Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2003
|
Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Cirkulære nr. 141 af 27.11.2003 om tilbagebetaling af tillægsskat i henhold til dødsboskattelovens § 86.
Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2004 på 190.000 kr., jfr. bekg. nr. 944 af 27.11.2003 om regulering af beløb i henhold til arveloven.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 9433 af 27.11.2003 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 om boudlæg til 32.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2004.
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 827 af 22.09.2003.
FM 2003.51: Skifteretten har fra d. 01.07.2003 i privatskiftede boer indberetningspligt til skattemyndighederne om identiteten på arvingerne, jfr. § 8 i bekg. nr. 1176 af 17.12.2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
a. Utrykte afgørelser
ØLK af 22.12.2003 (1. afd. B-3689-03): Skifterettens afvisning af omvurdering hjemvist til fornyet behandling.
Skifteretten i Gentofte havde i en skrivelse afvist en begæring om omvurdering..
Landsretten lagde til grund, at skifteretten ikke havde forelagt begæringen om omvurdering
for boet til eventuel udtalelse, forinden skifteretten traf sin beslutning. Uanset
at boets nærmere stillingtagen til begæringen således ikke kendtes, lagdes det til
grund, at skifterettens afgørelse angik en tvist. Herefter, og da afgørelsen af
tvisten ikke var truffet ved kendelse, jf.
DSL § 102, stk. 1, hjemvistes sagen til fornyet behandling ved skifteretten.
VLK af 22.12.2003 (B-1689-03): Enke havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo.
M var død d. 20.11.2001 og H sad i uskiftet bo. Boets formue blev i løbet af de
følgende 22 måneder nedbragt fra 781.000 kr. til 337.000 kr, hvoraf 285.000 kr var
gaver til børn og børnebørn. Der var 3 børn og det ene barns familie havde fået
179.400 kr i gaver, mens de 2 andre børns familier havde fået i alt 105.800 kr.
Det fandtes godtgjort, at H ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt havde
formindsket dette, og H var derfor i medfør af
AL § 20 forpligtet til at skifte med de 2 børn.
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2003.2558 VLK (FM 2003.274 VLK): Bobestyrer, der var bestyrelsesmedlem i familiefond, der var universalarving, var ikke inhabil.
Boet efter A var udleveret til advokat HL som bobestyrer. En familiefond F var indsat
som universalarving. En legatar, B, protesterede mod, at HL var bobestyrer, bl.
a. under henvisning til, at HL var bestyrelsesmedlem i F og derfor inhabil. Skifteretten
i Århus udtalte, at B efter
DSL § 115 måtte anses for nærtstående til F, og gav B medhold i protesten
og afsatte HL, jf.
DSL § 41. VL udtalte, at forarbejderne til
DSL § 115, stk. 1 om begrebet nærtstående henviser til
KL § 2. B kunne herefter ikke ved sit medlemskab af bestyrelsen
anses som nærtstående i forhold til F, ligesom bestyrelseshvervet efter det oplyste
om arveforholdene ikke alene kunne begrunde en tvivl om HL's upartiskhed ved boets
behandling. Skifterettens afgørelse ophævedes derfor. Kritisk komm. af Henning Broman
i FM 2003.274.
UfR 2003.2545 VLK (FM 2003.220 VLK): Skifteretten var ikke kompetent til at træffe afgørelse om valg af gravsted, når urnen var nedsat.
Skifteretten i Grenaa havde bestemt, at afdødes urne skulle forblive, hvor den var
i eget gravsted. VL ophævede kendelsen, idet skifterettens kompetence efter § 9
i lov om begravelse og ligbrænding måtte være begrænset til tvister om valg af gravsted,
inden begravelse er sket.
UfR 2003.2461/2 ØLD: H var alene berettiget til at ændre gensidigt testamente for så vidt angik halvdelen af det beholdne fællesbo.
M og H, der havde formuefællesskab, oprettede i 1991 et fælles gensidigt testamente,
hvori den længstlevende blev indsat som begunstiget, og hvor der endvidere blev
truffet bestemmelse om den senere fordeling af arven. Testamentet indeholdt intet
om længstlevendes testationsret. M døde senere samme år, og boet blev skiftet i
henhold til testamentet. H oprettede i 1994 et nyt testamente, hvor hun tilbagekaldte
det tidligere testamente i sin helhed, og traf dispositioner, hvis indhold var uforeneligt
med det gensidige testamente. H døde i 2002. Det fandtes uden betydning for anvendelsen
af udfyldningsreglen i AL § 48, at
boet efter førstafdøde i sin helhed blev skiftet ved hans død. H's testamente fra
1994 kunne ikke anses for ugyldigt i sin helhed. Halvdelen af det beholdne fællesbo
skulle deles i overensstemmelse med testamentet fra 1991, medens den anden halvdel
skulle deles i overensstemmelse med testamentet fra 1994, jf.
AL § 53, stk. 2.
UfR 2003.2229 ØLK (FM 2003.190 ØLK): Spørgsmål om, hvorvidt afdøde havde givet dødslejegaver, kunne ikke afgøres ved klage over bobestyrer.
Bobestyrer havde på et bomøde afvist, at afdøde havde givet dødslejegaver til nogle
af arvingerne. Klage over bobestyreren blev afvist af Københavns Byrets Skifteafdeling,
da spørgsmålet skulle afgøres ved dom, og da arvingen derfor burde have anlagt rets
sag. ØL stadfæstede.
UfR 2003.2229 ØLK (FM 2003.190 ØLK): Bobestyrer, der tillige var fast værge for afdødes ægtefælle, var inhabil.
Bobestyrer anset for inhabil, jf.
DSL § 115, da han under skiftet var blevet beskikket som fast værge for
afdødes ægtefælle, selv om der var beskikket en anden skifteværge under hele skiftet.
Da den retsstridige tilstand var ophørt, og da der ikke var påvist omstændigheder,
der gav anledning til tvivl om bobestyrerens upartiskhed under bobehandlingen, fandtes
der ikke anledning til at afsætte ham på nuværende tidspunkt.
UfR 2003.2194 VLK (FM 2003.187 VLK): Ikke hjemmel til genoptagelse af privatskiftet bo med henblik på ændring af skæringsdag.
I privatskiftet bo, hvor A var død d. 16.09.2002, indleverede advokaten d. 20.12.2002
boopgørelse med skæringsdag d. 16.01.2003. Advokaten anmodede d. 30.01.2003 om genoptagelse
af boet med henblik på at ændre skæringsdagen til d. 23.08.2003, idet boet var blevet
beskattet af udbyttet på 130.000 kr. af nogle Danske Invest-obligationer. Skifteretten
i Kolding afslog at ændre skæringsdagen. VL stadfæstede, da der ikke i
DSL § 103 er hjemmel til at genoptage et bo med henblik på at ændre skæringsdagen
af skattemæssige årsager.
UfR 2003.1867 VLK: Ejerpantebrev kunne ikke slettes efter TL § 20, stk. 2, da panteretten ikke var prækluderet.
Ejerpantebrev på 22.000 kr. udstedt af M var tinglyst i 1973. Efter M's død solgte
H ejendommen med overtagelse d. 01.12.2002, og H døde d. 11.12.2002. Tinglysningsdommeren
i Århus afslog at aflyse det bortkomne ejerpantebrev i medfør af TL § 20, stk. 2.
VL udtalte, at et ejerpantebrev som udgangspunkt ikke kunne slettes i medfør af
TL § 20, stk. 2, men måtte søges mortificeret efter bestemmelserne i mortifikationsloven.
Uanset det fremgår af DSL § 83, stk.
2, nr. 3, at krav sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev prækluderes,
hvis fordringen ikke anmeldes rettidigt, og boet ikke er eller burde være bekendt
med kreditorernes identitet, prækluderes selve panteretten i henhold til ejerpantebrevet
ikke. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse
af udgangspunktet om, at ejerpantebreve ikke kan slettes efter TL § 20, stk. 2,
stadfæstede landsretten tinglysningsdommerens afgørelse.
UfR 2003.1407 ØLD (FM 2003.115 ØLD): Førstafdødes indekskonto kunne ikke holdes uden for fællesboet.
H var afgået ved døden d. 28.08.1998. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og
M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank
på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som
led i et ansættelsesforhold. Højesteret fastslog i
UfR 2002.1849 HD, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti
uden for skiftet. Skifteretten i Ballerup bestemte, at M ikke kunne kræve boslod
af H's indekskonto. ØL fandt, at indekskontrakten ved indehaverens død mistede sin
betydning som pensionsordning. Indekskontraktens indestående tilfaldt derfor dødsboet,
jf. § 20, stk. 2 i bekg. om alderdomsreguleret alderdomsopsparing. Komm. af Henning
Broman i FM 2003.115-116: Forsørgelsen sejrede over logikken.
UfR 2003.1145 ØLK (FM 2003.115 ØLK): Privatskiftet bo genoptaget, da skifteretten ikke havde vejledet arvingerne.
Arvinger i privat skifte havde i oktober 2000 indleveret åbningsstatus, der samtidigt
var boopgørelse pr. dødsdagen med angivelse af, at værdien af boets faste ejendom
var 930.000 kr. Arvingerne solgte herefter ejendommen for en højere pris, og da
de blev afkrævet ejendomsavanceskat, begærede de i november 2002 boet genoptaget.
Skifteretten på Frederiksberg afslog genoptagelse, da arvingerne ikke var mødt til
vejledningsmødet, og da en ændring af værdien af boets faste ejendom ikke ville
ændre på fordelingen af arven. ØL fandt ikke, at boet kunne genoptages alene med
den begrundelse, at man ønskede at ændre værdiansættelsen. ØL fandt imidlertid,
at skifteretten ikke havde opfyldt sin vejledningspligt efter
DSL § 91, og at arvingerne ikke havde frafaldet at modtage vejledning, og
at den manglende vejledning havde haft betydning for deres valg af skæringsdag og
værdiansættelse med væsentlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Boet skulle
derfor genoptages. Komm. af Henning Broman i FM 2003.113-114: Når skifteretten vildleder
arvinger.
UfR 2003.1138 ØLD: Overdragelse af ejendom til søn omstødt efter AL § 22.
Den 85-årige M, der sad i uskiftet bo med sønnen med og datteren C, havde i maj
2000 overdraget sin ejendom i Espergærde til sønnen B for 15% under nyeste ejendomsværdi,
eller 816.000 kr. M søgte kort tid efter underskriften at få skødet annulleret.
Handelsværdien var ifølge syn og skøn 1.650.000 kr., og det uskiftede bo var på
1.580.000 kr. Antaget, at der var ydet en gave, der stod i åbenbart misforhold til
nettoværdien af det uskiftede bo, uanset af M var indrømmet livsvarig bopælsret
på 1.salen, og at B vidste eller burde have indset dette. Overdragelsen blev omstødt
efter AL § 22. M fik desuden medhold
i, at overdragelsen var ugyldig i medfør af AFTL § 36.
UfR 2003.471 ØLK (TfS 2003.36 ØLK og FM 2003.44 ØLK): Privatskiftet bo genoptaget, da boafgiftsberegningen viste sig at være forkert.
Skifteretten i Rønne havde foretaget en skønsmæssig opgørelse af bobeholdningen
i et privatskiftet bo, idet boopgørelsen var mangelfuld, jf. boafgiftsbekg. § 11,
jf. BAL § 17, stk. 3. Skifteretten
havde ikke givet nedslag på 205.000 kr. vedrørende boets faste ejendom, da der var
anlagt sag om et erstatningskrav for et tilsvarende beløb. Arvingerne havde senere
måttet opgive dette krav. Skifteretten nægtede at genoptage boet. ØL fandt, at bobehandlingen
burde genoptages, jf. DSL § 103,
stk. 1, nr. 4 , således at der kunne ske tilbagebetaling af for meget erlagt
boafgift. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2003.45.
UfR 2003.241 ØLK: Bo udleveret til autoriseret bobestyrer i Rødovre uanset arvingernes ønske om en bobestyrer fra Skanderborg.
De 3 arvinger i boet efter C, begærede advokat H.M.V., Skanderborg, der var autoriseret
bobestyrer i Skanderborg, udpeget som bobestyrer, jf.
DSL § 37, stk. 2. Skifteretten i Rødovre besluttede at udpege en af de ved
skifteretten i Rødovre autoriserede bobestyrere. Alene en af arvingerne boede i
Skanderborg, og det ikke var oplyst, at de to øvrige arvinger havde særlige tilknytning
til advokaten. Advokaten havde ikke særlig tilknytning til boet. og boet havde ikke
særlig tilknytning til Skanderborg. De ikke afklarede arveforhold kunne medføre
forhandling ved retten i Rødovre, og boet havde en fast ejendom i Rødovre. ØL stadfæstede.
UfR 2003.218 ØLK: Skifteretten kunne ikke tage stilling til krav om tilbagelevering af dødslejegaver.
Arving gjorde gældende, at en legatar havde havde fået flere effekter som dødslejegaver,
og anmodede skifteretten i Tåstrup om at tage stilling til kravet. ØL tiltrådte,
at skifteretten ikke i DSL § 89, stk.1,
nr. 3 havde hjemmel til at tage stilling til tilbagesøgningskravet, og at
kravet i overensstemmelse med § 106
måtte rejses af boet ved de almindelige domstole.
UfR 2003.207 VLK (FM 2002.189 VLK): Boudlæg til nabo og ikke datter.
Skifteretten i Grindsted udlagde boet efter M, der efterlod sig aktiver for ca.
40.000 kr. og begravelsesudgifter på ca. 25.000 kr., til M's nabo og ikke til M's
datter, idet M selv i en skriftlig erklæring selv havde givet udtryk for, at hun
skulle have hans ting, og idet hun som den eneste havde taget sig af ham det sidste
år før hans død. VL stadfæstede.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2003.502 ØLK: Krav i dødsbo var prækluderet.
I et bobestyrerbo var proklamafristen udløbet d. 18.04.2002. Bobestyrer blev først
bekendt med et muligt krav fra B d. 04.07.2002. Skifteretten i Helsingør fandt,
at der indtrådt præklusion, og at kravet var bortfaldet. Det forhold, at B på forskellig
vis havde forsøgt at finde frem til, hvem der var bobestyrer i afdødes bo, kunne
ikke føre til et andet resultat. ØL stadfæstede.
TFA 2003.500 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Privatskiftet bo genoptaget, da der var rejst tilbagebetalingskrav for overpris på andelslejlighed mod boet.
Privatskiftet dødsbo havde solgt afdødes andelslejlighed pr. 01.09.2001 for 299.000
kr. Arvingerne sluttede boet, inden det endelige regnskab i andelsboligforeningen
forelå. Køber rejse nu tilbagebetalingskrav på 102.457 kr., subsidiært 61.176 kr.
Køberen af andelsboligen fik ved skifteretten i Vordingborg medhold i, at boet skulle
genoptages efter DSL § 103, stk.
1, nr. 1 og nr. 6, da det var sandsynliggjort, at køberen havde et krav
mod boet, og da arvingerne ikke med rimelighed kunne henvise køberen til at anlægge
sag mod andelsboligforeningens rådgivere. Det måtte være i arvingernes interesse,
at boet blev genoptaget, da et eventuelt tilbagebetalingskrav ville kunne berettige
til tilbagebetaling af for meget opkrævet boafgift. ØL stadfæstede.
TFA 2003.499 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Arving havde krav på aktindsigt i dokumenterne i dødsbo.
Skifteretten på Færøerne havde nægtet A udskrifter fra ægtefælleskifte, som var
sluttet i 1987 og fra et offentligt skiftet dødsbo, da boerne var afsluttede for
mere end 5 år siden, og da de trufne afgørelser var retskraftige. ØL fandt, at A,
der som ægtefælle og arving måtte betragtes som part i de to boer, havde krav på
udskrift af dokumenter, som hun ikke tidligere havde modtaget.
TFA 2003.491 ØLK: Bomøde kunne indkaldes med 3 dages varsel.
Bobestyrer havde indkaldt arving til bomøde med 3 dages varsel. Skifteretten i Store
Heddinge fandt, at varslet efter omstændighederne var passende, da der var tale
om stillingtagen til salg af boets ejendom, og der var en køber til ejendommen.
ØL stadfæstede.
TFA 2003.487 ØLK: Boudlæg til sønnen B uden yderligere undersøgelser.
Københavns Byrets Skifteafdeling udleverede bo til sønnen B, som måtte betragtes
som afdødes nærmeste. En datter C havde i 1999 oppebåret en check på 120.000 kr.
fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner i forbindelse med salg af afdødes indbo. Da
der var forløbet 4 år, var der ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser
vedrørende afdødes aktiver på dødsfaldstidspunktet. ØL stadfæstede.
TFA 2003.486 VLK: Ægtefælleudlæg fra 1974 ikke genoptaget.
M var død i 1974, og H havde fået boet udlagt efter SKL § 62 b, stk. 2, jf. § 57.
M og H var barnløse og efter H's død begærede H's søskende boet efter M genoptaget
med henblik på at boet blev udlagt for begravelsesomkostningerne. derved ville kun
de og ikke også M's søskende arve. Skifteretten i Fredericia tog ikke begæringen
til følge. VL fandt det ikke sandsynliggjort, at boets aktiver i 1974 ikke oversteg
begravelsesomkostningerne, eller at der var begået væsentlige fejl ved behandlingens
af M's bo. Betingelserne for genoptagelse af M's dødsbo var ikke opfyldt, jf. DSL § 103, stk. 1 nr. 5 og nr. 6.
TFA 2003.485 VLK (FM 2003.186 VLK): Ikke boudlæg, da afdøde muligvis havde ydet omstødelige gaver.
Skifteretten i Hjørring udleverede i medfør af
DSL § 18, stk. 3 bo til bobestyrerbo, selv om en arving anmodede om at få
det udleveret som boudlæg. Afdøde havde siddet i uskiftet bo og havde solgt en ubehæftet
fast ejendom og ydet betydelige gaver. Der kunne rejses tvivl om, hvorvidt afdøde
havde misbrugt sin rådighed over boet. Landsretten tiltrådte, at der var anledning
for skifteretten for nærmere at undersøge, hvorledes midlerne var anvendt, og stadfæstede
afgørelsen.
TFA 2003.471 VLK (FM 2003.187 VLK): Bobestyrerklausul tilsidesat.
T, der efterlod sig ca 6,3 mio kr. og een arving, havde i sit testamente fra 1992
indsat advokat A som bobestyrer. Advokat A havde efter dødsfaldet tilkendegivet,
at boet godt kunne udleveres til privat skifte med fuldmagt til hende til at behandle
boet. Skifteretten i Viborg fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerindsættelsen.
VL fandt ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling.
T's formue var nogle år før dødsfaldet administreret af arvingens ægtefælle, og
T havde ikke været i stand til at ændre testamentet. Boet blev herefter udleveret
til privat skifte, jf. DSL § 38, stk.
1, nr. 4. Komm. af Henning Broman i FM 2003.188.
TFA 2003.460 VLK (FM 2003.186 VLK): Omkostningerne ved om vurdering skulle afholdes af boet.
I bobestyrerbo blev sommerhusgrund, som var vurderet til 325.000 kr, efter begæring
omvurderet. Omvurderingen nåede også frem til 325.000 kr. Skifteretten i Grenå pålagde
herefter arvingen at betale vurderingsomkostningerne på 5.250 kr., jf.
DSL § 95, stk. 3. VL fastslog, at udgangspunktet er, at boet skal afholde
omkostningerne. Da beslutningen om omvurdering hvilede på en udtalelse fra en ejendomsmægler,
bobestyreren havde anbefalet det og to arvinger udtalt, at grunden kunne sælges
for 368.000 kr, og da den nu var sat til salg for dette beløb, var der ikke grundlag
for at fravige hovedreglen, hvorefter boet skulle betale for omvurderingen.
TFA 2003.460 ØLK (FM 2003.188 ØLK): Privatskiftet bo genoptaget, da der var mulighed for at få overskydende skat tilbage.
Et privatskifte bo havde valgt dødsdagen som skæringsdag, idet man overså, at boet
var skattepligtigt. Da man opdagede dette, og at der som følge heraf var mulighed
for tilbagebetaling af overskydende skat med ca. 40.000 kr., anmodede man om genoptagelse
med henblik på at ændre skæringsdagen og indgive selvangivelse for boet. Skifteretten
i Roskilde afslog begæringen. ØL fandt, at en beskatning af boet ville tilføre boet
et nyt aktiv, og da dette aktiv ikke var af uvæsentlig størrelse, var betingelserne
for genoptagelse til stede, jf. DSL
§ 103, stk. 1, nr. 1.
TFA 2003.437 VLK (FM 2003.186 VLK): Bo ikke udleveret til forenklet privat skifte, da der var en fiktiv gældspost.
A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere
boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt
189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et
reelt gældsforhold, jfr
BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.
TFA 2003.434 ØLK: Bobestyrerklausul ikke tilsidesat.
M og H havde i testamente fra 1992 indsat advokat A som bobestyrer. De to arvinger
ønskede boet behandlet ved en anden bobestyrer, da de var meget utilfredse med den
pågældende advokat. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke grundlag for at nægte advokat
A at blive udpeget som bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5, og skifteretten fandt det ligeledes ikke overvejende
betænkeligt, at boet blev behandlet ved den indsatte bobestyrer, således at dette
tillige burde behandles af en anden autoriseret bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 3.
TFA 2003.428 ØLK (FM 2003.189 ØLK): Salær til bobestyrer nedsat fra 60.000 kr til 50.000 kr.
Bobestyrer havde i et bo med aktiver for godt 1 mio kr., hvoraf det meste var en
fast ejendom, beregnet sig et honorar på 60.000 kr. plus moms. Bobestyreren oplyste,
at han havde anvendt 38 timer og 40 sekretærtimer, og at arvingerne havde været
meget besværlige, og at han havde måttet deltage i vurderingsforretningen vedr.
indboet, som varede en hel dag. Skifteretten i Middelfart fandt, at salæret burde
nedsættes til 40.000 kr. plus moms. Landsretten fandt, at salæret passende kunne
fastsættes til 50.000 kr. plus moms.
TFA 2003.427 ØLK (FM 2003.188 ØLK): Ægtefælleudlæg nægtet, da længstlevende var klart insolvent.
Et bo var udleveret til privat skifte til M og H's to særbørn. M begærede senere
boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvilket blev afslået af skifteretten i Ringsted
i medfør af DSL § 22, stk. 2,
da der stadig var gæld i boet, som særbørnene hæftede for, hvorfor der ikke kunne
ske ægtefælleudlæg uden særbørnenes samtykke. ØL konstaterede, at M's bodel var
negativ med 32.459 kr. Allerede fordi han var klart insolvent, kunne hans begæring
om ægtefælleudlæg ikke taget til følge. Komm. i FM 2003.189 af Henning Broman, som
finder, at skifterettens begrundelse var den rigtige.
TFA 2003.377 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer.
Arving klagede til Københavns Byrets Skifteret over, at en bobestyrer ikke havde
ydet en professionel indsats for at få boets ejendom solgt. Ejendommen var solgt.
Da skifteretten ikke kunne tage stilling til spørgsmål, der i medfør af
DSL § 101 skule afgøres ved dom, herunder erstatningskrav mod en bobestyrer,
jf. DSL § 97, stk. 5, jf.
§ 89, stk. 1, nr. 2, afvistes
dette klagepunkt. Der fandtes ikke grundlag for at afsætte bobestyrer i medfør af
DSL § 41. ØL stadfæstede.
TFA 2003.342 VLK (FM 2003.190 VLK): Bo udleveret til privat skifte trods mulighed for genoptagelse af faderskabssag.
Afdødes eneste arving var en datter D, som var født uden for ægteskab i 1954, og
hvor afdøde havde anerkendt faderskabet over for politimesteren. Afdødes søster
protesterede mod, at boet blev udleveret til D til privat skifte, idet hun gjorde
gældende, at D ikke var afdødes datter. Skifteretten i Hjørring fandt det ubetænkeligt
at udlevere boet til privat skifte, forinden der var taget stilling til, hvorvidt
faderskabssagen skulle genoptages. VL fandt ikke, at der var en sådan usikkerhed
om arveforholdene, at boet skulle have været udleveret til behandling ved bobestyrer
i medfør af DSL § 36, nr. 5.
Da der i øvrigt ikke var afgørende hensyn, der talte imod udlevering af boet til
privat skifte i medfør af DSL § 25,
stk. 1, nr. 5, tiltrådte det, at boet var udleveret til privat skifte.
TFA 2003.340 VLK: Sag vedrørende afvist krav anlagt for sent.
Bobestyrer havde afvist et anmeldt krav på 489.300 kr. fra en medinteressent B,
som herefter anlagde sag ved Retten i Grenaa. Sagen blev afvist d. 11.09.2002, da
sagen henhørte under voldgift i henhold til interessentskabskontrakten, og d. 22.11.2002
anmodede B boet om at bringe voldgiftsmand i forslag. Bobestyreren afslog dette,
da sagen ikke var rettidigt anlagt. Skifteretten i Grenaa stadfæstede bobestyrerens
afgørelse, idet sagen ikke unødig forsinkelse var indbragt ved voldgiftsret. I hvert
fald da anmodningen om at bringe en voldgiftsmand i forslag var fremsat mere end
4 uger efter afvisningsdommen, jf. herved
DSL § 56, stk. 4 og § 89, stk.
4, tiltrådte VL, at skifteretten havde stadfæstet bobestyrerens afgørelse.
TFA 2003.340 ØLK: Begæring om syn og skøn ikke taget til følge, da sagen ikke henhørte under skifteretten.
En arving i et privatskiftet bo fremsatte over for skifteretten i Lyngby begæring
om syn og skøn til fastsættelse af værdien af en dragkiste og en frimærkesamling,
som afdøde havde overdraget 2 år før sin død. Skifteretten fandt, at en retssag
skulle anlægges som et civilt søgsmål. Da det således ikke henhørte under skifteretten,
var det ikke relevant for denne sag, at der foretoges syn og skøn, hvorfor begæringen
herom ikke blev taget til følge. ØL stadfæstede.
TFA 2003.309 ØLK: Skifteretten burde ikke have afvist omgørelse uden at afvente oplysninger om medarvings holdning.
Skifteretten i Nakskov havde d. 29.08.2002 meddelt bobestyreren, at B, der var tillagt
en køberet til en fast ejendom, ikke kunne anses som arving eller legatar, hvorfor
omkostningerne i forbindelse med salget af ejendommen ikke skulle indgå i boopgørelsen.
Skifteretten havde i december 2002 afvist B's anmodning om omgørelse i medfør af
DSL § 103 af skifterettens
beslutning. Da der ikke var oplyst omstændigheder, som nødvendiggjorde, at skifteretten
uanset sagens særlige karakter traf afgørelse uden at afvente tilvejebringelsen
af oplysningerne om medarvingen C's holdning og eventuelt yderligere bemærkninger
fra parterne, og da afgørelsen ikke var truffet ved kendelse, jfr.
DSL § 102, stk. 1, blev sagen hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.
TFA 2003.305 ØLK: Salær til advokat som skifteværge fastsat til 15.000 kr.
Advokat R havde været beskikket som skifteværge for M i perioden 12.12.200 til 06.07.2001,
hvor M fik beskikket en fast værge. Skifteværgen oplyste at have haft et tidsforbrug
på 26 timer plus 10 sekretær timer. Skifteretten i Helsingør tilkendte skifteværgen
et honorar på 8.000 kr. plus moms og 100 kr til porto og fotokopiering. ØL fandt
efter sagens karakter og forløb, at salæret passende burde forhøjes til 15.000 kr.
plus moms, og at der herefter ikke var grundlag for at tilkende advokaten yderligere
beløb som godtgørelse for udlæg.
TFA 2003.302 ØLK: Bobestyrer pålagt at afholde et bomøde.
I et bobestyrerbo, med afdødes to døtre A og C som eneste arvinger, havde C fremlagt
kopi af låneaftale, hvoraf fremgik at, A i 1991 havde lånt 100.000 kr. A gjorde
gældende, at restgælden på 80.000 kr. mundtligt var eftergivet i 1995. A havde anført
dette på sin selvangivelse for 1995. Bobestyreren havde opfordret C til selv at
anlægge sag mod C i medfør af DSL
§ 109. Skifteretten i Taastrup fandt ikke grundlag for at ændre bobestyrers
beslutning. ØL fandt, at spørgsmålet om opgivelsen af det eventuelle krav mod arvingen
måtte anses for et væsentligt spørgsmål, og da de to arvinger ikke var enige om
afgørelsen heraf, fulgte det af DSL
§ 53, stk. 2 sammenholdt med §
55, stk. 1, at spørgsmålet skulle drøftes på et bomøde. Da der ikke
havde været afholdt et bomøde, og da der efter ordlyden af bestemmelsen ikke var
adgang til at undlade at afholde et sådant bomøde, pålagdes bobestyreren af afholde
et bomøde.
TFA 2003.299 ØLK: Salær til bobestyrer godkendt med 190.000 kr.
Bobestyrer oplyste, at det reelle tidsforbrug med sikkerhed oversteg 200 timer.
Skifteretten i Gentofte godkendte det indstillede salær på 190.000 kr. plus moms.
ØL stadfæstede efter det oplyste om boets beskaffenhed og arbejdets omfang.
TFA 2003.284 ØLK: Klager over bobestyrer beslutning om salg af ejendom og henvendelse til bank afvist.
Spørgsmålet om, hvilket af afdødes testamenter, der skulle lægges til grund for
skiftet, kunne ikke afgøres under en klagesag, jf. DSL § 97, stk. 5, jf. § 89, stk.
1, nr. 1. Denne del af klagen afvistes derfor af Skifteretten i Odense. Bobestyreren
havde været berettiget - ja forpligtet - til at udbyde ejendom til salg i fri handel
for at fremme boets behandling, jf. DSL § 54, stk. 1, og havde været berettiget
til at henvende sig til klagerens bank efter aftale med klageren. ØL stadfæstede.
TFA 2003.277 ØLK (FM 2003.118 ØLK): Bobestyrerklausul ikke tilsidesat.
T havde i sit testamente bestemt, at arven til hans datter, der var enearving, skulle
båndlægges indtil hendes 55. år, og at boet skulle behandles af advokat som bobestyrer.
Arvingen ønskede at få boet udleveret til privat skifte og at søge båndlæggelsen
tilsidesat. den testamentsindsatte bobestyrer modsatte sig dette, da arvingen havde
en dårlig økonomi, og T udtrykkeligt havde ønsket, at han skulle sikre arven for
hende. Skifteretten i Assens fandt under hensyn til, at testamentet var mindre end
3 år gammelt, at arven skulle båndlægges, og at der var en begrundelse for afdødes
ønske om bobestyrerbehandling ved en bestemt advokat, at boet ikke kunne udleveres
til privat skifte. ØL stadfæstede.
TFA 2003.276 VLK (FM 2003.118 VLK): Autoriseret bobestyrer udpeget i medfør af DSL § 38, stk. 3.
T havde i sit testamente indsat advokat A og direktør B som bobestyrere. Efter T's
død d. 27.02.2002 begyndte advokat A sit arbejde med sagen. Skifteretten i Grenaa
modtog d. 15.02.2003 fra advokat A begæring om privat skifte. Skifteretten besluttede
at udlevere boet til bobestyrerbo, jf.
DSL § 36, nr. 7. Da man samtidigt fandt det betænkeligt, at bobehandlingen
blev fortsat af den, der hidtil ikke havde kunnet få det afviklet, udpegede skifteretten
en autoriseret bobestyrer til at behandle boet i forening med den testamentsindsatte
bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 3.
VL stadfæstede.
TFA 2003.274 VLK: Ikke hjemmel til kæretilladelse mere end 6 måneder efter skifterettens kendelse.
Skifteretten i Aalborg havde d. 02.01.2002 ved kendelse afvist klage over bobestyrer.
VL afviste arvings anmodning om kæretilladelse, da anmodning herom var modtaget
mere end 6 måneder efter skifterettens kendelse, hvorfor der ikke var hjemmel til
at meddele kæretilladelse i medfør af
DSL § 105, stk. 1, jf.
RPL § 394, stk. 2.
TFA 2003.236 ØLK (FM 2003.88 ØLK): Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil.
T havde oprettet et notartestamente i 2000 og senere to vidnetestamenter, hvori
advokat A var indsat som bobestyrer. T havde to dage efter det seneste testamente
på et særskilt stykke papir tilbagekaldt det. Skifteretten forespurgte advokat A,
om han var personlig ven af en af testamentsarvingerne, men fik ikke svar. Skifteretten
i Gentofte fandt, at der var tvivl om arveforholdene og om advokat A's mulige inhabilitet,
og udleverede boet til en autoriseret bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL fandt også, at der var rejst en sådan tvivl
om A's upartiskhed, at han var afskåret fra at behandle boet.
TFA 2003.231 VLK (FM 2003.119 VLK): Beskikkelse af skifteværge tilbagekaldt, da arving havde fået en midlertidig forældremyndighedsindehaver.
En mindreårig arving havde fået beskikket en skifteværge, efter at begge forældre
var døde, jf. DSL § 15, stk. 1, nr.
8. Da arvingen fik beskikket en midlertidig forældremyndighedsindehaver,
jf. FML § 24, tilbagekaldte
skifteretten i Hobro beskikkelsen af skifteværgen. Den faste værge protesterede
og henviste til, at den umyndige fortsat havde behov for bistand vedr. forsikrings-
og erstatningsbeløb. Skifteretten fastholdt tilbagekaldelsen, idet arvingen enten
kunne få bistand af bobestyreren eller måtte søge om fri proces. VL stadfæstede.
TFA 2003.212 VLK (FM 2003.119 VLK): Enke i uskiftet bo pålagt at fremlægge kontoudskrifter.
87-årig enke i uskiftet bo var kommet på plejehjem og havde overladt administrationen
af sin økonomi til en datter og svigersøn. To andre børn var kommet besiddelse af
oplysninger om, at enkens bankbeholdning skulle være blevet formindsket med 400.000
kr. Skifteretten i Hjørring pålagde enken at at fremlægge kontoudskrifter, jf. AL § 13, stk. 4. VL stadfæstede.
TFA 2003.203 ØLK: Sag mod afsluttet dødsbo henvist til skifteretten.
K, der havde købt andelsbolig i Vordingborg af privatskiftet dødsbo, der nu var
afsluttet, anlagde ved Byretten i Store Heddinge sag mod boet ved A med påstand
om nedsættelse af købesummen med 102.457 kr. Byretten henviste sagen til Boligretten
i Vordingborg, jf. ABL §
16, stk. 5, jf. DSL § 89, stk.
4. ØL fandt, at det var en forudsætning for at sagen kunne anlægges
mod boet, der nu var ophørt med at eksistere som selvstændigt retssubjekt, at boet
blev genoptaget i medfør af DSL §
103. Boet blev derfor henvist til skifteretten i Vordingborg med henblik
på, at skifteretten kunne tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse af
boet var opfyldt. Det forhold, at skifteretten muligt ikke var kompetent til at
behandle tvisten, jf. DSL § 89, stk.
4., kunne ikke føre til et andet resultat.
TFA 2003.193 VLK (FM 2003.89 VLK): Bobestyrer pålagt at opretholde klage over offentlig ejendomsvurdering.
Arvelader havde klaget over den offentlige ejendomsvurdering før sin død. Ejendommen
blev under bobehandlingen vurderet af en ejendomsmægler til 3,1 mio kr, og bobestyreren
ønskede derpå at frafalde klagen over ejendomsvurderingen. VL fandt - i modsætning
til Skifteretten i Gråsten -, at bobestyreren burde pålægges at opretholde klagen,
da ejendomsvurderingen ikke var uden betydning for ejendommens handelsværdi, da
en realisation ikke var nært forestående, og da opretholdelse af klagen ikke ville
påføre boet yderligere omkostninger eller besvær.
TFA 2003.178 VLK: Klager over bobestyrers beslutning om salg af ejendom ved tvangsauktion afvist.
M døde d. 20.07.2001. S, der var hans eneste arving, var gået konkurs, og boet efter
M blev udleveret til bobestyrerbehandling. 6 uger senere gjorde S gældende, at han
i 2000 havde givet personligt arveafkald til fordel for sine 2 mindreårige børn,
hvis moder A begærede fast ejendom udlagt til børnene. Statsamtet afslog at give
tilladelse hertil, jf. værgemålsbekg. § 6. Bobestyrer besluttede, at ejendommen
skulle sælges ved tvangsauktion, hvilket A og S klagede over. Konkursboet havde
bestridt gyldigheden af arveafkaldet og havde anlagt retssag herom ved skifteretten
i Randers. Da arveforholdene var usikre, kunne bobestyreren ikke på nuværende tidspunkt
træffe beslutning om arveudlæg til de umyndige børn. Ejendommen havde været til
salg i 1 år, og boet påførtes herved omkostninger og ejendommen blev forringet ved
fortsat at stå tom. Skifteretten fandt herefter, at bobestyrerens beslutning var
velbegrundet, og klagen blev afvist. VL stadfæstede med bemærkning om, at Civilretsdirektoratet
nu havde tiltrådt statsamtets afgørelse.
TFA 2003.177 VLK (FM 2003.90 VLK): Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo.
I et privatskiftet bo havde skifteretten i Terndrup ansat bobeholdningen skønsmæssigt,
jf. BAL § 17, stk. 3, da der ikke efter 15 måneder var indsendt en boopgørelse med
bilag. Skifteretten modtog næsten 2 år efter en anmodning om genoptagelse med henblik
på korrektioner, da der ikke var sket udlodning til de øvrige arvinger i boet. Under
hensyn til den tid, der var gået, til at der ikke tidligere var kommet indsigelser,
og da det ikke var godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var behæftet med konkrete
fejl, nægtede skifteretten at genoptage sagen. VL stadfæstede.
TFA 2003.150 VLK (FM 2003.90 VLK): Salær til bobestyrer nedsat fra 86.000 kr. til 45.000 kr.
En bobestyrer skiftede boet efter H, som bestod af bankkonti på ca. 613.000 kr.
samt et boslodskrav mod M, som havde en nettobodel på ca. 5 mio kr. M var habil
og i stand til at varetage sine interesser. Bobestyreren foreslog et salær på 86.000
kr. plus moms. Skifteretten i Terndrup nedsatte salæret til 45.000 kr. plus moms
under hensyn til, at en stor del af arbejdet vedrørte administration af M's bodel,
der var omfattet af M's rådighed, jf.
DSL § 75, stk. 1. VL stadfæstede.
TFA 2003.149 VLK (FM 2003.89 VLK): Begæring om privat skifte ikke imødekommet.
I boet efter M og H var der tvivl om gyldigheden af sønnen S's arveafkald fra 1994
til fordel for hans børn. Rækkevidden af afdødes vidnetestamente fra 1999 forekom
ikke helt klar, og det forekom tvivlsomt, i hvilket omfang den faste ejendom skulle
inddrages i boet, når hensås til S's køberet og lejeret. Hertil kom, at to af arvingerne
var bosat i England, at et anmeldt krav var bestridt, og at en kommune havde gjort
udlæg i S's arv for 53.000 kr. S optrådte som fuldmagtshaver og kontaktperson. Skifteretten
i Århus fandt, at afgørende hensyn talte mod udlevering af boet til privat skifte,
jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 5,
og boet udleveredes til bobestyrerbehandling, jf.
DSL § 36, 1, nr. 5. VL stadfæstede.
TFA 2003.148 VLK (FM 2003.89 VLK): Bo udleveret til privat skifte trods bobestyrerklausul.
T havde i notartestamente fra 1999 indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dog
ikke skulle være til hinder for privatskifte, såfremt dette måtte være mest hensigtsmæssigt,
og bobestyreren ikke havde indvendinger herimod. De to livsarvinger rettede henvendelse
til advokat B og bad ham forestå et privat skifte. Advokat A ønskede boet, der bestod
af bankindeståender og værdipapirer for ca 1,2 mio. kr., udleveret til bobestyrerbehandling
og henviste til, at afdøde mente, at der var forsvundet en sum penge hidrørende
fra et grundsalg og til, at den ene søn skyldte T penge, hvor gælden ikke var opgjort.
Arvingerne oplyste, at købesummen vedrørende grunden var indsat på afdødes konto,
og at der var enighed om den ene søns gæld til boet. Skifteretten i Viborg fandt
herefter ikke, at der var grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling
væsentlig betydning. Skifteretten lagde endvidere vægt på, at advokat A også selv
måtte have anset det for forsvarligt at behandle boet som privat skifte, idet han
havde fremsendt dokumenter til arvingerne med henblik herpå. Boet blev udleveret
til privat skifte ved advokat B, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4. VL stadfæstede.
TFA 2003.147 ØLK (FM 2003.44 ØLK): Klagefrist ikke sprunget, da der ikke var afholdt nyt afsluttende bomøde.
I et bobestyrerbo deltog boets tre arvinger i et afsluttende bomøde d. 27.09.2002,
hvor boopgørelsen blev godkendt, hvorefter de to arvinger gav arveafkald, således
at den tredje arving arvede det hele. Bobestyrer udarbejdede som følge heraf en
ny boopgørelse med den ændrede arvefordeling og sendte denne til enearvingen d.
30.09.2002. Arvingen klagede d. 05.11.2002 over bobestyrerens salær. Skifteretten
i Næstved afviste klagen som for sent indgivet, jf.
DSL § 68, stk. 2. ØL ophævede afgørelsen, da bobestyreren ikke havde indkaldt
til afsluttende bomøde efter at den nye boopgørelse var fremsendt. Komm. i FM 2003.44
af Henning Broman, der finder det overflødigt og unødigt formelt at kræve, at der
skal indkaldes til et nyt bomøde for, at arvingen kan fremsætte klage, som burde
være fremsat på det (forrige) afsluttende bomøde eller inden 4 uger efter dette.
TFA 2003.133 ØLK: Bobestyrerklausul ikke tilsidesat.
M og H havde i juni 2001 oprettet testamente og indsat advokat A, der var i familie
med ægtefællerne, som bobestyrer. H døde i 2002. Advokat A var død og der var ikke
indsat en subsidiær bobestyrer. Boet omfattede bl. a. en væsentlig aktiepost i et
større firma. M og arvingerne begærede boet udleveret til privat skifte, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4, hvilket skifteretten i Roskilde afslog. ØL stadfæstede
under hensyn til det korte tidsrum mellem testamentets oprettelse og dødsfaldet
samt særboets karakter.
TFA 2003.113 VLK: Klage over bobestyrer afvist, da klagefristen var sprunget.
Skifteretten i Silkeborg havde afvist klage over bobestyrer, da klagen var modtaget
mere end 14 dage efter, at klageren A fik kendskab til afgørelsen, jf.
DSL § 96, stk. 2, 1. pkt.. A kærede 31 dage efter. Antaget, at A havde retlig
interesse i at få behandlet klagepunkterne. Da A ikke fra skifteretten havde modtaget
vejledning om kærefristen, tillod landsretten kæren efter
RPL § 394, stk. 2, 3. pkt., jf.
DSL § 105, stk. 1. VL stadfæstede afgørelsen om afvisning.
TFA 2003.110 VLK (FM 2003.44 VLK): Spørgsmål om, hvem der var arvinger, kunne ikke afgøres ved klage over bobestyrer.
Arving klagede til skifteretten i Haderslev over, at bobestyrer ikke ville indsætte
hans steddatter som arving i stedet for ham selv. Skifteretten afviste klagen, da
spørgsmålet ikke kunne behandles under en klage over boopgørelsen eller bobestyrer,
da det skulle afgøres ved dom, jf.
DSL § 101, stk. 1, jf. § 89, stk.
1, nr. 1. Skifteretten godkendte, at en udgift på 2.665 kr. til et mindesamvær
var en boudgift, og at en udgift til annoncering i forbindelse med begravelsen på
1.592,50 kr. ikke var urimelig høj. VL stadfæstede.
TFA 2003.108 VLK: Salær til bobestyrer nedsat fra 40.250 til 25.000 kr.
Bobestyrer havde i et bo med bruttoaktiver på 525.005 kr. bestående af kontanter,
bankindeståender, kolonihave, 2 biler og en ejendom krævet et salær på 39.000 kr.
plus moms. Der var anvendt 14 advokattimer, 52 kvalificerede sekretærtimer og 3,25
almindelige sekretærtimer. Skifteretten i Randers godkendte honoraret samt 1.250
kr. i porto og kopiudgifter. VL nedsatte salæret inkl. et skønsmæssigt beløb til
porto og copialia til 25.000 kr. plus moms under hensyn til det oplyste om arbejdets
omfang og aktivernes værdi og karakter.
TFA 2003.107 ØLK: Privatskiftet bo blev efter begæring fra arving taget under bobestyrerbehandling, da boet ikke var afsluttet.
Bo var d. 07.02.2002 udleveret til A, B og C til privat skifte. Skifteretten i København
modtog d. 06.08.2002 åbningsbalance, som tillige skulle være endelig boopgørelse.
Skifteretten modtog d. 26.08.2002 skattevæsenets kvittance. A anmodede d. 25.09.2002
om at boet overgik til bobestyrerbehandling. Da skifteretten ikke havde foretaget
afgiftsberegning, var boet ikke afsluttet, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling,
jf. § 30, stk. 1, nr. 1. ØL
stadfæstede.
TFA 2003.103 ØLK: Salær til bobestyrer på 24.000 kr. plus moms blev godkendt.
Skifteretten i Rødovre lagde til grund at bobestyrerens arbejde havde været særdeles
tidskrævende, og at bobestyreren på vegne boet havde ført en meget tidskrævende
retssag vedrørende begravelsesomkostningerne. På dette grundlag godkendtes salæret
på 24.000 kr. plus moms. Porto og kopialia på 793,13 kr og kautionsforsikringspræmie
på 650 kr. blev ligeledes godkendt. ØL stadfæstede.
TFA 2003.101 ØLK: Klage over bobestyreres fordeling af indbo afvist.
Arvinger klagede over at bobestyrer havde fordelt indbo, som flere ønskede at udtage,
ved lodtrækning. Københavns Skifteafdeling fandt, at klagen var indgivet for sent
og i øvrigt tidligere var frafaldet efter skifterettens tilkendegivelse. Det fandtes
ikke godtgjort, at der fandtes yderligere indbo af værdi. ØL stadfæstede.
TFA 2003.96 ØLK: Omvurdering tilladt.
Ejerlejlighed i Charlottenlund var i juli 2002 vurderet til 2,9 mio. kr. eller 200.000
kr. under ejendomsværdien. Afdødes særbørn begærede omvurdering. Skifteretten i
Gentofte tillod omvurdering efter
DSL § 94, nr. 3, allerede fordi det ikke kunne afvises, at ejendomme i det
pågældende område generelt handles væsentligt over den offentlige ejendomsværdi,
og det derfor ikke kunne udelukkes, at handelsværdien afveg væsentligt fra vurderingsresultatet.
TFA 2003.89 VLK (FM 2002.190 VLK): Bobestyrer ikke afsat på grund af inhabilitet.
Bobestyrer havde solgt jorden fra boets landbrugsejendom og havde repræsenteret
køberen i forbindelse med skødeskrivningen og udstykningssagen. E arving klagede
og anførte, at bobestyreren havde gjort sig inhabil. Bobestyreren havde i mellemtiden
meddelt, at hun ikke længere repræsenterede køberen, da der var rejst kritik heraf.
Skifteretten i Lemvig fandt ikke, at der forelå væsentlige hensyn, der talte for
at udpege en ny bobestyrer i medfør af
DSL § 37, stk. 4. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.190-191,
der finder, at bobestyreren var inhabil, og at det vil klæde Vestre Landsret, hvis
afgørelsen ikke blev gentaget.
TFA 2003.78 ØLK: Mindreårig arving fik beskikket skifteværge, da der var risiko for interessekonflikt.
I et bobestyrerbo var en datter og en mindreårig søn arvinger. Sønnens værge havde
afgivet tilbud på køb af boets ejendom på Bornholm. Da der var risiko for en interessekonflikt
mellem den umyndige arving og dennes værge om et aktiv af ikke ubetydelig værdi,
fandt skifteretten i København, at det i henhold til
DSL § 15, stk. 1, nr. 6 var nødvendigt med beskikkelse af en skifteværge
for den umyndige arving.
TFA 2003.57 ØLK: Privat skiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling.
Skifteretten i Gentofte traf i medfør af
DSL § 30, stk. 1, nr. 4 bestemmelse om, at et privatskiftet bo skulle overgå
til bobestyrerbehandling, da der ikke var indgivet åbningsstatus senest 6 måneder
efter boets udlevering. ØL stadfæstede beslutningen.
TFA 2003.46 VLD (FM 2002.190 VLD): Vidnetestamente opretholdt.
M og H oprettede i 1958 et gensidigt notartestamente, hvorefter forskellige slægtninge
fra begges familier skulle arve ved længstlevendes død. M døde i 1962, og H fik
boet udlagt for begravelsesomkostningerne. H, der var født i 1910, oprettede d.
20.04.2000 under indlæggelse på Holstebro Sygehus et vidnetestamente, hvorefter
6 forskellige kirkelige organisationer skulle arve hendes formue. Advokat og dennes
hustru var testamentsvidner. H døde d. 16.05.2000 og efterlod sig en formue på ca.
773.000 kr. Det fandtes godtgjort, at H var i stand til fornuftsmæssigt at oprette
testamente. Der var ikke grundlag for at fastslå, at H på grund af testamentet fra
1958 havde været afskåret fra at oprette testamentet d. 20.04.2000.
TFA 2003.26 ØLK: Boudlæg til afdødes søn.
Skifteretten i Store Heddinge tog bobestyrers anmodning om afslutning af boet i
medfør af DSL § 65 som boudlæg
til følge. Efter afholdelse af omkostninger, herunder bobestyrersalær på 15.000
kr. plus moms, var der alene et overskud på 1.079 kr. Boet udlagdes til søn, som
igennem en lang årrække havde boet sammen med afdøde, selv om alle 3 børn havde
haft tæt kontakt til afdøde.
TFA 2003.17 VLK (FM 2002.161 VLK): Klage over bobestyrer direkte til landsretten blev afvist.
Bobestyrer havde besluttet, at et bomøde ikke skulle udsættes. Arving klagede direkte
til landsretten, som videresendte klagen til skifteretten i Lemvig. Arvingen fastholdt,
at hun ville klage direkte til landsretten, som herefter afviste kæremålet.
TFA 2003.6 VLK (FM 2002.79 VLD): Klage over bobestyrer afvist, da spørgsmålet var omfattet af DSL § 89 om udtagelsesret.
Arving A havde til skifteretten i Nykøbing Mors klaget over bobestyrer i anledning
af, at arvingerne ved kvalificeret flertal (5/6) havde besluttet at sælge ejendom
til tredjemand for 795.000 kr., selv om A havde tilbudt at købe den for 800.000
kr. Bobestyrer havde ikke fundet anledning til at tilsidesætte flertallets afgørelse.
VL udtalte, at skifteretten ved en klage over en bobestyrer ikke kan efterprøve
spørgsmål, som skal afgøres af skifteretten eller de almindelige domstole ved dom.
Da spørgsmålet om retten til at overtage ejendommen var omfattet af
DSL § 89, stk. 1, og derfor ikke kunne påkendes under klagesagen, blev klagen
afvist.
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
TfS 2003.522 LR (SKM2003.215 LR): Enke og 3 børn kunne succedere i afdødes beskatning ved salg af fast ejendom som næringsbeskattet efter SL § 4, for de ejendomme, der udloddes fra boet, jfr. DBL § 29, stk. 1 sammenholdt med DBL § 36.
e. Fuldmægtigen
FM 2003.276 Københavns Byret: Vidnetestamente opretholdt.
T, der var indlagt på en klinik i Tyskland med henblik på behandling, oprettede
den 17/6 et dokument, som blev bevidnet af to personer af det tyske personale, og
døde derpå den 23/6. Efter dette skulle hans "samlever" (med egen adresse) arve
alt efter ham. Efter hans død anfægtede to af hans søskende dokumentet som et gyldigt
testamente. Testamentsvidnerne blev ført og bekræftede, at de havde været til stede
samtidig, at afdøde var klar, at han underskrev dokumentet, som de opfattede som
et testamente, og at han var enig i indholdet. Han var ikke påvirket af medicin
og forstod indhold og rækkevidde af dokumentet. Under disse omstændigheder fandt
skifteretten i København, at der var tale om et gyldigt oprettet vidnetestamente.
Man fandt det heller ikke godtgjort, at der havde været tale om utilbørlig påvirkning
fra samleverens side.
FM 2003.247 Dom afsagt d.10.11.2003 af Odense Skifteret: Afdødes samlever anset som nærmeste pårørende.
M og K havde levet sammen fra 1988 til M døde i 2002. M efterlod sig ulykkes- og
livsforsikringer med en forsikringssum på i alt 761.000 kr., som skulle tilfalde
M's nærmeste pårørende. Parterne havde i 1995 underskrevet en håndskrevne erklæring
om, hvorledes deres bo skulle deles ved samlivsophør, og hvor de i et PS havde anført,
at de skulle arve hinanden ved død. M's forældre var M's eneste legale arvinger.
Antaget, at K var afdødes nærmeste pårørende. Komm. i FM 2003.247 af Henning Broman,
som ikke er helt sikker på, at han er enig i afgørelsen.
FM 2003.200 VLK: Omvurdering af ejendom tilladt.
Arvingerne havde i boopgørelsen sat en ejendoms værdi til 293.000 kr. Skattemyndighederne
forhøjede værdien til 400.000 kr. svarende til ejendomsværdien. Skifterettens vurderingsmand
vurderede herefter ejendommen til 695.000 kr. Arvingerne begærende omvurdering og
fremlagde en vurdering fra en anden mægler på 105.000 kr. Skifteretten afviste omvurdering.
VL fandt, at vurderingerne var så forskelligartede, at betingelserne for en omvurdering
var til stede. Komm. af Henning Broman i FM 2003.221.
FM 2003.220 VLK: Boudlæg var obligatorisk og kunne ikke ændres til uskiftet bo.
M havde fået boet efter H udlagt som boudlæg. Han ønskede nu at få boet udleveret
til hensidden i uskiftet bo Skifteretten i Skive afslog dette under henvisning til,
at boudlægget var obligatorisk, når aktivmassen ikke var større. VL stadfæstede.
FM 2003.219 Kendelse afsagt af Lyngby Skifteret: Skifteretten indbragte klage over bobestyrer for Advokatnævnet.
Bobestyrer havde videregivet arvings beskyttede adresse til boets øvrige arvinger.
Advokatnævnet afviste at behandle klagen, da den ikke kom fra skifteretten. Skifteretten
afsagde herefter kendelse om, at klagen blev indbragt for advokatmyndighederne,
idet skifteretten fandt, at handlingen var kritisabel.
FM 2003.190 ØLK: Fristen for klage over boafgiftsberegning overskredet.
Skifteretten på Frederiksberg havde forhøjet aktivmassen i en boopgørelse med 1,5
mio kr. og d. 03.03.2003 udsendt en afgiftsberegning. Skifteretten modtog d. 04.04.2003
en klage over afgiftsberegningen. Da arvingerne måtte formodes at have modtaget
afgiftsberegningen d. 04.03.2003, var 4-ugers fristen for klage oversiddet, og skifteretten
afviste klagen. ØL stadfæstede.
FM 2003.120 ØLK: Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da arveforholdene var uafklarede.
H, som var længstlevende i et barnløst ægteskab, var død og arven skulle deles efter
AL § 7. M's bror erklærede, at H ikke efterlod sig arvinger, og anmodede om at få
boet udleveret til privat skifte. H's advokat oplyste, at H over for hans hustru
havde oplyst, at hun havde en bror i Kina og en søster i USA. Da arveforholdene
ikke var afklarede, udleverede skifteretten i Svendborg boet til bobestyrerbehandling.
ØL stadfæstede.
FM 2003.45 København Byrets skifteafdeling: Gensidigt testamente forudsatte, at længstlevende havde arvet førstafdøde.
M og H havde oprettet gensidigt testamente med klausul om deling af boet efter længstlevende
mellem begges livsarvinger. M døde i 1997, og H fik boet udlagt som ægtefælleudlæg.
Efter H's død i 2001 gjorde M's arvinger gældende, at de de var arvinger ifølge
testamentet. Antaget, at testamentet forudsatte, at længstlevende havde taget arv
efter førstafdøde, og da dette ikke var tilfældet, var H's særbarn den eneste arving.
Komm. af Henning Broman i FM 2003.45-46.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Henning Broman i FM 2003.242-243: Slaget med skiftesagerne er i gang.
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2003 - 2 af 14.10.2003
Bent Ramskov i SO 2003.384-392: Overdragelse med succession - hvad succederes der i?
Henning Broman i FM 2003.217: D-dag for skifteprojektet.
Alex Nymark har i FM 2003.210-216 anmeldt Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, DJØF
Flemming Sorth i FM 2003.172-173: Er den, der klager over en bobestyrer, retsløs, modløs eller blot forvirret?
Foreslår, at DSL § 96 ændres således, at klager, der ikke kan sanktioneres
af skifteretten, kan indbringes for Advokatnævnet.
Lisbeth Rønn Christensen har i FM 2003.206-207 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF
Pia Birkegaard i ADV 2003.299-300: Advokatnævnets kompetence til at behandle klager over bobestyrere og kurator.
Ivan Sørensen har i UfR 2003 B.288-289 anmeldt C. C. Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet. Begunstigedes retsstilling i forsikrings. og opsparingsordninger, 1. udg. 2002, 405 sider, Forsikringshøjskolens Forlag.
Sys Rovsing Koch har i TFA 2003.160-162 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF
Peter Lødrup: Nordisk arverett. En sammenlignende studie av dansk finsk, islandsk, norsk og svensk rett med drøftelser av harmoniseringsmuligheter og reformbehov (Nord 2003:3).
Rasmus Kristian Feldthusen i Skattepolitisk Oversigt 2003.129-139: Lovhjemmel i DSKL § 6 til medregning af en efterlevende ægtefælles boslod.
Konkluderer, at der savnes hjemmel i dødsboskatteloven til at medregne
en efterlevende ægtefælles boslod ved opgørelsen i medfør af DSL § 6, stk. 1, hvorfor
den stedfundne praksis siden vedtagelsen af dødsboskatteloven har været ulovlig.
Aage Michelsen i TfS 2003.398: Reglerne om efterbetaling og tillægsskat vedrørende de af afdøde ikke betalte skatter.
Anders Agell i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 283-306: Efterlevande makes arvsrätt i de nordiske länderna. Rättspolitik och begreppsbildning som medel för lagharmonisering.
Peter Lødrup i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 319-339: Uskiftet bo - en arverettslig uting? Et debattinnlegg.
C. C. Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 817-833: Uigenkaldelige begunstigelser - retsgrundlag og problemstillinger
Erik Hørlyck i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 907-920: Selskabsdeltageres dødsfald.
Birgit Jordan i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 243-255: Skifteværger - anvendelse af repræsentationsordningen i praksis.
Henning Broman i FM 2003.43: Centralregisteret for Testamenter er flyttet.
Til Personbogen i Århus fra d. 01.01.2003.
Henning Broman i FM 2003.30-32: Godt nyt til testatorer.
Anmeldelse af Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen: Dit Testamente.
Flemming Sorth i FM 2003.32-33: Er den, der klager over en bobestyrer, retsløs?
John Fournaise i FM 2003.5-7: Tinglysningsafgift - informationsbrev.
Indeholder skema med oversigt over tinglysningsafgifterne ved lysning
af skifteretsattester og arveudlægsskøder.
Henning Broman i FM 2003.11-12: Begunstiget? Gode anvisninger til de, der gør brug af livsforsikringer, og til de, der opretter testamenter.
Anmeldelse af Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet.
Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen: Dit testamente - Kan det give tryghed for dig og din familie?, 1. udg., jan. 2003, 157 sider, Nyt Juridisk Forlag.
