Nyheder i Familieret 1998
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
2. Nye afgørelser
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
d. Fuldmægtigen
Tidsskrift for Familie- og Arveret 1998
3. Nye litteraturhenvisninger
4. Nyheder i familieret 1999
5. Nyheder i familieret 1997
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Bekg. nr. 888 af 14.12.1998
om offentlig retshjælp ved advokater
Bekg. nr. 867 af 08.12.1998
om fri proces
Fra 01.01.1999 til 31.12.1999 udgør normalbidraget kr. 761 pr. måned.
Civilretsdirektoratets skrivelse af 04.12.1998 om vejledende
retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag i 1999:
|
|
1 barn
|
2 børn
|
3 børn
|
|
> kr. 275.000
|
+ 25%
|
|
|
|
> kr. 290.000
|
+ 50%
|
+ 25%
|
|
|
> kr. 315.000
|
+ 100%
|
+ 50%
|
+ 25%
|
|
> kr. 355.000
|
+ 100%
|
+ 100%
|
+ 50%
|
|
> kr. 400.000
|
+ 100%
|
+ 100%
|
+ 100%
|
Jeg har ved interpolation udarbejdet et skema for fastsættelse
af børnebidrag ved højere indkomster og flere børn.
Børnebidrag kan nu beregnes direkte i et
beregningskema på skærmen.
Ydelser til enlige
forsørgere kan ligeledes beregnes direkte på skærmen.
Der kan også foretages online beregning
af ægtefællebidragets størrelse
Cirk. nr. 184 af 17.11.1998
om regulering pr. 01.01.1999 af satser på det sociale område.
Beløbene for børnefamilieydelser for 1999 findes i TfS 1998.623.
|
|
1998
|
1999
|
|
Baby-ydelse pr. barn under 3 år:
|
11.000
|
11.300
|
|
Småbørnsydelse pr. barn under 7 år
|
10.000
|
10.200
|
|
Børnefamilieydelse pr. barn under 18 år:
|
7.800
|
8.100
|
|
Ordinært børnetilskud pr. barn under 18 år:
|
4.644
|
4.764
|
|
Ekstra børnetilskud (uanset antallet af børn)
|
3.548
|
3.640
|
Beløbene for børnefamilieydelser for 1999 er trykt i TfS 1998.623.
Bekg. nr. 683 af 18.09.1998
om børneopsparing og selvpensionering. Gælder fra d. 01.10.1998
TFA 1998.455: Økonomistyrelsen har i skrivelse af 07.09.1998 til advokat Sys Rovsing
Koch bekræftet, at Administrations- og Personaledepartementets
cirkulæreskrivelse af 29.02.1988 om bevarelse af ret til enkepension ved
skilsmisse fortsat er gældende. Hvis bidragets størrelse fastsættes ved aftale,
skal dette mindst udgøre 400 kr. månedlig.
Bekg. nr. 29 af 13.08.1998
om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konventioen af 20.05.1980 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.
Bekendtgørelse nr.
30 af 13.08.1998 om andre landes tiltrædelse m.v. af Haagerkonventionen
af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser
Fra d. 01.01.1998 skal der ifølge
BAL § 22, stk. 1 d) alene svares gaveafgift på 15% af gaver til personer,
der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven,
og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende
periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig, jfr. lov nr. 976
af 17.12.1997. Der gælder et bundfradrag på 42.500 kr. i 1998.
Der er ved lov nr. 976 af 17.12.1997 med virkning fra d. 01.01.1998 indført
nye regler i KSL § 25, stk. 8 og 9 om fordeling af overskud mellem ægtefæller, der
i væsentligt og ligeligt omfang deltager i driften af den enes eller begge ægtefællers
erhvervsvirksomhed, forudsat at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens
forpligtelser. Der stilles intet krav om, at ægtefællerne skal have været samlevende.
Fra 01.01.1998 til 31.12.1998 udgør normalbidraget kr. 742 pr.
måned, jfr. cirk. nr. 145 af 31.10.1997, som også fastsætter det ordinære og det
ekstra børnetilskud for 1998..
Beløbene for børnefamilieydelser for 1997 findes i TfS 1996.723
og for 1998 i TfS 1997.674
|
|
1997
|
1998
|
|
Baby-ydelse pr. barn under 3 år:
|
kr. 10.500
|
kr. 11.000
|
|
Småbørnsydelse pr. barn under 7 år
|
kr. 9.500
|
kr. 10.000
|
|
Børnefamilieydelse pr. barn under 18 år:
|
kr. 7.400
|
kr. 7.800
|
|
Ordinært børnetilskud pr. barn under 18 år:
|
kr. 4.536
|
kr. 4.644
|
|
Ekstra børnetilskud (uanset antallet af børn)
|
kr. 3.464
|
kr. 3.548
|
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
d. Fuldmægtigen
ØLD af 18.12.1998 (B-0065-97): H havde ikke bevaret sin ret til
enkepension ved et aftalt bidrag på 50 kr. om måneden.
M og H1 havde i 1982 ved skilsmisse efter 22 års ægteskab aftalt, at M skulle svare
hustrubidrag uden tidsbegrænsning med 50 kr. om måneden. H1´s ret til enkepension
blev noteret i Arkitekternes Pensionskasse. M indgik nyt ægteskab med H2 i 1989
og døde i 1995. Pensionskassen udbetalte i de første 4 måneder pensionen med 2/3
til H1 og 1/3 til H2. Antaget, at aftalen ikke var udtryk for en reel underholdspligt,
og at H1 derfor ikke havde bevaret sin ret til enkepension.
VLD af 31.08.1998 (11.afd. B-0270-98): Restskat for 1992, der
ikke var forudsat ved bodelingen i 1994, skulle ligedeles.
H dømt til at betale M halvdelen af restskat for 1992 eller kr. 67.846,50, som opstod,
da M's investering i 25 mio. kr. amerikanske obligationer for lånte midler ikke
kunne anerkendes skattemæssigt. Parterne var blevet skilt d. 13.04.1994 og havde
i august 1994 delt boet ved bodelingsoverenskomst, hvor det var anført, at overskydende
skat/restskat for 1993 ikke skulle deles. Ingen af parterne havde haft anledning
til at påregne, at der ville komme restskat for 1992, og M havde ikke haft anledning
til at tage forbehold.
Fagl. Nyt 1998.282: Kendelse afsagt af Skifteretten i Odense
d. 06.08.1998 (Sks 40400-10/97): Læges faglitteratur kunne udtages forlods efter
RVL § 15, stk. 2 eller denne analogi.
M, der var læge, fik medhold i, at faglitteratur, som var købt under ægteskabet
for 100.000 kr., var et aktiv af så personlig karakter, at det ikke skulle indgå
i formuefællesskabet, jfr. RVL § 15, stk. 2 eller en analogi heraf. Skifteretten
lagde vægt på, at faglitteratur kun har værdi for den ægtefælle, der har den faglige
interesse heri, og på, at faglitteratur må antages at blive forældet i løbet af
en kort årrække. (Hustruen havde ikke nedlagt subsidiær påstand om vederlagskrav,
jfr. RVL § 23, stk. 2).
VLD af 17.06.1998 (12. afd. B-0701-98): Intet hustrubidrag efter
23 års ægteskab.
23 års ægteskab. M var specialarbejder. H var rengøringsinspektør på deltid med
en årsindkomst på 182.000 kr.
ØLD af 15.06.1998 (14. afd. B-1001-98): M tilkendt bidrag i 2
år.
17 års ægteskab. H var udearbejdende på fuld tid. M havde lukket sin vognmandsforretning
på grund af ryglidelse og var nu på kontanthjælp. M tilkendt bidrag i 2 år.
ØLK af 07.04.1998 (1. afd. B-0967-98): M's overdragelse af motorcykel
til H ikke godtgjort.
Det fandtes ikke godtgjort, at M dagen før fogedforretning havde solgt sin motorcykel
til H for 25.000 kr., og udlægget i motorcyklen blev herefter stadfæstet.
ØLK af 25.03.1998 (16. afd. B-0830-98): Fogedsag om samvær ikke
udsat, jfr. RPL § 502, stk.1, nr. 2.
Fader begærede fogedforretning om weekend-samvær med datter på 17 måneder. Fogedretten
udsatte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2 på afventning af statsamtets afgørelse i sag om
ændring af samværet. ØL ophævede kendelsen, idet der ikke fandtes at være grundlag
for at udsætte sagen.
ØLK af 25.03.1998 (16. afd. B-0569-98): Separationssag var med
rette anlagt i Danmark, jf. RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2.
M havde ved retten i Gentofte ansagt separationssag mod H, der boede i Tyskland.
H havde 1 måned senere anlagt sag i Tyskland, og stævningen i den tyske sag blev
forkyndt før den danske. Der fandtes ikke grundlag for at afvise eller udsætte den
i Danmark anlagte sag, jf.
RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2.
ØLK af 20.03.1998 (10. afd. B-0766-98): Samværssag udsat i medfør
af RPL § 502, stk. 1, nr. 2.
Fader begærede fogedforretning om samvær med sine 2 døtre. Moderen havde forinden
ansøgt om ophævelse af samværet på grund af nye oplysninger, og børnene modsatte
sig ifølge moderen udlevering. Fogedretten udsatte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2. ØL stadfæstede.
VLD af 19.03.1998 (6. afd. B-1214-97): Fader, som blev frifundet i sag om overførsel
af forældremyndighed efter FML § 13, fik ikke tilkendt sagsomkostninger.
ØLK af 13.03.1998 (16. afd. B-0622-98): Kære af fogedretskendelse
afvist, da indgivet senere end 4 uger, jf. RPL § 586, stk. 1.
Fogedretten afslog ved kendelse af 15.12.1997 en græsk faders begæring om samvær
med 3-årig søn i Grækenland i henhold til græsk dom, jf.
BBL § 6 og
§ 7.
Fogedretten fandt, at den nuværende ordning med overvåget samvær i Danmark burde
fortsætte. ØL afviste kæremålet, da kære først var indgivet d. 25.02.1998, og da
der ikke var grundlag for at tillade kære efter 4-ugers fristens udløb i medfør
af
RPL § 586, stk. 4.
Kendelse afsagt d. 06.03.1998 af fogedretten i Roskilde (FS 1587/1998):
Midlertidig samværsafgørelse var bortfaldet, da der forelå eksigibel dom.
Fader begærer midlertidig samværsresolution af 13.01.1998 fuldbyrdet. Moderen havde
ved dom af 16.01.1998 fået tilkendt forældremyndigheden. Dommen var først anket
efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen. Fogedretten anså samværsresolutionen for
bortfaldet og afviste sagen.
UfR 1998.1777 ØLD (TFA 1999.15 ØLD): Indekskonto kunne holdes
uden for delingen af et uskiftet bo.
H var død i 1991 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn. M giftede sig i Las Vegas
i maj 1994 uden samtykke fra fællesbørnene, som indgav skiftebegæring, der blev
taget til følge d. 17.02.1995. M, der fyldte 67 år d. 14.03.1995, havde indekskonto
i Amagerbanken, hvor der pr. skæringsdagen indestod 126.619,51 kr. før 40% afgift.
Indekstillægget udgjorde ca. 1.200 kr. om måneden. Indekskontrakterne fandtes at
have en sådan personlig pensionsmæssig karakter, at de kunne holdes uden for delingen
af det uskiftede bo.
UfR 1998.1719 VLK (TFA 1999.11 VLK): Byretdommer ikke pålagt
at gennemføre samtale med børnene.
Under en forældremyndighedssag vedr. 2 børn på 15 og 12 år var der iværksat en børnesagkyndig
undersøgelse ved en psykolog, som i erklæringen oplyste, at børnene ikke ville citeres
for deres holdninger, og disse fremgik derfor ikke af erklæringen. Faderen ønskede
nu, at byretsdommeren i Struer skulle gennemføre en personlig samtale med børnene,
hvilket retten afslog. Vestre Landsret stadfæstede, idet samtalerne med psykologen
fandtes at opfylde kravet om en samtale i
FML § 29. (2-1).
UfR 1998.1715 VLD (FM 1999.7): Samlever kunne ikke anses som
"nærmeste pårørende".
Den 28-årige M døde ved en ulykke i 1997 og efterlod sig samleveren gennem 8 år
(S) og deres 2 fællesbørn på 4 og 1 år. M's bo blev udlagt som boudlæg. Ved dødsfaldet
kom 4 livs- og ulykkesforsikringer på i alt 545.000 kr. til udbetaling til afdødes
"nærmeste pårørende". Retten i Tønder fandt, at S måtte anses som begunstiget. VL
fandt, at et samlivsforhold ikke i sig selv kunne medføre, at der i h. t. FAL §
105, stk. 1 sker en fravigelse af fortolkningsreglen i FAL § 105, stk. 5 om, hvem
der anses for nærmeste pårørende. Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde,
at S kunne anses for M's nærmeste pårørende, fik børnene medhold i, at forsikringssummerne
tilfaldt dem.
UfR 1998.1674 HD (TFA 1999.13 HD): Bestemmelse om pristalsregulering
af sumfælleseje fandtes ikke gyldig.
M og H havde i en ægtepagt fra februar 1993 bestemt, at der i ægteskabet skulle
være fuldstændigt særeje, men dog således, at 20 mio. kr. af tilbagekøbsværdien
af M's livsforsikringspolicer med Hafnia Prolific International, Isle of Man, skulle
være fælleseje. Livsforsikringerne havde i 1993 en tilbagekøbsværdi på ca. 26,1
mio. kr. og i 1996 ca. 34,8 mio. kr. I et tillæg til ægtepagt fra august 1995, som
var oprettet uden advokatbistand, og som blev tinglyst d. 26.08.1996, var det aftalt,
at sumfællesejet skulle pristalsreguleres med virkning fra ægtepagtens oprettelse.
Parterne blev separeret d. 09.09.1996 og M udbetalte 10 mio kr. til H, som krævede
yderligere 1.124.385,10 kr. som pristalsregulering. M blev frifundet, da hverken
ordlyden af RVL § 28, stk. 2 eller bestemmelsens forarbejder gav et tilstrækkeligt
sikkert grundlag for at antage, at ægtepagtstillægget af august 1995 var en gyldig
aftale mellem parterne. Gyldigheden af ægtepagten af 18.02.1993 var ikke til pådømmelse.
UFR 1998.1576 HD (TFA 1998.443 HD): Moder fandtes afskåret fra
at anfægte tidligere samlevers faderskab til nu 5-årig søn.
A havde i marts 1993 anerkendt faderskabet til søn C født i november 1992. Moderen
M og A ophævede samlivet i februar 1994, og A fik ved dom i september 1994 overført
forældremyndigheden til sig. ØL stadfæstede dommen. Under anken begærede M d. 02.12.1994
faderskabssagen genoptaget. A's faderskab var uforeneligt med arvegangen inde for
det genetiske system D1S80. Genboen B's faderskabsindeks oversteg 10.000 til 1.
Retten i Odense og ØL anså B som fader til C. Højesteret lagde efter det oplyste,
herunder psykologerklæring, til grund, at det ville stride mod afgørende hensyn
til C, hvis han mistede sin tætte forbindelse til A som dennes barn. Under disse
særlige omstændigheder burde C's stilling som barn af A ikke ændres.
UfR 1998.1372 HKK (TFA 1998.363 HKK): Højesteret meddelte tilladelse
til anke af forældremyndighedssag, hvor ankefristen var overskredet med 3 dage.
RPL § 454, stk. 2.
Ved byretsdom af 16.09.1997 havde moderen fået tilkendt forældremyndigheden over
2 fællesbørn. Faderen ansøgte 7 dage efter om fri proces til anke, hvilket blev
meddelt d. 13.11.1997. Ankestævning blev indleveret til VL d. 14.11.1997, 3 dage
efter ankefristens udløb. Fristoverskridelsen skyldtes, at faderens advokat troede,
at ankefristen var 2 måneder. Højesteret fandt, at anken undtagelsesvist burde tillades
i medfør af
RPL § 454, stk.
2, jf.
§ 372, stk.
2.
UfR 1998.1237 ØLK (TFA 1998.308): Ikke udlæg i hus, der var købt
i hustrus navn.
To kommanditselskaber under konkurs begærede udlæg i hus i Helsingør, som var købt
i H's navn i 1994 for 1.950.000 kr. Udbetalingen på 175.000 kr. hidrørte fra nettoprovenu
på hus, som H havde ejet siden 1982. H oppebar mellemste førtidspension, som blev
suppleret med mindre lønindkomst som lægesekretær. M tjente knapt 1. mio. kr. årligt.
Uanset at M i et ikke ubetydeligt omfang havde betalt ydelser og udgifter vedrørende
ejendommen, fandtes der ikke grundlag for at statuere, at der var opstået sameje.
Dissens for at statuere lige sameje.
UfR 1998.1130 HD (TFA 1998.322 HD og TFA 1997.26 VLD): Intet
hustrubidrag efter 27 års ægteskab.
27 års ægteskab. M var 50-årig ingeniør med 360.000 i årsindtægt. H var 47-årig
bogholderske med årsindkomst på knap 200.000 kr. H ønskede bidrag som et sikkerhedsnet.
H havde under hele ægteskabet været tilknyttet arbejdsmarkedet. Der forelå ingen
konkret usikkerhed med hensyn til hendes fremtidige arbejdsmuligheder. Uanset ægteskabets
varighed og M's noget større indtægt fandtes der ikke grundlag for at pålægge M
bidragspligt. Retten i Esbjerg og VL havde tilkendt H bidrag i 10 år.
UfR 1998.1032 VLD: Ikke grundlag for ægtefælleidentifikation
i sag om mangler ved fast ejendom.
M havde i 1965 købt ejendommen Thunøgade 39, Århus, som i 1977 ved ægtepagt var
blevet overdraget til H. H solgte ejendommen i 1990. Køberne konstaterede en svampeskade
i ejendommen, som blev udbedret af Codan, som herefter anlagde regressag mod M og
H for 156.106,91 kr. Byretten fandt, at M og H havde tilsidesat den loyale oplysningspligt
og dermed handlet groft uagtsomt, jf. EAL § 19, stk. 2. M døde under anken og boet
blev udlagt som boudlæg. H blev frifundet, da H ikke havde tilsidesat sin loyale
oplysningspligt. Den omstændighed, at M havde viden om forholdene i ejendommen,
skabte ikke i sig selv nogen større sandsynlighed for, at også H skulle have haft
denne viden, og der var intet grundlag for at pålægge H personligt ansvar, blot
fordi ægtefællen var fundet ansvarlig.
UfR 1998.1007 ØLK (TFA 1998.295): Fri proces til skifte medførte
fritagelse for betaling af fogedafgift.
Fogedretten i Glostrup antog, at H, der havde fri proces til skifte, skulle betale
retsafgift på 1.540 kr. i forbindelse med begæring om inddrivelse af boslodskrav
på 250.000 kr. ØL fandt, at
RAL § 36,
stk. 5 alene angik afgifter for skifte, og den almindelige regel i
RPL § 332, stk. 3 førte herefter til, at der ikke skulle betales afgifter
i forbindelse med fogedsagen.
UfR 1998.717 HD (TFA 1998.269 HD, UfR 1996.836 ØLD og Fagl. Nyt 1996.193): Kapitalpensionsordning
skulle deles, selv om den anden ægtefælle kunne udtage sin pensionsordning forlods.
M havde en kapitalpension på kr. 48.410 samt en tjenestemandspension gennem ansættelse
i politiet. H blev dømt til at anerkende, at hendes kapitalpension på kr. 351.223
oprettet efter overenskomst med dagbladet Politiken skulle indgå i fællesboet. Den
omstændighed, at M kunne udtage sin tjenestemandspension forlods, kunne ikke ud
fra rimelighedsbetragtninger føre til et andet resultat. Højesteret stadfæstede
dommen under henvisning til, at en eventuel ændring af hidtidig praksis bør afvente
resultatet af ægtefællepensionsudvalgets arbejde.
UfR 1998.719 HD (TFA 1998.271 og Fagligt Nyt 1996.286 VLD):
Rateforsikringer skulle deles, selv om den anden ægtefælle kunne udtage sin pensionsordning
forlods.
M blev i skifteretten i Haderslev dømt til at anerkende, at værdien af 2 rateforsikringer
i Danica ca. kr. 237.000 skulle deles, uanset at H i Pensionskassen for Lægesekretærer
havde en pensionsordning på ca. kr. 474.000, som ikke skulle deles, og uanset at
det i den konkrete situation forekom mindre rimeligt, at parternes pensionsordninger
behandledes forskelligt. VL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at fravige de
regler, som ifølge parterne regulerer behandlingen af pensionsordninger som de foreliggende
på fællesboskifter. Højesteret stadfæstede dommen under henvisning til, at en eventuel
ændring af hidtidig praksis bør afvente resultatet af ægtefællepensionsudvalgets
arbejde.
M nedlagde subsidiær påstand om vederlagskrav på kr. 40.000 svarende til H's nettoindbetalinger
under 10-årigt ægteskab til Pensionskassen for Lægesekretærer. Da H's pensionsordning
var et tvungent led i hendes ansættelse og efter det oplyste om ordningens indhold
og parternes forhold måtte anses for rimelig, fandt skifteretten i Haderslev ikke,
at der var grundlag for vederlagskrav. VL og Højesteret stadfæstede denne afgørelse.
UfR 1998.663 ØLK (TFA 1998.217 og FM 1998.80): Boslodskrav ikke
bortfaldet ved 6 års passivitet.
Efter at M og H var blevet separeret i juni 1990, havde de i efteråret 1990 gennem
deres advokater udvekslet forskellige oplysninger om bodeling. Herefter skete der
ikke mere, før H i juni 1996 begærede boet delt. Da M ikke på noget tidspunkt havde
gjort gældende, at fællesboet var delt, og da H ikke på noget tidspunkt havde givet
udtryk for, at hun frafaldt yderligere boslodskrav, kunne H's krav på deling af
fællesboet ikke anses for bortfaldet ved passivitet.
UfR 1998.625/2 HKK (TFA 1998.224): Ensidigt indhentede erklæringer
kunne ikke fremlægges.
FM over 5-årig pige var ved dom afsagt af byretten i Herning overført til faderen.
Moderen ønskede under anken at fremlægge erklæringer fra en speciallæge og en chefpsykolog
samt at afhøre disse som vidner. Erklæringerne var indhentet uden om modparten og
uden tilladelse fra retten, jf. herved RPL § 450, stk. 2, og uden at hverken modparten
eller retten havde haft indflydelse på, hvilke forhold erklæringerne skulle omhandle.
Under disse omstændigheder fandtes erklæringerne ikke at kunne tages i betragtning
ved sagens afgørelse og begæringen om, at erklæringsgiverne afhørtes som vidner
kunne heller ikke tages til følge.
UfR 1998.606 HD (TFA 1998.218): Landmand kunne ikke medregne
beregnet restskat som passiv ved bodelingen.
M og H var blevet skilt i 1989 med d. 01.03.1989 som aftalt skæringsdag. M var landmand
og påstod som passiv medregnet en beregnet restskat for perioden 01.07.1988-01.03.1989
på 659.656 kr. M havde for hele regnskabsåret frem til 01.07.1989 en negativ indkomst
på 79.984 kr., og M havde heller ikke de følgende 5 år betalt nogen skat. Der fandtes
ikke at være grundlag for at medtage den beregnede restskat som passiv i boopgørelsen.
UfR 1998.505 VLD (TFA 1998.147 og Fagl. Nyt 1998.83): H tilkendt
vederlagskrav i henhold til RVL § 23, stk. 2 på 450.000 kr.
M døde d. 03.05.1990 og efterlod sig H og 3 særbørn. Antaget, at M af sin bodel
havde anvendt 200.000 kr. til egentlig reparation, forbedring eller mere omfattende
vedligeholdelsesarbejder på en fast ejendom, der var M's særeje. Ejendommen var
købt i 1979 for 1.300.000 kr. og blev solgt i 1991 for 1.156.760 kr. I hvert fald
under de foreliggende omstændigheder, hvor ejendommen tjente til ægtefællernes bolig,
fandtes der at burde tages et vist hensyn til oplysningerne om ejendommens købs-
og salgspris, og vederlagskravet blev nedsat til 150.000 kr. M havde anvendt ca.
485.000 kr. til ordinære afdrag og ca. 55.000 kr. til ekstraordinære afdrag på pantegælden
i ejendommen, og ca. 170.000 kr. til nedbringelse af kassekredit, som var særeje.
Af det samlede beløb på ca. 710.000 kr. var ca. 410.000 kr. betalt af særejemidler,
og H blev tilkendt yderligere 300.000 kr. i vederlagskrav eller i alt 450.000 kr.
Under hensyn til ægteskabets forholdsvise korte varighed (9 år) og det forhold,
at betalingerne havde været nogenlunde jævnt fordelt gennem perioden, fandtes der
ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje beløbet som følge af prisudviklingen.
RVL § 23, stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale, og det fandtes derfor uden betydning,
at H var bekendt med og eventuelt indforstået med de dispositioner, der kunne indebære
en forskydning mellem bodel og særeje. Efter bestemmelsens udformning fandtes der
heller ikke mulighed for at tage hensyn til, at H var tillagt et betydeligt beløb
fra M's kapitalpension.
UfR 1998.389 HD: Ægtepagt ikke anset for ugyldig på grund af
ubestemthed.
Ægtepagt oprettet i 1971, hvorefter den M tilhørende rådgivende ingeniørforretning
skulle være M's særeje, uanset i hvilken form den blev drevet, fandtes ikke at indebære
en sådan grad af ubestemthed, at den burde tilsidesættes som helt eller delvis ugyldig.
M's anparter på 60% i holdingselskab, hvis eneste aktiv var anparterne i det anpartsselskab,
som nu drev ingeniørvirksomheden, måtte derfor anses som særeje. Indtægterne skulle
være fælleseje, og M skulle derfor anerkende, at hans andel på 60% af et i et anpartsselskab
opsamlet overskud på 4.084.618 kr. var fælleseje. Det samme gjaldt værdien af M's
andel på 60% af selskabets udestående fordringer på 2.578.371 kr., samt M's andel
i udlodning fra investeringsselskab.
UfR 1998.371 ØLD: Udlejer skal ubetinget acceptere parternes
aftale efter LL § 77 a.
Odense Kommune kunne som udlejer ikke modsætte sig, at 20-årig søn overtog lejlighed
efter sin moder, der hun flyttede.
UfR 1998.332 VLD: Advokat erstatningsansvarlig for undladelse
af sikring af boslodskrav ved rådighedsberøvelse, jf. SKL § 66, 2. pkt.
Advokat A i Silkeborg blev dømt til at erstatte H 141.749 kr, idet han fandtes ikke
at have udvist tilstrækkelig omhu med hensyn til sikring af H's boslodskrav ved
d. 01.08.1991 at indgive begæring om rådighedsfratagelse til skifteretten. Det måtte
anses for sandsynligt, at fremsættelse af begæringen om rådighedsfratagelse på skifteretsmødet
d. 25.07.1991 eller en anmodning om hastebehandling af den indgivne begæring ville
have haft til resultat, at udbetalingen d. 12.08.1991 af 265.394 kr. fra M's advokat
til M kunne have været forhindret.
UfR 1998.176 ØLD (TFA 1998.62): Ordet særeje i ægtepagt oprettet
i 1994 fortolket som fuldstændigt særeje.
M og H havde få dage før vielsen d. 11.11.1994 oprettet ægtepagt, som var konciperet
af A, der var agronom, ejendomskonsulent og skatterådgiver. Ifølge ægtepagten skulle
der ikke være formuefællesskab, men særeje i ægteskabet. Fra M's fuldstændige særeje
skulle der alene gøres den undtagelse, at H skulle have livsvarig fribolig samt
en årlig apanage på 150.000 kr. H døde d. 31.12.1996 med en gæld på ca. 1 mio. kr.,
medens M ejede en positiv formue på flere mio. kr. Uanset den noget uklare begrebsanvendelse
i ægtepagten fandtes en samlet vurdering af ordlyden med fornøden sikkerhed at føre
til, at ægtepagten også omfattede dødsfaldssituationen, og at ægtefællerne havde
aftalt fuldstændigt særeje. Det svarede til, hvad der efter forklaringerne og det
i øvrigt foreliggende om ægtefællernes personlige og økonomiske situation havde
været deres og koncipistens mening.
UfR 1998.162 ØLK (TfA 1998.45): Ikke grundlag for at statuere
sameje om ejendom tilhørende H.
Unibank begærede for et tilgodehavende mod M på ca. 176.000 kr. udlæg i ejendom
i Middelfart, som var købt af H i 1990. Unibank gjorde gældende, at ejendommen reelt
tilhørte M, subsidiært at der var opstået sameje som følge af M's terminsbetalinger.
Der fandtes ikke grundlag for at betvivle, at H i 1990 blev reel ejer, og der fandtes
ikke at være opstået sameje om ejendommen. H havde selv haft indtægter, og det påhvilede
efter RVL § 2 begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.
UfR 1998.158 ØLK: Udlæg i H's overskydende skat for M's retsskat,
jf. KSL § 72, stk. 2.
Roskilde Kommune havde d. 27.11.1996 foretaget udlæg i H's overskydende skat for
1990 til dækning af M's restskat for 1992. M og H havde siden d. 30.10.1992 haft
bopæl i England og var således ikke samlevende i skatteretlig henseende. Antaget,
at begrebet samlevende i KSL § 72, stk. 2 skulle forstås som faktisk samlevende,
uanset om samlivet foregik her i landet eller i udlandet. Udlægget blev stadfæstet.
TfS 1998.754 VLD: Ikke grundlag for at forelægge spørgsmål om
KSL § 25 A for EF-Domstolen.
M og H, der sammen drev frisørvirksomhed i Struer, gjorde gældende, at de ikke var
omfattet af KSL § 25 A, subsidiært at KSL § 25 A er i strid med EU-retten. VL fandt
ikke grundlag for at forelægge spørgsmål til EF-Domstolen.
TfS 1998.693 LSR: H skulle beskattes af 50% af overskud af fast
ejendom efter procentreglerne, da fællesboet ikke var delt.
M og H ophævede samlivet i 1992 og blev separeret d. 25.05.1993. M blev boende i
huset, som tilhørte parterne i lige sameje. Boet blev ikke delt, men det blev aftalt,
at M skulle have hele provenuet, når huset var solgt. H skulle i 1995 og 1995 beskattes
af 50% af overskuddet af ejendommen, da hun fortsat var ejer.
TfS 1998.691 TSS: Udlodning af kapitalpension efter model 3.
H havde fået udloddet en del af M's kapitalpension efter model 3, jf. PBL § 30,
stk. 3, nr. 3. H var berettiget til højeste eller mellemste førtidspension på udlodningstidspunktet,
og hun kunne ophæve ordningen efter PBL § 25 mod 40%-afgift i den udstrækning hun
opfyldte betingelserne herfor på udbetalingstidspunktet.
TfS 1998.50 Dom afsagt af Retten i Odense: Samleverske kunne
ikke bevise ejendomsret til beløb i bankboks.
Politiet havde under ransagning hos M fundet og beslaglagt DM 50.000, som blev fundet
i M's bankboks. Skattevæsenet foretog senere udlæg i beløbet for M's skatterestancer.
Samleversken K påstod, at kr. 50.000 af beløbet tilhørte hende, men byretten fandt
ikke dette tilstrækkeligt sansynliggjort.
FM 1998.139 VLK: Tilbagesøgning af inddrevne hustrubidrag kunne
ikke ske via fogedretten.
Kommune havde inddrevet skyldigt hustrubidrag ved modregning af i alt 11.400 kr.
i taxavognmands tilgodehavende for kørsel for kommunen. Efter at VL frifandt M for
bidragspligt, indbragte M sit krav om tilbagebetaling for fogedretten. Sagen blev
afvist, da der ikke i inddrivelsesloven fandtes hjemmel til at dømme kommunen til
tilbagebetaling. Kravet måtte gøres gældende ved civilt søgsmål.
FM 1998.14 VLD: Opløsning af sameje afvist fra skifteretten.
Påstand om opløsning af sameje om landbrugsejendom med besætning blev afvist fra
skifteretten, da sagen reelt drejede sig om, under hvilke betingelser en forkøbsret
kunne gøres gældende og de nærmere omstændigheder derved. VL stadfæstede.
Nye litteraturhenvisninger
Malene Ravn og Karina Nielsen i Revisorbladet nr. 9/1998 p. 33-36: Ægtefællebeskatning
samt transaktioner mellem forældre og børn.
Marianne Jybæk i ADV 1998.38: Skilsmissesæreje - pas på!
Kirsten Reimers-Lund: Separation og skilsmisse, 1. udg., 1998,
152 sider, Greens§jura.
Charlotte Blumensaadt og Sanne Udsen: Pension lige nu og fremover.
Hvidbog om kvinders og mænds erhvervstilknyttede pensionsforhold, 1998, Ligestillingsrådet.
"Når det ikke længere er så yndigt at følges ad", Pjece udgivet
af Advokatsamfundet, første gang i november 1988, jfr. Karen Inger Bast i ADV 1989.135.
Svend Danielsen: Tillæg 1997 til Lov om forældremyndighed og samvær,
1998, 70 sider, DJØF
Lis Frost i Skarrildhus 1997.80-98: Samspillet mellem forældremyndighedslovens
og bistandslovens regler om samvær og anden kontakt.
Finn Taksøe-Jensen i Lov & Ret nr.1/1998 p. 5-9: Faderskab
- ikke en privatsag for moderen.
Kirsten Reimers-Lund i Lov & Ret nr. 1/1998 p. 10-13: Hvor
blev barnets tarv af?
Lenie Persson i Lov & Ret nr. 1/1998 p. 13-15: Børneloven
bør ikke hvile på genetikken.
Marianne Jybæk i ADV 1998.38: Skilsmissesæreje - pas på!
Advokat Jørgen U. Grønborg