tidsforbruget var
advokattimer, ligesom det anvendte timeantal ikke i det hele kunne anses for berettiget.
Henset hertil var det beregnede salær ikke rimeligt. Skifteretten lagde i den forbindelse
tillige vægt på, at bobestyreren ikke havde dokumenteret, at han under boets behandling
havde orienteret arvingerne om de udgifter, der ville påløbe til ham som følge af
forløbet af ejendomshandlerne. Salæret fastsattes derfor skønsmæssigt til 120.000
kr. plus moms samt udlæg for porto. ØL stadfæstede.
TFA 2005.449 VLK: Gældsbreve var ikke nedbragt ved arveforskud.
Afdøde H havde ydet sine to børn lån på i alt 460.000 kr til hver. Ved arveforskudserklæringer
for 2002-2005 underskrevet af A og B var A's gæld nedbragt til 310.400 kr. og B's
gæld nedbragt til 0 kr. H havde ikke underskrevet, da hun var senildement. Skifteretten
i Herning fandt det ikke godtgjort, at der ydet arveforskud, da påtegningerne om
nedskrivningen af gælden ikke var kvitteret af H, og da fuldmagten til arvingen
A ikke fandtes at bemyndige denne til at kvittere på afdødes vegne, men alene til
at disponere på vegne afdøde i forhold til hendes pengeinstitut. Boet kunne herefter
ikke udleveres til forenklet privat skifte. ØL stadfæstede.
TFA 2005.445 ØLK: Båndlæggelse af friarv kunne ikke tilsidesættes.
M og H havde i testamente bestemt, at halvdelen af den arv, der tilfaldt datteren
D, skulle båndlægges i hendes livstid. Efter M's død blev boet, der var på ca 333
mio. kr., skiftet, og D begærede båndlæggelsen tilsidesat efter
AL § 59. Skifteretten i Ringsted fandt, at båndlæggelsesbestemmelsen efter
sædvanlige fortolkningsprincipper måtte anses for at vedrøre den arvingen tilkommende
friarv. Bestemmelsen kunne derfor ikke tilsidesættes efter
AL § 59. ØL fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at båndlæggelsesbestemmelsen
alene vedrørte tvangsarv. ØL tiltrådte derfor, at spørgsmålet om tilsidesættelse
af båndlæggelsen ikke kunne tages under påkendelse efter
AL § 60, jf. § 59, jf.
§ 65 modsætningsvis.
TFA 2005.443 VLK: Bobestyrer, der havde været bekikket advokat for afdøde i en værgemålssag, var ikke inhabil.
Skifteretten i Haderslev udleverede boet efter A, som efterlod sig to børn, B og
C, til bobestyrerbehandling ved advokat S. B klagede til skifteretten, idet han
fandt at advokat S var inhabil. Den omstændighed, at S tidligere havde været beskikket
som advokat for A under en værgemålssag, fandtes ikke i sig selv at gøre den pågældende
advokat inhabil til senere at virke som bobestyrer under behandlingen af afdødes
dødsbo. VL stadfæstede.
TFA 2005.441 ØLK: Enke havde pligt til at skifte uskiftet bo.
H, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B, solgte d. 25.06.2003 sin ejendom
til datteren B for 1.785.000 kr., hvoraf 632.540 kr. var den kapitaliserede værdi
af en livsvarig bopælsret, og 1.132.360 kr. var et anfordringsgældsbrev. H ejede
ud over ejendommen 600.000 kr. kontant. A krævede boet skiftet. Skifteretten i Helsinge
fandt det sandsynliggjort, at den reelle handelsværdi var over 2.300.000 kr., og
fandt det bevist, at der ved salget forelå en gavelignende disposition, som stod
i misforhold til det uskiftede bos formue. Sammenholdtes dette med vilkårene for
handlens berigtigelse, herunder kapitaliseringens af den livsvarige bopælsret for
sælger og anfordringsgældsbrevet, der nu lagdes til grund som indfriet til kurs
pari, da blev det anset det for bevist, at H ved misbrug af sin rådighed over boet
væsentligt havde formindsket dette, hvorfor hun efter
AL § 20 var forpligtet til at skifte med A. ØL stadfæstede.
TFA 2005.441 ØLK: Ægtefælleudlæg blev ikke genoptaget.
Skifteretten i Odense afslog at genoptage et ægtefælleudlæg, fordi der ønskedes
en ændring af værdiansættelse af indboet. ØL stadfæstede, idet genoptagelse af boet,
jf. DSL § 103, ikke kan ske
alene med den begrundelse, at der ønskedes en ændring af værdiansættelsen af boets
aktiver.
TFA 2005.436 VLK: Dødsbo tilkendt sagsomkostninger.
I privatskiftet dødsbo blev sommerhus arveudlagt til de tre arvinger for 977.500
kr, svarende til nyeste ejendomsværdi minus 15%. Dødsbobeskatningen fandt at ejendommens
handelsværdi udgjorde 2.000.000 kr., da en af arvingerne havde oplyst denne værdi
ved et møde med skatteforvaltningen. Skifteretten i Grenaa fandt, at ejendommen
kunne arveudlægges for 977.500 kr. VL pålagde kommunen at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger,
jf. DSL § 102, stk. 2.
TFA 2005.430 VLD: Krav fra forbigåede arvinger i schweizisk bo kunne ikke påkendes i Danmark.
F boede ved sin død d. 05.06.1998 i Luzern, Schweiz. Hele boet på ca. 31,5 mio kr.,
der blev behandlet i Schweiz, tilfaldt F's søn S som enearving. F var i 1931 pålagt
af svare bidrag til D, som var død i 1984. D's to sønner, A og B, anlagde ved VL
sag mod S med påstand om , at de som forbigåede arvinger hver skulle have 1/8 af
boet eller godt 3,9 mio kr. VL fandt, at kravet, for så vidt det støttedes på lov om borteblevne § 25, stk. 1,
var et berigelseskrav, der i givet fald skulle indgå i en samlet skiftebehandling
af dødsboet efter F. Kravet måtte under de givne omstændigheder anskues på samme
måde, også selv om det støttes på erstatningsretlige eller andre principper, da
kravet uanset den retlige kvalifikation vedrørte fordelingen af midlerne i dødsboet
efter F. På den baggrund fulgte det af
DSL § 2, stk. 1 og 2, at danske domstole ikke havde kompetence til at behandle
søgsmålet. VL tog derfor sagsøgtes påstand om afvisning til følge.
TFA 2005.416 ØLK: Klage over bobestyrer afvist.
Bobestyrer havde arveudlagt boets interessentskabsandel til afdødes datter D og
givet meddelelse herom til medinteressenten A, der ikke var arving i boet. A's advokat
klagede til skifteretten og anmodede om omgørelse af beslutningen. Hillerød Skifteret
afviste klagen, da A ikke var klageberettiget, jf.
DSL § 96. ØL stadfæstede, idet tvist, om hvorvidt en bobestyrer kan lade
en arving udtage boets andel i interessentskabet uden A's samtykke, afgøres ved
dom, jf. DSL § 89, jf.
§ 101, og ikke kan afgøres under en sag vedrørende klage over bobestyrer,
jf. DSL § 96.
TFA 2005.390 ØLK: Bobestyrer skulle foretage fuldstændig arvingsundersøgelse.
Skifteretten i København bestemte, at der skulle foretages en fuldstændig arvingsundersøgelse
i alle bobestyrerboer. Bobestyrer protesterede, da der efter hans opfattelse ikke
var uklart, hvem der var arvinger. M og H havde i testamente fra 1986 oplyst om
deres livsarvinger. Der var ikke i cpr-registret oplysninger om børn efter afdøde,
som var født i 1913, eller dennes tidligere afdøde ægtefælle. Under hensyn til de
afdøde ægtefællers alder og det i det centrale personregister angivne om børn af
ægtefællerne, tiltrådte landsretten, at bobestyrer skulle foretage yderligere arvingsundersøgelser
ved landsarkivet.
TFA 2005.389 ØLK: Klage over værdiansættelse af ejendom blev anset som en begæring om genoptagelse.
Ved afslutningen af et privatskiftet bo med en bobeholdning på næsten 7,9 mio kr.
klagede en arving til skifteretten over, at en ejendom i Frankrig var værdiansat
til 89.931 kr. Skifteretten i Køge afviste klagen. Boets advokat undlod i forbindelse
med A's klage at træffe afgørelse om, hvorvidt klagen gav boet anledning til at
søge værdiansættelsen af ejendommen ændret. Boets stillingtagen hertil forelå heller
ikke ved skifterettens efterfølgende godkendelse af boopgørelsen og beregning af
boafgift. A's fornyede fremsendelse af brev af 25.11.2004 - der heller ikke fremkaldte
en tilkendegivelse fra boet - måtte herefter tillige betragtes som en anmodning
om genoptagelse, jf. DSL § 103, og sagen hjemvistes til fornyet behandling ved skifteretten.
TFA 2005.378 ØLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.
Advokat R var i M og H's testamente indsat som bobestyrer. Advokaten havde bistået
H med gaveoverdragelse af fast ejendom, medens H sad i uskiftet bo. Skifteretten
i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat R sammen med en
autoriseret bobestyrer. Under hensyn til, at der under bobehandlingen skulle træffes
afgørelse om, hvorvidt der skulle ske omstødelse af en eller flere af afdødes økonomiske
dispositioner, og da advokat R havde bistået afdøde med udførelsen af disse dispositioner,
fandtes der at foreligge afgørende grunde, der talte mod at lade boet behandle ved
advokat R, jf. DSL § 38, stk. 1, nr.
5. Boet blev derfor udleveret til behandling ved den autoriserede bobestyrer
TFA 2005.329 ØLK: Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat.
M og H, der hver havde 3 særbørn, havde i 1970 oprettet notartestamente og indsat
advokat A som eksekutor. M døde i 1996 og H sad i uskiftet bo med samtykke fra M's
særbørn. H havde et arvet fuldstændigt særeje. H begærede i april 2004 boet efter
M skiftet, og H døde i oktober 2004. Skifteretten i København afsatte advokaten
A som bobestyrer i M's bo og udleverede H's boer til en autoriseret bobestyrer.
ØL anførte, at selve den omstændighed, at den advokat A havde medvirket ved H's
overdragelse af en ejendom i det uskiftede bo til hendes særbarn samt ved skifteanmodningen,
ikke i sig selv kunne begrunde, at han ikke opfyldte betingelserne for at være bobestyrer.
Der var ingen oplysninger om, at advokaten som bobestyrer havde tilsidesat enkelte
arvingers interesser. Selv om det havde været naturligt, at advokaten havde indkaldt
til bomøde efter udleveringen af M's bo, kunne den manglende afholdelse ikke i sig
selv begrunde, at advokaten ikke kunne virke som bobestyrer. ØL bestemte, at advokaten
kunne være bobestyrer i alle boerne.
TFA 2005.321 ØLK: Ensidigt indhentet vurdering kunne fremlægges i sag om misbrug af uskiftet bo.
S havde rejst krav om at H skiftede uskiftet bo i medfør af
AL § 20. Helsinge skifteret tillod, at S under sagen fremlagde ensidigt
indhentet vurdering fra Nybolig af handelsværdien af ejendom, som moderen havde
solgt. Der var ikke herved taget stilling til bevisværdien af vurderingen. ØL stadfæstede.
TFA 2005.311 ØLK: Pension skulle ikke tilbageføres i boudlagt bo.
M var død d. 24.10.2004. Glostrup Kommune indsatte pension og boligydelse for november
2005 på afdødes konto d. 29.10.2004. Boet (inklusiv pensionen) blev udlagt til afdødes
datter ved boudlæg for 29.324 kr. Skifteretten i Glostrup fandt, at kommunens krav
på tilbageførsel ikke havde en særlig retsstilling ved boudlæg, og beløbet skulle
derfor ikke tilbageføres. ØL stadfæstede.
TFA 2005.299 ØLD: Søn, der var advokat, var erstatningsansvarlig for medvirken til misbrug af uskiftet bo.
M var død i 1966 og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene S, der var advokat, og
D, der var sygeplejerske. H havde i 1992 og 1992 givet S's datter B gaver i form
af aktier til en værdi på 289.900 kr. H døde i 1999. S havde fuld indsigt i moderens
økonomi. S måtte have været klar over, at H ved at give aktierne i fællesboet bort
udøvede et misbrug over det uskiftede bo, eftersom formuen i det uskiftede bo derved
blev væsentligt formindsket. S havde ved sin bistand til moderens dispositioner,
herunder ved oprettelse af gavebrev, og ved som værge for B at modtage gaverne,
medvirket på en sådan måde til dette misbrug, at han var pligtig at erstatte boet
det lidte tab på i alt 289.900 kr. Det forhold, at fristerne i arveloven for omstødelse
af dispositionerne ved sagsanlægget var udløbet, kunne ikke føre til andet resultat.
TFA 2005.288 ØLK: Bobestyrerindsættelse i omtvistet vidnetestamente tilsidesat.
H havde d. 12.11.2004 oprettet vidnetestamente med ført hånd. Som testamentarisk
bobestyrer var indsat advokat R, der havde medvirket ved oprettelse af vidnetestamentet.
Under hensyn til, at der under bobehandlingen skulle træffes afgørelse om,
hvorvidt testamentet var gyldigt oprettet, idet afdødes bror havde gjort gældende,
at afdøde på oprettelsestidspunktet savnede evnen til at handle fornuftsmæssigt,
at det fremgik af vitterlighedspåtegningen, at testamentet var underskrevet
med ført hånd, og at advokat R havde bistået afdøde med oprettelsen af vidnetestamentet,
fandt ØL, at der forelå afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved
advokat R, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. Boet blev udleveret til en autoriseret bobestyrer.
TFA 2005.282 VLD: Overførsel af 500.000 kr. fandtes at være en gave.
M optog i 2000 et lån i Realkredit Danmark, og provenuet på ca. 500.000 kr. blev
indsat på sønnen S' konto. M og H døde begge i 2002. Arvinger i deres dødsbo var
S samt B og C, der var børn af S' afdøde bror, A. S forklarede på første bomøde,
at provenuet var ydet ham som et rente- og afdragsfrit lån uden oprettelse af gældsbrev,
at han havde betalt ydelserne på kreditforeningslånet, og at hans lån ved årlige
gaver fra M og H var nedbragt med i alt 280.400 kr. S oplyste senere, at de 500.000
kr. var en gave, men at han over for skattemyndighederne havde kaldt den et lån
for at undgå at betale gaveafgift. Gaven havde baggrund i, at A kort forinden var
død i en ung alder, og M og H ville hindre, at det samme skete for S, der arbejdede
meget, havde stor gæld og stod over for at skulle gennemgå en hofteoperation. VL
fandt ikke grundlag for at tilsidesætte S' forklaring om, at der forelå en gave,
hvilken forklaring blev støttet af en anførsel i kassebogen og konteringen på regnskabskontoret.
Der var ikke grundlag for at anse gaven for ugyldig efter
AFTL § 31. VL frifandt derfor S for boets påstand om at skulle betale et
beløb tilbage til boet. (2-1).
TFA 2005.263 ØLK: Vurderingsmand inhabil.
På et bomøde blev det vedtaget af lade ejendommene E og F vurdere af EDC og HOME.
Ved afgivelsen af vurderingen oplyste EDC-mægleren, at han var fætter til arvingen
A's ægtefælle B. Bobestyrer besluttede herefter at udlægge ejendommen E til A og
B til vurderingsprisen fra HOME, som var den højeste vurdering, og at sælge ejendomme
F på auktion i henhold til RPL's regler, jf.
DSL § 58. Skifteretten i Ringstedophævede bobestyrers beslutning om udlæg
af ejendommen, da der af formelle grunde burde bortses fra vurderingen fra EDC,
og det pålagdes bobestyrer at lade ejendommen vurdere ved en tredje ejendomsmægler,
før der blev truffet beslutning om ejendommens udlægsværdi. Skifteretten fandt ikke
grundlag for at kritisere salget af ejendommen F ved auktion, da den foretagne vurderingsrunde
herefter ikke var bestemmende for de vilkår, hvorunder ejendommen blev solgt. ØL
stadfæstede.
TFA 2005.243 VLK: Forenklet privat skifte ikke genoptaget på grund af passivitet.
H døde i 1997, og M sad i uskiftet bo med A, B og C. M døde i april 1999. Boet blev
berigtiget som et forenklet privat skifte. C, der havde skiftefuldmagt, havde oplyst,
at A, B og C var »de afdødes børn«, og arven blev fordelt med 1/3 eller 30.719 kr.
til hver. I efteråret 2004 begærede C genoptagelse af boet efter M og henviste til,
at han i forbindelse med skiftet ikke havde været klar over, at M ikke var B's biologiske
far, at han først for 1½-2 år siden havde hørt om dette, og at han først i 2004,
hvor hans bror A var død, var blevet klar over, at M ikke havde adopteret B. Skifteretten
i Fjerritslev afviste genoptagelse efter
DSL § 103, stk. 1, nr. 2 under henvisning til C's passivitet. Han burde
have reageret i hvert fald senest, da han for 1½-2 år siden blev gjort bekendt med,
at M ikke var B's biologiske far, således at spørgsmålet om arveret på grundlag
af adoption da kunne være afklaret. VL stadfæstede.
TFA 2005.229 ØLK: Ikke grundlag for omvurdering.
Ejerlejlighed var d. 15.09.2004 vurderet af Nybolig til 2.150.000 kr. Ejendomsværdien
pr. 01.10.2003 var 2.300.000 kr. og Home havde i januar 2004 vurderet lejligheden
til 2.200.000 kr. Bobestyrer havde på bomøde d. 19.10.2004 bestemt, at ejerlejligheden
skulle overdrages til efterlevende ægtefælle for 2.150.000 kr. Særbørnenes anmodning
om omvurdering blev afslået af skifteretten i Gentofte og ØL, da der ikke var grundlag
for at antage, at værdien afveg væsentligt fra vurderingsresultatet, jf.
DSL § 94, nr. 3.
TFA 2005.224 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 425.000 kr. til 300.000 kr.
Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 425.000 kr. + moms. Boet bestod af en
aktiv masse på ca. 9,3 mio kr. og passiver på godt 1,5 mio kr. Bobestyrer havde
anvendt i alt 390 timer samt 111 sekretærtimer. Bobestyrer havde beregnet sig særskilt
salærer for skøde vedr. solgt ejendom på 14.187 kr. incl. moms og 90.625 kr. incl.
moms for salgsbestræbelser og salg vedrørende samme ejendom, som var solgt af Nybolig
for et honorar på 134.982 kr. Bobestyrer havde beregnet særskilt salær for hærværkssag
på 5.500 kr. plus moms samt 6.000 kr. plus moms for porto og kopialia. Efter bobestyrerens
oplysninger om henholdsvis det registrerede tidsforbrug og det skønnede tidsforbrug
sammenholdt med dels oplysningerne om boets beskaffenhed og det af bobestyreren
udførte arbejde, dels de af bobestyreren særskilt beregnede salærer og de af boet
afholdte udgifter til ekstern bistand, fandt skifteretten i Svendborg, at det af
bobestyreren beregnede salær på 425.000 kr. + moms passende kunne nedsættes til
300.000 kr. + moms, jf. herved DSL
§ 97, stk. 5, jf.
RPL § 126, stk. 2. ØL stadfæstede.
TFA 2005.219 ØLK: Bobestyrers salær godkendt med 135.787 kr.
Bobestyrer havde i åbningsstatus ansat sit salær til 75.422,50 kr. Ved boets afslutning
beregnede bobestyrer sig et salær på 135.787,50 kr., og henviste til at han havde
haft et tidsforbrug på 72 timer, hvortil kom ikke registreret tidsforbrug. Skifteretten
på Frederiksberg bemærker, at det salær, der var anført i boets åbningsstatus ikke
var bindende for bobestyrer. Skifteretten fandt under hensyntagen til sagens omfang,
herunder boets størrelse og kompleksitet og det forhold, at der i boet var en udlejningsejendom,
der skulle sælges, sammenholdt med arvingernes forhold, at et samlet salær på 135.787,50
kr. var rimeligt. ØL stadfæstede.
TFA 2005.219 ØLK: Bobestyrer burde straks have givet lejere meddelelse om, at lejen skulle indbetales til boet.
H var død d. 05.06.2003 og boet udleveret til bobestyrerbehandling d. 07.07.2003.
Boet ejede en udlejningsejendom. ØL udtalte, at det fulgte af
DSL § 44, stk. 1, at bobestyreren straks efter boets udlevering i fornødent
omfang tager boets aktiver i forvaring eller sikrer disse mod uberettigede dispositioner.
Det fulgte heraf, at bobestyreren har pligt til straks at sikre de af ejendommen
flydende indtægter, herunder at indbetaling af husleje sker til boet. ØL fandt ikke,
at bobestyreren ved først d. 02.09.2003 at give lejerne meddelelse om indbetaling
af husleje til boet har opfyldt den ham påhvilende pligt efter
DSL § 44, stk. 1.
TFA 2005.219 ØLK: Referat af bomøde burde være sendt til arving 10 dage efter anmodningen herom.
Bobestyrer havde sendt referat af bomøde d. 01.07.2003 til en arving d. 15.01.2004.
ØL udtalte, at referatet burde have været udleveret som udgangspunkt inden 10 dage
efter anmodning herom ved henvendelse til bobestyrerens kontor, jf.
DSL § 114, stk. 1, jf. RPL
§ 41.
TFA 2005.219 ØLK: Bobestyrer burde have indhentet skifterettens samtykke til revisorbistand.
Bobestyrer havde uden skifterettens samtykke antaget revisorbistand i forbindelse
med salg eller arveudlæg af boets udlejningsejendom, hvilket havde kostet 23.568
kr. Skifteretten på Frederiksberg fandt ikke, at de opgaver, som revisoren ifølge
bobestyreren har haft, havde svaret til de opgaver, som en revisor eventuelt har
haft for afdøde. Skifteretten fandt derfor, at bobestyreren forinden antagelse af
revisorbistand skulle have søgt skifterettens samtykke til dette, jf.
DSL § 50, stk. 2. Skifteretten fandt imidlertid ikke, at der var grundlag
for at pålægge bobestyrer at foretage sig yderligere i denne anledning, hvorfor
klagepunktet afvises. ØL stadfæstede.
TFA 2005.218 ØLK: Udlevering til forenklet privat skifte blev ophævet.
Skifteretten i Helsinge havde udleveret boet efter H til ægtefællen M som eneste
arvinger til forenklet skifter i medfør af
DSL § 34. Afdødes bror B's udaterede brev var ubestridt modtaget i skifteretten
d. 24.11.2004 inden udleveringen til forenklet privat skifte. ØL fandt, at dette
brev, navnlig i lyset af den forudgående korrespondance mellem B og skifteretten,
måtte forstås som en indsigelse i anledning af det indgåede ægteskab. Da arveforholdene
således ikke var afklaret, var skifterettens udlevering af boet til forenklet privat
skifte i medfør af DSL § 34
uberettiget. Skifterettens udlevering ophævedes derfor, og sagen hjemvistes til
fornyet behandling.
TFA 2005.171 ØLK: Afdødes læge- og plejehjemsjournaler skulle fremlægges i sag vedrørende testamentshabilitet.
Under sag ved Retten i Gladsaxe om tilsidesættelse af testamente på grund af manglende
testamentshabilitet ønskede to arvinger, at Psykiatrisk Center, Omsorgscentret,
og læge L i medfør af RPL
§ 299 blev pålagt at udlevere afdødes læge- og plejehjemsjournaler. Retten
gav arvingerne medhold heri, da fremlæggelsen måtte antages at være afgørende betydning
for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og sagens betydning for sagsøgerne fandtes
at berettige hertil. ØL stadfæstede.
TFA 2005.153 VLK: Bobestyrer havde med rette tilsidesat flertalsbeslutninger.
Afdøde H havde siddet i uskiftet bo med fællesbarnet B og 4 særbørn. Bobestyrer
tilsidesatte i medfør af DSL § 53,
stk. 3 flertalsbeslutninger (B's) om ikke at antage havemand, om ikke at
anlægge sag mod B's datter med påstand om betaling af 1.242.466 kr., og om ikke
at optage lån til driften af boets ejendom. Skifteretten i Grindsted fandt, at bobestyreren
med rette havde tilsidesat flertalsbeslutningerne. Der var ikke nogen saglig begrundelse
for at kritisere bobestyrers bobehandling, og der var ikke væsentlige hensyn, der
talte for at der blev udpeget en anden bobestyrer, jf.
DSL § 37, stk. 4. VL stadfæstede.
TFA 2005.125 ØLK: Ikke grundlag for omvurdering.
Bobestyreren havde efter aftale med arvingerne i boet og efter forslag fra arvingen
A om, hvilke mæglere der skulle vurdere ejendommen E, rettet henvendelse til disse
mæglere, som vurderede ejendommen til henholdsvis 1.625.000 kr. og 1.650.000 kr.
som kontantpris. Bobestyreren havde på denne baggrund truffet beslutning om, at
ejendommen blev værdiansat til gennemsnittet af disse to vurderinger, nemlig 1.637.500
kr. Skifteretten i Hørsholm fandt det ikke godtgjort, at der i forbindelse med vurderingerne
forelå forhold som anført i DSL §
94, hvorfor der ikke fandtes baggrund for at foretage en omvurdering af
ejendommen. Det fandtes rigtigt at lægge gennemsnittet af de to vurderinger til
grund. ØL stadfæstede.
TFA 2005.123 ØLK: Enke i uskiftet bo ikke pålagt at meddele oplysninger om sine dispositioner.
H havde siden 1993 siddet i uskiftet bo med to fællesbørn med en meget betydelig
formue. I 1998 døde det ene barn og efterlod sig to umyndige børn. Disse anmodede
i begyndelsen af 2004 i medfør af AL § 13,
stk. 4, skifteretten i Gentofte om at pålægge H til skifteretten at indlevere
oplysninger om sine dispositioner over det uskiftede bo, da de havde anledning til
at tro, at H havde misbrugt sin rådighed over det. De ønskede endvidere udleveret
en kopi af ægteparrets fællestestamente. H havde i den forløbne periode administreret
boet gennem et administrationsråd, der havde indseende med hendes dispositioner.
Hun ønskede ikke at udlevere testamentet. Skifteretten fandt ikke, at der var grundlag
for at give et sådant pålæg. Arvingerne havde ikke henvist til konkrete ting, der
kunne tyde på et misbrug, administrationsrådet havde ført tilsyn med enkens dispositioner,
og enken havde selv givet oplysninger om sit forbrug, herunder gaver, der ikke virkede
foruroligende. Skifteretten fandt heller ikke at kunne pålægge H at udlevere en
kopi af testamentet og henviste til, at det i givet fald måtte afgøres af notaren,
om de kunne få udleveret en kopi derfra. ØL stadfæstede.
TFA 2005.117 ØLK: Bobestyrer havde med rette afvist at rejse erstatningskrav mod advokat, der havde konciperet testamente.
Bobestyrer havde afvist at rejse erstatningskrav mod den advokat, der havde konciperet
afdødes testamente. Skifteretten i Vordingborg fandt, at bobestyrer havde handlet
korrekt. ØL stadfæstede, idet en bobestyrer skal varetage boets og ikke den enkelte
arvings eller arvingsgruppers interesser. Boet led ikke tab som følge af den eventuelle
fortolkningstvivl, der måtte være mellem de i sagen foreliggende forskellige testamentsbestemmelser,
og et eventuelt erstatningskrav mod koncipisten ville ikke indgå som et aktiv i
boet.
TFA 2005.107 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 35.000 kr. til 20.000 kr.
Bobestyrer havde anvendt 1,3 advokattimer og 38,7 sekretærtimer i et bo med een
testamentsarving og en legatar. Boets aktiver bestod af 4 bankkonti og kontanter,
i alt ca. 284.000 kr. Bobestyreren ønskede et salær på 35.000 kr. plus moms, hvilket
skifteretten i København godkendte. ØL fandt at tidsforbruget i forhold til boets
størrelse og aktivernes omfang måtte anses for højere end et normalt tidsforbrug
i tilsvarende sager. Herefter, og da den væsentligste del af arbejdet var udført
af en sekretær, blev salæret nedsat til 20.000 kr. plusmoms.
TFA 2005.55 ØLD: Begunstigelsen af samlever bortfaldet ved skilsmisse.
M døde d. 03.08.2001. Han efterlod sig hustruen H og et særbarn S. M havde i 1972
indsat sin samlever journalist K som begunstiget på sin gruppelivsforsikring. M
og K blev gift i 1975 og skilt i 1980. K gav efter dødsfaldet afkald på begunstigelsen.
Begunstigelsen af K måtte anses for bortfaldet ved skilsmissen, jfr analogien af
AL § 49. Forsikringssummen på 300.000
kr. skulle herefter tilfalde H som M's nærmeste pårørende og ikke boet efter M.
TFA 2005.50 ØLK: Ikke grundlag for at afhøre H om livsgaver til fællesbarn.
M, der var død i 2003, efterlod H, 3 særbørn og et fællesbarn. Særbørnene ønskede,
at bobestyrer skulle indkalde H og fællesbarnet til afhøring i skifteretten i henhold
til DSL § 92 vedrørende påståede
gaver fra H til fællesbarnet gennem de sidste 11 år. Bobestyrer afslog dette. København
Byrets Skifteafdeling fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrers skøn og
tog derfor ikke klage til følge. ØL stadfæstede.
TFA 2005.49 VLK: Boudlæg blev ikke genoptaget.
Datter havde fået bo udlagt som boudlæg med en bobeholdning på 12.628 kr. Hun havde
under strafansvar oplyst, at indboet ikke havde nogen værdi. Hun anmodede knap 3
måneder senere om genoptagelse, da der ved et privat skifte ville blive udbetalt
ca. 16.000 kr. i overskydende skat. Hun oplyste nu, at indboet havde en så stor
værdi, at boet oversteg beløbsgrænsen for boudlæg. Skifteretten i Herning afviste
begæringen, da der ikke var fremkommet yderligere aktiver, og da der i øvrigt ikke
var begået fejl i forbindelse med sagens behandling. VL stadfæstede.
TFA 2005.48 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var ikke inhabil.
Afdødes søn protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer, advokat A, blev
udpeget som bobestyrer, da han havde repræsenteret den nuafdøde H i en tvist med
sønnen, og da han efter dødsfaldet havde haft et møde med afdødes datter, da hun
orienterede ham om dødsfaldet. Skifteretten i Næstved fandt ikke, at der forelå
tvivl om advokatens upartiskhed i sagen, og udpegede boet til bobestyrerbehandling
ved advokat A. ØL stadfæstede.
TFA 2005.47 ØLK: Bobestyrers salær godkendt med 350.000 kr.
Bobestyrer havde anvendt 160 advokattimer og 120 sekretærtimer i et bo med to arvinger
og med aktiver for 34 mio. kr og passiver på 7 mio kr. Københavns Byrets skifteafdeling
godkendte et honorar på 350.000 kr. plus moms, idet det opgjorte tidsforbrug fandtes
rimeligt under hensyn til, at boet var omfattende og angik betydelige værdier, herunder
en erhvervsejendom, som med mæglerbistand var solgt for 20 mio. kr., samt henset
til boets kompleksitet samt forløb og forhold i øvrigt. ØL stadfæstede.
TFA 2005.38 VLK: Testamentsindsat bobestyrer havde ikke gjort sig inhabil ved at tilkendegive sin mening.
A havde i sit testamente fra marts 2003 indsat advokat S som bobestyrer. Ifølge
testamentet skulle der oprettes et gravstedslegat til fordel for hendes afdøde søn.
Sønnens enke protesterede efter A's død mod denne bestemmelse, og advokat S meddelte
herefter, at han nok ville blive nødt til at bortse fra denne del af testamente,
da man ikke kunne påtvinge H som gravstedsindehaver at modtage legatet. To af arvingerne
protesterede herefter imod, at S blev bobestyrer, da de anså ham for forudindtaget
imod dem. Skifteretten i Skjern fandt ikke, at advokat S havde befattet sig med
boet på en sådan måde, at han ikke fortsat kunne anses for fuldstændig upartisk,
hvorved bemærkedes, at bobestyrers opgave netop var at tage stilling til tvister
i boet, der så eventuelt måtte indbringes for skifteretten. S blev herefter antaget
som bobestyrer. VL stadfæstede.
TFA 2005.35 VLK: VL tillod, at endelig boopgørelse vedr. fast ejendom blev udskudt til efter boets slutning.
A døde d. 09.08.2003 og boet blev udleveret til privat skifte. Boets væsentligste
aktiv var en fast ejendom med en værdi på ca. 600.000 kr.. Ejendommen blev sat til
salg i efteråret 2003. Skifteretten i Thisted afviste at tillade, at fristen for
indgivelse af boopgørelsen vedrørende den faste ejendom blev henskudt til efter
boets afslutning,. Det var for VL oplyst, at ejendommen forventedes solgt i løbet
af efteråret 2004. Herefter, og da den omstændighed, at ejendommen udgjorde det
væsentligste aktiv i boet, ikke i sig selv talte herimod, tillod VL i medfør af
DSL § 31, stk. 2, at endelig
opgørelse for så vidt angik den faste ejendom, blev henskudt til efter boets afslutning,
således at fristen for indlevering af tillægsboopgørelse skulle indleveres senest
d. 01.02.2005.
TFA 2005.29 ØLK: Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat.
M og H havde i 1995 oprettet testamente og indsat advokat A som bobestyrer. M døde
som længstlevende i 2004. Boet var på ca. 2, 9 mio kr. Bobestyreren oplyste at baggrunden
for bobestyrerindsættelsen var bekymringer om, at fællesbarnet ville kunne påvirke
hustruens særbarn således, at der ikke skete ligedeling. Københavns Byrets skifteafdeling
fandt under hensyn til boets karakter, testamentets udformning og alder samt det
i øvrigt oplyste i sagen og om baggrunden for executorindsættelsen ikke grundlag
for at tilsidesætte bobestyrerindsættelsen. ØL stadfæstede.
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
TfS 2005.740 LSR (SKM2005.361 LSR): Søn var også succederet i afdødes anskaffelsestidspunkt.
S havde ved arveudlæg fået udlagt en udlejningsejendom med succession efter
DBL § 36. Ejendommen var omfattet af afdødes næring. S succederede i relation
til fradrag for vedligeholdelse af ejendommen i afdødes anskaffelsestidspunkt.
TfS 2005.65 LSR (SKM2004.494 LSR): Enke kunne ikke fremføre M's underskud, da dette var nedsat ved en akkordordning.
M var død d. 03.02.2002. Hans bo blev først behandlet som insolvent bobestyrerbo
med en underbalance på ca. 3,5 mio kr. Samtlige kreditorer gik med til en akkord
på 2%, hvorefter H fik boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. M's skattemæssige
underskud skulle nedsættes med det beløb, hvormed gælden var nedsat, jf. PSL § 13
a, stk. 1. Der var derfor ikke noget underskud til fremførsel hos H.
e. Fuldmægtigen
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Ellen Marie Sørensen har i TFA 2005.372 anmeldt Svend Danielsen: Arveloven med kommentarer, 5. udg., maj 2005, 740 sider, DJØF.
Kirstine Mejer-Warnich og Niels Kahlke har i TFA 2005.371-372 anmeldt Irene Nørgaard: Arveret, 4. udg., 396 sider, DJØF.
Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i TFA 2005.183-206: Hvem får mine pensionsmidler, hvis jeg dør? - Et debatoplæg.
Svend Danielsen: Arveloven med kommentarer, 5. udg., maj 2005, 740 sider, DJØF.
Ligningsvejledningen - Beskatning ved dødsfald 2005 - 2. Gældende fra d. 15.04.2005
Maja Holmlund og Ümit Gezder i TFA 2005.98-104: Internationale regler for ægtefælle- og dødsboskifte - sammenligninger mellem tyrkisk og dansk ret.
Johan Stæger i JUR 2005.103-108: Endnu mere om uskiftet bo trods nyt ægteskab
Carsten Palsgaard i TfS 2005.95: Successivt skifte - forholdet til dødsboskatteloven og boafgiftsloven.
Jacob Graff Nielsen i Skattepolitisk Oversigt 2005.77-84: Flodbølgen i Sydøstasien - hvornår er en person død i skatteretlig henseende?
Ligningsvejledningen - Beskatning ved dødsfald 2005 - 1.
Irene Nørgaard: Arveret, 4. udg., 2004, 396 sider, DJØF.
Ligningsvejledningen - Beskatning ved dødsfald 2004 - 4.
