Nyheder i Familieret 2001
Tidsskrift for Familie- og Arveret 2001
TFA 2002
TFA 2000
TFA 1999
TFA 1998
TFA 2001.502 CD: Udgifter til daginstitution kunne fradrages
i børnebidrag.
Faderen skulle svare børnebidrag med normalbidrag fra d 01.07.2000. Faderen kunne
i børnebidraget fratrække 672,50 kr. om måneden i 4 måneder, idet beløb han efter
aftale med moderen havde betalt halvdelen af udgifterne til barnets daginstitution.
TFA 2001.501 CD: Fader havde opfyldt sin forsørgelsespligt for
den første måned efter samlivsophævelsen.
Statsamt havde pålagt faderen at svare børnebidrag til to børn fra d. 06.09.2000
med normalbidrag plus 200%. Civilretsdirektoratet fritog faderen for betaling af
bidrag i september, da han lige inden samlivsophævelsen havde overført 8.000 kr.
til moderens kassekredit.
TFA 2001.500 CD: Ikke hjemmel til at fastsætte samvær med stedbarn.
Stedfader fik afslag på samvær med sit stedbarn, da der ikke er hjemmel hertil.
TFA 2001.499 CD: Betydningen af barnets egne indtægter ved bidragsfastsættelsen.
Udtalelse om begrundelsen for, at børn egne indtægter tillægges betydning ved bidragsfastsættelsen.
Bopælsforælderen bliver generelt lettet i sin forsørgelse af barnet.
TFA 2001.498 CD: Børnebidragsresolution fra 1984 ophævet.
Børnebidragsresolution fra 1984 blev ophævet, da resolutionen var sendt til en forkert
adresse. Faderen fik først kendskab til bidragsresolutionen i 1996. Kommune havde
udlagt børnebidragene i 12 år uden at søge bidragene inddrevet hos faderen!
TFA 2001.498 CD: Samtale med barn kunne ske ved medarbejder i
kommunen.
Statsamtet havde afslået at ophæve faders samvær med 13-årigt barn, da moderen ikke
ville medvirke til at der blev afholdt en samtale med barnet, jf.
FML § 29. Civilretsdirektoratet hjemviste sagen, da der allerede forelå
oplysninger om barnets holdning i form af udtalelse fra medarbejder i kommunen.
TFA 2001.497 CD: Moder fik ikke fradrag for afholdte udgifter
i børnebidraget.
Moder skulle betale børnebidrag fra d. 18.11.1999, hvor barnet flyttede til faderen.
De af moderen efter denne dato afholdte udgifter burde principielt fradrages i børnebidraget,
men da moderen havde modtager offentlige børneydelser af nogenlunde samme størrelse
som udgifterne, fik hun ikke fradrag for udgifterne.
TFA 2001.493 ØLD: Intet hustrubidrag efter 20 års ægteskab.
20 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 68 år og drev selvstændig virksomhed
med en årsindtægt på ca. 180.000 kr. H var 62-årig lærerinde, der boede i Japan,
med en indtægt på ca, 90.000 kr. årligt.
TFA 2001.492 ØLK: Fogedsag om samvær ikke fremmet, da moderen
ville bringe børnene til faderen.
Fader begærede fogedforretning til udlevering af børnene på moderens folkeregisteradresse.
Landsretten tiltrådte, at fogedretten i Faaborg havde nægte at fremme forretningen,
idet moderen havde tilbudt at bringe børnene til faderens adresse.
TFA 2001.489 ØLD: H's overdragelse til M var en ugyldig gave.
H, der havde en gæld til finansieringsselskabet Balder på godt 1,3 mio. kr., havde
d. 28.12.1993 solgt sit hus til sin svigermor S for 825.061 kr, mens den offentlige
vurdering var på 970.000 kr. S solgte 10 måneder senere ejendommen videre til sin
søn for 825.000 kr. Antaget, at der reelt var tale om en overdragelse mellem ægtefæller.
Udbetalingen var ikke erlagt, og salget var sket til en pris under handelsværdien.
Overdragelsen indebar et sådant gavemoment, at den var ugyldig uden ægtepagt. H
dømt til at anerkende, at ejendommen tilhørte H, og M og H tilpligtet at bringe
ejendommens blad i tingbogen i overensstemmelse hermed.
TFA 2001.495 ØLD: H tilkendt hustrubidrag i 10 år efter 31 års
ægteskab.
31 års ægteskab. M var 55-årig selvstændig erhvervsfisker, som nu arbejdede som
bundgarnsfisker med en timeløn på 108 kr. H var 56-årig førtidspensionist.
TFA 2001.484 VLD: H kunne ikke i medfør af RVL § 2 modregne i
nogle fejlagtigt udbetalte beløb.
M og H, der havde rent skilsmissesæreje, havde ophævet samlivet i efteråret 1997.
M ejede A A/S, der drev fragt- og vognmandsvirksomhed. Dette selskab købte pr. 01.05.1998
H's salon for 300.000 kr. H fik ved en fejl i den efterfølgende periode udbetalt
91.820 kr., som vedrørte salonens indtægter efter overtagelsesdagen. Selskabet fik
medhold i krav mod H om betaling af det fejlagtigt udbetalte beløb, idet H ikke
havde ret til i medfør af
RVL § 2
at foretage modregninger i selskabets tilgodehavende.
TFA 2001.478 VLD (FM 2001.124 VLD): M fik ret til at udtage ejendom
tilhørende ugift par i lige sameje.
M og K havde ophævet samlivet efter 18 år. Skifteretten i Randers lagde til grund,
at ejendommen tilhørte parterne i lige sameje, og at det ikke var godtgjort, at
K skyldte M 300.000 kr, svarende til halvdelen af købesummen i 1990. M skulle til
fællesboet svare husleje med 3.500 kr. om måneden med fradrag af afholdte udgifter
til ejendomsforsikring og ejendomsskatter i perioden fra samlivsophævelsen d. 01.04.1998
og frem til samejets opløsning. VL stadfæstede og bestemte, at M, der siden d. 01.04.1998
havde beboet ejendommen sammen med den ældste datter, havde ret til at udtage ejendommen
efter almindelige obligationsretlige grundsætninger. H havde købt en anden ejendom,
og H's ønske om at udtage ejendommen var begrundet i, at hun havde en forventning
om at kunne sælge ejendommen til en højere pris end den pris, som den sagkyndige
vurdering ved skifteretten var nået frem til.
TFA 2001.477 ØLD: Moderen tilkendt forældremyndigheden til to
børn trods flytning til anden landsdel.
FM til datter på 8 år og søn på 6 år tilkendt moderen, hos hvem de havde boet siden
samlivsophævelsen i september 1999. Det forhold, at moderen havde planer om at flytte
til en anden landsdel, fandtes, når hensås til børnenes alder, ikke på afgørende
vis at stride mod børnenes behov for kontinuitet og stabilitet.
TFA 2001.477 VLK (FM 2001.123 VLK): Ægtepagt om personlig virksomhed
afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle mandens virksomhed angivet ved navn og CVR-nummer, være hans
særeje. Ægtepagten blev afvist, da værdien af virksomheden ikke var angivet, evt.
i form af henvisning til årsregnskab eller lignende. VL stadfæstede, da der var
risiko for, at manden vilkårligt ville kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet
ved at indskyde fællesejemidler i virksomheden. Størrelsen af virksomhedens formue
måtte derfor beskrives i ægtepagten, f. eks. ved angivelse af tal fra åbningsstatus
eller seneste regnskab. Henning Broman anfører i FM 2001.124, at det er meget velkomment,
at der er ved at ske en stramning af praksis.
TFA 2001.474 VLK: Ægtepagt afvist på grund af utilstrækkelig
individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle H's klinik for fodterapi, incl. retten til lejemålet, det
til forretningen knyttede inventar, eventuelle goodwill samt alle øvrige aktiver
og rettigheder knyttet til forretningen være hendes fuldstændige særeje. Ægtepagten
afvistes på grund af manglende værdiansættelse pr. en given dato eller henvisning
til seneste årsregnskab. VL tiltrådte, at ægtepagten var afvist på grund af utilstrækkelig
individualisering.
TFA 2001.473 VLK: Ægtemands påstand om ikke at være faderen ikke
væsentligt bestyrket.
Mand fik ikke medhold i anmodning om, at det pålagdes hans ekshustru og 3-årige
søn at afgive blodprøver eller at medvirke til andre legemlige undersøgelser. Mandens
påstand om, at han ikke var far til S fandtes ikke væsentligt bestyrket, jf.
RPL § 456 a, stk. 2, 2. pkt. Hustruen var insemineret med M's sæd.
TFA 2001.472 VLK: Fogedsag om udlevering af to børn til Norge
blev ikke fremmet.
Moder var rejst fra Norge til Danmark med de to fællesbørn, som havde boet i Danmark
under deres opvækst frem til 1999. Faderen så sine børn regelmæssigt og domsforhandling
i sagen i Norge om ophævelse af fælles forældremyndighed var berammet om 1-2 måneder.
VL tiltrådte, at der var en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse til faderen
på nuværende tidspunkt ville sætte børnene i en situation, som de ikke burde tåle,
jf.
BBL § 11, nr. 2.
TFA 2001.471 VLK: Kære af midlertidig forældremyndighedskendelse
afvist, da senere dom ikke var anket inden 14 dage.
Retten i Struer afsagde d. 18.06.2001 dom, hvorefter FM til datter overførtes til
faderen. Samtidigt fik faderen ved kendelse tillagt den midlertidige FM. Kære af
kendelsen blev afvist, da kærende ikke havde retlig interesse i kæremålet. Kendelsen
var ikke længere gældende, jf.
FML § 22, 3. pkt., da byrettens dom om forældremyndigheden ikke var anket
inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf.
RPL § 480, stk. 1.
TFA 2001.470 ØLD: Moderen pålagt tvangsbøde i samværssag.
Moder havde nægtet at udlevere søn til samvær, da faderen var kommet 5 minutter
for sent til afhentning. Fogedretten i Holbæk pålagde moderen en tvangsbøde på 1.500
kr., hvis sønnen ikke blev udleveret ved det næste samvær. ØL stadfæstede.
TFA 2001.466 VLD: 5 års hustrubidrag efter 25 års ægteskab.
25 års ægteskab. M var ansat som blikkenslager med årsindkomst på godt 300.000 kr.
H var hjemmehjælper på deltid med bruttoindtægt på 14.000 kr om måneden.
TFA 2001.462 VLD: Afkald på hustrubidrag tilsidesat og H tilkendt
bidrag i 10 år.
H havde uden advokatbistand efter over 25 års ægteskab givet afkald på hustrubidrag.
M var 57 år og selvstændig erhvervsdrivende med en årsindtægt på 300.000 - 350.000
kr. H var 56 år og havde været medhjælpende ægtefælle. Hun tjente nu godt 100.000
kr. ved rengøringsarbejde og modtog 40.000 kr. i dagpenge. Retten i Lemvig fandt
det ikke godtgjort, at H ved bodelingen havde modtaget kompensation for afkaldet
på hustrubidrag. H's afkald på bidrag blev tilsidesat efter
ÆL § 58 og H tilkendt bidrag i 10 år. VL stadfæstede.
TFA 2001.461 VLK (FM 2001.105 VLK): Ægtepagt om interessentskabsandel
afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle den M tilhørende anpart på 50% i I/S ... tilhøre M som skilsmissesæreje.
Bil- og personbogen afviste lysning og anførte i fremsendelsesskrivelsen til landsretten,
at M kunne indskyde fællesejemidler i sin andel af interessentskabet, som herefter
blev særeje for ham. Dette ændrede ikke hans andel i interessentskabet, såfremt
de øvrige interessenter indskød tilsvarende beløb. VL tiltrådte, at der var risiko
for, at M vilkårligt kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet ved at indskyde
fællesejemidler i interessentskabet. Størrelsen af interessentskabets formue måtte
derfor beskrives i ægtepagten, f. eks. ved angivelse af tal fra åbningsstatus eller
seneste årsregnskab. Afvisningen blev derfor stadfæstet. Henning Broman anfører
i FM 2001.105, at han finder det glædeligt, at kravene til specifikation nu er skærpet.
TFA 2001.457 VLD: Ikke hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab. M var 60 år og på efterløn. H var 65 år og også på efterløn. Den
omstændighed, at M havde valgt at benytte sin ret til at gå på efterløn, kunne ikke
i sig selv føre til, at M pålagdes bidragspligt.
TFA 2001.453 ØLD: Ægtefælleoverdragelse ugyldig, da der ikke
var oprettet gaveægtepagt.
M havde i 1991 overdraget ejendom til H for 1.048.000 kr., hvor af 840.000 kr. skulle
berigtiges ved optagelse af nyt ejerskiftelån og 208.000 kr. skulle afgøres ved
mellemregning mellem parterne. Ejerskiftelånet var kun hjemtaget med 700.000 kr.
Det fandtes ikke godtgjort, at H helt eller delvist havde betalt den kontante del
af købesummen og differencen på 140.000 kr. vedrørende ejerskiftelånet. Der forelå
et så væsentligt gaveelement i overdragelsen, at denne ifølge
RVL § 30, stk. 1 skulle være sket ved ægtepagt for at være gyldig. H frifundet
for yderligere krav, idet hun ikke, når tilbageskødning var sket, hæftede for eventuelle
konjunkturbestemte udsving i ejendommens værdi, og idet hun ikke efter erstatningsretlige
principper var medhæftende for, at ejendommen gav tilstrækkelig fyldestgørelse for
M's kreditorer.
TFA 2001.443 VLD: Ægtepagt om særeje omfattede også allerede
modtagne gaver. Tantiemereglen fandt ikke anvendelse.
M havde ved gaveægtepagt af 28.11.1991 overdraget en fast ejendom og samt indboet
til H. Parterne havde ved ægtepagt af 12.12.1991 bestemt, at alt, hvad de hver for
sig ejede ved ægteskabets indgåelse, og alt, hvad de under ægteskabet måtte erhverve
ved arv eller gave, skulle tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje, der blev
fuldstændigt særeje for længstlevende. M døde i 1998. H fik medhold i, at ejendommen
og indboet var hendes fuldstændige særeje, idet ægtepagten omfattede ikke blot fremtidige
gaver, men også allerede modtagne gaver mellem ægtefællerne. Det var ikke sandsynliggjort,
at aktier på nom. 10.150 kr. var givet H som gave, og disse tilhørte derfor dødsboet.
Det var ikke sandsynliggjort, at M's nettooverskud i de pågældende år havde været
af en sådan størrelse, at halvdelen af overskuddet oversteg anpartens værdi, og
allerede derfor kunne H's anbringende om, at anparter nom. 350.000 kr. i A ApS i
medfør af
RVL § 31
kunne være overført uden ægtepagt, ikke tages til følge.
TFA 2001.435 VLD: Bodelingssag afvist, da begge bodele var negative.
Parterne var separeret d. 08.12.1995. H's nettobodel var ubestridt negativ. M's
nettobodel før boomkostninger udgjorde efter en række reguleringer 81.591 kr. Da
boomkostningerne på 177.316 kr. skulle fradrages det beholdne fællesbo, lagdes det
til grund, at der ikke bestod noget fællesbo til deling på skæringsdagen, og sagens
afvistes. M havde en pensionsordning i TRYG, som nu var under udbetaling med ca.
44.000 kr. om måneden. Der skulle alene medregnes den del af forsikringerne, hvortil
der var knyttet en tilbagekøbsværdi med fradrag af en skattepassivering på 60%.
TFA 2001.424 CD: Samvær med barn anbragt uden for hjemmet henhørte
under kommunen.
Statsamtet havde med rette afvist at fastsætte samvær for fader med barn, der var
anbragt uden for hjemmet, når forældrene var enige om samværet. Afgørelsen henhørte
under kommunen, jf. servicelovens § 57, stk. 1.
TFA 2001.424 CD: Skrivelse af 30.07.2001 om fremgangsmåden ved familieadoption af
barn fra Bulgarien.
TFA 2001.422 CD: Skrivelse af 25.06.2001 om inddrivelse af aftalte bidrag.
TFA 2001.420: Aftaletidspunktet afgørende for om en pensionsbevarende
bidragsaftale skal være på mindst 800 kr. om måneden.
Personalestyrelsen fandt, at enkepensionsretten var bevaret i et tilfælde, hvor
parterne ved separation d. 22.12.1999 aftalte et gennemgående vilkår om et ægtefællebidrag
på 500 kr. om måneden, selv om skilsmissebevillingen var dateret efter d. 01.10.2000.
TFA 2001.419 CD: Vilkår om at barnet ikke under samvær måtte
tages med til Hare Krishna.
Civilretsdirektoratet tiltrådte, at statsamtet havde fastsat som vilkår for samværet,
at faderen ikke måtte tage B hen til steder, hvor Hare Krishna tilhængere dyrker
deres religion. Dette var ikke i strid med EMRK art. 8 om retten til et privatliv
eller art. 9 om religionsfrihed.
TFA 2001.415 VLD: K skulle refundere M børnepasningsudgifter
og halvdelen af driftsudgift på ejendom i lige sameje.
M og K, der i 1996 havde købt en ejendom i lige sameje, ophævede samlivet pr. 01.03.1999.
Ejendommen blev solgt ved tvangsauktion d. 01.04.2000. M fik medhold i, at K skulle
refundere ham halvdelen af driftsudgifterne efter samlivsophævelsen - uanset at
M under samlivet havde betalt de fulde udgifter. K skulle refundere M udgifterne
til børnepasning, som efter samlivsophævelsen var trukket på hans konto, idet fællesbarnet
boede hos K. K dømt til at betale M 18.275 kr.
TFA 2001.414 VLK: Kendelse om tvangsbøder ophævet, da moderen
ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.
Fogedretten i Haderslev havde pålagt moderen ugentlige tvangsbøder på 1.000 kr.
til gennemtvingelse af faderens samvær med datter. VL ophævede kendelsen, da hverken
moderen eller hendes advokat var til stede under fogedretsmødet, og da moderen burde
have haft lejlighed til at udtale sig, inden der afsagdes kendelse.
TFA 2001.410 ØLD: H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse.
Næsten 4 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var 34 år og drev egen virksomhed.
Hans formue udgjorde 3 mio. kr. plus kapitalpension på 332.000 kr. H var 32 år og
uden formue. H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse med tillæg af procesrenter
fra dommens dato. ØL stadfæstede.
TFA 2001.408 ØLD: Tilgodehavende fridøgn kunne ikke forlodsudtages.
M og H var separeret ved bevilling d. 29.06.1998. M var skibsfører, og H fik ved
skifteretten i Svendborg medhold i, at tilgodehavende fridøgn pr. skæringsdagen
skulle medregnes som aktiv med 40.000 kr., idet betaling for fridøgn var en integreret
del af mandes løn for allerede udført arbejde. ØL tiltrådte, at tilgodehavendet
vedrørende betaling for fridøgn ikke var omfattet af RVL § 15, stk. 2. Da det ikke
var godtgjort, at M afviklede sin ferie før skæringsdagen, var der før skæringsdagen
afspadseret 67 fridøgn, og værdien af tilgodehavende fridøgn nedsattes til 26.796,17
kr.
TFA 2001.405 VLD: Faderskabssag hjemvist, da moder og tre bidragspligtige
skulle have været inddraget som parter.
I 1951 var A, B og C kendt bidragspligtige til S, der var født i 1950. A var død
i 2000, og S begærede nu faderskabssagen genoptaget. Retten i Kolding afhørte alene
S og afviste herefter at genoptage sagen. VL hjemviste sagen, da S's mor og de tre
bidragspligtige, herunder dødsboet efter A ikke havde været inddraget i behandlingen
af sagen, i hvilken de måtte anes som parter, og da det ikke kunne afvises, at disse
ville kunne bidrage med oplysninger og synspunkter af betydning for sagen.
TFA 2001.404 ØLD: Fader fik ikke tillagt forældremyndigheden
midlertidigt.
Fader havde ved retten i Ballerup anlagt sag om overførsel af FM til 3-årig datter
D. Moderen var under sagen rejst med datteren til Rusland. Faderen fik ikke medhold
i, at FM midlertidigt overførtes til ham. Hans kontakt med barnet havde kun været
yderst sporadisk, og datteren talte kun russisk.
TFA 2001.400 VLD: H havde ret sig skilsmisse på separationsvilkårene.
M og H var blevet separeret ved dom i september 1999, hvor H havde fået tilkendt
FM til to børn. H ønskede nu skilsmisse. M påstod frifindelse, da han herved fraskrev
sig forholdet til børnene, som han ikke havde set i flere år. Antaget, at betingelser
for skilsmisse i
ÆL § 31, stk. 1
var til stede. Vilkårene kunne ikke gøres til genstand for en ny prøvelse, jf.
ÆL § 45, og dette fandtes ikke
at stride mod EMRK art. 8 om retten til privatliv.
TFA 2001.400 VLD: Skilsmissesag med tvist om forældremyndighed
udsat på udfaldet af faderskabssag.
H havde ved retten i Horsens anlagt skilsmissesag. M nedlagde påstand om, at han
fik tilkendt FM til dreng født d. 25.10.2000. Der verserede faderskabssag vedrørende
denne dreng. Retten fandt det påkrævet, at der blev truffet afgørelse i faderskabssagen,
inden retten tog stilling til forældremyndigheden, og sagen blev derfor udsat på
at afvente udfaldet af faderskabssagen. VL stadfæstede.
TFA 2001.399 ØLD: Anke af ægteskabssag efter ankefristens udløb
blev afvist.
Ved Maribo Rets dom af 10.01.2001 blev M og H separeret; og H fik tilkendt FM til
to børn. M, der var fransktalende og bosat i udlandet, ankede dommen d. 22.03.2001.
Anken blev afvist, da ankefristen var udløbet, jf.
RPL § 454, stk. 1, og da landsretten ikke kunne meddele tilladelse til anke
uanset fristens overskridelse, jf.
RPL § 454, stk. 2, jf.
§ 372, stk. 2.
TFA 2001.395 ØLD: M havde ret til at fortsætte lejemålet efter
K's død, da fælles husstand i mere end to år.
M havde ret til at overtage K's lejemål i Gladsaxe med Pensionskassen for Lægesekretærer
og Kontorfunktionærer, da det fandtes godtgjort, at M og K havde haft fælles husstand
i mindst 2 år forud for dødsfaldet, uanset at M først 9 måneder før dødsfaldet var
tilmeldt folkeregistreret hos K. (2-1)
TFA 2001.394 VLK: Begæring om midlertidig forældremyndighed ikke
taget til følge for tiden.
Faderens begæring om midlertidig forældremyndighed ikke taget til følge for tiden,
da moderen endnu ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.
TFA 2001.392 ØLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til to drenge.
Moderen tilkendt FM til to drenge på 5 og 3 år, som siden samlivsophævelsen i 1999
havde boet hos hende. Begge forældre var fra Pakistan. Moderen havde det bedste
netværk i Danmark.
TFA 2001.388 VLD: Gaveoverdragelser fra M til H var ugyldige
uden ægtepagt.
M, der var til incasso for misligholdte anparter i Sanexco Invest 6 og 8, havde
i november 1995 uden ægtepagt solgt huset til H for 619.000 kr. Antaget, at 30.000
kr. af udbetalingen ikke var betalt, og at M havde kautioneret for H's lån til overtagelse
af boliglån på 156.000 kr. Overdragelsen var herefter ugyldig, da der ikke var oprettet
gaveægtepagt. H blev dømt til at betale 281.962 kr. til Finansieringsselskabet af
9/10 1992 - svarende til provenuet ved videresalg 241.962 kr. plus overskud ved
omprioritering på 25.000 kr. plus 15.000 kr., som var værdien af mandens bil, som
var givet i bytte ved H's køb af ny bil.
TFA 2001.387 VLK (FM 2001.126 VLK): Ægtepagtbestemmelse afvist
på grund af manglende individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle parternes respektive pensionsordninger - herunder samtlige
kapitalpensioner - være skilsmissesæreje. Dette skulle gælde såvel eksisterende
som fremtidige pensionsordninger, herunder både private ordninger og ordninger finansieret
af arbejdsgiver. Særejet omfattede alene pensionsordninger med en værdi før skatter
og afgifter på indtil 15 mio. kr. for hver af parterne. VL tiltrådte, at ægtepagten
var blevet afvist på grund af utilstrækkelig individualisering, idet ægtepagten
gav begge ægtefæller mulighed for vilkårligt at forøge særejets omfang på bekostning
af fællesejet. Henning Broman anfører i FM 2001.126, at han finder det glædeligt,
at kravene til specifikation nu er skærpet.
TFA 2001.386 VLK (FM 2001.126 VLK): Fællesbo taget under offentligt
skifte, da boet ikke var endeligt delt.
Skifteretten i Tønder tog M's begæring om offentligt skifte til følge, da der ikke
mellem parterne var enighed om de økonomiske forhold vedrørende en fast ejendom,
som ifølge skifteretsdom skulle udlægges til H. Der var ikke i dommen taget stilling
til, hvorledes overdragelsen skulle berigtiges, herunder hvordan løbende udgifter
vedrørende ejendommen i boperioden skulle fordeles, eller fra hvilket tidspunkt
ejendommen blev udlagt til H. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2001.126-127.
TFA 2001.385 ØLK: Moder tillagt midlertidig forældremyndighed
til 2 børn for at kunne opfylde samvær i Italien.
Retten i Lyngby tillagde moderen midlertidig FM til datter på 10 år og søn på 6
år, da hun ønskede at kunne opfylde faderens krav på samvær med børnene i Italien
i påsken uden risiko for ikke at kunne rejse tilbage til Danmark med børnene.
TFA 2001.384 VLK: M hæftede for H's restskat, da parterne reelt
var samlevende.
Kommune kunne gøre udlæg hos M for H's skattegæld, uanset at H siden 1995 officielt
havde boet på et lejet værelse hos sin søn. H havde ikke medbragt sine ejendele,
og der var ikke søgt om separation eller skilsmisse. Parterne spiste aftensmad sammen
hver dag, og H overnattede hos M ca. 1 gang om ugen. Fogedretten i Terndrup fandt,
at parterne var samlevende i KSL § 72, stk. 2's forstand. VL stadfæstede.
TFA 2001.381 VLK: Separationssag udsat på grund af international
litispendens.
H havde i 1999 anlagt skilsmissesag ved en tysk domstol. H anlagde i maj 2001 sag
om ophævelse af fælles forældremyndighed ved Retten i Aalborg. H ændrede d. 13.09.2000
påstanden til også at vedrøre separation på vilkår, at ingen af parterne skulle
svare bidrag til den andens underhold. VL fandt, at separationssagen burde afvente
udfaldet af skilsmissesagen i Tyskland, og den danske sag blev udsat.
TFA 2001.381 ØLK: Fader ikke tillagt midlertidig forældremyndighed
under anke.
Moderen havde d. 23.06.2000 fået tillagt den midlertidige FM over 4-årig datter.
Faderen fik ved dom afsagt af Nakskov Ret d. 10.04.2001 tilkendt FM over datteren.
Moderen ankede d. 18.04.2001. Faderen havde efter samvær d. 08.04.2001 beholdt datteren
hos sig. ØL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, at FM
midlertidigt tillagdes faderen. Kendelsen af 23.06.2000 var således fortsat gældende.
TFA 2001.373 ØLK: Bidragsrestance kunne tvangsinddrives, uanset
påstået modstående aftale.
Helsingør Kommune havde iværksat tvangsinddrivelse af hustru- og børnebidrag opgjort
i overensstemmelse med skilsmissedommen, statsamtets og Civilretsdirektoratets afgørelse.
M gjorde gældende, at der var indgået en modstående aftale om, at bidraget kun udgjorde
4.500 kr om måneden. Dette spørgsmål henhørte under civilretten og kunne ikke påkendes
under fogedsagen, som derfor blev fremmet.
TFA 2001.370 ØLD: Forældremyndigheden til 8-årig pige ikke overført
til faderen.
FM over 8-årig datter ikke overført til faderen. Parterne havde ophævet samlivet
for 5 år siden, og pigen havde boet ca. 1/3 af tiden hos faderen. Den omstændighed,
at moderen ønskede at flytte til Spanien kunne ikke i sig selv begrunde, at forældremyndigheden
overførtes til faderen.
TFA 2001.369 ØLD: Forældremyndigheden til 7-årig dreng ikke overført
til faderen.
FM til 7-årig dreng ikke overført til irakisk fader, som i 1997-98 havde bortført
sønnen til England, uanset af moderen ubestridt ikke efterlevede samværsresolution.
TFA 2001.368 ØLK: Landsretten kunne ikke træffe bestemmelse om,
at en dom kan fuldbyrdes, selv om den er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
Fader fik ved dom afsagt af Nakskov Ret d. 10.04.2001 tilkendt forældremyndigheden
over 4-årig datter. Retten tog ikke faderens begæring om, at dommen skulle kunne
fuldbyrdes, selv om den blev anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, til følge.
Moderen ankede d. 18.04.2001. ØL fandt ikke, at der i
RPL § 480 er hjemmel for landsretten til at træffe bestemmelse om, at en
dom skal kunne fuldbyrdes, selv om den er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
TFA 2001.366 ØLK: Ægtemand fik ikke tilladelse til vidneførsel
og blodprøver under faderskabssag.
Ægtemand påstod H dømt til at anerkende, at han ikke var far til 2 børn på 2 år
og 1 år, som var avlet og født under ægteskabet. Hillerød Ret fandt det ikke sandsynliggjort,
at H havde haft samleje i avlingstiden med andre end M. Der var ikke grundlag for
vidneførsel eller for, at det i medfør af
RPL § 456 a, stk. 2, jf.
§ 456 k, kunne pålægges H eller børnene at afgive blodprøver. ØL stadfæstede.
TFA 2001.365 VLK: Fader fik ikke faderskabssag genoptaget.
Fader havde d. 06.05.1997 anerkendt faderskabet til datter. Han havde altid været
i tvivl om, hvorvidt han var fader. Faderens anmodning d. 17.08.2000 om genoptagelse
blev ikke imødekommet, da det ikke var godtgjort, at der forelå særlig anledning
til at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet udfald.
TFA 2001.364 VLK: Ægtepagtbestemmelse afvist på grund af manglende
individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle de aktier, som H til enhver tid ejede i A A/S være H's særeje.
VL tiltrådte, at denne bestemmelse var afvist, da H vilkårligt kunne forøge aktiekapitalen
med fællesejemidler og dermed forøge sit særeje.
TFA 2001.364 ØLK: Faderen tillagt midlertidig forældremyndighed
til dreng og pige på 11 år.
Københavns Byret tillagde midlertidig FM til to børn på 11 år til faderen, der havde
haft børnene boende hos sig i USA, efter at moderen d. 09.01.2001 havde bosat sig
i Danmark, hvor han havde anlagt forældremyndighedssag.
TFA 2001.360 ØLK: Faderen tillagt midlertidig forældremyndighed
til 3-årig pige.
Retten i Glostrup tillagde faderen midlertidig FM til 3-årig pige, idet retten ikke
kunne afvise faderens frygt for, at moderen ville forlade landet med datteren. Der
forelå en børnesagkyndig undersøgelse, der anbefalede, at FM tillagdes faderen.
ØL stadfæstede.
TFA 2001.359 VLK: 12-årig dreng ikke udleveret til forældremyndighedsindehaveren.
Fader, der havde eneforældremyndigheden, begærede 12-årig dreng S udleveret fra
moderen. Fogedretten i Thisted havde efter samtale med S konstateret, at S alene
opholdt sig hos moderen efter eget velovervejet ønske herom, og fandt det formålsløst
at gennemtvinge udlevering. VL tiltrådte, at fuldbyrdelse måtte anses for at udsætte
S's sjælelige sundhed for alvorlig fare og stadfæstede kendelsen.
TFA 2001.353 ØLD: Forældremyndigheden til 10-årig dreng ikke
overført til faderen.
FM til 10-årig dreng blev ikke overført til faderen, da det ikke fandtes fuldt tilstrækkeligt
godtgjort, at moderen ikke i fornødent omfang havde medvirket til gennemførelsen
af samvær. Faderen havde i ca. 1½ år ikke haft samvær med sønnen, som kraftigt modsatte
sig samværet.
TFA 2001.336 VLK: Ægtepagt kunne ikke aflyses mod H's protest.
Ægtepagt var underskrevet af M og H i 1995 for en tysk notar. H fik ægtepagten tinglyst
i d. 02.12.1999, efter at parterne var separerede. Der fandtes ikke i
TL kap. 7 hjemmel til at aflyse ægtepagten mod hustruens protest eller til
at foretage notering om dens mulige ugyldighed.
TFA 2001.335 ØLK: Ejendom skulle bortsælges ved offentlig auktion.
ØL havde ved dom af 22.08.2000 (
TFA 2000.467 ØLD)
bestemt, at ejendom skulle afhændes på den i
SKL § 27 angivne måde. M protesterede mod salg ved auktion. Skifteretten
i Hørsholm tog H's begæring om offentlig auktion til følge. ØK stadfæstede.
TFA 2001.332 ØLD: M fik umiddelbar skilsmisse efter 2 års samlivsophævelse.
M fik medhold i skilsmisse efter
ÆL §
32, idet det fandtes ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne havde
levet adskilt på grund af uoverensstemmelse allerede fra februar 1997, hvor H var
rejst til Italien med de to fællesbørn, selv om H havde sagt, at det var en ferierejse.
TFA 2001.331 ØLD: Domsvilkår om tidsubegrænset hustrubidrag ikke
ændret året efter.
M og H var ved dom afsagt af Tåstrup Ret d. 12.03.1999 blevet separeret på vilkår,
at M skulle svare tidsubegrænset hustrubidrag. M var 57 år og havde en månedlig
indtægt på 24.000 kr. før skat og 15.500 kr. efter skat. H var 65-årig førtidspensionist.
M fik ved skilsmissen 17 måneder senere ikke medhold i påstand om ændring af vilkåret
om hustrubidrag i medfør af
ÆL § 53,
stk. 1. ØL bemærkede, at det afgørende er forskellen mellem parternes indtægter
og erhvervsmæssige muligheder. Det var derimod underordnet, at M havde valgt at
beholde den faste ejendom, hvilket medførte, at hans boligudgifter udgjorde henved
2/3 af hans nettoindtægt, og at hans formue var bundet i ejendommens friværdi.
TFA 2001.328 CD: Hustrubidrag nedsat under mandens helbredsbetingede
orlov.
M fik nedsat hustrubidrag fra 5.500 kr. til 1.000 kr. om måneden i 6 måneder under
orlov, idet det ved lægeerklæring var godtgjort, at orloven skyldtes helbredsmæssige
forhold.
TFA 2001.327 CD: Ikke børnebidrag, da barnet levet sammen med
kæreste.
Moder skulle ikke svare børnebidrag, da datteren, som gik i 10. klasse, var flyttet
sammen med sin kæreste, som forsørgede hende.
TFA 2001.327 CD: Ikke børnebidrag under barnets ophold på efterskole
betalt af kommunen.
Fader skulle ikke svare børnebidrag, da barnet var på efterskole betalt af kommunen.
Moderen skulle alene betale udgifterne til transport, lommepenge, tøj osv., og hun
modtog fortsat børnefamilieydelse og ordinært og ekstra børnetilskud.
TFA 2001.325 CD: Ved bidragsfastsættelse sås bort fra formueomlægning.
M havde anvendt 3,3 mio. kr. af sin formue på ca. 7 mio. kr. til istandsættelse
af landbrugsejendom, der gav underskud. Civilretsdirektoratet fandt, at der ved
bidragsfastsættelsen burde bortses fra denne omlægning af formuen, og M blev pålagt
at betale 4.000 kr. om måneden i hustrubidrag med tilbagevirkende kraft fra d. 01.08.2000,
idet Civilretsdirektoratet burde have truffet afgørelse på dette tidspunkt - og
ikke først i februar 2001.
TFA 2001.324 CD: Fader fik afslag på samvær med søn på 2 måneder.
Statsamtet havde givet fader afslag på samvær med søn på 2 måneder. Civilretsdirektoratet
stadfæstede, men pålagde statsamtet at genoptage sagen med henblik på fastsættelse
af samvær, når barnet var 4 måneder. Statsamtets afgørelse burde være truffet efter
FML § 26 og ikke
§ 17, stk. 3, idet den endelig afgørelse burde have afventet moderens bemærkninger
til ansøgningen.
TFA 2001.324 CD: Moder skulle ikke betale konfirmationsbidrag,
da der under samlivet var oprettet en børneopsparingskonto.
Moderen skulle ikke betale konfirmationsbidrag, da forældrene under samlivet havde
oprette en børneopsparingskonto, som skulle bruges til konfirmationen, og hvor der
nu inde stod ca. 6.000 kr. Det var uden betydning, at der alene var indsat 1.000
kr på opsparingen under samlivet, og at den resterende del af beløbet udgjorde rentetilskrivninger.
TFA 2001.321 CD: Skattefrit udetillæg indgik ikke i bidragspligtiges
bruttoindkomst.
Ved vurderingen af bidragsevnen skulle der ses bort fra et udetillæg på 14.056 kr.
om måneden, som den bidragspligtige modtog fra staten til dækning af merudgifterne
ved udstationering. Ægtefællebidraget blev derfor nedsat fra 4.000 kr. til 1.000
kr om måneden med tilbagevirkende kraft fra d. 21.12.1998, hvor statsamtet havde
forhøjet bidrag, da statsamtets afgørelse beroede på en fejlvurdering.
TFA 2001.318 VLD: Bodelingsoverenskomst ikke tilsidesat efter
ÆL § 58 eller AFTL § 36.
M og H havde i bodelingsoverenskomst af 07.07.1997 aftalt, at H forblev ansat i
M's virksomhed, og at H ikke kunne opsiges inden for førstkommende 3 år, uden at
der omgående forfaldt et kontantbeløb på 420.000 kr. M fik ikke medhold i, at beløbet
skulle nedsættes i medfør af
ÆL § 58,
som følge af, at H tillige havde krav mod M i henhold til den ansættelsesaftale,
der samtidigt blev indgået mellem parterne. Da M ikke havde godtgjort, at H under
sin ansættelse havde optrådt illoyalt, var der heller ikke grundlag for at bringe
AFTL § 36 i anvendelse.
TFA 2001.317 VLD: Moder fik ikke tilladelse til genoptagelse
af faderskabssag.
Fader havde i december 1995 anerkendt faderskabet til søn født i januar 1996. Forældre
anmeldte aftale om fælles FM. Fader fik ved dom afsagt af Retten i Århus i april
2000 tilkendt FM til sønnen. Moderen begærede nu faderskabssagen genoptaget, da
hun mente, at A var fader til barnet. Moderens begæring om genoptagelse blev ikke
imødekommet, jf. TFA 2001.42 VLK. Moderen ansøgte 3 måneder senere på ny om tilladelse
til at anlægge faderskabssag. Faderen tiltrådte, at sagen blev genoptaget. Betingelserne
i
RPL § 456 r, stk. 4
for at tillade, at, at faderskabssag anlagdes, fandtes ikke at være opfyldt.
TFA 2001.316 ØLK: Ikke grundlag for at træffe midlertidig forældremyndighedskendelse.
Retten i Lyngby havde under sag om ophævelse af fælles FM til 2 børn på 12 og 9
år tilkendt faderen den midlertidige FM, da han havde tilkendegivet, at han ikke
ønskede at ændre de nuværende deleordning. ØL fandt, at der ikke var grundlag for
at træffe afgørelse om midlertidig FM, og ophævede kendelsen.
TFA 2001.309 ØLD: Forældremyndigheden over to børn overført til
moderen.
FM til to børn på 5 og 3 år overført til moderen, da det kunne lægges til grund,
at faderen hindrede og ville hindre moderens samvær med børnene i rimeligt omfang.
Faderen havde anbragt børnene hos familie i Libanon.
TFA 2001.305 ØLD: H's anvendelse af ca. 325.000 kr. på ny ejerlejlighed
gav ikke M vederlagskrav.
M og H var blevet separeret d. 20.01.1997, og boet blev skiftet som offentligt skifte.
M havde ikke godtgjort, at overførsler af i alt 324.996 kr. til H i perioden 12.09.1995
til 01.07.1996 var udbetaling af á conto boslodskrav. M havde ej heller godtgjort,
at H's anvendelse af beløbet til køb og istandsættelse af ejerlejlighed i Valby,
som senere måtte sælges med tab, var misbrug eller anden uforsvarlig adfærd, som
kunne give M vederlagskrav efter
RVL
§ 23, stk. 1.
TFA 2001.304 VLK: Moders opholdsted burde søges oplyst inden
afgørelse om midlertidig forældremyndighed.
Retten i Randers havde bestemt, at faders begæring om midlertidig FM ikke blev taget
til følge, da moderen ikke var bekendt med begæringen. VL ophævede kendelsen, da
sagen ikke burde have været afgjort, men i stedet burde have været udsat med henblik
på at søge H's og barnets opholdssted oplyst.
TFA 2001.300 ØLD: H tilkendt lejligheden.
H, der var 28-årig gravid lærer, tilkendt retten til lejlighed på 106 kvm på Frederiksberg
til 4.200 kr. om måneden. H havde stået på ventelisten i boligselskabet, hun stod
på lejekontrakten og havde betalt indskuddet. M var 40-årig konkursramt tandlæge.
TFA 2001.292 ØLD: Ikke godtgjort, at ægtepagt var falsk. H tilkendt
75.000 kr. i § 56-godtgørelse.
M og H havde rent særeje ifølge ægtepagt tinglyst d. 21.07.1982. Parterne var blevet
gift i juli 1991. H fik ved retten i Brøndbyerne medhold i, at ægtepagten var falsk.
For landsretten erkendte H, at det var hendes underskrift på ægtepagten, og det
fandtes herefter ikke godtgjort, at ægtepagten var falsk. M var 58-årig faglærer
med en formue på godt 1 mio. kr. og en kapitalpension på 160.000 kr. H, der var
50 år, havde en månedlig bruttoindkomst på 18.000 kr. Hendes formue bestod af en
kapitalpension på 42.000 kr. H tilkendt 75.000 kr i § 56-godtgørelse. (H havde ikke
påstået beløbet forrentet)
TFA 2001.290 VLK: M tilkendt 15.000 kr. i sagsomkostninger i
ægteskabssag.
H påstod som sagsøgt i skilsmissesag den tidligere bodelings- og vilkårsaftale tilsidesat
samt tilkendelse af § 56-gidtgørelse. H fik under sagen beskikket advokat i medfør
af
RPL § 449, stk. 1.
M blev ved retten i Grenaa frifundet og fik tilkendt 15.000 kr i sagsomkostninger,
hvilket beløb skulle udredes af statskassen, jf.
RPL § 451, stk. 2, 2. pkt. M kærede. Efter sagens karakter var der uanset
omfanget af M's advokats arbejde med sagen ikke grundlag for at ændre byrettens
omkostningsafgørelse.
TFA 2001.282 ØLD: K tilkendt kompensationsbeløb på 300.000 kr.
Samliv i 21 år fra 1976, hvor M var 24-årig typograf, og K var 18-årig bankelev.
Ejerlejlighed blev købt i 1976 i M's navn, og i 1978 flyttede parterne til villa
i M's navn. De fik 3 børn. M havde ved samlivets ophævelse i 1997 en formue på ca.
3,3 mio. kr, og K en formue på ca. 300.000 kr. De havde under hele samlivet haft
fælles økonomi. M var blevet ejer af ejendomme særlig ud fra skattemæssige hensyn.
K's indsats havde haft væsentlig betydning for, at M kunne oparbejde den værdi,
der fremkom ved salget af anparterne i ApS, som var købt for fællesskabets midler.
K fandtes berettiget til at forudsætte, at hun fik del i midlerne ved samlivets
ophævelse, og K fik tilkendt et kompensationsbeløb på 300.000 kr.
TFA 2001.281 ØLK: M og H frataget rådigheden over provenuet ved
salg af ejendom.
Under fællesboskifte var ejendom i Charlottenlund tilhørende M og H i lige sameje
blevet solgt. M's nettobodel var negativ, mens H's nettobodel udgjorde ca. 400.000
kr. H havde stiftet ny gæld på ca. 200.000 kr., og der var et yderst spændt forhold
mellem ægtefællerne. M havde erklæret sig indforstået med en rådighedsfratagelse.
Begge ægtefæller blev herefter frataget rådigheden over provenuet ved salget af
ejendommen, jf.
SKL § 66, 2. pkt.
TFA 2001.274 VLD (FM 2001.77 VLD): M var begunstiget på to livsforsikringer,
da separation måtte anses for bortfaldet.
M og H var blevet separeret d. 16.12.1997. H døde d. 23.09.1998, og boet blev udlagt
som boudlæg til M tillige med H's 3 særbørn. H efterlod sig to livsforsikringer
med en samlet forsikringssum på ca. 260.000 kr. med begunstigelsesklausulen "mine
nærmere pårørende". VL fandt - i modsætning til skifteretten i Kjellerup -, at separationen
var bortfaldet, idet samlivet måtte anses for at være fortsat efter separationen,
jf.
ÆL § 30, og denne derfor
måtte anses for bortfaldet i foråret 1998. Det var på denne baggrund uden betydning,
hvordan samlivet havde været den sidste tid, inden H døde, eller at hun da ønskede
skilsmisse.
TFA 2001.272 VLK: Fogedsag om samvær udsat.
Fogedsag i Randers om fuldbyrdelse af faders samvær med to børn blev udsat i medfør
af
RPL § 502, stk. 1, nr.
2, idet sag om overførsel af forældremyndighed skulle domsforhandles inden
1 måned.
TFA 2001.270 VLD: Forældremyndighed tilkendt stedfaderen efter
moderens død.
Moderen til datter født i 1988 var død i oktober 1999. Ribe Statsamt tillagde faderen
FM. Datteren, der nu var fyldt 13 år, fastholdt et ønske om at bo hos stedfaderen,
som fik tilkendt FM.
TFA 2001.268 VLD: 5 års hustrubidrag efter 26 års ægteskab og
8 års separation.
26 års ægteskab frem til 1992, hvor parterne blev separeret på vilkår, at M skulle
svare hustrubidrag indtil videre. Vilkåret skulle tages på til ny behandling ved
skilsmisse. Bidraget blev efter 1 år nedsat til 0, da M's løn var faldet. M var
54-årig specialarbejder, og H var 55-årig rengøringsassistent på deltid. VL tillagde
det en vis betydning, at separationen havde varet så længe, og at H gennem en periode
på ca 7 år. ikke havde rejst spørgsmål om betaling af bidrag. VL tiltrådte efter
en samlet vurdering, at M var pålagt bidragspligt i 5 år fra byrettens dom.
TFA 2001.264 VLK: Fogedsag om tilbagelevering af to børn udsat.
Faderen begærede fogedrettens hjælp til tilbagelevering af to døtre på 12 og 10
år, som boede hos ham, men dom var blevet hos moderen efter samvær. Samværsresolutionen
indeholdt bestemmelse om, at parterne kunne anmode om fogedrettens hjælp til tilbagelevering
af børnene i forbindelse med samværet, hvorfor resolutionen kunne tvangsfuldbyrdes.
Moderen havde begæret den fælles forældremyndighed ophævet, og fogedretten i Esbjerg
udsatte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2. VL stadfæstede afgørelsen, der var truffet efter
at fogedretten havde haft en samtale med pigerne.
TFA 2001.263 VLK: M udsat af ejendom, som tilhørte K.
K havde før samlivets påbegyndelse købt en byggegrund for 295.000 kr. Under et ca
1-årigt samliv opførte parterne et hus på grunden. M havde ifølge K indskudt ca.
70-80.000 kr. K hæftede alene for gælden. Der var ikke grundlag for at henvise sagen
til skifteretten, da der ikke forelå en flerhed af formuegoder, om hvis tilhørsforhold
der var uvished, således at der i medfør af
SKL § 82 forelå et bo. M ikke havde sandsynliggjort, at der var opstået
sameje ved aftale eller på anden måde, og K's begæring om udsættelse af M fra ejendommen
blev taget til følge.
TFA 2001.249 CD: Hustrubidrag fastsat i lyset af bidragsloftet.
M tjente 850.000 kr., og H tjente ca. 215.000 kr. Hustrubidraget fastsat til 2.000
kr. om måneden.
TFA 2001.247 CD: Aftalt hustrubidrag ikke nedsat trods H's samliv
med tredjemand.
M og H havde i december 1998 i forbindelse med en forestående separation aftalt,
at M skulle svare hustrubidrag i 5 år med 5.500 kr om måneden. Det aftalte bidrag
skulle kunne ændres af statsamtet, såfremt al rimelighed tilsagde dette. H gik med
til, at boet blev skævdelt til fordel for M. Statsamtet nedsatte bidraget til 0,00
kr. fra d. 05.06.2000, da H levede sammen med T. Civilretsdirektoratet fandt ikke
grundlag for en nedsættelse, da H levede sammen med T allerede da bidragsaftalen
blev indgået, og da forudsætningen for, at H ved bodelingsoverenskomsten gav afkald
på boslodskrav mod M var, at han skulle betale det aftalte hustrubidrag.
TFA 2001.246 CD: Skilsmissebevilling, hvor der ikke var taget
stilling til forældremyndighed, var ikke ugyldig.
M og H var i 1994 blevet separeret ved dom, uden at der blev taget stilling til
forældremyndigheden til det yngste barn B2 født i 1994. Parterne blev skilt ved
bevilling i 1997 på separationsvilkårene - uden at der blev taget stilling til forældremyndigheden
til B2. Antaget, at skilsmissebevillingen alligevel var gyldig, og at parterne fortsat
havde fælles forældremyndighed.
TFA 2001.245 CD: Behandling af samværssag skulle fortsætte trods
genoptagelse af faderskabssagen.
Statsamt havde afslået at fastsatte samvær for fader, da byretten efter moderens
anmodning havde genoptaget faderskabssagen. Kort efter fremkom blodtypeundersøgelse,
der talte for faderens faderskab med en vægt støtte end 10.000 til 1. Civilretsdirektoratet
anmodede herefter statsamtet om at genoptage behandlingen af samværssagen, selv
om der ikke var afsagt dom i faderskabssagen.
TFA 2001.242 CD: Dagplejemoders bruttoindkomst.
Ved vurderingens af hustruens bidragsbehov skulle hendes løn som kommunal dagplejemoder
reduceres med 1/3 som kompensation for udgifterne i forbindelse med pasningen af
børnene.
TFA 2001.239 ØLD: M ikke tilkendt bidrag efter 14 års ægteskab.
14 års ægteskab og 6 års forudgående samliv. M var merkonom, der havde været arbejdsløs
siden 1989. H var sygeplejerske med månedsløn på 22.000 kr. H fik tilkendt forældremyndigheden
til tvillinger på 14 år. H frifandtes for M's påstand om bidrag. M's nuværende erhvervsmæssige
situation kunne ikke betragtes som en følge af ægteskabet.
TFA 2001.238 ØLK: Begæring om genoptagelse af faderskabssag ikke
taget til følge.
33-årig datter D begærede genoptagelse af faderskabssag, hvor F i 1969 var blevet
dømt som hendes fader. D mente, at en anden mand, A, muligvis var hendes fader og
ønskede en DNA-analyse. A døde under sagen. Frederiksberg Ret tog ikke D's begæring
til følge, da D ikke havde godtgjort at være kommet til kundskab om omstændigheder,
der kunne antages at ville give sagen et andet udfald, og da der i øvrigt ikke forelå
særlig anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet
udfald, jf.
RPL § 456
r, stk. 1.
TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK): M blev efter rådighedsfratagelse
udsat af ejendom.
M var af Skifteretten i Århus blevet frataget rådigheden over fast ejendom, da han
ikke ville medvirke til, at ejendommen blev solgt, jf. TFA 2001.182 VLK. M blev
nu udsat af ejendommen, idet der ikke fandtes noget grundlag for at udsætte sagen.
TFA 2001.233 VLD: H skulle svare husleje for at bebo mandens
særejeejendom efter skilsmissen.
M og H var d. 02.09.1997 blevet skilt, og H blev boende på ejendom, som var M's
særeje, med de to fællesbørn. M havde været af den opfattelse, at hans manglende
betaling af børnebidrag modsvarede H's manglende betaling af husleje. Da der ikke
var grundlag for at antage, at H efter aftale havde ret til at bo vederlagsfrit,
måtte det beløb, som M skulle betale i børnebidrag på 4.566 kr. om måneden, anses
for at være den aftalte husleje. H blev dømt til at betale 346 måneders leje eller
164.376 kr.
TFA 2001.233 ØLK: Retsforlig om fælles forældremyndighed og samvær
kunne benyttes som fundament for hjemtagelse af børnene.
Fogedretten i Odense havde afvist moderens begæring om bistand til udlevering af
2 børn fra faderen, som ikke havde udleveret dem efter endt samvær. Parterne havde
fælles forældremyndighed. ØL fandt, at det indgående retsforlig om samvær sammenholdt
med parternes enighed om, at børnene havde bopæl hos moderen gav grundlag for tvangsfuldbyrdelse
efter
RPL
§ 478, stk. 1, nr. 2, og fogedforretningen burde ikke have været afvist.
Sagens hjemvist til fornyet behandling.
TFA 2001.231 VLK: Faders interesse for porno skulle ikke indgå
i materiale til børnesagkyndig.
Under sag om ophævelse af fælles forældremyndighed til 5-årige tvillingepiger oplyste
faderen, at han havde en grad af at være biseksuel. Sagen blev udsat på foretagelse
af en børnesagkyndig undersøgelse. Moderen ønskede nu at fremlægge udskrifter af
faderens brug af internettet, som skulle vise, at faderen havde set nogle pornografiske
billeder. Retten i Herning fandt, at faderens mulige interesse for porno ikke burde
indgå i det materiale, der skulle fremsendes til den børnesagkyndige. VL stadfæstede.
TFA 2001.229 ØLK (FM 2001.53 ØLK): Begæring om offentligt skifte
afvist.
H begærede offentligt skifte ved skifteretten i Frederikssund, idet fællesboet uanset
ordlyden af skilsmissebevilling af 06.08.1997 ikke var delt, og idet parterne havde
boet sammen siden separationen d. 05.11.1996. Da der blev sået tvivl ikke blot om
parternes private bodelingsaftale men også om selve retsgrundlaget for en eventuel
deling af fællesboet, fandtes H at måtte gøre sit krav gældende mod manden under
en civil sag ved de almindelige domstole. ØL stadfæstede.
TFA 2001.226 ØLK: Påstand om ægtepagts ugyldighed kunne ikke
mod protest behandles under ægteskabssag.
H nedlagde under skilsmissesag påstand om, at M skulle tilpligtes at anerkende,
at ægtepagt fra 1995 var ugyldig, subsidiært at M skulle betale H en § 56-godtgørelse.
Retten i Hørsholm fandt, at sagen var en byretssag i medfør af
RPL § 448 nr. 6, da sagen drejede sig om, hvorvidt ægtepagten var uforbindende
og ugyldig i medfør af
ÆL § 58.
ØL fandt, at den foreliggende ægtepagt ikke kunne anses for en aftale som beskrevet
i
RPL § 448,
nr. 6. Det var i denne forbindelse uden betydning, om ægtefællerne havde
anset en skilsmisse for mere eller mindre nært forestående, idet det afgørende måtte
være ægtepagtens indhold. Påstanden om ægtepagtens ugyldighed kunne herefter - i
hvert fald når modparten protesterede - ikke behandles under ægteskabssagen.
TFA 2001.224 ØLK: Fader fik ikke tilladelse til at føre fire
vidner i forældremyndighedssag.
Under sag om forældremyndigheden til 2-årig pige ønskede faderen vidneafhøring af
to personer fra Mødrehjælpen, idet moderen havde søgt bistand her, en eksportchef
i det firma, hvor H arbejdede, og en veninde til H. Retten i Rødovre tillod ikke
denne bevisførelse, da den ikke ville få betydning for sagens afgørelse. ØL stadfæstede.
TFA 2001.222 VLK (FM 2001.55 VLK): Ikke grundlag for tilsidesættelse
af bodelingsforlig i skifteretten.
M og H, der blev skilt d. 07.12.1998, havde d. 26.05.2000 i skifteretten i Randers
indgået et forlig, hvorefter M til H skulle betale 242.100 kr. M modtog kort efter
en restskat på 73.010 kr. M påstod boet genoptaget, subsidiært boet taget under
off. skifte. M fik ikke medhold. Det var ikke godtgjort, at M, der var repræsenteret
ved advokat, havde taget forbehold. vedrørende en eventuel restskat for 1999. I
opgørelsen over M's passiver indgik restskatter som beregnet af M's revisor. Det
kunne ikke lægges til grund, at det var en væsentlig. kendelig og relevant forudsætning
for forligets indgåelse, at skattekrav blev holdt uden for forligets indhold. VL
stadfæstede med bemærkning, at boet ikke kunne begæres genoptaget, allerede fordi
det ikke tidligere havde været under offentlig skiftebehandling.
TFA 2001.217 ØLD: H tilkendt lejligheden.
H tilkendt retten til lejligheden i Roskildeområdet på 70 kvm til 3.440 kr om måneden
incl. varme - efter en samlet vurdering af det oplyste, herunder særligt om parternes
forhold og om tilknytningen mellem H og den 17-årige datter, der var under uddannelse
og fortsat boede hjemme.
TFA 2001.215 VLD: 5 års hustrubidrag efter 16 års ægteskab.
16 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var 55-årig praktiserende læge med
årsindkomst på 1,2 mio. kr. H var 45-årig pædagog på deltid med en årsindkomst på
136.000 kr. Hun havde været hjemmegående og var først færdiguddannet i 1996. Der
var usikkerhed med hensyn til H's mulighed for at få fuldtidsbeskæftigelse.
TFA 2001.211 VLK: H fik tilladelse til syn og skøn under § 56-sag.
Under ægteskabssag ved retten i Horsens, hvor H havde nedlagt påstand om en § 56-godtgørelse,
fik H tilladelse til, at værdien af den faste ejendom blev søgt fastlagt ved optagelse
af syn og skøn. Det kunne ikke udelukkes, at vurderingen kunne være af betydning
for afgørelsen, og en vurdering kunne ikke forventes at forsinke sagsbehandlingen
væsentligt eller belaste sagen med større omkostninger.
TFA 2001.204 VLK: Salær til beskikket advokat fastsat til 12.000
kr plus moms.
Salær til advokat fra Hillerød, der var beskikket for moderen i sag ved byretten
i Silkeborg, var af byretten fastsat til 16.000 kr plus moms. Advokaten havde opgjort
sit tidsforbrug til 32 timer plus 16 timers transporttid. VL fastsatte salæret til
det dobbelte af det vejledende salær på 6.000 kr. eller 12.000 kr. + moms. Hertil
skulle lægges salær for køretid på 7.000 kr. + moms.
TFA 2001.202 VLD (FM 2001.53 VLD): H ikke tilkendt § 56-godtgørelse.
M og H boede i Australien, da de i 1989 indgik ægteskab. Parterne blev separeret
i 1997. Skifteretten i Aabenraa fandt i 1999, at der i ægteskabet var rent særeje
efter australsk ret. H påstod sig tilkendt 100.000 kr. i § 56-godtgørelse. H havde
allerede modtaget en bil til en værdi på 110.000 kr. M, der i 1985 havde vundet
750.000 kr. i tipning, havde nu en formue på ca. 660.000 kr. Der fandtes ikke grundlag
for at tilkende H en § 56-godtgørelse. Den omstændighed, at parterne fejlagtigt
gik ud fra, at der i ægteskabet var formuefællesskab, kunne ikke tillægges særskilt
betydning.
TFA 2001.199 VLK: Salær til beskikket advokat forhøjet, da domsforhandling
i to retsmøder.
Salær til beskikket advokat i forældremyndighedssag blev forhøjet fra 6.000 kr til
8.000 kr. + moms, idet de vejledende takster måtte antages at forudsætte, at domsforhandlingen
afvikles i ét retsmøde. Domsforhandlingen var efter partsforklaringen blevet udsat
på foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse og derefter færdiggjort i et nyt
retsmøde.
TFA 2001.196 ØLD: Fader tilkendt FM til 6-årig datter.
Fader tilkendt FM til 6-årig datter, navnlig under hensyn til, at de konflikter,
der måtte befrygtes at kunne opstå som følge af forældrenes forskellige livsopfattelser,
bedst ville kunne løses, hvis han fik forældremyndigheden, og at faderen derved
ville kunne sikre den bedste samlede forældrekontakt. Faderen var medlem af folkekirken,
moderen af Jehovas Vidner.
TFA 2001.195 ØLK (FM 2001.28 ØLK): Ikke vilkår om pasdeponering
ved fuldbyrdelse af samvær.
Fogedretten i Odense nægtede at stille vilkår om pasdeponering som betingelse for
fuldbyrdelse af samværsresolution, idet der ikke forelå konkrete holdepunkter for,
at en fare for bortførsel bestod. ØL stadfæstede.
TFA 2001.194 ØLD: Sag om ejendomsret til fælles bankkonto henhørte
under skifteretten.
Fraskilt H anlagde sag mod M og mod Unibank med påstand om, at hun var berettiget
til alene at disponere over indeståendet på konto, der stod i begge parters navn.
Retten i Hørsholm fandt, at sagen drejede sig om ejerforholdet og ikke blot om dispositionsretten
til kontoen. Da parterne havde en flerhed af aktiver, fandtes sagen at henhøre under
skifteretten i Helsingør, og da fællesboet endnu ikke var taget under offentligt
skifte, blev sagen afvist, j f.
RPL § 232, stk. 3. ØL stadfæstede.
TFA 2001.192 ØLK: Umiddelbar fogedforretning vedrørende guldsmykker
blev ikke fremmet.
H, der var fra Tyrkiet, begærede sig indsat i besiddelsen af nogle guldsmykker efter
separationen, men inden boet var delt. Fogedretten i Brøndbyerne nægtede at fremme
forretningen, da det efter H's egen forklaring henstod som usikkert, hvorvidt smykkerne
havde tjent for H som personlige genstande af den karakter, som er forudsat i
SKL § 68 a,
og om smykkerne henhørte til H's bodel. ØL stadfæstede.
TFA 2001.182 VLK (FM 2001.29 VLK): M frataget rådigheden over
fast ejendom.
Skifteretten i Århus havde bestemt, at en fast ejendom tilhørende M skulle sættes
til salg ved en ejendomsmægler. M besvarede ikke mæglerens henvendelser og udleverede
ikke nøglerne. M erklærede at ville nægte enhver adgang til ejendommen. Da M således
blokerede for salget og ikke ville udtage den efter vurdering, fratog skifteretten
ham rådigheden over ejendommen, jf.
SKL § 66. VL stadfæstede. M blev senere udsat af ejendommen ved en umiddelbar
fogedforretning, jf. TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK)
TFA 2001.178 ØLK: 13½-årig dreng ikke udleveret til moderen mod
sin vilje.
Moder begærede 13½-årig søn udleveret fra faderen. Fogedretten i Odense fandt efter
samtale med drengen, at der var risiko for hans sjælelige sundhed, såfremt han mod
sin vilje blev udleveret til moderen. ØL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for
at tilsidesætte det af fogedretten udøvede skøn, og stadfæstede afgørelsen.
TFA 2001.155 CD: Værdien af fri bil indgik i bruttoindkomsten.
Ved vurderingen af bidragsevnen hos faderen, der var selvstændig erhvervsdrivende,
skulle værdien af fri bil på 40.000 kr. indgå. Bidraget forhøjedes med tilbagevirkende
kraft, da statsamtets afgørelse var truffet på et åbenbart urigtigt grundlag.
TFA 2001.154 CD: Børnebidrag nedsat, da fader forsørgede to børn,
som var kommet til Danmark med henblik på adoption.
Faders børnebidrag nedsat til normalbidrag, da der skulle tages hensyn til, at han
reelt varetog forsørgelsen af to børn, som var kommet til Danmark med henblik på
adoption, selv om der endnu ikke var udstedt adoptionsbevilling.
TFA 2001.153 CD: Fader ikke frataget ret til orientering.
Statsamtet havde afslået at fastsætte samvær for faderen og havde desuden i medfør
af
FML § 19, stk. 2
frataget ham retten til orientering, bl.a. fordi moderen havde adressebeskyttelse.
Civilretsdirektoratet bestemte, at faderen skulle have ret til orientering på en
sådan måde, at han ikke fik oplysninger om barnets og moderens adresse eller opholdssteder.
Bopælskommune, skole, daginstitution m.v. skulle således anonymiseres.
TFA 2001.152 CD: Overskud på skibsanparter skulle medregnes som
bruttoindtægt.
Overskud på skibsanparter skulle medregnes ved vurdering af bidragsevnen, selv om
beløbet ikke var udbetalt.
TFA 2001.146 ØLD: Sag med påstand om, at aftale om overførsel
af forældremyndighed var ugyldig, blev afvist.
Moder havde i 1997 med statsamtets godkendelse indgået en aftale, hvor FM til 2-årig
dreng blev overført til et ægtepar. I 1999 stadfæstede ØL dom, hvor ægteparret blev
frifundet for moderens påstand om overførsel af FM, jf. FML § 13. Moderen anlagde
nu sag om at aftalen fra 1995 var ugyldig. Denne påstand svarede reelt til påstanden
i 1999-sagen, og indsigelsen om ugyldighed måtte derfor anses for et nyt anbringende.
Moderen havde ikke haft særlige undskyldelige grunde til ikke at fremføre dette
anbringende allerede under byretssagen i 1998. Sagen blev derfor afvist.
TFA 2001.145 VLK (FM 2001.29 VLK): Ikke krydsende udtagelse af
anparter.
H ejede hele anpartskapitalen på to gange 200.000 kr. i to anpartsselskaber, som
havde solgt nogle udlejningsejendomme og nu alene ejede et eenfamilieshus, som var
sat til salg. H havde også medvirket ved virksomhedens drift. Skifteretten i Horsens
gav ikke M medhold i begæringen om at få anpartene udlagt. VL stadfæstede, da der
efter det oplyste om virksomhederne, deres karakter og parternes forhold hertil
og under hensyn til formålet og forarbejderne til bestemmelsen i
SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. nr. 3 ikke fandtes grundlag for at udlægge de
omtvistede anparter til M.
TFA 2001.143 ØLD: Boslodskrav til H under konkurs kunne ikke
udlægges som fripolice til kapitalpension.
M og H blev separeret i 1997 og skilt i 1998. H blev erklæret konkurs i 1999. H
ville nu aftale med M, at hendes boslod på 186.790 kr. blev udlagt i form af en
fripolice i mandes kapitalpension. Konkursboet fik medhold i, at hustruen bevidst
havde handlet til skade for konkursboet i strid med
KL § 29, og det hos kurator deponerede kontantbeløb på 186.790 kr. skulle
frigives til konkursboet.
TFA 2001.142 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Moderen tilkendt midlertidig FM til 2½-årig søn, som faderen holdt skjult i Libanon.
TFA 2001.139 ØLD: Fader tilkendt FM efter moderens død.
Fader tilkendt FM til 3 børn på 15, 13 og 11 år, efter at moderen døde, jf.
FML § 14, stk. 2, 2. pkt. Børnene var tvangsanbragt hos en plejefamilie.
Københavns Overpræsidium havde bestemt, at moderens broder skulle have forældremyndigheden.
Broderen var nu flyttet til Peru.
TFA 2001.133 VLK: Moderen pålagt tvangsbøder på 2.500 kr. i samværssag.
Fogedretten i Herning bestemte, at to tvangsbøder á 1.000 kr var forfaldne, da moderen
ikke havde udleveret 8-årig dreng til samvær. Hun pålagdes nu tvangsbøder på 2.500
kr. pr. gang udlevering til mandag-tirsdagssamvær hindredes i de følgende 7 uger.
VL stadfæstede.
TFA 2001.127 ØLD: Civilretsdirektoratet frifundet for påstand
om, at hustrubidrag brude være nedsat tidligere.
M var pålagt at svare hustrubidrag med 8.000 kr fra d. 15.09.1995. Civilretsdirektoratet
nedsatte bidraget til 500 kr om måneden fra d. 15.09.1996. M påstod Civilretsdirektoratet
dømt til at nedsætte bidraget fra et tidligere tidspunkt, men fik ikke medhold,
da Civilretsdirektoratet ved vurderingen af mandens indkomstevne med rette havde
lagt vægt på resultatet i et ApS, og da manden trods adskillige opfordringer hertil
først d. 25.09.1996 fremsendte regnskabet for 1995 for selskabet, som dokumenterede
en markant indtægtsnedgang.
TFA 2001.125 VLD: Forældremyndighed til 10-årig pige overført
til moderen.
FM til 10-årig pige overført til moderen - bl.a på baggrund af barnets klare og
utvetydige tilkendegivelser om sine ønsker som fremsat over for psykologen.
TFA 2001,124 ØLK: Formalitetsprocedure vedrørende indsigelser
mod den børnesagkyndige undersøgelse.
Byretten i Odense havde berammet formalitetsprocedure til behandling af indsigelser
mod en børnesagkyndig undersøgelse. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens
skøn.
TFA 2001.123 ØLK (FM 2001.13 ØLK): Erstatningssamvær skulle ikke
fastsættes af fogedretten.
Faderen begærede erstatningssamvær, da samværet i den weekend, der afsluttede efterårsferien,
ikke var blevet gennemført. Sagen blev ikke fremmet, da fastsættelse af et eventuelt
erstatningssamvær henhørte under statsamtet.
TFA 2001.121 ØLD: H fik ikke medhold i skævdeling i kortvarigt
ægteskab.
M og H blev skilt d. 31.03.1999 efter 2 års ægteskab og 1 års forudgående samliv.
H havde ved købet af ejendom i 1996 i lige sameje betalt hele udbetalingen på 180.000
kr., medens M alene havde betalt omkostningerne på ca. 16.000 kr. H påstod sig tillagt
ret til forlodsudtagelse af 100.000 kr. i medfør af
SKL § 69 a. M havde under samlivet tjent næsten dobbelt så meget som H.
Skifteretten i Brøndbyerne fandt, at en ligedeling ikke ville være åbenbart urimelig.
ØL stadfæstede.
TFA 2001.120 ØLK: Salær til beskikket advokat fastsat til 8.000
kr. plus moms.
Advokat fra Horsens fik som beskikket advokat i forældremyndighedssag ved retten
i Slagelse tilkendt 6000 kr plus moms plus kørselsgodtgørelse. Advokaten oplyste,
at han havde haft et tidsforbrug på 12 timer, heraf 4 timers rejsetid. Der var ikke
ved beskikkelsen taget rejseforbehold. ØL fandt, at der ud over det takstmæssige
salær burde gives en passende godtgørelse for medgået rejsetid, og forhøjede salæret
til 8.000 kr. plus moms. Godtgørelse for transport skulle ikke tillægges moms, og
kørselstaksten var ikke 2,66 kr. men 1,54 kr. pr km.
TFA 2001.118 ØLK: Fader pålagt tvangsbøder indtil 3 børn var
bragt til Danmark.
Fader pålagt fortløbende daglige tvangsbøder på 200 kr., såfremt parternes 3 fællesbørn
ikke var bragt fra Libanon til Danmark inden to måneder.
TFA 2001.116 VLK: Fogedsag om samvær udsat på verserende forældremyndigheds-
og samværssager.
Moderen begærede gennemtvingelse af samvær med sin 11-årige søn. Moderen havde anlagt
sag om overførsel af FM, som skulle domsforhandles om 1 uge, og faderen havde ansøgt
om ophør af moderens samvær. Sønnen havde været til to samtaler på statsamtet, og
fogedretten i Viborg fandt det uhensigtsmæssigt, at fogeden også talte med drengen.
Fogedretten udsatte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2 indtil der forelå en afgørelse i forældremyndighedssagen
eller i den verserende samværssag ved statsamtet. VL stadfæstede.
TFA 2001.114 ØLK: Fogedsag om samvær udsat på præcisering af
tid og sted.
Fogedretten i Faaborg udsatte i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2 sag om gennemtvingelse af samvær på statsamtets
præcisering af tid og sted for samværets påbegyndelse. Fyns Statsamt havde blot
ladet samværet begynde fredag ved skoletids ophør. ØL stadfæstede.
TFA 2001.112 ØLK: Fogedsag om samvær udsat på indhentelse af
børnesagkyndig erklæring.
Fogedsag om udlevering af to børn til samvær med moderen blev af fogedretten i Helsinge
udsat på indhentelse af børnesagkyndig erklæring, jf.
RPL § 536, stk. 1, 4. pkt. ØL stadfæstede.
TFA 2001.110 ØLD: Særejeægtepagt ikke omstødt efter KL § 74.
M og H, der indgik ægteskab i 1986 oprettede d. 10.10.1997 ægtepagt, hvorefter alt,
hvad de hver for sig ejede og erhvervede i fremtiden, skulle tilhøre dem som fuldstændigt
særeje. M, der på oprettelsestidspunktet var insolvent, gik konkurs 4 måneder senere.
Konkursboet påstod H dømt til at anerkende, at ægtepagten var uforbindende, såfremt
ægteskabet ophørte ved skilsmisse eller der meddeltes separation, før M's konkursbo
afsluttedes. Påstanden fandtes ikke uegnet til påkendelse, hvorfor sagen ikke blev
afvist. Da det ikke var godtgjort, at dispositionen var begunstigende eller forringende
som nærmere beskrevet i
KL § 74,
tiltrådtes det, at H var frifundet.
TFA 2001.108 ØLD: M tilkendt lejligheden.
M fik tilkendt retten til 3 værelses lejlighed på Frederiksberg, særligt under hensyn
til, at lejligheden var tilbyttet ved hjælp af hans tidligere lejlighed, samt under
hensyn til, at han efter lejekontrakten alene var lejer af lejligheden. Begge var
folkepensionister med helbredsproblemer.
TFA 2001.106 ØLD: Deleordning skulle fortsætte.
Moder fik tilkendt FM over 4-årig dreng, som fortsat skulle bo skiftevis en uge
hos hende og en uge hos faderen.
TFA 2001.103 ØLK: Faderen skulle have samvær, selv om han var
i bidragsrestance.
Moderen skulle overholde Storstrøms Statsamts samværsresolution, selv om faderen
ikke betalte de forhøjede børnebidrag, og ikke ville vedkende sig faderskabet.
TFA 2001.102 ØLK: Fader ikke tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Fader havde i retten i Holbæk fået tilkendt midlertidig FM under sag om overførsel
af FM efter FML § 12, stk. 2. ØL ændrede afgørelsen, således at afgørelse om at
tillægge faderen midlertidig FM først blev truffet, såfremt moderen fortsat vægrede
sig ved udlevere drengen til samvær med faderen.
TFA 2001.100 ØLD: 8 års hustrubidrag efter 23 års samliv.
15 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 45-årig selvstændig montør med
årsindkomst på 240.000 kr. H var 41 år, uden uddannelse, hjemmegående siden 1984
og nu på bistandshjælp.
TFA 2001.99 VLK: Moderen pålagt tvangsbøde på 5.000 kr. i samværssag.
Moder var tidligere pålagt tvangsbøde på 2.500 kr. til gennemtvingelse af udlevering
af 6-årig pige til overvåget samvær med faderen. VL tiltrådte, at moderen ved fogedretten
i Sønderborg nu pålagdes en tvangsbøde på 5.000 kr., dog kun for det første fremtidige
samvær, hvorefter sagen evt. måtte behandles af fogedretten på ny.
TFA 2001.98 VLK: Begæring om børnesagkyndig undersøgelse ikke
imødekommet.
Under en forældremyndighedssag vedrørende to børn på 3 og 1 år begærede faderen
børnesagkyndig undersøgelse. Retten i Holsted fandt begge forældre utvivlsomt egnede
som forældre og deres forhold veldokumenterede igennem de afgivne forklaringer.
Der fandtes ikke grundlag for indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. VL stadfæstede.
TFA 2001.97 ØLD: Forældremyndigheden overført til moderen.
FM til to drenge på 12 og 10 år overført til moderen på grund af faderens flytning
med drengene fra Søborg til Fyn.
TFA 2001.94 VLD: H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse.
16 års ægteskab. M var 59-årig deltidslandmand med et særeje på godt 1,5 mio. kr.
H var 54-årig førtidspensionist uden særeje. Hver ægtefælles boslod udgjorde 110.000
kr. H fik ved retten i Randers tilkendt 5 års hustrubidrag og 100.000 kr. i § 56-godtgørelse.
VL tiltrådte, at H havde behov for etableringshjælp, og nedsatte § 56-godtgørelsen
til 50.000 kr.
TFA 2001.93 VLD: Forældremyndighedssag skulle afgøres efter FML
§ 12, stk. 2.
FM over 4½-årig datter ikke overført til fader. Samlivet blev ophævet i juli 1999.
Der var herefter møde på statsamtet og tre familierådgivningsmøder frem til begyndelse
af januar 2000. Sagen blev anlagt d. 05.04.2000. VL tiltrådte, at afgørelsen skulle
træffes efter
FML § 12, stk.
2.
TFA 2001.90 VLK: Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Fader tilkendt midlertidig FM til to små børn, da det fandtes bedst, at de under
sagens behandling var i deres vante omgivelse, hvor den nødvendige støtte var etableret.
Moderen havde 9 måneder tidligere forladt hjemmet i Skive med børnene.
TFA 2001.90 VLK: Fogedretten kunne ikke kræve bevis for ædruelighed
under samværssag.
Fogedretten i Horsens havde ikke haft hjemmel til under sag om gennemtvingelse af
faders samvær med datter at stille betingelser til faderen om tilvejebringelse af
bevis i form af blodprøve hos egen læge for ædruelighed i forbindelse med samvær.
TFA 2001.89 ØLK: Moder ikke pålagt tvangsbøder i sag om samvær.
ØL tiltrådte, at fogedretten i København ikke havde fundet grundlag for at pålægge
moder tvangsbøder, idet det ikke kunne udelukkes, at der forelå misforståelser,
og idet moderen havde tilkendegivet, at hun fremover agtede at opfulde samværsresolutionen.
TFA 2001.87 VLK: Fogedsamværssag udsat.
Fogedretten i Århus havde ikke fundet grundlag for udsættelse af sag om gennemtvingelse
af samvær med 1-årig datter. VL lagde til grund, at faderen ikke var biologisk fader
til datteren. Faderskabssagen var genoptaget, og samværsafgørelsen var påklaget.
Under disse omstændigheder burde fogedsagen udsættes, jf.
RPL § 502, stk. 1, nr. 2.
TFA 2001.86 ØLD: Anke af forældremyndighedsdom afvist, da appellanten
ikke mødte personligt.
Faders anke af dom afsagt af retten i Assens i forældremyndighedssag blev afvist,
da faderen ikke personligt havde givet møde trods landsrettens pålæg herom, jf.
RPL § 452, stk. 2.
TFA 2001.83 ØLK (FM 2000.119 ØLK): Tilsidesættelse af bodelingsaftale
skulle ske ved de almindelige domstole.
M begærede fællesboet delt ved Skifteretten i Odense, som afviste begæringen, da
parterne forud for skilsmissen havde oplyst til statsamtet, at fælles boet var delt,
og da betingelserne for anvendelse af
ÆL § 58 ikke var til stede. ØL stadfæstede, da boet var delt, og da spørgsmålet
om tilsidesættelse af aftalen mellem parterne under de foreliggende omstændigheder
ikke henhørte under skifterettens kompetence, men skulle afgøres ved civilt søgsmål.
TFA 2001.81 ØLD: M frifundet for krav om § 56-godtgørelse.
10 års ægteskab - dog kun 7 års samliv. M var 53-årig læge med en særejeformue,
som ifølge H udgjorde ca. 1.686.000 kr. incl. 578.000 kr i goodwill. M opgjorde
sin formue til max. 900.000 kr. H var 51-årig rektor med en nettoformue på ca. 108.000
kr. H krævede 125.000 kr. i § 56-godtgørelse. Begge parter fandtes veletablerede
i egen varig bolig, og begge parter havde en sådan erhvervsindkomst, at de hver
for sig kunne forsørge sig selv og fællesbarnet på normal vis og ikke under sædvanlig
standard. Henset hertil, til ægteskabets varighed, oplysningerne om parternes formueforhold
samt det i øvrigt i sagen oplyste, fandtes der ikke grundlag for at anse H for at
være stillet urimeligt ringe i økonomisk henseende efter skilsmissen.
TFA 2001.81 HKK: Højesteret meddelte oprejsningsbevilling i forældremyndighedstvist.
Ved byretsdom af 24.11.1998 var M og H blevet separeret og FM til 3 fællesbørn tilkendt
M. Ankestævning blev indleveret d. 21.01.1999 to dage efter ankefristens udløb.
ØL afviste anken. Højesteret fandt, at anken undtagelsesvist burde tillades i medfør
af
RPL § 454, stk. 2,
jf.
§ 372, stk. 2.
Der burde i en forældremyndighedssag udvises tilbageholdenhed med at tillægge fejl
fra advokatens side skadevirkning for klienten.
TFA 2001.74 CD: Statsamtet havde ikke international kompetence
til at behandle ansøgning om bidragsnedsættelse.
Statsamtet ikke kompetent til at behandle mandens ansøgning om nedsættelse af hustrubidrag,
da hustruen, der var peruviansk statsborger, ikke havde bopæl i Danmark, men i Schweiz,
jf. art. 2 og art. 52 i Lugano-konventionen.
TFA 2001.73 CD: Speciel bidragsaftale ikke til hinder for skilsmissebevilling.
Civilretsdirektoratet fandt, at der kunne udstedes skilsmissebevilling trods en
usædvanlig bidragsaftale, hvor manden uden tidsbegrænsning skulle svare bidrag med
10.000 kr. om måneden (pristalsreguleret) til hustru, som tjente 270.000 kr årligt.
TFA 2001.70 CD: Ikke hjemmel til at fastsætte samvær til moder,
der havde eneforældremyndigheden.
Moder fik ikke fastsat samvær med sine to børn, som havde taget ophold hos faderen,
da hun havde eneforældremyndigheden, og da der ikke i
FML §§ 16 og
26 var hjemmel til at fastsætte samvær.
TFA 2001.69 CD: Børnebidrag nedsat med tilbagevirkende kraft.
Fader fik medhold i ansøgning om nedsættelse af børnebidrag til 0,00 kr., da barnet
fra d. 03.01.2000 havde lønindtægter på ca. 7.000 kr. om måneden i henhold til uddannelsesaftale.
Ansøgning var indgivet d. 06.03 2000, og bidraget skulle bortfalde med tilbagevirkende
kraft fra d. 23.02.2000, da ansøgningen var indgivet omkring forfaldsdagen, og da
barnet gennem længere tid havde haft en fast indtægt, der væsentligt oversteg det
beløb, som ville give grundlag for at lade bidraget bortfalde.
TFA 2001.68 CD: Ikke forskudsvis udbetaling af børnebidrag på
grundlag af afgørelse fra Schweiz.
Der er ikke hjemmel til forskudsvis udbetaling af børnebidrag på grundlag af schweizisk
bidragsafgørelse, jf.
§ 11 i børnetilskudsloven. Der bør ikke udfærdiges et bidragsdokument, der
ikke kan danne grundlag for inddrivelse, men som alene har til formål at danne grundlag
for forskudsvis udbetaling af normalbidraget.
TFA 2001.66 ØLD: Boet skulle deles efter fransk ret, da M ved
vielsen havde domicil i Frankrig.
Dansk M indgik i februar 1995 ægteskab med H. Skifteretten i Hørsholm fandt det
godtgjort, at M ved ægteskabets indgåelse var permanent ansat i fransk selskab og
permanent bosat i Frankrig, hvor det var ægtefællernes hensigt at blive boende.
M fik derfor medhold i, at boet skulle deles efter fransk ret. ØL tiltrådte, at
M i hvert fald på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var domicileret i Frankrig.
TFA 2001.52 VLK: Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed.
Fader tilkendt midlertidig FM til 6-årig dreng, som var tvangsanbragt hos en plejefamilie
som følge af moderens depressioner.
TFA 2001.51 ØLK: Moder pålagt tvangsbøde på 5.000 kr. til gennemtvingelse
af sommerferiesamvær.
Fogedretten i Gentofte pålagde moderen en tvangsbøde på 5.000 kr., der forfaldt,
hvis hun ikke udleverede to drenge til sommerferiesamvær. ØL stadfæstede.
TFA 2001.51 VLK: Fogedretten havde haft hjemmel til at begrænse
samværet midlertidigt.
Fogedretten i Ribe havde været berettiget til fuldbyrdelsesmæssigt at begrænse faders
samvær til lørdag i de weekender, hvor han ifølge resolutionen havde samvær. Disse
afgørelser, der alene skulle gælde i den periode, hvor der foretoges en børnesagkyndig
undersøgelse, måtte antages at have tilstrækkelig hjemmel i
RPL § 536, stk. 2, 2. pkt. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens
skøn.
TFA 2001.50 VLK: Parterne, der havde fri proces, skulle selv
betale medhjælpersalær og vurderingsomkostninger.
Udgifterne til medhjælper på 22.500 kr. og vurderingsomkostninger på 3.125 kr. kunne
dækkes af boets midler og skulle derfor indbetales til statskassen, jf.
RPL § 332, stk. 1, nr. 5.
TFA 2001.48 ØLK: Beskikket advokat tilkendt 2.500 kr. i salær.
Københavns Byret tilkendte H's beskikkede advokat et salær på 2.500 kr. plus moms
i en sag, hvor spørgsmålet om bidragspligt var forligt ved domsforhandlingens begyndelse.
ØL stadfæstede.
TFA 2001.48 ØLK: Beskikket advokat tilkendt salær på 10.600 kr.
for 24 timer.
Retten i Næstved tilkendte faders beskikkede advokat i en forældremyndighedssag
et salær på 10.600 kr. plus moms, da der havde været 3 retsmøder i sagen. Advokaten
oplyste i kæreskrift, at tidsforbruget var på 24 timer. ØL fandt ikke grundlag for
at forhøje det tilkendte salær.
TFA 2001.42 VLK: Moders begæring om genoptagelse af faderskabssag
blev ikke imødekommet.
Fader havde i december 1995 anerkendt faderskabet til søn født i januar 1996. Forældre
anmeldte aftale om fælles FM. Fader fik ved dom afsagt af Retten i Århus i april
2000 tilkendt FM til sønnen. Moderen begærede nu faderskabssagen genoptaget, da
hun mente, at A var fader til barnet. Moderens begæring om genoptagelse blev ikke
imødekommet, jf.
RPL §
456 r, stk. 4.
TFA 2001.41 VLK: Der fandtes ikke grundlag for at fravige de
vejledende salærtakster.
Byretten havde tilkendt H's beskikkede advokat et honorar på 3.300 kr plus moms,
idet dommeren havde skønnet, at tidsforbruget ikke oversteg 3 timer. VL fandt ikke
grundlag for at fravige de vejledende takster og forhøjede salæret til 4.000 kr.
plus moms.
TFA 2001.39 ØLD: Bodelingsaftale ikke tilsidesat.
M og H var blevet skilt ved bevilling d. 09.07.1998. M havde i 1995 fået udbetalt
en arbejdsskadeerstatning på 451.656 kr., hvoraf en del var blevet brugt til køb
af en ejerlejlighed i Korsør. Parterne havde uden advokatbistand aftalt, at H skulle
have 125.000 kr. kontant og frigøres for hæftelsen for fælles banklån på 320.000
kr. M var klar over, at delingen ikke tog højde for, at erstatningen kunne holdes
uden for bodelingen, og M undlod at henvende sig til advokat. Betingelserne for
tilsidesættelse af bodelingsaftalen i medfør af
ÆL § 58 eller
AFTL § 36 fandtes
ikke at være opfyldt.
TFA 2001.36 VLK: Moder pålagt tvangsbøde på 2.500 kr til gennemtvingelse
af samvær.
Fogedretten i Sønderborg bestemte, at moder skulle betale en tidligere pålagt tvangsbøde
på 1.000 kr., og hun pålagdes en ny tvangsbøde på 2.500 kr., hvis hun ikke udleverede
6-årig datter til overvåget samvær med faderen. VL stadfæstede.
TFA 2001.33 VLK (FM 2000.119 VLK): Fællesboet ikke anset for
delt.
Parterne havde før separationen underskrevet en bodelingsaftale og havde på Vejle
Statsamt erklæret, at fællesboet var delt. Skifteretten i Kolding tog fællesboet
under skifte, da bodelingsaftalen ikke omfattede samtlige fællesboets aktiver, men
kun en bil og en fast ejendom. VL stadfæstede.
TFA 2001.24 VLD: Delvis skævdeling i kortvarigt ægteskab. Latente
skatter kunne passiveres med 50%.
M og H, der efter nogle måneders samliv indgik ægteskab d. 18.05.1991, blev separeret
d. 01.05.1995. M havde indbragt den væsentligste del af fællesboet i form af en
landbrugsejendom i Egtved. M's nettobodel udgjorde på skiftet 1.266.538 kr., og
H's nettobodel var negativ. M kunne forlodsudtage 350.000 kr. H's boslod var herefter
på 360.649 kr., som kunne modregnes til M's tilgodehavende mod H hidrørende fra
lån på 427.592 kr. M, der var 52-år, kunne passivere 50% af de latente skatter på
i alt 1.370.000 kr., bestående af genvundne afskrivninger, investeringsfond og opsparet
overskud i virksomhedsordninger. Det ansås efter oplysningerne om M's helbredsmæssige
forhold for overvejende sandsynligt, at M ville afhænde ejendommen inden for en
overskuelig årrække. Begge parter havde fri proces. Udgifterne til medhjælper og
vurderinger m.v. udgjorde 101.859 kr og skifteafgiften 93.389 kr. Skifteretten i
Vejle bestemte, at disse udgifter skulle passiveres i M's bodel. H gjorde under
anken gældende, at udgifterne skulle betales af statskassen og derfor ikke fratrækkes
som passiv i M's bodel. VL stadfæstede afgørelsen, da udgifterne til medhjælper
og vurderingshonorar kunne dækkes af boets midler, jf.
RPL § 332, stk. 1, nr. 5, og da der ikke var hjemmel til at fritage ægtefællerne
for betaling af skifteafgiften.
TFA 2001.23 ØLD: M tilkendt retten til lejligheden.
M, der var en 71-årig gangbesværet folkepensionist, fik tilkendt retten til stuelejlighed
i Lyngby, som havde havde lejet i 1966. Parterne blev gift i 1991.
TFA 2001.22 VLK: Faderskabssag tilladt genoptaget.
Moder havde fået en søn i september 1988. Faderskabssag var endt med, at faderskabet
ikke kunne fastslås. Moderen, der havde lidt af psykiske problemer, anmodede nu
om tilladelse til genoptagelse, da hun var kommet tanke om et samleje med en anden
soldat, der bekræftede dette. Betingelserne for tilladelse til genoptagelse i
RPL § 456 r, stk. 4
fandtes at være opfyldt.
TFA 2001.22 VLK: Ikke tilladelse til genoptagelse af faderskabssag.
F havde i 1990 anerkendt faderskabet til datter. Han blev senere gift med moderen
og i 1993 separeret med fælles FM. Moderen fik ved skilsmissen i 1999 eneforældremyndigheden.
Faderens anmodning om genoptagelse blev ikke imødekommet, jf.
RPL § 456 r, stk. 4.
TFA 2001.21 ØLK (FM 2000.145 ØLK): Moder pålagt tvangsbøde i
sag om fuldbyrdelse af samvær.
Sag om fuldbyrdelse af samvær havde været udsat siden sommeren 1999 på indhentelse
af sagkyndig erklæring. Flere psykologer havde ikke ønsket at påtage sig opgaven.
Moderen havde ikke ønsket at medvirke i tilbudt undersøgelse på børnepsykiatrisk
afdeling i Glostrup. Fogedretten i Lyngby pålagde moderen en tvangsbøde på 10.000
kr., idet en tidligere tvangsbøde på 8.000 kr. ikke havde haft nogen virkning. ØL
fandt, at samværet om nødvendigt skulle gennemføres tvangsmæssigt. Tvangsbøden blev
nedsat til 4.000 kr.
TFA 2001.19 ØLK: Dreng skulle udleveres til fader på Cypern.
Moder pålagt at udlevere dreng, som faderen på Cypern havde forældremyndigheden
over, og som hun havde beholdt efter sommerferiesamvær. Fogeden i Helsingør havde
haft en samtale med drengen, og betingelserne for udlevering fandtes af være opfyldte.
TFA 2001.16 VLD: 8 års hustrubidrag efter 18 års ægteskab.
18 års ægteskab. M var 50-årig svinefarmer med negativ indkomst. H var 37 år og
havde været hjemmegående og passet parrets 5 børn. H havde nu fået arbejde med 30
timer ugentlig på en tankstation.
TFA 2001.13 VLD: M skulle selv betale restskatter, da der ikke
var taget forbehold om regulering.
H blev ved retten i Århus frifundet for betaling af halvdelen af M's restskatter
for 1995 og 1996 på i alt 41.772 kr., idet M stod for driften af fritidslandbruget
og kendte eller burde kende risikoen for restskat. Parterne var blevet separeret
d. 03.07.1997 og havde delt boet ved bodelingsoverenskomst af 22.10.1997, hvor der
ikke var taget noget forbehold om regulering. VL stadfæstede med bemærkning, at
et forbehold fra M's side måtte antages at have medført et tilsvarende klart forbehold
fra H's side om de ikke aktuelle handelsomkostninger vedrørende ejerlejlighed, som
blev udlagt til M til en værdi efter handelsomkostninger.
TFA 2001.8 VLK: Ejendom sat til salg, da ingen af parterne ønskede
at udtage denne.
Ingen af parterne havde ønsket at udtage fællesboets faste ejendom, som var vurderet
til 1.425.000 kr. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen skulle overgives
i kommission til ejendomsmægler, jf.
SKL § 70 a, stk. 3, jf.
§ 27.
VL stadfæstede.
TFA 2001.7 VLK: 11-årig datter skulle udleveres til moderen.
Fogedretten i Horsens fandt, at 11-årig pige skulle udleveres til moderen, der havde
forældremyndigheden, idet der ikke var noget der tydede på, at barnets sjælelige
eller legemlige sundhed blev udsat for alvorlig fare. VL fandt ikke grundlag for
at tilsidesætte fogedrettens afgørelse - trods det oplyste om datterens ønske om
at blive hos faderen.
Advokat Jørgen U. Grønborg
Oprettet 14-01-2021
Sidst ændret:10-03-2025
Nye lovkommentarer
Log på