Nyheder i Familieret 1998
Tidsskrift for Familie- og Arveret 1998
TFA 1998.459 CD: Afslag på familieadoption, da slægtskabet ikke
var dokumenteret.
Ægtepars ansøgning om adoption af mandens søskendebarn blev afslået, da nogle fremlagte
pakistanske dåbsattester var falske, og slægtskabet således ikke var tilstrækkeligt
dokumenteret. Ansøgerne blev henvist til at søge om godkendelse som adoptanter,
jf.
adoptionslovens § 4 a, stk. 1.
TFA 1998.459 CD: Fader kunne ikke få nedsat børnebidraget på
grund af afholdte udgifter til barnet under samvær.
Fader skulle betale normalbidrag + 100%, selv om han afholdt udgifterne til barnet
under samvær. Der ville kun kunne opnås fradrag i det fastsatte bidrag, hvis udgifterne
var af uopsættelig karakter eller blev afholdt efter aftale med den bidragsberettigede.
TFA 1998.458 CD: 2 børn på 9 og 7 år kunne rejse alene med bus
til og fra samvær.
Civilretsdirektoratet fastholdt statsamtets afgørelse, hvorefter 2 børn på 9 og
7 år kunne rejse alene med bus til og fra samvær med deres far. Der var ingen skift
under busturen, som varede ca. 30 minutter hver vej.
TFA 1998.457 CD: Hustrubidrag nedsat til 0,00 kr., da mandens
indkomst var faldet til under 14.500 kr.
Civilretsdirektoratet fastholdt statsamtets afgørelse, hvorefter et hustrubidrag
blev nedsat til 0,00 kr., idet mandens månedlige indkomst var faldet fra ca. 26.000
kr. til en førtidspension på 5.343 kr.
TFA 1998.457 CD: Ugyldig vielse godkendt - ÆL § 21, stk. 2.
Vielse, der var foretaget af en viceborgmester fra en anden kommune, var ugyldig.
Civilretsdirektoratet godkendte den ugyldige vielse i medfør af
ÆL § 21, stk. 2.
TFA 1998.456 CD: Børnebidrag skulle betales, selv om fader ville
rejse faderskabssag.
Fader skulle betale bidrag til 3 børn, som var avlet og født under ægteskabet, selv
om han nu ønskede at rejse faderskabssag for at få fastslået, at han ikke var barnets
fader.
TFA 1998.456 CD: Overførsel af forældremyndighed fra fader til
moder ophævet - FML § 11.
Overførsel af FM fra fader til moder blev ophævet, da faderens tilbagekaldelse af
samtykket hertil var kommet frem til statsamtet samme dag, som statsamtet godkendte
overførslen.
TFA 1998.454 CD: Moderen havde ikke opfyldt sin forsørgelsespligt
ved at betale sin andel af terminsudgifter m.v.
Moder skulle betale bidrag til 2 børn fra samlivsophævelsen d. 06.08.1997, idet
hun ikke - som antaget af statsamtet - havde opfyldt sin forsørgelsespligt ved at
betale sin andel af terminsydelser og ejendomsskatter frem til separationen d. 02.01.1998.
Moderen var medejer af ejendommen og hæftede for udgifterne. De øvrige udgifter
var gaver til børnene og udgifter vedrørende samvær.
TFA 1998.451 CD: Dansk statsamt havde haft international kompetence
til at nedsætte hustrubidrag, da hustruen ikke havde protesteret mod statsamtets
kompetence - Domskonventionens art. 18.
Parterne havde ved vilkårsforhandlingen aftalt, at hustrubidraget skulle udgøre
1.200 DM om måneden. I skilsmissebevillingen var det anført, at hustrubidraget for
tiden skulle udgøre 1.200 DM pr. måned, og at bidragets størrelse var undergivet
statsamtets bestemmelse. CD fandt, at statsamtet havde været berettiget til at nedsætte
bidraget til 0 kr. Begge parter boede i Tyskland, og statsamtet var derfor ikke
kompetent efter domskonventionens art. 2 og art. 5, stk. 2, men da H ikke havde
protesteret mod statsamtets kompetence, fandtes statsamtet at have haft international
kompetence i medfør af domskonventionens art. 18 - uanset at statsamtet ikke havde
vejledt H om kompetencereglerne.
TFA 1998.439 ØLD: Mand frifundet for krav på 500.000 kr. i §
56-godtgørelse.
M og H blev skilt efter 10 års ægteskab. M havde en skattepligtig formue på ca.
3 mio. kr. plus kapital- og ratepensioner på 1 mio. kr. H havde en formue på 630.000
kr. plus kapitalpension på 500.000 kr. og tjente ca. 360.000 kr. om året. M havde
opfyldt aftale om, at H ved skilsmisse skulle have et beløb på 10.000 kr. pr. år
som kompensation for, at H betalte kosten. Parternes økonomi havde været meget adskilt.
H's formue var forøget under ægteskabet, og H havde ikke bidraget til en eventuel
forøgelse af M's formue. M blev både i byret og landsret frifundet for H's krav
om en § 56-godtgørelse på 500.000 kr.
TFA 1998.437 ØLK: Landsretten gav ikke anketilladelse vedrørende
ændring af forældremyndighed - RPL § 454, stk. 1, 3. pkt.
M og H var ved dom af 18.12.1997 blevet separeret på vilkår, at M fik FM over det
ældste barn A på 8 år, og H fik FM over de 3 andre børn. M ankede dommen d. 29.05.1998
med påstand om, at vilkåret om, at han fik FM over A udgik, idet A ikke var biologisk
barn af M og H, hvilket først var kommet frem efter byretsdommens afsigelse. ØL
afviste at give tilladelse til anke efter
RPL § 454, stk. 1, 3. pkt., jf.
§ 372, stk. 2, 4. pkt.
TFA 1998.435 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 29 år ægteskab
- ÆL § 50. Manden tilkendt lejligheden, jf.
ÆL § 55, stk. l og lejelovens § 77.
29 års ægteskab. M var 54-årig fiskegrossist med en årsindkomst på ca. 386.000 kr.
H var førtidspensionist og havde tidligere passet telefon i M's virksomhed. H tilkendt
tidsubegrænset bidrag. M fik tilkendt lejligheden, som lå på 3. sal i en ejendom,
hvor M havde kontor i kælderen.
TFA 1998.433 ØLK: Feriesamvær ikke tvangsfuldbyrdet - RPL § 536.
Statsamt havde d. 03.07.1998 bestemt, at faderen skulle have feriesamvær med datter
i den følgende uge. Fogedretten nægtede at tage faderens begæring om udlevering
af datteren til følge, da moderen kun havde fået et varsel på en weekend, og da
faderen ved sit eget forhold var årsag til, at statsamtets afgørelse var nødvendig.
ØL stadfæstede under henvisning til, at moderen ikke tidligere havde vægret sig
ved at efterkomme samværsresolutioner, og at der kun var få dage tilbage af den
fastsatte samværsperiode.
TFA 1998.430 VLD: Fader tilkendt forældremyndigheden til 3-årig
pige, da moderen saboterede samværet.
Fader fik FM over 3-årig pige for at sikre den bedst mulige samlede forældrekontakt.
Moderen var 5 dage efter byretsdommen i juni 1998 rejst til Spanien med datteren,
hvorved faderen var blevet afskåret fra samvær - herunder sommerferiesamvær.
TFA 1998.421 ØLD: § 32-skilsmisse meddelt under vilkårsanke af
separationsdom.
H var ved separationsdom i byretten blevet tilkendt FM over 2 børn. Under anke af
forældremyndighedsvilkåret nedlagde H påstand om skilsmisse efter
ÆL § 32. M var enig i, at betingelserne for § 32-skilsmisse var opfyldt,
men påstod frifindelse på grund af sin religiøse overbevisning. Da betingelserne
for § 32-skilsmisse først var opfyldt efter ankefristens udløb, fandtes påstanden
- uanset
RPL § 454, stk.
2, 2. pkt. - at kunne tages til følge.
TFA 1998.420 ØLD: Utroskab ikke bevist.
M påstod skilsmisse efter
ÆL § 33
på grund af H's utroskab. H erkendte ufrivillig deltagelse i et seksuelt forhold
med en af M's bekendte. Det kunne ikke anses for bevist, at H havde været utro.
Separationsdommen efter
ÆL § 29
blev stadfæstet.
TFA 1998.417 ØLK: Tvangsfuldbyrdelse af faders samvær med 10-årig
datter nægtet, jf. RPL § 536, stk. 1, 3. pkt.
Fogedretten nægtede i medfør af
RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. at fremme sag om gennemtvingelse af faders samvær
med 10-årig datter, som i en længere samtale med fogeden og en repræsentant for
socialforvaltningen utvetydigt havde givet udtryk for, at hun ikke ville se sin
far på nuværende tidspunkt.
TFA 1998.403 VLK: Hustruen pålagt at refundere statskassen halvdelen
af salæret til hendes beskikkede advokat - RPL § 335.
Efter et offentligt skifte, der varede fra 1990 til 1998, fik H's beskikkede advokat
tilkendt et honorar på 125.000 kr. incl. moms. H's boslod udgjorde efter skat af
renter af boslodskravet kr. 400.825 kr. Skifteretten bestemte, at H skulle godtgøre
hele advokathonoraret til statskassen. Under hensyn til størrelsen af den bodel,
som H havde modtaget, og størrelsen af advokatsalæret fandt landsretten, at H alene
skulle pålægges at refundere statskassen halvdelen af salæret. (Landsretten må med
ordet "bodel" have ment "boslod")
TFA 1998.403 VLK: Forældremyndigheden til 2 drenge midlertidigt
tillagt faderen - FML § 22.
Fader fik i medfør af
FML §
22 midlertidigt tillagt FM til 2 drenge på 7 og 4 år, således at de kunne
komme tilbage til deres hidtidige miljø, herunder børnehave og skole.
TFA 1998.400 VLD (FM 1999.7): Ejendom i lige sameje ikke udlagt
til nogen af parterne - SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt.
M og H ejede i lige sameje en fast ejendom på Djursland, hvor de havde boet i 22
år og drevet virksomhed med møbelrestaurering. M var ophørt hermed efter en blodprop,
og H havde planer om at påbegynde virksomhed med møbelrestaurering. Efter oplysningerne
om parternes tilknytning til erhvervslivet var princippet i
SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 3 ikke anvendeligt. Da der ikke var hjemmeboende
børn, og da boligen ikke skønnedes at være af væsentligst betydning for den ene
af parterne frem for den anden, jf. princippet i
SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, tog landsretten parternes samstemmende
subsidiære påstand om, at ejendommen skulle sælges ved skifterettens foranstaltning,
jf.
SKL § 27, til følge.
TFA 1998.399 VLD: Forældremyndighed til 5-årig dreng overført
til moderen - FML § 13.
FM over 5-årig dreng overført til moderen, da faderen havde anbragt drengen i Iran
under forhold, der ikke var nærmere belyst, og da moderen siden havde været afskåret
fra enhver kontakt med drengen, som tidligere overvejende var blevet passet af moderen.
TFA 1998.399 VLD: Anke af skilsmissedom afvist, da appellanten
havde taget bekræftende til genmæle i byretten.
H ankede skilsmissedom afsagt af byretten. Da H under byretssagen havde taget bekræftende
til genmæle over for M's påstand, blev anken afvist.
TFA 1998.394 VLK: Beskikket advokat, som havde anvendt 24 timer
på en ægteskabssag, fik tilkendt salær på 12.000 kr - RPL § 336 c.
Byretten havde fastsat salæret til begge de beskikkede advokater i en forældremyndighedssag
til 12.000 kr. plus moms. Den ene advokat påkærede denne afgørelse under henvisning
til, at tidsforbruget havde udgjort ca. 24 timer. Landsretten fandt ikke tilstrækkeligt
grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn.
TFA 1998.391 VLK: Ægtepagt afvist på grund af utilstrækkelig
individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle M's andel på 66,66% af interessentskab være M's fuldstændige
særeje. Da ægtepagten ikke angav størrelsen af interessentskabets formue, f. eks.
ved henvisning til de seneste regnskabstal, tiltrådte VL, at ægtepagten var blevet
afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.
TFA 1998.390 ØLK: Moder pålagt tvangsbøde under fuldbyrdelse
af samvær.
Moderen skulle betale tvangsbøde på 1.000 kr., da hun uden lovlig grund havde undladt
at udlevere datter til samvær med faderen. Faderen endvidere tillagt erstatningssamvær.
TFA 1998.387 ØLD: Moder fik forældremyndigheden uanset indholdet
af børnesagkyndig erklæring.
Moder fik tilkendt FM over 2 børn på 7 og 6 år - uanset anbefaling i den børnesagkyndige
undersøgelse. Hun havde i det væsentlige varetaget omsorgen for børnene alene i
de seneste 3 år. Faderens værelse på 20 kvm var ikke egnet til beboelse også for
2 børn.
TFA 1998.385 ØLK: Børnesagkyndig undersøgelse under børnebortførelsessag
skulle fortsætte.
Under sag om udlevering af 7-årig søn, som moderen havde bortført fra Australien,
havde fogedretten bestemt, at der skulle foretages børnesagkyndig undersøgelse.
ØL havde stadfæstet afgørelsen, jf. TFA 1997.168 ØLK. Moderen hentede barnet fra
børnehjem, medens undersøgelsen foregik. Fogedretten bestemte, at undersøgelsen
skulle fortsætte ved samme psykolog. Fogedretten fandt ikke at have kompetence til
at træffe bestemmelse om, at faderen skulle have samvær med barnet under undersøgelsen.
ØL stadfæstede.
TFA 1998.383 VLK: Ikke hjemmel til anholdelse af moderen med
henblik på udlevering af barn, der var bortført fra USA.
Moder havde bortført 8-årig dreng fra USA. Fogedretten bestemte, at drengen skulle
udleveres til faderen, og at moderen skulle anholdes med henblik på udleveringen.
VL stadfæstede, at drengen skulle udleveres, men ophævede anholdelseskendelsen,
da ikke var hjemmel hertil.
TFA 1998.381 ØLK: Forældremyndigheden til søn midlertidigt tillagt
faderen - FML § 22.
Fader fik under overførelsessag i medfør af
FML § 22 midlertidigt tillagt FM til 8-årig søn, som var blevet tvangsfjernet
fra moderen, der var maniodepressiv og for tiden frivilligt indlagt.
TFA 1998.380 VLK: Børnesagkyndig undersøgelse mod moderens protest
- RPL § 450.
Under en sag om forældremyndigheden til 3 børn på 11, 9 og 5 år, som var i familiepleje,
tog byretten faderens begæring om en børnesagkyndig undersøgelse til følge. Landsretten
fandt ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn.
TFA 1998.373 ØLD: Forældremyndigheden over 4-årig pige overført
fra faderen til moderen, bl.a. på grund af samværssabotage - FML § 13.
FM over 4-årig pige overført til moderen, da faderen i væsentlig grad havde lagt
hindringer i vejen for samværet, og da det efter den børnesagkyndige erklæring også
i øvrigt ville være bedst for D, at moderen fik FM over hende.
TFA 1998.370 CD: Ikke tilladelse til registreret partnerskab,
da den ene part ikke havde lovligt ophold i Danmark.
M1 og M2 kunne ikke få tilladelse til at indgå registreret partnerskab, idet M2,
der havde fået afslag på asyl, ikke havde lovligt ophold i Danmark, jf.
indgåelsesbekg. § 36, stk. 2.
TFA 1998.368 CD: Der kunne ikke ske modregning ved krydsende
børnebidrag.
Fader kunne ikke opfylde skyldige børnebidrag til barn hos moderen med tilgodehavende
børnebidrag mod moderen, da gensidighedsbetingelsen ikke var opfyldt.
TFA 1998.368 CD: M fik tilladelse til at indgå ægteskab med sin
steddatter - ÆL § 7.
M fik i medfør af ÆL § 7 tilladelse til at indgå ægteskab med H2, der var datter
af H1. Ægteskabet med H1 var ophørt for ca. 10 år siden, og H2, der kun var 9 år
yngre end M, havde det meste af tiden ikke boet hjemme. M havde barn med H1, der
nu var 11 år, og forholdet til barnet kunne ikke antages at blive yderligere ødelagt
ved tilladelsen til ægteskabet.
TFA 1998.367 CD: Afslag af stedbarnsadoption på grund af alder
- Adoptionslovens § 2.
Civilretdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af H, som på
ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder, og som ikke havde været opfostret
hos ansøgeren. Der kræves normalt mindst 6 års opfostring inden barnets fyldte 18
år.
TFA 1998.367 CD: Ikke grundlag for at fastsætte børnebidrag lavere
end normalbidraget.
Fader skulle betale normalbidrag, selv han var flygtning uden andre indtægter end
lommepenge på 69 kr. om dagen.
TFA 1998.366 CD: Der skulle ikke ske aftrapning af tidsubegrænset
hustrubidrag - ÆL § 53, stk. 2.
M og H havde i 1986 aftalt tidsubegrænset bidrag efter 24 års ægteskab. CD fandt,
at der ikke burde ske aftrapning henset til oplysningerne om H's helbredstilstand
og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på tidspunktet for separationen.
TFA 1998.366 CD: Moder fik afslag på børnebidrag - Børneloven
§ 18, stk. 2.
Moderen fik afslag på bidrag til barn, som hun ulovligt havde taget med til Danmark
fra Australien, hvor faderen havde haft del i forældremyndigheden.
TFA 1998.365 CD: Fader kunne under samvær tage barn med til religiøse
sammenkomster i frikirke - FML § 17, stk. 1.
Civilretsdirektoratet ophævede vilkår om, at fader under samvær ikke måtte medtage
barnet til religiøse sammenkomster i frikirke, udover hvad moderen havde givet sin
tilladelse til.
TFA 1998.362 ØLK: Begæring om børnesagkyndig undersøgelse ikke
imødekommet - RPL § 450, stk. 2.
Byretten afslog faderens begæring om børnesagkyndig undersøgelse, da parterne havde
afgivet udførlige forklaringer, og da dommeren havde haft en dybtgående samtale
med barnet. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af byretsdommeren udøvede
skøn.
TFA 1998.362 ØLK: Midlertidig forældremyndighed tillagt faderen,
jf. FML § 22.
Fader fik i medfør af
FML §
22 tillagt FM til 6-årig tvillinger, idet han fandtes bedst egnet til at
skabe ro om samværet med børnene, og idet han ville opretholde børnene nuværende
situation med postadresse, skole og fritidsinteresser.
TFA 1998.359 VLD (FM 1998.134): H tilkendt 200.000 kr. i § 56-godtgørelse
efter 35 års ægteskab.
35 års ægteskab. M var 77-årig fhv. gårdejer med en formue på godt 2,1 mio. kr.
H var 72-årig fhv. faglærer med en formue på ca. 45.000 kr. H tilkendt 200.000 kr.
med procesrente fra byrettens dom.
TFA 1998.358 ØLK: Betingelserne for udlevering af 3,5-årig dreng
til Holland fandtes ikke opfyldt - BBL § 10 og § 13, stk. 2.
Dreng på 3,5 år havde haft ophold i Holland i ca. 2 måneder omkring årsskiftet 1996/97
og i ca. 3,5 måneder i efteråret 1997. Opholdene havde ikke karakter af bopæl i
Holland, og betingelserne for at tilbagegive drengen til faderen i Holland efter
BBL § 10, stk. 1 var
derfor ikke opfyldt. Dokumentationsbetingelsen i
BBL § 13, stk. 2 for behandlingen af en anmodning om fuldbyrdelse af den
i Holland d. 11.03.1998 trufne afgørelse om midlertidig forældremyndighed var ikke
opfyldt.
TFA 1998.353 ØLD: M kunne på fællesboskifte forlodsudtage en
del af en erhvervsevnetabserstatning, jf. EAL § 18, stk. 3.
M fik i 1994 udbetalt en erhvervsevnetabserstatning på 932.567 kr. M fik medhold
i, at han kunne forlodsudtage 327.789,70 kr, som var anvendt til køb af ejendom,
91.430 kr, som var anvendt til indfrielse af pantebrev, en motorbåd, 2 containere
og en hest.
EAL § 18, stk. 3
måtte forstås således, at det, når surrogatet er til stede, alene er nedgangen i
aktivets værdi, der kan anses som forbrug. Der var ikke herved taget stilling til,
hvem der under fællesbodelingen skulle udtage de nævnte aktiver, jf.
SKL § 70 a.
TFA 1998.350 VLD: Aftale om hustrubidragets størrelse ændret
i medfør af ÆL § 52.
M og H havde i 1995 efter forslag fra amtsfuldmægtig aftalt, at M skulle betale
bidrag i 8 år med 4.500 kr. om måneden. M var ved aftalens indgåelse selvstændig
maskinforhandler i Silkeborg med et overskud i 1994 på ca. 283.000 kr. M måtte lukke
virksomheden i 1996, og M solgte nu maskiner på provisionsbasis og havde en indtægt
på 5-15.000 kr. pr. kvartal. M fik medhold i påstanden om, at bidragets størrelse
fremover skulle fastsættes af statsamtet, jf.
ÆL § 52.
TFA 1998.341 VLK (FM 1998.134 VLK): Landbrugsejendom blev betragtet
som udlagt til manden pr. datoen for skifterettens dom om udtagelsesretten.
M havde ved dom af 15.09.1994, som blev stadfæstet af
VL d. 19.09.1996, fået medhold i, at landbrugsejendom i Rødekro skulle udlægges
til ham. M overtog pr. datoen for skifterettens dom hele driften af ejendommen.
Ejendommen burde anses for faktisk udlagt til M pr. datoen for skifterettens dom
d. 15.09.1994.
TFA 1998.341 ØLK: Sag om tilsidesættelse af aftale om bidrag
og bodeling i medfør af ÆL § 58 ikke afvist.
Sag om tilsidesættelse af aftale om bidrag og bodeling i medfør af
ÆL § 58 blev ikke afvist, da der ikke under behandlingen af skilsmissesagen
var foretaget en prøvelse af de ved separationen aftalte vilkår, som blev optaget
i dommen.
TFA 1998.337 ØLK: Midlertidig forældremyndighed tillagt faderen,
jf. FML § 22.
Fader fik i medfør af
FML §
22 tillagt FM til 4-årig søn, som de sidste 4 uger havde boet hos ham, idet
moderen var indlagt på psykiatrisk afdeling.
TFA 1998.336 ØLK: Fri proces omfattede oversættelse af børnesagkyndig
erklæring.
H, der var britisk statsborger og sagsøgt i ægteskabssag, fik medhold i, at udgifterne
på ca. 15.700 kr. plus moms til oversættelse til engelsk af børnesagkyndig erklæring,
skulle afholdes af det offentlige.
TFA 1998.334 VLD: Forældremyndigheden til 7-årig datter ikke
overført til faderen - FML § 12, stk. 2.
Fader påstod FM til 7-årig datter D overført til sig, jf.
FML § 12, stk. 2. D havde siden samlivsophævelsen i 1994 overvejende boet
hos moderen, som i 1997 var flyttet fra Århus til København. Det kunne ikke lægges
til grund, at de samværsproblemer, der havde været, navnlig skyldtes hindringer
fra moderens side.
TFA 1998.332 VLD (FM 1998.135 VLD): M skulle svare husleje på
godt 200.000 kr. for benyttelse af boligen i næsten 4 år under skiftet.
M havde beboet fællesboets ubehæftede faste ejendom fra skæringsdagen d. 28.07.1993
til denne blev solgt pr. d. 01.04.1997. Der skulle som aktiv i boopgørelsen medregnes
i alt 203.414,50 kr svarende til huslejen ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsing
med fradrag af betalte ejendomsskatter og skatten af overskud af ejendommen.
TFA 1998.326 VLD (FM 1998.134 VLD): M kunne i medfør af RVL §
15, stk. 2 forlodsudtage i alt 597.221 kr., som var i behold af arbejdsskadeerstatning.
M pådrog sig i 1981 en arbejdsskade, som nedsatte hans erhvervsevne med 75%. M fik
udbetalt en løbende ydelse på 95.124 kr. årligt indtil 1990, hvor beløbet blev kapitaliseret
til 1.335.428 kr, som udbetaltes kontant. VL fandt, at den udbetalte erstatning
i medfør af RVL § 15, stk. 2 kunne holdes uden for formuefællesskabet i det omfang,
der var i behold og kunne identificeres. Det var ubestridt, at i alt 537.221, 44
kr. var anvendt til indfrielse af lån i ejendommen. Dette beløb indgik ikke i formuefællesskabet.
148.805 kr. var anvendt til indfrielse af lån til Audi 100, som havde en værdi i
1990 på ca. 300.000 kr. og som på skæringsdagen i 1994 havde en værdi på 120.000
kr. M kunne herefter holde 60.000 kr. af bilens værdi uden for formuefællesskabet.
Et beløb på 200.000 kr., som M hævdede at have anvendt til forbedringer af ejendommen,
kunne ikke holdes uden for formuefælleskabet allerede fordi det ikke var godtgjort,
at der var tilført ejendommen en værdiforøgelse. Det var ikke godtgjort, at en båd
med en værdi på 230.000 kr., var købt for erstatningen.
TFA 1998.321 ØLD: Forældremyndigheden til 5-årig dreng tilkendt
moderen - FML § 9, stk. 2.
Moder fik tilkendt FM til 5-årig dreng. Ikke grundlag for at antage, at de uoverensstemmelser,
der havde været parterne imellem om samværsudøvelsen, kunne tages som udtryk for,
at nogen af parterne for fremtiden ville modvirke en loyal gennemførelse af en samværsordning.
TFA 1998.319 VLD (FM 1998.119): Skat på anpart kunne passiveres
100%. Kun 40%-afgiften på kapitalpension kunne passiveres.
M, der var 53 år, udtog på skiftet en anpart på 100.000 kr, som ved salg ville udløse
en skat, som af Dansk Anpartsinvestering A/S var beregnet til 34.295 kr. VL tiltrådte,
at dette beløb passende kunne medtages som et passiv ved opgørelsen af M's bodel.
VL tiltrådte endvidere navnlig under hensyn til M's alder, at alene afgiften på
40% kunne fradrages ved kapitalpensionens værdiansættelse. (H havde ikke påstået
kursregulering af 40%'s-afgiften)
TFA 1998.319 VLD (FM 1998.119): Ikke skævdeling i ægteskab, der
havde varet ca. 3½ år, jf. SKL
§ 69 a.
M og H blev skilt efter 3½ års ægteskab og et kortvarigt forudgående samliv. M havde
indbragt ca. 200.000 kr. og H havde indbragt en gæld på ca. 170.000 kr. Parternes
formueforhold undergik ikke væsentlige forandringer under ægteskabet, men der skete
en del forskydning i sammensætningen af mandens aktiver. M have under ægteskabet
tjent ca. 448.000 kr og H ca. 563.000 kr. Under henvisning til ægteskabets varighed
og de foreliggende oplysninger om parternes økonomi fandtes der ikke grundlag for
at statuere, at en ligedeling af fællesboet ville være åbenbart urimelig.
TFA 1998.316 ØLD: Ikke særlig anledning til advokatbeskikkelse
for mand, der var sagsøgt i faderskabssag.
Mand, der var sagsøgt i en faderskabssag, fremsatte begæring om beskikkelse af advokat
til bistand under en subsidiær afhøring. Begæring blev ikke taget til følge, da
der ikke var oplyst omstændigheder, der gav særlig anledning til advokatbeskikkelse
på sagens nuværende stade, jf.
RPL § 456 g, 1. pkt.
TFA 1998.315 VLD: Anke af skilsmissedom efter ankefristens udløb
blev afvist - RPL § 454, stk. 1.
M og H var ved dom af 05.11.1997 blevet skilt. H, der boede på Sri Lanka, ankede
dommen d. 05.01.1998. Anken blev afvist, da ankefristen var udløbet, jf.
RPL § 454, stk. 1, 1. pkt., og da landsretten ikke kunne meddele tilladelse
til anke uanset fristens overskridelse, jf.
RPL § 454, stk. 1, 2. pkt.
TFA 1998.313 ØLK: Børnesagkyndig undersøgelse uanset moderens
protest.
Under sag om opløsning af fælles forældremyndighed til 6-årig datter traf byretten
mod moderens protest bestemmelse om børnesagkyndig undersøgelse, da begæringen fandtes
rimeligt begrundet og den børnesagkyndige erklæring fandtes af betydning for sagens
afgørelse. ØL stadfæstede. Fader fik i medfør af
FML § 22 tillagt forældremyndigheden midlertidigt, idet det fandtes bedst
for datteren, at hun under sagen forblev under de hidtidige rammer for hendes opvækst.
TFA 1998.312 ØLK: Tvangsbøder var forfaldne uanset faderens psykiske
tilstand - RPL § 536.
Tvangsbøder, der var pålagt faderen, indtil 2 børn blev bragt fra Libanon til Danmark,
jf. TFA 1998.110 ØLK, var forfaldne uanset faderens psykiske tilstand. Der fandtes
ikke at være grundlag for at udsætte sagen på en børnesagkyndig undersøgelse.
TFA 1998.307 ØLD: Betingelserne for skilsmisse efter ÆL § 32
fandtes opfyldt.
M og H var blevet gift i Pakistan i 1994. H fik i landsretten medhold i, at betingelserne
for skilsmisse i medfør af
ÆL § 32
var opfyldt. M havde allerede opnået skilsmisse i Pakistan.
TFA 1998.304 VLD: Samlever tilkendt kompensationskrav på 25.000
kr. efter 8 år samliv.
Samliv i 8 år. M, der var tømrer, ejede ved samlivets begyndelse et hus, som ved
samlivets ophør have en friværdi efter omkostninger på ca. 93.000 kr. K havde under
samlivet haft indtægter, som ikke var væsentligt mindre end M's, og havde på den
fælles budgetkonto indbetalt beløb, der oversteg udgifter, som direkte relaterede
til K, og havde derudover afholdt husholdningsudgifter. K fandtes at have bidraget
til forøgelsen af M's formue, og K fik tilkendt 25.000 kr.
TFA 1998.303 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 28 års ægteskab.
28 års ægteskab. M var 55-årig major med en årsløn på 282.000 kr. H var 54-årig
deltidsansat socialpædagog med en årsløn på 110.000 kr.
TFA 1998.301 VLD (FM 1998.119 VLD): Rentefrit familielån kunne
optages som passiv i boopgørelsen.
M's moder havde i 1993 solgt sin ejerlejlighed, og af provenuet havde de 3 børn
hver fået et rentefrit familielån på 130.000 kr., som var blevet eftergivet med
8.000 kr. årligt. Skifteretten i Århus antog, at der i realiteten var ydet M en
gave, og at M derfor ikke kunne medtage restgælden på 114.000 kr. som passiv i sin
bodel. VL anførte, at uanset om formålet med oprettelsen af gældsbrevet måtte være
at sikre, at M ikke blev afkrævet gaveafgift, medførte dette ikke i sig selv, at
gældsbrevets gyldighed som lånedokument kunne anfægtes. Långiver kunne til enhver
tid kræve lånet tilbagebetalt, og det forhold, at långiver årligt havde nedskrevet
det skyldige beløb med en gave på 8.000 kr. medførte ikke, at også restbeløbet måtte
anses for en gave. H skulle herefter anerkende, at gælden på 114.000 kr. blev optaget
som en passivpost i boopgørelsen.
TFA 1998.296 VLD (FM 1998.118 VLD): Bodelingsaftale ikke tilsidesat
i medfør af ÆL § 58 eller AFTL § 36.
M og H havde i ca. 1 måned før separationen i september 1993 indgået aftale om,
at H kunne forlodsudtage en arv efter sin moder på ca. 140.000 kr., to etableringskonti
samt en række indboeffekter. Der fandtes ikke grundlag for erklære aftalen for uforbindende
i medfør af
ÆL § 58 eller
AFTL § 36. (2-1)
TFA 1998.291 HKK (FM 1997.121 ØLK): M pålagt at betale 200.000
kr. i sagsomkostninger i skifteretssag - RPL § 660, stk. 1.
M nedlagde under skifte påstand om, at anparter tilhørende H på nominelt 40.000
kr. med en skattemæssig kursværdi på 9.662.000 kr. var fælleseje. H havde fået nom.
15.000 anparter d. 31.12.1982 som gave fra sin fader på vilkår, at gaven skulle
være særeje. I 1984 havde H modtaget fondsanparter for 25.000 kr., da anpartskapitalen
blev forhøjet fra 30.000 kr. til 80.000 kr. Skifteretten i Odense fandt, at gaven
var ydet som særeje, og at fondsanparterne ikke var en indtægt, men et surrogat,
og derfor også var særeje. Derimod fandtes det ikke bevist, at en række andre gaver
til H til en værdi på ca. 237.000 kr. var ydet som særeje. Der fandtes ikke gavebreve,
men alene afkrydsning af særeje i gaveanmeldelserne, som var underskrevet senere.
Skifteretten hævede omkostningerne. ØL pålagde M at betale H kr. 300.000 i sagsomkostninger
for skifteretten. Højesteret nedsatte omkostningsbeløbet til 200.000 kr. under hensyn
til, at tvisten drejede sig om, hvorvidt anparterne skulle være særeje eller fælleseje.
TFA 1998.288 CD: Ikke grundlag for at ændre børnebidrag med tilbagevirkende
kraft - BL § 17.
Statsamtet havde i 1991 forhøjet faders børnebidrag på grundlag af indhentede oplysninger
fra skattevæsenet. F søgte nu om nedsættelse med tilbagevirkende kraft, da han ikke
havde modtaget henvendelserne fra statsamtet på grund af flytning, og da hans skatteansættelser
nu var blevet ændret. F fik ikke medhold, da han var nærmest til at bære risikoen
for, at han ikke fik kendskab til ansøgningen, idet flytning ikke var meddelt til
folkeregistret.
TFA 1998.286 CD: Ansøgning om fri proces bør kun afvente børnesagkyndig rådgivning,
hvis retssagen alene vedrører forældremyndigheden, jf.
FMBEKG § 17, jf. § 12, stk.
1.
TFA 1998.284 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 26 års ægteskab.
26 års ægteskab. M var 47-årig direktør med en årsløn på 360.000 kr. H, der var
45 år, havde været hjemmearbejdende indtil 1993, og havde nu vikarjob som kontorassistent.
TFA 1998.283 ØLK: Retsafgift i negativt bo blev fordelt forholdsmæssigt.
Begge bodele var negative, efter at ØL havde fastslået, at kautionsforpligtelse
på 1.133.832 kr. kunne passiveres i begge bodele. Medhjælperhonoraret på 46.400
kr. og vurderingshonorar på 10.850 kr. skulle herefter endeligt udredes af det offentlige,
jf.
RPL § 332, stk. 1, nr.
5. Retsafgiften på 25.830 kr. blev fordelt forholdsmæssigt efter parternes
bodele, hvilket var i overensstemmelse med hæftelsesreglen i RAL § 36, stk. 4.
TFA 1998.281 ØLD: FM over 6-årig dreng ikke overført til faderen
i medfør af FML § 13.
FM over 6-årig dreng ikke overført til faderen, således som det var sket i byretten.
Moderens afbrydelse af samvær måtte tilskrives hendes uhensigtsmæssige reaktioner.
Landsretten forudsatte, at moderen i fremtiden ville samarbejde med faderen om gennemførelse
af en sædvanlig samværsordning.
TFA 1998.278 VLD: FM over 10-årig dreng overført til moderen i overensstemmelse
med anbefaling fra psykolog. Dissens.
TFA 1998.277 VLD: FM over 5-årig dreng ikke overført til faderen
i medfør af FML § 13.
FM over 5-årig dreng ikke overført til faderen, som havde FM over 7-årig dreng.
Parterne var enige om, at børnene skulle bo sammen, og samværsretten blev gennemført
ved en aftale om en deleordning, som begge parter medvirkede loyalt til at opfylde.
Børnene boede en uge ad gangen hos hver af forældrene.
TFA 1998.276 VLD: Intet hustrubidrag efter 23 års ægteskab.
23 års ægteskab. M var 53-årig fhv. postbud, der nu var arbejdsløs på dagpenge.
H var 47-årig førtidspensionist. Der fandtes ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.
TFA 1998.268 VLD: Intet hustrubidrag efter 26 års ægteskab.
26 års ægteskab. M var 44-årig banemester med årsindkomst på 280.000 kr. H var 44-årig
sygehjælper med årsindkomst på 217.000 kr. Der fandtes ikke grundlag for at pålægge
M bidragspligt.
TFA 1998.265 ØLD: Forældremyndighed tillagt morfader efter moderens
død, jf. FML § 14.
FM over drenge på 9 og 7 år blev i overensstemmelse med børnetestamente tillagt
morfader og ikke fader efter moderens død.
TFA 1998.263 ØLK: Børnesagkyndig undersøgelse mod moderens protest,
jf. RPL § 450, stk. 2.
Under sag om opløsning af fælles forældremyndighed til 2-årig søn traf byretten
mod moderens protest bestemmelse om børnesagkyndig undersøgelse, da retten fandt
behov herfor. ØL stadfæstede.
TFA 1998.261 ØLK: Separationssag blev hjemvist til byretten,
da der ikke i dommen var taget stilling til ægtefællebidrag, jf. ÆL § 49.
Byretten havde afsagt separationsdom og tilkendt FM over 10-årig søn til faderen.
ØL tilkendte moderen FM og hjemviste sagen til byretten til fastsættelse af vilkår
om ægtefællebidrag, da der ikke i overensstemmelse med ÆL § 49 var taget stilling
hertil.
TFA 1998.259 ØLK (FM 1998.92): Aftalt vurdering kunne ikke anfægtes
ved omvurdering efter SKL § 48.
Parterne havde aftalt, at en ejendomsmægler, der var skifterettens vurderingsmand,
skulle vurdere hus i Odense, som M ønskede at udtage. H anfægtede vurderingen på
913.000 kr., idet hun havde modtaget 2 tilbud på 1,2 og 1,21 mio. kr. fra et familiemedlem
og fra en anonym tilbudsgiver. Skifteretten i Odense fandt ikke anledning til omvurdering,
idet parternes aftale måtte sidestilles med en udmeldelse af vurderingsmand. Da
der var forløbet mere end 6 måneder fra vurderingen, og da ejendommens værdi skulle
fastsættes på udlægstidspunktet, bestemte skifteretten, at den hidtidige vurderingsmand
skulle afgive en udtalelse om værdien på udlægstidspunktet. ØL stadfæstede.
TFA 1998.255 VLK (FM 1998.92): Aftale om opløsning af økonomisk
fælleskab mellem ugifte samlevende blev ikke tilsidesat efter AFTL § 36.
M, der var cand. merc., og K, der var tandlæge, havde indgået skriftlig aftale om
opløsning af deres økonomiske fællesskab, herunder om salg af huset, som tilhørte
dem i sameje. K fik ikke medhold i sin påstand om tilsidesættelse af aftalen efter
AFTL § 36, idet partene havde haft
ligeværdige økonomiske forhold og rimelig indsigt i, hvad de foretog sig, ligesom
aftalen var blevet til efter en forudgående drøftelse.
TFA 1998.254 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 26 års ægteskab.
26 års ægteskab. M var 51-årig folkeskolelærer med årsindkomst på ca. 264.000 kr.
H var 49 år, havde alkoholproblemer og var uden arbejde. H havde været hjemmegående
først for at passe de 3 børn og dernæst, fordi hun foretrak at være hjemme. Byretten
havde tilkendt tidsubegrænset bidrag.
TFA 1998.252 VLD: Overførsel af 51.000 kr. mellem ugifte samlevende
blev ikke anset for et lån.
M og K levede sammen fra 1991 til 1994. I 1993 fik K udbetalt en personskadeerstatning
på ca. 55.000 kr., hvoraf ca. 51.000 kr. blev overført til M's konto. M havde afholdt
en væsentlig større andel af parternes udgifter end K, som hævede beløb af ikke
uvæsentlig størrelse fra M's konto i de perioder, hvor han var væk fra hjemmet som
følge af sit arbejde som fisker. Under hensyn hertil og til den grad af sammenblanding
af parternes økonomi, der havde været før og efter overførslen, fandtes det tilstrækkeligt
godtgjort, at overførslen ikke var et lån.
TFA 1998.248 VLK (FM 1998.155): 2 piger på 2 og 1 år blev ikke
udleveret til fader i Norge.
Moder var efter ferie i marts 1997 ikke rejst tilbage til Norge med parternes 2
døtre på 2 og 1 år, hvilket måtte anses for en ulovlig tilbageholdelse, jf.
BBL § 10, stk. 1. Faderen var gambianer, der ifølge moderens forklaring
levede af at forhandle hash. Under hensyn til børnenes alder, oplysningerne om deres
hidtidige tilknytning til parterne og efter indholdet af børnesagkyndig erklæring
fandtes betingelserne i
BBL
§ 11, nr. 2 for nægtelse af tilbagegivelse at være opfyldt.
TFA 1998.247 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 5 års ægteskab og
12 års forudgående samliv.
5 års ægteskab og 12 års forudgående samliv. M var 59-årig civilingeniør med årsindtægt
på 750.000 kr. og pensionsordning fra det fyldte 60. år på ca. 600.000 kr. årligt.
H var 52-årig fodterapeut med årsindkomst på ca. 115.000 kr. H tilkendt bidrag i
5 år.
TFA 1998.245 VLD: Intet hustrubidrag efter 20 års ægteskab.
20 års ægteskab. M var 42-årig tegnestueleder med en årsindkomst på 250.000 kr.
H var 44-årig bankuddannet barselsvikar med årsindtægt på ca. 205.000 kr. og med
rimelig stor udsigt til, at stillingen blev fast. M blev frifundet for hustrubidrag.
TFA 1998.230 ØLD: FM over 11-årig dreng blev ikke overført til moderen, således
som det var sket i byretten.
TFA 1998.214 CD: Civilretdirektoratet afslog at tillægge FM over 2 børn til faderen
i medfør af FML § 23. Der var anlagt sag om ophævelse af den fælles FM. Moderen
ville dagen efter rejse til Norge med børnene. Civilretsdirektoratet lagde vægt
på, at moderen ikke lovligt kunne bringe børnene ud af landet uden fadrens samtykke,
jf. FML § 3 og STRFL § 215, stk. 2.
TFA 1998.213 CD: Fader var ved østrigsk dom blevet pålagt at betale ca. 1.500 kr.
om måneden i bidrag til barn, der boede sammen med moderen i Østrig. Dansk statsamt
nedsatte bidraget til normalbidraget. Civilretsdirektoratet ophævede afgørelsen,
idet statsamtet ikke havde haft international kompetence til at behandle sagen,
jf. art. 2, 5 og 18 i Luganokonventionen.
TFA 1998.213 CD: Fastsættelse af samvær - FML § 17.
Fader fik samvær med 8-årig pige, som han kun havde set umiddelbart efter fødslen.
Pigen havde under en samtale med psykolog i statsamtet givet udtryk for, at hun
gerne ville møde sin far.
TFA 1998.212 CD: Børnebidrag fastsat til halvt normalbidrag,
da barnet boede i Polen - BL § 14.
Moders børnebidrag nedsat til halvdelen af normalbidrag, da barnet boede i Polen,
hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark. Den gennemsnitlige månedsløn
i Polen udgør ca. 2.000 kr.
TFA 1998.211 CD: Fastsættelse af samvær - FML § 17.
Fader fik samvær med 8-årig pige, selv om hun over for børnesagkyndig havde givet
udtryk for, at hun ikke havde det særlig godt sammen med faderen.
TFA 1998.210 CD: Ikke grundlag for at pålægge fader særligt bidrag
til privatskole - BL § 15.
Statsamt havde pålagt fader med en bruttoindkomst i 1997 på 1.376.864 kr. at betale
normalbidrag plus 300% samt et særligt bidrag på 535 kr. månedlig samt halvdelen
af barnets bogudgifter til barnets skolegang på privatskole, jf. BL § 15. Civilretsdirektoratet
ophævede de særlige bidrag.
TFA 1998.210 CD: Dansk statsamt ikke kompetent til behandling
af ansøgning om hustrubidrag - Den Nordiske Ægteskabskonvention art. 8.
Dansk statsamt fandtes i medfør af artikel 8 i den Nordiske Ægteskabskonvention
ikke at være kompetent til at behandle H's ansøgning om fastsættelse af hustrubidrag,
da M boede i Norge.
TFA 1998.209 CD: Afslag på stedbarnsadoption - Adoptionslovens
§ 13.
Civilretdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 17-årig,
idet kontakten til den biologiske fader kun havde været afbrudt i ca. 5½ år.
TFA 1998.209 CD: Civilretdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning
om adoption af 8-årig, idet kontakten til den biologiske fader ikke havde været
helt afbrudt gennem årene. Hvis der ikke har været kontakt i 7-8 år, er protesten
for det meste uden betydning. Der lægges vægt på barnets alder, da kontakten blev
afbrudt, og på ansøgningstidspunkete og barnets hidtidige kontakt til ansøgeren.
Endvidere lægges der vægt på, hvorfor kontakten har været afbrudt.
TFA 1998.207 VLD: Moder fik tilkendt FM over 4-årig dreng, som nu havde boet i Danmark
i 2,5 år, uanset at hun var rejst fra Kreta med ham uden faderens samtykke. Faderen
havde ikke anmodet om tilbagegivelse efter reglerne om internationale børnebortførelser.
TFA 1998.202 ØLK: Ikke grundlag for børnesagkyndig undersøgelse
- RPL § 450, stk. 2.
Fader påstod FM til 3½-årig pige overført til sig i medfør af FML § 12, stk. 2 og
begærede en børnesagkyndig undersøgelse, hvilket moderen protesterede imod. Byretten
skønnede det påkrævet, at der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. ØL
ophævede denne kendelse, idet der ikke var oplyst omstændigheder, der kunne begrunde
gennemførelse af en børnesagkyndig undersøgelse.
TFA 1998.198 VLD: FM over 8-årig pige tillagt 67-årig mormoder og ikke faderen,
som var idømt 12 års fængsel for drab på moderen og udvist for bestandig, jf.
UfR 1995.764 HD. Bestemmelsen i FML § 14, stk. 1, 4. og 5. pkt. fandtes
ikke i strid med EMRK art. 8, stk. 2.
TFA 1998.194 ØLD: Lejlighedgaver fra M til H var gyldige uden
ægtepagt.
M havde over en 6-årig periode fra sit fuldstændige særeje givet H lejlighedsgaver
til en samlet værdi på 31.000 kr. M havde i perioden en årsindkomst på 84.000-108.000
kr. og en formue på 266.000-346.232 kr.Gaverne fandtes ikke at stå i misforhold
til M's økonomiske forhold.
TFA 1998.192 ØLD: Moder fik tilkendt FM til 7-årig dreng, som havde været delebarn
de sidste 6 år.
TFA 1998.189 VLD: FM over 10-årig pige tillagt stedfader og ikke faderen efter moderens
død, jf. FML § 14.
TFA 1998.187 ØLK: Moder tillagt forældremyndigheden midlertidigt,
jf. FML § 22.
Moder, der ville flytte fra Sjælland til Nordjylland, fik under sag om opløsning
af fælles FM tillagt FM over 2 piger på 5 og 2 år. Børnene skulle under alle omstændigheder
forlade deres miljø, og de havde hele tiden boet hos moderen.
TFA 1998.186 ØLK: Fogedsag om overvåget samvær blev fremmet trods
klage til Civilretsdirektoratet.
Fader begærede resolution om overvåget samvær med 5-årig søn fremmet. H havde påklaget
resolutionen til Civilretsdirektoratet. Fogedretten fandt ikke grundlag for at udsætte
fogedforretningen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2, og H blev pålagt en tvangsbøde på 1.000 kr, hvis
barnet ikke blev udleveret til samvær 2 dage senere. ØL stadfæstede.
TFA 1998.183 ØLD: Ikke grundlag for ændring af aftale om tidsubegrænset
bidrag.
M fik ikke medhold i påstand om ændring af aftale fra 1992 om tidsubegrænset bidrag
på 9.000 kr. om måneden uden ændringsklausul. Ægteskabet havde varet i 25 år. M's
årsindkomst var faldet fra ca. 600.000 kr. til ca. 490.000 kr. H's årsindkomst var
steget fra ca. 98.000 kr. til ca. 200.000 kr. Aftalen var ikke urimelig på aftaletidspunktet,
jf. ÆL § 58, og ændringerne i parternes arbejds- og indtægtsforhold fandtes ikke
at være så væsentlige, at der allerede på nuværende tidspunkt, hvor bidragsaftalen
kun havde løbet et kortere åremål, var grundlag for at ændre aftalen efter ÆL §
52 eller AFTL § 36.
TFA 1998.182 VLD: 10 års hustrubidrag efter 27 års ægteskab.
27 års ægteskab. M var 57-årig fabrikant med en årsindkomst på 370.000 kr. H var
52-årig medhjælpende ægtefælle, som nu oppebar arbejdsløshedsdagpenge og var på
antabusbehandling. H tilkendt bidrag i 10 år.
TFA 1998.180 VLD: 3 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.
22 års ægteskab. M var 43-årig indehaver af sommerhusudlejningsfirma. H var 51-årig
medhjælpende ægtefælle, som nu var på kontanthjælp. H tilkendt bidrag i 3 år. Dissens
for bidrag i 8 år.
TFA 1998.173 ØLK: Umiddelbar fogedforretning til udlevering af
effekter efter samlivsophævelse blev afvist.
M begærede sig indsat i besiddelsen af en lang række effekter. K gjorde gældende,
at nogle af effekterne var givet hende som gave og andre ikke hidrørte fra M. Da
M ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han havde besiddelseskrav for så
vidt angik disse effekter, blev begæringen afvist.
TFA 1998.173 ØLK: Vielsesattest tinglyst som rådighedsindskrænkning,
jf. RVL § 18.
Vielsesattest blev tinglyst 13 måneder efter skilmissen på H's anpart af fast ejendom,
da landsretten ikke på det foreliggende grundlag kunne afvise, at ejendommen i en
periode havde tjent til familiens bolig, og da fællesboet ikke var delt.
TFA 1998.170 ØLD: Fader fik overført FM til 20 måneder gammel datter i medfør af
FML § 12, stk. 1.
TFA 1998.168 ØLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til 2 drenge
på 4 og 3 år.
Moder fik tilkendt FM over 2 drenge på 4 og 3 år, som havde boet hos hende de sidste
18 måneder. Uanset det oplyste om moderens hidtidige holdning til faderes samvær
med sønnen på 4 år fandtes der i hvert fald ikke for tiden grundlag for at tillæge
faderen forældremyndigheden.
TFA 1998.166 ØLD: H tilkendt 10 års hustrubidrag efter 25 års
ægteskab.
25 års ægteskab. M var selvstændig elinstallatør med årsindkomst på godt 280.000
kr. i 1996 og 195.000 kr. i 1997. H var 46-årig medarbejdende ægtefælle, som nu
arbejdede som pædagogmedhjælpervikar.
TFA 1998.164 ØLD: H tilkendt 10 års hustrubidrag efter 22 års
ægteskab.
22 års ægteskab. M var 53-årig fængselsfunktionær med årsindkomst på 220.000 kr.
H var 55-årig fhv. sygehjælper, der fik mellemste førtidspension på grund af sclerose.
TFA 1998.162 ØLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til 7-årig
dreng.
Moder fik tilkendt FM til 7 årig dreng, bl.a. af hensyn til muligheden for, at sønnen
kunne bevare forbindelsen med begge sine forældre.
TFA 1998.160 VLD: H tilkendt tidsubegrænset hustrubidrag efter
32 års ægteskab.
32 års ægteskab. M var 56-årig major med en årsindkomst på 300.000 kr. H var 51-årig
delvist sygemeldt dagplejemoder med årsindtægt på 190.000 kr., hvoraf 40% måtte
formodes at gå til udgifter.
TFA 1998.160 ØLK: Fader tilkendt den midlertidige forældremyndighed
under sag om overførsel af forældremyndighed.
Moder fraflyttede den fælles bopæl med 2 døtre på 4 og 2 år få dage før domsforhandlingen
i en sag om overførsel af FM efter FM § 12, stk. 1. Fader fik tilkendt forældremyndigheden
midlertidigt, da det fandtes bedst for børnene, at de forblev hos faderen i deres
vante omgivelser.
TFA 1998.141 VLK og TFA 1998.143 VLK: Fogedsag om udlevering
af nu 6-årig pige til amerikansk fader blev genoptaget og levering nægtet.
Fogedretten i Hjørring havde d. 08.11.1993 pålagt H at udlevere en 4-årige datter,
Dana, til M, som havde protesteret mod, at datteren var blevet ført ud af USA uden
hans satykke. H var herefter gået under jorden. Fogedretten genoptog i maj 1996
sagen med henblik på en fornyet vurdering af, hvad en tilbagegivelse af Dana, der
nu var 6 år gammel, ville indebære, jf.
BBL § 11. VL stadfæstede. Fogedretten i Hjørring tog ikke faderens begæring
om udlevering til følge, idet der for barnet nu kunne være forbundet så store psykiske
skadevirkninger ved en tilbagegivelse, at betingelserne for at nægte tilbagegivelse
i
BBL § 11, nr. 2, jf.
§ 11, 1. led fandtes opfyldt. VL stadfæstede.
TFA 1998.138 CD: Ikke fradrag for underskud på vindmøller.
M's underskud ved drift af vindmøller som bierhverv kunne ikke fradrages ved bidragsberegningen.
TFA 1998.138 CD: Konfirmationsbidrag til barn, der boede i Finland.
Fader, der boede i Danmark, skulle betale konfirmationsbidrag efter dansk ret, selv
om moderen og barnet boede i Finland, jf. art. 8, stk. 2 i Den Nordiske Ægteskabskonvention.
TFA 1998.137 CD: Hverdagssamvær.
Civilretsdirektoratet fastsatte hverdagssamvær med overnatning for faderen til et
barn på 2,5 år.
TFA 1997.137 CD: Børnebidrag ikke nedsat med tilbagevirkende
kraft.
Statsamtet havde nedsat faderens børnebidrag fra d. 22.12.1997. Fader klagede og
krævede bidraget nedsat med virkning fra d. 22.12.1991, da han på grund af personlige
problemer ikke havde søgt om nedsættelse af bidraget. Civilretsdirektoratet fandt
ikke grundlag for at ændre bidragets størrelse med tilbagevirkende kraft.
TFA 1998.136 CD: "Indtil videre"-aftale om børnebidrag ikke ændret.
Statsamtet havde nedsat faderens børnebidrag til 2 børn til normalbidrag fra d.
01.09.1997. Civilretsdirektoratet ophævede denne afgørelse, da parterne i noveber
1993 havde aftalt, at børnebidraget indtil videre skulle være på normalbidrag plus
50%, og da der ikke var indtrådt væsentlige ændringer i indkomstforholdene siden
da.
TFA 1998.135 CD: Ikke fradrag i børnebidrag for betalte skolepenge.
Moder fik ikke fradrag for afholdte udgifter til skolepenge, da udgifterne ikke
oversteg børnecheck og børnetilskud, som hun havde modtaget for samme periode.
TFA 1998.134 CD: Ikke separation ved bevilling, da ikke domicil
her i landet.
M og H kunne ikke blive separeret ved dansk bevilling, da ingen af parterne havde
domicil i Danmark, jf. § 12, stk. 1 i opløsningsbekendtgørelsen. H boede i England
og M i Grækenland.
TFA 1998.133 CD: Asylansøgere havde ikke domicil her i landet.
M og H, der begge var statsborgere i Bosnien-Herzegivina, kunne ikke blive separeret
ved bevilling, da ingen af parterne havde domicil her i landet, jf. § 12, stk. 1
i opløsningsbekendtgørelsen. H havde fået midlertidig opholdstilladelse.
TFA 1998.133 CD: Fradrag for renteudgifter ved bidragsfastsættelse.
Ved opgørelsen af M's indkomst kunne der ske fradrag for renteudgifter på et lån
på 771.000 kr, som M havde optaget til betaling af H's boslodskrav på 662.000 kr.
og renovering af stald for 109.000 kr. Betaling af boslodskravet måtte i væsentlig
grad sidestilles med anskaffelsen af en erhvervsejendom.
TFA 1998.70 CD: Fader fik samvær med sit barn juleaften.
TFA 1998.132 CD: Ikke hjemmel til i en samværsafgørelse af træffe bestemmelse om,
at et barn skal være nogenlunde lige meget hos hver af forældrene - heller ikke
selv om forældrene tidligere har praktiseret en sådan deleordning.
TFA 1998.129 ØLD: Forældremyndighed ikke overført til fader,
jf. FML § 12, stk. 2.
Tyrkisk fader fik ikke overført FM til 4 børn, som han havde fået under samliv i
Tyrkiet, idet det ikke fandtes godtgjort, at dette ville være bedst for børnene.
Overførslen ville indebære, at børnene fremover ville få ophold i Danmark. Moderen
havde taget bekræftende til genmæle.
TFA 1998.121 ØLK: Begæring om vidneførsel i forældremyndighedssag
afvist som overflødig.
Faderen ønskede under en forældremyndighedssag at afhøre 3 personer, der var kommet
i parternes hjem, som vidner. Byretten afviste begæringen, da bevisførelsen måtte
anses for overflødig. ØL stadfæstede.
TFA 1998.118 VLD: Revisorudgift kunne passiveres under et ægtefælleskifte.
M udgifter på 11.850 kr. til revisorbistand ved udfærdigelse af perioderegnskab
til brug ved bodelingen kunne fradrages som en sagsomkostning ved opgørelsen af
M's bodel.
TFA 1998.118 VLD: Værdien af igangværende arbejder.
Skifteretten havde ansat værdien af M's igangværende arbejder pr. skæringsdagen
til netto 97.225 kr. VL fandt det godtgjort, at værdien maksimalt udgjorde 36.500
kr. før skat, og hjemviste sagen til skifteretten.
TFA 1998.118 VLD: Fiktiv leje i boperioden.
Der skulle i M's bodel aktiveres leje med 1.000 kr. om måneden for M's anvendelse
af nogle erhvervslokaler i boperioden på 22 måneder.
TFA 1998.116 VLD: H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse.
30 års ægteskab. M var 65 år. Han havde i anledning af en arbejdsulykke i 1985 fået
udbetalt en kapitaliseret arbejdsskadeerstatning på 712.000 kr., der var investeret
i værdipapirer, som nu havde en værdi på 564.446 kr. Der var enighed om, at erstatningen
kunne udtages forlods efter RVL § 15, stk. 2. H var 55 år og på sygedagpenge. H
tilkendt 50.000 kr.
TFA 1998.115 ØLK (FM 1998.49): Tvangsfuldbyrdelse af samvær udsat
i medfør af RPL § 502, stk. 1.
Fader begærede fogedforretning om samvær med 3 sine børn. Af en psykologerklæring
til brug for statsamtets behandling fremgik, at faderen havde betydelige alkoholproblemer,
og at magtanvendelse til gennemførsel af samværets stærkt måtte frarådes. Fogedretten
nægtede at fremme sagen i medfør af
RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. ØL fandt, at sagen burde udsættes, indtil Civilretsdirektoratets
afgørelse forelå, jf.
RPL
§ 502, stk. 1, nr. 2.
TFA 1998.114 ØLD: Moder tilkendt FM over 12-årig pige og 6-årig dreng, uanset at
moderens samlever ved en enkelt lejlighed havde givet drengen nogle slag bagi.
TFA 1998.113 VLD: H tilkendt bidrag i 5 år efter 15 års samliv.
2 års ægteskab og 13 års forudgående samliv. M var ansat i speditonsfirma med indkomst
på ca. 340.000 kr. H havde netop påbegyndt uddannelse som arkitekt. Parterne havde
ved separationen aftalt 6 års bidragspligt, hvilket vilkår skulle optages til fornyet
drøftelse ved skilsmissen.
TFA 1998.112 ØLK: Ikke tilladelse til anke efter ankefristens
udløb, jf. RPL § 454, stk. 2, jf. § 373.
Moder fik ikke tilladelse til at anke skilsmissedom, hvor faderen havde fået FM
over 3-årig datter, efter ankefristens udløb, jf. RPL § 454, stk. 2, jf. § 372.
Moderen kunne henvises til at anlægge overførelsessag efter FML § 13.
TFA 1998.110 ØLK (FM 1998.48): Udlevering af 2 børn søgt gennemtvunget
via tvangsbøder, jf. RPL § 536.
Moder havde ved VLD af 02.01.1997 fået tilkendt FM over 5-årig dreng og 1-årig pige.
Begge forældre var libanesiske statsborgere bosiddende i Danmark. Børnene befandt
sig hos faderens forældre i Libanon. Faderen afslog at medvirke til udlevering af
børnene. Faderen blev pålagt inden 14 dage at bringe børnene til Danmark med henblik
på udlevering til moderen, således at fortløbende tvangsbøder på 500 kr. om dagen
ville blive pålagt, indtil fuldbyrdelse kunne ske.
TFA 1998.108 ØLD: Sag om overførsel af forældremyndighed skulle
realitetsbehandles i Danmark, selv om faderen og barnet boede i Polen, jf. RPL §
448 c, stk. 1, nr. 2.
Polsk moder, der siden 1991 havde boet i Danmark, anlagde ved dansk byret sag mod
faderen, som boede i Polen, om overførsel af FM til 9-årig dreng som ligeledes boede
i Polen. Byretten afviste sagen efter faderens påstand, da moderen ikke fandtes
at have en konkret berettiget interesse i at få sagen afgjort ved danske domstole.
ØL udtalte, at selv om landsretten ud fra mere retspolitiske overvejelser var enig
i byrettens resultat, fandtes der imidlertid ikke holdepunkter for en indskrænkende
fortolkning af værnetingsreglen i RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2. Sagen skulle derfor
fremmes til realitetsbehandling.
TFA 1998.107 ØLK: Salær til advokat beskikket i forældremyndighedssag
fastsat til 5.500 kr.
Advokat A var i medfør af RPL § 449, stk. 1 beskikket for sagsøgt fader i forældremyndighedssag
i perioden 14.08.1997-27.10.1997. A opgjorde sit tidsforbrug til 19 timer, heraf
10 timer i den periode, hvor han havde været beskikket. A tilkendt 5.500 kr.plus
moms, idet han ikke havde oplyst omstændigheder, der kunne begrunde, at sagens forberedelse
og behandling havde været forbundet med et arbejde udover det sædvanlige.
TFA 1998.105 ØLD: 2 domme, hvor H fik tilkendt lejligheden, jf.
ÆL § 55 og LL § 77.
H tilkendt retten til et lejet rækkehus, som havde stået i M's navn i 16 år. H's
arbejdsplads var beliggende 5 km fra lejligheden. M havde mulighed for at få en
anden lejlighed.
TFA 1998.104 ØLD: H tilkendt lejligheden, som parterne havde beboet siden 1976.
H's økonomiske og personlige forhold fandtes at være således, at hun bedst ville
være i stand til at forblive boende i lejligheden.
TFA 1998.100 ØLD: Moder fik FM over 2 børn født i 1994 og 1996. Moderen fik medhold
i påstand om, at faderen ulovligt havde bragt børnene ud af Danmark, jf.
FML § 3 og BBL § 20, stk.
2.
TFA 1998.98 ØLD: Moder fik FM over 2 drenge på 5 og 3 år, jf. FML § 9, stk. 2.
TFA 1998.96 ØLD: H tilkendt 40.000 kr. i § 56-godtgørelse.
20 års ægteskab. M var 66 år og på efterløn og havde en særejeformue på ca. 450.000
kr. H var 48-årig filippinsk kvinde på sygedagpenge, som havde optaget banklån på
40.000 kr. til at etablere sig i en ny lejlighed. H tilkendt 40.000 kr.
TFA 1998.93 ØLD: Forældremyndigheden til 9-årig pige ikke overført
til faderen, jf. FML § 13.
FM over 7-årig pige blev ikke overført til faderen. Moderen havde fået tilkendt
forældremyndigheden ved dom i 1992.
TFA 1998.89 VLK: Tvillinger på 2 år skulle udleveres til faderen
i Florida, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 1.
Moder var i juli 1996 rejst fra Florida til Danmark med tvillinger født d. 05.10.1995.
Udrjsen måtte anses for ulovlig, jf. BBL § 10, stk. 2. Faderen fandtes ikke at have
have accepteret, at børnene skulle forblive i Danmark. Faderens begæring om udlevering
blev herefter taget til følge.
TFA 1998.87 VLD: M fik ikke medhold i, at der ikke var dækning
til vederlagskrav, jf. RVL § 24.
M gjorde gældende, at H's resterende vederlagskrav på 49.961,48 kr. ikke skulle
betales, jf. RVL § 24. M fik ikke medhold, idet fællesboets værdier oversteg vederlagskravet.
Det forhold, at de værdier, der var udlagt til M, oversteg hans regulerede boslodskrav,
kunne ikke føre til andet resultat.
TFA 1998.87 VLD: Ikke regres for nogen del af honorarerne til
parternes beskikkede advokater under et offentligt skifte, RPL § 335.
Skifteretten i Horsens havde tilkendt de beskikkede advokater for M og H et honorar
på 120.000 kr. plus moms til hver og bestemt, at M og H hver skulle erstatte statskassen
50.000 kr. plus moms. H havde på skiftet fået udlagt værdier for godt 500.000 kr.
og M værdier for 443.000 kr. På baggrund af M´s lange arbejdsløshedsperioder og
hans nuværende økonomiske situation fandtes der efter omstændighederne ikke at burde
stilles krav om betaling efter RPL § 335. På denne baggrund blev også den tilsvarende
bestemmelse vedrørende H ophævet. Skifteretten havde fastsat honoraret til skifterettens
medhjælper til 75.000 kr. plus moms. VL stadfæstede.
TFA 1998.86 ØLD: Fader tilkendt forældremyndigheden til 2,5-årig
dreng, jf. FML § 9, stk. 2.
Fader tilkendt FM over dreng på 2,5 år, som havde boet hos faderen alene de sidste
16 måneder.
TFA 1998.81 ØLD: H tilkendt 100.000 i § 56-godtgørelse og bidrag
i 3 år efter 8 års ægteskab.
8 års ægteskab. Ved separation i 1990 havde H efter aftale fået 100.000 kr. i §
56-godtgørelse. M var 52-årig tidligere virksomhedsindehaver med en formue på ca.
3,5 mio. kr. H var 45-årig førtidspensionist uden formue. H tilkendt 100.000 kr.
samt bidrag i 3 år.
TFA 1998.79 ØLD: Forældremyndigheden over 2 børn ikke overført
til faderen, jf. FML § 13.
FM over 13-årig pige og 8-årig dreng blev ikke overført til faderen. Børnene havde
boet hos moderen siden 1994. Den børnesagkyndige erklæring havde klart anbefalet
en overførsel af FM til faderen.
TFA 1998.56 VLD: En række aktiver tilhørte fortsat M, selv om
de ifølge ægtepagt var H's skilsmissesæreje.
M og H havde d. 15.01.1993 oprettet en ægtepagt, hvorefter en bil, nogle rettigheder
ifølge en patentansøgning og en række løsøreeffekter, herunder litografier til en
værdi på 77.000 kr., skulle tilhøre H som skilsmissesæreje. Ægtepagten blev oprettet
efter, at M havde misligholdt sine forpligtelser over for Sanexco. M og H havde
ikke ved deres forklaring bestyrket, at de omhandlede aktiver blev anskaffet af
H, og aktiverne måtte derfor fortsat anses at tilhøre M.
TFA 1998.54 VLD: H tilkendt tidsubegrænset bidrag efter 32 års
ægteskab.
32 års ægteskab. M var 54-årig fabriksarbejder med en bruttoløn på 190.000 kr. H
var 51-årig førtidspensionist. H var flyttet sammen med en anden mand, men hun påtænkte
at lade dette samliv ophøre.
TFA 1998.53 ØLD: H tilkendt tidsubegrænset bidrag efter 24 års
ægteskab.
24 års ægteskab. M var 53-årig EU-ansat akademiker med nettoløn på ca. 780.000 kr.,
og han ville ved pensionering oppebære en pension på 30.000 kr. netto pr. måned.
H var 54-årig korrespondent, som havde været hjemmegående siden 1975.
TFA 1998.48 VLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til 2 drenge
på 7 og 6 år, jf. FML § 9.
Moder tilkendt FM over 2 drenge på 7 og 6 år, som siden separationen i 1994 havde
boet hos hende. Den børnesagkyndige havde anbefalet, at børnene blev delt, da de
var meget forskellige.
TFA 1998.37 ØLD: H tilkendt tidsubegrænset bidrag efter 26 års
ægteskab.
26 års ægteskab. M var 51-årig direktør med en årsløn på 750.000 kr. H var 45 år
og havde været hjemmegående det meste af ægteskabet. Hendes kontoruddannelse måtte
anses for forældet.
TFA 1998.36 ØLD: H ikke tilkendt hustrubidrag efter 8 års ægteskab.
Ikke grundlag for kompensationsbeløb på grundlag af syrisk aftale eller ÆL § 56.
8 års ægteskab. M var 41-årig arbejdsløs ingeniørassistent. H var også 41 år og
også arbejdsløs. Begge var fra Syrien. Parterne havde ved ægteskabets indgåelse
i 1988 i Syrien aftalt, at M ved ægteskabets ophør skulle betale H 100.000 kr. Der
fandtes ikke dokumenteret noget grundlag for at yde H et kompensationsbeløb, heller
ikke et beløb efter ÆL § 56.
TFA 1998.34 VLD: H's afkald på bidrag ikke ændret ved senere
skilsmisse, der fandtes meddelt på grundlag af separationen.
M og H var blevet separeret ved bevilling d. 31.05.1995. Byretten fandt, at betingelserne
for skilsmisse i medfør af ÆL § 33, stk. 1, § 32, og § 31, stk. 1 var opfyldt. VL
fandt det ikke godtgjort, at M havde været utro før separationen, hvorfor betingelserne
for skilsmisse efter ÆL § 33, stk. 1 ikke var opfyldt. Da § 32 måtte antages at
være subsidiær i forhold til § 31, stk. 1, fandtes skilsmissen at være meddelt i
medfør af § 31, stk. 1. H, der var førtidspensionist, havde ved separation efter
21 års ægteskab givet afkald på hustrubidrag. M var langtidsstuderende på 21. år
med studiegæld på 700.000-800.000 kr. Der fandtes ikke grundlag for i medfør af
ÆL § 52 eller § 58 eller AFTL § 36 at ændre den indgåede aftale.
TFA 1998.29 VLD (FM 1998.12): Værdien af goodwill på ægtefælleskifte
- RVL § 15, stk. 2.
Værdien af goodwill knyttet til M's hvidevareservice var vurderet til 125.000 kr.
Det fandtes godtgjort, at M ikke kunne sælge sin virksomhed uden at påtage sig en
konkurrenceklausul. Der fandtes på denne baggrund at burde ske en skønsmæssig reduktion
af den værdi, hvormed goodwillen indgik i M's bodel, således at goodwillen medtoges
med 75.000 kr.
TFA 1998.29 VLD (FM 1998.12): Forlodsudtagelse af smykker, jf.
SKL § 68 a.
Hustruen var berettiget til forlods at udtage smykker til en værdi på 7.390 kr.
TFA 1998.29 VLD (FM 1998.12): Kautionsforpligtelse kunne medtages
som passiv på ægtefælleskifte.
M havde kautioneret for kassekredit til ApS, som M ejede. Det fandtes godtgjort,
at M under skiftet havde afviklet kassekreditten, og M fandtes derfor berettiget
til at medtage en passivpost i den anledning på 50.000 kr. Den omstændighed, at
passivposten ikke var medtaget ved registreringen i 1992, kunne ikke afskære M fra
senere at kræve posten medtaget under den endelige opgørelse af boet.
TFA 1998.28 ØLK (FM 1998.12): Fællesbo taget under offentligt
skifte, uanset at boet ifølge separations- og skilsmissebevilling var delt.
Både i separations- og skilsmissebevilling var det anført, at fællesboet var delt.
Det fandtes mod mandens benægtelse ikke godtgjort, at boet var delt, eller der i
øvrigt var indgået en aftale herom, og M's begæring om skifte kunne herefter tages
til følge, når den fornødne sikkerhed var stillet.
TFA 1998.27 ØLK: Byrettens afvisning af søgsmål havde ikke retskraft
under ny sag.
M og H var blevet separeret d. 05.08.1991. Byretten afviste d. 16.05.1994 sag, hvor
H påstod M dømt til betaling af 199.120 kr, da sagen henhørte under skifteretten.
Skifteretten afviste ved dom af 08.03.1996 sagen, da begge bodele var negative.
H sagsøgte herefter på ny M med påstand om betaling af 165.962 kr. Byretten afviste
sagen, da afgørelsen af 16.05.1994 var retskraftig. ØL lagde til grund, at parterne
først i 1996 blev enige om, at deres respektive bodele var negative, og H var herefter
ikke afskåret fra at anlægge at anlægge den nye sag.
TFA 1998.21 VLD: K tilkendt kompensationsbeløb på 50.000 kr.
efter 13 års samliv.
Samliv i 13 år. M, der var reklamekonsulent, havde ved samlivsophævelsen en nettoformue
på ca. 200.000 kr, svarende til provenuet ved salg af huset. K, der var pædagogmedhjælper,
havde ingen formue. Antaget, at M ikke ville have kunnet opbygge sin formue uden
K's bidrag til den fælles husholdning, og K fik tilkendt 50.000 kr.
TFA 1998.17 ØLD: Moder tilkendt forældremyndigheden over 10-årig
datter, jf. FML § 9, stk. 2.
Moder fik FM over 10-årig pige, som havde boet hos moderen de sidste 7 år.
TFA 1998.18 VLD: H skulle ikke godtgøre M værdien af mistet skattefradag
for bidrag og prioritetsrenter.
M havde ved aftale, som var udfærdiget af M's advokat i Horsens, forpligtet sig
til at betale hustru- og børnebidrag fra d. 01.06.1994. Parterne blev separeret
ved dom af 24.01.1995. M fik ikke godkendt fradrag i 1994 for betalte bidrag på
i alt 55.596 kr, da bidragene ikke var fastsat af det offentlige inden indkomstårets
udløb. M fik ej heller godkendt fradrag for renteudgifter på hus, da H var debitor
på lånene. M påstod H dømt til at betale værdien af det mistede fradrag for bidrag
27.731,68 kr. og mistede rentefradrag 18.981,83 kr. H frifundet, da hun ikke ud
fra et forudsætningssynspunkt kunne tilpligtes at betale værdien af de mistede skattefradrag.
TFA 1998.18 VLD: Aftale om hustrubidrag ikke bortfaldet.
H skulle ifølge aftale fra juni 1994 i 6 år have bidrag, som maksimalt skulle udgøre
70.000 kr. årligt. Bidraget skulle bortfalde, hvis H ikke søgte heltidsarbejde eller
supplerende halvtidsansættelse som lægesekretær. H søgte i efteråret 1996 uddannelsesorlov
og påbegyndte en læreruddannelse. H havde ikke handlet på en sådan måde, at hun
havde mistet retten til bidrag.
TFA 1998.15 ØLK: Forældremyndigheden over 4-årig dreng overført
til fader, jf. FML § 13.
FM over 4-årig dreng overført til faderen. Moderen, som var flyttet til Sverige,
havde uden rimelig grund afbrudt børnesagkyndig undersøgelse, og hun havde nu 2
helt små børn.
TFA 1998.13 ØLD: Intet hustrubidrag efter 12 års ægteskab, ÆL
§ 50.
12 års ægteskab. M var 59-årig edb-tekniker, som snart skulle pensioneres. H var
62-årig efterlønsmodtager.
TFA 1998.13 ØLK: Vurdering af fast ejendom under en sag om §
56-godtgørelse fandtes ufornøden.
H begærede vurdering af M's faste ejendom, hvis ejendomsværdi var 1.300.000 kr.
Byretten fandt den begærede bevisførelse ufornøden, jf. RPL § 341, da det ikke var
afgørende at kende ejendommens nøjagtige værdi. ØL stadfæstede.
TFA 1998.12 ØLK: Midlertidig forældremyndighedsafgørelse, jf.
FML § 22.
Moder havde anlagt sag om overførsel af FM til 13-årig datter efter FML § 13. Ved
domsforhandlingens afslutning efter dommerens samtale med barnet tilkendte retten
FM midlertidigt til moderen. ØL stadfæstede.
TFA 1998.11 ØLD: Ikke overførsel af forældremyndighed, jf. FML
§ 12, stk. 1.
Fader fik ikke overført FM til 7-årig datter. Sagen var anlagt mindre end 1 måned
efter samlivsophævelsen. FML § 12, stk. 1.
TFA 1998.9 ØLD: Moder tilkendt forældremyndighed over 3-årig
pige, FML § 9, stk. 2.
Moder fik FM over 3-årig pige, efter at parterne have praktiseret en deleordning
i ca. 9 måneder. FML § 9, stk. 2.
TFA 1998.7 ØLD: Separation borfaldet på grund af genoptagelse
af samlivet. M pålagt 15 års bidragspligt.
Parterne havde ved separation d. 14.07.1995 aftalt 15 års bidrag efter 27 års ægteskab.
H påstod nu tidsubegrænset bidrag. Separationen blev anset for bortfaldet på grund
af samlivsgenoptagelse. M pålagt bidragspligt i 15 år i overensstemmelse med hans
påstand.
TFA 1998.7 VLK (Fagl. Nyt 1997.348): Afvisning af ægtepagt fra
lysning på grund af manglende individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle den H tilhørende kapitalpension i Danske Andelskassers Bank,
konto nr. ..., og det til H til enhver tid hørende sommerhus, pt. matr. nr. ...,
Lyngså, tilhøre H som fuldstændigt særeje. Ægtepagten blev lyst for så vidt angik
H's sommerhus, matr. nr. ..., men afvist for så vist angik kapitalpensionskontoen
og "det til enhver tid værende sommerhus", idet der var tale om fremtidig erhvervelse
med mulighed for H til vilkårligt at kunne forøge særejet. VL stadfæstede, da bestemmelserne
indebar mulighed for, at H vilkårligt kunne forøge sit særeje.
TFA 1998.6 ØLD: Mand tilkendt bidrag i 1 år og 6 måneder efter
21 års ægteskab.
21 års ægteskab. M var 49 år og førtidspensionist med bruttoindkomst på 14.000 om
måneden. H var 41 år og hjemmehjælper på deltid med bruttoindtægt på ca. 14.000
kr. om måneden. M fik FM over 16-årig datter. Efter ægteskabets varighed på 21 år
og henset til hver af ægtefællernes forhold, herunder deres erhvervsevne og indtægtsforhold,
tiltrådte ØL, at H pålagdes bidragspligt over for M, således at bidragsperioden
i overensstemmelse med M's påstand fastsattes til 1 år og 6 måneder fra byrettens
dom.
TFA 1998.5 ØLK: Lønindeholdelse for børnebidrag stadfæstet.
Lønindeholdelse på 700 kr. hver 14. dag for skyldige børnebidrag blev stadfæstet.
Hustanden, som bestod af 2 voksne og 1 barn på 14 år, havde et månedligt rådighedsbeløb
på 8.941 kr.
TFA 1998.4 ØLD: H tilkendt lejligheden, jf. ÆL § 55 og LL § 77.
H tilkendt lejligheden, som H havde beboet siden 1970. M var førtidspensionist,
og han var ved vielsen i 1991 kommet med på lejekontrakten. Den mindre ændring af
lejligheden som følge af M's invaliditet kunne ikke føre til et andet resultat.
TFA 1998.3 VLK: Afvisning af ægtepagt fra lysning på grund af
manglende individualisering.
Ifølge ægtepagts § 2 skulle H's fremtidige erhvervsvirksomhed som selvstændig praktiserende
... tilhøre H som skilsmissesæreje. Den M tilhørende Mercedes Vito årgang 1996 og
M's virksomhed skulle ifølge § 3 være M's skilsmissesæreje. De aktiver, som ægtefællerne
fremover erhvervede, hvor kun den ene stod som ejer, det være sig indbo, biler og
fast ejendom, skulle ifølge § 4 tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje. Hele
ægtepagten blev afvist fra lysning. Angivelse af individuelle aktiver skal være
så præcis, at forveksling ikke kan ske, og at omfanget af aktivet ikke giver anledning
til tvivl. For bilers vedkommende skal stel- og registreringsnummer angives. For
virksomhederne skal man angive virksomhedens navn og adresse eller SE-nummer. Drives
virksomheden i selskabsform, skal man oplyse, hvor stor en andel man ejer af selskabet.
Det skal angives, om fremtidige indtægter af virksomheden skal være særeje. H's
virksomhed skulle etableres med fællesejemidler, hvorved det overlades hende at
forøge sit særeje vilkårligt. Det samme gjaldt ægtepagtens § 4. VL stadfæstede af
de grunde, der var anført i Bil- og Personbogens fremsendelsesskrivelse.
TFA 1998.2 VLK: Afvisning af ægtepagt fra lysning på grund af
manglende individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle den M tilhørende interessentskabsandel i ... Bogtrykkeri
I/S tilhøre M som skilsmissesæreje. VL tiltrådte, at ægtepagten var blevet afvist
fra lysning, da ægtepagten åbnede mulighed for, at M ved overtagelse af andre interessenters
andele vilkårligt kunne forøge sit særeje.
TFA 1998.1 VLK: Afvisning af ægtepagt fra lysning på grund af
manglende individualisering.
Ifølge ægtepagt skulle de M tilhørerende kapital- og ratepensionskonti med Sparekasse
angivet med konto- og depotnumre være M's skilsmissesæreje. VL tiltrådte, at ægtepagtens
bestemmelse herom blev afvist fra lysning, da formuleringen indebar mulighed for,
at M vilkårligt kunne forøge særejets omfang.
Advokat Jørgen U. Grønborg