CivilRetsDirektoratet

Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

J.nr. 03-5013-00015 Sagsbehandler: MRV/LRG Dato 11. dec. 2003

Vejledende indtægtsgrænser i 2004 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Indledning

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidrag i 2004

2.2. Uddannelsesbidrag i 2004

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2004

3. Ægtefællebidrag

3.1. Fastsættelse af ægtefællebidrag i 2004, når den bidragspligtiges indtægt er lav

3.2. Hvornår har den bidragsberettigede i 2004 ikke et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

3.3. Bidragsberettigede har ingen eller kun en lav indtægt.

4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2004 (herunder DIS-indtægter)


1. Indledning

Denne cirkulæreskrivelse indeholder vejledende indtægtsgrænser, retningslinier m.v., som statsamterne og Civilretsdirektoratet vil anvende i sager om børne- og ægtefællebidrag for 2004.

Direktoratet skal understrege, at disse indtægtsgrænser alene er vejledende, og at bidragsfastsættelsen som hidtil skal ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

De indtægter, der nævnes i det følgende, er opgjort før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1% og andre obligatoriske pensionsindbetalinger.

Parternes udgifter har normalt ikke stor betydning ved fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag.

Der tages dog hensyn til den bidragspligtiges udgifter til forsørgelse af børn efter lov om børns forsørgelse. Ved opgørelsen af sådanne forsørgelsesudgifter medregnes alle pligtiges biologiske børn, herunder adoptivbørn, der ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke er fastsat bidrag til barnet, eller et fastsat bidrag er bortfaldet. Hvis bidragspligten til et barn er ophørt efter § 14, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, medregnes dette barn dog ikke. Der tages endvidere hensyn til børn, som er omfattet af adoptionslovens § 1, stk. 2. Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn, da man ikke har pligt til at forsørge sådanne børn. Endelig tages der hensyn til børn, som den pligtige er pålagt at betale uddannelsesbidrag til efter lovens § 14, stk. 3. Der tages i øvrigt ikke hensyn til børn, der er fyldt 18 år.

De vejledende retningslinier for 2003 blev fastsat i cirkulæreskrivelse af 13. december 2002. Ved fastsættelse af nedenstående vejledende retningslinier for 2004 har direktoratet taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten på 2,9 %, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 748 af 22. august 2003 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløb for finansåret 2004.

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidrag i 2004

Størrelsen af børnebidrag fastsættes efter § 14 i lov om børns forsørgelse under hensyn til barnets tarv og for­ældre­nes økonomi­ske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til normalbidraget.

Ifølge Socialministeriets vejledning nr. 124 af 12. november 2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 2004 forhøjet til 11.976 kr. årligt, svarende til 5.988 kr. halvårligt og 998 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2004 udgør følgende:

Ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2004 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

Normalbidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

25%

50%

ca. 340.000 kr.

ca. 370.000 kr.

ca. 410.000 kr.

ca. 460.000 kr.

ca. 540.000 kr.

100%

ca. 370.000 kr.

ca. 410.000 kr.

ca. 460.000 kr.

ca. 540.000 kr.

ca. 640.000 kr.

200%

ca. 5-600.000 kr.

ca. 6-700.000 kr.

ca. 7-800.000 kr.

*

*

300%

ca. 0,9-1,1 mill. kr.

ca. 1,1-1,3 mill. kr.

ca. 1,3-1,5 mill. kr.

*

*

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.

I sager om fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget lægger statsamterne og Civilretsdirektoratet som hovedregel alene vægt på den bi­dragspligtiges indtægter.

De økonomiske forhold hos den bidragsberettigedes eventuelle ægtefælle eller samlever er uden betydning for fastsættelse af børnebidrag. Dette skyldes, at ægtefællen/samleveren ikke har pligt til at deltage i forsørgelsen af barnet.

Som det fremgår af skemaet, er der for sager om højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100% ikke fastsat en vejledende indtægtsgrænse, men et vejledende indtægtsniveau. Dette skyldes, at bidragsfastsættelsen i disse sager i højere grad beror på et konkret skøn. Der kan således i disse sager lægges vægt på andre særlige omstændigheder, herunder om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

De procenttillæg, der fremgår af tabellen ovenfor, beregnes alene af grundbeløbet af normalbidraget. Tillægget til normalbidraget skal således kun betales én gang, jf. Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.

Ved fastsættelsen af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100% bør der alene anvendes procenttillæg delelige med 100, f.eks. normalbidraget med tillæg af 200% eller 300%. Statsamterne bør således undgå at fastsætte bidrag på eksempelvis normalbidraget med tillæg af 125%, 150% eller 250%. Dette kan dog ikke begrunde ændring af bidrag i sager, hvor bidraget er fastsat eller aftalt til sådanne beløbsstørrelser.

Fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 300% sker fortsat efter en konkret vurdering. Det samme gælder fastsættelse af bidrag højere end normalbidraget, hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere end 5 børn.

2.2. Uddannelsesbidrag i 2004

Ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2004 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

1 barn

ca. 280.000 kr.

2 børn

ca. 320.000 kr.

3 børn

ca. 370.000 kr.

4 børn

ca. 430.000 kr.

5 børn

ca. 515.000 kr.

I relation til skemaet bemærkes, at det barn/de børn, der søges fastsat uddannelsesbidrag til, medregnes i det samlede antal børn. Ansøgning om uddannelsesbidrag til et barn henregnes således til en to-barns-situation, hvis den pligtige har forsørgelsespligt over for et andet barn.

Uddannelsesbidrag fastsættes som udgangspunkt til grundbeløbet af normalbidraget, dvs. 10.608 kr. årligt i 2004.

Hvis den bidragspligtige har gode økonomiske forhold, kan der efter et konkret skøn fastsættes højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet af normalbidraget. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. Direktoratet kan dog oplyse, at det – på baggrund af bidragspraksis – i en et-barns-situation findes rimeligt, at en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 450.000 kr. pålægges at betale uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 50%. I samme situation findes det rimeligt at fastsætte uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 100%, hvis den bidragspligtige har en årlig indtægt på ca. 700.000 kr.

Bemærk, at der i sager om uddannelsesbidrag også skal tages hensyn til barnets egne indtægter, herunder uddannelsesstøtte. Endvidere skal der – især i sager om forhøjede bidrag – tages hensyn til, om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag i 2004

Betaling af konfirmationsbidrag er et led i den almin­delige pligt til at forsørge et barn. Der fastsættes derfor som udgangspunkt konfirmationsbidrag, selvom den bidragsplig­tiges økonomiske forhold er dårlige.

Statsamterne og Civilretsdirektoratet afslår derfor normalt kun at fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den bi­drags­plig­ti­ge dokumenterer at have bidraget til udgifterne ved konfirmationen efter aftale med den bidragsberettigede.

Det almindelige konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 2.652 kr. i 2004.

Der fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige efter retningslinierne i pkt. 2.1 på konfirmationstidspunktet kan pålægges at betale normalbidraget med tillæg af 50% eller 100%. Konfirmationsbidraget vil i disse tilfælde blive fastsat til 4 eller 5 gange grundbeløbet af det månedlige normalbidrag, dvs. 3.536 kr. eller 4.420 kr. i 2004. Der fastsættes normalt ikke højere konfirmationsbidrag.

Ovenstående retningslinier gælder også i sager om beklædningsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse.

Det bemærkes, at statsamterne ved ansøgning om konfirmationsbidrag ikke bør stille krav om fremlæggelse af dokumentation for konfirmationen, medmindre den bidragspligtige f.eks. betvivler, at barnet skal konfirmeres eller er blevet konfirmeret.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Fastsættelse af ægtefællebidrag i 2004, når den bidragspligtiges indtægt er lav

Civilretsdirektoratet har i forhold til 2003 fundet anledning til at regulere den vejledende indtægtsgrænse for 2004 for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav.

Når den bidragspligtiges indtægt ikke overstiger 17.000 kr. om måneden, bør der således i 2004 udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.

Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 17.000 kr. og 19.000 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.

Eventuelle bidrags- og forsørgelsespligter, som den bidragspligtige har over for børn, skal fradrages i indtægten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.

Et bidrag bør ikke fastsættes så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt – efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag – bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 17.000 kr. om måneden.

3.2. Hvornår har den bidragsberettigede i 2004 ikke et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

Civilretsdirektoratet har fundet anledning til at regulere den vejledende indtægtsgrænse for 2004 for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold i almindelighed må antages at være så gode, at den bidragspligtige ikke har et rimeligt behov for bidrag.

Der bør således ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger ca. 210.000 kr. - ca. 250.000 kr. om året. Baggrunden for dette er, at den bidragsberettigede ikke kan siges at have behov for bidrag, når vedkommende har en så høj indtægt.

Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 210.000 kr. - ca. 250.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden. Hvis den bidragspligtiges årlige indtægt overstiger ca. 600.000 kr. - ca. 700.000 kr., fastsættes bidraget således, at den bidragsberettiges samlede indtægt inklusiv bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet.

Hvis den bidragspligtige har en meget høj indtægt, kan der efter et konkret skøn være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom den bidragsberettigedes samlede indtægt derved overstiger ca. 250.000 kr.

Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. På baggrund af bidragspraksis er det efter direktoratets opfattelse rimeligt, hvis en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 1,0 - 1,1 mill. kr. pålægges at betale bidrag, således at den bidragsberettigede har en samlet indtægt i størrelsesorde­nen ca. 250.000 kr. - ca. 270.000 kr. Har den bidragspligtige en væsentligt højere indtægt, kan der fastsættes bidrag, således at den bidragsberettigede samlede indtægt overstiger ca. 270.000 kr.

3.3. Bidragsberettigede har ingen eller kun en lav indtægt.

Ved fastsættelse af ægtefællebidrag tages der udgangspunkt i et beløb svarende til 1/5 af forskellen mellem parternes indtægter.

Denne vejledende udmålingsregel er imidlertid baseret på den typiske situation, hvor begge parter har indtægter af en vis størrelse. Hvis den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, vil udmålingsreglen medføre fastsættelse af et bidrag, der er uforholdsmæssigt belastende for den bidragspligtige.

Det bemærkes i den forbindelse, at kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke betragtes som indkomst, da kontanthjælp er subsidiær i hold til ægtefællebidrag.

I sager, hvor den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, bør den bidragsberettigede derfor ved bidragsudmålingen tillægges en fiktiv indtægt, der i 2004 fastsættes til 90.000 kr. om året (7.500 kr. om måneden).

Denne fiktive indtægt gælder ikke i relation til vurderingen af den bidragsberettigedes bidragsbehov (”bidragsloftet”), jf. pkt. 3.2.


4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2004 (herunder DIS-indtægter)

Som nævnt i pkt. 1 tages der i bidragssager udgangspunkt i parternes indtægter før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af bidragsevnen og –behovet for reelt skattefri personer er det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt for at kunne sammenligne denne med en almindelig skattepligtig persons indtægt før skat og arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde ligestilles parter, hvis indtægter reelt er skattefri, med parter der er almindeligt skattepligtige.

Nedenstående retningslinier anvendes ved omregning fra reelt skattefri til almindelig beskattet indkomst:

I stærkt forenklet form ser beskatningen af lønindtægter i 2004 således ud:

Af enhver lønindtægt betales et arbejdsmarkedsbidrag (ambi) på 8% samt 1% i særlig pensionsopsparing. Herefter betales der af indtægter, der overstiger personfradraget på 36.800 kr., i gennemsnit 38,78% i skat (bund-, kommune-, amts- og kirkeskat). Af indtægter over 216.800 kr. betales et skattetillæg på 6% (mellemskat), og der betales yderligere 15% (topskat) af indtægter over 304.800 kr.

Skatteloftet er i 2004 fastsat til 59%, ekskl. kirkeskat. Den gennemsnitlige kirkeskat i 2004 er 0,7%, hvorfor den maksimale skatteprocent bliver 59,7% inkl. kirkeskat.

Civilretsdirektoratet har igen i år revideret det skema, som kan benyttes ved beregningen af, hvad en bestemt nettolønindtægt svarer til som beskattet bruttolønindtægt efter fradrag for den særlige pensionsopsparing på 1%:

2004:

Bruttolønindtægt efter ambi (kr.)

Marginal trækprocent i intervallet

Nettolønindkomst efter ambi (kr.)

Omregningsfaktor i intervallet

0 – 36.800

0

0 - 36.800

1,0000

36.801 - 216.800

38,78%

36.801 - 146.996

1,63

216.801 - 304.800

44,78%

146.996 - 195.589

1,81

304.801

59,7%

195.589 -

2,48

Når beregningerne er gennemført efter tabellen, skal der tillægges arbejdsmarkedsbidrag: Ved at dividere indtægten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indtægten før arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel:

En part har en skattefri lønindtægt på 200.000 kr. om året.

nettoværdien af 304.800 kr. efter ambi

til nettoværdien af 10.939 kr. efter ambi

I alt svarer 200.000 kr. netto til 315.739 kr. efter ambi.

315.739 kr. efter ambi divideres med 0,92
og svarer til en bruttoindkomst på 343.195 kr. før ambi.

Skemaet er alene et hjælpemiddel til brug ved skønnet over parternes indtægtsniveau og dermed bidragets størrelse. Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at anvendelsen af denne beregningsmetode i nogle situationer kan føre til en for høj bruttoindtægt, hvorfor tendensen i skønnet bør være at nedrunde.

Civilretsdirektoratet kan i øvrigt henvise til Skarrildhusberetningerne for 1987 (side 53-54), 1991 (side 37-39), 1994 (side 29-31), 1995 (side 30-32), 1996 (side 26-29), 1997 (side 19-23), 1998 (side 32-35) og 1999 (side 9-11).

Disse omregningsfaktorer gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

06-11-18