Nyheder i familieret 2000
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Civilretsdirektoratets har i cirkulære
skrivelse af 15.12.2000 forhøjet mindstegrænsen
for fastsættelse af ægtefællebidrag til 16.000 kr. om måneden.
Civilretsdirektoratets har i cirkulære
skrivelse af 15.12.2000 forhøjet maksimumsgrænsen
(bidragsloftet) til 195.000-235.000 kr i årlig bruttoindkomst.
Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over
for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 16.000.
Bekg. nr. 1095
af 11.12.2000 om offentlig retshjælp ved advokater.
Bekg. nr. 1091 ad
07.12.2000 om fri proces.
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 1017 af
17.11.2000
Fra 01.01.2001 til 31.12.2001 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 810 pr. måned.
(excl. finanslovstillæg på 105 kr.), jfr.
cirkulære nr. 167 af 06.11.2000 om regulering pr. 1. januar 2001 af satser
på det sociale område.
Justitsministeren har d. 02.10.2000 besluttet at nedsætte et udvalg, der skal se
nærmere på de arveretlige regler og komme med forslag til en fuldstændig revision
af arveloven og af reglerne om skifte af fællesbo ved separation og skilsmisse.
Som formand for udvalget er udpeget højesteretsdommer Jørgen Nørgaard. Omtalt af
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p. 32 Undersøgelse af arveregler.
Lov om en børnefamilieydelse
er bekendtgjort ved
lovbekg. nr. 846 af 04.09.2000.
Beløbene for babydelse, småbørnsydelse og børnefamilieydelse i 2001 er nu offentliggjort
og kan læses
her. (Kun adgang med password).
TFA 2000.478: Finansministeriet, Personalestyrelsen har i
cirkulæreskrivelse af 14.06.2000 meddelt, at det er en betingelse for, at der
kan noteres ret til enkepension, at et aftalt bidrag skal udgøre mindst 800 kr.
om måneden, hvis skilsmissebevillingen eller dommen er dateret d. 01.10.2000 eller
senere.
I perioden 01.11.1986-30.09.2000 skulle det aftalte bidrag udgøre mindst 400 kr.
om måneden.
I perioden frem til 31.10.1986 skulle det aftalte bidrag udgøre mindst 1.200 kr.
årligt.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, har i skrivelse af 20.12.2000 til advokat
Jørgen U. Grønborg meddelt, at der ikke i cirkulæret er taget højde for situationer,
hvor det i forbindelse med separationer før cirkulærets udsendelse er aftalt som
gennemgående vilkår, at der skal betales et hustrubidrag på mindst 400 kr., men
under 800 kr. om måneden. I sådanne situationer er enkepensionsretten efter Personalestyrelsens
praksis bevaret, selv om skilsmissen først effektueres efter d. 01.10.2000, idet
retsgrundlaget for notering af enkepensionsret på tidspunktet for aftalens indgåelse
var det tidligere gældende cirkulære af 29.02.1988.
Skrivelse nr.
11291 af 31.05.2000 fra Den Sociale Sikringsstyrelse med orientering om størrelsen
af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne for år
2000.
Bekg. nr. 667
af 05.07.2000 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er
fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. og de kommunale revisorers
revision af børnefamilieydelsen. (i kraft d. 19.07.2000).
Bekg. nr. 302 af 02.05.2000
om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998. (gældende fra d. 15.05.2000).
§ 4. Uanset § 3, stk. 2, kan indeståendet på en selvpensioneringskonto helt eller
delvis udloddes til den anden ægtefælle ved skifte af fællesbo. Efter udlodning
anses den modtagende ægtefælle ved anvendelsen af § 3 som kontohaver vedrørende
den udloddede del af selvpensioneringskontoen.
Reglerne om udlodningsmodeller i PBL § 30, stk. 3 finder ikke anvendelse
på selvpensioneringskonti, som dog fortsat kan deles med respekt af udbetalingsvilkårene (model 1). Fra d. 15.05.2000 kan kontoen også deles
efter "model 3", men ikke efter "model 2", jfr. skrivelse af
26.05.2000 fra Skattedepartementet til advokat Jørgen U. Grønborg.
Adoptionsbekg. er ændret ved
bekg. nr. 199 af 22.03.2000 med virkning fra d. 01.04.2000.
Bekg. nr. 198
af 22.03.2000 om godkendelse som adoptant. (Gældende fra d. 01.04.2000)
Ved § 1, pkt. 7 i
lov nr. 105 af 14.02.2000 (L
154 af 16.12.1999) er aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 ændret, således
at ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, får 2 bundfradrag.
Gælder for afståelse af aktier fra d. 01.03.2000.
Justitsministeren har d. 09.02.2000 fremsat
lovforslag nr. 197 om forslag til en ny børnelov
Civilretsdirektoratet har i skrivelse af 03.02.2000 forhøjet mindstegrænsen for
fastsættelse af ægtefællebidrag fra 14.500 kr til 15.500 kr. om måneden. Maksimumsgrænsen
er forhøjet til 190.000-230.000 kr i årlig bruttoindkomst. De nye beløbsgrænser
er indarbejdet i programmet Beregning
af ægtefælle - og børnebidrag 2000
2. Nye afgørelser:
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
d. Fuldmægtigen
Dom afsagt af skifteretten i Tårnby d. 08.11.2000 (Sks 1008/95):
Lejeværdi skulle indregnes uden fradrag for sparet skat ved udlejning til tredjemand.
M havde fra skæringsdag d. 23.03.1998 og frem til opgørelsesdagen boet i villa i
Dragør, som tilhørte parterne i lige sameje. Skifterettens medhjælper aktiverede
i boopgørelsen godt 24 måneders leje à 7.750 kr., eller i alt 187.550 kr. M påstod,
at lejen skulle nedsættes til 70% heraf, da en udlejning til tredjemand ville have
udløst en skat på ca. 60% af lejeindtægten, og da hustruen ellers ville få en ugrundet
berigelse. Skifteretten fandt, at aktiveringen af huslejen alene havde karakter
af en aftalt udligningspost mellem ægtefællerne, og at lejen herefter skulle indregnes
med 187.550 kr.
LSR af 31.10.2000: K beskattet af ydelser fra samlever for kost
og logi.
K anset for skattepligtig af 50% af 104.000 kr., som hun i 1995 havde modtaget fra
sin samlever for kost og logi. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet
nr. 1/2001 p. 31.
ØLD af 20.10.2000 (16. afd. B-1639-00): Intet hustrubidrag efter
20 års ægteskab.
20 års ægteskab. M var 40-årig tjener med en bruttoløn på 15.500 kr. H var 36-årig
rengøringsassistent, som nu var opsagt. H fik ved Frederiksberg Ret tilkendt bidrag
i 5 år. ØL fandt ikke grundlag for bidragspligt, idet begge parter under ægteskabet
havde haft indtægtsgivende arbejde eller stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
ØLK af 13.10.2000 (16. afd. B-2683-00): Sag om fuldbyrdelse af
samvær udsat.
Fogedretten i Helsinge havde bestemt, at faders samvær med to drenge skulle gennemtvinges
ved tvangsbøder på 2.000 kr. for hvert samvær. Efter det oplyste om barnet S's udtalelser
til fogeden, fandtes det betænkeligt tvangsmæssigt at gennemføre samværsretten,
førend statsamtet havde taget stilling til moderens klage.
Dom afsagt af Skifteretten i Helsingør d. 04.10.2000 (C 3/2000):
Bestyrelseshonorarer skulle ikke indgå i bodelingen, da stiftet efter skæringsdagen.
Parterne havde aftalt at dele fællesboet med d. 01.04.1999 som skæringsdag. H påstod,
at M's bestyrelseshonorarer for 1998 på i alt 151.109 kr. skulle indgå som aktiv.
Da generalforsamlingerne først var afholdt efter skæringsdagen, og da M ikke havde
noget krav på honorar, før generalforsamlingens beslutning herom, skulle honorarerne
ikke indgå i bodelingen.
Dom afsagt af Skifteretten i Københavns Byret d. 27.09.2000 (R
1987/98): Lejeværdi skulle indregnes uden fradrag for sparet skat ved udlejning
til tredjemand.
M havde fra skæringsdagen d. 31.03.1995 til opgørelsesdagen d. 01.11.2000 boet i
villa i Brønshøj tilhørende hans bodel. Villaens kontantværdi var 1.100.000 kr.
Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen 55 måneders leje à 5.000 kr.,
eller i alt 275.000 kr., og passiverede nettodriftsudgifterne med 249.986 kr. M
påstod, at lejen skulle nedsættes til 3.500 kr, da en udlejning til tredjemand ville
have udløst en skat på ca. 3.000 kr. om måneden, og da den sparede skat burde ligedeles.
Skifteretten fandt ikke, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved en
hypotetisk udlejning til tredjemand kunne tillægges betydning for beregningen af
lejeværdien.
VLD af 21.09.2000 (6. afd. B-1961-99): M dømt til opfyldelse
af bodelingsoverenskomst.
M dømt til at betale H 50.392 kr. til opfyldelse af bodelingsoverenskomst, som parterne
selv havde indgået i april 1991.
VLD af 20.09.2000 (2. afd. B-1434-00): Intet hustrubidrag efter
12 års ægteskab.
12 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 37-årig selvstændig murer med
en årsindkomst på 200.000 kr. H var 38-årig arbejdsløs, som havde været hjemmegående
i ca. 50% af ægteskabet. Hun havde nu fået arbejde og levede sammen med en ny mand.
Dom afsagt af retten i Skive d. 12.09.2000 (BS 1-182/200): Forældremyndighed
til forældreløs 10-årig dreng tillagt farbroder.
Faderen var død i 1996, og moderen var død i 1997. Viborg Statsamt tillagde FM til
10-årig dreng til en fast værge, V. Farbroderen fik i en sag mod værgen medhold
i, at FM skulle tillægges ham, jf.
FML § 14, stk. 2. Barnet skulle forblive i familiepleje. Farbroderen blev
fritaget for værgemålet, jf.
VML § 2, stk. 2, jf. stk. 4, idet retten udpegede V som værge.
Dom afsagt af Skifteretten i Vejle d. 22.08.2000 (BS 3/2000):
Ægtepagt om særeje oprettet og tinglyst i september 1990 konstituerede fuldstændigt
særeje.
M og H, der indgik ægteskab d. 15.09.1990, havde ved ægtepagt underskrevet d. 11.09.1990
og tinglyst d. 24.09.1990 aftalt, at alt, hvad de hver for sig ejede eller fremtidigt
erhvervede, skulle tilhøre dem som særeje. M døde d. 28.08.1999 og efterlod sig
foruden H et særbarn, som han ikke havde haft nogen kontakt med i ca. 15 år. M's
formue udgjorde ca. 1,5 mio kr. og H's formue kr. 0. Antaget, at ægtepagten konstituerede
fuldstændigt særeje, uanset at den var oprettet efter lovens vedtagelse d. 13.06.1990.
Der var ikke holdepunkter for en antagelse om, at ægtepagten indeholdt en aftale
om skilsmissesæreje.
Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 15.08.2000: § 56-godtgørelse,
der skulle betales i rater, var ikke skattepligtig for modtageren.
M og H var blevet gift i 1989. M's særeje udgjorde ca. 12,6 mio. kr. og der var
desuden en fællesformue på ca. 2,2 mio kr. Ligningsrådet udtalte, at en aftalt §
56-godtgørelse på 5,4 mio. kr., der skulle betales med 600.000 kr. nu og resten
i 10 årlige rater på 480.000 kr., ikke ville være skattepligtig for H, forudsat
at godtgørelsen blev ydet uden særlige betingelser og uden særlige forbehold om
ophør ved en af parternes død. H ville som led i aftalen give afkald på hustrubidrag.
Dom afsagt af Skifteretten i Hillerød d. 29.06.2000 (Sks nr.
403/99): Fællesbo delvist skævdelt i kortvarigt ægteskab.
M og H indgik ægteskab d. 22.06.1996 efter 1 års samliv. De ophævede samlivet i
august 1998 og blev separeret i januar 1999. M indbragte en landbrugsejendom samt
en opsparing og havde en nettobodel på 800.000 kr. H indbragte 120.000 kr., som
var forbrugt ved separationen. Parterne havde før ægteskabet drøftet oprettelse
af ægtepagt med en advokat, som ifølge parterne havde sagt, at underskrift på ægtepagten
kunne vente, til de var blevet gift. M kunne forlodsudtage 600.000 kr, hvorefter
de resterende 200.000 kr. skulle deles lige mellem parterne.
VLD af 28.06.2000 (10. afd. B-1343-95): Overdragelse af ejendom
fra M til H ugyldig, da det ikke af ægtepagten fremgik, at der var tale om en gave.
M, der havde en række Sanexco-anparter, havde ved ægtepagt lyst d. 11.05.1993 overdraget
villa i Højbjerg til H som kombinationssæreje type 6 på vilkår, at hun overtog restgælden
på de stående lån med en kursværdi på i alt ca. 891.000 kr. I ægtepagten var det
anført, at parterne var enige om, at gældsforpligtelserne på ejendommen svarede
til den kontante handelsværdi. Ejendomsværdien var 990.000 kr., og handelsværdien
var ifølge syn- og skøn på 1.235.000 kr. H overtog ikke som aftalt et banklån på
146.000 kr., og parterne var enige i, at der var ydet H en gave på 490.114 kr. Da
det intet steds i ægtepagten blev angivet eller i øvrigt kunne udledes, at overdragelsen
indebar en gave til H, kunne gaven, uanset at der ikke er formkrav til affattelsen
af en ægtepagt, ikke betragtes som ydet ved en ægtepagt. Overdragelsen af ejendommen
i sin helhed var derfor ugyldig, jfr.
RVL § 30, stk. 1, 1. pkt., og M og H blev dømt til at anerkende, at ejendommen
fortsat tilhørte M, nu dennes konkursbo. Er anket til Højesteret.
VLD af 13.04.2000 (B-0039-00): Forældremyndighed til 2 børn overført
til faderen, jf. FML § 13.
FM til 12-årig pige og 11-årig dreng blev overført til faderen. Moderen havde fået
tilkendt FM i 1996, og børnene var blevet tvangsfjernet fra hende i 1998.
Dom afsagt d. 29.11.1999 af Retten i Lemvig (BS 201/99): K tilkendt
50.000 kr. i kompensationskrav efter 11 års samliv.
M og K havde levet sammen i mindst 11 år og havde to børn. M var fisker, og K havde
været på arbejdsløshedsdagpenge eller orlovsydelse. De havde ingen formue ved samlivets
påbegyndelse. M havde nu en formue på godt 150.000 kr. i form af friværdi i huset.
K tilkendt 50.000 kr. M hævede efter landsrettens tilkendegivelse anken.
UfR 2000.2462 HD: Moder tilkendt forældremyndigheden over 2
børn.
Moder fik tilkendt FM over datter på 4½ år og søn på 3 år. Faderen havde i ØL fået
tilkendt FM, da han var blevet boende i det hidtidige hjem, hvor også børnenes farmor
boede, mens moderens personlige og boligmæssige forhold var uafklarede. Moderen
havde under anken købt hus i Lyngby i samme lokalområde og tæt ved børnehaven. Højesteret
lagde vægt på, at moderen havde været den primære omsorgsperson, og børnene ifølge
den børnesagkyndige erklæring var følelsesmæssigt tættest knyttet til moderen. Efter
børnenes alder kunne der ikke lægges særlig vægt på, at faderen var blevet boende
i det hidtidige hjem. (4-1).
UfR 2000.2190 VLK: Faderskabssag fra 1945 genoptaget.
A, der var født uden for ægteskab i 1944, fik tilladelse til genoptagelse af faderskabssag,
som blev afsluttet ved dom ad 31.12.1945, hvor B blev dømt som bidragspligtig. Begge
forældre var nu døde, men A ønskede DNA-undersøgelse af spytprøver fra limkanterne
på 7 konvolutter med breve fra B til moderen. VL lagde vægt på, at der ikke under
faderskabssagen eller senere havde været oplysninger om andre faderskabsmuligheder.
UfR 2000.2076 VLK (FM 2000.100 VLK): M pålagt at fremlægge internt
regnskabsmateriale i to aktieselskaber.
Under sag ved Randers Ret om gyldigheden af bodelingsaftale blev M pålagt at fremlægge
det interne regnskabsmateriale for to aktieselskaber, som M ejede sammen med sine
børn, til brug for et syn og skøn vedr. aktiernes værdi, idet formålet ikke kunne
opnås på anden måde.
UfR 2000.2204/2 HD (TfS 2000.673 HD og TfS 1999.722 ØLD): H
succederet i M's skattemæssige stilling.
H havde ved bodeling i 1986 fået udlagt 20 roeandele i Sukkerfabrikken Nykøbing
Lmt. til en værdi på 1.000.000 kr. H solgte andelene i 1990 for 1.360.000 kr. En
overdragelse af roeandelene i 1986 ville ikke have udløst beskatning. Antaget, at
H som udlægsmodtager var indtrådt i M's skattemæssige stilling med hensyn til aktiernes
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum (136.000 kr.). Beskatningen var såvel på
udlægstidspunktet som på afhændelsestidspunktet reguleret i aktieavancebeskatningsloven.
Det forhold, at der efter udlægstidspunktet var sket ændringer i lovens regler herom,
kunne ikke medføre, at H ikke succederede i M's skattemæssige stilling. Komm. af
advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 7/2000 p. 40-41.
UfR 2000.2094 VLK: Ægtepagt vedr. frimærkesamling var ikke tilstrækkeligt
individualiseret.
Ifølge ægtepagt skulle M's frimærkesamlinger tilhøre ham som skilsmissesæreje. Bil-
og Personbogen afviste denne bestemmelse på grund af manglende værdiansættelse.
Retten anførte i fremsendelsesskrivelsen til landsretten, at problemet kunne løses
ved en vurdering af samlingen med beskrivelse af de mere værdifulde mærker og optælling
af de øvrige mærker. Desuden kunne problemet være løst, hvis parterne valgte en
ordning med fuldstændigt særeje. VL fandt, at ægtepagten måtte forstås således,
at det var M's nuværende og fremtidige frimærkesamlinger, der skulle være hans skilsmissesæreje.
Der var således mulighed for, at M vilkårligt ved anvendelse af fællesejemidler
kunne forøge dette særeje, og der kunne efter det foreliggende, herunder særejets
karakter, ikke bortses fra risikoen herfor. Det tiltrådtes derfor, at bestemmelsen
var afvist fra lysning.
UfR 2000.2093 VLK: Ægtepagt om kommanditistanpart var tilstrækkeligt
individualiseret.
Ifølge ægtepagt skulle M's kommanditistandel på 37,5% af K/S skulle tilhøre M som
skilsmissesæreje. Bil- og Personbogen afviste lysning af denne bestemmelse på grund
af manglende værdiansættelse. VL fandt, at bestemmelsen kunne lyses, da anparten
var fuldt tilstrækkeligt individualiseret, og da der ikke var særlig risiko for,
at M vilkårligt kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet.
UfR 2000.2091 VLK: Ægtepagt om landbrugsejendomme med driftstilbehør
og beholdninger var tilstrækkeligt specificeret.
Ifølge ægtepagt skulle to landbrugsejendomme i Idestrup, der var angivet med matrikelnumre
og areal, samt alt driftstilbehør til de to ejendomme, beholdning og alt andet,
der naturligt hørte til ejendommens drift, samt den på ejendommen værende besætning
der bestod af et bestemt antal køer og kvier, tilhøre M som skilsmissesæreje. En
række andre aktiver skulle tilhøre H som hendes skilsmissesæreje. Bil- og Personbogen
afviste lysningen vedr. M's aktiver, da værdien af landbrugsejendommene skulle angives
i form af beløb eller henvisning til seneste årsregnskab, og da bestemmelsen om
besætningen var uklar. VL fandt at landbrugsejendommene var tilstrækkeligt specificerede.
Det fremtidige driftstilbehør og kommende beholdninger ville kunne anskaffes ved
hjælp af indtægter fra landbrugsejendommene, der også var M's særeje, og der syntes
ikke at være en særlig risiko for, at M vilkårligt kunne forøge driftstilbehøret
og beholdningernes omfang ved anvendelse af fællesejemidler. Også denne bestemmelse
kunne derfor lyses. Det tiltrådtes, at bestemmelsen om besætningen var uklar og
derfor ikke kunne lyses. (2-1 vedr. driftstilbehøret og beholdningerne).
UfR 2000.1919
HD: FM over 4-årig pige ikke overført til faderen. Pigen havde siden landsrettens
dom i januar 1999 boet hos moderen, som nu var nu på antabus.
UfR 2000.1870 VLK: Salær til beskikket advokat fastsat til 5.000
kr. for 11 timer.
Advokat, der havde været beskikket i en ægteskabssag, hvor der var tvist om forældremyndigheden,
ønskede sig tilkendt et salær på 13.200 kr. for 11 timer, som bl. a. var gået med
forhandlinger i forbindelse med parternes genoptagelse af samlivet. Retten i Nykøbing
Mors fastsatte salæret til 5.000 kr., hvilket landsretten stadfæstede.
UfR 2000.1867 VLD (FM 2000.100 VLD): Ikke skævdeling i kortvarigt
ægteskab.
M og H blev skilt efter 11 måneders ægteskab og 4½ års forudgående samliv. Under
hele samlivet administrerede H M's økonomi, idet hun anvendte hans indtægter til
nedbringelse af hans gæld og til parternes udgifter i øvrigt. Ved ægteskabets indgåelse
var der således etableret et økonomisk fællesskab. Under ægteskabet havde H fortsat
administreret parternes økonomi. Uanset at der forud for ægteskabets indgåelse var
anvendt ca. 200.000 kr. til afvikling af M's gæld, og uanset at H havde indbragt
fællesboets væsentligste aktiv - den faste ejendom - fandtes en ligedeling ikke
åbenbart urimelig.
UfR 2000.1554 HD: Afkald på hustrubidrag ikke tilsidesat efter
AFTL § 36.
40-årig H havde ved separation i 1993 efter 17 års ægteskab og 10 års forudgående
samliv givet afkald på hustrubidrag. M var bankassistent i Nuuk med en årsindkomst
på ca. 400.000 kr. og H havde en indkomst på ca. 150.000 kr. M havde påtaget sig
at betale efterskoleophold for 14-årig datter med ca. 23.000 kr. H havde ved bodelingen
fået 150.000 kr. kontant. Grønlands Landsret havde tilkendt H 8 års bidrag á 75.000
kr. Højesteret fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes forhold
på separationstidspunktet, herunder deres alder og uddannelse og aftalen om datterens
forsørgelse, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte aftalen. Højesteret lade
herved vægt på, at H under mødet i statsamtet blev vejledt om, at hun havde krav
på hustrubidrag, men gav afkald herpå, og at hun først efter mere end to år fremsatte
kravet.
UfR 2000.1465 ØLD: Forældremyndighed overført til morforældre.
Moder var død i 1994, og faderen havde fået tillagt forældremyndigheden til 3 døtre
på 4 år, 3 år og 10 måneder. I september 1998 flyttede faderen til New Jersey, USA,
og morforældrene i Slagelse fik plejetilladelse. Morforældrene fik medhold i påstand
om, at forældremyndigheden skulle overføres til dem, jf.
FML § 13, stk. 3.
UfR 2000.1330 HKK: Fader pålagt tvangsbøder, indtil han udleverede
søn, der opholdt sig i Iran.
Fader, der ikke havde udleveret 6-årig søn, som boede hos faderens familie i Iran,
til moderen, som havde fået tilkendt forældremyndigheden, blev pålagt tvangsbøder
på 200 kr. om dagen. Det var ikke sandsynliggjort, at faderen ikke havde mulighed
for at bringe barnet til Danmark. Den omstændighed, at fogedretten på grund af barnets
ophold i udlandet var afskåret fra at anvende umiddelbar magtanvendelse, fandtes
ikke at udelukke anvendelsen af tvangsbøder.
UfR 2000.1260 VLK: Fogedretten burde have haft samtale med 13-årigt
barn.
Fogedretten havde bestemt, at den 13-årige B, som havde taget ophold hos sin farmor
og farfar, skulle udleveres til moderen. VL ophævede kendelsen. idet fogedretten
forinden afgørelsen burde have haft en samtale med B, jf. princippet i
FML § 29 og FN's Børnekonvention art. 12.
UfR 2000.1219 VLK (TfS 2000.472 VLK og FM 2000.45 VLK): Skifteafgiften
nedsat fra 66.110 kr. til 400 kr., da parterne havde indgået forlig i første skiftesamling.
Skifteretten i Århus tog d. 17.12.1998 begæring om offentligt skifte til følge.
Hustruens advokat havde forinden udarbejdet udkast til boopgørelse, hvor en række
af mandens aktiver var anslåede. Skifteretten foretog ikke nogen registrering af
aktiver og passiver. Skifteretten antog medhjælper og udmeldte vurderingsmænd til
vurdering af indbo, biler og 3 faste ejendomme. Parterne indgik forlig i sagen d.
20.01.1999, inden indboet og de to af ejendommene var vurderet. Skifteretten bestemte,
at parterne skulle betale fuld retsafgift med 66.110 kr. VL fandt, at der ikke på
skiftesamlingen d. 17.12.1998 havde foreligget tilstrækkelige oplysninger om parternes
aktiver og passiver til, at de kunne anses for at være gjort bekendt med registreringen
og hinandens passiver. Under henvisning til definitionen af første skiftesamling
i forarbejderne til retsafgiftsloven måtte
RAL § 29, stk. 1 fortolkes således, at den også fandt anvendelse i dette
tilfælde, hvor parterne efterfølgende indgik forlig. Skifteafgiften udgjorde derfor
400 kr. (2-1). Komm. af Henning Bromann i FM 2000.45-46.
UfR 2000.990 ØLD: H's løbende overførsel af 7.000 kr til M var
en ugyldig gave.
H havde efter en tvangsauktion i 1991 en udækket restgæld på ca. 174.964 kr. H indgik
i 1992 ægteskab med M, der havde en månedlig nettoindtægt på 20.000 kr. H, der var
lærer, havde en månedlig nettoløn på 12.000 kr, hvoraf 7.000 kr. straks efter udbetalingen
blev overført til M, som anvendte pengene til dækning af udgifterne på ejerlejlighed,
som var M's særeje. Resten blev brugt på husholdningsudgifter. Antaget, at H's hidtidige
og løbende overførsel af månedlige beløb til M indeholdt et væsentligt gavemoment,
der stod i misforhold til H's kår. Da der ikke var oprettet ægtepagt, var overdragelserne
ugyldige, jf. RVL § 30. Gaveydelserne oversteg 174.964 kr., og M blev herefter dømt
til at betale 174.964 kr. M's betaling af 100.000 kr. til H's kreditorer kunne ikke
betegnes som et lån, hvorfor dette beløb ikke skulle fratrækkes.
UfR 2000.957 VLD: M tilkendt mandsbidrag i 8 år efter 39 års
ægteskab.
39 års ægteskab. M var 63-årig førtidspensionist. H var 58 år og havde en årsindkomst
på 265.000 kr. M tilkendt bidrag i 8 år.
UfR 2000.937 VLD (FM 2000.43 VLD): Ikke vederlagskrav i anledning
af indskud på livrenter, hvor der var sket udbetalinger under ægteskabet.
M, der var født i 1921, havde i 1977-1982 indbetalt i alt 575.000 kr. brutto (230.000
kr. netto) som eengangsindskud på livrenter, som ifølge parternes enighed ikke skulle
deles. Parterne blev skilt i 1996 og fællesboet var på ca. 5.680.000 kr. Livrenterne
gav i 1994 et afkast på 272.916 kr. Skifteretten tilkendte H et vederlagskrav på
300.000 kr. Efter mandens indtægts- og formueforhold havde indbetalingerne i det
væsentlige haft en rimelig størrelse. Under hensyn hertil og under hensyn til, at
H fra 1987 og indtil samlivsophævelsen i 1995 havde nydt godt af udbetalinger fra
livrenterne, der måtte antages at have været ikke ubetydelige, fandtes der ikke
grundlag for at tillægge H noget vederlagskrav. (2-1). Dissensen ville tilkende
H 200.000 kr.
UfR 2000.704 VLD: H tilkendt bidrag i 5 år efter 15 års ægteskab.
15 års ægteskab. M havde ikke godtgjort, at betingelserne for skilsmisse efter ÆL
§ 32 var opfyldt. M var indvandrer fra Tyrkiet og ejede pizza-bar i Skive. H var
ligeledes fra Tyrkiet, analfabet og uden indtægter. H tilkendt bidrag i 5 år.
UfR 2000.589 HKK (TFA 1999.326 ØLK): Moder ikke forpligtet til
blodtypeundersøgelse under faderskabssag.
Ægtemand havde anlagt sag med påstand om, at han ikke var var far til dreng født
i 1997. Det var ikke mod moderens forklaring sandsynliggjort, at hun i avlingsperioden
havde haft samleje med andre mænd end A. På denne baggrund og efter det i øvrigt
foreliggende fandtes A's påstand ikke at være væsentligt bestyrket, jf.
RPL § 456 a, stk. 2, 2. pkt. Det kunne derfor ikke i medfør af
RPL § 456 k pålægges moderen og barnet at afgive blodprøve.
UfR 2000.424 VLD: Advokat erstatningsansvarlig for mangelfuld
rådgivning ved oprettelse af ægtepagt om skilsmissesæreje.
M og H havde i forbindelse med vielsen i efteråret 1991 med advokatbistand oprettet
ægtepagt, hvorefter 3 faste ejendomme, en bodega og en bil skulle tilhøre hustruen
som skilsmissesæreje. M havde ingen aktiver, en betydelig gæld og et særbarn. M
døde i februar 1993. Retten i Århus fandt, at en kvalificeret rådgivning burde have
omfattet rådgivning om, hvilke konsekvenser den valgte særejeform ville få, såfremt
M afgik ved døden før H, og at rådgivningen burde have omfattet muligheden for oprettelse
af ægtepagt med fuldstændigt særeje også i tilfælde af død. Advokaten blev dømt
til at erstatte H's fulde tab på 199.404 kr. Der forelå ikke egen skyld. Der fandtes
at være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans. Sagen var anlagt d. 29.09.1997.
Erstatningskravet var ikke forældet, da H havde været i utilregnelig uvidenhed om,
at rådgivningen havde været mangelfuld. VL stadfæstede in terminis.
UfR 2000.414 VLD (FM 2000.7 VLD): Dansk familieformueret fandt
anvendelse i ægteskab indgået i Tyrkiet, da M ved ægteskabets indgåelse havde foretaget
et reelt domicilskift.
M og H, der begge var tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Tyrkiet d.
02.06.1978. H og begges familier boede i Danmark, mens M, der var født i 1955, var
soldat i Tyrkiet. M flyttede til Danmark ca. 2,5 måned efter. Parterne blev separeret
d. 13.12.1993. Da det under skiftet blev dokumenteret, at M havde et bankindestående
i Tyrkiet på ca. 364.000 kr., gjorde M d. 29.11.1997 gældende, at der i ægteskabet
var tyrkisk særeje. VL antog, at M ikke havde udvist en sådan passivitet eller adfærd
i øvrigt, at dansk ret allerede af den grund skulle lægges til grund. Da M ved ægteskabets
indgåelse havde domicil i Tyrkiet, skulle parternes formueforhold som udgangspunkt
bedømmes efter tyrkisk ret. Dette udgangspunkt skulle fraviges til fordel for parternes
første fælles domicillov, såfremt M i forbindelse med ægteskabets indgåelse foretog
et reelt domicilskift, ved at opgive sin hidtidige bopæl og flytte - typisk til
H's hidtidige domicilland. Omstændighederne ved ægteskabets indgåelse, herunder
navnlig, at H og begges familier boede i Danmark, talte med vægt for, at M agtede
at foretage et sådant domicilskift. Parterne havde under hele ægteskabet haft bopæl
i Danmark, hvor de havde opnået dansk statsborgerskab. Formodningen for, at der
var tale om et reelt domicilskift, var således til fulde blevet bekræftet. M blev
herefter tilpligtet at anerkende, at boet skulle behandles efter dansk ret.
UfR 2000.250 VLK: Anke af skifteretsdom afvist, da ankestævning
kom frem 10 minutter for sent.
M ankede dom d. 29.06.1999 afsagt af skifteretten i Herning d. 01.06.1999. M havde
kontaktet advokat d. 29.06.1999, og advokaten forsøgte samme dag kl. 15.50 at telefaxe
en ankestævning, men faxlinien var optaget. Ankestævningen nåede først frem pr.
fax kl. 16.10. VL afviste anken, idet der ikke var påvist omstændigheder, der kunne
medføre, at landsretten undtagelsesvis tillod anken, jf.
RPL § 662, stk. 3.
UfR 2000.242 VLK: Værdipapirbeholdning og bankkonti var tilstrækkeligt
specificerede.
Specifikationskravet til indholdet af værdipapirbeholdning i et navngivet depot
og indeståendet på en navngiven konto kunne anses for opfyldt ved angivelse af en
bestemt dato, der afgrænsede disse aktiver i forhold til parternes øvrige aktiver.
BG Bank havde bekræftet, at indestående og en værdipapirbeholdning pr. en bestemt
dato ville kunne fremfindes via bankens arkiver m.v. Ægtepagten blev herefter antaget
til lysning.
TfS 2001.104 HD (TfS 1999.824 ØLD): M skulle ikke næringsbeskattes
af villa tilhørende H.
Østre Landsret fandt, at murermester på Bornholm skulle næringsbeskattes af avance
på 375.393 kr. på ejendom, som havde tjent til familiens bolig, og som var købt
i hustruens navn 6 år tidligere. Under murermesterens anke til Højesteret tog Skatteministeriet
bekræftende til genmæle. ØL's dom er komm. af Åge Michelsen i
R&R nr. 1/2000 SM
1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse
at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først
afgøres, om hustruen drev virksomhed). Skatteministeriet har i TfS 2001.117 kommenteret
sagen. KSL § 25 A må betragtes som en ren indkomstfordelingsregel. Komm. af advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 31-32.
TfS 2000.997 VLD (TfS 1999.446 LSR): Underskudsfremførsel skulle
først ske i ægtefællens indkomst.
M's underskud fra tidligere år på 76.589 kr. og negative almindelige indkomst på
162.894 kr. i 1992 skulle først reduceres med akkordfordel på 203.846 kr. i 1992.
Det resterende underskud på 35.637 kr. skulle herefter modregnes i ægtefællens indkomst
og i det omfang der resterede yderligere underskud, kunne dette fratrækkes i M's
positive særlige indkomst.
TfS 2000.746 ØLD: H's transport af overskydende skat til dækning
af M's restskat var gyldig, selv om H ikke hæftede.
M og H havde ophævet samlevet i 1992. H underskrev i 1995 en erklæring, hvor hun
tiltransporterede Told og Skat sin overskydende skat for 1989 på 489.882 kr. - efter
modregning af egne restancer - til delvis dækning af M's restancer. Et beløb på
27.045 kr. blev anvendt til dækning af M's restskat for årene efter 1991. Erklæringen
var udarbejdet af skatterevisor i Birkerød Kommune. H's overskydende skat var alene
fremkommet som følge af M's skattemæssige underskud. Risikoen for, at eventuelle
forudsætninger hos H om hendes hæftelse var svigtet, måtte påhvile H, og transporterklæringen
kunne ikke anses for ugyldig efter aftaleloven.
TfS 2000.734 LR: H skulle beskattes af affindelsessum ved afkald
på bidrag, da beløbet ikke var fremkommet ved en kapitalisering af bidraget.
H spurgte, om hun ville blive beskattet af en affindelsessum på 86.000 kr. der består
af 72.000 kr., der afløser et månedligt ægtefællebidrag, der indtil videre udgør
0 kr. og 14.400 kr., som udgør halvdelen af værdien af et pantebrev. I forbindelse
med skilsmissedommen i 1995 blev M pålagt bidragspligt i 10 år. I 1997 fastsatte
statsamtet bidraget til 0 kr. Pantebrevet stammede fra bodelingen, hvor M ved en
fejl havde fået tillagt hele pantebrevet. Ligningsrådet udtalte, at for at et modtaget
engangsbeløb kan betragtes som en indkomstskattefri affindelsessum for afkald på
en bidragsret, forudsættes det, at beløbet er fremkommet som en egentlig kapitalisering
af det fastsatte bidrag. Det i aftalen omhandlede beløb er ikke fremkommet ved en
kapitalisering, idet bidraget er sat til 0 kr. Ligningsrådet anså beløbet for at
være en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4. Ligningsrådet anså
ikke beløbet på 14.400 kr. for skattepligtigt, idet det hidrørte fra delingen af
skilsmisseboet.
TfS 2000.345 ØLK: Skyldige børnebidrag kunne ikke berigtiges
via modregning.
Udlæg for skyldige børnebidrag stadfæstet, idet rekvisita ikke kunne modregne med
krav mod barnets fader.
TfS 2000.213 LSR: Fader kunne ikke fratrække børnebidrag, som
var udredet via faktisk forsørgelse af søn.
Fader fik i 1996 alene fradrag for 9.600 kr. i børnebidrag, som var betalt via betaling
af skolepenge til privatskole. Han havde krævet fradrag for normalbidrag plus 200%
eller 26.028 kr., således som aftalt ved separationen. Sønnen havde i 1996 boet
ca. 50% af tiden hos faderen, og de dermed forbundne forsørgerudgifter afholdt direkte
til sønnen kunne ikke anses som betalte børnebidrag.
FM 2000.44 VLD: Gudefigurer skulle indgå i skiftet, da det ikke
var godtgjort, at de tilhørte M's fader.
M gjorde gældende, at nogle kinesiske gudefigurer til en værdi på 250.000 kr., som
var i hans besiddelse, ikke skulle deles, da de tilhørte hans fader, og først skulle
tilfalde ham ved faderens død. Antaget af skifteretten i Terndrup og af VL, at gudefigurerne
skulle inddrages under skiftet, da M ikke havde godtgjort, at effekterne ikke var
overgivet til ham som en gave.
FM 2000.41 VLK: Moders ægtefælle pålagt af afgive vidneforklaring
om moderens og barnets opholdssted.
Moderen var gået under jorden med barnet B for at undgå at efterleve samværsresolution.
Moderens ægtefælle blev pålagt - uanset
RPL § 171 - at afgive vidneforklaring om moderens og barnets opholdssted.
Nye litteraturhenvisninger
Børn i skilsmisser - en undersøgelse foretaget i
Børnerådets børnepanel, december 2000
Børnerådet: Men de taler stadig sammen.
Børnesyn på skilsmisser, 2000, 50 sider.
Rapport til FN´s Komite om Barnets Rettigheder, Supplerende rapport til Danmarks
2. periodiske rapport, udgivet af Børnerådet, maj 2000
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 7/2000
p. 40-41. Udlæg af aktiver på skilsmisseskifte - succession.
Peter
Teisen: Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive
Per Andreasen og
Anne Broksø i ADV 2000.266-267: Kursfastsættelse er kommet for at blive. (Svar
til Peter Teisen)
Kirsten Reimers-Lund i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 20-21: Rodet og uoverskuelig
børnelov.
Annette Kronborg i JUR 2000.325-334:
Forvaltning af familieretligt samvær. (Anbefaler, at ansvaret for forældreskabet
gives tilbage til privatsfæren, således at samværspraksis afskaffes, og samvær fremover
alene er forældrenes ansvar).
Peter Teisen i ADV
2000.238-239: Kan man regne med landsretten? (Fastholder, at der skal ske fuld
skattepassivering, og at ejerægtefællen altid kan kræve opsat deling, idet han dog
anses det for tvivlsomt, om ejerægtefællen kan kræve uigenkaldelig begunstigelse,
hvor ikke-ejerægtefællens ejendomsret yderligere begrænses)
Svend Danielsen i TFA 2000.235-239: Landsretsbidragspraksis (Indeholder bl.a.
en analyse af 118 ankedomme fra 1998-1999, hvoraf 51 er trykt i TFA. Der er en særskilt
gennemgang af samlivsskadesynspunkter)
Dorrit Sylvest Nielsen i Lov & Ret nr. 6/2000 p. 24-27: Samvær er et fælles
ansvar.
Linda Nielsen i Lov & Ret nr. 6/2000 p. 20-23: Et barn er født - hvem er far?
TfS 2000.677: Skatteministerens redegørelse for fordelingen af renteudgifter mellem
ægtefæller under ægteskabet og i år, hvor parterne bliver separeret eller skilt.
Per Andreasen og Anne Broksø
i ADV 2000.175-177: Landsretten kan godt regne! (Konkluderer, at der skal ske
kursfastsættelse af den latente afgift på kapital- og ratepensioner, idet ejerægtefællen
ellers vil få en ugrundet berigelse i form af forrentning af afgiftsbeløbet.). Er
en imødegåelse af Peter Teisens opfattelse i ADV 2000.60-62.
Lars Grøngaard og Noe Munck i R&R nr. 7/2000 p.
15-19: Særeje og rådgiveransvaret. (Indeholder en kommentar i UfR 2000.424 VLD)
Helene Flendt & Lisbet Holst: Hvem beskytter
barnet? En debatbog om skilsmissebørn og samvær. Om hensynet til barnets
tarv, når sager om samvær ender i konflikter, 1. udg., 2000, 127 sider, Krogh.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 36: Nye regler om faderskab?
Samvær og børnesagkyndig rådgivning. Statistik indsamlet i perioden 1. oktober
1999-31. december 1999, Civilretsdirektoratet, maj 2000.
Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 5/2000 p. 12-14: Ophævelse af samejer.
Kim Wind Andersen i TfS 2000.395: De nye regler om dobbelt bundgrænse for ægtefæller
ved salg af børsnoterede aktier.
Viggo Bækgaard i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 29-31: Børns retssikkerhed går fløjten.
Sys Rovsing Koch i TFA 2000.81-82: Vejledningen om behandlingen af samværssager.
(Omhandler Civilretsdirektoratets
vejledning om behandlingen af samværssager fra november 1999)
Viggo Bækgaard: Årsmøde i FAF
Ida Wille: Adfærd og valg ved skilsmisse og forældremyndighed.
En statistisk beskrivelse ud fra Ribe Statsamts familieretlige afgørelser i 1999.
Ribe Statsamt, marts 2000.
Karen-Asta Bo, Lars Koberg Christiansen, Ingrid Gehl og Karl Johan Rump:
Se - det er mig i stormvejr - Skilsmissebørn og samværskonflikter, 1. udg.,
2000, 183 sider, Nyt Juridisk Forlag ApS.
Peter Teisen i ADV 2000.60-62: Deling af pensionsordninger ved skilsmisse.
Peter Teisen antager, at ejerægtefællen har ret til at bestemme delingsmetoden
og således kan bestemme, at den anden ægtefælle skal indsættes som uigenkaldeligt
begunstiget til eller have udloddet halvdelen af kontoen. Ejerægtefællen kan efter
min opfattelse ikke gennemtvinge begunstigelsesløsningen, hverken på pensionsordninger
i forsikringsselskaber eller i pengeinstitutter, og ejerægtefællen har kun ret til
at kræve opsat deling, hvis ordningen ikke kan realiseres.
Peter Teisen antager desuden, at skattepassiveringen altid skal være på mindst 40%,
da der er 40%-afgift også på renterne af afgiftsdelen. De to utrykte Vestre Landsretsdomme,
der ansætter afgiften til mindre end 40%, er således forkerte ifølge Peter Teisen..
Dommene er korrekte, hvis man anvender de almindelig betragtninger omkring skattepassivering,
hvor det altid indgår i vurderingen, hvornår skatten skal betales, idet der indtil
da er en skattefri kredit.
Ifølge Danmarks Statistik Befolkning og valg 2000:6 af 07.03.2000
var der pr. 01.01.2000 i alt 186.943 samboende par og 101.911 samlevende
par (samboende med hjemmeboende fællesbørn under 18 år) eller i alt 288.854 ugifte
par. I alt 22,00% af alle par er ugifte.
Ifølge Danmarks Statistik Befolkning og valg 2000:6 af 07.03.2000
var der pr. 01.01.2000 i alt 1.829 registrerede par, heraf 176 med børn.
Skarrildhus-beretningen 1999 er udkommet d. 31.01.2000.
Skarrildhus 1999.2-4: Om udmåling af lavere ægtefællebidrag end normalt på grund
af den bidragsberettigedes lave indtægt.
Skarrildhus 1999.4-5: Der fastsættes ikke børnebidrag, hvis barnet modtager børnepension,
der hidrører fra den bidragspligtiges pensionsordning. Der kan i disse tilfælde
godt fastsættes konfirmations- eller beklædningsbidrag.
Skarrildhus 1999.5-6: Børnebidrag, der pålægges en pensionist efter samlivsophævelsen,
bør først pålægges fra førstkommende kvartal efter samlivsophævelsen.
Skarrildhus 1999.7-9: Udetillæg og fri bolig til ansatte i Udenrigsministeriet
skal ikke medregnes som indkomst. Det samme gælder for tilsvarende udstationeringstillæg
til andre.
Skarrildhus 1999.9-11: Omregningsskema for 2000 vedr. skattefri indtægter (f.
eks. sømandsindtægter og skattefri/lavbeskattede indtægter i udlandet). 200.000
kr. netto svarer til 376.666 kr. brutto før AM-bidrag.
Skarrildhus 1999.11: Pinsepakken giver ikke grundlag for ændring af udmålingspraksis.
Skarrildhus 1999.11-21: Ændring af børne- og ægtefællebidrag med tilbagevirkende
kraft.
Skarrildhus 1999.22-29: Orientering om midlertidig forældremyndighed.
Skarrildhus 1999.29-40: Behandling af samværssager, hvor der fremsættes beskyldninger
om grænseoverskridende handlinger.
Skarrildhus 1999.40-41: Behandling af sager om midlertidigt samvær.
Skarrildhus 1999.42-46: Orientering om praksis vedr. deltagelse i transporten
af barnet i forbindelse med samværet.
Skarrildhus 1999.46-48: Statsamterne kan i særlige tilfælde afslå at udfærdige
samværsresolution i overensstemmelse med forældrenes aftaler.
Skarrildhus 1999.48-49: Statsamterne kan træffe særskilt afgørelse om vilkår for
udøvelsen af samvær (f. eks. om transporten), som parterne har indgået aftale om,
selv om samværet ikke er fastsat i en samværsresolution.
Skarrildhus 1999.49-51: Udlændinge og samvær.
Skarrildhus 1999.57-58: Om beskikkelse af særlig værge i forbindelse med adoption,
jfr. adoptionslovens § 7, stk. 3.
Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.68-75: Samtaler med børn i relation
til samværssager.
Advokat Jørgen U. Grønborg