Årsregnskabsloven¹⁾

Lovændringer

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.

Kapitel 1	Lovens anvendelsesområde m.v., §§ 1-7
Kapitel 2	Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten, §§ 8-10
Kapitel 2 a	Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår, § 10 a
Kapitel 3	Grundlæggende krav til årsrapporten, §§ 11-16
Kapitel 4	Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele, § 17

Afsnit II

Regnskabsklasse A

Kapitel 5

Udarbejdelse af årsrapport, §§ 18-21

Afsnit III

Regnskabsklasse B

Kapitel 6	Udarbejdelse af årsrapport, §§ 22-32
Kapitel 7	Indregning og måling, §§ 33-52
Kapitel 8	Oplysninger, §§ 53-77 c

Afsnit IV

Regnskabsklasse C

Kapitel 9	Udarbejdelse af årsrapport, §§ 78-81
Kapitel 10	Indregning og måling, §§ 82-86
Kapitel 11	Oplysninger, §§ 87-101

Afsnit V

Regnskabsklasse D

Kapitel 12

Udarbejdelse af årsrapport, §§ 102-108

Afsnit VI

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 13	Pligt til at aflægge koncernregnskab, §§ 109-113
Kapitel 14	Koncernregnskabets indhold, §§ 114-128
Kapitel 15	Fusionsregnskab m.v., §§ 129-130

Afsnit VII

Delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

Kapitel 16	Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber, §§ 131-134
Kapitel 16 a	Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, § 134 a

Afsnit VIII

Revision m.v. af årsrapporten

Kapitel 17

Revision m.v., §§ 135-135 c

Afsnit IX

Regnskabsreguleringen i Danmark

Kapitel 18

Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v., §§ 136-137 a

Afsnit IX a

Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer

Kapitel 18 a

Rapport om indkomstskatteoplysninger, §§ 137 b-137 j

Afsnit IX b

Bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder

Kapitel 18 b

Bæredygtighedsrapport vedrørende tredjelandsvirksomheder for visse dattervirksomheder og filialer, §§ 137 k-137 n

Afsnit X

Offentliggørelse og kontrol af årsrapport m.v.

Kapitel 19	Indsendelse til Erhvervsstyrelsen, §§ 138-153
Kapitel 19 a	Kommunikation, §§ 153 a-153 c
Kapitel 20	Offentliggørelse., § 154 Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v., §§ 155-157 Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber, § 158
Kapitel 21	Kontrol af årsrapporter m.v., §§ 159-161
Kapitel 21 a	Kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, § 161 a

Afsnit XI

Tvangsbøder. Tvangsopløsning og sletning. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden

Kapitel 22	Tvangsbøder, § 162
Kapitel 22 a	Tvangsopløsning og sletning, § 162 a
Kapitel 23	Klageadgang, § 163
Kapitel 24	Straf, § 164
Kapitel 25	Ikrafttræden og overgang, §§ 165-170

Bilag 1	Definitioner
Bilag 2	Skemaer for balancer og resultatopgørelser

---

Lovændringer

---

Afsnit I: Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.

Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde m.v.

De omfattede virksomheder

§ 1. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love.

Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som

1) er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,

2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller

3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Årsrapporten

§ 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 9 a, 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med

1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),

2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og

3) ledelsespåtegning.

Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.

Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.

Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.

De omfattede virksomhedsformer

§ 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:

1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,

2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller

b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,

3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2, og § 3, stk. 1 og 2,

4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4,

5) europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og

6) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 1 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

§ 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-7, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 7 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 14 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.

Stk. 3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med § 145.

Stk. 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Stk. 6. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Stk. 7. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 6, offentliggjort i Erhvervsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber

§ 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis

1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,

2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis

1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis

1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for interessent- og kommanditselskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

§ 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,

2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

Regnskabsklasser

§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:

1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.

2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.

3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.

4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V, jf. dog § 7 a.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:

1) Små virksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 55 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 111 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

2) Mellemstore virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 195 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 391 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

3) Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:

1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.

2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 13. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.

3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven.

Stk. 4. Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, jf. bilag 1, C, nr. 13, skal ved beregningen af størrelsesgrænserne i stk. 2 anvende nettoomsætningen med tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdireguleringer omfattet af § 38, stk. 1, og realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 6. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 5, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser).

Undtagelser for datterselskaber af statslige aktieselskaber

§ 7 a. Denne lovs særlige regler om statslige aktieselskaber finder ikke anvendelse på aktieselskaber, som er datterselskaber af statslige aktieselskaber.

Kapitel 2: Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten

§ 8. Virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, skal aflægge årsrapport for virksomheden.

Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 99 a, stk. 6, 107 e, 136 og 137.

Stk. 3. Endvidere har hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer ansvar for,

1) at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide, og

2) at en eventuel erklæring om bæredygtighedsrapportering kan afgives, så årsrapporten kan godkendes i tide.

Stk. 4. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der fremgår af § 138, stk. 1, jf. § 153.

§ 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, hvori de erklærer,

1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet.

Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 153 c, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.

Stk. 3. I ledelsespåtegningen for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og for statslige aktieselskaber skal ledelsen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står over for, og at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med de standarder, der er nævnt i § 99 a, stk. 6, og § 107 e, og med de specifikationer, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer. I ledelsespåtegningen for disse virksomheder skal navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer anføres.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land inden den 31. december 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. 1. pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.

Stk. 6. Er årsregnskabet ikke revideret, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor.

Stk. 7. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

§ 9 a. Består virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse, kan virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Virksomhedens indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i styrelsens digitale indberetningsløsning anses da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten.

Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. stk. 1, skal de i § 9, stk. 6 og 7, omhandlede erklæringer gives i ledelsesberetningen.

§ 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Kapitel 2 a : Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår

§ 10 a. Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.

Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen.

Kapitel 3: Grundlæggende krav til årsrapporten

Retvisende billede

§ 11. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136.

Kvalitetskrav

§ 12. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Grundlæggende forudsætninger

§ 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede og neutrale. Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud.

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136. § 11, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af

1) etablering af koncernforhold,

2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller

3) fusion.

Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.

Stk. 4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering.

Stk. 5. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

§ 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Kapitel 4: Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele

§ 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres samlet eller opdeles og medtages i de relevante noter på en systematisk og konsekvent måde.

Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning.

Stk. 3. Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.

Afsnit II: Regnskabsklasse A

Kapitel 5: Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.

Klassifikation og opstilling

§ 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden.

Stk. 2. Aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden, jf. §§ 122 og 123. Den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent for alle aktiver og forpligtelser.

Stk. 3. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud.

Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balancen og resultatopgørelsen.

Indregning og måling

§ 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.

Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.

Oplysninger

§ 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse

1) eventualforpligtelser,

2) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,

3) renter af indskud på egenkapitalen,

4) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,

5) hvorledes underskud er dækket, og

6) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,

2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,

3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Afsnit III: Regnskabsklasse B

Kapitel 6: Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1, og en ledelsesberetning. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135, 135 b og 135 c, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b og 23-77 finder anvendelse, jf. dog § 137.

Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.

2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Stk. 4. Første gang en virksomhed ikke længere anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan virksomheden for de poster i resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for resultatopgørelsen efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode.

Undtagelse for mikrovirksomheder

§ 22 a. Mikrovirksomheder kan anvende undtagelserne i § 22 b, jf. dog stk. 3. Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 3.500.000 kr.

2) En nettoomsætning på 7 mio. kr.

3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 2. Ved beregning af størrelsesgrænserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Uanset at størrelsesgrænserne i stk. 1 er opfyldt, kan undtagelserne i § 22 b ikke anvendes af følgende virksomheder:

1) Virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse.

2) Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resultaterne af forvaltningen af deres aktiver.

3) Virksomheder, der er forbundet med virksomheder omfattet af nr. 2, som har fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder.

4) Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter.

§ 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplysninger i noterne:

1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53.

2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63.

3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2.

4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.

Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne.

Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt.

Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 23. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3 eller 4.

Stk. 2. Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der begrænser mulighederne for at fravige skemaerne for balance og resultatopgørelse i henhold til stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 og 4, i det omfang dette er nødvendigt, for at årsrapporter m.v. kan indberettes digitalt.

§ 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.

Balancen

§ 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 26. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

Stk. 2. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

§ 27. Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.

Stk. 2. Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser.

Resultatopgørelsen

§ 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 29. Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen.

Stk. 2. I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.

§ 30. (Ophævet)

§ 31. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2.

Stk. 2. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette fremgå særskilt af resultatdisponeringen. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå i tilknytning til resultatdisponeringen.

§ 32. Virksomheden kan sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:

1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og

2) posterne nr. 1-3 og 6 i bilag 2, skema 4.

Stk. 2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1.

Stk. 3. Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.

Stk. 4. § 138, stk. 6, finder anvendelse, når en virksomhed benytter muligheden i stk. 1.

Kapitel 7: Indregning og måling

Generelle bestemmelser

§ 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden.

Stk. 3. Uanset stk. 1 skal udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, ikke indregnes.

Stk. 4. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Undlader virksomheden i medfør af stk. 1, 2. pkt., at indregne aktiver, kan de tilhørende forpligtelser ligeledes ikke indregnes uanset definitionen på forpligtelser i bilag 1, C, nr. 7.

Stk. 5. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 34. (Ophævet)

§ 35. (Ophævet).

§ 35 a. Aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten "Overført overskud" eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten "Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse". Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør.

Stk. 2. Sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.

§ 35 b. Aktie- og anpartsselskaber og partnerselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden skal omklassificere et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs fra posten »Overført overskud« eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til virksomheden.

§ 35 c. (Ophævet).

§ 36. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.

Stk. 2. Ved overtagelse af en bestående virksomhed finder §§ 121-123 tilsvarende anvendelse.

§ 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et aktivt marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele eller ud fra markedets salgsværdier på lignende aktiver eller forpligtelser. Eksisterer der heller ikke et aktivt marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris.

Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:

1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,

2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt

3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

1) kapitalandele i dattervirksomheder,

2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder

3) egne kapitalandele,

4) egenkapitalinstrumenter udstedt af virksomheden,

5) kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,

6) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som

a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,

b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og

c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren, og

7) andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, indregnes og måles anderledes end andre finansielle instrumenter.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan virksomheden undlade at måle kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et aktivt marked, til dagsværdi.

Stk. 5. Uanset stk. 1-4 kan virksomheden indregne og måle finansielle aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, og efterfølgende ændringer, som vedtages af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning. Anvender virksomheden denne mulighed, skal der gives de oplysninger om finansielle aktiver og forpligtelser, som er krævet i de nævnte standarder.

§ 37 a. Aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.

§ 38. Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.

Stk. 2. Virksomheder, der omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.

Stk. 3. § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.

§ 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen.

Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.

Stk. 3. Vedrører omregningen efter stk. 1 en monetær post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, skal forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.

Anlægsaktiver

§ 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Kostprisen for anlægsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 41. Virksomheden kan opskrive immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked. 1. pkt. gælder ikke investeringsejendomme.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås.

Stk. 3. Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,

4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, eller

5) reduceres i værdi som følge af afskrivninger.

§ 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.

Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på goodwill kan dog ikke tilbageføres.

§ 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.

Stk. 2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid.

Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill og udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år.

§ 43 a. Virksomheden kan indregne kapitalandele i kapitalinteresser, dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle kapitalinteresser, dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på alle kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til kapitalinteresser og associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen, og i det omfang de nødvendige oplysninger er kendte eller tilgængelige. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i kapitalinteresser, dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.

Stk. 4. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.

Stk. 5. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele

1) realiseres eller

2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 6. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-5. pkt. Endvidere kan regulering for en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for kapitalinteressen eller den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.

Omsætningsaktiver

§ 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

Stk. 2. Kostprisen for omsætningsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende omsætningsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

Stk. 3. Distributionsomkostninger må ikke indregnes i kostprisen, jf. stk. 1 og 2.

§ 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

§ 46. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Hensatte forpligtelser

§ 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden, jf. dog stk. 3. Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi.

Stk. 3. Virksomheder skal undlade at indregne udskudte skatteforpligtelser vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler.

§ 48. (Ophævet)

Resultatopgørelsen

§ 49. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, § 37 a samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes

1) resultatandele, der hidrører fra kapitalinteresser, dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster,

2) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og

3) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:

1) Opskrivning efter § 41, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,

2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele,

3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden vælger at henføre til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb,

4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, og forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3,

5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2,

6) tilbageførsel på grund af væsentlige fejl, jf. § 52, stk. 2, og

7) aktuarmæssige gevinster og tab, som indgår i opgørelsen af pensionsforpligtelsen.

Stk. 3. Indtægter og omkostninger, der i henhold til stk. 2, nr. 3 og 4, indregnes direkte på egenkapitalen, skal indregnes i en dagsværdireserve, som opløses, når de indregnede beløb realiseres eller tilbageføres.

Stk. 4. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på uddelinger til andre end ejerne, når uddelingen sker i henhold til virksomhedens vedtægt.

§ 50. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne.

Stk. 2. Bruttoværdien af de modregnede beløb skal oplyses i noterne.

Ændring af regnskabspraksis

§ 51. Ændrer virksomheden regnskabspraksis, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med den nye praksis ved indregning af effekten af ændringen direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret. Sammenligningstal skal ændres i overensstemmelse med den nye praksis.

Stk. 2. Ændrer virksomheden regnskabspraksis for at kunne opskrive aktiver efter § 41, stk. 1, skal der ske indregning direkte på egenkapitalen. Opskrivninger skal behandles efter § 41, stk. 3. Sammenligningstal skal ikke tilpasses.

Stk. 3. For virksomheder, som tidligere har aflagt årsrapport efter et andet regelsæt end denne lov, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler, der fraviger stk. 1 og 2, i det omfang det er nødvendigt for at lette overgangen til anvendelse af denne lov.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 52. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres.

Stk. 2. Indeholder årsregnskabet vedrørende tidligere regnskabsår væsentlige fejl, skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.

§ 52 a. Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.

Kapitel 8: Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.

Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå:

1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:

a) De værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver eller forpligtelser måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked.

b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Afskrivningsperioden for goodwill skal begrundes.

c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32.

2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.

3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.

4) Indregningsmetoderne og målegrundlag anvendt ved virksomhedssammenslutninger.

5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.

§ 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af væsentlige fejl.

§ 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer.

Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.

Egenkapital

§ 55 a. Virksomheden skal medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, i løbet af regnskabsåret.

§ 56. (Ophævet)

Aktiver

§ 57. (Ophævet).

§ 58. Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal følgende oplyses:

1) Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis opskrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været foretaget.

2) Om posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen:

a) Størrelsen primo regnskabsåret,

b) tilgang i løbet af regnskabsåret,

c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger,

d) årets afskrivninger,

e) afgang i løbet af regnskabsåret og

f) størrelsen ultimo regnskabsåret.

3) Indregning og måling af den skattemæssige effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven, jf. nr. 2.

§ 58 a. For hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses

1) dagsværdien ultimo regnskabsåret,

2) ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og

3) ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen.

Stk. 2. Måles aktiver eller forpligtelser til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og måles dagsværdien ikke på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 kan gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver eller forpligtelser, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis kategorien og gruppen af aktiver eller forpligtelser ikke afviger væsentligt indbyrdes.

§ 58 b. For afledte finansielle instrumenter, som løbende måles til dagsværdi, jf. § 37, stk. 1, skal der oplyses om omfanget og karakteren af instrumenterne samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter.

§ 58 c. Virksomheden skal oplyse om de positive og negative forskelsbeløb, som konstateres ved første indregning af kapitalandele efter § 43 a. Forskelsbeløbene beregnes efter § 121, jf. §§ 122 og 123.

§ 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal årets indregnede rentebeløb oplyses for hver post.

§ 60. (Ophævet).

§ 61. (Ophævet).

§ 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.

Forpligtelser og eventualforpligtelser

§ 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 64. Virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen, herunder kautions- og garantiforpligtelser. Virksomheden skal endvidere oplyse om den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Stk. 2. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og angive det samlede omfang af pantsætninger og sikkerhedsstillelser og angive den regnskabsmæssige værdi af henholdsvis de pantsatte aktiver og de aktiver, der er stillet sikkerhed i.

Stk. 3. Forpligtelser som nævnt i stk. 1 og pantsætninger og sikkerhedsstillelser som nævnt i stk. 2 over for henholdsvis tilknyttede og associerede virksomheder skal oplyses særskilt.

Resultatopgørelsen

§ 65. (Ophævet).

Klassifikation

§ 66. Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.

§ 67. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne.

§ 67 a. Virksomheden skal oplyse om størrelsen og arten af indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der skal herunder gives oplysning om årets

1) tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver,

2) nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger,

3) nedskrivninger på anlægsaktiver og

4) tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.

Nærtstående parter m.v.

§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Er virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret under en, skal dette oplyses.

§ 69. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal give de i § 98 b nævnte oplysninger.

Stk. 2. Er fonden modervirksomhed i en koncern, som i henhold til §§ 110 og 111 undlader at udarbejde koncernregnskab, skal der i årsregnskabet tillige gives oplysning om det samlede vederlag m.v., medlemmer af fondens bestyrelse og direktion modtager som ledelsesmedlem i andre virksomheder i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis fonden i henhold til § 114, stk. 2, nr. 4, udeholdes af konsolideringen i koncernregnskabet.

Stk. 3. Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

1) Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.

2) Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse.

3) Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger også skal gives for andre vederlag eller honorarer, som et medlem af ledelsen, en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administration el.lign. for fonden, samt om offentliggørelsesmåden.

§ 70. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

§ 71. Virksomheden skal oplyse navn på og hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.

§ 72. (Ophævet)

§ 73. Har et en virksomhed et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Herudover skal for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald, herunder delvis afkald, på indregnede beløb. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.

§ 74. (Ophævet).

§ 75. (Ophævet)

§ 76. (Ophævet)

Ledelsesberetningen

§ 76 a. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og

2) redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold.

§ 77. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse

1) antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen,

2) antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er henholdsvis erhvervet og afhændet i regnskabsåret, og størrelsen af den samlede henholdsvis købesum og salgssum og

3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.

§ 77 a. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse, jf. § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 77 b. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Fonden skal som en del af redegørelsen oplyse, hvilke hovedkategorier bestyrelsen i regnskabsåret har foretaget uddelinger til, og størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier, medmindre bestyrelsen har indarbejdet legatarfortegnelsen i årsrapporten. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og bestyrelsens og revisors pligter i relation til de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 77 c. Fonde, som i henhold til § 41 i lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, skal medtage de oplysninger, der er nævnt i § 99 b i ledelsesberetningen.

Afsnit IV: Regnskabsklasse C

Kapitel 9: Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.

Stk. 2. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 c, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.

Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b, 78 a og 80-101 finder anvendelse.

Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b, 78 a i strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang.

Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 og regler fastsat i medfør af § 137 a anvendelse.

Stk. 6. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 7. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder

§ 78 a. Dattervirksomheder, der i henhold til § 7 er mellemstore virksomheder, kan uanset § 7, stk. 1, nr. 3, vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, jf. afsnit III, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a og 22 b, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,

2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og

6) det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, kan lade revisionen af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, skal indsende deres årsrapport sammen med de i § 146 a nævnte dokumenter.

Klassifikation og opstilling

§ 79. (Ophævet)

§ 80. Virksomheden skal i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen særskilt præsentere de aktiviteter, der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.

Stk. 2. De poster, som er sammendraget i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen efter stk. 1, skal specificeres i noterne.

§ 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Kapitel 10: Indregning og måling

Balancen

§ 82. Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

§ 83. Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.

Stk. 2. Indregnes udviklingsprojekter, jf. stk. 1, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i posten »Reserve for udviklingsomkostninger« under egenkapitalen. § 41, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på denne reserve.

§ 83 a. Virksomheden skal indregne alle aktiver, som opfylder definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, uanset om virksomheden har ejendomsretten over aktivet.

Resultatopgørelse

§ 83 b. Undtagelsen i § 49, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.

§ 84. (Ophævet).

§ 85. (Ophævet).

Pengestrømsopgørelsen

§ 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen.

Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.

Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post.

Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.

Egenkapitalopgørelsen

§ 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse

1) størrelsen primo regnskabsåret,

2) tilgang i løbet af regnskabsåret,

3) afgang i løbet af regnskabsåret og

4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2. Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.

Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til- og afgange i posterne »Reserve for opskrivninger« og »Reserve for udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 4. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen.

Kapitel 11: Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis indeholde oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde en pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.

Stk. 2. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om de anvendte metoder til opgørelse af de nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.

Virksomhedskapitalen

§ 87 a. Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.

Stk. 3. For aktieselskaber og partnerselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi.

Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi oplyses.

Aktiver

§ 88. For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned- og afskrivninger,

b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,

c) afgang i årets løb,

d) overførsler i årets løb til andre poster og

e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Opskrivninger:

a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets opskrivninger,

c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger og

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.

3) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets nedskrivninger,

c) årets afskrivninger,

d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver,

e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og

f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver, der måles til dagsværdi efter §§ 37-38 eller til indre værdi efter § 43 a.

§ 88 a. Virksomheden skal oplyse om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning og måling af udviklingsprojekter og skatteaktiver.

§ 88 b. Har virksomheden finansielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, hvor de pågældende aktiver er indregnet til en højere værdi end dagsværdien, skal virksomheden give oplysning om aktivernes dagsværdi, den indregnede værdi og årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivninger. Der skal endvidere gives oplysning om, hvilken dokumentation der ligger til grund for antagelsen om, at den bogførte værdi vil blive genindvundet.

Stk. 2. Oplysningerne kan gives samlet for ensartede grupper af anlægsaktiver.

§ 89. Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 2. Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet.

§ 90. (Ophævet).

§ 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a.

§ 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.

Forpligtelser

§ 91. Virksomheden skal forklare

1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og

2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

§ 92. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden. Oplysningerne skal gives for hver rettighed.

Stk. 3. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.

Hensatte forpligtelser

§ 93 a. For udskudt skat, jf. § 47, skal i det mindste oplyses om beløbet

1) ved foregående regnskabsårs slutning,

2) indregnet i resultatopgørelsen i regnskabsåret,

3) indregnet direkte på egenkapitalen i regnskabsåret og

4) på balancetidspunktet.

Stk. 2. En virksomhed omfattet af undtagelsen i § 33, stk. 3, og § 47, stk. 3, skal oplyse herom og om den ekstraskat, som i året er betalt som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler.

Eventualforpligtelser m.v.

§ 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

§ 94 a. Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Virksomheden skal tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.

§ 94 b. Oplysningerne om eventualforpligtelser, jf. § 64, stk. 1, skal gives særskilt for kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Stk. 2. For leasingaftaler, der oplyses i overensstemmelse med § 64, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne oplyses særskilt, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen.

Resultatopgørelsen

§ 95. Virksomheden skal redegøre for indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 95 a. Virksomheden skal oplyse om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2.

Stk. 2. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette oplyses. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette ligeledes oplyses.

Stk. 3. Afgivelsen af oplysningerne efter stk. 1 og 2 fritager virksomheden for at give de i § 31 krævede oplysninger.

§ 96. Store virksomheder skal oplyse nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis disse henholdsvis aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til tilrettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens primære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.

Stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Stk. 3. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.

Nærtstående parter m.v.

§ 97. Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder.

§ 97 a. Virksomheden skal oplyse navn på, hjemsted og retsform for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.

Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,

1) hvor stor en andel virksomheden ejer, og

2) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis

1) den pågældende kapitalinteresse eller associerede virksomhed ikke offentliggør en årsrapport,

2) den pågældende dattervirksomheds eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller

3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende kapitalinteresse, dattervirksomhed eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.

§ 97 b. Virksomheden skal oplyse navn på og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den henholdsvis største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.

§ 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 77 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen.

§ 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.

Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet

1) angives samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.

§ 98 c. Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden og dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter og give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte

1) transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse,

2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelserne for disse,

3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og

4) den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Stk. 2. Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomheden og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirksomheder.

Stk. 4. Oplysninger om individuelle trans­ak­tio­ner efter stk. 1 kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling.

Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Stk. 6. Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.

§ 98 d. Der skal gives en beskrivelse af arten af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, og den finansielle virkning heraf.

Ledelsesberetningen

§ 99. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter,

2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

6) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

7) omtale filialer i udlandet.

Stk. 2. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.

Stk. 3. Er det væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter beskrive

1) virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring, og

2) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pengestrømme.

§ 99 a. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og 11. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen.

Stk. 2. Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte følgende, jf. dog stk. 5:

1) En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder

a) virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,

b) virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,

c) virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,

d) hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og

e) hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

2) En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation.

3) En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område.

4) En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.

6) En beskrivelse af

a) due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure,

b) de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og

c) eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne tiltag.

7) En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici.

8) Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.

Stk. 4. Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i årsregnskabet.

Stk. 5. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering.

Stk. 6. Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.

Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering.

Stk. 8. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om

1) navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder,

2) url-adresse på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og

3) at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6.

Stk. 9. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal

1) dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8,

2) dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen og

3) de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering.

Stk. 10. For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf. dog § 128, stk. 4.

Stk. 11. En modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning.

§ 99 b. Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne fra at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over følgende:

1) Det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

2) Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Stk. 2. Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende:

1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

2) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Stk. 3. Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 4. Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 5. I tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse følgende:

1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.

2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet.

3) Hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 6. Virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder følgende:

1) Det væsentligste indhold af politikken.

2) De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling.

3) Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 7. Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for aktieselskaber omfattet af kønsbalanceloven.

§ 99 c. Store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om betalinger til myndigheder, jf. dog stk. 4. Med myndigheder forstås i denne forbindelse enhver national, regional eller lokal myndighed i Danmark eller i udlandet, herunder en tjenestegren, et organ eller en virksomhed, der er kontrolleret af den pågældende myndighed på samme måde, som en dattervirksomhed er kontrolleret af en modervirksomhed.

Stk. 2. Beretningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende betalinger, som er foretaget i regnskabsåret, jf. dog stk. 4, 6 og 7:

1) De samlede betalinger foretaget til hver myndighed.

2) De samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende

a) produktionsrettigheder,

b) skatter og afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, bortset fra skatter og afgifter på forbrug,

c) royalties,

d) udbytte,

e) underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser,

f) licensafgifter, lejeafgifter, adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser eller koncessioner og

g) betalinger for forbedringer af infrastruktur.

Stk. 3. Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling som nævnt i stk. 2, nr. 2, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses.

Stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage en betaling på under 750.000 kr. i beretningen. Det gælder, uanset om betalingen er foretaget som en enkeltstående betaling eller som en række med hinanden forbundne betalinger, når den samlede række af betalinger ikke udgør over 750.000 kr. i regnskabsåret.

Stk. 5. Beretningen om betalinger til myndigheder skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give beretningen om betalinger til myndigheder

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9 eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9.

Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.

Stk. 7. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, kan undlade selv at udarbejde en beretning om betalinger til myndigheder, i det omfang de efter stk. 1-3 krævede oplysninger indgår i modervirksomhedens beretning om betalinger til myndigheder.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller § 128 a, stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beretning om betalinger til myndigheder, som vurderes at svare til kravene i denne lov, fritages for kravene i stk. 1-7. Fritagelsen omfatter dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågældende beretning.

Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder i en supplerende beretning til årsrapporten og nærmere regler om revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og om revisors pligter i forbindelse hermed, jf. stk. 5, nr. 2.

§ 99 d. Store virksomheder, som har en politik for dataetik, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 2. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 gives for koncernen som helhed.

Stk. 3. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, og om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 100. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over

1) årets nettoomsætning, resultat af primær drift, resultat af finansielle poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og

2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 3. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan virksomheden dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.

Stk. 4. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise den i stk. 1 nævnte oversigt i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives en oversigt efter stk. 1 for koncernen.

Afsnit V: Regnskabsklasse D

Kapitel 12: Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 102. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.

Stk. 2. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 7.

Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137.

Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73 og 77-77 b i strid med reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang.

Stk. 5. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med reglerne i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 forrang.

Stk. 6. Hvor reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder.

Stk. 7. Uanset stk. 3 finder § 99, stk. 3, og § 99 a ikke anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgrænserne for mikrovirksomheder, jf. § 22 a, stk. 1. Uanset stk. 3 finder bestemmelserne i § 99 a, stk. 7-9, ikke anvendelse for store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS.

Stk. 8. Statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal følge reglerne for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, hvor disse regler afviger fra denne lovs regler for statslige aktieselskaber.

Stk. 9. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Klassifikation og opstilling

§ 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Oplysninger

§ 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

§ 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

§ 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

§ 106 a. (Ophævet)

Ledelsesberetningen

§ 107. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som ledelsesmedlemmerne beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder bortset fra aktieselskabets eller partnerselskabets egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.

§ 107 a. Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder

a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,

c) specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 87 a, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d) oplysning om ejerforhold og stemmeandel m.v. som anført i § 104.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c) stemmeretsbegrænsninger.

3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets øverste ledelsesorgan og for ændring af selskabets vedtægter.

4) Ledelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. § 155 i selskabsloven, eller for at erhverve egne aktier, jf. § 198 i selskabsloven.

5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkeligt er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 87 a og 104 i noterne.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

§ 107 b. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. 1. pkt. gælder ikke for statslige aktieselskaber.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 107 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 107 c. Statslige aktieselskaber skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

Stk. 2. § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for statslige aktieselskaber. Endvidere finder § 107 b, stk. 4, anvendelse på disse selskaber.

§ 107 d. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og som er omfattet af § 7, stk. 2, nr. 3, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om virksomhedens mangfoldighedspolitik.

Stk. 2. En virksomhed omfattet af stk. 1, som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 4 og 6 nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed tillige har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU-/EØS-land.

Stk. 3. Et statsligt aktieselskab skal uanset størrelsesgrænserne i stk. 1 supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om mangfoldighed.

Stk. 4. Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår køn og andre aspekter som f.eks. alder, handicap eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Redegørelsen skal indeholde oplysning om

1) målene for mangfoldighedspolitikken,

2) hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og

3) resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.

Stk. 5. En virksomhed, der er omfattet af § 99 a, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 4, hvis oplysningerne er medtaget i virksomhedens bæredygtighedsrapportering og en henvisning hertil fremgår af virksomhedens redegørelse efter §§ 107 b eller 107 c.

Stk. 6. Har en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 3 ikke en politik for mangfoldighed, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, og om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

§ 107 e. Små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af § 99 a, kan begrænse deres bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29 c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer til følgende oplysninger:

1) En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi.

2) En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

3) Virksomhedens væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger på bæredygtighedsspørgsmål og eventuelle tiltag, der er taget for at identificere, overvåge, forebygge, afbøde eller afhjælpe sådanne aktuelle eller potentielle negative indvirkninger.

4) De væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomheden håndterer disse risici.

5) Nøgleindikatorer, som er nødvendige for oplysningerne i nr. 1-4.

§ 107 f. Et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, skal i ledelsesberetningen oplyse om følgende pr. balancedagen:

1) Det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan eksklusive medarbejdervalgte medlemmer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

2) Det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, hvis aktieselskabet har medarbejdervalgte medlemmer.

3) Det samlede antal personer i aktieselskabets direktion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Stk. 2. Aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1 oplyse om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Stk. 3. Et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 angive dette.

Stk. 4. I tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 skal aktieselskabet oplyse følgende:

1) Status for opfyldelsen af måltallene efter § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven.

2) Foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå måltallene, jf. § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

3) En begrundelse, hvis målene ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026, og en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Stk. 5. Oplysningerne nævnt i stk. 1-4 skal offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på aktieselskabets hjemmeside.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt på baggrund af aktieselskabernes oplysninger, jf. stk. 1, en liste over aktieselskaber, som har nået måltallene, jf. § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

§ 108. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Afsnit VI: Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 13: Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, jf. dog § 137, medmindre andet følger af §§ 110-112.

Stk. 2. § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er

1) omfattet af regnskabsklasse D,

2) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er omhandlet i direktivets artikel 2, eller

3) et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.

Stk. 3. Endvidere finder § 112 ikke anvendelse på modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

§ 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 55 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 111 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Stk. 2. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i stk. 1 medtages ikke de koncernvirksomheder, der i medfør af § 114, stk. 2, kan holdes ude af konsolideringen.

Stk. 3. § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern. Balancesum og nettoomsætning skal dog opgøres efter §§ 119 og 120.

Stk. 4. I stedet for at anvende den i stk. 3, 2. pkt., anførte beregningsmåde kan modervirksomheden beregne balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede. Ved beregning af balancesum og nettoomsætning forhøjes beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20 pct.

Stk. 5. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 114, stk. 2, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2. Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden kun har én dattervirksomhed,

2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Stk. 3. Endvidere kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,

2) koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører,

3) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,

4) fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,

5) det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og

6) fonden til Erhvervsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport.

§ 112. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab,

2) den højere modervirksomhed udarbejder, hvor relevant, konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med

a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer,

b) regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer,

c) de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer, som vedtages af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning, eller

d) regler, der af Europa-Kommissionen er vurderet at være ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i de internationale regnskabsstandarder, og

3) koncernregnskabet er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber indgår ved fuld konsolidering i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3) den lavere modervirksomhed til Erhvervsstyrelsen sammen med sin egen årsrapport indsender det i stk. 1 eller 2 nævnte koncernregnskab, ledelsesberetningen og den tilhørende revisionspåtegning samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.

Stk. 4. En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 128.

§ 113. For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C.

Stk. 2. For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for små virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, men som ikke kan undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til § 110.

Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af regnskabsklasse D, skal koncernregnskabet udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse D uanset koncernens størrelse.

Stk. 4. Aflægger en modervirksomhed, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, alligevel et koncernregnskab, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Modervirksomheden kan dog anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.

Kapitel 14: Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

§ 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis

1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,

2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger,

3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller

4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Stk. 3. (Ophævet).

Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)

§ 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

§ 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.

Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Sammendrag

§ 117. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Klassifikation

§ 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis kapitalinteresser, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance.

Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.

Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost under »Egenkapital«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud.

Indregning og måling

§ 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag.

Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.

Eliminering

§ 120. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,

2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og

3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi.

Koncernetablering

§ 121. Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. § 122.

Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse både før og efter virksomhedssammenslutningen, og er denne bestemmende indflydelse ikke midlertidig, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123.

Virksomhedsovertagelse

§ 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance.

Stk. 2. Ved vurderingen af, hvilken virksomhed der er den erhvervende virksomhed, tages der udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvor det ikke er åbenbart, hvem der er den reelle erhverver, kan den formelt erhvervende virksomhed anses for erhverver.

Stk. 3. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.

Stk. 4. Et efter stk. 3 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 3 fremkommet negativt forskelsbeløb indtægtsføres i resultatopgørelsen.

Stk. 5. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele.

Virksomhedssammenlægninger

§ 123. Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet.

Stk. 2. Virksomheden kan dog i stedet vælge at anse sammenlægningen som sket på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 3. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, og eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden henholdsvis tillægges og fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Pro rata-konsolidering

§ 124. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.

Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 114-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noteoplysninger

Redegørelse for anvendt regnskabspraksis

§ 125. Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:

1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse.

2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.

3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder, jf. § 119, stk. 2 og 3.

Stk. 3. I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:

1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.

2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares.

Andre noteoplysninger

§ 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:

1) Oplysning om opdeling af nettoomsætningen på aktiviteter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1.

2) Oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

3) Oplysning om særlige indtægts- eller omkostningsposter, jf. § 67 a.

4) Oplysning om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud, jf. § 95 a.

5) Oplysning om aktiver, jf. §§ 58-59, 88-88 b og 90 a.

6) Oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b.

7) Oplysning om virksomhedskapitalen, jf. § 87 a.

8) Oplysning om forpligtelser, jf. §§ 92-93 a.

9) Oplysning om eventualforpligtelser m.v., jf. §§ 64 og 94-94 b.

10) Oplysning om nærtstående parter m.v., jf. § 68, § 69, stk. 3 og 4, §§ 73, 97 b og 98 a og § 98 c, stk. 1, 2, 4, 5 og 6.

11) Oplysning om betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, jf. § 98 d.

Stk. 2. Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 og kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69, stk. 1, og § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.

Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 4. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.

Stk. 5. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.

Stk. 6. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses særskilt.

Stk. 7. Der skal gives oplysninger om de ændringer i reserverne, som følger af anvendelsen af § 123, og navn på og hjemsted for de virksomheder, der i årets løb er indregnet og målt efter § 123.

§ 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,

3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,

4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og

5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt.

Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og

3) om virksomheden er indregnet og målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1, 2. pkt., jf. § 43 a, stk. 6.

Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og

3) grundlaget for den fælles ledelse.

Stk. 4. For hver kapitalinteresse, som ikke er en associeret virksomhed, skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og

3) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport.

Stk. 5. Oplysningerne i stk. 4, nr. 3, kan undlades, hvis den pågældende kapitalinteresse ikke har offentliggjort en årsrapport.

Stk. 6. Der skal endvidere oplyses navn, hjemsted og retsform for hvert interessentskab eller kommanditselskab, i hvilket de konsoliderede virksomheder er interessent eller komplementar.

Stk. 7. Oplysningerne i stk. 1-6 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-6 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Ledelsesberetningen

§ 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2. §§ 76 a, 77, 99, 99 a, 99 d, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 7, kan dog undlades. For koncerner i regnskabsklasse D finder § 99 a kun anvendelse, hvis koncernen opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Modervirksomheden skal oplyse, hvilke af de dattervirksomheder der er omfattet af konsolideringen, der har benyttet undtagelsen i artikel 19 a, stk. 9, eller artikel 29 a, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer som implementeret i national lovgivning.

Stk. 4. Identificerer modervirksomheden ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen efter § 99 a betydelige forskelle mellem risiciene vedrørende bæredygtighedsspørgsmål for eller indvirkningen af koncernen og risiciene for eller indvirkningen af en eller flere af dens dattervirksomheder, skal modervirksomheden give en forklaring på, alt efter hvad der er relevant, risiciene for eller indvirkningen af den eller de berørte dattervirksomheder.

Stk. 5. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder §§ 107, 107 b og 107 d tilsvarende anvendelse på koncernens ledelsesberetning, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Første gang en modervirksomhed, der har undladt at aflægge koncernregnskab efter §§ 110-112, aflægger koncernregnskab, kan virksomheden uanset bestemmelsen i § 101, stk. 1, nr. 2, undlade at vise sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår.

Stk. 7. Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 4, § 78, stk. 6, og § 102, stk. 9. Oplysningerne efter § 107 b for henholdsvis modervirksomheden og koncernen skal gives samlet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på statslige aktieselskaber, jf. § 107 c.

§ 128 a. Store modervirksomheder, som er omfattet af § 7, stk. 2, nr. 3, modervirksomheder omfattet af regnskabsklasse D og modervirksomheder, som har en dattervirksomhed omfattet af § 109, stk. 2, nr. 1-3, skal udarbejde beretning om betalinger til myndigheder, jf. § 99 c, stk. 2, hvis virksomheden selv eller en dattervirksomhed har aktiviteter, som er omfattet af § 99 c, stk. 1. Beretningen skal gives, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed.

Stk. 2. I det omfang modervirksomheden indregner deltagelse i fælles ledede virksomheder pro rata, jf. § 124, skal betalinger, som er omfattet af stk. 1, i disse virksomheder tilsvarende indgå i beretningen pro rata.

Stk. 3. For beretningen om betalinger til myndigheder efter stk. 1 finder § 114, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En modervirksomhed, der har aktiviteter omfattet af § 99 c, stk. 1, kan undlade at udarbejde beretning efter stk. 1, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land.

Stk. 5. En modervirksomhed, der er omfattet af stk. 1, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give beretningen i sin egen årsrapport.

Kapitel 15: Fusionsregnskab m.v.

§ 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den erhvervende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den virksomhed, som erhverves.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen.

§ 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.

Afsnit VII: Delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

Kapitel 16: Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber

Generelle bestemmelser

§ 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed.

Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.

Indregning og måling

§ 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.

§ 133. (Ophævet).

Ledelsesberetning

§ 134. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold,

2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og

4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som selskabets øverste ledelse har truffet i den pågældende halvårsperiode.

Kapitel 16 a; Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

§ 134 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal udarbejde delårsrapport for de første 6 måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.

Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som udarbejdes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land inden den 31. december 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. 1. pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.

Afsnit VIII: Revision m.v. af årsrapporten

Kapitel 17: Revision m.v.

§ 135. En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan vælge at lade revisionen efter 1. pkt. udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. dog stk. 3 og 4. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. dog stk. 2-5:

1) En balancesum på 4 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Stk. 2. Undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for en virksomhed, der har pligt til at udarbejde en årsrapport efter stk. 1, 1. pkt., hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Tilsvarende gælder medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den besidder kapitalinteresser i og udøver betydelig indflydelse på, i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen overskrider to af størrelserne i henholdsvis § 7, stk. 2, nr. 1, og stk. 1, nr. 1-3. Beregningsreglerne i § 110 finder tilsvarende anvendelse på beregningen efter 1. pkt.

Stk. 5. Uanset stk. 1, 3. pkt., skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret risikobranche, jf. stk. 8, lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring fra en uafhængig revisor om assistance med opstilling af årsregnskabet eller med en revisorerklæring med sikkerhed, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider en nettoomsætning på 5 mio. kr.

Stk. 6. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 5 finder § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.

Stk. 7. Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v., hvortil der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet, omfatter revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., de pågældende oplysninger i disse dokumenter m.v. Revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 1 og 2. Revisor skal dog afgive en udtalelse om ledelsesberetningen. 2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der efter denne lov eller regler, som er udstedt efter denne lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.

Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om, hvilke brancher der klassificeres som risikobrancher, jf. stk. 5, herunder længden af den periode, for hvilken en klassifikation er gældende.

§ 135 a. Bestemmelsen i § 135, stk. 1, 3. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret et bødeforelæg eller er dømt for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen, hvidvasklovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. En virksomhed, der er omfattet af 1. pkt., kan ikke fravælge revision for det regnskabsår, hvori den endelige dom er afsagt eller det endelige bødeforelæg er vedtaget, og for de 2 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Har en person, der indtræder som ledelsesmedlem i en virksomhed, inden for de seneste 2 år forud for sin indtræden været pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens regler, kan virksomheden ikke i medfør af § 135, stk. 1, 3. pkt., undlade at lade sit årsregnskab revidere fra og med det regnskabsår, hvori ledelsesmedlemmet indtræder, og til og med det regnskabsår, der har balancedag senest 2 år efter udløbet af ledelsesmedlemmets konkurskarantæne. Udtræder ledelsesmedlemmet af virksomheden inden for en af Erhvervsstyrelsen fastsat frist, finder 1. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at bestemmelserne i § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt., ikke kan anvendes af en virksomhed for det indeværende og de 2 følgende regnskabsår, hvis styrelsen ved en kontrol af årsrapporten efter § 159 b, stk. 1, har konstateret væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen eller ved en kontrol efter bogføringslovens § 23 har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.

§ 135 b. Kun revisorer, som er godkendt i henhold til revisorloven, kan afgive erklæringer på årsregnskaber og koncernregnskaber, som er omfattet af § 135, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, og afgive en udtalelse om ledelsesberetningen m.v., jf. § 135, stk. 7, 3. og 4. pkt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt efter § 135, stk. 1, 3. pkt., eller erklæringspligt efter § 135, stk. 5, vælger at lade sit årsregnskab revidere eller vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten.

Stk. 2. Ved revision af årsrapporter, som skal udarbejdes efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor.

§ 135 c. En virksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2. Erklæring efter stk. 1 kan kun afgives af revisorer, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Afsnit IX: Regnskabsreguleringen i Danmark

Kapitel 18: Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.

§ 136. Det påhviler Erhvervsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervsstyrelsen.

§ 137. Virksomheder, som ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskab eller koncernregnskab efter de nævnte standarder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet.

Stk. 3. Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.

§ 137 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse bestemmelser i denne lov kan fraviges, når dette er nødvendigt for at anvende internationale regnskabsstandarder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virksomheders behov.

Afsnit IX a: Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer

Kapitel 18 a: Rapport om indkomstskatteoplysninger

De omfattede virksomheder og filialer

§ 137 b. En modervirksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis

1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, og som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere ændringer,

2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark eller

3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.

Stk. 3. Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 4. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 c. En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virksomhedens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Stk. 2. Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 d. En dattervirksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den øverste koncern, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Stk. 2. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode sin øverste modervirksomhed om at meddele oplysningerne til brug for udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.

Stk. 3. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4. Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 5. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

§ 137 e. En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf. dog stk. 4 og 5, hvis

1) den udenlandske virksomhed

a) ikke indgår i en koncern og dens nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr. eller

b) er en del af en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, og koncernens samlede årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr.,

2) filialens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b, og

3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Stk. 2. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at meddele oplysningerne til brug for udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.

Stk. 3. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4. Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

1) den årlige nettoomsætning for den udenlandske virksomhed i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., jf. stk. 1, nr. 1, litra a,

2) den samlede årlige nettoomsætning for koncernen i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., jf. stk. 1, nr. 1, litra b, eller

3) filialens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

Stk. 5. Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.

Stk. 6. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger

§ 137 f. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller

4) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern og rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Stk. 2. Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.

§ 137 g. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde følgende stamoplysninger:

1) Navn og cvr-nummer på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt cvr-nummer på den virksomhed, som rapporten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU-/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som offentliggjort i EU-Tidende, hvis rapporten vedrører en koncern.

Stk. 2. Ud over oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog § 137 h:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder

a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter eller

b) indtægter som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som offentliggjort i EU-Tidende, og

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 4. For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet.

Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

§ 137 h. En eller flere specifikke oplysninger efter § 137 g, stk. 2, kan udelades af rapporten, hvis offentliggørelse heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.

Stk. 2. Udeladte oplysninger skal senest inden 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen medtages i en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som offentliggjort i EU-Tidende, ikke udelades.

Revisors udtalelse om rapport om indkomstskatteoplysninger

§ 137 i. Revisionspåtegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-137 e, og i bekræftende fald, om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j.

Stk. 2. Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.

Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger m.v.

§ 137 j. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.

Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Stk. 4. De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporten.

Afsnit IX b: Bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder

Kapitel 18 b: Bæredygtighedsrapport vedrørende tredjelandsvirksomheder for visse dattervirksomheder og filialer

Omfattede virksomheder og filialer

§ 137 k. En dattervirksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som indgår i en koncern, hvis samlede nettoomsætning i EU i hvert af de seneste 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, skal på vegne af den øverste modervirksomhed udarbejde en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med kravene til bæredygtighedsrapportens indhold og offentliggørelse i §§ 137 m og 137 n og lade rapporten forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring herom i henhold til lovgivningen i det pågældende land, medmindre den øverste modervirksomhed har udarbejdet en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, jf. stk. 3, der opfylder kravene i § 137 m.

Stk. 2. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 3. Udarbejder den øverste modervirksomhed en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, skal modervirksomheden forsyne bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring herom i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4. Afgiver den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet, og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen om at afgive oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten. Forsyner modervirksomheden ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal dattervirksomheden afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 5. Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens bæredygtighedsrapport udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 137 n, stk. 1 eller 2.

§ 137 l. En filial, hvis nettoomsætning i det foregående regnskabsår oversteg 40 mio. euro, og som er filial af en virksomhed, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, skal på vegne af denne virksomhed, jf. dog stk. 2, udarbejde en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med kravene til bæredygtighedsrapportens indhold og offentliggørelse i §§ 137 m og 137 n enten om den udenlandske virksomhed, der ikke er den del af en koncern, eller om den samlede koncern og lade rapporten forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring herom i henhold til lovgivningen i det pågældende land, hvis

1) den udenlandske virksomhed ikke indgår i en koncern og virksomhedens nettoomsætning i EU i hvert af de seneste 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro eller

2) den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvis øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, og koncernens samlede nettoomsætning i EU i hvert af de seneste 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder har udarbejdet en bæredygtighedsrapport, der opfylder kravene i § 137 m, eller disse har en dattervirksomhed omfattet af § 99 a, jf. § 137 k.

Stk. 3. Udarbejder en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder en bæredygtighedsrapport, skal rapporten være forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, skal filialen anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 5. Forsyner den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 4, skal filialen udarbejde bæredygtighedsrapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 6. Den i stk. 1 omhandlede filial er ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at bæredygtighedsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-5, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 137 n, stk. 1 eller 2.

Indholdet af bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder

§ 137 m. En bæredygtighedsrapport, jf. § 137 k, stk. 1, og § 137 l, stk. 1, skal indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra c-e, og nr. 2-6. Det samme gælder oplysninger efter § 99 a, stk. 2, nr. 8. Oplysningerne efter 1. og 2. pkt. skal afgives efter

1) de til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering for tredjelandsvirksomheder som fastsat efter artikel 40 b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer,

2) de til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering efter artikel 29 b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer eller

3) ligeværdige standarder for bæredygtighedsrapportering, som er fastsat ved en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Indsendelse og offentliggørelse af bæredygtighedsrapport og erklæring for tredjelandsvirksomheder

§ 137 n. Dattervirksomheder og filialer, der skal afgive en bæredygtighedsrapport i henhold til § 137 k, stk. 1, eller § 137 l, stk. 1, skal indsende rapporten, erklæringen om bæredygtighedsrapportering og eventuelt en erklæring, jf. § 137 k, stk. 4, 1. pkt., og § 137 l, stk. 5, 1. pkt., til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der i medfør af § 137 k, stk. 1, eller § 137 l, stk. 2, er undtaget fra at udarbejde en bæredygtighedsrapport, skal til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører, indsende den bæredygtighedsrapport, der efter § 137 m er udarbejdet af en af de virksomheder, der er nævnt i § 137 k, stk. 1, § 137 l, stk. 1, nr. 1 eller 2, sammen med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 137 k, stk. 3, eller § 137 l, stk. 3, eller eventuelt en erklæring, jf. § 137 k, stk. 4, 2. pkt., og § 137 l, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indsendelse af bæredygtighedsrapporten, erklæringen om bæredygtighedsrapportering og eventuelle erklæringer, jf. § 137 k, stk. 4, og § 137 l, stk. 5.

Afsnit X: Offentliggørelse og kontrol af årsrapport m.v.

Kapitel 19: Indsendelse til Erhvervsstyrelsen

Indsendelse af årsrapport

§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel revisionspåtegning eller anden erklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 7, § 135 b, stk. 1, og § 135 c, stk. 1. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på dansk eller engelsk, jf. dog § 157.

Stk. 4. Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 7, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i dokumentet.

Stk. 5. Har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader dette.

Stk. 6. En virksomhed, der ikke har oplyst nettoomsætningen i resultatopgørelsen, jf. § 32, stk. 1, skal indberette sin nettoomsætning, samtidig med at den indsender årsrapporten. Den indberettede nettoomsætning offentliggøres ikke, og oplysningen er undtaget fra retten til aktindsigt.

Stk. 7. En virksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at lade dele af sin bæredygtighedsrapportering verificere af en akkrediteret uafhængig tredjepart, skal gøre rapporten fra den uafhængige tredjepart tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af nettoomsætning, jf. stk. 6.

§ 138 a. Virksomheden skal indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1, samtidig med at den indsender årsrapporten.

Stk. 2. Anvender eller har virksomheden i regnskabsåret anvendt et bogføringssystem efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 2, der ikke er registreret efter bogføringslovens § 20, stk. 1, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 og 2 offentliggøres ikke.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion

§ 139. Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.

Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning.

§ 140. For virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.

§ 141. For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give tilladelse til, at virksomheden indsender en åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber, der er indeholdt i de i 1. pkt. nævnte årsrapporter, og den i 2. pkt. nævnte åbningsbalance skal være revideret, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt, jf. § 135, stk. 1, 1. pkt. Er virksomheden fritaget for revisionspligt, finder § 9, stk. 6, § 10 a og § 135 b, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter konkursbehandlingens ophør.

§ 142. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i Danmark

§ 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.

Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden.

§ 144. Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3,

3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,

4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,

5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 eller filialens afmelding eller sletning af styrelsens register er offentliggjort, og

7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.

Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervsstyrelsen indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og

2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

Indsendelse af undtagelseserklæring og supplerende dokumenter m.v. for virksomheder, som anvender undtagelserne i §§ 4-6, 78 a, 112 og 144

§ 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen

1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og

2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.

Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

§ 146. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller

3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 2. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller

2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 3. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af

1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller

2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 4. Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

Stk. 5. Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og

2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

§ 146 a. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i § 78 a, stk. 1, skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i henhold til § 138 suppleret med

1) det i § 78 a, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) en henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 2. Der skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 78 a, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 3. Erklæringerne i henhold til stk. 2 skal kun indsendes for det første regnskabsår, for hvilket erklæringerne afgives.

§ 147. En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.

Statslige aktieselskabers indsendelse af halvårsrapport

§ 148. Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode.

Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.

Indsendelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

§ 148 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af halvårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, i Erhvervsstyrelsen. Det samme gælder for delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder bestemme, at medlemmerne af virksomhedens ledelse kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1. eller 2. pkt.

Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport

§ 149. Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.

Stk. 2. Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende oplysninger.

§ 149 a. Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsrapporten, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v. end årsrapporten, skal disse dokumenter m.v. være tilgængelige for regnskabsbrugerne på samme tidspunkt som årsrapporten.

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring

§ 150. Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens øverste ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport for en udenlandsk virksomhed med registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet.

Stk. 2. I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.

Stk. 3. I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom. Hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for et interessentskab eller kommanditselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, ikke er modtaget inden udløbet af den frist, som er anført i 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen beslutte at slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register over aktive selskaber efter reglerne herom i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 151. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.

Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.

Stk. 4. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.

Stk. 5. Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen.

§ 152. Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.

Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Beregning af frister

§ 153. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Stk. 3. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.

Stk. 4. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden.

Stk. 5. Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.

Kapitel 19 a: Kommunikation

§ 153 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 153 b. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

§ 153 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 20: Offentliggørelse.
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

Offentliggørelse

§ 154. Erhvervsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Konstaterer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en kontrol efter bestemmelserne i §§ 159-159 b, at en årsrapport m.v. indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, kan styrelsen trække dokumentet tilbage fra offentliggørelse. En årsrapport m.v., som ikke er behørigt godkendt og revideret, kan tilsvarende trækkes tilbage fra offentliggørelse.

Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

§ 155. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om indsendelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber, jf. § 139, stk. 2, samt om indsendelse af delårsrapporter for statslige aktieselskaber, jf. § 148, og for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, jf. § 148 a.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager efter denne lov, skal indberettes eller indsendes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem styrelsen og virksomhederne og mellem styrelsen og virksomhedernes ledelsesmedlemmer og revisorer.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning, digital indsendelse og digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 155 a. (Ophævet).

§ 155 b. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber samt om offentliggørelse af delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Styrelsen fastsætter tillige regler om tilbagetrækning fra offentliggørelsen af de nævnte dokumenter.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang via elektroniske medier til dokumenter, som er offentliggjort af styrelsen.

Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, indberetninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, og indberetninger om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2, og konsekvenserne heraf.

§ 156. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal betale et årligt gebyr for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 161 a. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om gebyrets størrelse og opkrævning og om betaling af rykkergebyr ved for sen betaling.

§ 157. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at visse dokumenter kan undtages fra kravet i § 138, stk. 3, om affattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan fastsætte betingelser om, at virksomheden skal indsende sådanne dokumenter i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre dokumenter, der er omfattet af denne lov, til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde omkostninger til oversættelse af årsrapporten eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

§ 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Kapitel 21: Kontrol af årsrapporter m.v.

Generel bestemmelse om Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol

§ 159. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, indberetninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle tilhørende erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som modtages med henblik på offentliggørelse. For virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for information i årsrapporter og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a.

Stk. 2. Kontrollen kan udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b.

Stk. 3. Kontrollen skal i videst muligt omfang være databaseret og digital.

Stk. 4. Kontrollen efter § 159 b kan i særlige tilfælde udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Kontrol ved modtagelse af årsrapporter m.v.

§ 159 a. Erhvervsstyrelsen gennemfører i forbindelse med indberetningen af årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, en automatisk kontrol af virksomhedens overholdelse af bestemmelser i denne lov og af regler udstedt i medfør af denne lov. Styrelsen kan ved digital straksafgørelse i forbindelse med indberetningen afvise en årsrapport m.v., som indeholder fejl og mangler.

Stk. 2. Har Erhvervsstyrelsen afvist en årsrapport m.v. i medfør af stk. 1, offentliggøres dokumentet ikke.

Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol

§ 159 b. Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af følgende:

1) Denne lov.

2) Bogføringsloven.

3) Selskabsloven.

4) Hvidvaskloven.

5) Revisorloven.

6) Lov om erhvervsdrivende fonde.

7) Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

8) SE-loven.

9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).

10) SCE-loven.

11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab.

12) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

13) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.

14) Lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

15) Kønsbalanceloven.

16) Regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-14.

Stk. 2. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, kontrollerer Erhvervsstyrelsen endvidere, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.

§ 159 c. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en virksomheds årsrapport m.v. efter denne lov.

§ 159 d. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegørelser afgivet eller indsendt af virksomheden til styrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.

§ 159 e. Erhvervsstyrelsen kan, når styrelsen finder det hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en kontrol efter § 159 b iværksættes eller er blevet iværksat. Styrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af kontrollen.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen bestemmer, hvordan offentliggørelsen sker.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsens beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning kan offentliggøres på styrelsens hjemmeside. Navnet på virksomheden kan fremgå af offentliggørelsen.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en igangværende strafferetlig efterforskning, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Anmodning om oplysninger

§ 160. Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159 b, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.

Reaktioner på lovovertrædelser

§ 161. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov

1) påtale en overtrædelse,

2) påbyde, at en fejl rettes, og

3) påbyde, at en overtrædelse bringes til ophør.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelsen af et påbud efter stk. 1, nr. 2 eller 3.

Kapitel 21 a: Kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land

§ 161 a. For virksomheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for information i årsrapporter og delårsrapporter, medmindre virksomheden er undergivet myndighedskontrol i et andet EU-/EØS-land. Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, overholder følgende:

1) Denne lov.

2) Reglerne i de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

3) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.

5) Regler udstedt i medfør af loven og forordningerne i nr. 1-4.

Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 4. Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der fremgår af denne lovs §§ 160 og 161, § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 162, stk. 2, jf. § 213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder. Endvidere udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 213, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 6. Overholder en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, ikke sine forpligtelser efter de nævnte standarder og regler for information i årsrapporter og delårsrapporter i stk. 2 og 3, kan

1) Erhvervsstyrelsen give den pågældende virksomhed påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger,

2) Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmerne af virksomhedens ledelse daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis virksomheden undlader at opfylde et påbud efter nr. 1, eller

3) Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra optagelse til handel på et reguleret marked i Danmark.

Afsnit XI: Tvangsbøder. Tvangsopløsning og sletning. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden

Kapitel 22: Tvangsbøder

§ 162. Medlemmerne af virksomhedens ledelse kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at

1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,

2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 2 og 3.

Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.

Stk. 3. Tvangsbøder tilfalder statskassen.

Kapitel 22 a: Tvangsopløsning og sletning

§ 162 a. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i overensstemmelse med den lovgivning, som er gældende for virksomheden, hvis den undlader at

1) indsende en erklæring i henhold til § 159 d,

2) indsende oplysninger i henhold til § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet i henhold til § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan slette en filial af en udenlandsk virksomhed fra styrelsens register, hvis filialen undlader at indsende en erklæring eller oplysninger eller at efterkomme et påbud efter stk. 1, nr. 1-3. Vedrører forholdet et interessentskab eller kommanditselskab, kan styrelsen slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden eller filialen af den udenlandske virksomhed skal opfylde et krav efter § 159 d, § 160 eller § 161, nr. 2 og 3. Opfyldes kravet ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe afgørelse efter stk. 1 eller 2.

Kapitel 23: Klageadgang

§ 163. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og § 162 a, stk. 1 og 2, samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 153 a, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Afgørelser truffet i medfør af § 161 a, stk. 5 og 6, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 232, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Kapitel 24: Straf

§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3, §§ 137 b-137 n og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, jf. § 8, med bøde, hvis de har undladt at lade årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab revidere, uden at betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 3. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 b. På samme måde straffes medlemmer af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, der, jf. § 8, har undladt at lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring efter § 135 c, stk. 1, eller har ladet bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne i § 135 c, stk. 2, for at afgive en erklæring. Med samme straf straffes en person, som har afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 b eller § 135 c, stk. 2.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.

Stk. 6. Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 161 a, stk. 6, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 25: Ikrafttræden og overgang

§ 165. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, jf. dog stk. 3 og 6.

Stk. 3-5. (Udeladt).

Stk. 6. Uanset stk. 2 forbliver kravet om, at der skal være to revisorer i statslige og børsnoterede aktieselskaber, jf. § 61 c, stk. 1, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 31. december 2004.

§ 166.

Stk. 1-4. (Udeladt).

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.

§ 167. Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt.

§§ 168 og 169. (Udeladt).

§ 170. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Erhvervsstyrelsen, den 23. september 2024

P.M.V.

Jørgen Wissing Jensen

/ Susanne Thorhauge

---

Bilag 1

Definitioner

I denne lov skal nedenstående forstås som

A. Generelt

1. Aktivt marked:

Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

2. Kapitalandele:

Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

3. Minoritetsinteresser:

Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.

4. Monetære poster:

Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

5. Statslige aktieselskaber:

Et aktieselskab, hvortil den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. § 351, jf. §§ 6 og 7 i selskabsloven.

7. Virksomhedsdeltager:

En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.

8. Virksomhedskapital:

Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.

B. Koncerner m.v.

1. Koncern:

2. Modervirksomhed:

3. Dattervirksomhed:

4. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed:

5. Associeret virksomhed:

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

6. Kapitalinteresse:

En virksomheds eller en virksomhed og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 pct. af egenkapitalen i den anden virksomhed.

7. Tilknyttet virksomhed:

En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed.

C. Årsrapportens elementer

1. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

2. Anlægsaktiver:

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.

3. Omsætningsaktiver:

Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.

4. Kortfristede aktiver:

Et aktiv skal i bilag 2, skema 2, klassificeres som kortfristet, hvis det opfylder et af følgende kriterier:

a) Det forventes realiseret eller det besiddes med salg eller forbrug for øje som led i virksomhedens normale driftscyklus.

b) Det besiddes primært med handel for øje.

c) Det forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen.

d) Det er i form af likvider, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen.

5. Langfristede aktiver:

Aktiver, som ikke anses for kortfristede aktiver, jf. nr. 4, anses som langfristede aktiver.

6. Finansielle aktiver:

Aktiver i form af

1) likvider,

2) aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,

3) aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller

4) ret over egenkapital i en anden virksomhed.

7. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.

8. Finansielle forpligtelser:

Forpligtelser i form af

1) aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller

2) aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.

9. Hensatte forpligtelser:

Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

10. Eventualaktiver:

Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.

11. Eventualforpligtelser:

1) Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller

2) forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller

3) forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.

12. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

13. Nettoomsætning:

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

14. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.

15. Bæredygtighedsspørgsmål:

Miljømæssige og sociale faktorer, menneskerettighedsfaktorer og ledelsesmæssige faktorer, herunder personalemæssige spørgsmål og spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

16. Bæredygtighedsrapportering:

Rapportering af oplysninger vedrørende bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med denne lov.

17. Immaterielle nøgleressourcer:

Ressourcer uden fysisk substans, som virksomhedens forretningsmodel i afgørende grad afhænger af, og som er en kilde til virksomhedens værdiskabelse.

D. Målegrundlag m.v.

1. Amortiseret kostpris:

Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med

1) fradrag af afdrag,

2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

3) fradrag af nedskrivninger.

2. Dagsværdien:

Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.

3. Genanskaffelsesværdien:

For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.

4. Genindvindingsværdien:

For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg.

5. Kapitalværdien:

For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

6. Kostprisen:

For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.

7. Nettorealisationsværdien:

For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

8. Produktionsmetoden:

Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet.

Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.

9. Salgsværdien:

For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.

---

Bilag 2

Skemaer for balancer og resultatopgørelser

1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.	Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder patenter og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.	Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.	Goodwill
4.	Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.	Grunde og bygninger
2.	Produktionsanlæg og maskiner
3.	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.	Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Kapitalinteresser
4.	Tilgodehavender hos kapitalinteresser
5.	Andre værdipapirer og kapitalandele
6.	Andre tilgodehavender
7.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.	Råvarer og hjælpematerialer
2.	Varer under fremstilling
3.	Fremstillede varer og handelsvarer
4.	Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Tilgodehavender hos kapitalinteresser
4.	Andre tilgodehavender
5.	Krav på indbetaling af virksomhedskapital og overkurs
6.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
7.	Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.	Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.	Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse
3.	Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs
4.	Reserve for udviklingsomkostninger
5.	Øvrige lovpligtige reserver
6.	Vedtægtsmæssige reserver
7.	Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.	Hensættelser til udskudt skat
3.	Andre hensatte forpligtelser
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.		Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
2.		Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
3.		Gæld til kreditinstitutter
4.		Modtagne forudbetalinger fra kunder
5.		Leverandører af varer og tjenesteydelser
6.		Vekselgæld
7.		Gæld til tilknyttede virksomheder
8.		Gæld til kapitalinteresser
9.		Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
10.		Periodeafgrænsningsposter
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.		Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
2.		Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
3.		Gæld til kreditinstitutter
4.		Modtagne forudbetalinger fra kunder
5.		Leverandører af varer og tjenesteydelser
6.		Vekselgæld
7.		Gæld til tilknyttede virksomheder
8.		Gæld til kapitalinteresser
9.		Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
10.		Periodeafgrænsningsposter
2. Skema for balance i beretningsform - opdeling i lang- og kortfristede aktiver og passiver (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
LANGFRISTEDE AKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.		Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder patenter og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.		Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.		Goodwill
4.		Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.		Grunde og bygninger
2.		Produktionsanlæg og maskiner
3.		Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.		Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.		Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.		Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.		Kapitalinteresser
4.		Tilgodehavender hos kapitalinteresser
5.		Andre værdipapirer og kapitalandele
6.		Andre tilgodehavender
7.		Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
KORTFRISTEDE AKTIVER
I. Varebeholdninger
1.		Råvarer og hjælpemateriale
2.		Varer under fremstilling
3.		Fremstillede varer og handelsvarer
4.		Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.		Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.		Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.		Tilgodehavender hos kapitalinteresser
4.		Andre tilgodehavender
5.		Krav på indbetaling af virksomhedskapital og overkurs
6.		Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
7.		Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.		Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.		Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.		Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.		Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse
3.		Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs
4.		Reserve for udviklingsomkostninger
5.		Øvrige lovpligtige reserver
6.		Vedtægtsmæssige reserver
7.		Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
1.		Pensioner og lignende forpligtelser
2.		Udskudt skat
3.		Andre hensatte forpligtelser
4.		Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
5.		Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
6.		Gæld til kreditinstitutter
7.		Modtagne forudbetalinger fra kunder
8.		Leverandører af varer og tjenesteydelser
9.		Vekselgæld
10.		Gæld til tilknyttede virksomheder
11.		Gæld til kapitalinteresser
12.		Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
13.		Periodeafgrænsningsposter
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
1.		Pensioner og lignende forpligtelser
2.		Andre hensatte forpligtelser
3.		Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
4.		Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.		Gæld til kreditinstitutter
6.		Modtagne forudbetalinger fra kunder
7.		Leverandører af varer og tjenesteydelser
8.		Vekselgæld
9.		Gæld til tilknyttede virksomheder
10.		Gæld til kapitalinteresser
11.		Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
12.		Periodeafgrænsningsposter
3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B, C og D)
(* ud for posten indikerer, at små og mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. §§ 32 og 81. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.		Nettoomsætning *
2.		Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
3.		Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.		Andre driftsindtægter *
5.		Eksterne omkostninger *
		a)	Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
		b)	Andre eksterne omkostninger *
			(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.		Personaleomkostninger
		a)	Lønninger
		b)	Pensioner
		c)	Andre omkostninger til social sikring
7.		Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.		Nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger
9.		Andre driftsomkostninger
10.		Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
		a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
		b)	Indtægter af kapitalinteresser
11.		Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.		Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.		Andre finansielle indtægter
14.		Nedskrivning af finansielle aktiver
15.		Øvrige finansielle omkostninger
		a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
		b)	Andre finansielle omkostninger
16.		Skat af årets resultat
17.		Andre skatter
18.		Årets resultat
4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B, C og D)
(* ud for posten indikerer, at små og mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. §§ 32 og 81. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.		Nettoomsætning *
2.		Produktionsomkostninger *
3.		Bruttoresultat *
		(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.		Distributionsomkostninger
5.		Administrationsomkostninger
6.		Andre driftsindtægter *
7.		Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
		a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
		b)	Indtægter af kapitalinteresser
8.		Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
9.		Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
10.		Andre finansielle indtægter
11.		Nedskrivning af finansielle aktiver
12.		Øvrige finansielle omkostninger
		a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
		b)	Andre finansielle omkostninger
13.		Skat af årets resultat
14.		Andre skatter
15.		Årets resultat

Officielle noter

¹⁾ Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, nr. L 315, side 44, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023.

Links til EU-direktiver

Direktiv 1977/91/EØF Celex no. 31977L0091
Direktiv 1978/660/EØF Celex no. 31978L0660
Direktiv 1978/855/EØF Celex no. 31978L0855
Direktiv 1982/891/EØF Celex no. 31982L0891
Direktiv 1983/349/EØF Celex no. 31983L0349
Direktiv 1984/253/EØF Celex no. 31984L0253
Direktiv 1989/666/EØF Celex no. 31989L0666
Direktiv 2004/25/EF Celex no. 32004L0025
Direktiv 2004/109/EF Celex no. 32004L0109

Advokat Jørgen U. Grønborg

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til Advokat(H) Jørgen U. Grønborg