Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2002
|
Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Reglerne om tillægsskat i dødsboskattelovens § 86 er ophævet med virkning fra d. 01.01.2003 ved § 2 i lov nr. 1058 af 17.12.2002.
Bekg. nr. 1137 af 13.12.2002 om regulering af beløb i henhold til lov om skifte af dødsboer (I 2003 udgør beløbsgrænsen for boudlæg 31.000 kr.
Bekg. nr. 1136 af 13.12.2002 om regulering af beløb i henhold til arveloven (I 2003 udgør beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 190.000 kr.).
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 760 af 10.09.2002
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2002.2762/2 ØLD: Gavebreve ugyldige som dødsgaver.
Den 93-årig proprietær A havde under en højtidelighed d. 08.05.1998 til hvert af
sine 3 børnebørn udstedt et gavebrev, hvorefter disse hver modtog en livsgave på
1 million kr. i form af udlæg i A's landejendom. Gavebrevene blev herefter lagt
i A's skrivebordsskuffe. A døde d. 27.08.1998. Der var ikke i tiden mellem overdragelsen
og dødsfaldet taget faktiske eller retlige skridt til sikring af børnebørnenes rettigheder
i henhold til gavebrevene. Under disse omstændigheder havde A ikke undergivet sig
en sådan begrænsning i adgangen til at råde over gården, at gaverne kunne anses
for opfyldt. Det var ikke godtgjort, at gaverne var bestemt til opfyldelse i levende
live, og da gaverne ikke var givet i testamentsform, jf.
AL § 70, kunne gavebrevene ikke gøres gældende i A's dødsbo.
UfR 2002.2734 ØLK: Skifteretten havde ikke tilsidesat vejledningspligt vedr. ejendomsavancebeskatning.
B var død d. 30.04.1997, og boet blev ved skifteretten i Rønne udleveret til forenklet
privat skifte. En befuldmægtiget kontorfunktionær bistod arvingen med at udarbejde
åbningsbalance og boopgørelse og heri blev en fast ejendom ansat til ejendomsværdien
på 230.000 kr. B havde købt ejendommen for 350.000 kr og arvingen solgte pr. 01.01.1999
ejendommen for dette beløb, hvilket udløste ejendomsavanceskat på 52.000 kr. Skifteretten
lagde til grund, at det var en fast og indarbejdet praksis at vejlede arvinger om
ejendomsavancebeskatningsreglerne, og skifteretten fandt ikke anledning til at antage,
at nævnte praksis havde været fraveget ved skifterettens behandling af nærværende
bo, hvorfor skifteretten måtte afvise at have begået fejl, der kunne begrunde en
genoptagelse af boet i medfør af
DSL § 103, stk. 1, nr. 3. ØL stadfæstede.
UfR 2002.2730 VLD: Godtgjort, at gensidigt testamente var uigenkaldeligt.
M og H havde i 1989 i forbindelse med forestående separation oprettet gensidigt
testamente, og i en samtidigt oprettet bodelingsoverenskomst, hvorefter M beholdt
rådigheden over hele boet, og H frafaldt skifte i de første 10 år, stod der, at
testamentet var uigenkaldeligt. M havde i 1999 oprettet vidnetestamente, hvori han
tilbagekaldte notartestamente og begunstigede sin samlever C mest muligt. Skifteretten
i Kolding fandt, at testamentet fra 1989 var uigenkaldeligt. VL stadfæstede.
UfR 2002.2622 HKK: Privatskiftet dødsbo ikke afsluttet pr. skæringsdagen.
A var død d. 16.03.1994, og de privatskiftende arvinger indleverede boopgørelse
med d. 16. juni 1995 som skæringsdag. På skiftesamlingen d. 21.06.1995 blev det
besluttet, at boet skulle udstede proklama. Allerede som følge heraf kunne boet
ikke anses som afsluttet i civilretlig henseende d. 16.06.1995. (Der var nu anmeldt
erstatningskrav for selskabstømning på godt 1,5 mio kr.)
UfR 2002.2573 ØLK (FM 2002.133 ØLK): Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo med henblik på ændring af skæringsdag.
Skifteretten havde i et bo på 7 mio. kr. tilrådet arvingernes repræsentant A at
søge advokat- eller revisorbistand. A indleverede d. 02.11.2001 en åbningsstatus,
der ved afkrydsning skulle gælde som boopgørelse pr. dødsdagen. Efter kontakt med
skattemyndighederne fortrød hun dette og anmodede d. 22.01.2002 om genoptagelse
med henblik på at ændre skæringsdagen. Skifteretten i Taastrup afslog dette og henviste
til, at hun var blevet behørigt vejledet om, at valget af skæringsdato kan have
skatteretlig betydning, og at A, da boet var skattepligtigt og af betydelig størrelse,
blev henvist til at søge advokatbistand. ØL stadfæstede.
UfR 2002.2538 VLD (FM 2002.160 VLD): Vidnetestamente opretholdt.
Enke havde i et vidnetestamente bestemt, at et mindelegat skulle arve 400.000 kr,
medens et niecebarn skulle arve resten - ca 100.000 kr. Indboet skulle tilfalde
et ægtepar, M og H. M medvirkede som testamentsvidne. Niece anfægtede gyldigheden
af vidnetestamentet, hvor vidnepåtegningerne opfyldte arvelovens krav. Skifteretten
i Holsted fandt, at enken ikke havde været dement i en sådan grad, at hun ikke fornuftsmæssigt
kunne oprette testamente. Da vidnet kun skulle arve indbo af beskeden værdi, og
da begunstigelsen var velbegrundet, var testamentet ikke ugyldigt på grund af vidnets
inhabilitet. VL stadfæstede.
UfR 2002.2471 HD: Ankesag afvist, da appellanten var død.
Sø- og Handelsretten havde i august 2000 afsagt dom i sag anlagt af A mod Aarhus
Oliefabrik. A ankede dommen til Højesteret, men døde under anken. Da A's arvinger
ikke ønskede at indtræde i sagen, og inden således havde dokumenteret at være berettiget
til at videreføre sagen, afvistes anken efter påstand af indstævnte.
UfR 2002.2371 ØLD: Skifteretten havde med rette afvist at tage stilling til indholdet af samejekontrakt.
Ifølge testamente skulle ejendom i Charlottenlund udlægges til 3 fællesbørn i lige
sameje. Arvingernes rettigheder og forpligtelser skulle reguleres i en af advokat
Preben Kønig udarbejdet samejekontrakt. En af arvingerne nedlagde for Gentofte Skifteret
påstand om, at boet og de to medarvinger skulle anerkende nogle ændringer i samejekontrakten.
Sagen blev afvist, da det ikke er domstolenes opgave at foreskrive, hvorledes en
samejekontrakt nærmere skal udformes.
UfR 2002.1968 ØLD: Enkes salg af hus til datter omstødt.
H, der sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, havde d. 21.04.1999 overdraget ejendom
i Hundested til datteren B for 459.000 kr. - svarende til ejendomsværdien minus
15%. H havde livsvarig bopælsret mod betaling af 2.000 kr. om måneden. H døde d.
30.05.1999. Antaget, at B på overdragelsestidspunktet indså eller burde have indset,
at H højst kunne forventes at ville komme til at bo på ejendommen i en kortere periode.
B fik en gave, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 100.000 kr. En gave af denne
størrelse stod i misforhold til det uskiftede bos størrelse, der på dødsdagen udgjorde
340.000 kr. B dømtes til at betale 100.000 kr. til dødsboet.
UfR 2002.1897 VLK (FM 2002.102 VLK): Gyldigheden af testamente kunne ikke afgøres under en klagesag mod bobestyreren.
Arving havde oprindeligt anerkendt et formløst testamente, hvorefter boet blev udleveret
til privat skifte. Arvingen tilbagekaldte senere anerkendelsen, og boet blev taget
under bobestyrerbehandling. Arvingen klagede nu over, at bobestyreren ville lægge
testamentet til grund. Skifteretten i Århus fandt ikke grundlag for at ophæve bobestyrerens
beslutning. VL udtalte, at da klagen vedrørte spørgsmålet om retten til at arve,
kunne det ikke afgøres under en klagesag mod bobestyreren, men ved selvstændigt
sagsanlæg. Skifterettens afgørelse blev derfor ophævet.
UfR 2002.1849 HD (TFA 2001.58 ØLD og FM 2000.7): Længstlevende kunne holde indekskonti og kapitalpensionskonti uden for dødsboskiftet.
H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente
bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn.
Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som
var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti
for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en
kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold.
Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle
indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden
for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse
i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder
svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af
UfR 1962.870 HD og
UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen,
der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger
kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til,
at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag
for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af
RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i
FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes
indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. Procesbevillingsnævnet
har meddelt tredjeinstansbevilling d. 19.02.2001, jf. FM 2001.28. ØLD er stadfæstet
af Højesteret d. 30.05.2002, som bl. a. udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt en
ægtefælles rettigheder kan holdes uden for fællesboskifte i medfør af RVL § 15,
stk. 2, ikke nødvendigvis skal afgøres på samme måde ved dødsboskifte som ved skifte
i anledning af separation eller skilsmisse, og at alle de omtvistede ordninger var
af pensionsmæssig art og var af rimelig størrelse. Vederlagskravet var desværre
frafaldet for Højesteret. Komm. af Henning Broman i FM 2002.71 (nr. 6): Pensionssagen
er afgjort. (Er endnu et skridt i retning af at gøre førstafdødes særbørn "arveløse").
UfR 2002.1673 ØLD: Dom ophævet, bl. a. fordi skifteretten havde tilsidesat sin vejledningspligt.
Frederiksberg Skifteret havde afsagt dom om, at A ikke var testamentsarving efter
afdøde B, idet B efterfølgende havde indgået ægteskab, hvorfor testamentet var bortfaldet.
Tvisten skulle, jf.
DSL § 98, have været behandlet i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige
bestemmelser om civile sager herunder med sædvanlig skriftveksling. Under henvisning
hertil og til at det ikke kunne lægges til grund, at A havde modtaget den i
DBL § 7, stk. 3, og
§ 91 nævnte vejledning, ophævedes dommen og sagens hjemvistes.
UfR 2002.1610 VLK (FM 2002.62 Kendelse afsagt af Grenå Skifteret): Afgørelse om udtagelse af personbil skulle ske ved lodtrækning.
3 helsøskende ønskede på skiftet af boet efter deres moder at udtage afdødes Opel
Ascona. Bobestyreren bestemte, at spørgsmålet om at udtage bilen skulle afgøres
ved lodtrækning, jfr. AL 24 a, 2. pkt.,
da AL 24 a, 3. pkt. ikke fandt anvendelse.
Skifteretten i Grenå og VL stadfæstede denne afgørelse.
UfR 2002.1158 ØLK (FM 2002.46 ØLK): Ret til udbakning fortabt ved næsten 3 års passivitet.
Boet efter M, der døde d. 18.07.2002 blev udlagt som ægtefælleudlæg til H, som undlod
at indrykke proklama. I foråret 1998 rejste 2 af M's kreditorer krav om betaling
af i alt 365.000 kr. H henvendte sig til en advokat, og på det møde i skifteretten
d. 18.08.1998 drøftede man mulighederne for genoptagelse af boet. Advokaten anmodede
om at få sagen sat i bero i 1 måned. H begærede boet genoptaget d. 12.07.2001 med
henblik på udbakning, jf. DSL § 23.
Kreditorerne protesterede. Skifteretten i Tåstrup fandt, at enken havde udvist en
sådan passivitet, at hensynet til kreditorerne talte mod at genoptage sagen. ØL
stadfæstede.
UfR 2002.1114 ØLK (FM 2002.28 ØLK): Bo genoptaget, da tvivlsomt, om skifteretten havde opfyldt sin vejledningspligt.
I et privatskiftet bo havde arvingerne valgt at udlægge fast ejendom til dem selv
for ejendomsværdien og derefter solgt ejendommen, hvilket udløste ejendomsavancebeskatning.
Skifteretten på Frederiksberg afviste at genoptage boet. ØL fandt det tvivlsomt,
om skifteretten havde opfyldt sin vejledningspligt efter
DSL § 91, og boet burde derfor genoptages. Komm. af Flemming Sorth i FM
2002.85-86.
UfR 2002.921 ØLK (FM 2002.22 ØLK): Dom over M kunne fuldbyrdes over for H, der sad i uskiftet bo.
M, der i 1987 var dømt til at betale rekvirenten et beløb, var død i 1991, hvorefter
H sad i uskiftet bo. Dommen over M kunne fuldbyrdes over for H, jf.
AL § 16, stk. 1.
UfR 2002.873 VLK: Dødsbo ikke genoptaget med henblik på forhøjelse af værdiansættelsen af fast ejendom.
Privatskiftede enearving havde i boopgørelse af 02.03.1998 udlagt ejendom til 290.000
kr. Skifteretten i Brønderslev foreslog, at ejendommen blev udlagt til ejendomsværdien
minus 15%, hvis arvingen ønskede at beholde ejendommen, hvilket råd arvingen fulgte.
Ejendommen blev senere solgt for 436.167 kr., hvorefter arvingen i 2001 begærede
boet genoptaget med henblik på forhøjelse af værdiansættelsen, hvilket skifteretten
afslog. VL udtalte, at genoptagelse af et dødsbo, der er sluttet, og hvor værdiansættelserne
er endelige, sædvanligvis ikke kan ske med det formål at ændre værdiansættelserne.
Selv om det havde været rigtigst, at skifteretten havde gjort arvingen opmærksom
på spørgsmålet om ejendomsavancebeskatning ved salg, tiltrådtes det, at boet ikke
kunne genoptages, idet en ændring af værdiansættelsen af boets ejendom ikke ville
have medført en ændring af fordelingen af arv eller udlodning. Komm. af Flemming
Sorth i FM 2002.85-86.
UfR 2002.484 ØLK: Bo ikke udleveret til anden bobestyrer end den testamentsindsatte.
M og H oprettede i 1959 et fælles testamente, hvorefter M's datter B alene skulle
arve sin tvangsarv. M døde i 1985 og H, der nu sad i uskiftet bo med M's datter,
i 1994 et nyt testamente, hvori det bl.a. bestemtes, at testamentet fra 1959 blev
tilbagekaldt, og at B og to af H's niecer, C og D, hver skulle arve 1/3 af hendes
formue. Som eksekutor indsattes advokat A, Virum, der også havde udfærdiget testamentet.
Efter at H var død i 2001, rejste de to niecer indsigelse mod, at A blev indsat
som bobestyrer, idet de gjorde gældende, at der var opstået uenighed mellem arvingerne
om fortolkningen af de to testamenter, og at A, der havde udfærdiget testamentet
fra 1994, havde en opfattelse af, hvorledes arven skulle fordeles, der stred mod
C's og D's opfattelse heraf. Under hensyn til at den opståede tvist, hvis der ikke
opnåedes enighed, skulle afgøres ved dom afsagt af skifteretten, fandtes der ikke
at være anført afgørende grunde imod at lade A behandle boet som testamentsindsat
bobestyrer, jf. DSL
§ 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet udleveredes til A som bobestyrer.
UfR 2002.451 VLD (FM 2002.6 VLD): Længstlevende kunne ikke tilbagekalde legatbestemmelse i uigenkaldeligt testamente.
M og H, der var barnløse, havde i gensidigt testamente fra 1983 bestemt, at der
uigenkaldeligt ved længstlevendes død skulle udredes nogle legater, bl. a. et legat
på 75.000 kr. til R. Efter M's død i 1985 havde H i 1985 i en codicil tilbagekaldt
legatet, idet hun anførte, at forudsætningerne for legatet var bristet. Skifteretten
Skjern fandt ikke, at førstafdøde på en bevisligt klar og utvetydig måde havde tilkendegivet,
at dispositionen, der ikke var meddelt legataren, skulle tilbagekaldes, og fandt
derfor, at legatet bestod. VL stadfæstede med tilføjelse om, at det uigenkaldelige
testamente ikke kunne tilbagekaldes af enken efter mandens død, jf.
AL § 48, 2. pkt.
UfR 2002.436 VLK (FM 2002.7 VLK): Boudlæg tilladt, selv om værdigrænsen var overskredet med ca. 12.000 kr.
Afdøde efterlod sig aktiver for ca. 61.000 kr og begravelsesudgifterne var på knapt
20.000 kr. Afdøde havde 6 søskende, hvoraf 4 var døde og efterlod sig 12 børn, hvoraf
nogle var døde. Skifteretten i Grindsted afslog nevøs begæring om boudlæg. VL fandt
efter en samlet vurdering af boets overskud, antallet af arvinger og de forventede
udgifter til eftersøgning af disse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder,
at der kunne ske boudlæg efter DSL
§ 18, stk. 2. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2002.7, som håber, at
der er tale om en enlig svale, som ikke gentages.
UfR 2002.179 VLK (FM 2001.171 VLK): Datter havde ret til at se sin mors testamente.
Datter havde som arving krav på at få en kopi af sin afdøde mors testamente, jf.
DSL § 114, stk. 3, selv om
boet var sluttet som boudlæg til en anden datter.
UfR 2002.167 VLK: Bobestyrersalær nedsat til halvdelen eller 9.000 kr., da bobestyrer ikke havde forlagt inhabilitetsspørgsmål for skifteretten.
Advokat B, der var bobestyrer i boet efter D, og advokat A, der var bobestyrer i
boet efter D's søn E, fusionerede pr. d. 01.50.2000. Advokat B blev ved skifterettens
kendelse i jan. 2001 afsat på grund af inhabilitet, efter at han nu var kompagnon
med B. B krævede et honorar på 18.000 kr. plus moms, hvilket skifteretten i Herning
godkendte. VL fandt, at advokaterne B og C i forbindelse med fusionen af de advokatfirmaer,
hvori de var medejere, selv burde have forelagt spørgsmålet om deres fortsatte habilitet
for skifteretten. Da dette ikke er sket, fandtes salæret til advokat B at burde
nedsættes til 50% eller 9.000 kr. plus moms samt 500 kr. plus moms til porto og
copialia.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2002.487 ØLK: Salær til bobestyrer fastsat til 100.000 kr. for 80 timers arbejde.
Bobestyrer ønskede et salær på 130.000 kr. plus moms. På baggrund af bobehandlingens
karakter og det oplyste tidsforbrug på ca. 80 timer nedsatte skifteretten i Svendborg
salæret til 100.000 kr. plus moms. Skifteretten bemærkede under kæremålet, at man
ikke havde anvendt eller skelet til de tidligere gældende, vejledende salærtakster.
ØL stadfæstede.
TFA 2002.487 ØLK: Spørgsmål om arvingers udtagelsesret og krav mod boet kunne ikke afgøres under klage over bobestyrer.
Skifteretten i Gentofte fastslog, at skifteretten ikke under behandlingen af en
klage over bobestyrer kunne tage stilling til spørgsmålet om arvingers ret til at
overtage effekter fra boet i medfør af AL § 24 a og om en arvings krav mod boet.
Disse spørgsmål skulle afgøres under en selvstændigt sag i medfør af
DSL § 89. Bobestyrer havde haft til at nægte at udlåne samtlige boets akter
til en arving til gennemsyn i hendes hjem.. Arvingen kunne gennemse akterne i skifteretten
og mod vederlag forlange udskrift af dokumenterne, jf.
DSL § 114, stk. 3. ØL stadfæstede.
TFA 2002.480 ØLD: Begunstigelse af samlever bortfaldet ved samlivsophævelse.
M døde d. 28.10.2000. Han efterlod sig 2 døtre fra 1979 og 1992. M havde i 1996
indsat sin samlever K som begunstiget til livsforsikringssum på 400.000 kr. i Forenede
Gruppeliv. Parterne havde ophævet samlivet i januar 2000, hvor M flyttede til en
lejlighed i Odense. Det forhold, at K i begunstigelseserklæringen ikke var benævnt
som samlever, kunne ikke i sig selv tillægges betydning. Da det ikke var godtgjort,
at begunstigelsen var oprettet som f. eks. økonomisk kompensation til K, lagdes
det til grund, at samlivet havde været forudsætningen for at indsætte K som begunstiget.
Det var ikke godtgjort, at M ønskede at opretholde begunstigelsen af K uanset samlivsophævelsen,
og begunstigelsen var derfor bortfaldet efter en analogi af arvelovens § 49.
TFA 2002.468 VLK (FM 2002.160 VLK): Boudlæg uden yderligere undersøgelser.
Skifteretten i Tønder udlagde bo med et bankindestående på 16.500 kr. til afdødes
datter B, som to år tidligere havde hævet 168.000 kr. fra moderens konto med henblik
på at give gaver til børn og børnebørn. Skifteretten antog midlertidig bobestyrer
og afhørte de to døtre. VL fandt ikke anledning til, at skifteretten foranstaltede
yderligere undersøgelser af, hvorledes det hævede beløb var blevet anvendt.
TFA 2002.467 VLK (FM 2002.161 VLK): Bo skulle behandles i Danmark.
M og H, der i en årrække havde boet i Australien, hvor de ejede en udlejningsejendom,
rejste i maj 2000 til Danmark med returbillet. H var allerede ved indrejsen til
Danmark vidende om, at hun grundet sin sygdom måske ikke ville komme tilbage til
Australien, og H havde alene været i Danmark i kort tid, da det stod klart, at hun
ikke ville komme tilbage til Australien. H havde straks ved ankomsten ladet sig
registrere i folkeregisteret og modtog pension i en del af perioden i Danmark. M
ønskede boet skiftet i Australien, men skifteretten i Varde fandt, at H havde etableret
bopæl i Danmark, og H havde derfor hjemting i Danmark, jf.
DSL § 2. VL stadfæstede.
TFA 2002.465 VLK (FM 2002.161 VLK): Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo.
Efter M's død fik H boet udleveret til privat skifte som enearving, da børnene efter
dødsfaldet havde givet arveafkald. Boet var nu sluttet. Tilsyneladende havde H's
advokat ikke været opmærksom på, at enken skatteretligt blev stillet, som om hun
sad i uskiftet bo. H begærede nu boet genoptaget, så arveafkaldene kunne tilbagekaldes,
og boet skiftes med børnene. Skifteretten i Kolding tog ikke begæringen til følge.
VL stadfæstede.
TFA 2002.454 ØLK (FM 2002.106 ØLK): Boudlæg til søn, som tilbød at rydde lejligheden.
Skifteretten i København udlagde bo på ca. 23.400 kr. netto, efter at begravelsen
var betalt, til herboende søn, som havde tilbudt at rydde lejligheden. En anden
søn, som boede i Canada, og som havde bestilt begravelsen, fik ikke medhold i, at
boet blev udlagt til alle 3 børn i fællesskab. ØL stadfæstede.
TFA 2002.443 ØLK: Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil.
Advokat R, der var indsat som bobestyrer i afdødes testamente, havde medvirket til
afdødes dispositioner, mens hun sad i uskiftet bo. Disse dispositioner skulle undersøges
nærmere af den kommende bobestyrer. Skifteretten i Sorø fandt derfor advokat R inhabil
efter DSL § 115, stk. 1,
og afslog at antage advokat R som bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 1. ØL stadfæstede.
TFA 2002.441 VLK (FM 2002.103 VLK): Ikke grundlag for genoptagelse af offentligt skiftet dødsbo.
H var død i 1995, og boet taget under offentlig skiftebehandling ved skifteretten
i Aalborg, da der verserede umyndiggørelsessag mod M, som dog ikke blev umyndiggjort.
Boet blev derefter udleveret M til hensidden i uskiftet bo. Søn krævede nu boet
genoptaget, da han mente, at der var begået fejl ved boets salg af landbrugsejendom.
Begæringen blev afvist, da sønnen ikke havde retlig interesse. Opbevaringsfirma
begærede genoptagelse, da søn ikke havde afhentet nogle løsøreeffekter. Da disse
tilhørte sønnen, kunne spørgsmålet om fjernelse af dem ikke begrunde en genoptagelse
af boet.
TFA 2002.441 ØLK (FM 2002.106 ØLK): Bo udleveret til privat skifte, da bobestyrerklausul ikke var til hinder herfor.
T havde i sit testamente fra november 1999 indsat advokat R som bobestyrer. Advokat
R skulle være berettiget til at lade arvingerne overtage boet til privat skifte,
såfremt hun skønnede, at betingelserne herfor forelå, dog under forudsætning af,
at advokat R blev bobehandler. Skifteretten i Gladsaxe fastslog, at det ikke var
advokat R, der bestemte, om betingelserne for privat skifte var opfyldt, og bestemte,
at boet kunne udleveres til privat skifte, og at advokat R ikke kunne forskrive,
at hun skulle behandle det privatskiftede bo. ØL stadfæstede.
TFA 2002.437 VLK (FM 2002.104 VLK): Ikke grundlag for omvurdering. Bobestyrers fordeling af indbo tilsidesat.
Autoriseret bobestyrer i Århus havde ladet indbo vurdere uden, at der var givet
arvingerne mulighed for at være til stede under vurderingsforretningen, hvilket
en af arvingerne havde ønsket. Skifteretten i Århus fandt ikke grundlag for at tilsidesætte
vurderingen, selv om arvingerne burde have haft underretning, da der ikke var påvist
fejl eller mangler ved vurderingen, jf.
DSL § 94. Bobestyreren havde fordelt indboet mellem to arvinger på et møde,
hvortil de ikke var indkaldt, men efter at have tilsendt dem lister til afkrydsning.
Der var ikke ved tilsendelsen tilkendegivet, at manglende svar inden fristens udløb
ville medføre, at man ikke kom i betragtning. Skifteretten i Århus ophævede fordelingen
og pålagde bobestyreren at tage begge arvingers ønsker i betragtning og ved uenighed
trække lod. VL stadfæstede.
TFA 2002.435 VLK (FM 2002.103 VLK): Klagesag over bobestyrer hjemvist til fornyet behandling.
Skifteretten i Haderslev havde opremset og kommenteret 13 klagepunkter over bobestyrer
under overskriften 'skifterettens afgørelse.' Da skifteretten ikke havde anført
en samlet konklusion, og da konklusionen ikke kunne udledes i forbindelse med gennemgangen
af de enkelte klagepunkter, men kun nogle af disse, blev sagen hjemvises til fornyet
behandling.
TFA 2002.423 ØLK (FM 2002.100 ØLK): Testamentarisk bobestyrerindsættelse tilsidesat.
T havde i 1978 indsat 12-årig som sin universalarving og advokat A som eksekutor.
T døde i februar 2002 og boet bestod af fast ejendom, en bil og værdipapirer, i
alt ca 1,7 mio kr. Arvingerne fremsatte via advokat B ønske om udlevering af boet
til privat skifte. Skifteretten i Odense tilsidesatte bobestyrerindsættelsen efter
DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL
stadfæstede, da baggrunden for eksekutorindsættelsen ikke var oplyst, og under henvisning
til testamentets alder, boets karakter og det forhold, at arvingerne ville lade
boet berigtige ved advokat.
TFA 2002.421 VLK (FM 2002.102 VLK): Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da det var usikkert, hvem der var arvinger.
Afdøde havde i sit notartestamente indsat foreningen Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
som universalarving. Afdødes søster meddelte skifteretten, at hun ville anfægte
testamentet. Skifteretten i Herning udpegede herefter en autoriseret bobestyrer
til at forestå bobehandlingen, jf.
DSL § 36, stk. 5 og DSL § 37,
stk. 1. VL stadfæstede under henvisning til, at tvivlen om arvespørgsmålet
skulle afgøres ved dom. Foreningen burde være hørt, inden afgørelsen blev truffet
af skifteretten.
TFA 2002.396 VLK: Salær til bobestyrer på 15.600 kr for 13 timers arbejde blev godkendt.
Skifteretten i Aalborg havde udleveret boet efter M til bobestyrerbehandling, da
faderskabssag mod M var søgt genoptaget. Da faderskabssagen blev nægtet genoptaget,
blev boet udleveret til privat skifte. Bobestyreren krævede et salær på 15.600 kr.
plus moms for 13 timers arbejde, hvilket skifteretten godkendte bl. a. under henvisning
til at bobestyreren havde repræsenteret boet under faderskabssagen. VL stadfæstede
med tilføjelse om, at det forhold, at den samme dommer dels havde udpeget bobestyreren
og dels havde behandlet klagen over salæret, ikke medførte inhabilitet.
TFA 2002.389 ØLK: M's særbo ikke genoptaget.
M var død i juli 1998. H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som desuden underskrev
erklæring om, at de accepterer, at et hus, der var M's fuldstændige særeje, blev
værdiansat til knap 2,2 mio. kr. - svarende til restgælden, og at der derfor ikke
var aktiver i særboet. Der forelå nu en mæglervurdering, hvorefter husets værdi
i 1998 var på 2.850.000 kr. Særbørnene fik i skifteretten i Lyngby medhold i begæring
om genoptagelse af særboet. ØL fandt det ikke godtgjort, at der var begået fejl
i forbindelse med boets behandling, jf.
DSL § 103, stk. 1, nr. 3, hvorfor særboet ikke skulle genoptages.
TFA 2002.366 VLK (FM 2002.80 VLK (nr.6): Beskikkelse af skifteværge for dement ægtefælle opretholdt.
H var død, og hun efterlod sig M, der boede på plejehjem og var fremskreden dement,
samt 2 sønner, der havde modtaget afgiftsfrie gaver fra M efter moderens død. Skifteretten
i Randers skikkede en skifteværge for M i medfør af
DSL § 15, stk. 1, nr. 4, hvilket sønnerne påkærede. VL stadfæstede. Komm.
af Henning Broman i FM 2002.80.
TFA 2002.359 VLK (FM 2002.78 VLK): Sygehus pålagt at udlevere afdødes journal.
Under sag om gyldigheden af et testamente oprettet for notaren i Herning i 1996
af T, der gennem en årrække havde været under behandling for en stemningssindsygdom,
blev Herning Sygehus pålagt at udlevere journalen i sin helhed, jf.
RPL § 299, stk. 1, jf. RPL § 170, stk. 2, og lov om patienters retsstilling
§ 28, stk. 1. Notaren havde anført, at det var usikkert, om T var i stand til fornuftsmæssigt
at oprette testamente. Komm. af Henning Broman i FM 2002.79, hvor det kritiseres,
at notaren ikke havde søgt at få afklaret, om testator var habil eller ej, og af
Ellen Marie Sørensen i FM 2002.89-90: Er notaren aldrig i tvivl?
TFA 2002.345 VLD: Gensidigt testamente mellem to brødre kunne ændres af længstlevende.
To brødre, Henry og Villy, havde i 1983 oprettet gensidigt testamente, hvorefter
den længstlevende skulle være universalarving, og ved længstlevendes død skulle
arven tilfalde en broder, subsidiært hans børn. Henry døde i 1986, og Villy arvede
ca. 460.000 kr. Villy oprettede i 1997 og 2000 tillæg til testamentet, hvorefter
4 søskende skulle arve hans formue, som ved hans død i 2000 udgjorde ca. 680.000
kr. Testamentet fra 1983 var ikke gjort uigenkaldeligt, og VL fandt derfor, at længstlevende
som udgangspunkt kunne ændre testamentet for så vidt angik den del, som han ikke
havde arvet fra førstafdøde. Boet skulle herefter deles med 50% til arvingerne efter
1983-testamentet og 50% til de 4 nye arvinger.
TFA 2002.344 VLK (FM 2002.100 VLK): Dødsbo tilkendt sagsomkostninger.
Afdødes broder fik ikke medhold i, at invalideforsikringssum på knap 130.000 kr.
skulle udbetales uden om det insolvente dødsbo, dels fordi der ikke kunne indsættes
nogen begunstiget, dels fordi kreditorbeskyttelsen måtte være bortfaldet ved død.
Skifteretten i Varde pålagde broderen af betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til
dødsboet. Dette blev kæret af broderen, der hævdede, at bobestyreren havde givet
ham en anden opfattelse. VL fandt ikke grundlag for at antage, at broderen var blevet
vildledt, og stadfæstede omkostningsafgørelsen.
TFA 2002.344 ØLK: Testamentarisk indsat bobestyrer var ikke inhabil.
Arving rejste indsigelse mod udpegning af testamentsindsat bobestyrer, advokat A,
da denne skulle været advokat for de to andre arvinger. Advokat A oplyste, at han
alene havde været advokat for afdøde og fjernere familie. Skifteretten i Hørsholm
fandt ikke, at der var påvist afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle
ved den indsatte bobestyrer. ØL stadfæstede.
TFA 2002.343 ØLK (FM 2002.78 ØLK): Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da det var usikkert, hvem der var arvinger.
Afdøde havde oprettet et vidnetestamente, hvor et af vidnerne F var far til de 3
begunstigede børnebørn. Et arveafkald fra børnebørnenes moder, datteren D, nævnt
i testamentet var bortkommet. D havde haft en blodprop og kunne derfor ikke underskrive
eller vedstå en arveafkaldserklæring. Da det var usikkert, hvem der var arvinger
i boet, udleverede Gladsaxe Skifteret boet til bobestyrerbehandling, jf.
DSL § 36, stk. 5. ØL stadfæstede.
TFA 2002.332 ØLK (FM 2002.61 ØLK): Privat skiftet bo kunne sagsøges ved skifteretten, da boet ikke var delt.
Privatskiftet dødsbo kunne i medfør af
DSL § 89, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 sagsøges ved skifteretten i Lyngby af
en kreditor, selv om boopgørelse var indleveret og boafgiften betalt, idet der fortsat
henstod 60.000 kr. på boets konto hos bobehandlende advokat.
TFA 2002.307 VLK: Klage over bobestyrer afvist.
Klage over en bobestyrer i Aalborg blev afvist, da spørgsmålene skulle afgøres ved
dom, jf. DSL § 97, stk. 5, jf. § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106, stk. 1.
TFA 2002.302 VLD: Ikke bevist, at afdøde havde ydet to døtre gaver.
To af afdødes børn fik medhold i, at afdøde havde ydet to døtre lån på hver 100.000
kr., og at der ikke var tale om gaver. De to søstre blev dømt til at betale gælden
til dødsboet.
TFA 2002.298 VLK: Klage over bobestyrer efter godkendelse af boopgørelsen afvist.
Klage over en bobestyrer, efter at boopgørelsen var godkendt, blev afvist, da spørgsmålene
skulle afgøres ved dom, jf. DSL § 97, stk. 5, jf. § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106,
stk. 1. Skifteretten har ikke adgang til at tildele bobestyreren påtaler.
TFA 2002.295 ØLK: Bobestyrersalær på 101.000 kr. for 97,35 timer blev godkendt. Vejledningspligt ikke tilsidesat.
Advokat havde som bobestyrer anvendt 97,35 timer til behandling af fælles- og særbo.
Advokaten havde i alt beregnet sig et salær på 101.000 kr. plus moms. Næstved Skifteret
fandt ikke grundlag for nedsættelse af salæret. Landsretten fandt ikke, at den anvendte
tid til behandling af boerne kunne anses som urimelig, og stadfæstede afgørelsen.
Skifteretten i Næstved havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt, og klagen over
bobestyrerens sagsbehandling blev ikke taget til følge.
TFA 2002.284 ØLK: Boudlæg ophævet, da afdødes datter ikke havde afgivet forklaring om 369.000 kr.
Skifteretten i Køge havde udlagt bo som boudlæg til afdødes datter, D. Afdøde havde
i 1996 solgt sin andelsbolig med et provenu på ca. 290.000 kr., og hun havde i 1997
arvet 79.000 kr. D havde modtaget begge beløb, som ikke var indgået på afdødes konto.
Landsretten fandt, at D burde have været afhørt i skifteretten under strafansvar
om disse forhold, inden boet kunne udlægges efter
DSL § 18 eller skulle undergives skiftebehandling.
TFA 2002.279 ØLK: Ikke grundlag for at omgøre udlevering til uskiftet bo.
Københavns Byrets Skifteret havde d. 12.07.2001 udleveret boet efter M til enken,
som efter dødsfaldet havde fået beskikket en skifteværge, som havde anbefalet udlevering
til uskiftet bo. Der var ikke grundlag for at omgøre denne beslutning i medfør af
DSL § 103.
TFA 2002.272 VLK (FM 2002.61 VLK): Ikke boudlæg, da der muligvis forelå en ugyldig dødsgave.
H, der havde adopteret en søn med testationsforbehold, havde i 1998 ved uigenkaldeligt
testamente indsat sit barnebarn T som universalarving. Hun havde i 1999 som gave
overdraget sin ejendom og sine møbler til sin adoptivsøn S mod at få livsvarig brugsret.
Efter H's død protesterede T mod, at boet blev udlagt som boudlæg til S, idet gaven
kunne være en dødsgave. Skifteretten i Hobro gav T medhold heri og udleverede boet
til bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.
TFA 2002.270 ØLK: Ikke basis for beskikkelse af ny advokat for arving, som var behørigt vejledt.
Arving havde haft to advokater beskikket i medfør af
DSL § 100. Skifteretten i København afslog at beskikke en ny advokat for
arvingen, idet der ikke var udsigt til, at en ny advokat ville kunne varetage arvingens
interesser på den måde, som han ønskede det. ØL stadfæstede. Skifteretten fandtes
at have opfyldt sin vejledningspligt, som ikke omfattede udformningen af processkrifter,
som der i øvrigt ikke stilles formkrav til.
TFA 2002.268 ØLK: Salær til bobestyrer nedsat fra 88.000 kr til 75.000 kr.
Advokat havde som bobestyrer havde i et bo med 3 arvinger og med en nettoformue
på ca 2 mio kr. anvendt 57,5 advokattimer, 12 fuldmægtigtimer og 24 sekretærtimer.
Skifteretten i Helsingør godkendte et honorar på 88.000 kr. plus moms. ØL lagde
til grund, at det høje tidsforbrug i det væsentlige kunne tilskrives arvingerne,
og at den anvendte tid ikke kunne anses for urimelig. Advokattimerne kunne ikke
alene bære et så højt honorar, og fuldmægtig- og sekretærtimerne havde ikke et sådant
omfang, at de kunne begrunde et salær af den indstillede størrelse. Salæret nedsat
skønsmæssigt til 75.000 kr. plus moms.
TFA 2002.250 VLK (FM 2002.27 VLK): Tvivl om vurdering burde afklares ved henvendelse til vurderingsmanden.
I et bobestyrerbo var et hotel blevet vurderet til 10,45 mio kr., hvilket 6 uger
senere senere nedsattes til 9,65 mio kr., da det viste sig, at der var problemer
med lovliggørelse af køkkenet. Hotellet blev a contoudlagt til en af arvingerne.
Skifteretten i Tønder bestemte, at udlægsprisen skulle fastsættes, så der blev taget
højde for den værdistigning, der var sket i forbindelse med lovliggørelse af køkkenet.
VL fandt, at spørgsmålet kunne afklares ved en henvendelse til vurderingsmanden,
hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling.
TFA 2002.215 VLD: Enkes salg af landbrugsejendom til den ene søn blev ikke omstødt.
H, der sad i uskiftet bo med tre sønner, havde i 1996 solgt landbrugsejendom til
den ene søn B for 15% under ejendomsværdien - eller for 2.658.000 kr. En anden søn
anlagde efter moderens død omstødelsessag mod B. Handelsværdien udgjorde 4.513.000
kr og B's forbedringer udgjorde 500.000 kr, således at handelsværdien herefter var
4.013.000 kr. Prisen i familiehandler ligger 25% under og familieprisen var herefter
3.010.000 kr. eller 352.000 kr mere end den aftalte pris. der var efter en samlet
vurdering ikke grundlag for at antage, at der var ydet en gave, der udgjorde en
så væsentlig del af fællesboet, at gaven skulle omstødes (2-1).
TFA 2002.209 ØLK: Bo udlagt til afdødes stedsøn og ikke til 3 søstre.
Skifteretten i Rødovre havde udlagt boet til afdødes stedsøn, der havde forestået
begravelsen. Efterfølgende ønskede afdødes 3 søstre, der boede i Odense, Sverige
og Polen, at få boet udlagt. Skifteretten fandt, at boet med rette var udlagt til
stedsønnen, når hensås til oplysningerne om hans sociale og familiemæssige tilknytning
til afdøde. ØL stadfæstede.
TFA 2002.207 ØLK (FM 2002.29 ØLK): Testamentsbestemmelse om svensk advokat som bobestyrer tilsidesat.
Svensk statsborger, der de sidste 7 måneder havde haft bopæl i Danmark, var død,
og han efterlod sig en formue på ca. 20 mio svenske kr., der væsentligst befandt
sig i Sverige. Han havde 6 måneder før sin død oprettet et vidnetestamente, hvor
han indsatte en svensk advokat som eksekutor. Skifteretten i Helsingør udpegede
en dansk bobestyrer, da det fandtes udelukket at blive bobestyrer, når man var bosat
i udlandet. ØL udtalte, at der kunne opstå spørgsmål om anfægtelse af vidnetestamentet,
ligesom der kunne være spørgsmål om, hvilket lands lov der skulle lægges til grund
ved skiftet. Herefter burde boet behandles af en autoriseret bobestyrer.
TFA 2002.192 ØLD (FM 2002.24 ØLD og FM 2001.106 Dom afsagt af retten i Sorø): Uigenkaldelig begunstigelse af samlever ikke bortfaldet ved samlivsophævelse.
M havde i perioden 1990-1997 haft et samlivslignende forhold til K. M havde i 1994
indsat K som uigenkaldeligt begunstiget på en livsforsikring på 73.000 kr. M havde
i 1999 giftet sig med H, og M døde i 2000. Antaget at den uigenkaldelige begunstigelse
ikke var bortfaldet som følge af bristende forudsætninger. M havde begrundet begunstigelsen
med ønsket om at kompensere K for forskellige ulemper og udgifter, hun havde haft.
Begunstigelseserklæringen blev afgivet og det fælles testamente oprettet på et tidspunkt,
hvor K og M efter folkeregisteroplysningerne ikke var samboende. M tilbagekaldte
fællestestamentet i efteråret 1998 efter, at K var fraflyttet den fælles bopæl,
og efter at M havde lært H at kende.
TFA 2002.191 ØLK (FM 2002.24 ØLK): Ikke nyt boudlæg til samlever, der havde givet ukorrekte oplysninger til skifteretten.
Boet efter K var d. 31.07.2001 udlagt som boudlæg til samlever gennem 6 år, M. Da
det senere blev konstateret, at K var ejer af en bil og kontanter for 45.000 kr.,
blev disse ejendele d. 18.09.2001 udlagt som nyt boudlæg til M. K's forældre begærede
sagen genoptaget, hvilket skifteretten i Hørsholm ikke fandt grundlag for. ØL fandt,
at M på d. 31.07.2001 var bekendt med, at der forelå yderligere aktiver, uden at
han oplyste dette til skifteretten. Under disse omstændigheder kunne boet, der på
genoptagelsestidspunktet d. 18.09.2001 overskred værdigrænsen i
DSL § 18, stk. 1, ikke sluttes med et nyt boudlæg, hvorfor sagen blev hjemvist
til fornyet behandling ved skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 2002.24, der
finder afgørelsen fin og klar.
TFA 2002.188 ØLK (FM 2002.24 ØLK): Kæremål fra advokat A afvist, da advokaten ikke kunne optræde på vegne et uberigtiget bo.
M, der døde d. 29.09.2001, havde ved ægtepagt lyst d. 21.09.2001 ydet en gave til
H i form af obligationer. Advokat A anmodede på vegne af H skifteretten i Gentofte
om at pålægge Sydbank at overføre obligationerne til H. Skifteretten tog ikke begæringen
til følge, da boet endnu ikke var berigtiget. ØL afviste kæremål, da advokat A ikke
kunne optræde på boets vegne og derfor ikke havde retlig interesse i sagen.
TFA 2002.185 ØLK: Dødsbo pålagt sagsomkostninger.
K havde fået medhold i en sag mod et bobestyrerbo om udlevering af en række løsøreeffekter.
Skifteretten i Gentofte hævede sagens omkostninger. ØL fandt efter sagens forløb
og udfald, at boet skulle betale 15.100 kr. i sagsomkostninger.
TFA 2002.183 VLK (FM 2002.28 VLK): Ikke hjemmel til generel kritik af bobestyrerens behandling af boet.
Skifteretten i Viborg havde ikke fundet grundlag af kritik af bobestyrerens behandling
af boet. VL fandt, at der ikke er hjemmel til at påtale bobestyrerens generelle
sagsbehandling. Da klageren ikke havde nedlagt påstand om afsættelse af bobestyreren
eller om pålæg til bobestyreren, blev klagen afvist. Komm. af Henning Broman i FM
2002.28.
TFA 2002.150 VLD: Ikke grundlag for omvurdering.
Skifteretten i Gråsten havde tilladt omvurdering af ejendom, som af statsaut. ejendomsmægler
var vurderet til 3.100.000 kr., mod at arvingerne stillede sikkerhed for omkostningerne
herved. En anden mægler havde vurderet ejendommen til 3.740.000 kr. VL fandt, at
der ikke var grundlag for omvurdering, jr.
DSL § 94.
TFA 2002.146 ØLD: Vidnetestamente fandtes gyldigt oprettet.
Den 64-årige M havde d. 12.09.1999 oprettet vidnetestamente til fordel for hans
samlever K og hendes søn T. M's 4 børn fik ved skifteretten i Kalundborg medhold
i, at vidnetestamentet var ugyldigt, da det ikke var godtgjort, at testamentet var
underskrevet af M, og da vidnerne var inhabile. ØL fandt det godtgjort, at vidnetestamentet
var oprettet i overensstemmelse med reglerne i
AL § 42. Det lagdes til grund, at vidnerne ikke have en sådan tilknytning
til K og T, at de ikke kunne fungere som testamentsvidner, jfr.
AL § 43, stk. 2. Det var herefter godtgjort, at testamentet var gyldigt
oprettet, jf. AL § 57.
TFA 2002.130 ØLK (FM 2002.7 ØLK): Ikke grundlag for genoptagelse på grund af dobbeltpostering.
Det fandtes ikke påkrævet at genoptage et privatskiftet bo, hvor der fejlagtigt
var sket en dobbeltpostering på 10.538 kr., der alene havde fordelingsmæssige konsekvenser.
Skifteretten i Brøndbyerne havde vejledet arvingerne om den korrekte udlodning af
arven.
TFA 2002.123 ØLK: Bobestyrersalær nedsat til 200.000 kr. plus moms.
Advokat A havde som bobestyrer i et bo med aktiver for ca. 10,8 mio kr. beregnet
sig et salær på 256.620 kr. plus moms. Bobestyreren havde anvendt ca. 53 timer og
hans sekretær ca. 13 timer på arbejde udført i forbindelse med artikelserie i Ekstra
Bladet og efterfølgende politianmeldelser. Da dette arbejde ikke vedkom boet, nedsatte
skifteretten på Frederiksberg salæret til 200.000 kr. plus moms. ØL stadfæstede.
TFA 2002.121 ØLK: Ikke grundlag for omvurdering.
I et bobestyrerbo var et sommerhus blevet vurderet af ejendomsmægler til 750.000
kr. Arving anmodede om omvurdering, idet en anden ejendomsmægler i en ensidigt indhentet
vurderingsrapport havde vurderet ejendommen til 850.000 kr. Skifteretten i Slagelse
fandt ikke grundlag for en omvurdering. ØL stadfæstede.
TFA 2002.112 ØLD: Bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne.
Under retssag mellem arvingerne om begravelsesudgifterne ved skifteretten i Rødovre
blev bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne, da det ikke
kunne udelukkes, at denne kunne være af betydning for sagen, jfr.
RPL § 298.
TFA 2002.101 ØLK: Boudlæg ophævet, da det ikke fremgik, hvilke aktiver det drejede sig om.
Skifteretten i Helsingør havde udlagt bo som boudlæg til to sønner, et barnebarn
og en svigerdatter. Da skifteretten ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver
der indgik i boet, ophævedes kendelsen om boudlæg og sagen hjemvistes.
TFA 2002.96 ØLK: Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer.
Skifteretten i Store Heddinge havde efter ønske fra en af arvingerne udpeget den
ene af retskredsens to autoriserede bobestyrere som bobestyrer. Den anden autoriserede
bobestyrer, advokat X, som havde været advokat for afdøde, anmodede om at blive
udpeget i medfør af DSL § 37, stk.
4. Skifteretten fandt ikke grundlag for at statuere inhabilitet hos advokat
X. Skifteretten tillagde det afgørende vægt, at der ikke var enighed blandt arvingerne
om udpegning af advokat X som bobestyrer, og der var ikke væsentlige hensyn, der
talte for udpegning af en ny bobestyrer. ØL stadfæstede.
TFA 2002.87 VLD (FM 2001.172 VLD): Vidnetestamente ugyldigt, da det ikke var godtgjort, at testator var habil.
Ældre landmand, T, på plejehjem i Tønder havde i oktober 1996 oprettet vidnetestamente
til fordel for en ven. T kom i juni 1997 under værgemål på grund af en demenssygdom,
og vennen blev beskikket som værge. T døde d. 11.11.1997. Vidnerne havde ikke forinden
oprettelsen talt med plejehjemmets personale ellers T's læge om T's tilstand. Det
kunne ikke alene ved vidnernes forklaring anses for godtgjort, at M var testamentshabil,
og testamentet blev erklæret ugyldigt, jf.
AL § 51.
TFA 2002.85 VLK (FM 2001.150 VLK): Kreditor kunne ikke kræve bobestyrerbehandling af privatskiftet bo.
En kreditor med et tilgodehavende på 20.000 kr. krævede, at privatskiftet bo overgik
til bobestyrerbo, da boet havde anmodet en panthaver om at fremsende et pantebrev
på 20.000 kr. i aflyst stand, hvorefter dette ville blive indfriet. Kreditor fik
ikke medhold ved skifteretten i Horsens, da der ikke var nærliggende fare for at
en fortsættelse af bobehandlingen ville medføre tab, jf.
DSL § 30, stk. 1, nr. 2. VL stadfæstede.
TFA 2001.57 ØLK (FM 2001.171 ØLK): Bo udleveret til bobestyrerbehandling.
H døde d. 04.05.2001. H's nærmeste legale arving, en broder, var død i Sverige d.
11.05.2001, og H havde oprettet et formløst testamente om, at hendes broders børn
skulle arve hende. Der var en køber til H's andelslejlighed. Skifteretten i København
bestemte d. 13.09.2001, at boet efter H skulle tages under bobestyrerhandling, da
der var usikkerhed om arveforholdene, jf.
DSL § 36, stk. 5, og da der ikke inden rimelig tid havde kunnet træffes
bestemmelse om, at boet skulle behandles på anden måde, jf.
DSL § 36, nr. 7.
TFA 2002.56 ØLD: Ikke hjemmel til at tilkende bobestyrer sagsomkostninger for møde under sag om genoptagelse.
Bobestyrer havde givet møde i skifteretten i Helsinge i forbindelse med en begæring
om genoptagelse af boet, som var afsluttet i september 1998. Der fandtes ikke hjemmel
til at tilkende advokaten sagsomkostninger.
TFA 2002.53 ØLK (FM 2001.148 ØLK): Klager over bobestyrer afvist.
Testamentarisk bobestyrer i Vordingborg ikke inhabil, uanset at han havde bistået
en begunstiget søn af afdøde med en sag om 25.000 kr., og havde udvist tilbageholdenhed
med yderligere undersøgelser vedr. afdødes dispositioner med henblik på at fastslå
et eventuelt misbrug. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrers vurdering
af, at boet ikke ville kunne få medhold i en omstødelsessag mod den begunstigede
søn.
TFA 2002.38 VLK (FM 2001.149 VLK): Enke fik ikke henstand med udbetaling af arv til mindreårig arving.
Enke, der skiftede et uskiftet bo, fik ikke medhold i anmodning om henstand med
udbetaling af arven til mindreårig arving S. Boet var på ca. 1,5 mio. kr, og arven
til S udgjorde ca. 500.000 kr. Boets aktiver bestod af en fast ejendom til 1,2 mio.
kr., en bil til 215.000 kr. og bankindeståender og værdipapirer for ca. 500.000
kr. Sammensætningen af boets aktiver fandtes at give mulighed for, at arven til
S blev udredet, uden at det var nødvendigt at afhænde fast ejendom eller løsøre,
der var nødvendigt for, at enken kunne opretholde hjemmet eller sit erhverv, jf.
AL § 24 e.
TFA 2002.37 VLK: Skifteretten kunne ikke under klage over bobestyrer efterprøve spørgsmål, som skulle afgøres ved dom.
Bobestyrer havde på et bomøde godkendt krav fra længstlevende på 298.421 kr, svarende
til provenuet på kreditforeningslån i længstlevendes særejeejendom. Arving klagede
over bobestyreren til skifteretten i Haderslev, som fandt klagen ubegrundet. VL
ophævede skifterettens kendelse, da skifteretten ikke under en sag efter
DSL kap. 27 om klage over bobestyreren kan efterprøve spørgsmål, som skal
afgøres af skifteretten ved dom, jf.
DSL § 97, stk. 5, jf. § 89, stk.
1, nr. 1-5. Da der forelå en tvist, som skulle afgøres efter
DSL § 89, stk. 1, nr. 2, var klageren henvist til at anlægge sag
ved udtagelse af stævning ved skifteretten.
TFA 2002.23 VLK (FM 2001.145 VLK): Fortolkning af afdødes testamente skulle ske ved retssag for skifteretten.
Skifteretten i Haderslev havde afslået at behandle klage over bobestyrers værdiansættelse
af boets faste ejendom, da klagen var indgivet for sent. VL ophævede skifterettens
beslutning, da spørgsmålet om ejendommen skulle udlægges til arvingerne til den
offentlige ejendomsvurdering eller til handelsværdien angik fortolkning af afdødes
testamente og skulle afgøres af skifteretten efter
DSL § 89, stk. 1, nr. 1. Arvingen var således henvist til i givet fald at
indlevere stævning ved skifteretten mod medarvingen. Komm. af Henning Broman i FM
2001.146.
TFA 2002.18 VLK (FM 2001.126 VLK): Bobestyrer havde med rette afsat 33.000 kr. til vedligeholdelse af gravsted.
Bobestyrer havde afsat 33.000 kr. til pyntning og vedligeholdelse af gravstedet
i fredningsperioden. H protesterede mod dette, da hun boede tæt på og selv kunne
ordne det, mens børnene, der boede langt derfra, fastholdt, at der skulle indgås
en sådan vedligeholdelsesaftale. Skifteretten i Nibe fandt ikke anledning til at
kritisere bobestyrerens dispositioner. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i
FM 2001.126, hvor det anføres, at arvingerne skal være enige om vedligeholdelsesaftaler
om gravsted, medmindre afdøde havde tilkendegivet andet. I modsat fald godkendes
kun en minimumsvedligeholdelse i korteste løbeperiode.
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
TfS 2002.689 LSR (SKM2002.367): Beskatning af aktieindkomst i skattepligtigt dødsbo.
Reglen om beskatning af aktieindkomst i
DBL § 32 skal forstås således, at aktieindkomst under grundbeløbet på 35.000
kr. beskattes med 25 % og medtages ikke i boindkomsten, mens aktieindkomst over
grundbeløbet medtages i boindkomsten med 75 %.
TfS 2002.684 LSR (SKM2002.370): H skulle ikke beskattes efter reglerne om uskiftet bo, da hun gav arveafkald.
M var død 14.06.1999. H gav inden indlevering af boopgørelsen afkald på arv til
fordel for M's forældre. Der skulle ikke ske beskatning efter
DBL kapitel 10, jf. § 58, stk.
1, nr. 4, af H, idet hun herefter ikke kunne anses at være legal arving
eller testamentsarving i boet.
TfS 2002.168 LSR: Dødsbo var skattefrit, da alene nettoprovenuet af solgt ejendom skulle medregnes.
A var død d. 05.12.1998, og boet blev skiftet privat med 01.10.1999 som skæringsdag.
Boet solgte fast ejendom for 1.389.142 kr. brutto og 744.000 kr. i nettoprovenu.
Boets advokat fik ikke medhold i, at boet var skattepligtigt, idet man alene skulle
medregne nettoprovenuet ved boets salg til tredjemand af en fast ejendom. Da boets
aktiver herefter ikke oversteg lovens grænsebeløb, var boet skattefrit.
e. Fuldmægtigen
FM 2002.133 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer.
Arving klagede over, at bobestyrer ikke havde besvaret hans henvendelser og havde
haft et personligt venskab med afdøde og derfor måtte anses for inhabil. Skifteretten
i Hørsholm fandt ikke, at der var påvist fejl eller forsinkelser eller interessekonflikt
med arvingen i forbindelse med bobehandlingen og fastholdt derfor, at bobestyreren
kunne fortsætte behandlingen. ØL stadfæstede.
FM 2002.104 VLD: Moder og skifteret var erstatningsansvarlige for, at arv til 4-årig ikke blev sat i forvaltningsafdeling.
På et privatskiftet bo i 1983 efter SKL § 75 mellem enke og 4-årig søn skulle sønnen
ifølge boopgørelsen arve ca. 150.000 kr. På det afsluttende møde i skifteretten
oplyste advokaten, enken og sønnens ad hoc værge, at arven ville blive indsat i
en bestemt forvaltningsafdeling. Dette skete ikke, og moderen havde nu brugt arven.
Ad hoc værgen var død og proklamafristen udløbet. Antaget, at moderen var erstatningsansvarlig
som værge, og at det ikke var godtgjort, at arven var gået til sønnens underhold
ud over almindelig underholdsforpligtelse. Advokaten frifundet, da det var ad hoc
værgen og enken, der i fællesskab skulle have sørget for, at pengene blev indbetalt.
Byretten i Kolding frifandt skifteretten. VL fastslog, at skifteretten, jf. SKL
§ 78, havde haft pligt til at kontrollere såvel boopgørelsen som bevis for , at
beløbet var indbetalt til forvaltningsafdeling. Da skifteretten ikke havde gjort
dette, var den erstatningsansvarlig for tabet i samme omfang som moderen.
FM 2002.80 ØLK (nr. 6): Klager over bobestyrers afgørelse skulle ske ved udtagelse af stævning ved skifteretten.
Klager over bobestyrers afgørelser skulle ifølge skifteretten i Nyborg ske ved civilt
søgsmål ved civilretten. ØL fandt, at sagen skulle rejses efter
DSL § 89, stk. 1, nr. 1, jf.
§ 101, stk. 1, og at sagen derfor skulle anlægges ved skifteretten.
FM 2002.62 Kendelse afsagt af Grenå Skifteret: Udtagelse af bil skulle afgøres ved lodtrækning.
3 søskende ønskede på skiftet af boet efter deres moder at udtage afdødes bil. Bobestyreren
bestemte, at spørgsmålet om at udtage bilen skulle afgøres ved lodtrækning, jfr.
AL 24 a, 2. pkt., da
AL 24 a, 3. pkt. ikke fandt anvendelse. Skifteretten i Grenå var enig heri.
FM 2002.60 ØLK: Klage over bobestyrer 5 måneder efter godkendelse af boopgørelsen afvist.
Boopgørelse i bobestyrerbo var godkendt af arvingerne d. 04.03.2001. En arving,
A, fremsatte d. 01.09.2001 14 klagepunker. Skifteretten i Hørsholm tog stilling
til samtlige klagepunkter. ØL afviste klagen, da der ikke var grundlag for at give
bobestyreren pålæg, afsætte ham eller sætte frist for boets afslutning.
FM 2002.29: Boudlæg kunne ikke fravælges af skattemæssige grunde.
Enkemand ønskede boudlæg ændret til uskiftet bo, da han ved boudlægget havde mistet
afdødes personfradrag og derved fik udløst en restskat for dødsåret. Skifteretten
i Esbjerg fastholdt, at boudlægget var obligatorisk og derfor ikke kunne ændres.
Sagen endte i øvrigt med, at den lokale skatteregion af sociale grunde eftergav
enkemanden restskatten.
FM 2002.8 Københavns Byrets Skifteafdeling: Udlagte aktiver skulle tilbagebetales efter genoptagelse af boudlæg.
Bo var boudlagt til afdødes søn S, men blev genoptaget, da der til skifteretten
blev udbetalt en forsikringssum for indbo på 85.000 kr. Boet blev herefter udlagt
til 3 sønner til forenklet privat skifte og kontaktpersonen fik udbetalt de 85.000
kr. Efter begæring af en af sønnerne blev boet senere taget under bobestyrerbehandling.
Skifteretten bestemte, at S skulle tilbagebetale de midler han fik udlagt ved det
oprindelige boudlæg, da han måtte værende vidende om forsikringssummen, da han fik
boet boudlagt. Der blev i fogedretten gjort udlæg for S's tilsvar til boet.
FM 2002.8 ØLK: Modpart i dødsbo, der var genoptaget, havde ikke krav på aktindsigt.
Dødsbo efter en guldsmed var blevet genoptaget med henblik på anlæg af sag mod rettighedshaver
- R - for misbrug af en personlig kunstnersignatur. R havde ikke krav på aktindsigt
i genoptagelsessagen, da han ikke var part i dødsboet.
FM 2002.7 Kendelse afsagt af Esbjerg Skifteret: Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for faderskabssag mod afdøde.
Bobestyrer ikke forpligtet til at fremskaffe oplysninger om afdødes læge eller på
hvilke hospitaler, han sidst havde været behandlet. Oplysningerne skulle bruges
til at skaffe vævsprøver til brug for en faderskabssag. Bobestyreren skal ifølge
DSL § 48 skaffe oplysninger
om, hvem der er arvinger og ikke om, hvem der kunne tænkes at være det.
FM 2002.6 Holsted Skifterets dom: Bank kunne ikke modregne i løn udbetalt efter dødsdagen.
Efter A's død d. 17.08.2000 var A's månedsløn på 19.344,45 kr. d. 31.08.2000 indsat
på lønkonto i Tønder Bank, som modregnede i beløbet over for A's insolvente bobestyrerbo.
Modregningen måtte sidestilles med betaling af gæld efter fristdagen, hvorfor det
fulgte af DSL § 69, stk. 3,
jf. § 104, at beløbet skulle
tilbagebetales til boet.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først)
Flemming Sorth i FM 2002.175-178: Skifteretsseminarerne i oktober 2001. 3. afsnit.
Svend Danielsen har i UfR 2002 B.518-520 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF.
Birgitte Sølvkær Olesen og Søren Halling-Overgaard: Generationsskifte - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering, 1. udg. nov. 2002, 296 sider, DJØF.
Finn Taksøe-Jensen i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 699-714: Efterlevende ægtefællers arveretlige stilling. Er tiden inde til nytænkning.
Inger Dübeck i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 221-234: Testationsfrihed og tvangsarv i retshistorisk belysning.
Jørgen U. Grønborg: Kompendium om insolvente dødsboer, 7. udg., ajourført til d. 04.11.2002, 58 sider. Kan bestilles på tlf.: 86 13 06 00. 180 kr. plus moms.
Henning Broman i FM 2002.145-146: Hvorfor er notaren en dommer?
Flemming Sorth i FM 2002.143-144: Skifteretsseminarerne i oktober 2001. 2. afsnit.
Troels Lind Pedersen i UfR 2002 B.331-338: Skattestraffesager mod afdøde - Dødsboskattelovens § 86, stk. 1.
Ivan Sørensen i UfR 2002 B.310-311: Overførsel af ulykkesforsikringens ydelser ved arv.
Marianne Lund: Bobestyrerbehandling - håndtering af tvister, studenterafhandling, Københavns Universitet, 2002.
Ellen Marie Sørensen i FM 2002.89-90: Er notaren aldrig i tvivl?
Flemming Sorth i FM 2002.85-86: Genoptagelse efter Dødsboskiftelovens § 103.
C. C. Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet. Begunstigedes retsstilling i forsikrings. og opsparingsordninger, 1. udg. 2002, 405 sider, Forsikringshøjskolens Forlag
Rasmus Kristian Feldthusen: Trusts, 1. udg., maj 2002, 400 sider, Thomson.
Flemming Sorth i FM 2002.49-51: Skifteretsseminarerne i oktober 2001.
Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF.
Henning Broman i FM 2002.17: Når den længstlevende stritter imod. Blanket SK 26 A lægger op til, at bobestyreren har en større kompetence, end loven foreskriver.
