Nyheder i familieret 2003
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Lov nr. 1162 af 19.12.2003
om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks
fra d. 01.01.2004).
Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003
om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004 (For deltagelse i et adoptionsforberedende
kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.)
Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse
nr. 9807 af 11.12.2003 om vejledende retningslinier for fastsættelse af
højere børnebidrag i 2004:
|
|
1 barn
|
2 børn
|
3 børn
|
4 børn
|
5 børn
|
|
> kr. 320.000
|
+ 25%
|
|
|
|
|
|
> kr. 340.000
|
+ 50%
|
+ 25%
|
|
|
|
|
> kr. 370.000
|
+ 100%
|
+ 50%
|
+ 25%
|
|
|
|
> kr. 410.000
|
+ 100%
|
+ 100%
|
+ 50%
|
+25%
|
|
|
> kr. 460.000
|
+ 100%
|
+ 100%
|
+ 100%
|
+50%
|
+25%
|
|
> kr. 540.000
|
|
|
|
|
+50%
|
|
> kr. 640.000
|
|
|
|
|
+100%
|
Bidragsloftet er i 2004 forhøjet til 210.000-270.000 kr. i årlig bruttoindkomst.
Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 17.000 kr. om
måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter
over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 17.000.
Bekg. nr. 980 af 05.12.2003 om fri proces
I 2004 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 884 pr. måned. (excl. finanslovstillæg
på 114 kr.), jf. vejledning
nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det
sociale område.
I 2004 udgør normalbidrag ved fødsel 607 kr. og normalbidrag to måneder før og en
måned efter fødslen på 1.058 kr. pr. måned, jf.
vejledning nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser
på det sociale område.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i
cirkulæreskrivelse af 13.06.2003 meddelt følgende vejledende salærtakster
pr. 01.07.2003 for ægteskabssager:
|
1. Sager vedrørende forældremyndighed
|
6.500 kr.
|
|
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed
|
4.500 kr.
|
|
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.
|
|
Lov nr. 387 af 28.05.2003
ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven
og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager
m.v.) I kraft d. 01.07.2003.
Lovbekg. nr. 352 af 15.05.2003
af lov om børns forsørgelse
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
d. Fuldmægtigen
Pengeinstitutankenævnets kendelse af 11.02.2003 (301/2002): H's
fuldmagt til M's konto bortfaldet ved samlivsophævelse.
M og H var blevet separeret d. 16.10.1998. D. 15.09.1999 blev provenuet på 283.000
kr. fra salget af M's hus sat ind på M's kassekredit i BG Bank, Lyngby, hvortil
H havde fuldmagt. H hævede d. 17.09.1999 188.030 kr fra kontoen. Ankenævnet fandt,
at en fuldmagt til at disponere over en ægtefælles konto som udgangspunkt må anses
for bortfaldet i tilfælde af, at samlivet ophæves. Banken burde derfor, da man -
efter det oplyste senest i foråret 1999 - blev bekendt med, at H og M var separeret,
have forespurgt M, om H's fuldmagt til dennes kassekreditkonto skulle opretholdes,
og have spærret fuldmagten, indtil dette spørgsmål var afklaret. Banken begik derfor
- som konsekvens af, at man ikke havde forholdt sig på denne måde - også en fejl,
da man tillod, at H under anvendelse af fuldmagten hævede 188.030 kr. på M's kassekreditkonto.
På denne baggrund, og da M ikke efterfølgende ville godkende dispositionen, var
banken efter Ankenævnets opfattelse over for M forpligtet til at genindsætte beløbet
på hans konto. H måtte indse, at hun efter samlivets ophævelse ikke længere var
berettiget til uden samtykke fra M at hæve på dennes kassekreditkonto, og hun måtte
derfor - da et sådant samtykke ikke forelå - også indse, at det beroede på en fejl,
at hun fortsat stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen. Ankenævnet fandt,
at banken under de anførte omstændigheder kunne forlange, at H godtgjorde banken
det omhandlede beløb på 188.030 kr.
UfR 2003.2626 ØLD: Gensidigt testamente mellem ugifte samlevende opretholdt
trods samlivsophævelse.
M og K, der levede sammen fra 1973 til 1984, havde i 1977 oprettet et gensidigt
testamente, hvori de indsatte hinanden som universalarvinger. K døde i 2001. I 1991
genoptog de et nært og venskabeligt forhold, der dog ikke kunne karakteriseres som
samliv, og i 1993 underskrev de en fælles erklæring, der måtte anses som en bekræftelse
af deres vedvarende ønske om en opretholdelse af det gensidige testamente fra 1977.
Under hensyn hertil fandtes der, uanset samlivsophævelsen i 1987, at foreligge sådanne
særlige omstændigheder, der talte imod at anse testamentet for genkaldt, jf. analogien
af
AL § 49, stk. 2, at de legale
arvinger efter K ikke fik medhold i deres påstand om, at testamentet måtte anses
for genkaldt. (2-1)
UfR 2003.2610 ØLD: FM til 7-årig dreng overført til moderen.
FM til 7-årig dreng overført til moderen. Faderen var rejst til New Zealand med
drengen uden at orientere moderen herom.
UfR 2003.2579 VLD: Ægtepagt tilsidesat efter AFTL § 36.
M og H havde forud for brylluppet i 1995 oprettet ægtepagt, hvorefter M's andel
af en maskinstation I/S, indtægterne herfra, samt hvad der trådte i stedet herfor,
skulle være hans fuldstændige særeje. Et pristalsreguleret beløb på 100.000 kr.
skulle være H's fuldstændige særeje, og i øvrigt skulle der være formuefællesskab.
H ønskede i marts 2000 at blive skilt, og parterne oprettede d. 01.04.2000 en ny
ægtepagt, hvorefter alt, hvad M ejede og senere erhvervede, skulle være hans fuldstændige
særeje. Samtidig blev H's bodel tilligemed et pristalsreguleret beløb på 100.000
kr. gjort til hendes særeje. På et møde i amtet i august 2000 gav H bl.a. udtryk
for, at hun var usikker på, hvad hun havde aftalt med M omkring et kompensationsbeløb
til hende. H påstod ægtepagten tilsidesat i medfør af
AFTL § 31 og
§ 36. Det fremgik
af sagen, at M ejede meget betydelige aktiver i form af maskinstationer og andel
i anden erhvervsvirksomhed. Han havde i 1996 købt sine forældres landbrugsejendom
for ca. 5 mio. kr., der blev berigtiget ved gave, gældovertagelse og lån. Det var
usikkert, i hvilket omfang hans betydelige aktiver var særeje for ham i kraft af
den første ægtepagt. Ægtepagten af april 2000 kunne derfor indebære en betydelig
forskydning i parternes formueforhold til fordel for ham. Ægtepagten af april 2000
blev oprettet på M's initiativ og efter råd fra hans pengeinstitut på et tidspunkt,
hvor parternes separation var forestående. Som følge af parternes forhold var H
i en sårbar situation, og hun var ikke i stand til at overskue konsekvenserne af
ægtepagten, som M oplyste var uden reel betydning for hende, men nødvendig, for
at han ikke blev erklæret konkurs. På denne baggrund tilsidesattes ægtepagten af
april 2000 i medfør af
AFTL § 36.
UfR 2003.2576 VLD (FM 2003.273 VLK): M havde ikke ret til at lade deling af
rateforsikring ske ved indsættelse af H som uigenkaldeligt begunstiget.
M og H var blevet skilt d. 21.12.2000. M havde uden H's tiltrædelse indsat H som
uigenkaldelig begunstiget til halvdelen af sin ratepensionsordning, som var tegnet
som et obligatorisk led i M's ansættelsesforhold, og som have en teknisk tilbagekøbsværdi
på 110.241 kr. H fik medhold i, at ligedelingen skulle ske enten i form af kontant
afregning, således at H fik udbetalt halvdelen af ordningens realisationsværdi med
fradrag af afgift eller andre værdier af tilsvarende størrelse, og at udbetalingen
skulle ske til ejendom. Indsættelse af H som uigenkaldeligt begunstiget ville ikke
indebære en reel ligedeling, idet H ikke ville blive ejer af halvdelen af pensionsordningen
og bl. a. ikke ville få adgang til at indsætte begunstigede. Indsættelse af subsidiært
begunstigede ville heller ikke bevirke en ligedeling mellem parterne. Der var ikke
nedlagt påstand om deling i form af udlodning.
UfR 2003.2446 VLD: Byretsdommer inhabil i forældremyndighedssag.
Byretsdommer havde i en sag om ophævelse af fælles forældremyndighed tilkendt faderen
forældremyndigheden over to børn. VL ophævede dommen, da dommeren havde deltaget
i Børn og Unge Udvalgs beslutning om at anbringe de to børn uden for hjemmet, og
da det udelukkende eller i hvert fald i det væsentlige var moderens forhold, der
havde begrundet tvangsfjernelsen af børnene. Der forelå således omstændigheder,
der ud fra en objektiv betragtning var egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige
upartiskhed, jf. RPL § 61.
UfR 2003.2445 VLD: Ægtepagtsbestemmelse afvist på grund af manglende individualisering.
M og H havde i en ægtepagt bestemt, at der i ægteskabet skulle være fuldstændigt
aftrapningssæreje med en undtagelse i § 2 for så vidt angår fast ejendom, der erhverves
i fællesskab for at tjene til fælles beboelse eller benyttelse, idet sådanne erhvervelser
skulle indgå i almindeligt formuefællesskab. Bil- og Personbogen afviste tinglysning
af ægtepagtens § 2 på grund af utilstrækkelig individualisering og henviste til,
at det ikke af ægtepagten fremgik, om midlerne til køb af fælles bolig skulle komme
fra parternes særeje eller fra det formuefællesskab, der løbende ville opstå, og
det fremgik heller ikke, i hvilket forhold ægtefællerne skulle bidrage til erhvervelsen.
Der forelå derfor en mulighed for, at der kunne blive tale om en gave mellem ægtefællerne,
og den valgte generelle formulering var ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene
til individualisering i gaveægtepagter. Med den valgte generelle formulering var
ægtepagtens § 2 i strid med forbudet i RVL § 30, stk. 2, om overdragelse af fremtidige
erhvervelser uden vederlag. Landsretten stadfæstede.
UfR 2003.2444 VLK (FM 2003.245 VLK): Ægtepagt kunne lyses, selv om advokat som
vitterlighedsvidne alene havde anført sin forretningsadresse.
Personbogen havde afvist ægtepagt fra lysning, at advokat som vitterlighedsvidne
havde anført sin forretningsadresse, nemlig "4990 Sakskøbing". VL ændrede afgørelsen,
idet
TL § 10, stk. 2, 4. pkt.
for advokaters vedkommende må forstås således, at advokater skal anføre enten deres
privatadresse eller deres forretningsadresse.
UfR 2003.2303 ØLD: Mand kunne ikke anlægge faderskabssag.
K havde født et barn d. 18.09.2002 og M, som levede i parforhold med K, havde anerkendt
faderskabet. A ønskede at rejse faderskabssag, idet han gjorde gældende, at han
havde levet i fast samlivsforhold med K i avlingsperioden. K bestred dette. Retten
i Store Heddinge fandt, at A i en periode havde opholdt sig i K's hjem alle hverdage.
Forholdet kunne ikke sidestilles med et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter,
idet A's ophold ikke havde været kontinuerligt, og A havde på intet tidspunkt haft
folkeregisteradresse hos K. Sagen blev derfor afvist ved kendelse, jf.
børnelovens § 6, stk. 2. ØL admitterede kæremålet, jf.
RPL § 394, stk. 2, efter mere end 14 dage, da byretten skriftligt havde
vejledt om, at appelfristen var 4 uger. ØL udtalte, at afvisning af sagen burde
være sket ved dom, og stadfæstede byrettens afgørelse.
UfR 2003.2036 HD: Forældremyndighed ikke overført til faderen.
FM over 4-årig pige og 3-årig dreng, der var anbragt i familiepleje, blev ikke overført
til faderen.
UfR 2003.1955 ØLK: Ikke børnesagkyndig undersøgelse i forældremyndighedssag
vedr. et barn på 6½ måned.
Retten i Køge havde bestemt, at der skulle indhentes en børnesagkyndig undersøgelse
af begges forældrevene. ØL fandt ikke, at der i denne sag, der vedrørte et 6½ måned
gammelt barn, var oplyst sådanne særlige omstændigheder, der kunne give grundlag
for at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse.
UfR 2003.1953 ØLD: Beskikket værge kunne ikke anlægge ægteskabssag for svært
hjerneskadet hustru.
H, der var svært hjerneskadet, havde fået beskikket advokat V som værge. Værgemålet
omfattede alle personlige og økonomiske forhold. V anlagde ægteskabssag mod M ved
retten i Slagelse. H havde ikke ytret sig om sagsanlægget, og hun kunne ikke i øvrigt
antages at have nogen forståelse heraf. Landsretten fandt, at beslutning om anlæggelse
af sag om separation eller skilsmisse er af så strengt personlig karakter, at det
ligger uden for de beslutninger, en værge på egen hånd kan træffe. Herefter, og
da H efter det anførte savnede proceshabilitet, ville sagen være at afvise, jf.
RPL § 258, stk. 2.
UfR 2003.1933 ØLD: Forældremyndighed til 4-årig pige overført til fader.
FM til 4-årig pige overført til faderen: Moderen havde haft et massivt årelangt
alkoholmisbrug og var nu i alkoholistbehandling. Pigen havde boet i næsten 1 år
hos faderen.
UfR 2003.1897 ØLK: Ægteskabssag udsat på afventning af udfaldet af identisk
engelsk retssag.
M og H, der begge var engelske statsborgere, blev gift i 1994 i England. De havde
siden 1996/97 begge boet i Danmark. M ophævede samlivet i 2001, hvorefter H i februar
2002 anlagde skilsmissesag ved The Family Division of the High Court of Justice
i England. M anlagde i april 2002 separationssag ved retten i Roskilde, som udsatte
sagen på afventning af udfaldet i den engelske sag, jf.
RPL § 345. ØL stadfæstede, da der var identitet mellem de to sager, og da
den engelske sag blev anlagt før den danske sag.
UfR 2003.1653 ØLD: Ægtefællehandel ugyldig inter partes, da der ikke var oprettet
gaveægtepagt.
M havde i 1986 solgt villa i Klampenborg til H for 1.168.302 kr. Ejendomsværdien
pr. 01.01.19985 var 1.400.000 kr. og pr. 01.01.1986 på 1.850.000 kr. H skulle berigtige
200.000 kr ved at medindtræde i sælgers gæld til handelsbanken sikret ved ejerpantebrev
i ejendommen. M drev et værksted og H var medhjælpende ægtefælle. Ved ægtepagt lyst
d. 18.10.1990 gjorde parterne H's bodel, herunder ejendommen, til hendes fuldstændige
særeje. M og H blev separeret i 1999, og H solgte ejendommen med et provenu på 2.413.348
kr. M havde efter 1986 fortsat betalt terminsydelserne op ejendommen, og det fandtes
ikke sandsynliggjort, at H havde overtaget gælden i ejendommen med frigørende virkning
for M. Overdragelsen til H krævede ægtepagt, jf.
RVL § 30. Særejeægtepagten fra 1990 indeholdt intet om overdragelse fra
M til H. M fik derfor medhold i, at hele provenuet skulle indgå i fællesboet.
UfR 2003.1649 ØLK: Der kunne ikke ske indeholdelse i kontanthjælp.
Assens Kommune havde indeholdt 940 kr. om måneden i K's kontanthjælp til inddrivelse
af børnebidrag. K havde herefter et rådighedsbeløb på 3.112 kr. til eget underhold
samt til underhold af de to børn, som hun havde på samvær 3 dage ud af 14 dage.
Lønindeholdelsen blev tilsidesat, da K ikke havde et så væsentligt større rådighedsbeløb
end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed, at der kunne ske indeholdelse i kontanthjælpen,
jf.
inddrivelseslovens
§ 6, stk. 1, 3. pkt.
UfR 2003.1643 ØLK: Stedfader var søgsmålskompetent i sag om overførsel af forældremyndighed
fra morfader.
Moder var død i 1996 og forældremyndigheden over to drenge var tillagt morfaderen.
Børnene havde lige siden dødsfaldet boet hos stedfaderen, som fik plejetilladelse.
Stedfaderen anlagde nu med påstand om at han fik overført forældremyndigheden til
sig. Drengene var nu 13 og 14 år og ønskede at bo hos stedfaderen. Retten i Middelfart
afviste sagen, da stedfaderen ikke havde søgsmålskompetence. Da stedfaderen ville
kunne have ansøgt om forældremyndigheden under den oprindelige sag efter moderens
død, fandt ØL, at han var søgsmålskompetent, og byretsdommen blev ophævet og sagen
hjemvist til fornyet behandling i realiteten.
UfR 2003.1588/2 VLK: Moderen fik medhold i begæring om genoptagelse af faderskabssag
til 12-årig datter.
Moder havde i 1991 fået en datter. Faderskabssagen blev sluttet i 1994, uden at
der var udlagt en fader, da den oplyste mulighed blev udelukket ved en retsgenetisk
undersøgelse. Moderen havde ikke oplyst X som en mulig fader, idet X var gift. Datteren
spurgte nu ofte om, hvem der var hendes fader. Moderen fik nu medhold i begæring
om genoptagelse, jf.
BL
§ 36, stk. 2, jf.
RPL § 456r, stk. 4.
UfR 2003.1462 HD: Civilretsdirektoratet frifundet for erstatningsansvar.
M påstod 82.000 kr. i erstatning fra Civilretsdirektoratet, idet han gjorde gældende,
at hustrubidraget fejlagtig var udmålt på basis af en antagelse om, at han havde
en formue i udlandet. Civilretsdirektoratet blev frifundet, da manden havde undladt
at fremkomme med den relevante dokumentation. Københavns Byret burde ikke have henvist
sagen til landsretten, da Civilretsdirektoratet ikke i bidragssager træffer afgørelser
i sager mellem det offentlige og private, jf.
RPL § 225, stk. 1.
UfR 2003.1445/2 ØLK: Fogedret kunne samtidig med kendelse om tvangsbøde tilkendegive,
at fogedretten om nødvendigt ville imødekomme anmodning om umiddelbar fogedforretning.
Fogedretten i Næstved pålagde moderen en tvangsbøde på 3.000 kr., hvis en 8-årig
dreng ikke blev udleveret til samvær med faderen. Fogeden tilkendegav samtidig,
at såfremt barnet ikke blev udleveret, ville fogeden endvidere være indstillet på
at efterkomme en begæring om en udkørende fogedforretning for om nødvendigt med
politiets bistand at gennemføre samværet. Landsretten fandt ikke, at bestemmelsen
i
RPL § 536, stk. 1,
efter sin ordlyd eller forarbejder udelukker, at en fogedret ved kendelse træffer
bestemmelse om tvangsbøde og i samme retsmøde tilkendegiver, at fogeden vil være
indstillet på om nødvendigt med kort varsel at efterkomme en begæring om en umiddelbar
fogedforretning for at gennemføre samværet.
UfR 2003.1445/1 ØLK: Udgifter til engelsk tolk i forældremyndighedssag kunne
ikke kræves refunderet af statskassen.
Moderen havde ved retten i Gentofte anlagt forældremyndighedssag mod faderen, der
var engelsk statsborger, og som ikke opfyldte de økonomiske betingelser for at få
beskikket advokat. Under domsforhandlingen medvirkede tolk. Udgifterne hertil på
5.537,50 kr. kunne ikke kræves dækket af statskassen, jf.
RPL § 149, stk. 4, modsætningsvis.
UfR 2003.1409 ØLK: Moder pålagt tvangsbøder, indtil hun ville oplyse faders
identitet.
Moder, der ikke ville oplyse mulig faders identitet, blev i medfør af
RPL § 178, stk. 1, nr. 4, jf. RPL § 456 i, stk. 1 pålagt fortløbende tvangsbøder
på 200 kr. pr. uge, indtil hun erklærede sig villig til at afgive forklaring.
UfR 2003.1407 ØLD (FM 2003.115 ØLD): Førstafdødes indekskonto kunne ikke holdes
uden for fællesboet.
H var afgået ved døden d. 28.08.1998. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og
M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank
på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som
led i et ansættelsesforhold. Højesteret fastslog i
UfR 2002.1849 HD, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti
uden for skiftet. Skifteretten i Ballerup bestemte, at M ikke kunne kræve boslod
af H's indekskonto. ØL fandt, at indekskontrakten ved indehaverens død mistede sin
betydning som pensionsordning. Indekskontraktens indestående tilfaldt derfor dødsboet,
jf. § 20, stk. 2 i bekg. om alderdomsreguleret alderdomsopsparing. Komm. af Henning
Broman i FM 2003.115-116: Forsørgelsen sejrede over logikken.
UfR 2003.1381 VLD: Ægtepagt ugyldig som følge af svig.
M og H, der havde været gift i 5 år, havde d. 28.02.2000 tinglyst ægtepagt om rent
kombinationssæreje ved hjælp af en formular fra www.familieadvokaten.dk. M ejede
parcelhuset med friværdi på ca. 600.000 kr. og pensionsordninger for ca 1,5 mio
kr. H ejede pensionsordninger for ca. 400.000 kr. Samlivet ophævedes 1 måned senere.
Retten i Silkeborg antog, at H, da hun skrev under, ikke havde forstået eller været
vidende om de faktiske konsekvenser af sin underskrift, og tilsidesatte ægtepagten
efter
AFTL § 36. VL's flertal fandt,
at H af M var blevet lokket til at underskrive, hvad hun - hvilket han måtte indse
- opfattede som den sidste side af et testamente og ikke af en ægtepagt. H's underskrift
på ægtepagten var således opnået ved svig, og ægtepagten var ugyldig efter
AFTL § 30. (Dissensen ville tilsidesætte ægtepagten efter
AFTL § 36).
UfR 2003.1351 VLK: Ikke grundlag for at afskære partforklaring i sag om frivillig
auktion.
K, som ejede fast ejendom i lige sameje med M, begærede auktion over ejendommen.
Fogedretten i Århus fandt, at der ikke var grundlag for at nægte parterne at afgive
forklaring, jf. principperne i
RPL § 583, stk. 1, jf. § 501, stk. 4. VL stadfæstede.
UfR 2003.1136 ØLD: Ægteskabssag mod udenlandsk diplomat blev afvist.
M havde ved Frederiksberg ret anlagt ægteskabssag mod H, der var udenlandsk statsborger
og diplomat ansat ved sit hjemlands ambassade i Stockholm. H var omfattet af Wienerkonventionen
om diplomatiske forbindelser, og hun var dermed undergivet de regler om immunitet,
der følger af konventionens artikel 31. H kunne ikke i medfør af retsplejelovens
regler retsforfølges i Danmark i en sag som den foreliggende. EMRK art. 6 og 8 fandtes
ikke at kunne føre til et andet resultat.
UfR 2003.1122 ØLK (FM 2003.88 ØLK): Fogedretten kunne ikke pålægge kommunen
at være til stede ved udlevering af børn til samvær.
Fogedretten i Nykøbing S. havde pålagt Dragsholm Kommune at stille med en repræsentant
ved næste udlevering på en station af to børn til samvær med faderen. Landsretten
fandt, at kommunen havde fornøden retlig interesse i at kunne påkære afgørelsen,
og at der ikke i
RPL § 536,
stk. 2 var hjemmel for fogedretten til at pålægge kommunen at lade en repræsentant
være til stede på tidspunkterne for udlevering til samvær.
UfR 2003.1082 VLD: Utroskab fandtes bevist.
H fik medhold i skilsmisse efter
ÆL §
33 på grund af M's utroskab. M var udeblevet fra såvel byret som landsret,
men utroskaben blev anset for bevist ved M's underskrift på ansøgning om skilsmisse
og ved H's forklaring.
UfR 2003.913 VLK: 11-årig dreng skulle udleveres til udenlandsk fader.
F havde ved en dom i udlandet i 1995 fået tillagt FM over sønnen B, født i 1991.
B's mor M boede i Danmark, og i 2002 blev B hos hende efter et besøg. F begærede
B udleveret, men fogedretten nægtede at efterkomme anmodningen, jf.
BBL § 11, nr. 3. VL ændrede afgørelsen og bestemte, at B skulle tilbagegives
til F. VL, der som fogeden talte med B, anførte bl.a., at det ved afgørelsen af,
om tilbagegivelse skulle nægtes, skulle tillægges afgørende betydning, at B indtil
august 2002 havde boet i udlandet, og at B's mening efter landsrettens vurdering
af hans modenhed, herunder i forbindelse med hans overvejelser med hensyn til konsekvenserne
af at flytte til et for ham fremmed land, ikke skulle tillægges afgørende vægt.
Heller ikke lovens § 11, nr. 2, var til hinder for tilbagegivelse.
UfR 2003.910 VLK: Moderen, der ikke ville oplyse om en anden mulig fader, ikke
taget i forvaring.
Moder til et barn født uden for ægteskab i 2001, var i byretten i Aalborg taget
i forvaring, da hun ikke ville oplyse om andre faderskabsmuligheder. VL ophævede
kendelsen, allerede fordi en anden oplyst faderskabsmulighed ikke var udelukket
eller lidet sandsynlig.
UfR 2003.781 ØLK: Ikke deldom til separation med udskydelse af spørgsmålet om
bidragspligt.
M påstod deldom til separation, således at spørgsmålet om bidragspligt blev udskudt
til senere afgørelse. H protesterede. Der verserede allerede en sag mellem parterne
om gyldigheden af en ægtepagt, hvor M overførte 8 mio. kr. til H, og parterne var
enige om, at udfaldet af denne sag ville have betydning for afgørelsen af bidragsspørgsmålet.
Retten på Frederiksberg tog ikke M's påstand til følge, idet
ÆL § 49 indebar, at spørgsmålet om separation eller skilsmisse og spørgsmålet
om bidragspligt skal behandles under et. ØL stadfæstede, idet forarbejderne til
RPL § 454, stk. 2
om særskilt anke af vilkår måtte forstås således, at der samtidig med dom til separation
eller skilsmisse skal tages stilling til en nedlagt påstand om bl. a. bidragspligt
uden adgang for retten til at opdele sagen i 1. instans og afsige deldom i medfør
af
RPL § 253.
UfR 2003.780 ØLK: Sag afvist fra skifteretten, da boet var delt.
M og H havde i marts 2001 indgået bodelingsoverenskomst, som kunne kræves genforhandlet,
hvis overskydende skat/restskat, varierede med mere end 5.000 kr. i forhold til
forskudsopgørelsen. H krævede nu offentligt skifte, da H havde fået en overskydende
skat for 2000 på ca. 24.000 kr. og da M ikke som aftalt havde frigjort H for hæftelse
for fælles gæld. Skifteretten i Næstved afviste sagen, da H havde fået en overskydende
skat på mere end 5.000 kr, og således var stillet mere fordelagtigt end forudsat
i bodelingsoverenskomsten, og hun derfor ikke havde en retlig interesse i at kræve
genforhandling af overenskomsten. H var henvist til at gøre sine krav mod manden
gældende under en civil sag ved de almindelige domstole. ØL stadfæstede, da parterne
havde indgået overenskomst, og sagen derfor skulle afgøres under et civilretligt
søgsmål ved de almindelige domstole.
UfR 2003.387 HKK: Faderskabssag fra 1961 ikke genoptaget.
A var i 1961 blevet dømt som fader til B, der var født i januar 1961. Ifølge en
DNA-test fra 2001 fra et privat firma, var det udelukket, at A var far til B. A
begærede nu sagen genoptaget, og B og moderen protesterede. Betingelserne i
RPL § 454 r, stk. 4 for genoptagelse fandtes ikke at være opfyldt.
UfR 2003.385/2 HKK: Faderskabssag fra 1959 ikke genoptaget.
A var født i 1959, og B var ved byretsdom anset som bidragspligtig. B døde i 2001,
og A begærede nu sagen genoptaget med henblik på at fastslå B's faderskab ved DNA-analyser.
Rigshospitalet opbevarede vævsprøver fra B. Der er ikke grundlag for at fastslå,
at der ved behandlingen af faderskabssagen i 1959 burde have været udarbejdet et
såkaldt faderskabsindeks på grundlag af blodtypestatistiske beregninger, eller at
der på anden måde blev begået fejl ved sagens behandling. Den omstændighed, at den
videnskabelige udvikling havde medført, at der nu - mange år efter sagens afgørelse
- var skabt mulighed for med meget stor sikkerhed at fastslå eller afkræfte faderskab
ved foretagelse af DNA-analyser, kunne ikke i sig selv begrunde, at A's begæring
om genoptagelse af faderskabssagen burde tages til følge i medfør af
RPL § 456 r, stk. 1.
UfR 2003.246 ØLK: Tvangsfuldbyrdelse af sag om udlevering af barn ikke udsat.
Fogedretten i Middelfart havde under tvang af tvangsbøder pålagt faderen at udlevere
barnet B til moderen, som havde eneforældremyndigheden. Østre Landsret stadfæstede
afgørelsen, hvorefter faderen søgte om tredjeinstansbevilling. Fogedretten afslog
at udsætte gennemtvingelsen efter
RPL § 502, stk. 1, nr. 2. ØL stadfæstede og afslog at tillægge ansøgning
om tredjeinstansbevilling opsættende virkning, da der ikke var hjemmel hertil.
TfS 2003.832 LSR (SKM2003.451
LSR): M kunne fradrage alle renter på fælles lån, da regreskrav mod H var uerholdeligt.
M hæftede solidarisk med sin daværende hustru for gæld i fast ejendom. M havde hidtil
betalt alle ydelser på gælden, hvilket han fortsatte med i 2001, hvor samlivet blev
ophævet. M's regreskrav mod H blev anset for uerholdeligt, således at han var berettiget
til fradrag for de fulde renteudgifter.
TfS 2003.168 LSR (SKM2003.39
LSR): Ejendomsavance skulle beskattes hos M, jf. KSL § 25 A, stk. 1.
En fortjeneste ved salg af 20 ha jord fra en landbrugsejendom opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven
var skattepligtig for M, som havde drevet landbruget og ikke for H, der var ejer
af ejendommen.
FM 2003.196 VLK: Samværssag udsat.
Marokkansk fader bad om fogedrettens hjælp til at få samvær med sin søn Tarik på
2½ år. Moderen hævdede, at faderen gentagne gange havde truet med at bortføre sønnen
til Marokko, og hun havde derfor påklaget samværsafgørelsen till Civilretsdirektoratet.
Fogedretten udsatte sagen i medfør af
RPL § 502, stk. 1, nr. 2 for at afvente udfaldet af klagesagen. VL stadfæstede
under henvisning til faderens begrænsede tilknytning til Danmark og det i øvrigt
oplyste.
FM 2003.191 ØLD: Lejeværdi skulle medregnes uden fradrag for
tænkt skat ved udlejning til tredjemand.
M havde boet i villa til en værdi på 5,2 mio kr. fra skæringsdagen d. 11.07.1990
og frem til udlægsdatoen d. 26.11.1999. Der skulle i boopgørelsen medregnes leje
for de 112 måneder med 2.163.000 kr. Landsretten tiltrådte, at den skattemæssige
behandling af lejeindtægter ved hypotetisk udlejning til tredjemand ikke kunne tillægges
betydning ved beregningen af lejeværdien.
FM 2003.189 ØLK: M, der udtog værdier for ca. 2 mio kr, skulle
godtgøre statskassen udgifterne til hans beskikkede advokat.
M, der havde fri proces til ægtefælleskifte, indgik et forlig, hvorefter han udtog
et ubehæftet sommerhus til 1 mio. kr. og pensionsordninger til en værdi på 1,5 mio
kr. Skifteretten i Ballerup pålagde ham i medfør af
RPL § 335 at godtgøre statskassen salæret til hans beskikkede advokat på
78.000 kr. plus moms, og henviste til størrelsen af de udtagne værdier samt årsagen
til, at salæret var blevet så stort: Beløbet ville kunne fås ved belåning af sommerhuset.
ØL stadfæstede.
FM 2003.161 VLK: K fik ikke medhold i, at bil tilhørte parterne
i sameje.
M havde købt en bil i eget navn og givet sin gamle bil i bytte. Resten af købesummen
blev finansieret ved optagelse af et lån med samleveren K som kautionist. K nægtede
efter samlivsophævelsen at udlevere bilen, idet hun gjorde gældende, at bilen tilhørte
parterne i lige sameje, da hun havde afholdt alle udgifterne ved bilen i en periode.
K fik i fogedretten medhold. VL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet
behandling i fogedretten, idet K ikke havde sandsynliggjort, at det formelle ejerforhold
var forskelligt fra det reelle.
FM 2003.119 VLK: Delafgørelse om værneting kunne ikke kæres uden
landsrettens tilladelse.
Skifteretten i Århus havde ved kendelse afvist M's påstand om, at der ikke var værneting
i Århus. M's kære mål blev afvist, da kendelsen var en delafgørelse, der ikke kunne
kæres uden landsrettens tilladelse, jf.
RPL § 253, stk. 4, jf. stk. 3, 2. pkt., jf.
§ 663 modsætningsvis. Da anmodning herom var modtaget for sent, var
der ikke hjemmel til at give tilladelsen.
FM 2003.20 ØLK: Samlivsophævelse gav ikke M ret til at annullere
salg af bil til samlever.
Efter samlivsophævelse blev K indsat i besiddelse af registreringsattest og nøgle
til Peugeot 106, som hun havde købt af M for 72.000 kr., selv om værdien var ca.
122.000 kr. M gjorde gældende, at aftalen om salg var bortfaldet som følge af bristende
forudsætninger. Antaget, at det havde været en kendelig forudsætning, at forholdet
mellem parterne ville bestå, men at risikoen for at forudsætningerne svigtede, ikke
kunne pålægges K.
Nye litteraturhenvisninger
Mats Sjösten: Vårdnad, boende och umgänge, 2. Upplagen, 2003, 367 sider,
Norstedts Juridik: Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2003.455.
REGELFORENKLING PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE - Rapport afgivet
af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, 15. december 2003 - se
wordfil.
Arbejdsgruppen foreslår bl.a. følgende ændringer:
- Det eksisterende krav i ÆL § 10 om, at et tidligere fællesbo skal være delt, før
der kan indgås nyt ægteskab, ophæves i de tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt ved
skilsmisse.
- Kommende ægtefæller skal ikke længere afgive erklæring efter ÆL § 11 om, hvorvidt
de har eller venter børn med en anden mand eller kvinde.
- Statsamtet skal kunne meddele skilsmisse efter forudgående separation ved bevilling
i tilfælde, hvor den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om,
hvorvidt ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen.
- Der skal ikke længere afholdes obligatorisk vilkårsforhandling forud for bevilling
til separation eller skilsmisse.
- Kriteriet for, hvornår der kan ske ændringer i afgørelser om samvær skærpes, så
der som udgangspunkt kun kan ske ændringer, hvis der er tale om væsentligt forandrede
forhold.
- Aftaler mellem forældre om ophør af fælles forældremyndighed eller overførsel
af forældremyndigheden fra den ene til den anden forælder skal ikke længere godkendes
af statsamtet, men blot anmeldes.
- Skriftlige aftaler om samvær skal kunne tvangsfuldbyrdes, hvis det udtrykkeligt
er bestemt i aftalen.
- Voksne adopterede skal lettere kunne genetablere retsforholdet til deres oprindelige
slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.
- Adgangen til stedbarnsadoption af voksne skal lempes.
- Adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption udvides i tilfælde,
hvor afgørelsen er truffet i overensstemmelse med internationale regler herom.
- Statsamtet skal have lettere adgang til at genoptage en sag, der er påklaget til
Civilretsdirektoratet.
Overvåget samvær. 3. redegørelse fra Kontaktudvalget om Børnesagkyndig Rådgivning,
september 2003
Bilag til 3. redegørelse fra Kontaktudvalget om Børnesagkyndig Rådgivning, september
2003
Steen Espersen i Pantefogeden 2003.137-139: Eftergivelse af underholdsbidrag.
Svend Danielsen i TFA 2003.364-365: De endelige Sahin og Sommerfelddomme.
Lis Frost i TFA 2003.351-363: Ændring af forældremyndighedsdomme og -aftaler efter
forældremyndighedslovens § 13.
Jann Sjursen i Lov & Ret nr. 8/2003 p. 34: Ret til parrådgivning.
Ingrid Lund-Andersen, Noe Munck og Irene Nørgaard:: Familieret,
5. udgave, okt. 2003, 746 sider, DJØF.
Helge J. Thue: Internasjonal privatrett, Personrett, familierett og arverett,
Almindelige principper og de enkelte reguleringer, 2002, 642 sider, Gyldendal Akademisk,
Oslo. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2003.256.
Katharina Boele-Woelki, Bente Braat og Ian Summer: European Family Law in Action.
Volume I: Grounds for Divorce & Volume II: Maintenance between Former Spouses,
2003, 466 og 496 sider, Intersentia, Antwerpen. (CEFL) Anmeldt af Lise Krabbe i
TFA 2003.255-256.
Örjan Telemann: Bodelning - Under äktenskap och vid skilsmässa, 4. udg., 2003,
390 sider, Norstedts Juridik.
Peter Arnt Nielsen i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 3-6: Ægteskab og lovvalg
Klaus Grünbaum og Irene Nørgaard i ADV 2003.304-306: Pensionsordninger - passivering
af latent skat på separations- og skilsmisseskifte.
Lars Rosenmeier i Justitia nr. 5/2003 p. 49-64: Om revselsesrettens ophævelse.
Henrik Steen Andersen i ADV 2003.169-170: Påstande, anbringer og beviser.
Annette Kronborg har i
UfR 2003 B.267-268 anmeldt Titti Mattsson:
Barnet och rättsprocessen. 2002, 503 sider, Juristförlaget
i Lund.
Svend Danielsen har i TFA 2003.161-162 omtalt Tidsskrift for Familierett, Arverett
og Barnevernrettslige spørsmål, Gyldendal Akademisk, Oslo.
Svend Danielsen har i TFA 2003.161-162 anmeldt Annika Rejmer: Vårdnadstvister.
En rättssociologisk studie av tingsrätts funktion vid handläggning av vårdnadskonflikter
med utgångspunkt från barnets bästa, 2003, 249 sider, Lund.
Svend Danielsen har i TFA 2003.161 anmeldt Johanna Schiratzki: Barnrättens grunder,
2002, 163 sider, Studenterlitteratur, Stockholm.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2003 p. 28: Bortførelser af børn.
Anders Agell: Nordisk äktenskapsrätt, en jämförande studie av dansk, finsk,
islandsk, norsk og svensk rätt med diskussion av reformbehov och harmoningsmöjligheter
(Nord 2003:2).
Helle Larsen i FM 2003.140-141: Anmeldelse af Jura & Historie - Festskrift til
Inger Dübeck, set fra praktikeres plads.
Samvær, høring af børn, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling, Civilretsdirektoratet
maj 2003.
Jørgen Jochimsen i UfR
2003 B.161-164: Nye påstande for landsretten under appel af foged- og skifteretsafgørelser.
TFA 2003.2: Tværministeriel faggruppe vedrørende børns forsørgelse.
TFA 2003.1: Udvalg til revision af navneloven.
Anne Baastrup i Lov & Ret nr. 2/2003 p. 33: Det må du spørge din mor om lov
til... (Omhandler mindreåriges ret til abort).
Kim Rasmussen har i FM 2003.33-36 anmeldt Helle Larsen: Praktisk fogedret, 1. udg.,
dec. 2002, 336 sider, Ejlers.
Svend Danielsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 307-318: Internationalt
samvær.
Henrik Rothe i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 341-352: Nogle aspekter
af fogedrettens rolle i samværssager.
Lucy Smith i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 353-364: Retten til å vite
(Omhandler en persons ret til at få oplysninger om sine biologiske forældre)
Henrik Dam, Lise Dybdahl og Finn Taksøe-Jensen (red.): Jura & Historie. Festskrift
til Inger Dübeck som forsker, 70 år d. 24.02.2003, 550 sider, DJØF
Ingrid Lund-Andersen i Festskrift til Ingrid Dübeck, 2003 p. 189-203: Den Danske
Lov om registreret partnerskab.
Henrik Dam i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 205-228: Lovvalg for ægtepagter.
Agnete Weis Bentzon og Torben Agersnap i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 257-272:
Europæisk familierets møde med storfamilien.
Børnebortførelser. Rapport fra arbejdsgruppe under justitsministeriet, januar
2003
Advokat Jørgen U. Grønborg