Nyheder i Familieret 2002

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2002

TFA 2003

TFA 2001

TFA 2000

TFA 1999

TFA 1998

TFA 2002.497 CD: Samvær i England under verserende sag om opløsning af fælles forældremyndighed.

Fader, der boede i England, fik under retssag om opløsning af fælles forældremyndighed fastsat ret til løbende samvær i England og ret til sommerferiesamvær i Italien. FML § 3 var ikke til hinder herfor.

TFA 2002.496 CD: Tilbageførelse af bortført barn.

Civilretsdirektoratet udtalte, at FML § 3 næppe finder anvendelse ved egenhændig tilbageførelse af barn, der var blevet bortført fra et Haagerkonventionsland til Danmark.

TFA 2002.495 CD: Faders samvær suspenderet.

Faders samvær med 5-årig barn blev suspenderet, da der var indgivet politianmeldelse for incest, og anmeldelsen ikke var blevet afvist som grundløs.

TFA 2002.495 CD: Hustrubidrag nedsat med tilbagevirkende kraft.

Nordjyllands Statsamt havde bestemt, at M skulle betale 9.000 kr. om måneden til H fra d. 04.08.2001. Civilretsdirektoratet bestemte d. 14.03.2002, at bidraget skulle nedsættes til 7.000 kr. om måneden med virkning fra d. 04.09.2001, idet M havde oplyst statsamtet om, at hans indtægt ville falde fra d. 01.09.2001.

TFA 2002.492 ØLK: Ikke hjemmel til tvangsbøde.

Fogedretten i Næstved havde pålagt moderen tvangsbøde på 800 kr., hvis hun ikke udleverede datter til samvær d. 15.12.2001. Faderen ønskede nu moderen pålagt tvangsbøde, fordi hun ikke havde udleveret datteren til samvær d. 29.06.2002 og 27.07.2002. Begæringen blev ikke taget til følge, da der ikke forelå kendelser om tvangsbøder vedrørende disse samværsdage.

TFA 2002.491 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 32 års ægteskab.

32 års ægteskab. M var 53-årig ejer af detailforretning, der gav et overskud på ca. 160.000 kr. H var 52-årig førtidspensionist. H fik ved byretten i Nakskov tilkendt bidrag i 10 år. Landsretten fandt, at M skulle pålægges bidragspligt uden tidsbegrænsning.

TFA 2002.489 VLD: Lån ikke bortfaldet under 4 års samliv.

M og K levede sammen fra 1994-1998. H havde i maj 1994 lånt M 50.000 kr. til renovering af hus, som tilhørte M, og M havde underskrevet gældsbrev på beløbet. Parterne havde ikke under samlivet haft nogen fælles økonomi af betydning. Der forelå ikke passivitet, selv om der var gået 3 år efter samlivsophævelsen, indtil sagen blev anlagt. M havde ikke noget kompensationskrav mod H.

TFA 2002.488 VLD: Ikke medhold i skilsmisse på grund af vold og ikke hustrubidrag.

H påstod skilsmisse på grund af vold, jf. ÆL § 34. M gav ikke møde, hverken i byretten eller landsretten, og der var ikke beskikket advokat for ham. Der fandtes ikke at foreligge dokumentation for den påståede vold, der efter H's forklaring havde fundet sted i årevis, uden at den gav hende anledning til at søge skilsmisse. H fik medhold i subsidiær påstand om separation. Ægteskabet havde varet i 3 år. M var førtidspensionist. H var på bistandshjælp. H fik ikke medhold i krav om hustrubidrag.

TFA 2002.486 ØLK (FM 2002.134 ØLK): Samlever skulle betale tillægsboafgift, da fælles bopæl ikke fandtes godtgjort.

M var død, og K arvede ham i henhold til testamente. K havde haft en anden folkeregisteradresse, hvor hun havde sine møbler stående. Hun forklarede, at hun havde boet sammen med afdøde i de sidste 6 år og passet ham under hans sygdom. Skifteretten i Gentofte fandt ikke grundlag for at beregne boafgiften efter BAL § 1, stk. 2, litra d. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Bromann i FM 2002.134, som oplyser, at han beder samleveren indhente en erklæring fra kommunen om, at han/hun ikke har modtaget ydelser som enlig. Det begrænser lysten til at kalde sig samlever ganske betydeligt.

TFA 2002.484 VLD: Moderen tilkendt FM til 3-årig datter.

Moderen fik FM til 3-årig datter, som hidtil havde boet hos hende. Moderen skulle flytte til USA.

TFA 2002.480 ØLD: Begunstigelse af samlever bortfaldet ved samlivsophævelse.

M døde d. 28.10.2000. Han efterlod sig 2 døtre fra 1979 og 1992. M havde i 1996 indsat sin samlever K som begunstiget til livsforsikringssum på 400.000 kr. i Forenede Gruppeliv. Parterne havde ophævet samlivet i januar 2000, hvor M flyttede til en lejlighed i Odense. Det forhold, at K i begunstigelseserklæringen ikke var benævnt som samlever, kunne ikke i sig selv tillægges betydning. Da det ikke var godtgjort, at begunstigelsen var oprettet som f. eks. økonomisk kompensation til K, lagdes det til grund, at samlivet havde været forudsætningen for at indsætte K som begunstiget. Det var ikke godtgjort, at M ønskede at opretholde begunstigelsen af K uanset samlivsophævelsen, og begunstigelsen var derfor bortfaldet efter en analogi af arvelovens § 49.

TFA 2002.479 ØLK: Vidneførsel af 7 personer i forældremyndighedssag ikke tilladt.

I forældremyndighedssag ønskede sagsøger at afhøre 8 vidner, herunder den børnesagkyndige og sagsøgtes tidligere samlever. Retten i Brøndbyerne tillod vidneafhøring af den børnesagkyndige og anså vidneforklaringer fra de øvrige vidner for ganske ufornøden. ØL tiltrådte, at det var upåkrævet for afgørelsen at føre de pågældende personer som vidner.

TFA 2002.472 ØLD: 6 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.

22 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var akademiker og havde en årsindkomst på ca. 430.000 kr. H havde tidligere været damefrisør. Hun drev nu et salgsfirma med et årlig overskud på 30.000 - 50.000 kr. Hun havde haft en blodprop i hjernen. Retten i Frederikssund tilkendte H bidrag i 10 år. ØL nedsatte bidragspligtens længde til 6 år.

TFA 2002.470 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 16 års ægteskab.

16 års ægteskab. M var 41-årig selvstændig tømrermester med en årsindkomst på ca. 300.000 kr. H var 36-årig tidligere kok, der nu gik på HF og senere ville tage en læreruddannelse. De 3 fællesbørn boede hos hende.

TFA 2002.469 VLK: Sag om udlevering af næsten 12-årig pige blev fremmet.

Fogedretten i Århus havde en samtale med en pige på 11 år og 10 måneder. Pigen ønskede ikke at komme hjem til moderen, der havde forældremyndigheden. Fogedretten fandt, at der var risiko for at hendes sjælelige sundhed udsattes for alvorlig fare, jf. RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. og nægtede af fremme sagen. Selv om landsretten ikke havde kendskab til indholdet af pigens samtale med fogeden, var der ikke grundlag for at antage, at en udlevering ville udsætte pigens sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, hvorfor sagen hjemvistes til fornyet behandling ved fogedretten.

TFA 2002.468 VLK (FM 2002.161 VLK): Fuld skifteafgift, da forlig efter første skiftesamling.

Skifteretten i Silkeborg tog fællesbo under offentligt skifte d. 06.04.2001. Efter flere møder i skifteretten indgik parterne 14 måneder senere forlig. Begge parters bodele havde vist sig at være negative. VL tiltrådte, at der på skiftesamlingen d. 06.04.2001 havde foreligget så tilstrækkelige oplysninger om parternes aktiver og passiver, at parterne kunne anses at være gjort bekendt med registreringen og hinandens passiver. Skiftesamlingen d. 06.04.2001 måtte herefter betragtes som første skiftesamling, jf. RAL § 29, stk. 1, nr. 3. Da parterne først efterfølgende havde indgået forlig, skulle der beregnes retsafgift efter RAL § 28.

TFA 2002.466 ØLK: Datter ikke udleveret til moder, der havde slået sit barn.

Fogedretten i Køge tog ikke moders begæring om udlevering af datter fra faderen til følge, idet moderen havde slået datteren og givet hende stuearrest. ØL stadfæstede.

TFA 2002.466 VLK (FM 2002.160 VLK): M frataget rådighed over ejendom.

Skifteretten i Randers fandt det godtgjort, at M, der sad i fængsel, ikke ville medvirke til salg af ejendom, som stod ubeboet hen og var nødlidende. Der var begæret tvangsauktion. Skifteretten fratog M rådigheden over ejendommen i medfør af SKL § 66 og accepterede et købstilbud på denne. M blev desuden frataget rådigheden over et indestående på 13.000 kr. VL stadfæstede.

TFA 2002.465 VLK: Moder ikke pålagt tvangsbøder i samværssag.

Fogedretten i Skanderborg fandt det ikke godtgjort, at moderen havde modsat sig gennemførelsen af samværet, og moderen blev derfor ikke pålagt tvangsbøder. VL stadfæstede.

TFA 2002.462 VLK: Samværssag i fogedretten udsat på statsamtets afgørelse.

Fogedretten i Randers udsatte sag om samvær med 10-årig og 8-årig på statsamtets afgørelse, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2. VL stadfæstede.

TFA 2002.462 VLK: 12-årig dreng skulle udleveres til faderen.

Næsten 13-årig dreng var efter skænderi stukket af fra faderen, som havde eneforældremyndigheden. Sønnen fortalte fogeden, at han ønskede at blive boende hos moderen. Fogedretten i Rødding fandt, at drengen skulle udleveres til moderen, VL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at antage, at tvangsfuldbyrdelse ville udsætte drengens legemlige eller sjælelige sundhed for fare, jf. RPL § 536, stk. 1, 3. pkt.

TFA 2002.461 VLK: Salær til beskikket advokat fastsat til 15.000 kr. plus moms.

Salæret til beskikket advokat i ægteskabssag med børnesagkyndig undersøgelse og to aflyste domsforhandlinger fastsat til 15.000 kr. plus moms.

TFA 2002.460 VLD: Ikke hustrubidrag efter 19 års ægteskab.

19 års ægteskab. M var 49-årig legetøjssælger med årsindkomst på godt 300.000 kr. H var 56 år og havde fast ansættelse som kontorassistent med en mdl. indtægt på 21.500 kr. H var opereret 6 gange for brystkræft. Uanset ægteskabets varighed og H's sygdom fandtes der ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.

TFA 2002.458 VLK: Moder, der ikke fortalte, hvem der kunne være fader, blev ikke pålagt daglig tvangsbøde.

Moderen havde i retten hævdet, at hun i avlingstiden kun havde haft samleje med A, der ifølge Retsgenetisk Institut med 99,999% sikkerhed ikke kunne være barnets fader. Retten i Sønderborg pålagde i medfør af RPL § 178, stk. 1, nr. 4 moderen en daglig fortløbende tvangsbøde på 50,00 kr., indtil hun havde oplyst faderens identitet. Moderen fastholdt, at A var faderen til barnet. Dette gav ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at pålægge moderen en løbende daglig bøde, og kendelsen blev ophævet.

TFA 2002.455 VLD: Ægteskab ikke omstødt.

M og K havde boet sammen i 10 år og havde 3 fællesbørn. M pådrog sig en hjerneskade ved en motorcykelulykke i 1998. M og K blev gift d. 25.07.1999. M's personskadeerstatning på ca. 1 mio. kr. blev indsat på H's konto. H ønskede i efteråret 2000 at blive separeret. M nedlagde påstand om omstødelse. Det fandtes ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at M på tidspunktet for ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt, og betingelserne for omstødelse i medfør af ÆL § 24, stk. 1, nr. 1 var derfor ikke opfyldt.

TFA 2002.454 ØLK: Beskikket advokat tilkendt honorar på 10.000 kr.

Advokat, der var beskikket for sagsøgeren i en ægteskabssag, hvor der havde været to retsmøder, og hvor der var tvist om forældremyndighed og ægtefællebidrag, fik tilkendt 10.000 kr. plus moms. Københavns Byret fandt ikke grundlag for at honorere advokatens arbejde efter medgået tid, men forhøjede salæret skønsmæssigt. ØL stadfæstede.

TFA 2002.453 ØLK: Begæring om midlertidig forældremyndighed ikke taget til følge.

Retten i Lyngby udsatte forældremyndighedssag på en børnesagkyndig undersøgelse. Retten tog ikke moderens anmodning om midlertidig FM til følge, da dette ville betyde en ændring for børnene, der skulle skifte institution. ØL stadfæstede.

TFA 2002.452 ØLK: Fogedsag om udlevering af dreng udsat.

Moderen begærede udlevering af søn, der havde taget ophold hos faderen. Fogeden i Helsinge havde haft en samtale med sønnen, som oplyste, at han ikke ønskede kontakt med sin moderen. En udlevering ville kun kunne gennemføres ved magtanvendelse. Fogedretten udsatte sagen, indtil der forelå afgørelse i den verserende forældremyndighedssag. ØL stadfæstede.

TFA 2002.451 ØLK: Spørgsmål om indhentelse af børnesagkyndig erklæring skulle procederes sammen med forældremyndighedsspørgsmålet.

Retten i Tårnby bestemte, at spørgsmålet om eventuel indhentelse af børnesagkyndig erklæring og forældremyndighedsspørgsmålet skulle procederedes samlet under domsforhandlingen. Landsretten fandt ikke grundlag for at ændre denne beslutning.

TFA 2002.450 ØLK (FM 2002.104 ØLK): Skifteretten ikke kompetent til at træffe afgørelser, når boet ikke var taget under offentligt skifte.

Landsbrugsejendom, hvorfra M drev murermestervirksomhed, var blevet vurderet ved salg inden for en kortere periode. Under et forligsmøde i skifteretten i Ballerup fremsatte H ønske om, at ejendommen skulle vurderes ved en længere salgsperiode på op til 1 år. Skifteretten afsagde kendelse om, at ejendommen ikke skulle vurderes efter andre principper end de, der hidtil har været anvendt under ægtefælleskifter. ØL ophævede kendelsen, da boet ikke var taget under offentlig skiftebehandling, og da vurderingsmanden ikke var blevet udpeget efter SKL § 48. Komm. af Henning Broman i FM 2002.105, som anfører, at landsretten nu har sat en stopper for hidtidig praksis i ægtefælleskifter, hvor man traf delafgørelser i håb om at undgå det offentlige skifte. Forligsmøder kan ifølge Broman herefter indskrænke sig til et enkelt. (Det må efter min opfattelse være uden betydning, om vurderingsmanden var udpeget efter SKL § 48. Jeg har ikke tidligere hørt om, at skifteretter afsiger kendelser, når boet ikke var taget under offentligt skifte.)

TFA 2002.449 ØLK: Fogedsag om samvær fremmet.

Fogedretten i Holbæk havde udsat sag om faders samvær med datter på indhentelse af sagkyndig erklæring. Landsretten fandt, at tvangsfuldbyrdelse ikke på nuværende tidspunkt udgjorde en sådan fare for datterens sjælelige eller legemlige sundhed, at samværet ikke burde fuldbyrdes. Fogedsagen skulle derfor fremmes.

TFA 2002.448 ØLD: Landsretten fandt ikke grundlag for samtale med børn på 10 og 8 år.

Moderen fik ved Retten i Næstved tilkendt FM til dreng på 10 år og pige på 8 år. Da der ikke var forelagt landsretten sådanne oplysninger om børnenes modenhed og omstændigheder i sagen i øvrigt, der kunne begrunde en samtale med børnene, jf. FML § 29, stk. 2, toges faderens begæring herom ikke til følge. Landsretten fandt ej heller grundlag for at imødekomme faderens begæring om en børnesagkyndig undersøgelse. Landsretten tiltrådte, at moderen fik FM.

TFA 2002.444 ØLD: Bodelingsoverenskomst tilsidesat efter ÆL § 58.

M og H havde i november 1989 forud for separation underskrevet bodelingsoverenskomst, hvorefter M skulle udtage samtlige aktiver og passiver. Der var ikke udarbejdet en boopgørelse, men alene en henvisning til, at den skattepligtige formue var negativ med 224.628 kr. Bodelingsoverenskomsten var udarbejdet for M af en advokat. H havde ikke advokatbistand. Der var under sagen foretaget syn og skøn vedrørende værdien af mandens ejendom og mæglervirksomhed, og en boopgørelse på basis heraf udviste en bobeholdning på 381.540 kr. Retten i Hillerød fandt bodelingsoverenskomsten uforbindende for H, jf. ÆL § 58. Under hensyn til den forløbne tid siden separationen og den deraf følgende usikkerhed med hensyn til værdiansættelserne, fik H tilkendt yderligere 100.000 kr. med renter fra rentekravets fremsættelse d. 30.05.2001. ØL stadfæstede.

TFA 2002.433 ØLD: 3 års hustrubidrag efter 22 års ægteskab.

22 års ægteskab. M var 51-årig murermester med en årsindkomst på ca. 375.000 kr. H var 47 år og drev en nystartet indretningsvirksomhed med en månedlig indkomst på 5.000 - 7.000 kr. og fik supplerende dagpenge.

TFA 2002.428 VLK (FM 2002.109 VLK): Moder pålagt tvangsbøde på 1.500 kr. i samværssag.

Moder pålagt at betale tvangsbøde på 1.500 kr, da hun ikke havde udleveret søn på 7 år til samvær med faderen på stationen i Sønderborg, idet en lægeerklæring, om at sønnen havde ondt i halsen og var sat i behandling med penicillin, ikke var tilstrækkelig til at nægte udlevering.

TFA 2002.425 VLK: Gaveoverdragelse mellem ægtefæller ugyldig.

M havde d. 23.04.2001 overdraget sin halvpart af hus til H for 50% af ejendomsværdi eller 355.000 kr. Handelsværdien var 57.500 kr. højere. Da der ikke var oprettet gaveægtepagt, kunne M's kreditor gøre udlæg i M's halvpart for 163.228 kr. og ikke kun for gavens værdi. Ikke godtgjort, at M havde givet H yderligere gaver.

TFA 2002.422 ØLD: Andelslejlighed tilkendt H.

H tilkendt retten til andelslejlighed, som tilhørte H's bodel. Begge havde behov for en bolig. M havde ikke godtgjort at have mere brug for lejligheden end H.

TFA 2002.419 VLK (FM 2002.103 VLK): Krav på bodeling ikke bortfaldet ved passivitet.

H var efter separation i august 1999 flyttet fra ejendom og havde medtaget en række genstande. H ansøgte 1 år senere om fri proces til skifte. Skifteretten i Randers fandt det ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om, at indboet var endeligt delt, og H havde ikke udvist retsfortabende passivitet med hensyn til at kræve indboet inddraget under fællesboskiftet. VL stadfæstede.

TFA 2002.417 ØLD: Afskæring af samvær havde været berettiget.

Fader fik ikke medhold i påstand om, at Civilretsdirektoratet havde været uberettiget til at afskære ham fra samvær med hans 4-årige søn.

TFA 2002.416 ØLK (FM 2002.77 ØLK): Udlæg i halvt depositum, selv om dette måtte være betalt af H.

Der var i fogedretten i Køge i 2000 gjort udlæg i M's halvdel af depositum. H påstod udlægget ophævet, idet hele depositum var betalt af hende. Fogedretten opretholdt udlægget. ØL tiltrådte, at fordringen på udlægstidspunktet tilhørte M og H i sameje, og fandt ikke grundlag for at ophæve udlægget.

TFA 2002.416 VLK (FM 2002.80 VLK): H pålagt at betale M sagsomkostninger for skifteretten.

H, der havde fri proces, havde ved skifteretten i Sønderborg anlagt sag med påstand om, at fællesboet ikke var delt. M fik medhold i, at boet var delt. Skifteretten bestemte, at hver part skulle betale sine egne omkostninger. VL fandt, at man efter sagens karakter og udfald burde tillægge M omkostninger for skifteretten, jf. RPL § 451, stk. 3. Omkostningerne blev fastsat til 8.000 kr., som skulle betales af statskassen. (Da der ikke var tale om en ægteskabssag, finder RPL § 451, stk. 3 ikke anvendelse)

TFA 2002.406 VLK: Faderskabssag udsat på afventning af klage til Civilretsdirektoratet.

Retten i Aalborg udsatte behandlingen af faderskabssag, da moderen havde klaget til Civilretsdirektoratet over statsamtets sagsbehandling, herunder spørgsmålet om adgangen til fritagelse for oplysningspligten efter BL § 10. VL stadfæstede, da det ikke kunne udelukkes, at Civilretsdirektoratets afgørelse ville kunne få betydning for behandlingen af faderskabssagen.

TFA 2002.404 ØLD: Aftale om lejligheden ikke tilsidesat.

M og H havde ved skilsmissen aftalt, at H fik forældremyndigheden over parternes to fællesbørn, og at M fik retten til lejligheden. H påstod aftalen om lejligheden tilsidesat efter ÆL § 58 og fik medhold heri i Københavns Byret. ØL fandt ikke grundlag for at fastslå, at H var blevet presset til at indgå aftalen, og aftalen kunne ikke anses for urimelig.

TFA 2002.402 ØLD: 4 års hustrubidrag efter 17 års ægteskab.

17 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 43-årig salgskonsulent med en årsindkomst på 325.000 kr. H har 40 år og drev et nu hjemmeservicefirma, som gav en årsindkomst på ca. 45.000 kr. H fik ved Retten i Svendborg tilkendt bidrag i 4 år, idet hun derefter skulle have mulighed for at få udbygget sit hjemmeservicefirma eller få anden beskæftigelse. ØL stadfæstede.

TFA 2002.402 VLK: Faderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.

Retten i Randers tillagde faderen den midlertidige forældremyndighed over 3-årig datter, som i de sidste par måneder havde boet hos faderen i strid med de indgåede aftaler. VL stadfæstede.

TFA 2002.400 ØLD: Hustruen tillagt andelslejlighed.

H tillagt retten til at fortsætte lejemålet i andelsbolig, som parterne havde købt i lige sameje i 1990, idet H havde fået tilkendt FM til de to børn på 12 og 9 år.

TFA 2002.399 ØLK: Faderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.

Gentofte Ret tilkendte den midlertidige FM over to børn på 9 og 5 år til faderen, da der var grund til at antage, at moderen ville rejse til USA med børnene dagen efter og derved gøre resultatet af domsforhandlingen 12 dage senere illusorisk. ØL stadfæstede.

TFA 2002.398 VLK: Ikke tilladelse til anlæg af faderskabssag.

Moder fik ikke tilladelse til at anlægge faderskabssag vedrørende søn på godt 3 år, idet betingelserne i BL § 5, stk. 3 ikke fandtes opfyldt. Parterne var blevet skilt i januar 2001, og moderen havde nu anlagt sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed.

TFA 2002.397 ØLK: Midlertidig forældremyndighedsafgørelse ophævet.

Retten i Nykøbing F havde tilkendt faderen midlertidig FM til 3-årig datter, da faderen havde oplyst, da moderen ville anbringe datteren på et børnehjem, når aftalen om datterens ophold hos faderen udløb fem dage senere. Landsretten ophævede kendelsen, da denne var truffet, uden at moderen forinden havde haft lejlighed til at udtale sig.

TFA 2002.396 ØLD: Lejet lejlighed tilkendt M.

Lejlighed tilkendt M, der var 50 år og havde en nyrelidelse, og ikke filippinsk H, der havde fået tillagt forældremyndigheden til parternes 3 børn.

TFA 2002.393 ØLD: Intet bidrag efter 37 års ægteskab. Separation var ikke bortfaldet.

37 års ægteskab. M var 60-årig læge med årsindkomst på ca. 570.000 kr., og H var 61-årig hospitalslaborant med en årsindkomst på ca. 250.000 kr. Uanset ægteskabets varighed og de noget større pensionsindtægter, som M havde udsigt til, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge M bidragspligt. M og H var blevet separeret i marts 2000. H påstod nu skilsmisse i medfør af ÆL § 33, da parterne have genoptaget samlivet, hvorfor separationen var bortfaldet. Odense Ret fandt, at samlivet ikke var genoptaget, uanset at partnerne lejlighedsvis havde overnattet sammen. Parterne havde på intet tidspunkt talt om at flytte sammen igen. Parterne fik skilsmisse i medfør af ÆL § 31, stk. 1.

TFA 2002.392 ØLK: Fader tilkendt midlertidig FM til 11-årig datter.

Fader havde i over 4 måneder beholdt en 11-årig pige og afskåret hende fra kontakt med moderen og søsteren. En tilbagelevering til moderen ville ikke betyde tilbagevenden til det hidtidige miljø. Derfor fandt retten i Tåstrup, at det ville være bedre for datteren, at hun forblev hos faderen, hvor hun havde gået i skole og haft fritidsaktiviteter. Faderen fik tilkendt den midlertidige forældremyndighed. ØL stadfæstede.

TFA 2002.390 VLD: 2 års hustrubidrag efter 12 års ægteskab.

12 års ægteskab. M var 40-årig taxavognmand med forholdsvis nystartet virksomhed med en indtægt på ca. 200.000 kr. H var 42 år. Hun havde ingen uddannelse, havde deltidsarbejde og fik supplerende kontanthjælp. Hun fik forældremyndigheden til de to børn på 15 og 7 år.

TFA 2002.387 ØLK: Ikke grundlag for midlertidig forældremyndighedsafgørelse.

Forældremyndighedssag var anlagt d. 10.10.2001, og børnesagkyndig erklæring forelå d. 08.04.2002. Domsforhandling var berammet til d. 05.07.2002. Retten i Nyborg afslog begæring fra faderen om en midlertidig forældremyndighedsafgørelse, da der ikke var grund til ca. 6 uger før domsforhandlingen at skabe uro om børnenes placering. ØL stadfæstede.

TFA 2002.385 VLK: Fader hensat i forvaring.

Fader blev under fogedforretning i Esbjerg pålagt at tilbagelevere barn til moderen, som havde forældremyndigheden. Da faderen ikke ville oplyse, hvor barnet befandt sig, blev han hensat i forvaring, jf. RPL § 497, stk. 2, indtil han oplyste barnets opholdssted, dog ikke længere end 6 måneder. VL stadfæstede.

TFA 2002.383 VLK: Lønindeholdelse på i alt 47% af nettolønnen godkendt.

Kommune havde foretaget lønindeholdelse i M's nettoløn på 14.000 kr. med 20% til skatterestancer og 27% til bidragsrestancer. M ville herefter have et rådighedsbeløb på 3.840 kr. om måneden. Fogedretten i Holsted og VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte pantefogedens skøn over M's betalingsevne, jf. inddrivelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

TFA 2002.380 VLD: Aftale om 8 års bidragspligt ikke ændret efter ÆL § 52.

M, der var direktør med en årsindkomst på godt 900.000 kr., og H, der var folkeskolelærer, var i 1995 blevet separeret ved bevilling efter 26 års ægteskab på vilkår, at H fik bidrag i 8 år. H havde i 1998 fået en blodprop og var blevet afskediget, og hun fik nu en pension på ca. 187.000 kr. H påstod sig nu tillagt 10 års bidrag fra skilsmissedommen. Retten i Grenaa fandt, at det ikke ville være urimeligt at opretholde bidragsaftalen, jf. ÆL § 52. Forældremyndighed til 15-årig pige tilkendt faderen. VL stadfæstede.

TFA 2002.380 VLK (FM 2002.102 VLK): Ikke grundlag for at udmelde ny vurderingsmand.

Parterne havde i skifteretten aftalt, at en bestemt mægler fra HOME skulle vurdere deres ejendom. Mægleren afviste henvendelse fra hustruen og hustruens far, som havde videregivet oplysninger om to af H egenhændigt indhentede vurderinger. H anmodede nu skifteretten om at udmelde en ny vurderingsmand. Skifteretten i Vejle fastholdt vurderingsmanden, idet M fortsat havde tillid til mægleren, og idet mæglerens afvisning af hustruens henvendelser var sket for ikke at blive inhabil. VL stadfæstede.

TFA 2002.379 ØLK: Faderskabssag genoptaget.

50-årig kvinde fik genoptaget faderskabssag i medfør af RPL § 456 r, stk. 3, da en mand havde erkendt at have haft samleje med hendes moder.

TFA 2002.377 ØLK: Ikke grundlag for arrest til sikring af boslodskrav.

Under offentligt skifte begærede H arrest i fast ejendom, som M havde købt efter separationen, for at sikre opfyldelse af H's boslodskrav. H frygtede, at M ville rejse til Thailand. Fogedretten i Ringsted fandt ikke så bestemte holdepunkter for at antage, at der var en konkret fare for, at M ville rejse ud af landet, at betingelsen i RPL § 627, nr. 2 var opfyldt. ØL stadfæstede.

TFA 2002.374 ØLD: M tilkendt § 56-godtgørelse på 75.000 kr.

5 års ægteskab og 6 års forudgående samliv. H, der var læge, havde et særeje på ca. 2 mio. kr., heraf en villa. M havde ingen formue. M, der var datalog, fik i Københavns Byret tilkendt 200.000 kr. ØL lagde til grund, at M i et vist omfang havde anvendt egne midler til at forbedre H's særeje, og tilkendte M 75.000 kr. med tillæg af procesrente fra rentekravets fremsættelse under anken.

TFA 2002.369 ØLD: H havde med rette oppebåret ordinært og ekstra børnetilskud som reelt enlig forsørger.

M og H, der havde 5 fællesbørn, var blevet separeret i 1996. H oppebar børnetilskud som enlig forsørger fra d. 01.09.1996 til d. 01.05.1999. M havde boet i en skurvogn 1.100 m fra H's bopæl. Ballerup Kommune fandt, at parterne reelt havde været samlevende og krævede 200.471 kr. tilbage fra H. Fogedretten i Ballerup ophævede udlægget. ØL stadfæstede, idet det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at H ikke havde været reelt enlig forsørger. Det måtte tværtimod lægges til grund, at parterne i den omtalte perioden havde haft adskilte husstande.

TFA 2002.368 ØLK (FM 2002.76 ØLK): Faders samvær var reduceret efter, at barnet var anbragt i familiepleje.

Faders krav om fuldbyrdelse af samværsresolution af 20.12.2000 kunne ikke tages til følge, da Otterup Kommune - efter at moderen i januar 2002 frivilligt havde anbragt barnet i familiepleje - havde reduceret omfanget af samvær i medfør af servicelovens § 57, stk. 2.

TFA 2002.367 ØLK: Offentligt skifte, selv om der verserede sag om separationens bortfald.

Landsretten tiltrådte, at skifteretten i Nykøbing Falster havde taget fællesboets under skifte, selv om manden havde anlagt sag om, at separationen var bortfaldet.

TFA 2002.365 VLD: Ikke hustrubidrag efter 21 års samliv.

21 års ægteskab. M var 44-årig murerarbejdsmand med bruttoløn på ca. 270.000 kr. og gæld på 700.000-800.000 kr. H var 40-årig førtidspensionist.

TFA 2002.361 ØLD: K frifundet for krav fra M på 405.823 kr. efter samlivsophævelse.

M og K havde levet sammen i ca. 30 år. M påstod efter samlivsophævelsen K dømt til at betale ham 405.823 kr., hvoraf 342.675 kr var renter på pantebrev, 60.000 kr. var værdi af ½ Volvo og 3.149 kr. var udlæg til mobiltelefonsamtaler. Parternes indbyrdes transaktioner skulle bringe aktiverne i ly for M's kreditorer og medføre skattebesparelser. K blev frifundet.

TFA 2002.357 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 13 års ægteskab.

13 års ægteskab og 9 års forudgående samliv. M var 56-årig lærer med årsindtægt på 400.000 kr. H var 51-årig pædagog med årsindkomst på 260.000 kr. Hun led af degenerative forandringer i nakke og lænd. Usikkerheden omkring H's fremtidige erhvervsevne kunne ikke nærmere konkretiseres, og der kunne ikke sættes en tidshorisont.

TFA 2002.356 VLK (FM 2002.79 VLK): Skifteretten skulle tage stilling til sin saglige kompetence.

M havde for skifteretten i Horsens nedlagt påstand om, at H skulle anerkende, at fællesboet ikke var delt, subsidiært at bodelingsaftale fra 1995 var ugyldig. Skifteretten henviste ex officio sagen til behandling ved civilretten, idet dette fandtes mest hensigtsmæssigt. VL hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten, allerede fordi kendelsen ikke indeholdt en stillingtagen til, om skifteretten havde saglig kompetence til at behandle tvisten, jf. RPL § 232, stk. 2. Komm. af Henning Bromann i FM 2002.79.

TFA 2002.354 VLK: Moder pålagt tvangsbøde på 1.500 kr.

Moder pålagt at betale tvangsbøde på 1.500 kr, hvis hun ikke udleverede 7-årig søn til samvær med faderen den førstkommende fredag kl. 15.00. Landsretten stadfæstede, men begrænsede samværet til ti timer den førstkommende søndag.

TFA 2002.353 VLK: Faderskabssag fra 1945 blev ikke genoptaget.

S ønskede genoptagelse af faderskabssag fra 1945, hvor A var frifundet som S's fader. S ønskede ved DNA-analyse at få fastslået, at B, som var død i 1985, var hans fader. Retten i Kolding tog ikke begæringen til følge. VL stadfæstede, da S ikke havde godtgjort at være kommet til kundskab om omstændigheder, der kunne antages at ville give sagen et andet udfald, og da der i øvrigt ikke forelå særlig anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet udfald, jf. RPL § 456 r, stk. 1.

TFA 2002.352 VLD: 10 års hustrubidrag efter 29 års ægteskab.

28 års ægteskab. M var 49-årig servicemand med årsindkomst på 208.000 kr. H var 50-årig førtidspensionist. Retten i Fjerritslev tilkendt bidrag i 10 år. VL stadfæstede - som påstået af H.

TFA 2002.340 ØLK (FM 2002.60 ØLK): Fællesboet var ikke blevet delt i 1992.

M og H, der var blevet separeret d. 05.02.1992, havde forinden indgået skriftlige aftaler om deling af en aktiepost, indboet, en bil og en villa. H blev i 1994 opmærksom på, at M havde en kapitalpension i Danica, som skulle deles, og hun skrev herom M, som ikke reagerede. H henvendte sig til en advokat, som oplyste, at hun ikke kunne rejse noget krav, idet tidsfristen i ÆL § 58 var overskredet! Skifteretten i Helsingør lagde til grund, at ingen af parterne var bekendt med, at kapitalpensionen skulle deles, og at der ikke var indgået en aftale om, at samtlige effekter var delt. H's krav var ikke omfattet af forældelse ifølge 1908-loven, og H havde ikke udvist en sådan passivitet, at hendes krav var bortfaldet. Boet blev taget under offentlig skiftebehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2002.338 ØLK: Fællesboet var ikke delt.

M og H, der var blevet separeret d. 14.03.2001, havde d. 01.04.2001 underskrevet aftale med overskriften "Deling af bo", hvori der sket deling af indbo, og hvorefter M skulle udtage bilen. Parterne havde mundtligt aftalt, at hver part skulle udtage egne pensionsordninger, og at provenuet fra salg af hus skulle ligedeles. H begærede offentligt skifte, hvilket skifteretten i Roskilde afslog, da boet var delt. ØL ophævede afvisningsdommen, idet de væsentligste aktiver i boet ikke var omfattet af det skriftlige grundlag og under hensyn til uklarheden omkring indholdet af såvel den mundtlige som den skriftlige del. Der var ikke grundlag for at statuere, at parterne havde indgået en endelig og klar bodelingsaftale omfattende samtlige fællesboaktiver.

TFA 2002.338 ØLK: Byretsdommer ikke inhabil.

Byretsdommer i Nakskov, som tidligere havde deltaget i Børne- og Ungeudvalgets møder om anbringelse af et barn uden for hjemmet, var ikke inhabil i en skilsmissesag mellem forældrene, hvor der ikke var tvist om forældremyndigheden.

TFA 2002.334 ØLK (FM 2002.62 ØLK): 8-årig pige skulle udleveres til moder i England.

8-årig pige skulle udleveres til moderen i England efter afsluttet ophold hos faderen i 12 måneder i Danmark. Pigen havde fortsat domicil i England. Der blev indhentet børnesagkyndig erklæring. Der var ikke risiko for, at tilbagegivelsen ville skade pigen eller sætte hende i en situation hun ikke burde tåle, jf. BBL § 11, stk. 1, nr. 2. Der var ikke grundlag for at pålægge faderen at betale de nødvendige udgifter, herunder til rejsen, der var afholdt af moderen, jf. konventionens art. 26.

TFA 2002.333 VLK: Salær til H's beskikkede advokat forhøjet fra 7.500 kr. til 15.000 kr.

H havde fri proces til anlæggelse af ægteskabssag med påstand om, at bodelingsaftale var uforbindende, jf. RPL § 448, nr. 6. Inden sagsanlæg blev sagen forligt ved, at H modtog yderligere ca. 320.000 kr. og blev frigjort for en gæld på 75.000 kr. Da sagen ikke var anlagt, var der ikke mulighed for at pålægge M at betale sagsomkostninger, jf. RPL § 334. Retten i Frederikshavn havde tilkendt H's beskikkede advokat 7.500 kr. plus moms. VL forhøjede salæret til 15.000 kr. plus moms.

TFA 2002.333 VLK: Ikke grundlag for regres efter RPL § 335.

Skifteretten i Århus havde bestemt, at H, der udtog en boslod på 501.642 kr., skulle godtgøre statskassen salæret til H's beskikkede advokat på 21.875 kr. H havde udtaget fast ejendom med friværdi på 891.697 kr., og H havde til finansiering af M's boslodskrav på 416.055 kr. måtte optage et rente- og afdragsfrit familielån. Under hensyn til at den væsentligste værdi af H's boslod var værdien af en fast ejendom, der til dels var belånt, og at H havde været nødsaget til at optage lån til opfyldelse af M's boslodskrav, skulle udgifterne endeligt betales af statskassen.

TFA 2002.331 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 24 års ægteskab. H tilkendt lejemålet.

24 års ægteskab. M var 77 år og oppebar tjenestemandspension på 17.400 kr om måneden. H var 71 år og oppebar folkepension på 9.145 kr. om måneden. Frederikssund Ret frifandt M for bidragspligt. ØL pålagde M bidragspligt i 10 år fra landsrettens dom.

TFA 2002.328 ØLD: Ikke hustrubidrag og ikke § 56-godtgørelse efter 7 års ægteskab.

7 års ægteskab. M var 40-årig chefcontroller med årsindtægt på ca. 400.000 kr. og et særeje på ca. 1,4 mio. kr. H var 40-årig social- og sundhedshjælper med årsindtægt på 165.000 kr. og ingen formue. H fik FM til to børn på 5½ og 4 år. H fik ved Retten i Helsinge tilkendt bidrag i 2 år og 100.000 kr. i § 56-godtgørelse: ØL bemærkede, at H havde haft indtægtsgivende arbejde eller anden indkomst under hele ægteskabet, og når hensås til parternes alder, uddannelses- og erhvervsmæssige forhold, var der ikke grundlag for bidragspligt. Forøgelsen af friværdien i M's hus hovedsageligt måtte ses i sammenhæng med prisudviklingen på ejendomsmarkedet, og H havde ikke medvirket til værdiforøgelsen. Der var ikke omstændigheder, som i særlig grad talte for at tilkende H godtgørelse efter § 56.

TFA 2002.322 ØLD: 8 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.

21 års ægteskab. M var 50 år og udstationeret under FN og havde en nettoindtægt på 55.000 kr. om måneden. H var 50 år og havde været hjemmearbejdende. Hun boede nu i Italien med fællesbørn på 15 og 13 år.

TFA 2002.321 VLK (FM 2002.60 VLK): Skifteretten kunne indhente oplysninger hos tredjemand.

Skifteretten i Århus afsagde kendelse om, at den via medhjælperen ville indhente oplysninger om M's opsparinger/ indeståender i Ingeniørsammenslutningen, Danica, Kommunernes Pensionskasse og Danske Bank, da M trods flere opfordringer ikke ville afgive disse oplysninger. Skifteretten ville desuden anmode skatteforvaltningen om R 75-oplysninger for M pr. 31.12.1998 og 31.12.1999. VL stadfæstede med tilføjelse om, at de pågældende ikke kunne pålægges at udlevere oplysningerne, uden at de havde haft lejlighed til at udtale sig, og at et pålæg herom forudsatte, at betingelserne i RPL § 299, stk. 1 var opfyldt.

TFA 2002.317 CD: Barnefaders bruttoindtægt skulle bedømmes på basis af overskud i et aktieselskab, hvor han var eneejer. Manglende indsendelse af regnskaberne ville få processuel skadevirkning. Skattemæssige fradrag, f.eks. afskrivning på goodwill, havde ikke betydning for opgørelsen af virksomhedens overskud.

TFA 2002.316 CD: Faders samvær med 5-årig dreng blev suspenderet, selv om politiet havde afvist sag om seksuelle overgreb over for barnet.

TFA 2002.315 CD: Notat fra børnesagkyndig rådgivning, hvor den børnesagkyndige frarådede, at 2 drenge på 5 og 3 år kom på samvær hos deres far, var ved en fejl blevet videregivet, selv om forældrene ikke havde samtykket i videregivelse af oplysninger fra rådgivningen. Statsamtet så bort fra udtalelsen. Civilretsdirektoratet fandt ikke, at man kunne se bort fra oplysningerne og hjemviste sagen.

TFA 2002.314 CD: Statsamt bestemte, at moder alene skulle have samvær med datter på 6 år 1 time hver 4. måned, og at kendesamværet skulle overvåges af en af statsamtets børnesagkyndige konsulenter. Civilretsdirektoratet stadfæstede afgørelsen.

TFA 2002.313 CD: Aftale om overførsel af forældremyndighed til et 4-årig barn fra Pakistan til et herboende ægtepar kunne ikke godkendes, da der var ydet vederlag på 10.000-12.000 kr. til barnets forældre ved aftalens indgåelse, jf. FMBEKG § 5, stk. 2

TFA 2002.312 CD: M og H var d. 28.06.2000 blevet skilt ved dom i Tyrkiet, og det var i den forbindelse aftalt, at M ikke skulle svare hustrubidrag. Parterne blev tillige skilt ved dansk dom af 14.07.2000 på vilkår, at M skulle svare hust6rubidrag i 3 år. Parterne havde aftalt, at retten ikke var bundet af den tyrkiske aftale, og havde ikke oplyst om den tyrkiske dom. Antaget, at statsamtet kunne fastsætte bidrag efter den danske dom.

TFA 2002.312 CD: Vielse i Danmark i 2001 var ugyldig, da parterne allerede var blevet gift med hinanden i USA i 1990.

TFA 2002.311 CD: Fader fik ikke tilladelse til at tage søn på 5½ år med på 3-4 ugers ferie til Australien.

TFA 2002.308 VLD: Separation bortfaldet ved genoptagelse af samliv i over 6 måneder.

Antaget, at separation fra 1998 var bortfaldet, da parterne havde genoptaget samlivet i 6½ måned i 2000-2001. H havde efter separationen, hvor M var pålagt bidragspligt i 3 år, givet afkald på hustrubidrag. Der var ikke grundlag for på ny at pålægge M bidragspligt.

TFA 2002.300 VLD: 6 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.

21 års ægteskab. M var 59-årig assurandør med årsindtægt på mindst 800.000 kr. H var 55-årig tidligere bankansat, der nu arbejdede deltids i et postordrefirma, med en årsindkomst på ca. 160.000 kr. M havde betalt bidrag under et års separation.

TFA 2002.300 ØLK: Fader fik medhold i begæring om børnesagkyndig undersøgelse.

Retten i Helsingør imødekom faderens begæring om børnesagkyndig undersøgelse, efter at dommeren sammen med en psykolog havde haft en samtale med de to børn på 11 og 7 år. ØL stadfæstede.

TFA 2002.296 ØLD: M hæftede i det indbyrdes forhold alene for fælles lån.

M og H var blevet separeret i 1995. Der blev ikke indgået nogen bodelingsaftale, men parterne lagde til grund, at begge nettobodele var negative. Begge parter havde underskrevet som debitorer på etableringslån og kassekredit i bank. Begge lån vedrørte landbrugsejendom, som tilhørte mandens bodel. M påstod H dømt til at betale 178.798 kr. svarende til halvdelen af de to lån. Antaget, at det alene var M, der hæftede for gælden i parternes indbyrdes forhold.

TFA 2002.293 ØLD: H tilkendt 30.000 kr. i § 56-godtgørelse.

20 års ægteskab. M havde et særeje på ca. 500.000 kr. bl.a. i form af friværdi i parcelhus. Parterne havde siden 1996 forbrugt ca. 260.000 kr. af H's særeje, som nu var på ca. 5.000 kr. H tilkendt 30.000 kr. i § 56-godtgørelse.

TFA 2002.291 VLD: M bundet ved undladt reklamation.

M og H havde i bodelingsoverenskomst anført, at indboet ikke var delt. M havde udtaget langt det meste, og H havde under bodelingen krævet en kompensation på 25.000 kr. for hendes halvdel af indboet. H's advokat havde bekræftet kompensationsaftalen, og M havde undladt at reklamere over for denne skrivelse og en senere rykkerskrivelse. M blev dømt til at betale H 25.000 kr.

TFA 2002.287 ØLD: Separation ikke bortfaldet på grund af samlivsgenoptagelse.

M og H var blevet separeret d. 30.09.1997. M døde d. 08.01.1999. H krævede livsforsikringssum på 102.339 kr., som var blevet udbetalt til M's særbarn S. Skifteretten i Holbæk gav H medhold, idet separationen måtte anses for bortfaldet, jf. ÆL § 30. ØL lagde til grund, at M før separationen havde meldt flytning, og at han i hvert fald i et vist omfang boede i en campingvogn. H havde umiddelbart efter dødsfaldet forklaret politiet, at parterne var flyttet fra hinanden for ca. 1 år siden. Separationen bestod fortsat ved separationen, og forsikringssummen tilkom herefter S.

TFA 2002.286 ØLK: Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed til 16½-årig dreng.

Fader tilkendt midlertidig FM over 16½-årig dreng, der havde akut behov for en formalisering af sine forhold på opholdstedet, herunder i relation til skolegang.

TFA 2002.286 ØLK: Tilladelse til anke efter ankefristens udløb.

Ved byretsdom af 20.12.2001 fik moderen FM over to af tre trillinger. Moderens advokat søgte om fri proces til anke og modtog fri proces fra Civilretsdirektoratet d. 15.02.2002, dvs. dagen efter ankefristens udløb. Advokaten ansøgte samme dag om tilladelse til anke efter ankefristens udløb. Under henvisning til de konkrete omstændigheder og sagens karakter fandtes der undtagelsesvis at burde gives tilladelse til anke uanset ankefristens overskridelse, jf. RPL § 454, stk. 2.

TFA 2002.285 VLD: Moder tilkendt forældremyndigheden til to drenge.

Moderen fik tilkendt FM til to drenge på 8 og 10 år - trods drengenes tilkendegivelser om, at de ville bo hos faderen. Drengene havde siden samlivsophævelse 17 måneder tidligere boet hos moderen sammen med to ældre søskende.

TFA 2002.282 VLK: Samvær søgt gennemtvunget ved tvangsbøde.

Moder gav i fogedretten i Esbjerg udtryk for betydelig tvivl med hensyn til, om hun ville udlevere søn til samvær med faderen næste dag. Hun blev pålagt tvangsbøde på 1.000 kr., som forfaldt, hvis sønnen ikke blev udleveret. VL stadfæstede.

TFA 2002.280 ØLK: Fogedsag om udlevering af 10-årig dreng ikke udsat i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2.

Moderen begærede udlevering af sin 10-årige søn, som havde taget ophold hos faderen. Fogedretten i Helsingør udsatte sagen på afventning af udfaldet af en af faderen anlagt sag om overførsel af forældremyndigheden, som var anlagt efter at fogedsagen var begæret. ØL fandt ikke grundlag for at udsætte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2. Den omstændighed, at sønnen over for fogeden havde givet udtryk for, at han ville blive hos sin fader, kunne ikke føre til et andet resultat. Sagen hjemvist til fortsat behandling. Landsretten havde ikke herved taget stilling til, om betingelserne for at nægte udlevering i medfør af RPL § 536 nu var opfyldt, og på hvilken måde en eventuel udlevering skulle fuldbyrdes.

TFA 2002.278 VLK: Ikke tvangsbøder, da misligholdelse af samværsresolution ikke bevist.

Moder ikke pålagt tvangsbøder, da det ikke fandtes bevist, at hun havde misligholdt den gældende samværsresolution om samvær hver anden lørdag fra kl. 10.00 til 18.00.

TFA 2002.273 VLD: Samtale i landsretten med 2 piger antaget at være uden betydning.

Retten i Frederikshavn havde under forældremyndighedssag samtale med to piger på 16 og 15 år, som var flyttet fra moderen til faderen. Faderen fik tilkendt forældremyndigheden. Under anken afslog landsretten moderens begæring om, at også landsrettens dommere havde en samtale med pigerne, idet en sådan samtale måtte antages at være uden betydning for sagen, jf. FML § 29, 2. pkt. VL stadfæstede byretsdommen.

TFA 2002.267 ØLD: Makedonsk ægteskabssag havde ikke litispendensvirkning for dansk sag.

M havde d. 18.06.2001 anlagt ægteskabssag mod H ved retten i Skopje, og H havde d. 31.07.2001 anlagt ægteskabssag mod M ved retten i Roskilde. Da det ikke kunne antages, at den makedonske dom af 29.10.2001 ville blive anerkendt i Danmark, fik M ikke medhold i afvisningspåstand. H tilkendt FM til to børn på 9 og 6 år.

TFA 2002.263 VLD: Intet hustrubidrag efter 27 års ægteskab.

27 års ægteskab. M var 49-årig skibsfører med årsindkomst på 380.000 kr. netto (DIS-indkomst). H var 51-årig sundhedsassistent med årsindkomst på 200.000 kr. Retten i Esbjerg tilkendte H bidrag i 10 år. VL fandt ikke, at der var grundlag for bidragspligt.

TFA 2002.262 VLK (FM 2002.27 VLK): Ikke hjemmel i RPL § 449, stk. 2 til beskikkelse af advokat for sagsøgte i sag efter RPL § 448, nr. 6.

Under sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst efter ÆL § 58 havde Retten i Grenå beskikket advokat for sagsøgte M i medfør af RPL § 449, jf. § 448, nr. 6, forudsat at M opfyldte de økonomiske betingelser, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet. Retten pålagde M at erstatte statskassen omkostningerne til advokaten på 30.000 kr. plus moms. VL udtalte, at beskikkelsen var sket efter RPL § 449 uden stillingtagen til, om sagen kunne behandles forsvarligt uden advokatbistand, jf. § 449, stk. 2. Bestemmelsen indeholdt ikke hjemmel til advokatbeskikkelse i en situation som den foreliggende, og statskassen måtte derfor afholde omkostningerne til advokaten.

TFA 2002.251 VLD (FM 2002.28 VLD): Skævdeling af fællesbo ikke tilsidesat.

H fik ikke medhold i delvis tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst i medfør af AFTL § 36, da hun ikke havde været uden kendskab til fællesboets størrelse eller i øvrigt var uerfaren i økonomiske forhold. H havde fået mulighed for at udtage de 4 ejendomme, som hun helst ville have, selv om det indebar en skævdeling i hendes disfavør, hvilket fremgik af bodelingsoverenskomsten. Friværdien i de 4 ejendomme udgjorde ca. 1.960.000 kr. beregnet i forhold til ejendomsværdien. H havde stået sig tilkendt yderligere 1.726.964 kr. Advokat A, som havde udfærdiget bodelingsoverenskomsten for begge parter, havde alene haft til opgave at effektuere aftalen om overdragelsen af de 4 ejendomme. Det kunne ikke anses som et naturligt led i denne opgave, at han af egen drift udarbejdede en oversigt over fællesboets aktiver og passiver. Advokat A blev derfor frifundet for det rejste erstatningskrav.

TFA 2002.236 CD: Orientering om behandlingen af sager om bortførelse af børn fra Danmark, især i relation til børn undergivet fælles forældremyndighed.

TFA 2002.235 CD: Redegørelse for praksis med hensyn til at tillægge manglende besvarelse af anmodning om indsendelse af oplysninger "processuel skadevirkning".

TFA 2002.234 CD: Ulempetillæg på 17.600 kr om måneden til fader, der var udstationeret til FN-tjeneste, skulle ikke medtages ved beregningen af hans indkomst.

TFA 2002.234 CD: Aftaler om fælles forældremyndighed indgået i Danmark, er gældende på Færøerne.

TFA 2002.233 CD: Børnebidrag bortfaldet med tilbagevirkende kraft.

Fader søgte om bortfald af børnebidrag, da søn var kommet i lære i august 2000. Statsamtet lod bidraget bortfalde fra første forfaldsdag efter afgørelsen, dvs. fra d. 01.02.2001. Civilretsdirektoratet lod bidraget bortfalde fra d. 01.08.2000.

TFA 2002.232 CD: Anmeldelse af fælles forældremyndighed bortfaldet, da der ikke var enighed ved anmeldelsen.

Blanket med aftale om fælles forældremyndighed blev afleveret på statsamtet d. 07.05.2001 kl. 12.30. Faderen havde samme dag kl. 10.19 tilbagekaldt sin medvirken, og dermed fandtes anmeldelsen for bortfaldet.

TFA 2002.232 CD: Fader skulle ikke betale dåbsbidrag.

Barn var blevet døbt en måned før konfirmationen. Fader skulle ikke betale dåbsbidrag, da moderen ikke havde dokumenteret at have haft selvstændige udgifter i anledning af dåben.

TFA 2002.214 VLK: Samværsfogedsag blev fremmet.

Moder gjorde gældende, at faderen under samvær havde forgrebet sig på sønnen. Politiet havde henlagt sagen, og statsamtet ophævet suspensionen af samværet. Fogedretten i Aalborg fandt, at sagen burde fremmes, og pålagde moderen tvangsbøder på 1.500 kr., hvis de to førstkommende samvær ikke blev gennemført fra hendes side. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering af, at sagen ikke burde udsættes på indhentelse af sagkyndig erklæring, jf. RPL § 536, stk. 1, 4. pkt.

TFA 2002.213 VLD: 3 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab.

21 års ægteskab. M var 49-årig ansat tømrer. H var 49-årig indehaver af en pølsevogn, som gav et overskud på 120.000 kr. årligt. Retten i Horsens tilkendte H bidrag i 5 år. VL nedsatte bidragsperioden til 3 år.

TFA 2002.212 VLK: Ikke grundlag for udlæg i H's aktiver for M's gæld.

Spar Nord A/S kunne ikke gøre udlæg i fast ejendom og bil, som tilhørte M's hustru H. H havde erhvervet ejendommen i 1997 ved hjælp af et lån hos hendes fader. Bilen ved erhvervet i 2001 ved en byttehandel med hendes gamle bil og optagelse af et banklån af H alene med M som kautionist. Fogedretten i Frederikshavn fandt det ikke godtgjort, at der var opstået sameje omkring huset og bilen. H kunne ved sine egne indtægter stort set afholde de faste udgifter forbundet med aktiverne. VL stadfæstede med bemærkning om, at der ikke var grundlag for at statuere, at der forelå et proformaarrangement, eller at M havde ydet H gaver, som krævede ægtepagt.

TFA 2002.209 VLD: Intet hustrubidrag efter 4 års ægteskab og 8 års forudgående samliv.

4 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var tidligere mestersvend på slagteri, der de sidste 4 måneder havde været sygemeldt på grund af muskelspændinger i nakken. H var tidligere sygeplejerske, der efter rygskade nu arbejdede på deltid hos læge og tjente 10.000 kr. om måneden. Retten i Holstebro tilkendte H bidrag i 2 år. VL fandt, at nedsættelsen af H's erhvervsevne ikke skyldtes den måde, parterne valgte at indrette sig på under samlivet, men alene arbejdsskaden. Der var ikke væsentlig forskel på parternes erhvervsevne.

TFA 2002.199 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 33 års ægteskab.

33 års ægteskab, men samlivet havde været ophævet i de sidste 8 år. De havde boet i Luxembourg siden 1981. M havde årsindtægt på ca. 150.000 kr. - hovedsageligt fra pensioner, hvortil der var tilknyttet enkepension. H, der var uden uddannelse, boede fortsat i Luxembourg, og levede nu af hjælp fra en søn og en moster. Efter en samlet vurdering af parternes forhold, herunder også pensionsmæssige forhold, blev M pålagt tidsubestemt bidragspligt.

TFA 2002.197 ØLD: Tidsubegrænset hustrubidrag efter 24 års ægteskab og 4 års forudgående samliv.

24 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var 50-årig selvstændig ejendomsmægler. H var 56-årig førtidspensionist med diskusprolaps. H havde i ca. 20 år arbejdet i deres fælles ejendomsmæglervirksomhed, H's erhvervsmuligheder måtte som følge af hendes alder og sygdom anses for stærkt begrænsede.

TFA 2002.194 ØLK: Ægtefællehandel uden ægtepagt kendt ugyldig.

M, der var sagsøgt til betaling af udækket restgæld på tvangsauktion, havde i marts 2001 solgt sin halvdel af ejendom i Slagelse til H for 396.000 kr, der skulle berigtiges ved gældsovertagelse af alle indestående lån. Fogedretten i Slagelse nægtede at gøre udlæg i M's halvpart af ejendommen, da det ikke var dokumenteret, at der var ydet en gave. ØL lagde til grund, at ejendommen havde en friværdi på 252.427 kr., og at M ikke var frigjort for hæftelsen i forhold til pantekreditorerne. Der var herefter tale om en gave, som for at være gyldig krævede ægtepagt, jf. RVL § 30. Begæringen om udlæg burde derfor ikke nægtes fremme.

TFA 2002.190 ØLK: Moderen tilkendt midlertidig forældremyndighed.

Moderen var flyttet med to børn fra Stege til Slagelse. Faderen havde nu beholdt børnene efter weekendsamvær. Moderen fik tilkendt midlertidig FM.

TFA 2002.189 VLK: Omstødelse af salg af fast ejendom kunne ikke ske, da søgsmålsfristen var sprunget og hustruen død.

M havde ved skøde af 20.09.1999 solgt ejendom til en arving. H, der var under § 5-værgemål, havde samtykket, men værgen havde ikke samtykket. Bobestyreren tilkendegav, at salget ikke kunne anfægtes. Skifteretten i Tønder fandt, at sagen skulle være anlagt inden 1 år efter tinglysningen, og at sagen ikke kunne anlægges af H's arvinger. VL stadfæstede.

TFA 2002.189 VLK: Ikke midlertidig forældremyndighedsoverførsel.

Under sag om overførsel af FM til 12-årig dreng fra faderen til moderen havde retten i Gråsten midlertidigt overført FM til moderen. VL fandt ikke, at der under den verserende sag burde træffes bestemmelse om, at FM midlertidigt overførtes til moderen.

TFA 2002.186 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed, selv om stævning ikke var forkyndt.

Moder tilkendt den midlertidige FM til tre børn på 4, 3 og 2 år. Faderen havde ikke afleveret børnene efter samvær, og der var risiko for, at han ville bringe børnene ud af landet. ØL tiltrådte, at der var taget stilling til moderens anmodning, selv om stævningen ikke var forkyndt, og stadfæstede kendelsen.

TFA 2002.178 ØLD: Ægtefællehandel uden ægtepagt kendt ugyldig, da gave på over 100.000 kr.

M, der skyldte ca. 700.000 kr. på sine Sanexco-anparter, havde i 1994 solgt sin halvdel af ejendom i Rødovre til H, som herefter var eneejer. Halvparten var overdraget for 320.000 kr., og det lagdes til grund, at der ved overdragelsen var ydet H en gave på over 100.000 kr. Da ægtepagt ikke var oprettet, var overdragelsen ugyldig, jf. RVL § 30. H havde efter overdragelsen opnået et nettoprovenu ved omprioritering på 115.000 kr., hvoraf ca. 77.000 kr. var anvendt til forbedringer af ejendommen. H dømtes til at betale finansieringsselskabet 50% af det resterende beløb eller kr. 19.000 kr.

TFA 2002.174 ØLD: A havde ikke ret til at overtage lejlighed efter sin "papsvigermoder".

A havde siden november 1994 boet i lejlighed, som var lejet af C, der var mor til D, med hvem A havde to børn. C døde i marts 1997, hvorefter A overtog lejligheden. Han havde adgang til hele lejligheden og havde fælles husholdning med C. Ikke godtgjort, at A havde en sådan mere væsentlig og personlig tilknytning til C, som måtte kræves, for at det kunne statueres, at de havde etableret fælles husstand. A havde givet urigtige oplysninger om, at der havde bestået et egentligt samlivsforhold mellem ham og C. Udlejer var derfor berettiget til at ophæve lejeforholdet, jf. AFTL § 30.

TFA 2002.155 CD: M havde bl.a. via delregnskab dokumenteret varig indtægtsnedgang.

M, der var selvstændig vinduespolerer, havde i 1998 haft et overskud på ca. 395.000 kr, i 1999 382.000 kr. og i 2000 259.000 kr. Et delregnskab fra første halvår 2001 viste et overskud før renteudgifter på ca. 107.000 kr. Nedgangen skyldtes bl.a., at der fra 2000 ikke længere ydes tilskud til vinduespudsning via hjemmeserviceordningen, og at firmaet havde mistet en stor kunde. Civilretsdirektoratet fandt en varig nedgang dokumenteret og nedsatte hustrubidraget til kr. 0 og børnebidraget til 1 barn til normalbidrag med virkning fra den første forfaldsdag efter statsamtets afgørelse af 13.11.2001.

TFA 2002.155 CD: Faders undladelse af at give oplysninger om de aktuelle indtægter kunne tillægges processuel skadevirkning.

Fader havde i en sag om børnebidrag ikke meddelt statsamtet aktuelle økonomiske oplysninger, og statsamtet havde herefter hos skattevæsenet indhentet faderens årsopgørelse for 2000, der viste en indtægt på ca. 327.000 kr. Moderen klagede og Civilretsdirektoratet hjemviste sagen og bad statsamtet om at indhente yderligere oplysninger. Direktoratet henviste i den forbindelse til muligheden for at tillægge faderens manglende medvirken til oplysning af sagen processuel skadevirkning, jf. princippet i RPL § 344, stk. 2-3.

TFA 2002.154 CD: M fik bevilget skiftefritagelse 10 måneder efter separation.

Kommune afslog at give M skiftefritagelse i medfør af ÆL § 10, stk. 1, 3. pkt., da der kun var gået 10 måneder efter formuefællesskabets ophør ved separation. Civilretsdirektoratet gav skiftefritagelse, idet der var indgået aftale om deling af fællesboet, bortset fra en fast ejendom, der endnu ikke var solgt.

TFA 2002.154 CD: Bidragsresolution om § 6-bidrag var gældende indtil anken blev hævet.

H var af statsamtet pålagt at svare § 6-bidrag til M med 3.000 kr om måneden fra d. 24.01.2001. H blev ved byretsdom d. 15.02.2001 frifundet for bidragspligt. M havde efter eksekutionsfristens udløb anket dommen og hævet anken d. 11.06.2001. Antaget, at H skulle svare § 6-bidrag, indtil anken blev hævet.

TFA 2002.153: Videregivelse af oplysninger fra børnesagkyndig rådgivning.

Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om videregivelse af oplysninger fra børnesagkyndig rådgivning og parthøring over sådanne oplysninger.

TFA 2002.152 CD: Bidragsloftet fraveget, da M havde meget høj indtægt.

M tjente 5 mio. kr. årligt og H ca. 320.000 kr., incl. en fiktiv renteindtægt af 430.000 kr., som H havde indbetalt på pensionsordning. Civilretsdirektoratet nedsatte bidraget fra 15.000 kr. til 10.000 kr. om måneden.

TFA 2002.152 CD: Ikke § 31-skilsmisse på grundlag af tysk separation.

Der kunne ikke meddeles skilsmisse efter ÆL § 31 på grundlag af en tysk separation.

TFA 2002.144 VLD: Fader tilkendt FM til 6-årig søn.

Faderen tilkendt FM til 6-årig søn. Retten i Århus havde tilkendt FM til moderen, som herefter var flyttet til Holland med sønnen. Det kunne frygtes, at faderens samvær med S også fremover ville blive stærkt begrænset, hvis moderen beholdt forældremyndigheden.

TFA 2002.142 ØLD: Ikke bidrag til H efter, at M havde betalt bidrag i 10 år.

20 års ægteskab. M var 52-årig blikkenslager med en årsindtægt på 320.000 kr. H var 50-årig førtidspensionist. Ved separationen i 1989 var det aftalt, at M skulle betale bidrag, og at vilkåret skulle tages op til afgørelse ved en senere skilsmisse. H krævede nu tidsubegrænset bidrag. Der var ikke grundlag for at pålægge M en yderligere bidragspligt.

TFA 2002.141 ØLD: H tilkendt 10 års hustrubidrag efter 29 års ægteskab.

29 års ægteskab. M var trykkeriarbejder med en årsløn på 300.000 kr. H var rengøringsassistent på deltid med årsindtægt på 110.000 kr. Hun havde i længere tid efter fælles aftale gået hjemme for at passe parternes syge barn. Retten i Holbæk pålagde M bidragspligt i 8 år. ØL forhøjede bidragsperioden til 10 år.

TFA 2002.140 ØLK: Ikke grundlag for at pålægge moderen tvangsbøder for mulige fremtidige overtrædelser af statsamtets samværsafgørelser.

Der fandtes ikke at være grundlag for allerede nu at træffe afgørelser om tvangsbøder ved moderens mulige fremtidige misligholdelse af statsamtets afgørelser om samvær.

TFA 2002.140/1 VLK (FM 2002.27): Sag om opløsning af sameje afvist fra skifteretten, da der ikke forelå et bo.

K anmodede skifteretten i Tønder om bistand til opløsning af sameje om fast ejendom. Skifteretten afviste sagen. da der ikke forelå et bo. VL stadfæstede.

TFA 2002.139 ØLD: Halssmykke skulle omvurderes.

Fabergé-halssmykke var af Bruun-Rasmussen auktioner vurderet til 75.000 kr. Under hensyn til vurdering fra guldsmed og foreløbig udtalelse fra Christies Auktioner var der en ikke ringe mulighed for, at vurderingen var betydeligt under den muligt opnåelige auktions-/salgspris for smykket. Skifteretten i Svendborg tog herefter begæring om omvurdering til følge. ØL stadfæstede særlig under hensyn til den meget betydelige forskel i de foretagne vurderinger.

TFA 2002.138 ØLD: H ikke tilkendt bidrag efter 1 års ægteskab.

1 års ægteskab, som var arrangeret af M's fader. Begge var fra Pakistan. M var under uddannelse som IT-supporter og H var på kontanthjælp. Retten i Brøndbyerne pålagde M bidragspligt i 1 år. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt.

TFA 2002.137 ØLD: Ikke mandsbidrag efter 32 års ægteskab.

32 års ægteskab. M havde været på overgangsydelse og tjente nu 17.253 kr om måneden. H tjente 27.600 kr. om måneden. Retten i Odense havde pålagt H at svare bidrag til M i 4 år. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge H bidragspligt.

TFA 2002.135 ØLD: Fogedsag om tilbagelevering af 10-årig datter fremmet.

Fogedretten i Køge fremmede sag om tilbagelevering af 10-årig datter til faderen efter samvær hos moderen. Moderen pålagdes en tvangsbøde på 1.000 kr., hvis datteren ikke blev udleveret. Der var ikke oplyst omstændigheder, der kunne medføre, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed blev udsat for alvorlig fare, RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. ØL stadfæstede.

TFA 2002.134 ØLD: Ikke hustrubidrag efter 39 års ægteskab.

39 års ægteskab. M var selvstændig revisor med en skattepligtig indkomst på 200.000 kr. og han ville pr. 31.07.2001 gå på efterløn. H havde arbejdet og arbejdede fortsat som sygehjælper på deltid og tjente godt 18.000 kr. brutto om måneden.

TFA 2002.132 VLK (FM 2002.6 VLK): Ikke hjemmel til partielt skifte.

M's begæring om partielt skifte vedrørende en landbrugsejendom i Varde blev ikke taget til følge, da der ikke var hjemmel hertil i SKL § 70 a, stk. 2.

TFA 2002.130 VLK: Moder fik ikke tilladelse til at anlægge faderskabssag vedrørende 6-årig datter.

Moderen havde født en datter i oktober 1995 - 7 måneder efter, at hun var blevet gift med A. Hun blev skilt fra A i september 1996 og genoptog forhold til B, med hvem hun senere havde fået et barn. Moderens anmodning om tilladelse til anlæggelse af sag blev ikke taget til følge, da der ikke forelå ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke var anlagt tidligere, jf. BL § 5, stk. 3.

TFA 2002.128 ØLD: 1 års hustrubidrag efter 3 års ægteskab.

3 års ægteskab. M var 42 år og havde en indkomst på 32.000 kr. netto pr måned. H var 40-årig kemiingeniør og kosmetolog fra Ukraine. Hun havde et særbarn på 18 år. Hun oppebar kontanthjælp med 5.400 kr. om måneden.

TFA 2002.126 VLK (FM 2002.6 VLK): Ægtepagt vedrørende våbensamling var tilstrækkeligt specificeret.

Ifølge ægtepagt skulle manden have skilsmissesæreje vedrørende "hele min antikke våbensamling bestående af ca. 50 sabler, 12 skydevåben og dertil hørende krudttasker og hele min samling af modelsejlskibe." Bil- og Personbogen afviste lysning som følge af manglende værdiansættelse, hvilket under kæremålet blev rettet til utilstrækkelig individualisering. VL fandt, at ægtepagtens bestemmelser var formuleret således, at særejet vilkårligt kunne forøges ved anvendelse af fællesejemidler. Bestemmelserne skulle derfor afvises, hvis der ikke kunne bortses fra risikoen herfor. Efter de foreliggende oplysninger, herunder om samlingernes karakter, fandt landsretten imidlertid ikke, at der var en sådan risiko for forøgelse af særejet, hvor ægtepagten skulle lyses i sin helhed.

TFA 2002.125 VLK: Advokat beskikket i faderskabssag.

Retten i Sæby havde imødekommet 18-årigs begæring om genoptagelse af sag vedrørende faderskabet til ham selv, jf. RPL § 456 r, stk. 1, sammenholdt med § 456 r, stk. 3, 2. pkt. Under hensyn til sagens omstændigheder fandt landsretten, at der var særlig anledning til at beskikke advokat for den 18-årige, jf. RPL § 456 g.

TFA 2002.124 VLK: Moderen fik ikke medhold i genoptagelse af faderskabssag.

Moderen til 8-årig datter fik for fjerde gang afslag på anmodning genoptagelse af faderskabssag, idet hun ikke havde anført ganske særlige grunde for, at kravet om ny prøvelse ikke var rejst tidligere, jf. RPL § 456 r, stk. 4. Faderen havde fremsat ønske om samvær.

TFA 2002.124 ØLD: 5 års hustrubidrag efter 12 års ægteskab og 8 års forudgående samliv.

12 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 56-årig selvstændig. H havde været hjemmegående indtil 1999 og havde nu kontorarbejde, hvor hun tjente 10.700 kr. om måneden. Retten i Gladsaxe havde tilkendt hustrubidrag i 10 år, hvilket blev nedsat til 5 år i landsretten.

TFA 2002.122 VLK (M 2001.173 VLK): M kunne ikke bevise mundtlig bodelingsaftale.

M havde ikke godtgjort, at parterne umiddelbart før samlivsophævelsen havde aftalt, at han skulle udtage ejendom for 790.000 kr. Ejendommen var under skiftet blevet vurderet til 875.000 kr.

TFA 2002.119 ØLK (FM 2001.172 ØLK): Separation ikke bortfaldet ved fortsat samliv i ca. 3 måneder.

M og H var efter 57 års ægteskab blevet separeret d. 05.04.2001. H døde d. 05.07.2001 efter 3 dages hospitalsindlæggelse. H skulle være fraflyttet den fælles lejlighed d. 15.07.2001. M's anmodning om uskiftet bo blev - uanset fællesbørnenes accept - ikke taget til følge, da separationen ikke var bortfaldet.

TFA 2002.117 ØLK: Kære af delafgørelse vedrørende litispendens afvist.

Under forældremyndighedssag ved retten i Lyngby påstod faderen sagen afvist, subsidiært udsat, som følge af han havde anlagt en tilsvarende sag ved retten i Agrigento, Italien. Retten tog ikke faderens påstand til følge, da der var tvivl om, hvornår sagen i Italien var anlagt, og da hensynet til børnene talte for, at sagen blev fremmet nu. ØL afviste kæremålet, da der der ikke inden kærefristens udløb var søgt om tilladelse til særskilt kære, jf. RPL § 253, stk. 4.

TFA 2002.114 VLD: Konventionsflygtninge med permanent opholdstilladelse opfyldte bopælskravet i RPL § 448 c, stk. 1.

H havde ved retten i Varde sagsøgt M med påstand om skilsmisse, da M havde giftet igen i Pakistan. Parterne var fra Afghanistan og havde i 1999 fået asyl som konventionsflygtninge. De var meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 11. På denne baggrund kunne deres ophold ikke betragtes som midlertidigt med den konsekvens, at bopælskriteriet i RPL § 448 c, stk. 1, ikke kunne anses for opfyldt.

TFA 2002.113 ØLK: Fogedretten havde ikke haft grundlag for at nægte at fremme fuldbyrdelse af samvær.

Fogedretten i Odense nægtede at fremme tvangsfuldbyrdelse af samvær mellem moder og 10-årig dreng, idet dette ville udsætte barnets sjælelige sundhed for alvorlig fare, jf. RPL § 536, stk. 1. Fogedretten havde haft en samtale med drengen. ØL ophævede kendelsen, idet fogedretten ikke havde haft det fornødne grundlag for at fastslå, at tvangsfuldbyrdelse af samvær ville udsætte drengens sjælelige sundhed for fare. Sagen hjemvist.

TFA 2002.111 ØLD: Statskassen fik delvis regres for udgifterne til beskikkede advokater efter RPL § 335.

H, der havde fri proces til offentligt skifte, fik ved forlig ca. 260.000 kr. H havde været repræsenteret af to forskellige advokater, hvilket utvivlsomt havde forøget advokatomkostningerne. Skifteretten i Tårnby bestemte, at H selv skulle bære udgifterne til advokat nr. 2 med 15.125 kr, mens statskassen endeligt afholdt udgifterne til advokat nr. 1 med 8.800 kr. ØL stadfæstede.

TFA 2002.110 ØLK: Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed til to børn.

Moder tilkendt den midlertidige FM til to børn på 9 og 6 år. Faderen var ikke mødt, selv om stævning var forkyndt for ham personligt, og der var beskikket advokat for ham. Børnene havde ifølge moderen været udsat for alvorlige psykiske belastninger, og de burde blive i deres nuværende omgivelser.

TFA 2002.108 VLD: H tilkendt hustrubidrag i 10 år efter 33 års ægteskab.

33 års ægteskab. M var 59-årig institutionsleder. H var 60-årig pædagog, som under ægteskabet i forståelse med M havde arbejdet på deltid. Hun var nu gået på efterløn. Hendes pension ville være påvirket af, at hun havde været deltidsbeskæftiget.

TFA 2002.105 VLD: H tilkendt hustrubidrag i 3 år efter 10 års ægteskab - trods samliv med tredjemand.

10 års ægteskab. M var 52-årig selvstændig med årsindkomst på ca. 900.000 kr. og et særeje på ca 17 mio. kr. H var 36-årig sygeplejerske på orlov som følge af angstanfald, og hun søgte nu job inden for handel og kontor. H's særformue udgjorde ca. 650.000 kr. H fik forældremyndigheden til de 3 fællesbørn på 5, 7 og 11 år. Hun havde i umiddelbar tilknytning til samlivsophævelsen indledt et fast samliv med en anden mand og havde købt halvdelen af den fast ejendom, hvor de boede. Forholdet kunne ikke ligestilles med nyt ægteskab, og M kunne ikke frifindes for bidragspligt efter ÆL § 51 analogt. Der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der uanset samlivet med tredjemand var grundlag for at tilkende H bidrag i 3 år. (2-1)

TFA 2002.102 VLD: M fik medhold i, at han havde ydet sin samlever et lån, som skulle tilbagebetales.

M og K boede sammen fra 1996-1999. De købte i 1997 et hus i lige sameje. I forbindelse hermed ydede M's farmor en gave på 110.706 kr., hvoraf 62.754 kr. blev anvendt til indfrielse af K's banklån og studielån. K havde ikke godtgjort, at gaven også tilkom hende, eller at M's nedbringelse af K's lån var en gave til hende. M fik herefter medhold i, at der var tale om et lån på 62.754 kr, som kunne kræves tilbagebetalt.

TFA 2002.99 VLD: 10 års hustrubidrag efter 25 års samliv.

17 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 46-årig produktionschef med en årsindtægt på 600.000 kr. H var 48-årig fritidshjemspædagog på deltid med årsindtægt på 165.000 kr.

TFA 2002.98 ØLD: 2 års hustrubidrag efter 17-års ægteskab.

17 års ægteskab og 1 års forudgående samliv. M havde gennem de sidste 8 år været udstationeret i udlandet i ca. 4 år. Under udstationering var hans løn ca. 38.000 kr. om måneden. H havde tidligere været personalesekretær i en stor virksomhed. Hun var nu sekretær i et jobtræningsprogram.

TFA 2002.87 VLK: 51-årig fik ikke tilladelse til genoptagelse af faderskabssag.

I 1951 var A, B og C kendt bidragspligtige til S, der var født i 1950. A var død i 2000, og S begærede nu faderskabssagen genoptaget, hvilket retten i Kolding afslog. Da S ikke havde søgt om genoptagelse tidligere, fandt landsretten ikke, at betingelserne for genoptagelse af sagen efter RPL § 456 r, stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt. var opfyldt.

TFA 2002.85 VLK (FM 2001.145 VLK): M skulle betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.

H havde fri proces under ægtefælleskifte om værdier til ca. 2 mio. kr. Skifteretten i Haderslev bestemte, at M skulle godtgøre statskassen 50.000 kr. af omkostningerne, og at M skulle betale de fulde omkostninger på 4.260 kr. til vurdering af fast ejendom og indbo, jf. RPL § 334, stk. 1. VL tiltrådte efter parternes påstande og sagens udfald, at M skulle godtgøre statskassen 50.000 kr., hvorimod udgifterne til vurdering skulle deles, idet begge parter havde haft behov herfor.

TFA 2002.72 CD: Faderen fik bidrag reduceret som følge af betaling af institutionsplads.

Statsamt havde pålagt fader at svare børnebidrag fra samlivsophævelsen d. 22.01.2000. Civilretsdirektoratet bestemte, at bidraget til B2 først skulle betales fra d. 01.03.2002, da faderen havde betalt institutionsplads for februar 2000 med 2.690 kr, og at bidraget til B1 skulle reduceres med 622 kr., som faderen havde betalt til institutionsplads for februar 2000. Der blev ikke taget hensyn til, at faderen i marts 2000 betalte terminsudgifterne.

TFA 2002.71 CD: Erstatningssamvær omkring juleferien.

Løbende samvær bortfalder, hvis det helt eller delvist falder i perioden 23.12.-01.01. Der kan konkret fastsættes samvær på andre dage i den del af samværsperioden, der ikke berøres af juleferien.

TFA 2002.70 CD: Bruttoindtægt udmålt som om ratepension ikke var hævet i utide.

Bruttoindtægt forhøjet med 85.000 kr årligt, som ville være kommet til udbetaling på ratepension, hvis parten ikke havde ophævet denne. Der blev samtidigt set bort fra et pensionstillæg på ca 48.000 kr. årligt, som parten ikke ville have haft, hvis parten havde beholdt ratepensionen.

TFA 2002.69 CD: Stedbarnsadoption af 18-årig tilladt, selv om barnets fader protesterede.

Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse om udstedelse af bevilling til adoption af stedbarn, der var over 18 år, selv om faderen protesterede. Barnet, der havde været opfostret hos ansøgeren i 10 år, ønskede selv adoptionen. EMRK art. 8 om respekt for familielivet var ikke krænket.

TFA 2002.68 CD: Hustrubidrag nedsat fra d. 01.11.1998, da hustruen ikke havde givet fyldestgørende oplysninger.

M blev af statsamtet d. 09.11.1998 pålagt at svare bidrag med 2.000 kr. om måneden, og det lagdes til grund, at H's bruttoindkomst var på 14.500 kr. om måneden. H fik fra d. 01.11.1998 udvidet sin arbejdstid, hvorefter hun tjente 17.500 kr. om måneden. Civilretsdirektoratet fandt, at hustrubidraget skulle bortfalde fra d. 01.11.1998, da hustruen ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om sine økonomiske forhold forud for statsamtets afgørelse.

TFA 2002.67 CD: Ansøgning om børnebidrag fra tidligere tidspunkt end i den oprindelige ansøgning ikke imødekommet.

Barn var flyttet til moderen d. 19.02.2001. Moderen søgte om børnebidrag fra d. 01.04.2001, og statsamtet traf afgørelse i overensstemmelse hermed. Moderen ønskede nu under klagen, at bidraget skulle fastsættes fra d. 19.02.2001, men fik ikke medhold heri, da faderen havde fået en berettiget forventning om først at skulle betale bidrag fra d. 01.04.2001.

TFA 2002.66 CD: Samvær udvidet til hver 2. weekend.

Faders samvær med 4-årigt barn, som ifølge aftale hidtil havde været hver 3. weekend, blev udvidet til hver 2. weekend.

TFA 2002-66 CD: Polititilhold principielt ikke til hinder for samvær.

Polititilhold til faderen mod at kontakte barnet udelukkede ikke, at der efter en konkret vurdering kunne fastsættes samvær.

TFA 2002.65 CD: Fader fik aktindsigt under samværssag.

Under behandling af samværssag fik faderen aktindsigt i udtalelse fra barnets daginstitution - bortset fra 3 korte citater fra barnets udtalelser.

TFA 2002.64 CD: Tilladelse til feriesamvær i Tyrkiet.

Civilretsdirektoratet tillod, at herboende tyrkisk fader tog 6-årig søn med på feriesamvær i Tyrkiet. (Tyrkiet har efterfølgende tilsluttet sig børnebortførelseskonventionen.)

TFA 2002.62 ØLK (FM 2002.10 ØLK og FM 2001.175 ØLK): Begæring om udlevering af 12-årig datter skulle fremmes.

Moderen begærede 12-årig datter udleveret fra faderen. Fogedretten i København nægtede at fremme sagen. ØL hjemviste sagen til fornyet behandling, da der ikke var oplyst omstændigheder, der efter RPL § 536, stk. 1 eller i øvrigt kunne begrunde, at sagen blev nægtet fremme.

TFA 2002.61 VLK: Købsaftale lyst uanset efterfølgende rådighedsfratagelse.

M og H var blevet skilt i 1997 og fællesboet taget under offentlig skiftebehandling i Sorø. M solgte d. 01.07.2001 sit sommerhuset til sine nye hustru, og købsaftalen blev anmeldt til lysning i Grenaa d. 15.08.2001. Skifteretten fratog M rådigheden over ejendommen d. 23.08.2001, og rådighedsfratagelsen blev anmeldt til lysning d. 27.08.2001. Der var ikke grundlag for at afvise købsaftalen eller lyse med frist efter TL § 8, stk. 2.

TFA 2001.58 ØLK: Der skulle ske samtale med 14-årig under overførselssag.

Under sag om overførsel af FM til 14-årig pige D protesterede moderen mod, at retten havde en samtale med pigen. Retten i Glostrup bestemte, at retten skulle have en samtale med D sammen med den til retten knyttede psykolog og under tilstedeværelse af en sagsbehandler eller pædagog, som D kender og har tillid til. ØL stadfæstede.

TFA 2002.51 ØLD: 2 års hustrubidrag efter 12 års samliv.

2½ års ægteskab og 10 års forudgående samliv. M var bygningsmaler med månedlig indtægt på 18.000 kr. H var sygehjælper, der i 4 år havde været sygemeldt på grund af arbejdsskade.

TFA 2002.50 VLD: Sag hjemvist på skifterettens stillingstagen til, om boet var delt.

H begærede offentligt skifte af fællesboet. Skifteretten i Sønderborg tog begæringen til følge uden at tage stilling til M's påstand om, at der forelå en endelig og bindende bodelingsoverenskomst. Da sagens behandling ved skifteretten på den baggrund led af en væsentlig mangel, som kunne have haft betydning for sagens udfald, og da landsretten ikke som første instans burde træffe afgørelse om den mulige betydning af bodelingsoverenskomsten, blev sagen hjemvist til fornyet behandlingen ved skifteretten.

TFA 2002.46 ØLD: FM til 3 børn overført til moderen.

FM til tre børn på 3, 5 og 7 år, overført til moderen. Faderen, der havde fået FM ved aftale i forbindelse med skilsmisse i Libanon, havde overladt børnene, der var opvokset i Danmark, til andres varetægt i Libanon. Børnene var nu tilbage i Danmark.

TFA 2002.43 VLD (FM 2001.150 VLD): Samlever fik ikke medhold i påstand om sameje eller om kompensation.

K, der havde levet sammen med M i 19 år, døde i 1999. K havde ved testamente tillagt M 50% af sin formue på godt 1 mio. kr. M havde et særbarn, som han ikke havde forbindelse med. Skifteretten i Holstebro gav M medhold i, at der bestod et almindeligt sameje omfattende dødsboets og M's nettoformue, hvoraf M havde ret til at udtage halvdelen efter princippet i RVL § 16, stk. 2. VL frifandt dødsboet for påstanden om sameje, idet H stod anført som ejer til aktiverne, som var erhvervet for hendes midler, og idet det ikke var bevist, at der var indgået en aftale om sameje. Særligt under hensyn til, at M ved testamentet var tillagt en betydelig begunstigelse, havde M ikke godtgjort, at han var berettiget til en godtgørelse.

TFA 2002.41 VLK: Begæring om børnesagkyndig erklæring ikke taget til følge.

Faderen begærede børnesagkyndig undersøgelse i sag om forældremyndigheden til 10-årig dreng. Retten i Viborg tog ikke begæringen til følge, da undersøgelsen ikke fandtes nødvendig for sagens afgørelse. VL stadfæstede.

TFA 2002.39 ØLK: Ægtefæller ikke pålagt at fremlægge kontoudtog.

K/S Bøg Invest påstod H dømt til at betale 250.000 kr. som følge af gaveydelser fra M. M og H blev ikke pålagt at fremlægge kontoudskrifter. En fremlæggelse ville indebære en omfattende blotlæggelse af ægteparrets økonomiske dispositioner. Der forelå ikke oplysninger, der i tilstrækkelig grad støttede en antagelse om, at der fra M til H var overført midler med det formål eller den følge, at H havde opsparet betydelige midler, der umiddelbart var unddraget forfølgning fra M's kreditorer, eller at M og H havde indrettet sig økonomisk med det formål at unddrage M's kreditorer fyldestgørelse.

TFA 2002.37 VLK: Beskikket udenbys advokat fik rejseomkostninger dækket.

Fader havde under forældremyndighedssag ved retten i Horsens fået beskikket en københavnsk advokat, som tidligere havde været advokat for faderen i flere sager. Da det ved sagens slutning stod klart, at sagen var ukompliceret, fandt byretten ikke anledning til at lade beskikkelsen være på udenbys vilkår. VL fandt derimod, at advokaten skulle have dækket sine udgifter til rejse og befordring og overnatning.

TFA 2002.33 ØLD: Kommune skulle tilbagebetale en del af inddrevne hustrubidrag, som senere bortfaldt.

Civilretsdirektoratet havde i 1995 bestemt, at hustrubidrag på 12.000 kr. om måneden skulle bortfalde med virkning fra d. 01.11.1993. Korsør Kommune havde inddrevet i alt 102.171,86 kr. af de bortfaldne bidrag. Kommunen måtte anses som rekvirent for så vidt angik de bidrag, der var gået til fyldestgørelse af ydet hjælp til H efter den dagældende BIL § 8, stk. 1, og kommunen var som rekvirent erstatningspligtig, jf. RPL § 505, stk. 1, 1. pkt. Kommunen var derimod ikke rekvirent for de bidrag, der var udbetalt til H. Kommunen blev dømt til at tilbagebetale 50% eller 51.085,93 kr.

TFA 2002.27 ØLD: Aktiepost var M's særeje, uanset formuleringen af gavebrev.

M's forældre havde d. 04.09.1991 som fuldstændigt særeje ydet M en gave på 67.500 kr., som ifølge gavebrevet blev erlagt i form af eftergivelse af lån stort 67.500 kr. ydet til M d. 04.06.1991. Gavebrevets udformning måtte antages at bero på skattemæssige overvejelser. Antaget, at gaven reelt bestod af en aktiepost på nominelt 67.500 kr., som først blev ydet endeligt d. 04.09.1991. Gavebrevets formulering fandtes ikke at burde føre til, at gavebrevet - i strid med givernes hensigt - blev fortolket efter sin ordlyd. Aktieposten var derfor ved separationen i 1999 M's særeje.

TFA 2002.24 VLD (FM 2001.145 VLD): H hverken tilkendt bidrag eller § 56-godtgørelse.

6 års ægteskab og 1 års forudgående samliv. M havde som særeje en beboelsesejendom og en forretning i Thisted. Parterne havde under ægteskabet købt et sommerhus med en friværdi på ca. 200.000 kr. H ejede i øvrigt intet. H tog under ægteskabet en uddannelse som social- og sundhedsassistent og arbejde derefter i næsten 4 år i M's forretning til en løn på 14.500 kr. Retten i Thisted tilkendte H bidrag i 2 år og 50.000 kr. i § 56-godtgørelse. VL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. VL lagde til grund, at M's formue ikke var væsentligt forøget i forbindelse med H's ansættelse i forretningen. Der var ikke påvist omstændigheder, som i særlig grad talte for at tilkende H godtgørelse efter § 56.

TFA 2002.22 ØLK: Makedonsk ægteskabssag havde ikke litispendens-virkning.

M havde d. 18.06.2001 anlagt ægteskabssag mod H ved retten i Skopje, og H havde d. 31.07.2001 anlagt ægteskabssag mod M ved retten i Roskilde. Antaget, at der var identitet i de to sager. Da parterne begge ved sagsanlægget i Skopje havde og fortsat havde bopæl i Danmark, kunne det ikke antages, at de danske domstole ville anerkende en eventuel skilsmissedom afsagt af makedonske domstole. Sagen i Danmark skulle derfor fremmes. H tilkendt midlertidig FM til to børn på 9 og 6 år.

TFA 2002.21 ØLD: 10 års hustrubidrag efter 27 års ægteskab.

27 års ægteskab. M var 54-årig tjenestemand med årsløn på 860.000 kr. H var 55-årig arbejdsløs pædagog.

TFA 2002.19 VLK: Bestemmelse i ægtepagt afvist, da lysning var åbenbart overflødig.

Bestemmelse i ægtepagt om, at M om at ville oprette en kapital/ratepension til H på 100.000 kr., og om at M ville tegne en livsforsikring på 8 mio. kr. for at sikre H, var med rette afvist fra lysning, da der var tale om bestemmelser, hvis gyldighed ikke krævede ægtepagt, jf. RVL § 30, stk. 1, 2. pkt., og tinglysning heraf var åbenbart overflødig, jf. TL § 43 b, stk. 3, jf. § 15, stk. 2.

TFA 2002.16 ØLK (FM 2001.127 ØLK): M's gaveoverdragelse af halv ejendom til H uden gaveægtepagt var ugyldig.

M og H havde i 1993 købt ejendom i lige sameje. M havde i 1999 overdraget sin halvpart til H, mod at H overtog hele pantegælden. M var fortsat selvskyldnerkautionist for pantegælden. M's kreditor kunne foretage udlæg i M's anpart, da overdragelsen indebar en vederlagsfri formueforskydning, som måtte karakteriseres som en gave. Da ægtepagt ikke var oprettet, var overdragelsen ugyldig, jf. RVL § 30.

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg