» Emner » Udlændingeret

Udlændingeret

Love

Bekendtgørelser

Cirkulærer

Skrivelser

Vejledninger

Betænkninger

Bøger

Artikler

Beslaglæggelse

Familiesammenføring

Frihedsberøvelse med henblik på udvisning

Flygtningenævnets afgørelser er endelige

Opholds- og meldepligt, jf. UDL § 34, stk. 4

Opholdstilladelse

Overtrædelse af indrejseforbud

Overtrædelse af udlændingeloven

Retspraksis

Screening af udenlandske direkte investeringer

Udvisning som følge af kriminalitet

Udlændinges erhvervelse af fast ejendom

Ægtefællesammenføring

Love

Udlændingeloven

Lov om erhvervelse af fast ejendom

Repatrieringsloven, jf. lovbekg. nr. 1021 af 27.08.2024

Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven), jf. lovbekg. nr. 1014 af 27.08.2024

Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, jf. lov nr. 414 af 13.03.2021

Integrationsloven, jf. lovbekg. nr. 1146 af 22.06.2020

Bekendtgørelser

Bekg. nr. 379 af 02.04.2025 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations område

Bekg. nr. 378 af 02.04.2025 om administration af tilskud fra puljer under Udlændingestyrelsens område

Bekg. nr. 286 af 12.03.2025 om hjemrejsestøtte m.v.

Bekg. nr. 1762 af 30.12.2024 om afholdelse af udgifter til hjemtransport ved ufrivilligt ophold i udlandet på grund af æresrelaterede konflikter

Bekg. nr. 1761 af 30.12.2024 om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

Bekg. nr. 1760 af 30.12.2024 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekg. nr. 1626 af 06.12.2024 om modultestning på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekg. nr. 1570 af 09.12.2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.

Bekg. nr. 1569 af 09.12.2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og religiøse forkyndere m.v.

Bekg. nr. 1554 af 05.12.2024 om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2025

Bekg. nr. 1545 af 12.12.2024 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1539 af 06.12.2024 om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne betjene

Bekg. nr. 1532 af 05.12.2024 om udlændinges adgang her til landet (Udlændingebekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1262 af 28.11.2024 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring

Bekg. nr. 996 af 26.08.2024 om forretningsorden for Udlændingenævnet

Bekg. nr. 876 af 27.06.2024 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

Bekg. nr. 840 af 25.06.2024 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

Bekg. nr. 1825 af 28.12.2023 om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

Bekg. nr. 1493 af 06.12.2023 om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte ved tilbagevenden til Syrien eller Iran

Bekg. nr. 543 af 09.05.2023 om obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Bekg. nr. 373 af 28.03.2023 om Udlændingestyrelsens kompetence til at forestå indberetning om nægtelse af indrejse og ophold og til at forestå konsultation herom på vegne af Hjemrejsestyrelsen i medfør af SIS-forordningen

Bekg. nr. 216 af 27.02.2023 om forlængelsesprøven

Bekg. nr. 1044 af 24.06.2022 om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik

Bekg. nr. 1039 af 20.06.2022 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører

Bekg. nr. 856 af 09.06.2022 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for personer uden opholdstilladelse fordrevet fra Ukraine

Bekg. nr. 550 af 03.05.2022 om boligplacering af flygtninge

Bekg. nr. 410 af 28.03.2022 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation

Bekg. nr. 2680 af 28.12.2021 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd

Bekg. nr. 2679 af 28.12.2021 om forretningsorden for Det Nationale Integrationsråd

Bekg. nr. 2678 af 28.12.2021 om valg og udpegning af medlemmer til Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og Repræsentantskabets valg af medlemmer til Det Nationale Integrationsråd

Bekg. nr. 1971 af 13.10.2021 om nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringssteder

Bekg. nr. 1970 af 13.10.2021 om hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år som ikke har ret til at opholde sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, jf. stk. 3

Bekg. nr. 1738 af 25.08.2021 om regler om ro og orden (husordener) på indkvarteringssteder

Bekg. nr. 1675 af 13.08.2021 om kommunalbestyrelsernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter repatrieringsloven

Bekg. nr. 1295 af 11.06.2021 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet

Bekg. nr. 1700 af 23.11.2020 om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark

Bekg. nr. 1457 af 06.10.2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1224 af 12.08.2020 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.

Bekg. nr. 902 af 06.06.2020 om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge

Bekg. nr. 1062 af 25.10.2019 om forberedelseskursus for visse udlændinge (FIF-bekendtgørelsen)

Bekg. nr. 634 af 25.06.2019 om gennemførelse af visse bestemmelser i den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet

Bekg. nr. 250 af 14.03.2019 om obligatorisk brug af ansøgningsskemaer eller digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til Udlændingestyrelsen

Bekg. nr. 917 af 19.06.2018 om visitation på indkvarteringssteder med adgangskontrol

Bekg. nr. 328 af 16.04.2018 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, til dækning af offentlige udgifter til forsørgelse

Bekg. nr. 1328 af 29.11.2017 om fastsættelse af klageinstans for afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Bekg. nr. 829 af 19.06.2017 om reintegrationsbistandens størrelse

Bekg. nr. 557 af 29.05.2017 om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekg. nr. 1626 af 15.12.2016 om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven (fra d. 01.01.2017)

Bekg. nr. 107 af 03.02.2016 om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl.

Bekg. nr. 105 af 03.02.2016 om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven (fra d. 05.02.2016)

Bekg. nr. 1854 af 23.12.2015 om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Bekg. nr. 1790 af 16.12.2015 om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 721 af 13.05.2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekg. nr. 640 af 12.05.2015 om kontrol af ulovligt ophold efter indrejse

Bekg. nr. 1549 af 23.12.2014 om greencardordningens pointsystem

Bekg. nr. 1446 af 12.12.2014 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 1547 af 16.12.2013 om regulering af beløb i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 708 af 18.06.2013 om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige asylansøgere

Bekg. nr. 1299 af 14.12.2012 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 1191 af 13.12.2011 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 780 af 29.06.2011 om undtagelse af visse nationaliteter fra betingelsen om bestået prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven)

Bekg. nr. 474 af 12.05.2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1455 af 03.12.2010 om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven

Bekg. nr. 1109 af 12.11.2009 om regulering af beløb i henhold til lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og bekendtgørelse om indfødsretsprøven

Bekg. nr. 1183 af 30.11.2009 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 1417 af 27.12.2008 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 1158 af 28.11.2008 om regulering af beløb i henhold til lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og bekendtgørelse om indfødsretsprøven

Bekg. nr. 635 af 24.06.2008 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) Fra d. 01.07.2008

Bekg. nr. 1402 af 04.12.2007 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 63 af 22.01.2007 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) Fra d. 01.02.2007

Bekg. nr. 1270 af 07.12.2006 om regulering pr. 1. januar 2007 af beløb, der udbetales i medfør af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekg. nr. 1098 af 08.11.2006 om regulering af beløbene i henhold til udlændingeloven

Bekg. nr. 979 af 26.09.2006 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Bekg. nr. 934 af 05.09.2006 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven

Bekg. nr. 192 af 15.03.2006 om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekg. nr. 1159 af 01.12.2005 om regulering pr. 1. januar 2006 af beløb, der udbetales i medfør af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse om særlig støtte efter § 28 a i integrationsloven og bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for udlændinge, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bekg. nr. 1158 af 01.12.2005 om regulering af beløb i henhold til repatrieringsloven og Kosovonødloven

Bekg. nr. 1113 af 22.11.2005 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

Bekg. nr. 649 af 27.06.2005 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

Bekg. nr. 1262 af 10.12.2004 om regulering af beløbene i henhold til udlændingelovens § 4, stk. 2, § 9, stk. 4, 1. pkt., § 42 b, stk. 2, 4-6, 10 og 12, og § 43 a, stk. 5, nr. 3 og stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, og beløbet i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001

Bekg. nr. 1204 af 08.12.2004 om regulering pr. 1. januar 2005 af beløb, der udbetales i medfør af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse om særlig støtte efter § 28 a i integrationsloven og bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for udlændinge, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bekg. nr. 926 af 07.09.2004 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 4, stk. 2, i forbindelse med udstedelse af visum og om betaling af beløb, der er forfaldet til betaling efter udlændingelovens § 4, stk. 3 og 4

Bekg. nr. 814 af 20.07.2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekg. nr. 292 af 28.04.2004 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS-bekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1085 af 12.12.2003 om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., og af beløbet i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001

Bekg. nr. 966 af 02.12.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af beløb der udbetales i medfør af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse om særlig støtte efter § 28 a i integrationsloven og bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for udlændinge, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bekg. nr. 173 af 14.03.2003 om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.

Bekg. nr. 3 af 02.01.2003 om regulering af beløbet i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 5, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001

Bekg. nr. 582 af 10.07.2002 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Bekg. nr. 579 af 10.07.2002 om opfyldelse af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter udlændingelovens § 9, stk. 18.

Bekendtgørelse nr. 644 af 28.06.2001 om aktivering efter integrationsloven.

Bekg. nr. 800 af 24.08.2000 om boligplacering af flygtninge.

Bekg. nr. 575 af 22.06.2000 om opfyldelse af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 11, og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter udlændingelovens § 9, stk. 13.

Cirkulærer

Cirkulære nr. 9187 af 13.03.2023 om Hjemrejsestyrelsens forkyndelser, udrejsekontrol, bistand til udrejse m.v.

Skrivelser

Orienteringsbrev nr. 9411 af 28.04.2022:Orientering om særlig bestemmelse vedr. netværksplejefamilier i lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationslovenr

Orienteringsbrev nr. 9446 af 10.06.2021 til kommunerne om ændring af § 22 i integrationsloven om danskbonus (berigtigelse af personkreds) og genoptagelse af sager

Orienteringsbrev nr. 9550 af 07.06.2018 til kommunerne om 3 procents nedsættelse af integrations-ydelsen og omlægning af dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus og et engangsbeløb til personer, der ikke modtager integrationsydelse

Skrivelse nr. 9317 af 08.07.2008 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 4, og 9 c, stk. 1, 2. pkt.

Vejledninger

Vejledning nr. 10202 af 09.12.2024 om regulering pr. 1. januar 2025 af beløbssatser efter udlændingeloven m.v.

Vejledning nr. 10041 af 05.12.2024: Satsvejledning 2025

Vejledning nr. 9506 af 20.06.2024 til repatrieringsloven

Vejledning nr. 9881 af 09.11.2023: Satsvejledning 2024

Vejledning nr. 10253 af 18.11.2022: Satsvejledning 2023

Vejledning nr. 9304 af 22.03.2022 om AMU's tilbud til tosprogede

Vejledning nr. 9153 af 24.02.2022: Ændring af satsvejledning 2022

Vejledning nr. 10035 af 10.12.2021: Satsvejledning 2022

Vejledning nr. 9565 af 28.06.2021 om behandling af ansøgninger om visum til Danmark (visumvejledningen)

Vejledning nr. 9207 af 05.03.2021 om retten til ophold og arbejde for britiske statsborgere og deres familiemedlemmer i henhold til udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU

Vejledning nr. 10059 af 25.11.2019 om regulering pr. 1. januar 2020 af satser i integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 9805 af 19.09.2019: At-vejledning F. 1.7-1: Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet

Vejledning nr. 9259 af 20.03.2019 om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning nr. 10183 af 01.02.2019 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 10059 af 12.12.2018 om regulering pr. 1. januar 2019 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, prøvebekendtgørelsen, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 9371 af 22.05.2018 om regulering pr. 1. juli 2018 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 10138 af 21.11.2017 om regulering pr. 1. januar 2018 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, lov om integrationsgrunduddannelse og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 10273 af 30.11.2016 om regulering pr. 1. januar 2017 af satser efter integrationsloven, repatrieringsloven, lov om integrationsgrunduddannelse og af satser for integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 9069 af 05.02.2016 om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere mv.

Vejledning nr. 9025 af 18.12.2015 om regulering pr. 1. januar 2016 af satser efter integrationsloven og repatrieringsloven

Vejledning nr. 9188 af 20.03.2015 om behandling af ansøgninger om visum til Danmark

Vejledning nr. 91 af 30.05.1994 om forskellige spørgsmål i relation til administrationen af udlændingelovens forsørgelseskrav over for ægtefæller.

Betænkninger

Bet. nr. 1541/2013: Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om revision af de danske visumregler - forretningsbesøg og turistbesøg
Bilag - Klik her:

Bet. nr. 1505/2009: Administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Bet. nr. 1359/1998: Etniske minoritetskvinders integration og retsstilling i Danmark

Bet. nr. 1337/1997: Integration

Bet. nr. 1326/1997: Udvisning (Bind 1) (Bind 2) (Bilag 1) (Bilag 2)

Bet. nr. 1322/1996: Betænkning om undervisning af asylansøgerbørn

Bet. nr. 1303/1995: Delbetænkning I vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling

Bet. nr. 1302/1995: Betænkning om efteruddannelse af advokater beskæftiget med flygtningenævnssager

Bet. nr. 1292/1995: Betænkning om administration af udlændingesager

Bet. nr. 1291/1995: Anvendelse af udlændingeattachéer m.v.

Bet. nr. 1288/1995: Delbetænkning III om effektivisering af asylsagsbehandlingen

Bet. nr. 1265/1994: Delbetænkning II om effektivisering af asylsagsbehandlingen

Bet. nr. 1249/1993: Delbetænkning I om effektivisering af asylsagsbehandlingen

Bet. nr. 1214/1991: Bedre statistik om flygtninge og indvandrere

Bet. nr. 968/1982: Udlændingelovgivningen

Bet. nr. 882/1979: Udlændingelovgivningen - Administrative retningslinier

Bet. nr. 761/1976: Udenlandske arbejderes sociale og samfundsmæssige tilpasning her i landet

Bet. nr. 589/1971: Udenlandske arbejderes forhold i Danmark

Bøger

1984

1990

1993

1997

2000

2001

 2002

2005

2011

2012

2014

2016

 2017

2019

2020

2021

2022

1984

Hans Gammeltoft-Hansen: Flygtningeret, 1. udg., 1984, 194 sider, DJØF. Anmeldt af Preben Stuer Lauridsen i UfR 1985 B.87-88.

1990

Tor Birkeland, Jöran Bjällerstedt, Gunnar Homann, Kjell Jönsson, Morten Kjærum, Carl Riber-Mohn, Ingemar Strandberg, Johanna Suurpää og UNHCR: Asyl i Norden, 1.udg., 1990, Dansk Flygtningehjælp. Anmeldt af Elsebeth Rasmussen i ADV 1990.249-250.

1993

Claus Tornøe, Herman Langlouis og Torben Geneser: Udlændingeloven med kommentarer, 2. udg., 1993, DJØF. Anmeldt af Henrik Zahle i UfR 1994 B.286.

1997

Jens Vedsted-Hansen: Opholdsret og forsørgelse. Forsørgelsesbetingelserne i udlændingeretten og socialretlige regler om forsørgelsesadgang for udenlandske statsborgere. 1. udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Jørgen Mathiasen i UfR 1997 B.434-436.

2000

Indenrigsministeriet: Udlændinge 2000 - En talmæssig belysning af udlændinge i Danmark.

Karen Margrethe Kongstad og Peter S. Willadsen: Integrationsloven og Repatrieringsloven med kommentarer, 1. udg., august 2000, 376 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Vedsted-Hansen i UfR 2001 B.68-69.

2001

Kim Ulrich Kjær: Den retlige regulering af modtagelsen af asylansøgere i en europæisk kontekst, 1. udg., feb. 2001, 4218 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Espersen i JUR 2001.290-291.

2002

Kim Ulrich Kjær og UNHCR: Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus - i henhold til 1951-konventionen og 1967 protokollen om flygtninges retsstilling. 1. udg., juni 2002, 104 sider, DJØF

2005

Karen Margrethe Dahl: Etniske minoriteter i tal, Socialforskningsinstituttet: 03:2005.

2011

Dorthe Kristensen: Indvandring i et EU-retligt, nationalretligt og økonomisk perspektiv, 1. udg., nov. 2011, Boggruppen

2012

Martin Gräs Lind og Christian Andersen-Mølgaard: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark - En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden, 1. udg., sept. 2012, 441 sider, Boggruppen. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012.B.487/1

Peter Starup: Grundlæggende udlændingeret I, 1. udg. nov. 2012, 480 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Vedsted-Hansen i UfR 2013 B.229-230.

2014

Anika Liversage & Mikkel Rytter (red.): Ægteskab og migration - Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012, 2014, Aarhus Universitetsforlag.

Jesper Lindholm: Danske asylafgørelser. Baggrund, kontekst, analyse, 1. udg., 2014, 378 sider, DJØF

2016

Bassah Khalaf: Sekundær EU-opholdsret, 1. udg., marts 2016, 449 sider, DJØF

2017

Bjørn Dilou Jacobsen, Niels Henrik Larsen, Nina Marie Lassen, Jesper Lingholm og Jens Vedsted-Hansen: Udlændingeret - Indrejse, Visum, Asyl, Familiesammenføring, 4. udg., feb. 2017, 594 sider, DJØF. 1. udg., 1995 er anmeldt af Helle B. Sørensen i FM 1996.120-121.

2019

Ole Hasselbalch: Fakta om indvandringen, okt. 2019, 155 sider, eget forlag

2020

Eva Ersbøll, Gunnar Homann, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Niels Henrik Larsen, Ulla Iben Nørgaard, Bettina Spang og Jens Vedsted-Hansen: Udlændingeret - Bind 2, 4. udg., dec. 2020, 776 sider, DJØF.

2021

Claes Nilas: Migrationsjura, 1. udg., feb. 2021, 506 sider, DJØF

Peter Starup: Grundlæggende udlændingeret - Udvalgte emner, 1. udg., 2021, 475 sider, DJØF

2022

Silvia Adamo og Claes Nilas: Integrationsret, 1. udg., 2022, 311 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Starup og Annette Kronborg i UfR 2023 B.19 og UfR 2023 B.48.

Artikler

1981

1982

1983

1984

1986

1987

 1988

1989

1990

1991

1992

1993

 1994

1995

1996

1997

1998

1999

 2000

2001

2002

2003

2004

2005

 2006

2007

2008

2009

2010

2011

 2012

2013

2014

2015

2016

2017

 2018

2019

2020

2021

2022

2023

 2024

1981

Hans Gammeltoft-Hansen i JUR 1981.493-503: Udlændinges retsstilling.

1982

Morten Kjærum og Mette Hartlev i Justitia nr. 1/1982: Dansk udlændingepolitik i en krisetid - forudsætninger og virkninger.

1983

Michael Elmer og Claus Tornøe i JUR 1983.324-337: Udlændingeloven.

1984

Henrik Nebelong i UfR 1984 B.263-269: Om udlændingelovens anvendelighed på udenlandske EF-borgere i Danmark.

1986

Gunnar Homann og Henrik Steen Andersen i ADV 1986.289: Advokatens behandling af flygtningenævnssager.

Hans Gammeltoft-Hansen i JUR 1986.41-57: Ændringer i asylproceduren.

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1986.203-207: Om udlændingelovens fortolkning - og om folketingsforlig som retskilde.

Morten Kjærum i JUR 1986.353-362: Proceduren for åbenbart grundløse sager - udlændingelovens § 53 a, stk.3.

Jacob Gammelgaard og Lene Johannessen i Justitia nr. 4/1986: Kriterier for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2 - en undersøgelse af praksis i perioden juni 1985 til april 1986.

1987

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1987.72-78: Udenrigspolitiske instrumenter contra national asyllovgivning

Henrik Steen Andersen i JUR 1987.164-172: Frihedsberøvelse af asylansøgere.

1988

Thorkild Høyer i UfR 1988 B. 49-53: Udlændinge og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

1989

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1989.219-233: Sanktioner mod transportselskaber med "inadmissible passengers".

1990

Hans Gammeltoft-Hansen i ADV 1990.237-243: Ombudsmandens kompetence i asylsager m.v.

1991

Lars Langkjær i Lov & Ret nr. 5/1991 p. 33-36: Ret og rettigheder i flygtningedebatten.

1992

Morten Kjærum i JUR 1992.266-276: Første asyllandsbegrebet.

Johan Reimann i JUR 1992.428-431: Ændring af udlændingeloven - nye regler bl.a. om adgangen til familiesammenføring.

Poul Christian Matthiessen i Lov & Ret nr. 5/1992 p. 9-12: Indvandringen stopper ikke foreløbig.

Jacob Gammelgaard i Lov & Ret nr. 6/1992 p. 4-8: Der er behov for nogle nye flygtningebegreber.

Jens Vedsted-Hansen i Lov & Ret nr. 9/1992 p. 33: Demografi og menneskerettigheder.

Lars Adam Rehof i UfR 1992 B.145-151: Eksterritoriale virkninger af Den europæiske menneskerettighedskonvention - visse udvisnings- og udleveringsbegrænsninger.

1993

Jens Vedsted-Hansen i ADV 1993.61-64: Misinformation eller retspolitisk behændighed?

Lene Johannessen i JUR 1993.154-163: Er boligkvoter for udlændinge i strid med FN's Racediskriminationskonvention?

Kim U. Kjær i JUR 1993.197-223: Reguleringsmekanismer på flygtningeområdet.

Jens Bødtcher-Hansen, Martin Andre Dittmer, Jacob Federspiel og Niels Bang Sørensen i Justitia nr. 2/1993: Familiesammenføring i EF-retten.

Gert Holst Matthiesen i Justitia nr. 2/1993: Udlændinges erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Sonja Albrink i Lov & Ret nr. 6/1993 p. 20-21: For meget spredt fægtning i flygtningedebatten.

Folmer Reindel i Lov & Ret nr. 8/1993 p. 6: Samordnet indsats for flygtninge nødvendig.

Jacob Gammelgaard i Lov & Ret nr. 9/1993 p. 9-13: Midlertidig beskyttelse af flygtninge - eller kaos

1994

Kim U. Kjær i UfR 1994 B.79-86: Ombudsmandens prøvelse af asylsager.

Kim U. Kjær i UfR 1994 B.453-460: Frihedsberøvelse af asylsøgere.

1995

Kim U. Kjær i UfR 1995 B.153-157: Frihedsberøvelse af asylansøgere - en opfølgning.

Kim U. Kjær i UfR 1995 B.474-479: Frihedsberøvelse af asylansøgere - en afrunding.

Gunnar Homann i FM 1995.16-19: Ny problemstilling ved udvisningssager mod krigsflygtninge.

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1995.284-289: Flygtningenævnets sammensætning i principielle sager - procesgaranti contra fleksibilitet?

1996

Kim U. Kjær i EU-ret & Menneskeret 1996 p.173-204: Frihedsberøvelse af asylsøgere - på kant med EMRK

1997

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1997.411-430: Forsørgelseskrav i familiesammenføringssager

Axel Lund i EU-ret & Menneskeret 1997 p.317-335: Immigration og menneskeret

1998

Jens Vedsted Hansen i EU-ret & Menneskeretnr. 2/1998 p.49-57: Torturforbud som udsendelsesbegrænsning: non refoulement-virkningen af EMRK artikel 3

Kim U. Kjær i JUR 1998.45-55: "En grov tilsidesættelse af grundlovens klare ord" - om en endelighedsklausul, dens rækkevidde og konsekvenser

Kim U. Kjær i UfR 1998 B. 36-42: Motivationsfremmende foranstaltninger.

1999

Morten Kjærum i EU-ret & Menneskeret nr. 2/1999 p.8-17: Flygtningeret - menneskeret

Birgitte Kofod Olsen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 16-19: Blodtype-tvang uden lovhjemmel

Birthe Rønn Hornbech i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 18: Polikernes medioptræden er ingen retskilde

Kim U. Kjær i UfR 1999 B.84-90: Motivationsfremmende foranstaltninger i flere varianter.

2000

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 33: Tvangsægteskaber.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 36-37: Udenlandsk arbejdskraft

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 5/2000 p. 32-33: Ulovlig indrejse

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2000 p. 36-37: Udlændingetal skal kulegraves

Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 27: Kriminelle asylsøgere og koordineret samarbejde.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p 33: Asylansøgeres ophold i Danmark

2001

Jens Vedsted-Hansen i JUR 2001.161-172: Skærpede betingelser for familiesammenføring

Morten Kjærum i JUR 2001.249-262: Beskyttelse af flygtninge mellem statslige interesser og menneskerettigheder. Hvor er Europa på vej hen?

Kim U. Kjær i JUR 2001.410-422: EU's asylpolitik på glatis?

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 3/2001 p. 28-29: Indgreb mod kriminelle asylansøgere.

Jens Vedsted-Hansen i Rettid 2001.14-22: Domstolenes praksis over for personer med anden etnisk baggrund

Kim U. Kjær i UfR 2001 B.170-176: Bevissituationen i asylsager.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2001 p. 30-31: Integrationen langt fra målet.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 31: Uledsagede flygtningebørn.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 31: Nye oplysninger om udlændinge

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2001 p. 29-32: Regler om udlændinge og anti-terrorpakken præger folketingsarbejdet.

2002

Jonas Christoffersen i JUR 2002.296-306: Frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2002 p. 33-35: Nye ideer om retspolitik

Sune Skadegård Thomsen i Lov & Ret nr. 3/2002. p. 24-27: Diskriminerende klima i høj grad skabt af medier.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 3/2002 p. 32-34: Hurtigt ind i det danske samfund.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2002 p. 43: Diskrimination af danske statsborgere?

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 5/2002 p. 31-43: Den nye udlændingelov i praksis.

Jens Vedsted Hansen i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 14-18: Asyl, indvandring og forbehold.

Bertel Haarder i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 19-21: Tid til ny debat om forbehold.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 13-14: Status for udlændinge.

2003

Kim U. Kjær i EU-ret & Menneskeret nr. 5/2003 p. 219-232: De udlændingeretlige elementer af FN's terrorresolution i dansk ret.

Kim U. Kjær i JUR 2003.3-14: Afskaffelse af de facto-begrebet - fup eller fakta?

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 2/2003 p. 26-28: Fokus på udlændinge.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 3/2003 p. 29: Hjemsendelse af asylansøgere.

Claes Nilas Lov & Ret nr. 5/2003 p. 24-25: Udsendelse af asylansøgere.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 25-26: Tilknytning og familiesammenføring.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 26: Danmark og EU's udlændingepolitik.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2003 p. 23-24: Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende visum.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2003 p. 25: Illegal arbejdskraft

Kim U. Kjær i UfR 2003 B.345-350: Flygtningenævnets status under lup.

2004

Jonas Christoffersen i EU-ret & Menneskeret nr. 6/2004 p. 273-287: Ægtefællesammenføring

Anders Henriksen i JUR 2004.93-103: Udlændingelovens § 7, stk. 2. Svaret må blive: Fakta - Svar på Kim U. Kjærs artikel: »Afskaffelsen af de facto-begrebet – fup eller fakta?«

Kim U. Kjær i JUR 2004.322-326: Om den nye B-status - en kommentar

Lissa Mathiasen i Lov & Ret nr. 3/2004 p. 26: Illegal arbejdskraft

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 3/2004 p. 32-33: Lettere at komme på besøg i Danmark.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2004 p. 23: Nye trends på udlændingeområdet

Ida Elisabeth Koch i Lov & Ret nr. 5/2004 p. 19-22: Starthjælpen og menneskerettighederne.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 5/2004 p. 24-26: Udlændingepolitikken og konventionerne.

Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 35: Kampen om konventionerne.

Jens Vedsted-Hansen i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 17-22: Asyl og indvandring i EU - harmonisering med forbehold

Jonas Christoffersen i UfR 2004 B.97-106: Domstolsprøvelse i terrorsager mv.

Kim U. Kjær i UfR 2004 B.390-396: Udsendelsesfremmende foranstaltninger.

2005

Ulla Iben Jensen i Justitia nr. 4/2005 p. 3-53: Flygtningebegreber og asylmotiver i dansk ret. - forholdene nævnt i lovforslag L152 og deres status som asylmotiv under udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2

2006

Louise Halleskov Storgaard i EU-ret & Menneskeret 2006.264-278: Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og familiesammenføring.

Jonas Christoffersen i JUR 2006.37-45: Forvaltningsretlig transparens: Om familiesammenføring i praksis

Louise Marie Jespersen i Justitia nr. 2/2006 p. 3-49: Lovgivers og Højesterets rolle i udvisningssager

2007

Jens Vedsted Hansen i ADV nr. 10/2007 p. 36-38: Selvbetjening og selvforsørgelse i udlændingesager - enkelt og kompliceret.

Pia Møller i ADV nr. 8/2007 p. 22-24: Udlændingeservice vil have fat i erhvervsadvokaterne.

2008

Morten Broberg i ADV nr. 6/2008 p. 38-40: Udlændingeservices overtrædelse af EU-retten påfører Danmark erstatningspligt

Catherine Jacqueson i ADV nr. 10/2008 p. 36-38: Danmark halter efter EU-regler om familiesammenføring

Louise Halleskov Storgaard i EU-ret & Menneskeret 2008.187-199: Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og udsendelse af udlændinge med helbredsproblemer.

Jonas Christoffersen i UfR 2008 B.131-134: Domstolsprøvelse af terrorsager m.v. (II).

2009

Anders Chr. Jensen i ADV nr. 6/2009 p. 20-23: Uegnet til retssager

Ida Elisabeth Koch i ADV nr. 7/2009 p. 30-32: Må vi udsulte mennesker i Danmark

Louise Halleskov Storgaard i EU-ret & Menneskeret 2009.234-243: EMRK artikel 3: Konkretisering vs. individualisering af risiko i asylsager

Jacob Mchangama i UfR 2009 B.23-31: Tålt ophold: (u)berettiget frihedsberøvelse eller indgreb i bevægelsesfriheden?

2010

Eva Ersbøll i JUR 2010.121-127: Det lige statsborgerskab - Udlændingelovens regler om familiesammenføring: tilknytningskravet og 28-års-reglen

Linda Thi Thao Uyen Nguyen i RETTID 2010 afhandling nr. 23: Udlændingelovens § 9, stk. 8, med særlig fokus på 2. pkt.

Louise Halleskov Storgaard i UfR 2010 B.394-398: Børns adgang til familiesammenføring med herboende forældre - om Højesterets domme af 19. marts 2010.

2011

Maiken Beierholm i ADV nr. 4/2011 p. 10-12: Ret alene i verden

Jens Vedsted-Hansen i ADV nr. 4/2011 p. 20-23: Ubesvarede Dublin-spørgsmål efter menneskeretsdom

Catherine Jacqueson i ADV nr. 5/2011 p. 32-33: EU-domstolens runddans omkring unionsborgerskabet

Anders Henriksen i UfR 2011 B.93-97: Vilkår for udlændinge på tålt ophold

Peter Starup i UfR 2011 B.143-148: Dansk familiesammenføringsret og Ankara-aftalen.

2012

Jens Elo Rytter i JUR 2012.225-233: »Tålt ophold« – i lyset af UfR 2012.2874 HD (Karkavandi)

Frederik Gammeltoft i JUR 2012.234-239: Ændringer af udlændingeloven i folketingsåret 2011-12

Morten Søndergård Pedersen i Rettid 2012 afhandling nr. 6: Forfølgelsesbegrebet i FN's Flygtningekonvention

Jens Vedsted-Hansen i UfR 2012 B.360-366: Straf eller straffrihed for asylansøgeres anvendelse af falske rejsedokumenter

2013

Lene Rosenmeier i ADV nr. 4/2013 p. 14-15: Svært at spotte ofre for menneskehandel

Lene Rosenmeier i ADV nr. 4/2013 p. 16-17: Danske udvisningsdomme kan få uventede konsekvenser

Dorthe Kynde Nielsen i Rettid 2013, Afhandling nr. 8: Udvisning af EU-borgere med fokus på administrativ udvisning

Pernille Teglberg Jørgensen i Rettid 2013, Afhandling nr. 13: Uledsagede mindreårige asylansøgere - Med særlig fokus på danske regelændringer set i lyset af FN's konvention om Barnets Rettigheder

2014

Peter Vedel Kessing i ADV nr. 4/2014 p. 40-43: På utålelige vilkår.

Bassah Khalaf i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2014 p. 15-25: Sag C-34/09, Zambrano og familiesammenføring

Henrik Skovgaard-Petersen i EU-ret & Menneskeret 2014.128-144: Gensyn med Singh og Carpenter - Sag C-456/12, O og B, og C-457/12, S og G

Katja Høgh i EU-ret & Menneskeret nr. 5/2014 p. 294-319: Ret til familiesammenføring efter Ankara-aftalen?

Peter Starup i EU-ret & Menneskeret nr. 6/2014.359-377: Hvilket råderum efterlader EMRK art. 8 og 14 Danmark med på ægtefællesammenføringsområdet?

2015

Peter Starup i EU-ret & Menneskeret nr. 3/2015 p. 120-148: Mens vi venter på Genc. Foreløbig undersøgelse af herboende erhvervsaktive tyrkiske statsborgeres ret til familiesammenføring efter Ankara-aftalen

Johan Næser i JUR 2015.28-35: Opholdsret efter Zambranoprincipperne - alle veje fører til den fri bevægelighed

Peter Starup i JUR 2015.187-204: Tålt ophold - tvangsforanstaltninger, håndhævelse og ophør

Yasaman Mesri og Tove Nørkær Nielsen i Justitia nr. 1/2015 p. 3-56: Refoulementforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 i sager vedrørende humanitære forhold

Ulrick Junge i RETTID 2015 afhandling nr. 8: Omvendt diskrimination og ulighed for loven - en konsekvens af EU reglerne om opholdsret

2016

Steen Thorup Kristensen og Hanne Hauerslev i ADV nr. 2/2016 p. 8-21: Udlændingeloven og retssikkerheden

Louise Halleskov Storgaard i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2016 p. 5-8: Dom i Genc-sagen

Jesper Lindholm i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2016 p. 23-32: FNs menneskerettighedskomiteers kritik af Flygtningenævnets afgørelser

Eva Ersbøll i EU-ret & Menneskeret nr. 2/2016 p. 18-29: Biao mod Danmark: Diskrimination mellem danske statsborgere

Peter Starup i JUR 2016.239-251: Integrationsydelsen og EU-retten

Jonas Christoffersen i UfR 2016 B. 279: Prøvelse af Flygtningenævnets afgørelser

2017

Hanne Hauerslev i ADV nr. 1/2017 p. 22-25: Advokat midt i brændpunktet

Lisbeth Bech Poulsen i ADV nr. 4/2017 p. 26: Når tålt ophold bliver utåleligt.

Peter Vedel Kessing i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2017 p. 3-12: Ny dom fra Den Europæiske menneskerettighedsdomstol kræver ændring af humanitær opholdstilladelse

Julie Bryske Møller Nielsen i EU-ret & Menneskeret nr. 2/2017 p. 9-20: Den danske håndtering af familiesammenføring efter malmø-modellen

Peter Vedel Kessing og Jens Elo Rytter i EU-ret & Menneskeret nr. 2/2017 p. 38-58: Tålt ophold - menneskeretlig status efter endnu en højesterestdom og nye stramninger

2018

Bassah Khalaf i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2018 p. 25-39: Unionsborgeres adgang til familiesammenføring med en tredjelandspartner af samme køn på baggrund af den frie bevægelighed.

Ole Terkelsen i JUR.2018.15-19: EMRK og den danske magtfordeling - en kritik af opfølgningen på Biao-dommen

Poul Gade og Sandro Ratkovic i R&R nr. 11/2018 p. 16-26: Udenlandske medarbejdere: Nye domme giver mildere bødestraffe ved uorden i papirerne. Udvikling i nyere retspraksis om straf for ulovligt arbejde

Rasmus Grønved Nielsen og Andreas Bloch Ehlers i JUR 2018.111-115: Mere om ansvar for menneskerettighedsbrud

2019

Emilie Solhøj Jønsson i RETTID 2019 Afhandling nr. 23: Asylprocedurens indledende fase og Dublinsystemet – i en dansk kontekst

2020

Peter Starup i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2020 p. 3-21: Tyrkiske statsborgeres ret til familiesammenføring efter A-sagen

Katarina Hyltén-Cavallius i EU-ret & Menneskeret nr. 2/2020 p. 51-57: Bopæl, CPR-nummer og EU-opholdsbevis: når husdrømme går i stå for unionsborgere i Danmark

Ditte Luja Aaskov i RETTID 2020 Afhandling nr. 3: Danmarks behandling af børn på Udrejsecenter Sjælsmark i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om frihedsberøvelse af migrantbørn.

Haakon Hennum i RETTID 2020 Afhandling nr. 11: Asylsøkeres rett til flyktningstatus på bakgrunn av tilhørsforhold til en særlig sosialgruppe, med fokus på seksuell orientering og kjønnsidentitet

2021

Rass Holdgaard og Tuğba Öztunç Bache i EU-ret & Menneskeret nr. 3/2021 p. 91-121: EU-Tyrkiet-associeringen og danske familiesammenføringsregler.

Linda Degn Petersen i RETTID 2021 Afhandling nr. 9: Udlændingerettens ”paradigmeskift” i relation til inddragelse af flygtninges opholdstilladelser.

2022

Stinne Østergaard Poulsen i EU-Ret & Menneskeret nr. 2/2022 p. 67-77: Tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnets forsigtighedsprincip i Syrien-sager i lyset af M.D. and Others v. Russia

Louise Halleskov og Johan Næser i Juristen nr. 1/2022 p. 35-47: Adgangen til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

Helle Holm Thomsen i UfR 2022 B.250-254: Bedømmelsen af udlændinges helbredsforhold i sager om udvisning

Jesper Lindholm og Maysum Sattar Al-Sami i UfR 2022 B.279-288: Retsstillingen efter flygtningesærlove: Ukrainersærloven og dens forløbere

2023

Peter Kragh i ADV nr. 3/2023 p. 34-37: Retssikkerhedsstafet: Lovene indenfor udlændingeområdet er konstant i forandring

Torben Hack og Jasmin Lyngby Sidor i RETTID 2023 Afhandling nr. 4: Familiesammenføring med børn i Danmark

Ditte Kirsten-Borg i RETTID 2023 Afhandling nr. 12: “Ukrainerloven” i relation til EMRK art. 14, sammenholdt med art. 3 og art. 8

Regitse V. Tingholm i RETTID 2023 Afhandling nr. 33: En vurdering af lovligheden af offshore-asylsagsbehandling baseret på en analyse af § 29 i den danske udlændigelov.

2024

Marie Melgaard Munk i RETTID 2024 afhandling nr. 20: Au pair-personers retsstilling i Danmark

Beslaglæggelse

UfR 2019.1523 VLK: U fik beslaglagt 34.000 kr. ud af 45.000 kr., som blev fundet i en pung efter rømning af U’s værelse efter U’s udeblivelse på sit opholdssted, til dækning af nuværende og fremtidige udgifter for hendes ophold og hjemsendelse

Familiesammenføring

UfR 2019.2294 ØLD: Afslag på opholdstilladelse til 16-årig kinesisk datter ikke tilsidesat efter UDL § 9 c, stk. 1, 1. pkt., da moderen afbrød familielivet ved at rejse til Danmark, da datteren var 10 år, og det var moderens eget valg, at datteren skulle vokse op i Kina

UfR 2019.2828 HD: Afslag på familiesammenføring med ægtefæller og børn, som følge af at ansøgerne på afgørelsestidspunkterne ikke havde haft midlertidig opholdstilladelse i 3 år, var ikke i strid med EMRK art. 8, da kravet om opholdstilladelse i 3 år før familiesammenføring lå inden for den skønsmargin, som tilkom staten ved afvejningen af hensynet til parternes familieliv og børnenes bedste over for hensynet til de samfundsmæssige interesser, som kunne varetages efter EMRK art. 8

UfR 2021.242 VLK: Thailandsk barn havde opholdt sig i Danmark i 2 år, men adoptionen var ikke anerkendt af danske myndigheder, og barnets interesse i opsættende virkning af udrejsefristen kunne ikke opveje Udlændingenævnets interesse i at håndhæve UDL’s regler om opholdstilladelse

UfR 2021.1555 VLD: Udlændingenævnets afslag på familiesammenføring blev fastholdt, da det var tvivlsomt, om et ægteskab var indgået efter begge parters ønske, da ægtefællerne bl.a. var nært beslægtede

UfR 2022.956 ØLD: Afslag på ansøgning om familiesammenføring blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling, da Udlændingenævnet ikke havde taget hensyn til, at den herboende udlænding skulle afvente et meget langvarigt afklaringsforløb for at vurdere, om han efter en arbejdsulykke skulle dispenseres fra selvforsørgelseskravet i UDL § 9, stk. 5

UfR 2023.1059 HD (HD afsagt d. 13.12.2022, VLD afsagt d. 08.07.2021, BRD afsagt d. 15.10.2020): Afslag på familiesammenføring af voksne børn og 69-årig kvinde med stort pleje- og behandlingsbehov blev ikke tilsidesat efter UDL § 9 c, stk. 1, 1. pkt., da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets skøn

Flygtningenævnet afgørelser er endelige

UfR 1996.529 HD: Justitsministeriets afslag på opholdstilladelse til 38-årig mentalt retarderet tyrkisk kvinde, hvis forældre og søskende opholdt sig i Danmark, blev ophævet, idet afgørelsen burde være truffet efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1 i stedet for nr. 4.

UfR 1997.1157 HD: Asylsøger fra Peru påstod Flygtningenævnet dømt til at anerkende, at tvangsmæssig udsendelse af ham til Peru ikke måtte finde sted. Højesterets flertal (4/3) fandt, at endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 7 indebærer, at domstolene er afskåret fra at prøve Flygtningenævnets afgørelse i den foreliggende sag, som herefter afvistes. Komm. af Kim U. Kjær i JUR 1998.45-55: "En grov tilsidesættelse af grundlovens klare ord" - om en endelighedsklausul, dens rækkevidde og konsekvenser.

UfR 1999.1243 HD: Kvinde, der ikke havde sandsynliggjort, at hun var fra Somalia, fik ikke medhold i, at Flygtningenævnets afslag på opholdstilladelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Der var derfor ikke grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 7, og sagen blev afvist, jf. udlændingelovens § 56, stk. 7.

UfR 2001.861 HD: To nigerianske statsborgere påstod Flygtningenævnets afgørelse om afslag på asyl kendt ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Sagen blev afvist, idet domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Foreligger der ikke omstændigheder som nævnt, er der ikke grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 7. De forhold vedrørende sprogtesten, som R og H har påberåbt sig, fandtes at angå Flygtningenævnets bevisbedømmelse. Højesteret tiltrådte derfor, at disse forhold ikke kan karakteriseres som sagsbehandlingsfejl.

UfR 2002.406 HD: Sag med påstand om, at Flygtningenævnets afgørelse var ugyldig blev afvist, da indsigelserne angik nævnets bevisbedømmelse. De påberåbte forhold kunne ikke karakteriseres som sagsbehandlingsfejl, hvorfor endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 7, indebar, at domstolene er afskåret fra at prøve Flygtningenævnets afgørelse i den foreliggende sag.

UfR 2003.2405 HD: A, der var kristen armenier fra Aserbajdsjan, havde fået afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Sag om prøvelse af afgørelsen blev afvist, idet domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Foreligger der ikke omstændigheder som nævnt, er der ikke grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8.

UfR 2004.727 HD: A, der var jugoslavisk statsborger, havde i Flygtningenævnet fået afslag på asyl. ØL afviste sagen i medfør af udlændingelovens § 56, stk. 7. Højesteret udtalte, at domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. En prøvelse af A's indsigelser indebar en stillingtagen til retsspørgsmål. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at anse de indsigelser, A havde rejst vedrørende begrundelsen af Flygtningenævnets afgørelse, herunder den manglende stillingtagen til betydningen af baggrunden for hans unddragelse af værnepligt, for i realiteten blot at være udtryk for uenighed i nævnets konkrete bevisbedømmelse og skønsudøvelse. En domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelse kunne herefter ikke anses for afskåret i medfør af udlændingelovens endelighedsbestemmelse. Højesteret tiltrådte, at sagen ikke kunne afvises ud fra et synspunkt om manglende retlig interesse som følge af amnestiloven af 26. februar 2001. Sagens hjemvist til realitetsbehandling i Østre Landsret.

UfR 2006.1149 HD: A blev i 1996 på grund af borgerkrig i hjemlandet adskilt fra sin ægtefælle og deres tre børn samt barnet B, som var født i 1990 i et tidligere forhold, og som siden da havde levet sammen med A som hans barn. A fik i 1998 humanitær opholdstilladelse. I 1999 indgav A's ægtefælle og 4 børn, herunder B, ansøgning om familiesammenføring med A. I forbindelse med ansøgningen oplyste A, at B var hans særbarn, men DNA undersøgelse udelukkede imidlertid A som far til B. I 2001 fik A's ægtefælle og de tre børn familiesammenføring med A, mens den dengang knap 11-årige B fik afslag. HR fastslog, at det var et retligt spørgsmål, omfattet af domstolsprøvelsen efter GRL § 63, hvad der skal forstås ved "nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person" i den dagældende § 9, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 1996 s. 529. Det var ligeledes omfattet af domstolsprøvelsen, om der faktisk forelå en sådan tilknytning, jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 2005 s. 1780. Ved afgørelsen af, om der burde meddeles en udlænding, som opfyldte tilknytningskravet, opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, var der imidlertid overladt udlændingemyndighederne et skøn. HR lagde til grund, at B fra sin fødsel i 1990 havde været anset og behandlet som barn af A og havde levet sammen med ham, indtil de i 1996 blev adskilt på grund af borgerkrig, hvorefter B fortsat levede sammen med A's ægtefælle og børn, indtil disse i 2001 kom til Danmark. Det fandtes herefter godtgjort, at der forelå den nødvendige tilnytning, som var en betingelse for, at der - efter en skønsmæssig vurdering som nævnt - kunne gives opholdstilladelse. Ud over at henvise til, at der ved afgørelsen bl.a. var lagt vægt på, at der gik tre år fra A's indrejse i 1996, til ansøgningen blev indgivet i 1999, havde ministeriet ikke anført en konkret begrundelse for afgørelsen, og det var efter afgørelsen usikkert, om ministeriet havde anset B for omfattet af personkredsen i § 9, stk. 2, nr. 1. Allerede fordi det herefter ikke kunne afvises, at ministeriet havde lagt en forkert retsanvendelse til grund, og at dette havde haft betydning for sagens afgørelse, hjemviste Højesteret sagen til fornyet behandling i ministeriet.

UfR 2006.1831 HD: Syv serbisk-montenegrinske statsborgere, N, der alle var beslægtede, indrejste i 2002 fra Kosovo til Danmark og indgav ansøgninger om asyl. I juli 2003 meddelte Udlændingestyrelsen N afslag på opholdstilladelse efter UDL § 7. Afgørelserne blev indbragt for Flygtningenævnet, hvor sagerne blev behandlet af Flygtningenævnets næstformand på skriftligt grundlag i henhold til UDLL § 53, stk. 4, og § 56, stk. 3. I februar 2004 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag. N anlagde herefter sag ved domstolene mod Flygtningenævnet, idet de mente, at afgørelserne skulle ophæves, og sagerne hjemvises til fortsat behandling i Flygtningenævnet, bl.a. på grund af næstformandens inhabilitet. Højesteret frifandt Flygtningenævnet for så vidt angik spørgsmålet om inhabilitet, idet der ikke var grundlag for at rejse tvivl om næstformandens upartiskhed. HR fastslog i den forbindelse, at habilitetsspørgsmålet var et retsspørgsmål, som landsretten uanset endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8, burde have taget stilling til i realiteten. HR afviste i øvrigt sagen. HR udtalte bl.a., at UDL § 53, stk. 4, (nu § 53, stk. 8) må forstås således, at formandens eller næstformanden afgørelse om, hvorvidt sagen bør henvises til behandling i det samlede nævn, beror på en skønsmæssig vurdering af, om sagen frembyder tvivl. En sådan vurdering kan ikke anses at angå et retsspørgsmål og kan derfor ikke efterprøves af domstolene, jf. lovens § 56, stk. 8.

UfR 2007.262 HD: A, der var jugoslavisk statsborger, ansøgte efter ankomst til Danmark i juni 1999 om asyl, efter at han i Jugoslavien var blevet idømt fængsel i 2 år for at udeblive fra militærtjeneste. Udlændingestyrelsen afslog ansøgningen, og afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet. A indbragte afslaget på asyl for domstolene. Efter at HR havde hjemvist sagen til ØL, genoptog Flygtningenævnet behandlingen af sagen, og traf herefter en ny afgørelse, hvor A igen blev nægtet opholdstilladelse, denne gang med den begrundelse, at det ikke var sandsynliggjort, at A havde været i en konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser. A indbragte det nye afslag for domstolene. HR hjemviste sagen til Flygtningenævnet og fastslog, at spørgsmålet om de betingelser for tildeling af asyl, som Flygtningenævnet havde afgjort sagen på grundlag af, herunder bevistema og bevisbyrde, var retsspørgsmål, som uanset endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven var underlagt domstolenes prøvelse. Flygtningenævnet havde i den konkrete sag ikke været berettiget til at stille krav om, at A – ud over det han allerede havde oplyst, og som Flygtningenævnet havde lagt til grund – yderligere skulle sandsynliggøre, at han var i en konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser. (3-2)

UfR 2007.1277 HD: A, der var serbisk-montenegrinsk albaner, var i 1999 meddelt opholdstilladelse efter reglerne om asyl. I oktober 2002 inddrog Udlændingestyrelsen A´s opholdstilladelse. Denne inddragelse blev påklaget til Flygtningenævnet, F, der i maj 2003 stadfæstede beslutningen. A indbragte herefter F’s afgørelse for domstolene. A havde gjort gældende, at endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven var bortfaldet eller ikke skulle forstås som tidligere som følge af lovændringen i 2002, hvorefter blandt andet sammensætningen af Flygtningenævnet ændredes. Endvidere blev det bl.a. gjort gældende, at der ikke var taget hensyn til eller i hvert fald sket en forkert fortolkning af internationale konventioner, Flygtningekonventionens artikel 1 A og 1 C og EMRK art. 3, at F ikke i afgørelsen havde anført kriterierne for sondringen mellem ”belastende” og særligt belastende” i forhold til tvangsmæssig udvisning, at sagen ikke af nævnet var oplyst korrekt, samt at begrundelsen for afgørelsen ikke var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, idet den alene var summarisk. HR afviste sagen med henvisning til endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8. Bestemmelsen blev ikke i sin ordlyd ændret ved lovændringen i 2002, og der var ikke i øvrigt grundlag for at antage, at bestemmelsen efter lovændringen skulle fortolkes anderledes end sket før lovændringen. Domstolsprøvelsen af F’s afgørelser var herefter begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Da de forhold og indsigelser, A herefter havde mod afgørelsen, ikke var sådanne retsspørgsmål, men i realiteten angik F’s bevisbedømmelse og skønsudøvelse, kunne indsigelserne ikke efterprøves af domstolene.

UfR 2007.1286 HD: Ægtefællerne A og B samt deres børn C og D havde gjort gældende, at endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven var bortfaldet eller ikke skulle forstås som tidligere som følge af lovændringen i 2002, hvorefter blandt andet sammensætningen af Flygtningenævnet, F, ændredes. Endvidere blev det blandt andet gjort gældende, at der ikke var taget hensyn til eller i hvert fald sket en forkert fortolkning af internationale konventioner, Flygtningekonventionens artikel 1 A og 1 C og EMRK art. 3, samt at begrundelserne ikke var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, idet de alene var summariske. HR afviste sagen med henvisning til endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8. Bestemmelsen blev ikke i sin ordlyd ændret ved lovændringen i 2002, og der var ikke i øvrigt grundlag for at antage, at bestemmelsen efter lovændringen skulle fortolkes anderledes end sket før lovændringen. Domstolsprøvelsen af F’s afgørelser var herefter begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Da de forhold og indsigelser, A, B, C og D herefter havde mod afgørelserne, ikke var sådanne retsspørgsmål, men i realiteten angik F’s bevisbedømmelse og skønsudøvelse, og da de øvrige indsigelser ikke kunne føre til andet, var der ikke grundlag for at fravige udlændingelovens endelighedsbestemmelse, og domstolene var herefter afskåret fra at prøve F’s afgørelser af A, B, C og D’s sager.

UfR 2007.1291 HD: A gjorde gældende, at endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven var bortfaldet eller ikke skulle forstås som tidligere som følge af lovændringen i 2002, hvorefter blandt andet sammensætningen af Flygtningenævnet, F, ændredes. Endvidere gjorde A bl.a. gældende, at der ikke var taget hensyn til eller i hvert fald sket en forkert fortolkning af internationale konventioner, Flygtningekonventionens artikel 1 A og 1 C og EMRK art. 3, at F ikke havde oplyst sagen korrekt, at F skulle have tilladt A at afspille et videobånd med billeder af hendes opholdssted og erklæringer fra hendes nabo, samt at begrundelsen for afgørelsen ikke var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, idet den alene var summarisk. HR afviste sagen med henvisning til endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8. Bestemmelsen blev ikke i sin ordlyd ændret ved lovændringen i 2002, og der var ikke i øvrigt grundlag for at antage, at bestemmelsen efter lovændringen skulle fortolkes anderledes end sket før lovændringen. Domstolsprøvelsen af F’s afgørelser var herefter begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Da de forhold og indsigelser, A herefter havde mod afgørelsen, ikke var sådanne retsspørgsmål, men i realiteten angik F’s bevisbedømmelse og skønsudøvelse, og da de øvrige indsigelser ikke kunne føre til et andet resultat, var der ikke grundlag for at fravige udlændingelovens endelighedsbestemmelse, og domstolene var herefter afskåret fra at prøve F’s afgørelse.

UfR 2007.1291/2 HD: A og C og fællesbørnene B1, B2, B3 og B4 gjorde gældende, at endeligheds-bestemmelsen i udlændingeloven var bortfaldet eller ikke skulle forstås som tidligere som følge af lovændringen i 2002, hvorefter blandt andet sammensætningen af Flygtningenævnet, F, ændredes. Endvidere blev det bl.a. gjort gældende, at der ikke var taget hensyn til eller i hvert fald sket en forkert fortolkning af internationale konventioner, Flygtningekonventionens artikel 1 C, FN´s Børnekonvention artikel 12 og 13 og EMRK art. 3, at begrundelserne for afgørelserne ikke var i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, idet de alene var summariske, at der var foretaget en forkert fortolkning af, hvad der efter udlændingelovens bestemmelse om asyl skulle forstås ved ”forfølgelse”, samt at nævnet ikke havde oplyst sagen korrekt. HR afviste sagen med henvisning til endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8. Bestemmelsen blev ikke i sin ordlyd ændret ved lovændringen i 2002, og der var ikke i øvrigt grundlag for at antage, at bestemmelsen efter lovændringen skulle fortolkes anderledes end sket før lovændringen. Domstolsprøvelsen af F’s afgørelser var herefter begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Da de forhold og indsigelser, A herefter havde mod afgørelsen, ikke var sådanne retsspørgsmål, idet de i realiteten angik F’s bevisbedømmelse og skønsudøvelse, og da de øvrige indsigelser ikke kunne føre til andet, var der ikke grundlag for at fravige udlændingelovens endelighedsbestemmelse, og domstolene var herefter afskåret fra at prøve F’s afgørelse.

UfR 2008.482 HD: I 1999 indrejste A, som er serbisk-montenegrinsk statsborger fra Kosovo, i Danmark og søgte om asyl. A fik opholdstilladelse efter UDL § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen, U, afslog i september 2002 at forlænge A's opholdstilladelse, hvilket Flygtningenævnet, F, stadfæstede i juni 2003. A søgte herefter opholdstilladelse efter UDL § 9 e (dengang § 9, stk. 2 nr. 5) dels humanitær opholdstilladelse jf. UDL § 9 b, stk. 1. Integrationsministeriet, I, der er det øverste administrative organ stadfæstede afgørelsen i november 2003. Herefter indbragte A sagen for VL, som afviste sagen under henvisning til endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8. HR stadfæstede at VL havde afvist sagen.

UfR 2008.506 HD, UfR 2008.511/1 HD, UfR 2008.511/2 HD, UfR 2008.511/3 HD, UfR 2008.517 HD: Flygtningenævnet F, havde ved afgørelser i 2003 og 2004 stadfæstet Udlændingestyrelsens U's, afslag på at give A1-A7, der alle var etniske romaer fra Kosovo, opholdstilladelse efter UDL § 7. F havde endvidere ved afgørelser i 2003 og 2004 stadfæstet U's afslag på at forlænge A8´s og A9´s opholdstilladelse. A8 og A9 var etniske albanere fra Kosovo. A1-A9 indbragte F's afgørelser for domstolene. F påstod i alle sager afvisning, subsidiært frifindelse. VL besluttede i samtlige sager at udskille spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling. HR gav i samtlige sager F medhold i afvisningspåstanden. HR udtalte, at domstolsprøvelse af F's afgørelser var begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. HR fandt, at de forhold vedrørende sagens oplysning, som A1-A9 havde påberåbt sig, var så nært og nødvendigt forbundet med bevisbedømmelsen, at de i det hele angik F's bevisbedømmelse. På samme måde angik A1-A9's indsigelser vedrørende afgørelsernes begrundelse i realiteten F's afgørelse af, om der skulle meddeles asyl, henholdsvis om opholdstilladelsen kunne nægtes forlænget. HR fandt endvidere, at A1-A9's indsigelser vedrørende F's anvendelse af internationale konventioner mv. i realiteten blot var udtryk for uenighed i F's konkrete bedømmelse af, om sagens faktiske omstændigheder kunne begrunde asyl henholdsvis en forlængelse af opholdstilladelsen. Endelig fandt HR, at A1-A9's indsigelser om, at der ikke var taget hensyn til relevante bestemmelser i bl.a. Flygtningekonventionen, angik forhold af asylbegrundende karakter og dermed spørgsmålet om bevisbedømmelse og skønsudøvelse. Da der herefter ikke forelå omstændigheder, som gav grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8, afviste HR sagerne.

UfR 2008.876 HD: Ægtefællerne A og B, som er statsborgere fra Kosovoprovinsen, indrejste sammen med deres to børn i Danmark d. 04.06.1999 og fik midlertidig opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven. I juli måned 2000, rejste de tilbage til Kosovo, men vendte tilbage til Danmark og søgte om asyl d. 30.09.2000. Flygtningenævnet, F, afslog A og B's ansøgning om opholdstilladelse og familien blev udsendt til Kosovo i august 2006. Både VL og HR frifandt I, og fandt af sagen mod F skulle afvises i medfør af endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8.

UfR 2008.1174 HD: Efter indrejse i Danmark d. 24.07.2001 fik Ægteparret A og B, der var romaer fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, afslag på asyl og på humanitær opholdstilladelse. De udrejste dog ikke til Kosovoprovinsen, og Udlændingeservice gav dem d. 27.08.2004 påbud om at flytte til et flygtningecenter, jf. UDL § 42 a, stk. 7, 1. pkt. Integrationsministeriet tiltrådte d. 14.07.2005 en afgørelse, som Rigspolitiets udlændingeafdeling, R, havde truffet efter UDL § 34, stk. 2, nr. 5, om meldepligt for ægteparret. Ægteparret påstod, at flyttepåbuddet skulle ophæves, og at påbuddet var erstatningspådragende. De mente også, at afgørelsen om meldepligt skulle ophæves, og at R havde overtrådt FVL §§ 7 og 8 i forbindelse med et møde hos R. HR fandt ikke grundlag for, at tilsidesætte udlændingemyndighedernes afgørelser om flyttepåbud og meldepligt. HR lagde bl.a. vægt på, at ægteparret var afviste asylansøgere uden ret til at opholde sig i Danmark, og at de ikke ville medvirke til at udrejse frivilligt. Det af ægteparret anførte om, at etniske romaer ikke tvangsmæssigt kunne hjemsendes til Kosovo, kunne ikke føre til et andet resultat. HR fandt det ikke godtgjort, at R havde tilsidesat FVL § 8 om ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre eller havde forsømt at give ægteparret den fornødne vejledning efter FVL § 7.

UfR 2008.2177/2 HD, UfR 2008.2178/2 HD, UfR 2008.2178/3 HD, UfR 2008.2178/4 HD, UfR 2008.2179/1 HD: Flygtningenævnet, F, havde ved en række afgørelser stadfæstet Udlændingeservices afslag på at give A1-A9, der alle var fra Kosovo, opholdstilladelse efter UDL § 7. A1-A9 indbragte F's afgørelser for domstolene. F påstod i alle sagerne afvisning, subsidiært frifindelse. Landsretten besluttede i samtlige sager at udskille spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling. HR udtalte, at domstolsprøvelsen af F's afgørelser var begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. HR fandt, at A1-A9's indsigelser mod F's afgørelser ikke angik sådanne retsspørgsmål, men at de i realiteten angik F's bevisbedømmelse og skønsudøvelse. For så vidt angik A1-A9's indsigelse om manglende adgang til en yderligere bisidder under behandlinger i F udtalte HR, at om en begæring om, at en psykolog mv. skulle deltage som bisidder under F's møde til behandling af en sag, burde imødekommes, beroede på en skønsmæssig vurdering af, om dette af hensyn til sagens oplysning måtte anses for hensigtsmæssigt, og at en sådan vurdering som udgangspunkt ikke kunne efterprøves af domstolene, jf. UDL § 56, stk. 8. Der var ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt. HR afviste herefter sagerne med henvisning til endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8.

UfR 2008.2178/1 HD: Flygtningenævnet, F, havde ved afgørelser af 30.07.2002 stadfæstet Udlændingeservices, U, afslag på at give A1 og A2, der begge var fra Kosovo, opholdstilladelse efter UDL § 7. Integrationsministeriet, I, havde endvidere ved afgørelse af 17.03.2003 meddelt A1 og A2 afslag på humanitær opholdstilladelse i medfør af UDL § 9 b, stk. 1. A1 og A2 indbragte F's afgørelser for domstolene. F påstod i alle sager afvisning, subsidiært frifindelse. Landsretten besluttede at udskille spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling. A1 og A2 indbragte endvidere I's afslag på humanitær opholdstilladelse for domstolene. A1 og A2 nedlage principalt påstand om ophævelse af I's afgørelse og subsidiært påstand om, at I skulle anerkende, at A1 og A2 på tidspunktet for beslutningen om afslag på humanitær opholdstilladelse kom fra et hjemland med vanskelige levevilkår og ved tilbagevenden dertil ville være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handikap. I påstod overfor den principale påstand frifindelse og overfor den subsidiære påstand afvisning, subsidiært frifindelse. HR udtalte, at domstolsprøvelsen af F's afgørelser var begrænset til retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. HR fandt, at A1 og A2's indsigelser mod F's afgørelser ikke angik sådanne retsspørgsmål, men at de i realiteten angik F's bevisbedømmelse og skønsudøvelse. For så vidt angik A1 og A2's indsigelse om manglende adgang til en yderligere bisidder under behandlingen i F udtalte HR, at om en begæring om, at en psykolog mv. skulle deltage som bisidder under F's møde til behandling af en sag burde imødekommes, beroede på en skønsmæssig vurdering af, om dette af hensyn til sagens oplysning måtte anses for hensigtsmæssigt, og at en sådan vurdering som udgangspunkt ikke kunne efterprøves af domstolene, jf. UDL § 56, stk. 8. Der var ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt. HR afviste herefter sagen med henvisning til endelighedsbestemmelsen i UDL § 56, stk. 8. HR fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at I ved sin sagsoplysning ikke skulle have tilvejebragt et tilstrækkeligt klart og bevismæssigt sikkert grundlag for afgørelserne, at I havde foretaget en mangelfuld skønsafvejning af de enkelte kriterier, eller at der i øvrigt forelå fejl ved I's behandling af sagen. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte I's skønsmæssige vurdering, hvorefter de konkrete forhold i sagen ikke gav grundlag for at meddele opholdstilladelse efter UDL § 9 b, stk. 1, og HR frifandt derfor I. For så vidt angik den subsidiære påstand fandt HR, at påstanden reelt var et anbringende til støtte for principale påstand og afviste derfor påstanden.

UfR 2011.3083 HD: A var afghansk statsborger og giftede sig i 2005 med den herboende afghanske statsborger, B, som var indrejst i 1999 og havde status som konventionsflygtning. A fik endeligt afslag på at blive ægtefællesammenført med B i Danmark under henvisning til, at deres samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Afghanistan. Der fandtes endvidere ikke at foreligge sådanne særlige personlige grunde, der talte for, at A alligevel skulle gives opholdstilladelse, jf. UDL § 9. Efter afslaget anlagde A retssag med påstand om, at I skulle anerkende, at afgørelsen var ulovlig og ugyldig. HR tog I's frifindelsespåstand til følge og udtalte, at den foreliggende sag blev behandlet efter reglerne i en meddelelse fra Udlændingestyrelsen, hvorefter der i tilfælde, hvor ægtefællerne var blevet gift efter den herboende ægtefælles indrejse i Danmark, skulle foretages en vurdering af, hvorvidt den herboende efter de aktuelle forhold (fortsat) risikerede asylrelevant forfølgelse i sit hjemland, og det var forudsat, at dette spørgsmål efter omstændighederne kunne blive besvaret benægtende, selv om betingelserne for at ophæve den herboendes flygtningestatus ikke kunne anses for opfyldt. Reglerne i meddelelsen om sagsbehandlingen og bedømmelseskriterierne måtte anses for godkendt af Folketinget i forbindelse med 2005-ændringen af UDL, og HR fandt ikke grundlag for at fastslå, at reglerne var i strid med EMRK art. 8 eller med andre bestemmelser i internationale konventioner. HR fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte det af I udøvede skøn i forbindelse med vurderingen af, om B ville risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Opholds- og meldepligt, jf. UDL § 34, stk. 4

UfR 2017.1228 HD: Myndighedernes afgørelser om ophold i Center Sandholm og om daglig meldepligt indebar efter 3 år og 11 måneder et uproportionalt indgreb i T's bevægelsesfrihed.

UfR 2017.1676 ØLD: Det var ikke uproportionalt ift. art. 2, i Tillægsprotokol 4 til EMRK at pålægge T daglig meldepligt i Center Sandhold. T idømt 30 dages fængsel for at undlade at efterkomme afgørelsen om meldepligt i 1183 tilfælde.

UfR 2017.2394 ØLD: Krav om personlig meldepligt tre gange om ugen og krav om ophold på Center Sandholm var et uproportionalt ingreb i T's bevægelsesfrihed og i strid med EMRK art. 2.

UfR 2017.2929 HD: Pålæg om opholds- og meldepligt, som udgjorde et uproportionalt indgreb i U's bevægelsesfrihed i strid med art. 2 i Tillægsprotokol 4 til EMRK, medførte ikke godtgørelse.

UfR 2018.1412 HD: U idømt 30 dages fængsel for overtrædelse af meldepligt 1183 gange. Meldepligten var proportional, da den var pålagt det sted U boede, og udgjorde derfor et forholdsvist beskedens indgreb i U’s bevægelsesfrihed. Komm af Jens Elo Rytter og Anders Henriksen i UfR 2018 B.179

UfR 2018.3473 VLD: Opholds- og meldepligt var ikke uproportional, da det skyldtes T’s egne forhold, at udvisning ikke var effektueret, og myndighederne anså pligten for nødvendig for at sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisning

UfR 2020.990 VLD: Udvist algerisk statsborger havde ikke overholdt sin opholds- og meldepligt på et udrejsecenter men blev frifundet for overtrædelse af UDL § 60, stk. 2, da opholds- og meldepligten udgjorde et uproportionalt indgreb i bevægelsesfriheden

UfR 2020.1482 HD: Meldepligt for kriminel udvist udlænding blev ændret fra én til tre gange ugentligt og flyttet fra Center Sandholm til Udrejsecenter Kærshovedgård, og påbuddet var ikke uproportionalt

UfR 2020.1993 HKK: Betingelserne for varetægtsfængsling af U var opfyldt som følge af, at U gentagne gange ikke havde opfyldt sin daglige meldepligt hos politiet

UfR 2020.1998 HKK: Betingelserne for varetægtsfængsling efter UDL § 35 var opfyldt, da U ikke ønskede at medvirke til udsendelsen, og da han udeblev fra sin meldepligt

UfR 2020.2000 HKK: Betingelserne for varetægtsfængsling efter UDL § 35 a for overtrædelse af meldepligt var opfyldt, da der ikke var det fornødne klare grundlag for, at meldepligten var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller at afgørelsen om meldepligt pga. mangler måtte anses som en ugyldig forvaltningsakt

UfR 2021.248 VLD: Overtrædelse af STRFL § 143 grundet langvarig tilsidesættelse af melde-, opholds- og underretningspligt førte til fængselstraf og udvisning jf. UDL § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2

UfR 2021.562 HKK: Varetægtsfængsling efter en femtegangsovertrædelse af meldepligt var ikke uproportional eller i strid med danske retsprincipper pga. strafniveauet, der anvendtes ved overtrædelse af meldepligten

UfR 2021.2534 HD: Meldepligt var ikke i strid med EMRK art. 8, da det ikke var et uproportionalt indgreb i T’s ret til privatliv og familieliv, hvorfor overtrædelse af meldepligten blev straffet med fængsel i 7 mdr.

UfR 2021.3637 HD (UfR 2020.4293 VLD): Meldepligt for en udlænding på tålt ophold var ikke i strid med EMRK, og da der var 332 overtrædelser af meldepligten på 1 år i tredjegangstilfælde blev straffen fastsat til fængsel i 7 mdr. og udvisning i 6 år

UfR 2023.676 HD (HD afsagt d. 17.11.2022, VLD afsagt d. 07.12.2021, BRD afsagt d. 09.07.2021): T’s straf for at have undladt at efterkomme opholds- og meldepligt på et udrejsecenter blev nedsat fra 3 års fængsel til 2 år og 6 mdr., men skulle henføres under STRFL § 143, henset til antallet af overtrædelser og længden af perioden, hvori overtrædelserne var begået

UfR 2024.5478 HD (HD afsagt d. 27.09.2024, UfR 2024.504 ØLD, ØLD afsagt d. 08.11.2023, BRD afsagt d. 24.02.2023): Efter udrejse behøvede den udvisningsdømte ikke længere overholde de pålagte kontrolforpligtelser

UfR 2025.19 VLK: Ikke varetægtsfængsling af udvist udlænding for manglende overholdelse af kontrolforpligtelser, da udlændingen havde været udrejst mhp. varigt ophold i udlandet og derfor ikke var forpligtet til at melde tilbage

Retspraksis

UfR 1991.700 HD. Syv luftfartsselskaber idømt bøde på 8.000 kr. for hver udlænding, for hvis indrejse selskabet var ansvarlig efter udlændingelovens § 61, jf. § 59 a. Komm. af Torben Melchior i UfR 1992 B.37-42.

UfR 1997.756 HK: Marokkansk kvinde, som var gift med herboende, havde fået afslag på opholdstilladelse, idet det ikke var godtgjort, at ægtefællen var i stand til at forsørge hende, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Sag mod Indenrigsministeriet om gyldigheden af afgørelsen ikke tillagt opsættende virkning.

UfR 1997.1253 VLK: Afghansk familie, der midlertidigt havde lejet en lejlighed i Auning af Dansk Flygtningehjælp for 2.627 kr. om måneden, blev sagt op, da de ikke ville flytte til en permanent bolig i Ødum. Antaget, at forholdet ikke var omfattet af lejeloven, jf. BIL § 31, stk. 2. Familien blev herefter udsat af boligen.

FM 1999.85 ØLK: Byretten bestemte ved kendelse i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 3, 2. pkt., at udvist algiersk statsborgers fingeraftryk skulle overgives til de algierske myndigheder med henblik på udstedelse af de nødvendige rejsepapirer.

UfR 2000.1558 HD: Udlænding, der havde fået afslag på asyl, fik ikke medhold i, at Indenrigsministeriets afgørelse om meldepligt var ugyldig.

UfR 2000.1918 ØLK: Politidirektøren i København fik tilladelse til søgning efter fingeraftryk i "B-filen" efter 16 navngivne udlændinge, der var eftersøgt i Tyskland, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 8, jf. stk. 7.

UfR 2001.1383 VLK: Politiet i Århus anmodede i forbindelse med efterforskningen af sag om drabsforsøg mod speciallæge i Brabrand om tilladelse til at søge oplysninger om fingeraftryk i Rigspolitichefens edb-register for udlændinge. Da der ikke forelå noget, der specielt pegede på, at forbrydelsen skulle være begået af en udlænding, toges begæringen ikke til følge. (2-1)

UfR 2001.1875 HD: Socialministeriets beslutninger fra 1994 om hjemsendelse af 43-årig islandsk statsborger, der fik kontanthjælp, var gyldig, jf. bistandslovens § 4, stk. 1, nu aktivlovens § 3, stk. 4. (6-1).

UfR 2001.2197 HKK: Sag om bortfald af opholdstilladelse afvist på grund af overskridelse af fristen i udlændingelovens § 52, stk. 1 for indbringelse for domstolene. Fristen efter udlændingelovens § 52, stk. 1, måtte regnes fra det tidspunkt, da ministeriets afgørelse blev meddelt advokat Giersing, jf. herved forvaltningslovens § 8, idet hverken ordlyden af udlændingelovens § 52, stk. 1, eller afgørelsens karakter kunne føre til et andet resultat (3-2)

UfR 2002.463 VLK: Kvinde fra Tanzania, født i 1981, havde i 1998 fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, idet hendes mor, der havde forældremyndigheden over hende, boede i Danmark. Opholdstilladelsen blev inddraget i 2000, da K ikke havde oplyst, at hun i 1996 var gift i Tanzania, og derfor ikke længere var under forældremyndighed. Indenrigsministeriets afgørelse blev opretholdt (2-1).

UfR 2002.680 ØLK: Advokat for udlænding U, der skulle tvangsudsendes til Pristina med fly, havde begæret retsmøde for at fastslå, om anvendelse af fysisk tvang ville være lovlig. Retten i Hillerød afviste at afholde retsmøde herom. Kæremålet afvist, da kærefristen var sprunget.

UfR 2003.777 ØLD: T1 og T idømt bøder på 30.000 kr., for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. stk. 2, ved at have beskæftiget 2 litauiske statsborgere uden arbejdstilladelse på byggeri i Klampenborg.

UfR 2003.1073 VLK: Retten i Århus afsagde kendelse om, at en iransk kvinde og hendes to børn, der havde fået afslag på opholdstilladelse, kunne fremstilles på Irans ambassade med henblik på udstedelse af rejsedokumenter, jf. udlændingelovens § 40, stk. 3. VL stadfæstede.

UfR 2003.1641 ØLK: Udvist statsløs palæstinenser kunne i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 3 eller dennes analogi fremstilles for Notarius Publicus i København for at sætte fingeraftryk på ansøgningsskema til den libanesiske ambassade.

UfR 2004.688 ØLK: A havde fået afslag på familiesammenføring med D, da Integrationsministeriet ikke mente, at D var hans datter Under sagens prøvelse besluttede byretten at ved Udlændingestyrelsens foranstaltning skulle iværksættes en dna-undersøgelse, jf. udlændingelovens § 52, stk. 2. ØL stadfæstede med bemærkning o, at der ikke herved var taget stilling til den endelige afholdelse af omkostningerne herved, jf. udlændingelovens § 52, stk. 5

UfR 2004.861 HD: Indenrigsministeriet havde med rette henvist asylsag til behandling af de franske myndigheder

UfR 2006.2468 VLD: M og H, begge født i Tyrkiet, havde sammen børnene A og B. I 1997 fik H dansk indfødsret, der også omfattede A og B, der begge var født i Danmark. Indtil en ændring i 2003 havde A og B i Ikast Kommune modtaget folkeskoleundervisning i tyrkisk. Efter ændringen blev der kun tilbudt undervisning i tyrkisk mod betaling. VL fandt, at artikel 9 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 angik tyrkiske børn. A og B var født i Danmark, og de blev danske statsborgere i april 1997. De havde boet hele deres liv i Danmark, og det blev efter bevisførelsen lagt til grund, at de havde lært dansk som små, og at de fuldt ud beherskede dansk. A og B kunne herefter ikke anses for tyrkiske børn i henhold til artikel 9. Det kunne endvidere ikke anses for stridende mod artikel 9, at Ikast Kommune ikke tilbød tyrkiske børn - der efter artikel 9 havde adgang til almindelig skoleundervisning på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat - vederlagsfri undervisning i tyrkisk. VL bemærkede desuden, at det ikke var forskelsbehandling på grund af nationalitet, at der ikke blev tilbudt tyrkiske børn vederlagsfri modersmålsundervisning. H og M havde således ikke efter Ankara-aftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 krav på, at deres børn skulle modtage vederlagsfri modersmålsundervisning på samme måde som statsborgere fra EU- og EØS-lande. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at det var i strid med FN's Børnekonvention, at H og M's børn ikke blev tilbudt vederlagsfri undervisning i tyrkisk. Allerede som følge heraf kunne børnekonventionen ikke føre til, at H og M's påstand skulle tages til følge.

UfR 2006.3200/2 ØLD: Efter Gentofte Kommune, K's, praksis lod man en del visiterede flygtninge bo i K's ejerlejligheder og flerfamiliehuse på tidsbegrænsede lejekontrakter. Til støtte herfor anførtes K's atypiske forhold, idet K ikke rådede over almennyttige boliger m.v. i tilstrækkelig antal. ØL udtalte, at en naturlig, sproglig fortolkning af integrationslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til at anvise flygtninge "en permanent bolig" indebar en pligt til at anvise en bolig uden tidsbegrænsning og ikke blot - således som dette var gjort gældende af K - en selvstændig bolig. Vedrørende K's atypiske forhold anførte ØL, at den særlige sammensætning af boligmassen i K ikke kunne tillægges betydning for afgørelsen. Det var således efter ØL's opfattelse i strid med integrationslovens § 12 at anvise flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterede, lejemål med en tidsbegrænsning. Det blev endvidere tiltrådt, at integrationslovens § 15 ikke udtømmende gjorde op med de reaktionsmuligheder, der var i forhold til en K's afgørelser vedrørende boligplacering i henhold til loven, og at der i medfør af KMSTL §§ 48 og 50 b var hjemmel til at pålægge kommunalbestyrelsens medlemmer tvangsbøder.

UfR 2007.1154 ØLD: T havde i en periode på ca. 10 mdr. uden fornøden arbejdstilladelse beskæftiget en kvinde, som var ansat som au pair hos en anden familie. T havde herved gjort sig skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4. Det fremgik af forarbejderne (Folketingstidende 2003-04, tillæg B, side 2283) til det lovforslag, der lå til grund for udlændingelovens § 59, stk. 2, nu stk. 4, at bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, som udgangspunkt bør være 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. måned. ØL fandt, under hensyntagen til at overtrædelsen af udlændingeloven til dels skyldtes en misforståelse af regelgrundlaget for au pair-piger, samt til at T og hendes familie bestræbte sig på sammen med pigens værtsfamilie at efterleve de krav, der var stillet til værtsfamilier for au pair-piger, at den sædvanlige bødetakst undtagelsesvis burde fraviges. T blev derfor idømt en bøde på 25.000 kr. (2-1)

UfR 2007.2785 HD: 2 tolke, som boede på Sjælland, havde ydet tolkebistand for en række asylansøgere fra Kosovo. Tolkningen foregik efter anmodning fra en advokat på dennes kontor i Sønderborg i forbindelse med, at han som beskikket advokat for asylansøgerne forberedte behandlingen af sagerne i Flygtningenævnet, F. F’s sekretariat honorerede tolkene for den tid, som medgik til tolkningen samt en times transporttid hver vej, men afviste at skulle betale yderligere, herunder for bro og færge. HR fastslog, at F havde været berettiget til at honorere tolkene efter Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område, med de tilføjelser som fremgik af et brev fra nævnet til de af F anvendte tolke. HR lagde til grund, at den pågældende advokat i strid med retningslinjerne ikke havde indhentet forudgående tilladelse til at anvende tolke fra en anden landsdel, man fandt det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at F alligevel burde have ydet fuld godtgørelse for køretid og kørselsudgifter. Tolkene havde nedlagt subsidiær påstand om fornyet behandling i F, under henvisning til at F’s sekretariat ikke var kompetent til at træffe afgørelser om honorering af tolke. Hertil fandt HR, at afgørelser om honorering af tolke, som var truffet af F’s sekretariat kunne påklages til F’s formand eller til en næstformand, som formanden havde bemyndiget hertil, jf. § 33 i nævnets forretningsorden. Selv om der i de her omhandlede sager ikke måtte være truffet afgørelse af F’s formand, var der ikke grundlag for at hjemvise sagerne til fornyet behandling ved nævnet.

UfR 2007.2944 ØLK: T, som var 16 år og bulgarsk statsborger med bopæl i Bulgarien, blev i et grundlovsforhør varetægtsfængslet, jf. RPL § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, sigtet for tyveri af diverse varer samt forsøg på at stjæle en kundes taske i et supermarked. ØL tiltrådte at der var begrundet mistanke om, at T havde begået det, som hun var sigtet for, og at der var bestemte grunde til at antage, at hun på fri fod ville unddrage sig forfølgning i sagen. Da der var en medgerningsmand på fri fod, fandtes betingelserne for varetægtsfængsling efter RPL § 762, stk. 1, nr. 3, ligeledes at være til stede. Henset til den retsfølge, der kunne ventes, hvis T fandtes skyldig, ansås betingelserne i RPL § 762, stk. 3, ikke for opfyldt. Efter anklagemyndighedens subsidiære påstand for byretten om varetægtsfængsling efter udlændingeloven fandt ØL efter oplysningerne om T's personlige forhold, at der var bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre T's tilstedeværelse under sagen, hvorfor T blev varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1.

UfR 2008.2151 HD: I april 2002 rejste de tre statsborgere A, B og C fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro til Danmark, hvor de ansøgte om, og fik afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen, U, gav d. 02.09.2004 påbud til A, B og C om at de skulle flytte fra flygtningecentret i Jelling til flygtningecentret i Avnstrup, dette ønskede de tre ikke og de anlagde derfor d. 08.09.2004 sag mod U med påstand om betaling af 20.000 kr. eller subsidiært med påstand om at U skulle anerkende at påbuddene, om at de tre skulle flytte, var usaglige, ulovlige og ansvarspådragende. Påbuddene blev ophævet for parret A og B d. 16.09.2004, idet B skulle føde 2 måneder senere og for C d. 27.09.2004, da U blev opmærksom på, at C ikke havde været på en kost- og logi ordningen i en måned. I sagen for HR ønskede A, B og C at hæve deres anke, da de nu havde fået opholdstilladelse, men ophævelse af anken kunne ikke på dette tidspunkt i sagsforløbet ske mod U's protest, jf. RPL § 362, stk. 2. ØL fandt det ikke godtgjort, at U ved sine afgørelser, om at A, B og C skulle flytte, havde inddraget ulovlige eller usaglige kriterier. Flyttepåbuddene var blevet meddelt efter UDL § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og ØL fandt ikke grundlag for, at tilsidesætte det skøn U havde foretaget ved anvendelsen af denne bestemmelse. ØL bemærkede tillige, at U's retsanvendelse ikke stred imod internationale forpligtelser, som Danmark havde påtaget sig. At oplysningerne om graviditet og ordningen om kost- og logi ikke var blevet inddraget i afgørelserne af 02.09.2004, beroede ikke på sagsbehandlingsfejl af en sådan væsentlighed, at de kunne medføre afgørelsernes ulovlighed, eller at der forelå et erstatningsretligt ansvarsgrundlag. U blev derfor frifundet. HR stadfæstede afgørelsen.

UfR 2008.2201 HD: A, som var etnisk roma fra Kosovo, indrejste i 2002 i Danmark, hvor hun søgte om opholdstilladelse. I januar 2003 holdt danske myndigheder et møde med FN-myndigheder i Kosovo, herunder UNMIK, U. På mødet tilkendegav de danske myndigheder, at de var indstillet på at tilbyde en frivillig helbredsundersøgelse til de udlændinge, der blev tvangsmæssigt udsendt til Kosovo. Formålet var at sikre U helbredsoplysninger om de pågældende, så U kunne søge at tilvejebringe relevante behandlingstilbud. U nægtede at modtage etniske romaer i Kosovo, hvis de var blevet udsendt tvangsmæssigt. A fik endeligt afslag på opholdstilladelse og afslag på humanitær opholdstilladelse i 2004, men nægtede at udrejse. Derefter anmodede A Integrationsministeriet, I, om at få tilbudt den omhandlede helbredsundersøgelse. I efterkom ikke A's ønske om en helbredsundersøgelse, da det ikke var praktisk muligt at hjemsende hende tvangsmæssigt. HR fastslog blandt andet, at A ikke havde krav på den omhandlede helbredsundersøgelse. HR udtalte, at uanset, hvad der nærmere blev aftalt på mødet i januar 2003 mellem de danske myndigheder og U, kunne man efter bevisførelsen lægge til grund, at temaet for mødet var den tvangsmæssige udsendelse af afviste asylansøgere til Kosovo. Det var ikke muligt at udsende A tvangsmæssigt til Kosovo, idet U nægtede at modtage etniske romaer. Derfor, og da A heller ikke på andet grundlag kunne kræve en helbredsundersøgelse, frifandt HR I for A's påstand om, at hun skulle tilbydes den omhandlede helbredsundersøgelse.

UfR 2008.2513/1 HD: En somalisk mand, M fik i 1995 asyl i Danmark, og i den forbindelse udfyldte M et skema vedrørende sine familieforhold. M oplyste blandt andet, at han var gift med H, som var somalisk statsborger, og at de sammen havde 10 fællesbørn, herunder barnet B på 6 år, som sagen handlede om. H indgav i 1996 ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med baggrund i familiesammenføringsreglerne, ansøgningen omfattede i alt 11 børn, herunder B. En foretaget dna-prøve viste, at B ikke var M og H's biologiske barn, og på denne baggrund meddelte Udlændingestyrelsen, U, afslag på anmodningen om opholdstilladelse for så vidt angik B, hvorefter Integrationsministeriet, I, stadfæstede afgørelsen. Da I behandlede sagen, kom det dog frem, at M ikke havde været vidende om, at H på et hospital havde født et dødfødt barn, hvorefter H havde taget B til sig. Disse oplysninger var først fremkommet i 2001, og kunne derfor ifølge I ikke lægges til grund i sagen. Sagen blev indbragt for landsretten, som begrundet i dna-prøven, og parternes forklaringer ikke fandt det tilstrækkelig godtgjort, at der var en sådan familiemæssig tilknytning, at der var grundlag for familiesammenføring efter familiesammenføringsreglerne. HR stadfæstede afgørelsen.

UfR 2008.2516 HD: Den tyrkiske statsborger, T, indrejste i 1998 i Danmark, hvor han blev gift med en dansk statsborger. I 2002 blev han skilt, hvorefter T i Tyrkiet indgik ægteskab med A, som han tidligere havde været gift med, og med hvem han havde barnet, B, som under T's ophold i Danmark havde opholdt sig hos A i Tyrkiet. Integrationsministeriet, I, afslog A's ansøgning om familiesammenføring, og henviste til at familiens samlede tilknytning til Danmark ikke var større end tilknytningen til Tyrkiet, jf. UDL § 9, stk. 7. Ved prøvelsen for HR, lagde T og A, som nu boede i Danmark, vægt på, at det var forholdende som forelå ved HR's afgørelse som skulle ligges til grund. Hertil udtalte HR, at domstolsprøvelse efter GRL § 63 af I's afgørelse om afslag på tilladelse til familiesammenføring skulle, jf. bl.a. UfR 2006.639 HD, skulle på grundlag af T og A's forhold på tidspunktet for I's afgørelse. Ved denne prøvelse kunne der derfor ikke lægges vægt på den yderligere tilknytning til Danmark, de måtte have opnået efter ministeriets afgørelse. Der fandtes ikke godtgjort at I's afgørelse var i strid med en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning, og da der ikke var grund til at tilsidesætte I's skøn, stadfæstede HR afgørelsen.

UfR 2008.2575 HD: A indrejste i oktober 2002 til Danmark fra Kosovo-provinsen i Serbien, og ansøgte om humanitær opholdstilladelse. Integrationsministeriet, I, afslog ansøgningen i december 2003. A ansøgte gentagne gange i 2004 om genoptagelse af sagen, men fik afslag. A indbragte derefter afgørelserne for ØL med påstand om ophævelse. Derudover nedlagde han påstande om at I skulle anerkende at A led af en meget alvorlig sygdom, samt af et alvorligt handicap med risiko for forværring, hvis A blev sendt tilbage til Kosovo. ØL frikendte i 2005 I for påstanden om ophævelse, da de ikke fandt at I's afgørelser led af fejl eller mangler. De to øvrige påstande blev afvist, da de ansås som anbringender til støtte for påstanden om ophævelse. A ankede herefter dommen til HR. Inden forhandlingen i HR startede fik A meddelt humanitær opholdstilladelse. I påstod med henvisning hertil sagen afvist, da A ikke længere havde nogen retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af afslagene på opholdstilladelse. HR fandt at A havde den fornødne retlige interesse heri, og tog derfor ikke I's afvisningspåstand til følge. HR vurderede dog som ØL, at I's afgørelser ikke led af fejl eller mangler, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte I's skønsmæssige vurderinger, hvorefter de konkrete forhold i sagen ikke på daværende tidspunkter gav grundlag for at meddele opholdstilladelse efter UDL § 9 b stk. 1. HR stadfæstede derfor dommen.(4-1)

UfR 2008.2587/1 HD: Integrationsministeriet, I, meddelte ved afgørelser af 05.01.2001, 07.10.2002 og 04.06.2004 A, der var statsborger fra Serbien Montenegro, samt hendes tre børn, afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter UDL § 9 b, stk. 1. Ved afgørelse af 22.09.2004 meddelte I humanitær opholdstilladelse til A og hendes tre børn, bl.a. på baggrund af nye lægelige oplysninger. A nedlagde under sagen påstand om, at I's afslag på helbredsbetinget opholdstilladelse var usaglige, ulovlige og erstatningspådragende. I påstod afvisning, subsidiært frifindelse. HR bemærkede, at det indgik som et led i A's påstand, at I havde handlet ansvarspådragende ved d. 05.01.2001, 07.10.2002 og 04.06.2004 at have givet afslag på A's ansøgning om opholdstilladelse. HR fandt, at dette led i A's påstand ikke led af en uklarhed, som kunne begrunde afvisning. HR fandt endvidere, at der ikke var en sammenhæng mellem påstanden om, at I havde handlet ansvarspådragende ved at give afslag, og det forhold, at A nu havde fået opholdstilladelse, som kunne begrunde afvisning af påstanden ud fra et synspunkt om retlig interesse. For så vidt angik de øvrige led i A's påstand, udtalte HR, at disse led i påstanden måtte anses som anbringender til støtte for, at I havde handlet ansvarspådragende, og HR afviste disse led i påstanden. HR udtalte herefter, at I's afgørelser ikke led af fejl eller mangler, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte I's skønsmæssige vurderinger, hvorefter de konkrete forhold i sagen, herunder de lægelige oplysninger som A havde indgivet om sin sygdom, ikke på daværende tidspunkter gav grundlag for at meddele opholdstilladelse efter UDL § 9 b, stk. 1, og HR fandt herefter endvidere, at I ikke havde handlet ansvarspådragende over for A. I blev derfor frifundet. HR stadfæstede dermed ØL's dom.

UfR 2008.2587/2 HD: A, der var fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, søgte i januar 2001 om asyl i Danmark, hvilket han fik afslag på. Herefter søgte han bl.a. om humanitær opholdstilladelse, hvilket Integrationsministeriet, I, afslog d. 19.03.2003. I begrundede afslaget med, at A - der led af PTSD og befandt sig i en dissociativ tilstand, som nødvendiggjorde behandling med antidepressiv medicin - ikke fandtes at udvise tegn på psykotisk eller psykisk lidelse, og at PTSD ikke i sig selv kunne begrunde en humanitær opholdstilladelse. I afslog efterfølgende flere gange at genoptage sagen. A indbragte d. 16.10.2004 sagen for VL, idet han bl.a. påstod I's afgørelser ophævet. VL frifandt I ved dom af 01.02.2006. A fik d. 08.02.2006 en midlertidig humanitær opholdstilladelse, idet I, i forbindelse med en ny anmodning om genoptagelse i april 2005, havde modtaget lægelig dokumentation for, at A havde udviklet akut paranoid psykose og nu var i behandling med både antipsykotisk og antidepressiv medicin. Uanset opholdstilladelsen ankede A dommen af 01.02.2006 til HR. For HR påstod I principalt sagen afvist under henvisning til, at A som følge af den midlertidige opholdstilladelse ikke længere havde retlig interesse i prøvelsen af de tidligere afslag. A fastholdte heroverfor at have retlig interesse i sagen, dels fordi der var tale om prøvelse af myndighedsafgørelser, dels fordi sagens udfald kunne have betydning i erstatningsretlig henseende. HR udtalte, at uanset, at A havde fået en tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse, var der ikke grundlag for at fastslå, at A savnede retlig interesse i at få prøvet lovligheden af I's afgørelser. For så vidt angik realiteten i sagen afviste HR ligesom VL, at I's skønsudøvelse i sagen skulle have været ulovlig eller mangelfuld. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte I's afgørelser.

UfR 2008.2622 HD: A, hvis eneste barn, B, havde fået opholdstilladelse i 2001 som de facto-flygtning fra Irak, ansøgte i maj 2003 om "Family Reunifation to son" i henhold til UDL § 9 c, stk. 1. I ansøgningsskemaet var anført, at A på ansøgningstidspunktet havde opholdt sig i 1 år og 4 måneder i Syrien. Det fremgik endvidere af en erklæring fra "Council of Iraqi Tribes", at A var indrejst i Syrien i januar 2002. B's hustru og børn havde i 2002 fra Jordan søgt om familiesammenføring med B, hvilket der blev givet tilladelse til i marts 2003. Ved afgørelse af 27.07.2005 tiltrådte Integrationsministeriet, I, Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, da der ikke fandtes at være en tilknytning mellem A og B, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. A og B indbragte I's afgørelse for ØL. B forklarede for ØL bl.a., at hustruen og børnene havde ansøgt om familiesammenføring fra Jordan, men efterfølgende var rejst videre til Syrien, hvor de havde samlevet med A, der var kommet til Syrien i 2003. A og B gjorde for ØL gældende, at I's afgørelse var forkert, fordi det ikke fremgik af afgørelsen, hvorvidt I havde tillagt tilknytningen mellem A og B's husstand som sådan vægt. HR udtalte, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at A indrejste i Syrien i januar 2002. HR tiltrådte herefter, at det af motiverne til UDL § 9 c, stk. 1, kunne udledes, at der skulle meddeles opholdstilladelse i de tilfælde, hvor nægtelsen af familiesammenføringen ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Motiverne indeholdt dog ingen særlige bemærkninger vedrørende voksne børns sammenføring med forældre. Da der ikke var grundlag for at fastslå, at afslaget på sammenføring af A og B ville være i strid med EMRK art. 8, og da der i øvrigt ikke var grundlag for at fastslå, at I's afgørelse var urigtig, frifandt HR I.

UfR 2008.2764/1 HD: A og B, der var etniske albanere fra Kosovo-provinsen, og 4 børn indrejste i Danmark. Udlændingeservice, U, gav d. 20.12.2002 A og B afslag på asyl. Begge asylsager var - efter tiltrædelse af Dansk Flygtningehjælp, F, - blevet behandlet i åbenbart-grundløs-proceduren, hvilket betød, at afslagene ikke kunne indbringes for Flygtningenævnet. Integrationsministeriet, I, gav d. 27.06.2003 A og B afslag på humanitær opholdstilladelse. Efter genoptagelse af asylsagerne gav U d. 18.06.2004 på ny A og B afslag på asyl i åbenbart-grundløs-proceduren. Herefter anlagde A og B sag med påstand om, at I ved afslaget på humanitær opholdstilladelse havde pådraget sig et erstatningsansvar over for dem. De påstod også, at U's afslag på asyl af 20.12.2002 skulle ophæves. I og U påstod frifindelse. Efter sagsanlægget gav I d. 01.11.2004 på grundlag af nye oplysninger familien humanitær opholdstilladelse i et år, hvilket efterfølgende blev forlænget. HR fandt, at der ved afgørelser om humanitær opholdstilladelse var overladt udlændingemyndighederne et skøn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte I's skøn. Allerede fordi der således ikke forelå et erstatningsgrundlag, frifandt HR I. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte U's skøn, som var tiltrådt af F, hvorefter asylsagerne kunne behandles i åbenbart-grundløs-proceduren. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte U's vurdering i forbindelse med afslagene af 20.12.2002 på asyl. U blev derfor også frifundet. HR stadfæstede dermed landsrettens dom.

UfR 2008.2764/2 HD: A, der var indrejst fra Kosovo, fik d. 20.05.1999 midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter kosovonødloven. Udlændingestyrelsen, U, meddelte d. 27.07.2000 A afslag på fornyet opholdstilladelse efter kosovonødloven samt afslag på opholdstilladelse efter UDL § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e, stk. 1). Begge afslag blev tiltrådt af Indenrigsministeriet, I, d. 12.09.2000. Flygtningenævnet, F, meddelte d. 11.06.2001 endvidere A afslag på asyl og d. 31.10.2001 blev A registeret som forsvundet i Udlændingeregistret. I meddelte d. 10.06.2003 A's hustru og 2 mindreårige fællesbørn opholdstilladelse efter UDL § 9 e, stk. 1. A ansøgte d. 29.09.2003 igen om opholdstilladelse efter UDL § 9 e, stk. 1, eller "på ethvert andet grundlag". U videresendte A's ansøgning til I d. 13.10.2003 med henblik på genoptagelse. I returnerede d. 05.08.2004 ansøgningen til U, som d. 21.12.2004 meddelte A midlertidig opholdstilladelse efter UDL § 9 c, stk. 1. A påstod for HR, at U skulle betale A en erstatning på 20.000 kr., idet A bla. henviste til, at han på et langt tidligere tidspunkt end d. 21.12.2004 opfyldte betingelserne for opholdstilladelse, og at den forsinkede opholdstilladelse havde påført ham et økonomisk tab. A påstod endvidere, at U's afslag af 27.07.2000 og implicitte afslag af 21.12.2004 på opholdstilladelse efter UDL § 9 e, stk. 1, skulle ophæves, idet han anførte, at opholdstilladelsen, som var meddelt efter § 9 c, stk. 1, burde have været meddelt i medfør af § 9 e, stk. 1. HR fandt, at U skulle frifindes for A's påstand om ophævelse af afgørelsen af 27.07.2000, allerede fordi U ikke var rette sagsøgte. HR lagde herved vægt på, at U's afgørelse uden begrænsninger var efterprøvet af I, og at det derfor var I's afgørelse, der i givet fald kunne være genstand for domstolsprøvelse. HR frifandt endvidere U for A's påstand om ophævelse af afgørelsen af 21.12.2004, idet HR ikke fandt, at afgørelsen led af fejl eller mangler, ligesom der ikke var grundlag for at tilsidesætte U's vurdering, hvorefter UDL § 9 c, stk. 1, og ikke § 9 e, stk. 1, var anvendt som grundlag for at meddele A opholdstilladelse. Endelig frifandt HR U for A's erstatningskrav, idet HR ikke fandt, at der var oplyst omstændigheder, der kunne begrunde erstatningsansvar for U. ØL var nået til samme resultat.

UfR 2010.314 ØLD: T, der var svensk statsborger, var i 2005 blevet udvist af Danmark af Retten i Maribo og var blevet tildelt et indrejseforbud frem til april 2010. T blev fundet skyldig i overtrædelse af UDL § 59 b, ved d. 12.08.2009 at have indrejst til Danmark, idet han rejste med tog til Københavns Lufthavn i Kastrup med henblik på videre flyrejse derfra samme dag. T blev idømt 10 dages fængsel, men blev frifundet for en påstand om udvisning.

UfR 2010.1135 HKK: I 1999 blev T idømt en foranstaltningsdom, der blev ophævet i 2005 på grund af proportionalitetshensyn. T blev d. 04.01.2002 udskrevet administrativt og samme dag varetægtsfængslet. Prøvelsen af udvisningen blev ikke i den anledning eller senere indbragt for domstolene, jf. UDL § 50 a. HR bemærkede, at en udlænding, der var omfattet af UDL § 50 a, stk. 2, efter bestemmelsen havde krav på en retlig prøvelse af, om udvisningen af ham skulle ophæves, fordi hans helbredsmæssige tilstand afgørende talte imod udsendelse. Hvis prøvelsen resulterer i, at udvisningen blev ophævet, havde ophævelsen virkning også efter et eventuelt senere ophør af den strafferetlige foranstaltning. Adgangen til at få prøvet, om udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende talte imod udsendelse, var en væsentlig retssikkerhedsgaranti for udlændingen. Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde undladt rettidigt at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten, kunne ikke afskære T fra at få prøvet, om udvisningen af ham skulle ophæves ud fra kriteriet i § 50 a. HR hjemviste herefter sagen til Retten i København med henblik på en realitetsbehandling af spørgsmålet om ophævelse af udvisningen i medfør af UDL § 50 a. Med kendelsen ændrede HR såvel BR's som ØL's afgørelse.

UfR 2011.2673 HD: Integrationsministeren, M, havde truffet afgørelse om, at udlændingen, U, der var fra Irak, måtte anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, og M havde på denne baggrund udvist U af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Faren var baseret på en redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste, som beskyldte U for at være en central person i et internationalt netværk, der koordinerede indsættelsen af terrorister i Irak. U indbragte M's afgørelser for domstolene, der behandlede sagen efter de særlige regler i UDL kap. 7 b. Formålet med den særlige domstolsbehandling var at skabe en balance mellem på den ene side behovet for hemmeligholdelse af oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde og på den anden side hensynet til, at der var en reel mulighed for effektiv varetagelse af U's interesser under sagen. HR fandt, at beskyldningerne var tilstrækkeligt faktuelt underbygget i det materiale, der var fremlagt under retssagens åbne del, og at det åbne materiale i sig selv var tilstrækkeligt til at bære M's afgørelse om, at U måtte anses for en fare for statens sikkerhed. Der var ikke i det lukkede materiale noget, som afsvækkede dette resultat. Der var under sagens åbne del fremkommet så præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne, at han havde haft en reel mulighed for at varetage sine interesser under sagen. HR fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte M's afgørelse om, at U måtte anses for en fare for statens sikkerhed, ligesom HR tiltrådte, at betingelserne for at udvise U med indrejseforbud for bestandig var opfyldt. Komm. af Henning Koch i JUR 2011.279-286: Fare for Statens Sikkerhed (farevurdering og udvisning)

UfR 2011.2695 HD: Integrationsministeren, M, havde truffet afgørelse om, at U, der var tuneser, måtte anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, og M havde på denne baggrund udvist den pågældende af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Farevurderingerne af U var baseret på redegørelser fra Politiets Efterretningstjeneste, P, som beskyldte U for at have deltaget i planlægningen af et drab på tegneren Kurt Vestergaard. HR fandt, at der i P's redegørelser sammenholdt med det åbne materiale ikke var nærmere oplysninger om tidspunkt, sted eller omstændighederne bag de enkelte beskyldninger, og at U i realiteten alene havde kunnet varetage sine interesser under sagen ved at fremkomme med en generel benægtelse af beskyldningerne. HR fandt derfor, at U ikke havde haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser under sagen, og at M's afgørelse om, at U måtte anses for en fare for statens sikkerhed, og M's afgørelse om udvisning, derfor ikke kunne opretholdes. Endvidere fandt HR, at M's afgørelser havde indebåret et indgreb i U's ret til et privatliv og familieliv efter EMRK art. 8, og U havde derfor krav på en godtgørelse og erstatning på i alt 35.000 kr. Komm. af Henning Koch i JUR 2011.279-286: Fare for Statens Sikkerhed (farevurdering og udvisning)

UfR 2012.1426 ØLD: T, som var svensk statsborger, blev i 2007 idømt 40 dages fængsel, og desuden indrejseforbud gældende til 01.07.2012. I denne sag var T tiltalt for overtrædelse af UDL § 59 b, for, i strid med indrejseforbuddet, at være indrejst i Danmark, da han havde fået ansættelse i et dansk transportfirma, hvor han skulle køre i Danmark. Anklagemyndigheden, A, nedlagde som følge heraf påstand om fængselsstraf, samt udvisning af T med indrejseforbud i 6 år, jf. UDL § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1 og 3. T erkendte sig skyldig, og sagen blev således behandlet som en tilståelsessag. Københavns Byret idømte T 10 dages betinget fængsel, samt udvisning fra Danmark med 6 års indrejseforbud. A ankede sagen til ØL med påstand om skærpelse. ØL stadfæstede BR's afgørelse om udvisningen, men skærpede samtidig straffen til 20 dages ubetinget fængsel, da ØL ikke fandt grundlag for at gøre straffen betinget. Indrejseforbuddet fandtes ikke at være i strid med art. 33, smh. med art. 27 og 28 i opholdsdirektivet. (2-1)

UfR 2012.1761 HD: Efter en ændring i 2002 af lov om aktiv socialpolitik var man ikke berettiget til kontanthjælp, men alene starthjælp, hvis man ikke havde opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. A fik i 2003 opholdstilladelse som flygtning og modtog introduktionsydelse på 5.266 kr. før skat. A blev fik senere samme år bevilget familiesammenføring. Hele familien boede i en af Egedal Kommune, K, anvist lejlighed. Efter skat udgjorde de samlede offentlige ydelser til A og hans ægtefælle i årene 2004-2007 mellem 209.000 kr. og 265.000 kr. årligt. Efter A's opfattelse var det i strid med GRL § 75, stk. 2, samt forbuddet mod diskrimination i EMRK art. 14, at han som flygtning ikke kunne opfylde opholdskravet for at modtage kontanthjælp. HR udtalte, at det efter GRL § 75, stk. 2, påhvilede det offentlige at sikre et eksistensminimum for personer, der som A var omfattet af bestemmelsen, og at de ved domstolene kunne få prøvet, om kravet var opfyldt. Efter størrelsen af den introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som han og hans ægtefælle modtog fra det offentlige, var der dog ikke grundlag for at fastslå, at den hjælp, som A havde modtaget, ikke var i overensstemmelse med GRL § 75, stk. 2. HR fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at reglerne om introduktionsydelse og starthjælp i forhold til A indebar en indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet i strid med EMRK art. 14. Det var sagligt at anvende et indtjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne var dansk statsborger eller udlænding, skulle have opholdt i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kunne modtage den højeste bistandsydelse fra det offentlige. Starthjælpen var ikke den eneste ydelse, som en udlænding havde mulighed for at få. Herudover var der mulighed for enkeltydelser og boligsikring m.v., således som dette illustreredes af de offentlige ydelser, som A og hans ægtefælle modtog. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at lovændringen havde konsekvenser, der kunne karakteriseres som uproportionale. HR frifandt herefter Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet. Komm. af Kirsten Ketscher i JUR 2012.177-185: Retten til eksistensminimum - og retten til ikke at blive diskrimineret. Overvejelser i tilknytning til U.2012.1761H

UfR 2015.3817 ØLK: Ikke tilladt at varetægtsfængsle udlænding med stærk tilknytning til Sverige.

Ægtefællesammenføring

UfR 2017.973 HD: Afslag på ægtefællesammenføring som følge af, at den herboende ægtefælle havde modtaget kontanthjælp inden for de seneste tre år, var ikke diskrimination

UfR 2017.3237 VLD: Ægteskabet mellem M og H kunne ikke anses for etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, da det under sagen viste sig, at M og H ikke var biologisk fætter og kusine

UfR 2018.688 HD: Det var ikke i strid med EMRK, at en mand fra Syrien, der havde fået midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, skulle vente 3 år på at få familiesammenføring med sin ægtefælle

UfR 2018.3073/1 HD (TFA 2018 256 HD): Ægtefæller, hvor H's mors søster var stedmor til M, var ikke nærmere beslægtede

Advokat Jørgen U. Grønborg

Oprettet 14-04-2025
Sidst ændret:14-04-2025

Synopsis

Synopsis

15.429.441 besøgende
Synopsis
Nye lovkommentarer Tilmelding Om synopsis Log på

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg 40140