Ægtefælleskiftet
Aktivfordelingen
Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 395-398
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 641-645
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg. 2019, p. 288-289
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 11. udg., 2020,
p. 164-168
Linda Nielsen og Annette Kronborg: Skilsmisseret, 5. udg., 2020, p. 140-144,
Linda Nielsen i Familieretten, 10. udg., 2022, p. 238-241.
Nikolaj Maul Sørensen i
Familieret, 5. udg., 2023, p. 345-355.
Hvis ophørsdagen ligger efter d. 31.12.2017 gælder ÆFL § 48:
ÆFL 48. Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver, der helt eller delvist indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder også aktiver, der tilhører den anden ægtefælle.
I perioden 01.03.2012-31.12.2017 var ÆSKL § 63 gældende
ÆSKL § 63, stk. 1: Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.
Indtil d. 01.03.2012 var denne enslydende bestemmelse gældende
SKL § 70 a, stk. 1: Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.
TFA 2001.143 ØLD: M og H blev separeret i 1997 og skilt i 1998. H blev erklæret konkurs i 1999. H ville nu aftale med M, at hendes boslod på 186.790 kr. blev udlagt i form af en fripolice i M's kapitalpension. Konkursboet fik medhold i, at H bevidst havde handlet til skade for konkursboet i strid med KL § 29, og det hos kurator deponerede kontantbeløb på 186.790 kr. skulle frigives til konkursboet.
2. Ret for ejerægtefællen til at kræve opsat deling?
Linda Nielsen i Familieformueretten, p. 349
Linda Nielsen i JUR 1991.218
Per Harder i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 205-206
Peter Teisen i ADV 2000.60-62: Deling af pensionsordninger ved skilsmisse
Per Andreasen og Anne Broksø i ADV 2000.175-177: Landsretten kan godt regne
Peter Teisen i ADV 2000.238-239: Kan man regne med landsretten?
Dom afsagt af Skifteretten i Aalborg d. 27.05.1997 (SKS nr. 9002/95): M’s kapital- og ratepensioner, som var tegnet som et led i M’s ansættelsesforhold, kunne ikke holdes uden for skiftet. Henset til, at pensionerne var bundet til M fyldte 60 år, og til at parterne var jævnaldrende, fik M medhold i, at der skulle ske opsat deling af pensionerne pr. boets slutningsdato.
Dom afsagt af Skifteretten i Silkeborg d. 17.11.2003 (SKS 3-40200-63/2003): M og H var blevet separeret d. 19.07.2001. H havde som led i sit arbejde en pensionsordning (kapital- og ratepension) i Codan, hvor der indestod 283.606 kr. M påstod H dømt til at betale ham 50% af ordningens værdi. Skifteretten udtalte, at ingen af ægtefællerne som udgangspunkt kunne forlange, at den anden ægtefælle udtager et bestemt aktiv. I denne sag, hvor den omstridte pensionsopsparing ikke kunne afhændes, måtte dette princip fraviges. Efter en samlet vurdering fandtes det bedst stemmende med princippet om ligedeling i SKL § 68, stk. 1, at pensionsopsparingen deltes ved, at M pr. 19.07.2001 fik overført halvdelen af pensionsordningen på samme vilkår, som var gældende for H.
NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles, jfr. RVL § 16 g.
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg. 2003, p. 642-644 og 654 note 401-645
Linda Nielsen og Annette Kronborg: Skilsmisseret, 4. udg., 2018, p. 140-141
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg. 2019, p. 288 note 4
Linda Nielsen i Familieretten, 9. udg., 2019, p. 259
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 11. udg., 2020,
p. 164-165
Sysette Vinding Kruse i UfR 1978 B.193-196: Om deling af aktier ved skifte af fællesbo
Poul H. Lauritsen i ADV 1985.77-80 med omtale af VLD af 04.02.1985
a. Uomsættelige aktier/anparter, jfr. Familieret p. 642 f.
UfR 1974.823 ØLD: H fik ikke medhold i, at M skulle udtage samtlige sine aktier i familieaktieselskab og ikke kun halvdelen.
VLD af 04.02.1985 (B 2718/1983): M fik ikke medhold i, at H skulle have udlagt ½ af M's aktier og anparterne i en række selskaber, som var kontrolleret af M.
b. Kapital- og ratepensionsordninger, som ikke kan ophæves, jfr. Familieret p. 544 f, cfr. Linda Nielsen i JUR 1991.218 og i Familieformueretten p. 416.
c. Latente skattefordele, jfr. ovenfor under pkt. IV. G. 7.
NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles, jf. RVL § 16 g, og hvis ophørsdagen ligger efter d. 31.12.2017: ÆFL § 50
5. Afhændelse, jf. ÆSKL § 25, hvis ophørsdagen ligger efter d. 31.12.2017, ÆSKL § 63, stk. 3,jf. ÆSKL § 25, hvis ophørsdagen ligger før 31.12.2017, men efter 01.03.2012, og indtil d. 01.03.2012 SKL § 70 a, stk. 3.
FM 1997.194/2 VLK: M ønskede at udtage ejendom, som tilhørte parterne i lige sameje. M forholdt sig imidlertid totalt passiv, hvorefter skifteretten på H’s begæring bestemte, at samejet skulle opløses ved auktionssalg. VL stadfæstede.
TFA 2000.467/2 ØLD: M fik ikke medhold i påstand om krydsende udtagelsesret til hus i Farum, som tilhørte H's bodel, og til tilstødende grund, som tilhørte M og H i lige sameje, og som anvendtes til fårehold. Fåreholdet var af et så beskedent omfang, at betingelser i SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. nr. 3 om erhvervsvirksomhed ikke var opfyldt. Da begge begærede grunden udlagt, måtte den afhændes på den i SKL § 27 angivne måde, jfr. SKL § 70 a, stk. 3. (2-1)
TFA 2001.8 VLK: Ingen af parterne havde ønsket at udtage fællesboets faste ejendom, som var vurderet til 1.425.000 kr. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen skulle overgives i kommission til ejendomsmægler, jfr. SKL § 70 a, stk. 3, jfr. § 27. VL stadfæstede.
TFA 2001.335 ØLK: ØL havde ved dom af 22.08.2000 (TFA 2000.467 ØLD) bestemt, at ejendom skulle afhændes på den i SKL § 27 angivne måde. M protesterede mod salg ved auktion. Skifteretten i Hørsholm tog H's begæring om offentlig auktion til følge. ØK stadfæstede.
https://jura.karnovgroup.dk/document/7000645219/1 TFA 2014.222/2 ØLK: Skifteretten i Hillerød bestemte under et ægtefælleskifte, at en ejendom i Hillerød, som tilhørte M og H i lige sameje, skulle overgives i kommission til en ejendomsmægler med henblik på salg i fri handel, subsidiært overgives til bobehandler med henblik på salg ved offentlig auktion, jf. ÆSKL § 25. M ønskede at udtage ejendommen til vurderingsprisen på 2.600.000 kr., men han kunne ikke få tilladelse fra Lægernes Pensionsbank til at overtage gælden alene. ØL fandt, at bestemmelsen i ÆSKL § 25 efter dens ordlyd og forarbejder må fortolkes således, at den også omfatter den situation, hvor et aktiv er mindre værd end den gæld, der er knyttet til aktivet, og hvor en af ægtefællerne ønsker at udtage aktivet, men ikke har mulighed herfor. I den situation må aktivet, hvis det ikke lykkes at sælge det i fri handel, afhændes på auktion. ØL stadfæstede, således at det blev overladt til bobehandleren at lade ejendommen sælge i fri handel ved en ejendomsmægler eller om nødvendigt at lade ejendommen sælge på tvangsauktion, jf. RPL § 538 b, stk. 1
FM 2016.237 ØLK: H havde dokumenteret sin evne til at overtage M's andel af en fast ejendom
H erklærede over for bobehandler, at hun ønskede at udtage en fast ejendom, der var ejet af parterne i forening. Bobehandleren indhentede en vurdering af ejendommen, der blev godkendt af parterne. H deponerede 350.000 kr. til sikkerhed for købesummen af M's halvdel af ejendommen, og efter bilæggelsen af en tvist om, hvorvidt deponeringen opfyldte de aftalte betingelser, anmodede bobehandleren H om at godtgøre, at hun var godkendt til at overtage gælden i ejendommen. Da dokumentationen ikke blev modtaget, sendte bobehandleren sagen til skifteretten med anmodning om, at skifteretten skulle træffe bestemmelse om, at ejendommen skulle sættes til salg i fri handel. Hs advokat fremsendte herefter et brev af 18.03.2016 fra en bank, hvoraf det blandt andet fremgik, at gældsovertagelsen var betinget af, at H ikke kom ud af ægtefælleskiftet med gæld, herunder gæld til SKAT. Skifteretten fandt ikke, at brevet udgjorde en uforbeholden dokumentation for, at kvinden kunne overtage ejendommen. For ØL blev der fremlagt et brev af samme dato, som brevet, der udtrykte forbeholdet, hvorved banken godkendte kvinden til gældsovertagelse uden forbehold. ØL fandt, at der nu forelå den fornødne dokumentation for, at H har evne og vilje til at overtage ejendommen. ØL ophævede skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling i forhold til H's udtagelse af ejendommen.
FM 2018.17 VLK: Bobehandler blev bemyndiget til at sælge ejendom, da M ikke kunne udtage denne
M ønskede at udtage ejendom, men han kunne ikke godkendes af kreditforeningen som enedebitor. Skifteretten lagde på denne baggrund til grund, at M ikke havde mulighed for at udtage ejendommen, og skifteretten besluttede efter indstilling fra bobehandleren at ejendommen skulle sælges af hende på en måde, der tjente parternes interesser bedst muligt. Skifteretten besluttede endvidere, at bobehandleren kunne underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse med salget, herunder formidlingsaftale, købsaftale og digitalt skøde. M kærede afgørelsen med påstand om, at det ikke overlodes til bobehandleren at sælge ejendommen, idet han gjorde gældende, at der ikke var nogen fornuftig grund til at sælge huset, der ville blive solgt med et stort økonomisk tab, som han ikke havde råd til at dække. VL stadfæstede.
TFA 2018.149/1 VLK (FM 2018.122 VLK): Bobehandler blev bemyndiget til at sælge ejendom, som ingen af parterne kunne udtage
M ville eller kunne ikke udtage ejendommen, og var ikke indstillet på fortsat at stå som meddebitor, og H kunne ikke godkendes af banken, medmindre M fortsat var medskyldner eller kautionist. H var ikke indstillet på, at ejendommen skulle sælges i fri handel. Bobehandleren anmodede skifteretten om at bestemme, at bobehandleren skulle sælge parternes faste ejendom på den måde, der tjente parternes interesser bedst. Skifteretten i Viborg tog anmodningen til følge og bestemte endvidere, at bobehandleren kunne underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse med salget af ejendommen, herunder formidlingsaftale, købsaftale og digitalt skøde. H kærede afgørelsen og anførte over for landsretten navnligt, at hun gerne ville blive boende på ejendommen, at hun selv ville kunne afdrage på de lån, der var i ejendommen, og at hun ved et salg ville miste sit hjem gennem 35 år og livslangt stå med en stor gæld. VL lagde til grund, at M ikke kunne eller ville overtage ejendommen, og at kreditorerne ikke ville medvirke til, at K overtog denne alene, og tiltrådte derfor, at den skulle sælges, jf. ÆSKL § 25, stk. 2 , jf. stk. 1. Da det fremgik af sagen, at H ikke ville medvirke til et salg i fri handel, tiltrådte VL endvidere, at bobehandleren var bemyndiget til at underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse med salget.
6. Udløsningsret og mulighed for henstand
Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft i SKL-kommentar, 1986, p. 408-412
Irene Nørgaard i Familieret, 5. udg., 2003, p. 650-653
Linda Nielsen og Annette Kronborg: Skilsmisseret, 4. udg., 2018, p. 140
Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen i Familie- og arveret, 10. udg., 2018,
p. 142
Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg., 2019, p. 296
Linda Nielsen i Familieretten, 9. udg., 2019, p. 259
Jørgen Nørgaard i UfR 1970 B.198-208: Nogle bemærkninger om udlæg efter vurdering ved separations- og skilsmisseskifter - skiftelovens § 70 b.
Knud Norsker i UfR 1971 B.41-42: Vedrørende skiftelovens § 70 b
Jørgen Nørgaard i UfR 1975 B.280-286: Om udlæg efter vurdering ved skifte - ægteskabsudvalgets betænkning 3
H. Michelsen i UfR 1975 B. 411-412: Om udlæg af fast ejendom på skifte.
Jørgen Nørgaard i UfR 1976 B.119-120: Mere om udlæg af fast ejendom på skifte
Svend Danielsen i UfR 1976 B.120: Ægteskab - formueordningen. En berigtigelse.
H. Michelsen i UfR 1976 B.164: Om udlæg af fast ejendom på skifte - igen
Hvis ophørsdagen ligger efter d. 31.12.2017 gælder ÆFL § 49:
ÆFL § 49. En ægtefælle kan udtage aktiver, selv om værdien overstiger det beløb, der tilfalder denne ægtefælle efter § 26. Det manglende beløb skal betales kontant.
Stk. 2. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at beløbet kan betales over en kortere periode, og skifteretten kan fastsætte vilkårene herfor.
I perioden 01.03.2012-31-12.2017 var ÆSKL § 64 gældende:
ÆSKL § 64: Udlæg af aktiver kan ske, selv om værdien overstiger ægtefællens boslod. Det overskydende beløb skal betales kontant til den anden ægtefælle. Skifteretten kan i særlige tilfælde tillade afdragsvis betaling og kan fastsætte vilkårene herfor.
Indtil d. 01.03.2012 var denne bestemmelse gældende:
SKL § 70 b. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter skifterettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde tilstås afdragsvis betaling af beløbet mod en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.
I bet. 1552/2015 er p. 102-103 anført følgende
Skifteretten kan fastsætte vilkårene for den afdragsvise betaling, herunder om sikkerhed og forrentning. I praksis vil den ægtefælle, der udtager mere, end hvad denne får ved delingen, typisk skulle stille sikkerhed i form af et pantebrev i den ejendom, der udtages. Det har i teorien været diskuteret, om et sådant pantebrev skal være på sådanne vilkår med hensyn til pålydende, rente og afdragstid m.v., at den anden ægtefælle ved øjeblikkelig realisation af pantebrevet ville kunne få dækket det fulde beløb, således at der er sket en reel ligedeling af formuerne. Sådanne krav vil imidlertid kunne gøre muligheden for henstand illusorisk. Udvalget har ikke fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler for vilkårene for en eventuel henstand, idet det formentlig også fremover kun vil være sjældent, at skifteretten vil anvende bestemmelsen. Vilkårene for en afdragsordning må derfor fastsættes efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde
UfR 1969.545 ØLD: Boslodspantebrev med en fast ydelse på 8%, hvoraf 5% var renter, skulle ikke kursreguleres.
TfS 1996.541 LR: M ville lade boslodskrav på kr. 100.000 indestå som et rente- og afdragsfrit pantebrev, der forfaldt til fuld indfrielse d. 01.08.1999, hvor det yngste barn ville være fyldt 18 år, eller ved ejerskifte forinden. LR svarede i en bindende forhåndsbesked, at pantebrevet var omfattet af kursgevinstlovens § 1. (M skulle herefter beskattes af kursgevinsten efter KGL § 7, stk. 1, når pantebrevet indfries.) Sys Rovsing Koch anfører i Fagl. Nyt 1995.266 og i TfS 1996.547, at det er uhensigtsmæssigt, at der nu tilsyneladende ikke kan skævdeles på denne praktiske måde, uden at dette får skattemæssige konsekvenser. Parterne tvinges til at lade boslodskravet forrente med mindsterenten. Sys Rovsing Koch oplyser i Fagl. Nyt 1996.339, at Skatteministeriet over for Folketingets Skatteudvalg har fastholdt, at den bindende forhåndsbesked er korrekt, og at det ikke er tanken at ændre kursgevinstbeskatningsloven på dette punkt. Den nye KGL, lov nr. 439 af 10.06.1997, har ikke ændringer på dette punkt.
TfS 2007.911 SR (SKM2007.435 SR): I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af huset, som tilhørte parterne i lige sameje, til H. M's tilgodehavende skulle forblive indestående i ejendommen rente- og afdragsfrit, enten i form af et egentligt pantebrev eller i form af et gældsbrev, som udgjorde ... kr., dog således, at hvis H ved senere salg oppebar et provenu på mindre end ... kr., forudsat ejendommen ikke siden var belånt, skulle M maksimalt have halvdelen af provenuet. Salget til H udløste ikke beskatning for M af en ejendomsavance, jf. EABL § 8, idet salget var sket ved bodelingsaftalen. Det forhold, at salgssummen egentligt ikke var endeligt aftalt, men dog maksimeret, kunne ikke ændre herved. Den kommende modtagelse af andel af provenuet kunne herefter ikke anses for en afståelse af ejendommen, idet denne afståelse havde fundet sted. M skulle ikke beskattes af manglende renteindtægt, da der ikke blev ydet en modsvarende økonomisk fordel, samt at der ikke er tale om omgåelse. Da lånet ikke kunne indfries til en kurs højere end kurs 100, vil der ikke være en kursgevinst. Det bemærkedes, at der ikke ville være fradragsret for kurstabet, hvis lånet var ydet i danske kroner, jf. KGL§ 14. Samme resultat nås, såfremt forholdet i stedet måtte bedømmes således, at fordringens størrelse på det senere tidspunkt konstateres endeligt og derefter indfries til kurs indtil 100. Da dispositionen skete som led i en bodeling i forbindelse med separation, ville der ikke foreligge en indkomstskattepligtig gave.
NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles, jf. RVL § 16 g. og mulighed for henstand, jfr. RVL § 16 f, stk. 2-7. Hvis ophørsdagen ligger efter d. 31.12.2017 fremgår udtagelsespligten af ÆFL § 50, og muligheden for henstand af ÆFL §§ 46, stk. 2-3 og 47.
Fra d. 01.07.2010 er mindsterenten afskaffet. Kreditorægtefællen risikerer kursgevinstbeskatning, hvis der ydes henstand med et boslodskrav med en lavere rente end markedsrenten.
