Ansættelses- og arbejdsret
|
Gravide medarbejdere og barsel
Information og høring af lønmodtagere |
Generelt
Links
| Beskæftigelsesministeriet | Arbejdsmarkedets Erhvervssikring |
Bet. nr. 1257/1993: Børn og unges erhvervsarbejde (Bilag)
Bet. nr. 1118/1987: Eksportmedarbejdere m.v.
Bet. nr. 1070/1986: De handicappede og arbejdsmarkedet
Bet. nr. 946/1982: Lavindkomstkommissionens betænkning
Betænkningen undersøger, hvorledes de senere års vækst i levestandard er blevet fordelt på de enkelte samfundsgrupper. Der er særligt fokus på den beskæftigede del af befolkningen, som har de laveste indkomster. Derudover er det udvalgets opgave at pege på, hvorledes politik og indkomstoverførsler kan tilrettelægges, så det skaber en mere ligelig fordeling af samfundets produktionsresultat.Bet. nr. 817/1977: Ældre og arbejdsmarkedet
Bet. nr. 668/1972: Kvinders stilling på arbejdsmarkedet
Bet. nr. 336/1963: 2. betænkning afgivet af arbejdsretskommissionen af 1956
Bet. nr. 239/1959: Overvejelse af, i hvilket omfang personer, der har været i konflikt med straffelovgivningen, bør kunne opnå ansættelse i stillinger under stat og kommune
Bet. nr. 198/1958: Lønningskommissionen af 1954 - 3. betænkning
Bet. nr. 186/1957: 1. betænkning afgivet af arbejdsretskommissionen af 1956
Bet. nr. 145/1956: Lærlingekommission
Bet. nr. 124/1955: Børneforsorgens lønforhold
Bet. nr. 121/1955: De motorsagkyndiges ansættelses- og lønforhold
Bet. nr. 84/1955: Deltidsarbejde
Bet. nr. 56/1953: Beskæftigelsens sæsonsvingninger
Bet. nr. 51/1952: Virkningerne af en arbejdstidsnedsættelse i Danmark
Bet. nr. 40/1952: Arbejdstiden i landbruget 1952
Bet. nr. 26/1952: Ungdommen og arbejdslivet
Bet. nr. 23/1952: Overvejelser vedrørende bevægeligheden på arbejdsmarkedet
Bet. nr. 4/1951: Erhvervsmæssige foranstaltninger for erhvervshæmmede
1987 2000 2006 2012 2018 Hanne Petersen: Ledelse og loyalitet, disputats, 1987. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.
Hanne Petersen: Informel ret på kvindearbejdspladser, disputats, 1991, Akademisk Forlag. Anmeldt af Agnete Weis Bentzon i JUR 1992.188-190 og af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.
Ruth Nielsen: Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig belysning. Studier i EF-rettens integration i dansk arbejdsret. Disputats, 1992, DJØF. Anmeldt af Hanne Petersen i JUR 1994.207-212
Se også Ole Krarup i UfR 1993 B.153-158: EF arbejdsret - integration eller disintegration?Jens Kristensen: Lønmodtagerbeskyttelse i dansk ret, disputats, 1997, GadJura. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1998 B. 56-60: Lov eller aftale. Om arbejdsrettens reguleringsformer. Hele bogen kan læses her.
Ruth Nielsen: Lærebog i arbejdsret, 7.udg., 1998, DJØF. 1. udg., 1984 er anmeldt af Per Jacobsen i UfR 1985 B.100-103.
Kai Krüger, Ruth Nielsen & Niklas Bruun: European Public Law in a Labour Law Perspective, 3. udg., 1998, DJØF.
Torkild Justesen og Malene Lei Raben: Afskedigelsesnævnet - sagsbehandling og praksis, 3. udg., 1998, 239 sider, DA's Forlag.
Ole Hasselbalch: Arbejds- og ansættelsesret, arbejde og ret, 1. udg., 1999, 155 sider, Greens Jurabibliotek. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1999 B.303.
Peter Joensen m. fl.: Human Ressource Management Minilex, 1. udg., 1999, 330 sider, Thomson.
Jens Kristiansen: Arbejdsretlig Lærebog, 1.udg., 1999, Thomson
Omhandler såvel kollektiv som individuel arbejdsret. Gennemgår tillige reglerne om arbejdsmiljø og arbejdsskader.Lars Svenning Andersen: Lønmodtagerforhold, Formueretlige emner kap. 3, 3. udg., 2000, DJØF.
Torkild Justesen, Jens Kristiansen, Mariann Norrbom: Fakta Personalejura for praktikere, 1. udg., okt. 2000, 574 sider, Thomson.
Per Vejrup-Hansen: Det fleksible arbejdsmarked. Jobomsætning, jobstabilitet og ledighed, 1. udg., okt. 2000, 256 sider, DJØF
Kan købes som e-bog hos Saxo.Anne Ahlers, Niels Busch-Jensen (red.), Lene Court-Payen, Per G. Gotfredsen, Allan Holmgren, Erik Lohmann-Davidsen og Nikolaj Lunøe: Ansættelsessamtaler - i praksis og i perspektiv, 1. udg., marts 2001, 175 sider, DJØF
Lars Svenning Andersen: Domssamling Ansættelsesret - elektronisk, 1. udg., 2001, DJØF
Peter Blume og Jens Kristiansen: Databeskyttelse på arbejdsmarkedet, 1. udg., juni 2002, 250 sider, DJØF. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.
Ole Hasselbalch: Ansættelsesretten, 3. udg., 2002, 1150 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af H. G. Carlsen i UfR 1976 B.99-102.
Mariann Norrbom og Morten Langer: Personalejuridisk håndbog, 1. udg. nov. 2002, 448 sider, Forlaget Thomson.
Annamaria J. Westregaard: Integritetsfrågor i arbetslivet, Lund 2002, 442 sider. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.88-89.
Karen-Margrethe Schebye under medvirken af Arvid Andersen og Lykke Petersen: Ansættelsesaftaler, 2. udg., 2003, 143 sider, Paradigma-bog plus cd-rom, Thomson.
Henrik Karl Nielsen: Mine rettigheder som ansat, 2. udg., 2004, DIKE
Karina Keller og Peter Herskind: Den gode ansættelseskontrakt, 1. udg., dec. 2004, 110 sider, Forlaget Thomson.
Mette Langborg Christiansen: Ansættelsesretlige emner i insolvensretten, 1. udg. okt. 2005, 152 sider, DJØF.
Lone L. Hansen: Dansk eller fremmed ret i ansættelsen - ansættelsesrettens internationale lovvalgsspørgsmål, 1. udg. nov. 2005, 136 sider, Forlaget Gjellerup
Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006, 398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.
Tor Eriksson, Rikke Ibsen, Jingkun Li & Niels Westergård-Nielsen: Globalisering og det danske arbejdsmarked, 1. udg., april 2006, 201 sider, DJØF
Bo Lauritzen: Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2. udg., okt. 2007, 293 sider, DJØF. 1. udg., 2000, er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2000 B.651.
Lars P. Breusch og Søren Narv Pedersen: Ansatte - Alt i en bog, funktionær og andre, 1. udg., nov. 2007, 347 sider, Forlaget Thomson
Helene Amsinck: Personalejura 2008, juni 2008, 263 sider, Forlaget Thomson.
Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold, april 2009, 616 sider,Thomson Reuters. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.320/1.
Finn Schwarz og Jonas Enkegaard: Scandinavian Employment Law, 2. udg., aug. 2009, 332 sider, Thomson Reuters
Kan købes hos Saxo.Ole Hasselbalch: Arbejdsbetinget stress i arbejdsretlig belysning, 1. udg. jan. 2010, 143 sider, DJØF
Lene Court-Payen, Kira Brønshøj Johnson og Mette Klingsten: Personalehåndbogen - JURA og HR, 1. udg., feb. 2010, 300 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2010 B.153/2-154.
Jeppe Høyer Jørgensen: Ansattes konkurrencehandlinger - loyalitetspligt og markedsføringslovens §§ 1 og 19, 1. udg., sept. 2010, 407 sider, Thomson Reuters. Omtalt af Ole Hasselbalch i UfR 2011 B.19/1
Kan købes hos Karnov.Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 2. udg., april 2011, 274 sider, DJØF. 1. udg. 2002 er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.
Linda Rudolph Greisen og Søren-Peter Nygaard: Kort om ansættelse af børn og unge, 1. udg., juni 2011, 90 sider, DA Forlag
Ruth Nielsen: Arbejdsret for revisorer, 2. udg., nov. 2011, 164 sider, DJØF
Niels Waage: Arbejdsretten gennem 100 år - Bind 2: 1964-2010, 1. udg., juni 2012, 448 sider, DJØF
Kia Dollerschell: Sociale medier i ansættelsesretten, 1. udg., juli 2012, 218 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012.B.436
Martin Gräs Lind og Christian Andersen-Mølgaard: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark - En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden, 1. udg., sept. 2012, 441 sider, Boggruppen. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012.B.487/1
Kan købes hos Saxo.Kort om ansættelse af udenlandske medarbejdere, dec. 2012, 55 sider, DA-Forlag
Keld Burmølle og Linda Rudolph Greisen: Kort om kontrolforanstaltninger, 1. udg., aug. 2013, 90 sider, DA Forlag
Anne Marie Abrahamson og Jan Storgaard Hove: Selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere - i et skatteretligt og ansættelsesretligt perspektiv, 1. udg., marts 2014, 315 sider, Karnov Group
Anne-Lise Heidelberg:: Håndbog i løn- og personaleadministration 2014. 15. udg. sep. 2014, 644 sider, DA-Forlag
Erik Simonsen: Kort om personaleomkostninger 2015, feb. 2015, 49 sider, DA-Forlag
Flemming Dreesen (red.): Personalejura Håndbogen 2015, 735 sider, DA Forlag.
Morten Langer og Nicole Offendal: Incentives og bonusordninger, 2. udg., maj 2015, 367 sider, Karnov Group. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.320/1
Søren Narv Pedersen: Ansatte - Ansættelsesretten for funktionærer og ikke-funktionærer, 4. udg. sept. 2015, 300 sider, DJØF
Kan købes hos Karnov.Nadia Videbæk Munkholm: Loyalitet i arbejdsretlige relationer, 1. udg., sept. 2016, 535 sider, DJØF. Anmeldt af Palle Bo Madsen i UfR 2016 B.378.
Christian Højer Schjøler: Aldersdiskriminationsforbuddets indtog i arbejds- og ansættelsesretten, 1. udg., sep. 2017, 512 sider, Ex tuto, anmeldt af Ole Hasselbach i UfR 2017 B.446.
Nicole Christiansen: Fra arbejderbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen, 1. udg., nov. 2018, 312 sider, DJØF. Anmeldt af Mette Hartlev i UfR 2019 B.154
Marlene Louise Buch Andersen: Psykiske arbejdsskader, 1. udg., dec. 2018, 256 sider, DJØF
Line Budtz Pedersen og Peer Schaumburg-Müller: Databeskyttelse i arbejdsretten - fra jura til praksis, 1. udg., jan. 2019, 246 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2019 B.217
Laust Kristian Høgedahl: Den danske model i den offentlige sektor - Danmark i et nordisk perspektiv, 1. udg., 2019, 280 sider DJØF
Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm: Lærebog i ansættelsesret og personalejura, 6. udg., aug. 2019, 773 sider, DJØF
Jens Paulsen: Personalejura - regel- og paradigmesamling, 6. udg., aug. 2019, 640 sider, Hans Reitzels Forlag
Kia Dollerschell: Bortvisning, 2. udg., 2021, 506 sider, DJØF
Jens Paulsen, Bent Ramskov, Søren Ole Nielsen og Kasper Badstue Jacobsen: Personalejura - praktisk arbejdsret, 7. udg., juni 2022, 700 sider, Hans Reitzels Forlag
Mette Søsted Hemme: Afskedigelse - processuelle krav i forvaltningsretten og arbejdsretten, 1. udg., 2022, Karnov Group. Anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2023 B.102/1.
Stine Rasmussen (red.) og Thomas Bredgaard (red.): Dansk arbejdsmarkedspolitik, 3. udg., 2022, 177 sider, DJØF
Henrik Karl Nielsen: Fratrædelsesaftaler, 2. udg., nov. 2022, Karnov Group. 1. udg. er anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2016 B.237/2
Håndbog i Personalejura 2022, 14. udg., 2022, Karnov Group
Ole Hasselbalch: Den Danske Arbejdsret I-III, 2. udg., 2022, Karnov Group. 1. udg. er omtalt i UfR 2009 B.182/2
Natalie Videbæk Munkholm: Arbejdsmarkedets regler 2023, 24. udg., 2023, 580 sider, DJØF
Dorte Wier og Tage Siboni: Ansættelsesret - praktisk arbejdsret, 2. udg., aug. 2023, 400 sider, Hans Reitzels Forlag
Jens Kristiansen: Ansættelsesret, 2. udg., aug. 2023, 670 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Henrik Karl Nielsen i UfR 2020 B.284
Natalie Videbæk Munkholm (red.): Arbejdsmarkedets regler 2024, 25. udg., feb. 2024, 657 sider, DJØF
Artikler
1981 2000 2007 2009 2016 2022 Mogens Munch i UfR 1981 B.45-51: Know how og arbejdskraftens frie bevægelighed.
Ole Hasselbalch i JUR 1983.167-173: Lov om begrænsning af løn under sygdom
Karensdagsloven.Mariann Norrbom i ADV 1995.229: Focus på ansættelses- og arbejdsret.
Mette Hartlev i Ret og privatisering, GadJura, 1995, p. 111-136: Privatisering og offentlig ansættelse.
Henrik Karl Nielsen i JUR 1996.81-90: Arbejdsmarkedslovgivningens nye ordning med "puljejobs".
Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.
Kim Mejlvang i INSPI nr. 6/1997 p. 24-25: Outsourcing - giver mere styr på likviditeten.
Peter Blume i UfR 1999 B.194-199: Ansattes e-post.
Lars Svenning Andersen i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 11-14: Usportslige sportsregler?
Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester.
Helle Isager og Lisbeth Kjærgaard i JUR 1999.396-414: Arbejdstageres lån af arbejdsudstyr
Christian Hjorth-Hansen og Heike Milling i INSPI nr. 10/2000 p. 24-28: Distancearbejde - juridiske aspekter.
Kom Schioldann i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 13-15: Selvstændige som lønmodtagere?
Susanne Borch i HUSET nr. 11/2002 p. 30-33: Ansættelsesretlige forhold for viceværter/varmemestre /gårdmænd.
Steen A. Rasmussen i UfR 2002 B.287-291: Arbejdsgiver eller arbejdstager.
Henrik Karl Nielsen i UfR 2002 B.501-507: Lønmodtagerens fravær på grund af force majeure.
Peter Ruhr og Kåre Mønsted i ADV 2003.264-267: Grænsen for ansattes private brug af arbejdsgivers it-faciliteter.
Mads Krarup og Yvonne Frederiksen i ADV 2003.326-327: Ansattes private brug ag arbejdsgivers it.
Ole Hasselbalch i UfR 2003 B.87: Lønmodtagerfravær på grund af "force majeure".
Louise Koldby Dalager i Justitia nr. 1/2005 p. 49-97: Vikarbureauansatte vikarer. Udvalgte arbejdsretlige problemstilling
Tina Kjærskov i Justitia nr. 1/2007 p. 3-48: Retsfortabende passivitet på ulovhjemlet grundlag i nyere ansættelsesretlig retspraksis
Ole Hasselbalch i UfR 2008 B.165-172: Domstole eller fagretlig behandling?
Artiklen redegør for kompetencefordelingen mellem domstolene og de fagretlige organer efter arbejdsretsloven af 2008.Frank Thøgersen Rettid 2008 Afhandling nr. 8: Medarbejderklausuler - vor tids stavnsbånd?
Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 10/2009 p. 12-17: Man kan altid blive lykkeligere
Om positiv psykologi som en vej til et bedre privat- og arbejdsliv, herunder forfatternes egne erfaringer i faglig sammenhæng.Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 11/2009 p. 32-36: Gør det du gør – bare bedre – med mindfulness
Om begrebet mindfulness og meditation som en vej til ro og større koncentrationsevne.Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 12/2009 p. 16-20: Balance i dag, i morgen, om ti år…
Om behovet for at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gode råd og forslag til øvelser.Birgit Gylling Andersen i ADV nr. 1/2010 p. 26-29: Syg skyggeboksning
Alle danskere er fra årsskiftet underlagt nye regler, hvis de skal sygemeldes fra arbejde. Men hvordan gennemføres sygesamtaler, når arbejdsgiveren fortsat ikke må spørge om, hvad medarbejderen fejler.
Ole Hasselbalch i JUR 2010.23-25: Uorganiserede lønmodtageres stilling ved overenskomstimplementering af EU-direktiver - på vej ud i retsløshed?
Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester
Martin Gräs Lind i UfR 2010 B.1-9: Fagforeningers kontrol af virksomheders løn- og arbejdsvilkår.
Mads Krarup i ADV nr. 4/2011 p. 14-18: Jeg hader, hader min arbejdsgiver
Hvor går de juridiske grænser for, hvad medarbejdere kan skrive om arbejdsgiveren på internettets nye sociale platforme?Jesper Andersen i INSPI nr. 6/2011 p. 16-20: Facebook-mundkurv kan ikke erstatte ledelse
En gennemgang af typiske punkter for udarbejdelse af medarbejderpolitik for ansattes brug af sociale medier så som Facebook og Twitter.Thea Bytofte i Rettid 2011 afhandling nr. 16: Indskrænkninger i arbejdsgiverens afskedigelsesret i EU-retligt perspektiv
Jeppe Uldall Thomsen: Må jeg twitte og facebook'e i arbejdstiden?, jan. 2012
Finn Schwarz og Marianne Lage i ET nr. 2/2012 p. 113-117: Nedskæringer i ansættelsesretligt perspektiv – hvad har vi indtil nu lært af krisen?
En kort gennemgang af de ansættelsesretlige perspektiver der fulgte pga. finanskrisen, såsom masseafskedigelser, lønnedgang, beskyttede medarbejdere og ændringer af bonuskriterier. Der konkluderes, at det danske arbejdsmarked har været meget fleksibelt, hvis arbejdsgiverne kunne dokumentere saglige kriterier.Marianne Granhøj i R&R nr. 4/2012 p. 42-49: Ny bekendtgørelse og vejledning vedrørende regulering af løn m.v. i finansielle virksomheder
Baggrunden for artiklen er Finanstilsynets lønbekendtgørelse og vejledning pr. 1. marts 2012. Artiklen giver et overblik over klargørelsen af en række centrale punkter i de finansielle lønregler.Lone L. Hansen i UfR 2012 B.49-56: Forum for godtgørelse efter urimelig opsigelse - om adgangen til domstolsprøvelse af godtgørelseskrav, der støttes eller kunne støttes på kollektiv overenskomst eller hovedaftale
Simon Juul Pedersen i JUR 2013.208-213: Adgangen til at forbyde brugen af sociale medier over for kontraktansatte sportsudøvere
Niels Banke og Louise Olsen i ET 2015.173-178: Når nu Finanskrisen er ovre ......hvor efterlader det så ansættelsesretten?
Mads Søe Hammer i RETTID 2015 afhandling nr. 21: Kontrol af udenlandske tjenesteydere og deres arbejdskraft i Danmark
Peter Blume i UfR 2015 B.229-232: Arbejdsgivers adgang til ansattes e-post - Bemærkninger til U 2015.1525 H
Artiklen kommenterer på baggrund af Højesterets dom spørgsmålet om, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan læse ansattes e-post. Dommen giver yderligere anledning til at behandle spørgsmålet om den moderne teknologis betydning for ansattes loyalitetspligt.Nicole Christiansen i JUR 2016.97-105: Rygeforbud på arbejdspladsen
En række temaer behandles med henblik på at vise sammenhængen mellem rygeloven og ledelses-retten. Artiklen viser, at rygeloven spiller en begrænset rolle på mange arbejdspladser, og at rygeforbud i stort omfang bliver indført, kontrolleret og sanktioneret i medfør af ledelsesretten. Det konkluderes, at ledelsesrettens grænser i forhold til rygeforbud bliver udvidet i takt med samfundets syn på rygning generelt.Amalie Højrup Pedersen i RETTID 2016 afhandling nr. 20: Medarbejderen i den digitale verden - med fokus på arbejdsgiverens kontrolbeføjelse.
Pernille Døssing Elmstrøm i RETTID 2016 afhandling nr. 26: Elektronisk overvågning på arbejdspladsen
Bengt Domeiji UfR 2016 B.324: Från anstäld till konkurrent, Lojalitetsplikt, företagshemligheter och konkurrensklausuler.
Anne Brøndum og Nina Wohnsbeck i RETTID 2017 afhandling nr. 5: Medarbejderens retsstilling i den digitale verden - I et juridisk og økonomisk perspektiv
Sofie Widahl Christensen i RETTID 2017 afhandling nr. 12: Platformsøkonomien i et arbejdsretligt perspektiv
Omhandler platformen Uber.Ole Hasselbalch i EU-ret & Menneskeret nr. 1/2018 p. 3-24: Lønmodtagerbegrebet i EU-retlig kontekst
Peter Kristian Hjaltason i Justitia nr. 1/2018 p. 3-51: Reguleringen af whistleblowerordninger på det private arbejdsmarked
Sofie Gade Søndergaard og Linette Trend Svenstrup i RETTID 2018 Afhandling nr. 36: Plejefamiliers status som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
Mette Søsted i JUR 2019.120-128: Omplaceringspligt på det private arbejdsmarked
Christine Refsgaard i RETTID 2019 Afhandling nr. 17: Etableringsfrihedens grænser i mødet med arbejdstagerorganisationers kollektive handlinger
Ole Hasselbalch i UfR 2019 B.55-65: Retsgrund og kutyme i arbejdsretten
Maria E.R. Rasmussen i JUR 2020.74-81: Ledelsesretten og daglig sygemelding
Kristine Thomsen i RETTID 2021 Afhandling nr. 37: Arbejdstagerbegrebet i et arbejdsmarked under udvikling
Niels Fenger i Juristen nr. 5/6 2021 p. 181-188: Ombudsmandens rolle på det ansættelsesretlige område.
Anne Muurholm Petersen i RETTID 2023 Afhandling nr. 19: Adgang til arbejde – brug af algoritmer og kunstig intelligens i rekruttering
Marias True Larsen i RETTID 2023 Afhandling nr. 27: Force majeure ansættelsesretten - med fokus på Covid-19
Børneattester
Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekg. nr. 362 af 02.04.2014
Bekg. nr. 1690 af 11.12.2023 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og barnets lov i frivillige sociale organisationer og foreninger
Bekg. nr. 554 af 23.05.2023 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse i institutioner inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde
Bekg. nr. 1211 af 29.08.2022 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde
Bekg. nr. 1126 af 04.07.2022 om indhentelse af børneattest ved privat indkvartering af udlændinge
Bekg. nr. 572 af 04.06.2014 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer
Bekg. nr. 942 af 22.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger
Bekg. nr. 969 af 29.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer
Bekg. nr. 690 af 01.07.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde
Bekg. nr. 648 af 27.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år
Bekg. nr. 645 af 24.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger, på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre og motions- og fitnesscentre
Bekg. nr. 642 af 22.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.
Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester
Deltid
Deltidsloven, jf. lovbekg. nr. 1142 af 14.09.2018
Ole Hasselbalch: Deltid, 1. udg. okt. 2002, 101 sider, DJØF.
Linda Nordstrøm Nissen, Mette de Voss og Morten Bach Eisensee: Kort om deltid og tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., dec. 2013, 75 sider, DA-Forlag
UfR 2011.695 ØLD: En klinikassistent, A, med 24 ugentlige arbejdstimer i en tandlægeklinik blev opsagt med tilbud om 37 timers ansættelse i stedet, da der var brug herfor i klinikken, hvilket A afslog. Deltidsloven begrænsede ikke en arbejdsgivers ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn over behovet for arbejdskraft. Da afskedigelsen på den anførte baggrund måtte anses for sagligt begrundet i omstruktureringer i klinikken, fandt ØL ikke, at A havde krav på godtgørelse efter deltidsloven.
UfR 2012.3063 HD: B og C, som drev en tandlægeklinik, blev pålagt at betale en godtgørelse svarende til 3 måneders løn til klinikassistenten, A, som ifølge HR var blevet opsagt som følge af, at A havde afslået at gå fra en stilling på deltid til fuld tid. HR udtalte, at en lønmodtager ikke havde ret til en godtgørelse, hvis arbejdsgiverens opsigelse som følge af en ændring af arbejdstiden var sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det påhvilede arbejdsgiveren at bevise, at der forelå en sådan begrundelse. Der var et behov for at øge antallet af klinikassistenttimer, men B og C havde ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at tilgodese behovet ved at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid, eller at det ikke var muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling. A havde derfor krav på godtgørelse efter deltidslovens § 4 a, stk. 3. ØL var nået til et andet resultat.
UfR 2013.727 HD: A havde en fast ugentlig arbejdstid hos B på 30 timer. A var omfattet af B's pensionsordning, hvor præmien blev beregnet ud fra den ”faste løn”, uanset om man var fuldtidsansat eller deltidsansat. A var endvidere omfattet af en generel flexordning, hvis vilkår var ens for alle ansatte uanset arbejdstid. Sagen drejede sig om, hvorvidt det udgjorde forskelsbehandling i strid med deltidsloven, at konkrete aftaler om vederlæggelse af overskydende timer på en flexkonto, indebar, at A – i det omfang vederlæggelsen angik arbejde udført i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen – blev økonomisk dårligere stillet end fuldtidsansatte, der udførte arbejde i dette interval, idet vederlæggelsen svarede til A's normale timeløn uden tillæg af pension. HR udtalte, at der ved bedømmelsen af, om deltidsansatte blev stillet ringere end fuldtidsansatte ved de konkrete aftaler om vederlæggelse for overskydende flextimer, ikke skulle ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udførte ordinært arbejde i intervallet deltid til fuldtid. Der forelå nemlig, når en ansat opnåede vederlag i stedet for tvungen afspadsering af flextimer, som den ansatte havde udnyttet sin arbejdstilrettelæggelsesfrihed til at optjene, en ganske særegen arbejdssituation, som var uafhængig af den ordinære arbejdstid. HR fandt herefter, at det ikke stred mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at sådanne timer blev honoreret med den ansattes normale timeløn (uden pensionsbidrag), hvad enten vedkommende var ansat på deltid eller fuld tid. A blev derfor ikke i denne særlige situation behandlet på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi A var på deltid. (4-1) SH var kommet til samme resultat.
Fleksjob
Bekg. nr. 233 af 07.03.2024 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed
Bekg. nr. 227 af 07.03.2024 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
Bekg. nr. 1446 af 04.12.2023 om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
Bekg. nr. 2408 af 13.12.2021 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.
Bekg. nr. 1769 af 06.09.2021 om fleksjob m.v.
Bekg. nr. 2270 af 29.12.2020 om den statslige fleksjobordning
Bekg. nr. 2236 af 29.12.2020 om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.
Bekg. nr. 979 af 05.08.2013 om fleksjobbonus
Skrivelse nr. 9309 af 23.03.2022 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, der opfylder betingelserne for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013
Skrivelse nr. 9666 af 06.09.2021 om ændring af reglerne for ansættelse af fleksjobvisiterede i ægtefælles virksomhed
Skrivelse nr. 9275 af 28.04.2021 om hvornår og i hvilke virksomheder en ægtefælle, der er visiteret til fleksjob, kan ansættes i den anden ægtefælles eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed
Vejledning nr. 9258 af 24.04.2024 om fleksløntilskud m.v.
Vejledning nr. 9256 af 30.04.2024 til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed
Vejledning nr. 9635 af 24.08.2023 om fleksjob m.v.
John Klausen: Fleksjob, 1. udg. marts 2007, 165 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2007 B.174.
Erik E. Simonsen: Kort om flexjob,1. udg. dec. 2014, 34 sider, DA-Forlag
John Klausen i JUR 2014.65-72: Retten til fleksjob
UfR 2020.2160 HD (UfR 2019.2209 ØLD): Minimalerstatningen efter FUL § 3, stk. 1 skulle fradrages i fleksløntilskud, da erstatningen kunne anses for lønindtægt
A var ansat i fleksjob ved B. Da B gik konkurs, fik A udbetalt en minimalerstatning efter FUL § 3, stk. 1. Kort herefter blev A ansat i et nyt fleksjob og Herlev Kommune, K, traf efterfølgende afgørelse om at fradrage minimalerstatningen i A’s fleksløntilskud vedr. det nye fleksjob. Sagen angik, om minimalerstatningen kunne anses for lønindtægt, således at der skulle ske fradrag i løntilskuddet. ØL fandt, at den udbetalte erstatning måtte anses for en lønindtægt, der skulle fradrages. HR fandt, at minimalerstatningen med rette var fradraget i A’s fleksløntilskud. HR stadfæstede.UfR 2022.742 VLD: Fleksløntilskud skulle tilbagebetales, da indtægt i ferieudlejningsvirksomhed var at anse som ”anden lønindtægt”, jf. den dagældende beskæftigelsesindsatslovs § 70 f, stk. 2, og tilskuddet skulle nedsættes med denne indtægt
A modtog fleksløntilskud, men havde også haft indkomst ved selvstændig ferieudlejningsvirksomhed i årene 2015-2019. I årene 2015-2017 havde A haft årligt overskud i virksomheden, V, på hhv. 67.000 kr., 800.000 kr. og 60.000 kr. Overskuddet forblev indestående i V. Sagen angik, om et rejst krav om tilbagebetaling af fleksløntilskud var berettiget. Centralt var § 1, nr. 3 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, hvoraf det bl.a. fremgik, at indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse var ”Overskud, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug”.
Retten i Randers fandt, at § 1, nr. 3 måtte forstås sådan, at overskud af enhver art skulle medtages ved beregningen af fleksløntilskud. En formålsfortolkning måtte også føre til, at ethvert overskud skulle modregnes i fleksløntilskuddet, uanset om det blev udbetalt eller forblev indestående i en virksomhed. Kravet om tilbagebetaling var berettiget.
VL fandt, at fleksløntilskuddet skulle nedsættes dels med lønindtægten i fleksjobbet, dels med anden lønindtægt, jf. den dagældende beskæftigelsesindsatslov § 70 f, stk. 2. Indtægten fra V var, i det omfang, der var overskud, at anse som ”anden lønindtægt”, jf. den dagældende beskæftigelsesindsatslov § 70 f, stk. 2. A havde modtaget tilskuddene mod bedre vidende i årene 2015-2017, bl.a. fordi han havde modtaget oplysningsskemaer, hvoraf det fremgik, han skulle oplyse om bl.a. arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Betingelserne for tilbagebetaling af fleksløntilskud modtaget med urette var opfyldt.
Fleksydelse
Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022, jf. lov nr. 876 af 12.05.2021
Lov om fleksydelse, jf. lovbekg. nr. 222 af 12.02.2021
Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, jf. lov nr. 1671 af 26.12.2017
Bekg. nr. 1449 af 04.12.2023 om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af fleksydelse
Bekg. nr. 1381 af 24.06.2021 om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag og Udbetaling Danmarks vejledning
Bekg. nr. 1187 af 05.08.2020 om fleksydelse
Vejledning nr. 9506 af 24.06.2021 om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag og Udbetaling Danmarks vejledning
Vejledning nr. 9549 af 05.08.2020 om fleksydelse (Se også Skrivelse nr. 9823 af 12.10.2021 om ændring af vejledning om fleksydelse)
Cirkulære nr. 129 af 02.07.2001 om ændring af cirkulære om regulering pr. 1. januar 2001 af satser på det sociale område (Fleksydelse)
Information og høring af lønmodtagere
Lov nr. 303 af 02.05.2005 om information og høring af lønmodtagere
Ole Hasselbalch: Informations- og samrådsloven, 1. udg., aug. 2005, 184 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Mette Klingsten i UfR 2006 B.90/2. Hele bogen kan læses her.
Masseafskedigelser
Lovbekg. nr. 291 af 22.03.2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
Bekg. nr. 1152 af 27.10.2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
Vejledning nr. 10033 af 27.10.2017 til bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
Flemming Dreesen og Karsten Almosetoft: Kollektive afskedigelser, 1. udg., dec. 2013, 84 sider. DA Forlag
Lene Court-Payen & Mette Klingsten: Lov om kollektive afskedigelser med kommentarer, 2. udg., dec. 2014, 298 sider, DJØF. I. udg., 2004, er anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2004 B.381.
Ulf Andersen i ADV 1999.109-111: Pas på kollektive afskedigelser ved konkurs
Omtaler EF-domstolens dom af 17.12.1998, hvorefter kollektive afskedigelser før dekret er afsagt skal varsles efter reglerne i lov nr. 414 af 01.06.1994.Finn Schwarz og Marianne Lage i ET nr. 2/2012 p. 113-117: Nedskæringer i ansættelsesretligt perspektiv – hvad har vi indtil nu lært af krisen?
En kort gennemgang af de ansættelsesretlige perspektiver der fulgte pga. finanskrisen, såsom masseafskedigelser, lønnedgang, beskyttede medarbejdere og ændringer af bonuskriterier. Der konkluderes, at det danske arbejdsmarked har været meget fleksibelt, hvis arbejdsgiverne kunne dokumentere saglige kriterier.UfR 1994.120/2 VLD: Retten i Herning fandt, at kollektiv afskedigelse var i strid med arbejdsløshedslovens § 23 c. Påtænkte kollektive afskedigelser skal i medfør af arbejdsløshedslovens § 23 c meddeles Arbejdsmarkedsnævnet skriftligt. Da skriftlighedskravet ikke var opfyldt, og da loven ikke kunne fraviges ved aftale under en forhandling, havde nogle af de afskedigede krav på en godtgørelse svarende til 30 dages løn og feriepenge heraf efter § 102 a, stk. 2 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. VL stadfæstede.
Medhjælpere
Lov nr. 1445 af 10.12.2024 om indkvartering af ansatte
Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbekg. nr. 712 af 20.08.2002
J. L. Frost og A. G. Holm: Medhjælperloven, 3. udg., 1950, GadJura.
UfR 1993.871 VLD: M var ansat i et medhjælperlignende ansættelsesforhold hos gårdejer A. Begge gik ud fra, at M var omfattet af Medhjælperloven, og M holdt derfor ferie med løn. Det viste sig efterfølgende, at M ikke var omfattet af denne lov og derfor burde have haft feriegodtgørelse. Han var nu afskåret fra et få feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen (SID). A fastholdt en modregningsadgang i kravet om feriegodtgørelse. Retten fandt det betænkeligt at tillade dette, da A måtte være nærmest til at kende det retlige grundlag for ansættelsen.
UfR 2005.3119 VLD: Fodermesters ansættelsesforhold var ikke omfattet af medhjælperloven, da hun ikke havde fået 3 hovedmåltider om dagen, idet aftensmåltidet var erstattet af 3-4 slagtesvin om året. Hun havde krav på feriepenge efter ferieloven med fradrag af allerede udbetalt løn under ferie. Der fandtes ikke i det foreliggende tilfælde, hvor medhjælperen måtte anses for aktivt at have medvirket til etablering af den ordning, der medførte, at ansættelsesaftalen blev misvisende, at være grundlag for at tillægge A godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser. Det bemærkedes herved endvidere, at ansættelsesaftalen var i overensstemmelse med det oprindeligt lovligt aftalte, at ændringen blev aftalt skriftligt ved et tillæg til aftalen, og at spørgsmålet om lovligheden af ændringen beroede på en fortolkning af medhjælperloven, som ikke tidligere sås prøvet ved domstolene.
Seniorjob
Lov om seniorjob, jf. lovbekg. nr. 1090 af 15.09.2015
Bekg. nr. 112 af 29.01.2021 om seniorjob
Vejledning nr. 10586 af 24.09.2015 om seniorjob
Tidsbegrænset ansættelse
Lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekg. nr. 907 af 11.09.2008
Ole Hasselbalch: Tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., okt. 2008, 192 sider, DJØF. 1. udg., 2003, er anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2004 B.18-19.
Linda Nordstrøm Nissen, Mette de Voss og Morten Bach Eisensee: Kort om deltid og tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., dec. 2013, 75 sider, DA-Forlag
Jannick Prehn Brøndum i Rettid 2011 afhandling nr. 10: Tidsbegrænset ansættelse - den ikke rettidige implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse og den heraf følgende retsstilling for de tidsbegrænset ansatte
UfR 2009.2760 HD: Efter at have været ansat i flere tidsbegrænsede perioder som projektkoordinator for Workshopscenen, W, under Rytmisk Musikkonservatorium, R, blev A som følge af en beslutning om at nedlægge W opsagt til fratræden 31.08.2002. Da det senere i 2002 blev besluttet, at W skulle fortsætte, blev A på ny ansat som projektkoordinator, nu for perioden fra d. 09.12.2002 til d. 31.08.2003. Ansættelsen blev siden forlænget fra d. 01.09.2003 til d. 31.12.2003. Stillingen som projektkoordinator blev opslået i efteråret 2003, hvor A søgte stillingen, men fik afslag og således fratrådte ansættelsesforholdet d. 31.12.2003. A anlagde herefter sag imod R med påstand om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet hun gjorde gældende bl.a., at hun ikke var omfattet af lovens § 5, stk. 2, hvorefter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse med en ny tidsbegrænset ansættelse for ansatte beskæftiget med ”undervisnings- og forskningsvirksomhed” højst kan ske to gange. A krævede endvidere erstatning for tabt opsigelsesvarsel, feriegodtgørelse samt kompensation for mangler ved afskedigelsen, idet hun gjorde gældende, at hun som følge af berettigede forventninger om at forblive fastansat, kunne betragte sig som fastansat. R påstod frifindelse, idet man anførte, at fornyelsen af A's tidsbegrænsede ansættelse pr. 01.09.2003 var berettiget, allerede fordi A opfyldte kravet i lovens § 5, stk. 2, om at være beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed. R bestred endvidere, at A kunne have nogen berettiget forventning om at være fastansat. HR gav ikke A medhold. HR bemærkede indledningsvis, at der mellem parterne var enighed om, at det ved bedømmelsen efter § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse måtte lægges til grund, at ansættelsen pr. 09.12.2002 var den første tidsbegrænsede ansættelse, således at det alene var berettigelsen af den tidsbegrænsede forlængelse pr. 01.09.2003, som skulle bedømmes efter bestemmelsen. HR tiltrådte efter bevisførelsen, at stillingen som projektkoordinator for W indeholdt et sådant element af undervisningsvirksomhed, at A's ansættelsesforhold var omfattet af § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Da den tidsbegrænsede ansættelse pr. 09.12.2002 kun var blevet forlænget én gang, forelå der herefter ikke en overtrædelse af loven. HR fastslog endvidere, at A ikke – uanset at hun også tidligere havde været ansat i stillingen ved tidsbegrænsede aftaler – kunne have nogen berettiget forventning om, at hun reelt kunne betragte sig som fastansat. HR stadfæstede herved ØL's dom.
UfR 2011.1308 HD: A var tidsbegrænset ansat som langtidsrådgiver i Udenrigsministeriet, U, da hun i 2005 gik på barsels- og forældreorlov. Ifølge ansættelsesvilkårene havde hun ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 20 uger. U's fastansatte kvindelige akademikere på AC-overenskomstvilkår (overenskomsten for akademikere i staten) havde i 2005 ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 30 uger. A havde anført, at der var sket en tilsidesættelse af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat som udgangspunkt ikke må være mindre gunstige end dem, der gjaldt for en sammenlignelig fastansat. Hun havde i den forbindelse navnlig anført, at hendes stilling som langtidsrådgiver var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i U. U havde anført, at stillingen som langtidsrådgiver ikke var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i U. HR fandt, at der ikke var sket en krænkelse af A´s rettigheder i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, allerede fordi der ikke fandtes sammenlignelige fastansatte i U eller i øvrigt kollektive overenskomster, der sædvanligvis var gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
UfR 2012.2602 HD: M blev med virkning fra d. 01.10.2006 ansat i et barselsvikariat som salgsassistent i supermarked A. I december 2006 oplyste hun A om, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Hun blev ikke tilbudt nyansættelse, da hendes vikariat udløb d. 31.08.2007. I hendes ansættelsesperiode havde der været en del ledige stillinger, og fra foråret 2007 havde hun givet udtryk for, at hun var interesseret i en de ledige stillinger. M havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det var pga. den fertilitetsbehandling, hun havde påbegyndt, at hun ikke fik tilbudt en af de ledige stillinger. HR stadfæstede hermed VL's dom.
UfR 2017.1416 VLD: Ansættelse i 6 tidsbegrænsede stillinger medførte ikke, at en universitetsansat var blevet fastansat, idet hun ikke kunne have en berettiget forventning om dette, hvorfor hun ikke havde krav på løn i en opsigelsesperiode, jf. lov om tidsbegrænset ansættelse § 5, stk. 2, og det var heller ikke godtgjort, at der forelå forskelsbehandling i strid med LBL
F blev i 2008 ansat på universitetet, U, da hun skulle skrive en ph.d.-afhandling. Under forløbet var F ansat i forskellige tidsbegrænsede stillinger. F anlagde sag mod U med påstand om betaling af 600.000 kr. F mente, at hun kunne betragte sig som fastansat, og at den manglende forlængelse af hendes stilling måtte være en opsigelse, som ifølge F var i strid med LBL § 9, da F var gravid. Retten i Aalborg fandt, at der ikke var sket fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold i strid med § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse, idet det ikke havde betydning, at F gennem alle sine ansættelser var ansat ved samme institut, havde samme chef, arbejdede sammen med den samme kollega, samt under alle ansættelserne arbejdede med sin ph.d. På den baggrund, og som følge af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter, kunne F ikke have haft en berettiget forventning om, at hun var fastansat. Den manglende forlængelse kunne ikke sidestilles med en afskedigelse, hvorfor LBL § 9, og § 16, ikke fandt anvendelse. VL fandt, efter omstændighederne ved F's ansættelser, at hun ikke kunne have en berettiget forventning om, at hun var fastansat. F fratrådte ved udløbet af den seneste tidsbegrænsede ansættelse, og kunne ikke betragtes som afskediget. F havde derfor ikke krav på løn eller godtgørelse efter LBL § 16, stk. 2, jf. § 9. F havde ikke påvist omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling, jf. LBL § 16 a. Efter forklaringerne om, hvorfor F blev ansat i en periode på 4 måneder, fandtes dette ikke, at skyldes hendes graviditet. På baggrund af dette, og den tid F allerede havde brugt på sin ph.d.-afhandling, kunne den omstændighed, at hun ikke efter udløbet af den seneste tidsbegrænsede ansættelse fik fornyet ansættelse, heller ikke antages, at skyldes graviditeten. F havde derfor ikke krav på godtgørelse efter LBL § 14, jf. § 2. VL stadfæstede BR's dom. (2-1)UfR 2018.2268 HD: Fire lønmodtagere var ikke berettigede til pensionsbidrag, men blev tilkendt godtgørelse i medfør af lov om tidsbegrænset ansættelse
A, B, C og D havde alle i langt størstedelen af deres arbejdsliv været ansat på Roskilde Universitet, U, navnlig med henblik på at varetage opgaver på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Bortset fra enkelte perioder var de kontinuerligt ansat i tidsbegrænsede deltidsstillinger uden ret til pension. De havde ikke haft hovedstillinger andet sted. De havde senest i perioden fra 2012 til ansættelsesophøret i 2014 været ansat som undervisningsassistenter. Sagen angik i første række, om A, B, C og D havde ret til pensionsbidrag af den løn, som de modtog under den nævnte ansættelse som undervisningsassistenter. I anden række angik sagen, om de havde ret til godtgørelse for krænkelse af deres rettigheder efter deltidsloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse. HR frifandt U for kravet om pensionstillæg af lønnen, men fandt, at U havde overtrådt lov om tidsbegrænset ansættelse ved at have fornyet deres tidsbegrænsede ansættelser ud over de tilladte to gange. Efter en samlet vurdering var A, B, C og D berettiget til en godtgørelse på 75.000 kr. hver. ØL var delvist nået til samme resultat.UfR 2021.2294 HD: Da fastansatte og tidsbegrænset ansatte korsangere ikke besad samme kvalifikationer og færdigheder, var der ikke tale om sammenligneligt arbejde, hvorfor det ikke var forskelsbehandling, at tidsbegrænsede ansatte ikke havde samme vilkår som fastansatte
Det Kongelige Teaters operakor, A, bestod af 40 fastansatte sangere. Disse sangere blev suppleret af korassistenter, B, der blev ansat tidsbegrænset og typisk ifm. enkelte forestillinger. I henhold til et særskilt protokollat for B blev de aflønnet på grundlag af en minimumstimesats for de timer, hvor de udførte arbejde på teatret. Det fulgte af protokollatet, at B, i modsætning til A, ikke var berettiget til bl.a. pension, løn under sygdom, barns første sygedag, betalt barsel og løn under ferie.
HR fandt, at der ved vurderingen af, om der forelå en sammenlignelig situation, måtte lægges afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor de ansattes kvalifikationer og færdigheder var af særlig betydning. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra korsyngemesteren og teaterchefen, måtte det lægges til grund, at B som gruppe ikke besad tilsvarende kvalifikationer og færdigheder som A. A og B var ikke sammenlignelige. Vilkårene i protokollatet vedr. B indebar som følge heraf ikke forskelsbehandling i strid med § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse. ØL var nået til samme resultat.
SKM2022.9 SR: Godtgørelse for forlængelse af tidsbegrænset ansættelse 11 gange uden objektive grunde var skattepligtig, jf. LL § 7 U, da godtgørelsen var udbetalt ifm. fratræden
A havde fra maj 2019 til juni 2019 været ansat i en tidsbegrænset stilling. Ansættelsen blev forlænget 11 gange. A’s fagforening spurgte A’s arbejdsgiver, B, om der havde været objektive grunde til forlængelsen hver eneste måned. B kunne ikke angive objektive grunde til forlængelserne. Herefter stillede A krav om godtgørelse for krænkelse af lov om tidsbegrænset ansættelse, hvilket blev forligt ved betaling af 75.000 kr., jf. § 8 i lov om tidsbegrænset ansættelse.
SR kunne ikke bekræfte, at godtgørelsen ville være skattefri. Da godtgørelsen skete ifm. fratræden var den omfattet af LL § 7 U. Det fulgte af forarbejderne til lov nr. 955 af 20.12.1999, der skærpede bestemmelsen, at alle godtgørelser over 8.000 kr. var skattepligtige. Dette inkluderede også de lovpligtige godtgørelser. Af praksis fulgte, at såfremt det var en tortgodtgørelse, jf. EAL § 26, så ville den være skattefri, men da dette ikke var tilfældet, var godtgørelsen skattepligtig.
Udstationering
Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. lovbekg. nr. 916 af 23.06.2024
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Udstationeringsloven), jf. lovbekg. nr. 38 af 02.01.2024
Bekg. nr. 1594 af 17.12.2024 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2025
Bekg. nr. 301 af 21.03.2024 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Bekg. nr. 196 af 10.02.2021 om offentlige myndigheders adgang til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Bekg. nr. 2165 af 21.12.2020 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldepligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Bekg. nr. 2162 af 15.12.2020 om anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte
Bekg. nr. 627 af 24.06.2019 om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret) (RUT-bekendtgørelsen)
Cirkulære nr. 9349 af 31.05.2024 om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU’s institutioner
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9891 af 14.11.2023: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)
Bet. nr. 1118/1987: Eksportmedarbejdere m.v.
Bet. nr. 270/1960: Udenrigstjenesten (Bilag)
Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold. Udstationering og udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Thomson Reuters Professional A/S. 2009. 616 sider. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2009 B.305/2-306.
Christian Andersen-Mølgaard, Martin Gräs Lind, Natalie Videbæk Munkholm, Stig Hansen Nørgaard, Jacob Sand og Karen Thormann: Udstationeringsloven med kommentarer, 2. udg., juli 2024, 647 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2015 B.270/1.
Jesper Larsen i INSPI 02/2005 p. 10-15: Skattefri diæter og kørepenge.
Heidi V. Kristensen i INSPI nr. 3/2006 p. 30-31: Skattefri diæter.
UfR 2021.985 HD: Udenlandsk selskab, som ikke havde indgivet rettidig anmeldelse til RUT-registret efter den dagældende udstationeringslov, blev frifundet, da det var i strid med EU-retten, at der skulle offentliggøres oplysninger om tjenesteydelsens leveringssted
En virksomhed, V, var tiltalt for overtrædelse af udstationeringsloven ved ikke rettidigt at have indgivet anmeldelse til RUT-registret om, at selskabet leverede tjenesteydelser i Danmark og om afslutningstidspunktet for levering af en tjenesteydelse. Spørgsmålet var, om dele af udstationeringsloven var i strid med TEUF art. 56, stk. 1, herunder om det var for vidtgående ift. formålet, at der var adgang for enhver til oplysningerne nævnt i den dagældende udstationeringslovs § 7 c, stk. 1.
HR fandt, at anmeldelsespligten for en udenlandsk tjenesteyder efter den dagældende udstationeringslov § 7 a, stk. 1 og 5, ikke gik videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet med RUT-registret. Det offentliges adgang til oplysninger om den udenlandske virksomheds navn og kontaktoplysninger kunne heller ikke anses for at gå videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet. Offentliggørelse af oplysninger om leveringsstedet for tjenesteydelsen måtte derimod anses for at gå videre, end hvad der var nødvendigt for at opfylde formålet med RUT-registret, og var i strid med TEUF art. 56, stk. 1. V blev herefter frifundet.
Vikarer
Lov nr. 595 af 12.06.2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv.
Anne Marie Abrahamson: Vikarloven med kommentarer, 2. udg., maj 2023, Karnov Group. 1. udg. er anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2014 B.434.
Louise Koldby Dalager i Justitia nr. 1/2005 p. 49-97: Vikarbureauansatte vikarer. Udvalgte arbejdsretlige problemstilling
Marlene Lassen i Rettid 2011 afhandling nr. 5: Vikarbureauansatte vikarer retsstilling i dansk arbejdsret
Jacob Falsner i JUR 2013.43-55: Vikarbureauansatte vikarers funktionærstatus
Jacob Falsner i JUR 2014.3-16: Fravigelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip ved kollektiv overenskomst
UfR 2016.3736 HD: Vikar var aflønnet i strid med vikarlovens ligebehandlingsprincip. Efterregulering og betaling af godtgørelse efter vikarloven og ASBL
Sagen angik, om A i forbindelse med sin ansættelse som vikar var blevet aflønnet i strid med ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 1, og om A som følge heraf havde krav på efterregulering med hensyn til fridage, opsparingsordning, pensionsbidrag og personligt tillæg samt godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Derudover var der spørgsmål om godtgørelse efter ASBL. HR fastslog, at A ikke havde haft ansættelsesvilkår, der mindst svarede til de fastansattes, og at ligebehandlingsprincippet derfor var tilsidesat fsva. fridage, personligt tillæg og arbejdsgiverens del af pensionsbidraget. Derimod fandt HR ikke, at det var i strid med ligebehandlingsprincippet at udbetale en opsparingsordning, der efter sin karakter helt måtte sidestilles med et almindeligt løntillæg, som en del af den almindelige løn, ligesom der ikke skulle ske efterregulering for så vidt angik A's del af pensionsbidraget. Som følge af krænkelsen af A's rettigheder i henhold til vikarlovens ligebehandlingsprincip, tilkendte HR A en godtgørelse efter vikarlovens § 8, stk. 3. Godtgørelsen blev efter en samlet vurdering fastsat til 15.000 kr. Det var ikke godtgjort, at A før eller under vikariatet modtog en vikarbekræftelse med ansættelsesvilkårene for vikariatet. Da vikarbureauet ikke havde overholdt sin oplysningsforpligtelse, havde A krav på en godtgørelse efter ASBL. HR stadfæstede delvist SH's dom.
UfR 2021.2117 VLD: Vikar, der havde arbejdet hos den samme virksomhed over en periode på 1 år og 7 måneder kunne rette krav om godtgørelse for overtrædelse af reglerne om makismal ugentlig arbejdstid direkte til virksomheden
A var ansat hos B og senere hos C. Hans fysiske arbejdsplads var på D’s fabrik, hvor han som vikar svejsede metalkonstruktioner. Han arbejdede ikke på noget tidspunkt andre steder. Han fik kun timeopgørelser fra D, men fik ikke løn fra B eller C. A påstod, at der forelå en overtrædelse af arbejdsdirektivet, idet A havde arbejdet mere end 48 timer pr. uge gennemsnitligt over en periode på minimum 4 måneder. D var ansvarlig for, at arbejdsdirektivet blev overholdt, idet D havde instruktionsbeføjelsen over for A, og da D har fuldt ud bekendt med arbejdstiden.
Retten i Sønderborg fandt, at det kun var A’s arbejdsgiver, der kunne pålægges at betale en godtgørelse, såfremt A’s rettigheder iht. arbejdsdirektivet krænkes. Da D ikke var A’s arbejdsgiver og heller ikke kunne sidestilles hermed, skulle D ikke betale denne godtgørelse.
VL fandt, at B og C måtte anses for værende stiftet til brug for samarbejdet med D. A havde udført sit arbejde hos D i 1 år og 7 måneder både under ansættelse af B og C. D kunne i visse tilfælde på vegne af C afskedige en arbejder. Desuden havde D overblik over vikarernes timer til brug for overholdelse af reglerne om maksimal gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. A kunne efter en samlet vurdering rette kravet om godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 8, stk. 1 mod D.
UfR 2021.4809 SHD: To vikarers ansættelse var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1, selvom deres ansættelsesforhold var blevet forlænget i alt 7 gange svarende til 25 mdr., da virksomheden, de var udsendt til på tidspunktet, var i gang med en kompleks fusion, der krævede stor fleksibilitet
A og B var ansat ved et vikarbureau, C. Under deres ansættelse blev de udsendt til en virksomhed, D, der var på vej til at foretage en kompleks fusion med et spansk selskab, E. A og B skulle arbejde i D’s IT-afdeling. Grundet den forelæggende fusion var der en række omlægninger og senere outsourcing fra den nye samlede virksomhed. Dette gav behov for stor fleksibilitet og løbende tilpasning, hvorfor A og B’s ansættelsesforhold blev forlænget i alt 7 gange og varede uden afbrydelser i ca. 25 mdr. Spørgsmålet var herefter, om A og B stadig var omfattet af vikarloven.
SH fandt, at A og B’s ansættelsesforhold hos C var omfattet af vikarlovens § 1, stk. 1. Det var således ikke godtgjort, at udsendelsen af A og B til D og de i alt syv forlængelser var udtryk for et tidsubegrænset ansættelsesforhold opretholdt kunstigt gennem successive udsendelser med det formål at omgå vikarloven og vikardirektivet. Det måtte lægges til grund, at perioden, hvor A og B blev udsendt, var stærkt præget af fusionen mellem D og E, som krævede stor fleksibilitet. A og B var ubestridt dækket af en overenskomst omfattet af vikarlovens § 3, stk. 5, hvorfor forbuddet mod successive udsendelser uden saglig begrundelse ikke fandt anvendelse. Det fulgte af forarbejderne til vikarloven, at vikarer ikke var funktionærer, da de ikke var i en tjenestestilling, hvilket gjaldt uanset karakteren af det arbejde, de udførte i brugervirksomheden. (4-1)
Whistleblower-ordninger
Lov om beskyttelse af whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29.06.2021
Bekg. nr. 2449 af 13.12.2021 om krav til eksterne whistleblowerordninger
Vejledning nr. 9250 af 16.12.2021 for whistleblowerordninger på private arbejdspladser
Vejledning nr. 9249 af 16.12.2021 for whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser
Vejledning nr. 9248 af 16.12.2021 for whistleblowere
Tina Brøgger Sørensen og Heela Lakanval: Whistleblowerloven - med kommentarer, 1. udg., 2022, 330 sider, DJØF.
Lars Lindencrone Petersen, Peer Schaumburg-Müller og Kresten Gaub: Lov om beskyttelse af whistleblowere - med kommentarer, 1. udg., jan. 2022, 226 sider, Karnov Group
Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer
Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.Martin Gräs Lind i JUR 2011.317-328: Whistleblowing i kontekst
Mai-Britt Søndberg og Svend Winther i R&R nr. 9/2011 p. 52-59: Whistleblower-ordninger i Danmark
En gennemgang af de væsentligste hensyn der bør indgå overvejelserne om whistleblower-ordninger, og hvordan virksomheder løbende kan følge op på etablerede ordninger.Hans L. Toftdahl i RETTID 2016 afhandling nr. 3: Whistleblowing - Fra en arbejdstagervinkel
Sandra Hvilsted pedersen i RETTID 2020 Afhandling nr. 21: Lovregulerede whistleblowerordninger og arbejdstagerens dilemma – ytring eller tavshed?
Sofie Koll Espensen i RETTID 2021 Afhandling nr. 28: Seksuel chikane & whistleblowing på arbejdspladsen - En juridisk og organisationsteoretisk analyse af den kommende whistleblowerlovs virkninger i relation til seksuel chikane på det danske arbejdsmarked
Andet
Lov nr. 248 af 08.05.2002 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
Bekg. nr. 1805 af 28.12.2023 om puljen til sporskifte (Sporskifteordningen)
Bekg. nr. 1665 af 12.12.2023 om beregning af finansieringsbidrag
Bekg. nr. 1622 af 12.12.2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.
Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.
Bo Kristiansen i UfR 1990 B.56-63: Foreningsformålets betydning for gyldigheden af fagforeningsvedtagelser - i anledning af UfR 1989.292 Ø.
H. G. Carlsen i UfR 1990 B.353-355: Om "fri Bil" i Fratrædelsessituationer.
Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 6-11: Chefen skal ikke snage
Om arbejdsgiveres adgang til private e-mails.Hanne Baltzer i Revisorbladet nr. 1/2005 p. 10-12: Forskellighed …skaber resultater.
Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 24: Fleksibilitet er in.
Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 25: Fryns og skattefælder.
Mette Danielsen og Anette Nørgaard i INSPI nr. 10/2006 p. 14-15: Moms ved udlån af medarbejdere.
UfR 1990.80 VLD: Sagen angik alene spørgsmålet om definition af begrebet en "virksomhed". Metafix ApS (A) i Hope-koncernen afskedigede i november 1984 i alt 11 medarbejdere, heraf 7 medlemmer af SID, uden at iagttage reglerne om masseafskedigelser i kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Da A fandtes at være en selvstændig "virksomhed", jvf. bekendtgørelse nr. 74 af 04.03.1977, § 2, stk. 1 og 2, burde A have overholdt reglerne, og A dømtes til at betale en godtgørelse på kr. 65.092,00 i overensstemmelse med de 7 medarbejderens krav i henhold til § 102 A, stk. 2 i ovennævnte lov.
UfR 1990.829/2 HD: Pr. 01.10.1985 blev edb-afdelingen i Kuwait Petroleum (Danmark) A/S overført til CMA Data A/S, og personalet medfulgte, heriblandt John Larsen (F) som leder af afdelingen. Alle blev ansat på uændrede vilkår. F modtog en "speciel kompensation" på kr. 78.696, svarende til 3 måneders løn og et ekstra pensionsbidrag på kr. 141.326. F henvendte sig på denne baggrund til sin fagforening, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark. Under sagen blev det oplyst, at de fratrådte/overførte medarbejdere var blevet behandlet vidt forskelligt med hensyn til godtgørelse. I forbindelse med en reorganisation fik bl.a. F tilbudt en særlig favorabel fratrædelsesordning "severance pay", svarende til 24 måneders løn. Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at F ikke havde krav på "severance pay", da F fortsatte med sit hidtidige arbejde, blot under en ny arbejdsgiver. Kuwait Petroleum blev derfor frifundet.
UfR 1992.102 HD: Bredo Hetting (BH) kunne ikke anses som parthaver i færgeprojektet "Projekt Link Line A/S", der af de to parthavere Peder Smidt og Erhard Josef Bette blev overdraget til svenske "Stena AB" for 4 mio. DM. BH havde imidlertid ydet en væsentlig indsats i forbindelse med projektet, og blev tilkendt et vederlag på 1 mio. kr., set i lyset af parthavernes betydelige fortjeneste i forbindelse med salget. Dissens 3-2, hvor mindretallet fandt, at BH alene havde krav på en skønsmæssigt ansat løn på kr. 250.000.
UfR 1997.196 VLD: Pizzaria i Skagen havde i 3,5 måned haft en ledig L ansat som tjener og køkkenhjælp. Ansættelsen var sket med løntilskud fra det offentlige som jobtræning. Lønnen var aftalt til 82,5 kr. i timen. Efter ansættelsens ophør rejste L krav om overenskomstmæssig løn. L fik medhold og tilkendt yderligere 46.274 kr. L fik ikke medhold i krav om betaling for overarbejde.
UfR 1997.956 VLD: Ledig, der havde været ansat i jobtilbud hos Århus Kanalen A/S som vicevært/altmuligmand til en månedsløn på 10.750 kr., krævede efter ansættelsens ophør 34.915 kr. mere i løn under henvisning til kollektiv overenskomst. Fik ikke medhold. Aflønningsbestemmelsen i § 11, stk. 1 i Arbejdsministeriets bekg. nr. 403 af 30.05.1989 var udstedt uden hjemmel og uforbindende for landsretten.
UfR 1997.1508 HD: Aftale mellem Amtsrådsforeningen og KTO om lokalløn fandtes ikke i strid med lighedsgrundsætningen eller organisationsfriheden efter EMRK art. 11. Næstved Centralsygehus havde pligt til med Sammenslutningen af Firmafunktionærer at forhandle lokalløn for denne fagforenings medlemmer, jf. FUL § 10, stk. 2.
UfR 1999.301 VLD: Varmemester V var ansat i perioden 01.01.1995 til 28.02.1997. Efter at V havde sagt op, krævede V efterregulering af lønnen med den del, der svarede til mindstelønnen i henhold til overenskomst mellem Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og private Boligselskaber/Boligforeninger. V fik medhold og V fandtes ikke at have udvist retsfortabende passivitet.
UfR 2003.2097 HD: Casino Copenhagen var berettiget til at afholde løn til medarbejdere under oplæring og optræning af troncen.
UfR 2003.2115 HD: 4 danske casinoer blev frifundet for HK's krav om ændret fordeling af troncindtægterne, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte justitsministeriets vurdering af personalets opgaver ved godkendelsen af troncfordelingsnøgler. (4-1)
UfR 2007.2574 ØLD: Den ugentlige arbejdstid på en færge i lokal drift var ifølge en færøsk overenskomst 42 timer. Pensionsbidrag, løn under sygdom og ferie blev beregnet på grundlag af den aftalte ugentlige arbejdstid. Besætningens arbejde var tilrettelagt efter færgens fartplan, hvilket indebar, at besætningen fast havde overarbejde og modtog betaling herfor iht. en bestemmelse i overenskomsten. Rederiet ændrede efter forgæves forhandlinger vagtplanen, hvorefter en ekstra besætning blev sat ind, hvorefter de ansatte som følge heraf mistede deres overarbejde. ØL fandt, at selv om overarbejdet var påregneligt og i øvrigt af betydeligt omfang, ikke at det udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at besætningen havde krav på at fortsætte hermed. ændringerne i vagtplanen kunne således ske uden varsel.
UfR 2008.1246 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt S som arbejdsgiver havde overtrådt arbejdstidsreglerne i henhold til lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivets § 4 ved at pålægge arbejdstageren, A, at arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder, samt om der i givet fald skulle udmåles en godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1. Efter beregninger kom ØL frem til at der havde været en overskridelse på ca. 2 timer og 20 minutter pr. uge og A blev tilkendt en godtgørelse på 36.000 kr., jf. lovens § 8, stk. 1. svarende til en måneds løn. ØL fandt det ikke bevist, at A skulle være blevet afskediget efter at have fremsagt krav om nedsættelsen af arbejdstiden og A blev derfor ikke tilkendt erstatning efter lovens § 8 stk. 2.
UfR 2011.1805 SHD: A, B og C, der var buschauffører, havde været uarbejdsdygtige pga. sygdom under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som var iværksat af 300 kolleger mod et datterselskab, D, af busselskabet Arriva Skandinavien. D ville ikke betale dem løn under sygdom i henhold til landsoverenskomsten for rutebilkørsel, L. A, B, og C gjorde gældende, at når de havde krav på sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 30, så pålagde L D at udbetale dem løn under sygdom. SH gav dem ikke medhold med henvisning til, at retten til sygedagpenge bortfaldt under strejke, jf. sygedagpengelovens § 23, nr. 3, og at A, B, og C formodentlig ville have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, hvis de ikke havde været syge. Derfor var der ikke krav på løn under sygdom efter i medfør af L.
UfR 2014.2546 VLD: B var omfattet af BPA-ordningen, jf. SL § 96, og A var derfor ansat som B's handicaphjælper. A lagde sag an mod Kolding Kommune, K, og B, idet A bl.a. havde krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og for overtrædelse af LBL. K nedlagde bl.a. påstand om, at B skulle friholde K, mens B gjorde gældende, at K skulle friholde B. VL fandt, at B var A's arbejdsgiver og derfor ansvarlig for fejl i ansættelsesbeviset, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, men dømte K til at friholde B, da det var K, der havde udfyldt og sendt ansættelsesbeviset til A, og B ikke havde haft indflydelse herpå. VL fandt endvidere, at A ikke havde krav på godtgørelse for overtrædelse af LBL, idet de ændrede ansættelsesvilkår vedr. løn under barsel for mandlige hjælpere, der var blevet varslet, aldrig var trådt i kraft.
UfR 2017.1365 VLK: Ansat havde krav på bl.a. efterbetaling af højere løn for skønsmæssigt aflønnet overarbejde, da det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skulle aflønnes med en lavere timeløn end den alm. arbejdstid
F var ansat hos G med en ugentlig arbejdstid på 40 timer og en fast månedsløn på 11.000 kr. svarende til en timeløn på 63,95 kr. Der fremgik af kontrakten intet om aflønning af overarbejde. F krævede betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. AFTL § 36. Retten i Randers fandt, at F's ansættelsesforhold hos G ikke var omfattet af en overenskomst, og ansættelsesvilkårene, herunder aflønningen, kunne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med vilkårene i jordbrugsoverenskomsten eller andre overenskomster. Uanset, at aflønningen inklusiv fri bolig måtte anses som væsentligt ringere end det, der ville gælde, hvis ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst, havde F's vilkår ikke været væsentligt anderledes eller ringere end for andre ansatte i landbruget med samme faglige forudsætninger, og der var herefter ikke grundlag for i medfør af AFTL § 36 at erstatte ansættelsesaftalens bestemmelser om aflønning. Overarbejde blev aflønnet skønsmæssigt fra måned til måned, hvilket medførte en aflønning for overarbejde, der var lavere end den, der i øvrigt gjaldt i ansættelsesforholdet. Der var ikke grundlag for at antage, at en del af de erlagte overarbejdstimer var godtgjort i form af frihed. I mangel af en udtrykkelig aftale herom måtte det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skulle aflønnes med en lavere timeløn end den alm. arbejdstid, og F havde krav på efterbetaling af differencen mellem på den ene side den udbetalte løn og på den anden side den løn, der fremkom på baggrund af den beregnede timeløn efter ansættelseskontrakten. F's arbejdstid havde i to perioder på 4 måneder overskredet grænsen på 48 ugentlige timer i arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 4, hvorfor F havde krav på godtgørelse efter lovens § 8, som blev fastsat til 50.000 kr. Da lønnen til dels havde været fastsat skønsmæssigt uden nærmere angivelse af grundlaget herfor i ansættelseskontrakten, og da det ikke nærmere var beskrevet, hvordan overarbejde skulle aflønnes, havde ansættelseskontrakten været mangelfuld, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, hvorfor F havde krav på godtgørelse fastsat til 10.000 kr., jf. lovens § 6, stk. 1. VL stadfæstede.UfR 2018.3561 HD: Banedanmark var berettiget til at bringe ordning med fribefordring til ophør, da ordningen ikke var blevet ydet som vederlag for arbejde, og da de medarbejdere som ikke benyttede ordningen ikke fik økonomisk kompensation
En ordning med fribefordring for ansatte, A, i Banedanmark, B, som havde eksisteret i en meget lang årrække, var blevet bragt til ophør af B. HR fandt, at fribefordringen – som stedse havde haft sit grundlag i ansættelsesmyndighedens ensidige beslutning – ikke havde været kædet sammen med A’s løn- og ansættelsesvilkår efter tjenestemandsloven, overenskomstgrundlaget eller de individuelle ansættelsesvilkår. Fribefordringen blev ikke ydet til A som vederlag for arbejde og var uafhængig af deres ansvar, kvalifikationer og karakteren af deres arbejde. De medarbejdere, som ønskede det, kunne benytte ordningen, og de medarbejdere, som ikke benyttede ordningen, fik ikke økonomisk kompensation. B havde dermed været berettiget til at bringe ordningen med fribefordring til ophør med et passende varsel som sket.
