Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2001
|
Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1018 af 12.12.2001 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 30.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2002.
Beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2002 på 180.000 kr., jfr. bekg. nr. 1017 af 12.12.2001 om regulering af beløb i henhold til arveloven.
Arveloven er blevet bekendtgjort ved lovbekg. nr. 727 af 14.08.2001.
Lov nr. 485 af 07.06.2001 om ændring af lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. (Opdeling af pantebreve og skifte for efterlevende ægtefælle). TLAL § 10, stk. 1, 2) er ændret, således at der ikke skal svares værdiafgift ved en efterlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser. Dermed skal der som noget nyt ikke svares afgift, hvis boet skiftes med førstafdødes livsarvinger eller der sker boudlæg til ægtefællen. Reglen har virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001, se også Skatteministerens lovforslag nr. L 217 af 05.04.2001
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1094 af 11.12.2000 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 29.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2001.
Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er uændret 170.000 kr. for 2001, jfr. bekg. nr. 1082 af 07.12.2000
Beløbsgrænserne for 2001 foreligger nu.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
a. Utrykte afgørelser
ØLK af 18.12.2001 (19 afd. B-3562-01): Foreløbig anmeldelse ikke anerkendt, da den ikke indeholdt skønsmæssig opgørelse af kravet.
Advokat havde i brev af 16.08.2001 anmodet bobestyrer om at registrere, at K havde
ydet afdøde et lån, og at afdøde havde kautioneret over for advokatfirmaet for nogle
advokatregninger til nogle selskaber. Proklamafristen udløb d. 02.10.2001. Advokaten
fremsendte d. 26.10.2001 nogle udokumenterede opgørelser over kravene på henholdsvis
208.800 kr og ca. 861.000 kr. Skifteretten i Gentofte fandt ikke, at de to kreditorer
inden udløbet af proklamafrisen havde indgivet foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig
angivelse af kravet som opfyldte betingelserne i
DSL § 82, stk. 3, 1. pkt., hvorfor begæring om forlængelse af fristen for
endelig anmeldelse ikke blev imødekommet. ØL stadfæstede.
b. Ugeskrift for Retsvæsen
UfR 2001.2552 VLK (FM 2001.149 VLK): Arving pålagt at føre sagen gennem advokat.
Skifteretten i Skanderborg havde i medfør af
DSL § 98, jf. RPL § 259,
stk. 2, pålagt en arving at lade sagen føre gennem sin advokat. VL udtalte,
at et advokatpålæg ikke i sig selv medførte, at arvingen ikke selv kunne ytre sig.
Efter en analogi af RPL §
259, stk. 2 kunne parten pålægges at lade sagen føre gennem advokaten og
afgørelsen blev stadfæstet.
UfR 2001.2543 VLD (FM 2001.146 VLD): Testamente fortolket således, at der var ligedeling mellem de to slægtsgrupper.
M og H havde i et fælles testamente fra 1954 bestemt, at arven efter dem begge ved
længstlevende død skulle fordeles således, at M's to søstre og H's 11 søskende hver
fik lige stor andel af boet. Arven til arvinger, der var døde før arvelader, skulle
tilfalde arvingens søskende. Efter M's død i 1971 havde H i 1992 oprettet kodicil,
hvorefter arven til M's familie skulle begrænses mest muligt. Skifteretten i Aalborg
fandt, at arven skulle fordeles med 2/13 til M's søskende og 11/13 til H's søskende.
VL fandt, at arven skulle fordeles med halvdelen til hver slægt. H's kodicil talte
for, at H selv havde opfattet arvedelingen som halvdelen til hver slægt.
UfR 2001.2529 VLK (FM 2001.145 VLK): Privat skiftet bo ikke genoptaget 11 år efter.
Adoptivbarn fra 1946 blev i 1994 klar over, at hans biologiske far var død i 1988.
Boet var udleveret til enken som eneste arving til privat skifte, som afsluttedes
i 1989. Han henvendte sig i 2000 til skifteretten i Thisted, som fandt, at sønnen
havde udvist en sådan grad af passivitet, at genoptagelse måtte nægtes. VL stadfæstede.
UfR 2001.2434 ØLK: Bo udleveret til en anden bobestyrer end den testamentsindsatte.
Enke, der sad i uskiftet bo med M's særbarn S, havde i vidnetestamente, hvor hun
testerede sommerhus til sin nevø, indsat advokat A som bobestyrer. S havde efter
rådgivning fra advokat A underskrevet tiltrædelse af testamentet. S's klagepunkter
vedrørende advokat A's rådgivning var af en sådan karakter, at det ikke var hensigtsmæssigt,
at advokat A behandlede boet, og retten fandt, at afgørende punkter talte imod at
lade boet behandle ved advokat A som bobestyrer, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet blev udleveret til en anden bobestyrer.
UfR 2001.2129 VLD: Fortolkning af testamente oprettet med bistand af advokat, der ikke kendte arvelovens § 48.
M og H havde i 1985 oprettet gensidigt testamente, hvorefter H's 5 søskendebørn,
herunder D, skulle arve længstlevende. H døde i 1985. M oprettede i 1993 kodicil,
hvorefter ejendomsmægler N skulle arve 50%. M oprettede i oktober 1999 nyt testamente,
hvor han tilbagekaldte alle tidligere testamenter og bestemte, at N og D hver skulle
arve 50%. M døde d. 10.11.1999. Antaget, at M alene kunne testere over 50%, jfr.
AL § 48. M og hans advokat havde fejlagtigt
troet, at han kunne disponere over hele formuen, og udgangspunktet var derfor, at
testamentet var ugyldigt, jf. AL § 53, stk.
1, men bestemmelsen i stk. 2 anvendtes på det foreliggende tilfælde af motivvildfarelse.
D skulle herefter arve 35%, N 25% og de 4 søskendebørn 10% hver.
UfR 2001.2113/2 VLD (FM 2001.125): Gensidigt testamente mellem ægtefæller bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.
M og H, der indgik ægteskab i 1991, og som begge havde særbørn, oprettede i juli
1992 et gensidigt testamente, hvorefter den længstlevende skulle arve mest muligt.
Parterne ophævede samlivet i juli 1998, og i august 1998 indgav M ansøgning om separation.
Efter forgæves vilkårsforhandling fik M i december 1998 fri proces, men døde d.
05.01.1999. Et af M's særbørn påstod herefter testamentet anset for bortfaldet.
Det lagdes grund, at det var M's ønske, at testamentet skulle bortfalde, og at H
var bekendt hermed. Testamentet ansås herefter bortfaldet på grund af bristende
forudsætninger.
UfR 2001.1963 ØLD (FM 2001.76 ØLD): Foreløbigt anmeldt krav var ikke prækluderet.
M var død d. 19.04.1997, og boet blev behandlet ved bobestyrer. Proklama blev indrykket
d. 14.06.1997, og d. 08.08.1997 anmeldte kurator i et konkursbo et krav i dødsboet
på minimum 739.600 kr., idet M i 1990 skulle have solgt et selskab til selskabstømmere.
Det anførtes, at sagen var ved at blive gennemgået nærmere, og at der toges forbehold
for at anmelde yderligere krav. Anmelderen foreslog i anmeldelsen, at fordringsprøvelsen
blev stillet i bero indtil videre. I skrivelse af 22.03.2000 afviste bobestyrer
det anmeldte krav som værende ikke korrekt anmeldt. Frederiksberg Skifteret fandt
på baggrund af anvendelse af ordet "minimum", at anmeldelsen var en foreløbig anmeldelse.
Det fremgik ikke af DSL § 82, stk.
3 eller dennes forarbejder, hvilke konsekvenser det havde, at kreditor ikke
fulgte en foreløbig anmeldelse op med en endelig anmeldelse. Hensynet til boets
behandling fandtes ikke at tale imod, at konsekvensen alene var, at kreditor afskæres
fra muligheden for at forhøje sit foreløbigt anmeldte krav. Kravet var derfor ikke
prækluderet. ØL tiltrådte, at kurators anmeldelse var en foreløbig anmeldelse, jf.
DSL § 82, stk. 3. Det forhold,
at den foreløbige anmeldelse ikke rettidigt var fulgt op af en endelig opgørelse
af kravet, indebar ikke, at kravet var prækluderet, men at kreditor var bundet inden
for det beløb, der var foreløbigt anmeldt. Komm. af Henning Broman i FM 2001.76-77.
UfR 2001.1918 VLD: Ikke grundlag for omstødelse af gave til barnebarn, jf. AL § 22.
M, der sad i uskiftet bo, havde d. 15.11.1997 overdraget landbrugsejendom på 15
ha til barnebarn B for 778.000 kr., hvoraf 138.000 kr. berigtigedes som gave. M
døde i april 1998. M's datter C påstod gaven på 138.000 kr. omstødt. Det lagdes
til grund, at ejendommens bygninger - herunder særligt stuehuset - var i en meget
dårlig stand, og at det var både H's og M's ønske, at B skulle overtage ejendommen.
Der var ikke grundlag for at fastslå, at handlens parter anså ejendommens værdi
i fri handel som væsentlig større end den offentlige ejendomsværdi på 900.000 kr.
I forhold til denne værdi lå den aftalte købesum ikke under, hvad der er sædvanligt
ved familiesalg af landbrug. Det lagdes således til grund, at der ved ejendomshandlen
- ud over fordelen ved familieprisen - blev ydet en gave på 138.000 kr. Dette skulle
sammenholdes med, at der ud over værdien af gaven ifølge boopgørelsen var en nettoformue
på ca. 400.000 kr., hvis der blev bortset fra begravelses- og boomkostningerne.
Når der endelig toges hensyn til motivationen for at give gaven, var der ikke et
sådant misforhold mellem gaven og boets formue, at der var grundlag for at omstøde
dispositionen efter AL § 22.
UfR 2001.1902/2 VLD (FM 2001.76 VLD): Vidnetestamente erklæret ugyldigt på grund af vidnes inhabilitet.
Vidnetestamente oprettet d. 06.03.1998 til fordel for forening var ugyldigt, da
et testamentsvidne, der var et fremtrædende medlem af foreningen, var inhabil, jfr.
AL § 43, stk. 2. Foreningen havde en
begrænset medlemskreds, og dermed havde vidnet en særlig interesse i begunstigelsen,
der angik et betydeligt beløb.
UfR 2001.1643 ØLK: Engelsk statsborgers bo skulle behandles i Danmark.
A, der var engelsk statsborger, var død i Danmark d. 19.12.2000. A efterlod sig
foruden aktiverne i Danmark, aktiver i England for £ 117.102, og disse var taget
under skifte i England. Skifteretten i Ringsted bestemte, at afdøde skulle betragtes
som processuel indlænding i medfør af
DSL § 2, idet A på dødsfaldstidspunktet havde haft bopæl i Danmark i mere
end 2 år. Som følge heraf skulle samtlige afdødes aktiver, herunder aktiverne i
England, være omfattet af skiftet.
UfR 2001.1175 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Bobestyrerbo burde genoptages, da der var sket fejl ved udlodning.
Bobestyrer begærede genoptagelse, da han efter udlodning og betaling af boafgift
opdagede, at han havde overset et anmeldt og godkendt skattekrav på 73.942 kr.,
idet han ikke havde foretaget kontantafstemning. Skifteretten i Hørsholm nægtede
at genoptage boet, da fejlen udelukkende var bobestyrerens. ØL fandt, at boet burde
genoptages, jf. DSL § 103.
UfR 2001.924/2 VLK (FM 2001.53 VLK): Genkaldeligt testamente med bopælsret kunne ikke lyses.
M og H havde oprettet fælles testamente, hvori M gav arveafkald mod at få livsvarig
ret til at bebo deres bolig. Bopælsretten blev afvist fra lysning, da der ikke ved
det genkaldelige testamente var stiftet en ret over ejendommen, der kunne tinglyses,
jf. TL § 10, stk. 1.
UfR 2001.228 VLK (FM 2000.140 VLK): Ikke hjemmel til at pålægge sagsomkostninger til bobestyrer.
Advokat Jeppe L. Jepsen, Skive, krævede som bobestyrer sagsomkostninger, efter at
skifteretten i Skive havde afvist arvingernes klage over bobestyrerens dispositioner.
Bobestyreren havde anvendt 17-18 timer på disse klager. Antaget, at der ikke i DSL kap. 27
er hjemmel til at pålægge en klager at betale omkostninger til bobestyreren i forbindelse
med en klagesag.
UfR 2001.55 HD (FM 2000.57 ØLD): Førstafdødes livsarvinger havde ikke legal arveret efter længstlevende, som havde fået boet udlagt som ægtefælleudlæg.
M, der havde 2 særbørn, var død i 1981, og boet blev udlagt til H efter SKL § 57,
stk. 1, jfr. § 62 b, stk. 2. H døde i 1998 og efterlod sig ikke livsarvinger, men
alene 3 brødre. Skifteretten i Roskilde antog, at boet skulle deles efter
AL § 7, stk. 2. Særligt når hensås til, at forarbejderne til
AL § 7 b, stk. 2 ikke sås at have taget klart stilling til spørgsmålet,
fandt ØL ikke grundlag for at fortolke henvisningsbestemmelsen i
AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. således, at også livsarvinger efter førstafdøde,
som ikke er omfattet af AL §
7, stk. 2, tager arv efter længstlevende, når denne har udtaget boet efter
150.000 kr.'s reglen. Hele boet skulle herefter tilfalde H's 3 brødre. Højesteret
fandt, at AL § 7 b, stk. 2,
2. pkt. fandt anvendelse i et tilfælde, hvor førstafdøde ægtefælle var død
før d. 01.01.1997. Bemærkningerne talte for, at AL § 7 b, stk. 2 ikke omfatter tilfælde,
hvor der er livsarvinger efter førstafdøde. (3-2). Landsrettens dom er komm. af
Henning Broman i FM 2000.57, som mener, at AL § 7, stk. 2 bør ændres.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
TFA 2001.502: Bo henvist til behandling i Danmark.
Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i
USA, til behandling ved dansk skifteret for så vidt angik fast ejendom i Danmark,
jf. DSL § 2, stk. 2,
selv om der ikke forelå samtykke hertil fra alle boets arvinger.
TFA 2001.499: Bo henvist til behandling i Danmark.
Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i
Frankrig, til behandling ved Københavns Byrets Skifteafdeling for så vidt angik
aktiverne i Danmark, jf. DSL
§ 2, stk. 2.
TFA 2001.487 ØLD: Ikke kritik af, at bobestyrer ikke havde indbragt klage for skifteretten. Arving havde krav på kopi af kontoudtog.
Der var ikke grundlag for at kritisere, at bobestyrer ikke havde indbragt klage
over boopgørelsen for skifteretten, jf.
DSL § 68, stk. 2. Klagen var ikke tiltrådt af advokat R, som havde skiftefuldmagt
fra samtlige arvinger. Repræsentant for en arving havde - i det omfang han betalte
det dermed forbundne vederlag - krav på at få udskrift af boets dokumenter, herunder
kontoudskifter vedr. boets konti, jf.
DSL § 114, stk. 3.
TFA 2001.475 VLK (FM 2001.123 VLK): Ikke privat skifte, da arveforholdene var uafklarede.
Afdøde havde oprettet formløse testamenter til fordel for sin samleverske. Advokat
indhentede skiftefuldmagter fra de legale arvinger og begærede boet udleveret til
privat skifte. De legale arvinger var ikke udtrykkeligt blevet vejledt om mulighederne
for at rejse indsigelse mod afdødes formløse testamentariske dispositioner. VL tiltrådte
derfor, at skifteretten i Århus havde nægtet at udlevere boet til privat skifte,
jf. DSL § 36, stk. 5.
TFA 2001.467 VLK: Bobestyrer ikke afsat.
Arvinger, der havde fået beskikket skifteværge efter
DSL § 15, stk. 1, nr. 4, klagede over bobestyrer i Århus, som havde solgt
boets ejendom til Sverige. Der var intet grundlag for at afsætte bobestyreren, jf.
DSL § 41.
TFA 2001.406 ØLD: Gensidigt testamente mellem ægtefæller ikke uigenkaldeligt for længstlevende.
M og H, der var barnløse, havde i 1972 oprettet gensidigt testamente, hvorefter
boet ved længstlevendes død skulle tilfalde C og D. Testamentet kunne "kun ændres
eller tilbagekaldes af os begge i fællesskab". M døde i 1984, og H oprettede i 1989
kodicil, hvorefter mest muligt skulle tilfalde A og B. ØL fandt, at testamentet
fra 1972 ikke havde karakter af en samlet testation, der kun kunne realiseres, såfremt
begge ægtefællers midler anvendtes hertil. Testamentet indeholdt ikke et afkald
fra længstlevende på dennes testationskompetence efter
AL § 48, 1. pkt., og H havde derfor været berettiget til at ændre testamentets
bestemmelse for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo. A, B, C, og D
skulle hver arve 1/4.
TFA 2001.402 VLK (FM 2001.125 VLK): Bobestyrersalær nedsat fra 320.000 kr. til 200.000 kr.
Testamentarisk indsat bobestyrer havde beregnet sig et salær på 320.000 kr. plus
moms i et bo med aktiver for 5,5 mio kr og pantegæld på 1,4 mio kr. Der var anvendt
over 405 advokattimer og 125 sekretærtimer. Skifteretten i Brønderslev fandt, at
der havde været grundlag for at kritisere bobestyrerens bobehandling, som kunne
have været foretaget mere hensigtsmæssigt, navnlig ved at bobestyreren hurtigere
havde skaffet overblik over aktiver og arveforhold. Bobestyreren havde selv forestået
konciperingen af testamentet. Salæret fastsattes til 200.000 kr. plus moms. VL fandt
ikke grundlag for at ændre skifterettens afgørelse.
TFA 2001.384 ØLK: Bobestyrersalær fastsat til 25.000 kr. plus moms.
Bobestyrer, der havde haft et tidsforbrug på 23 advokattimer og 4 sekretærtimer,
ønskede et honorar på 27.000 kr. plus moms. Skifteretten i Hillerød fastsatte salæret
til 20.000 kr. plus moms. ØL forhøjede salæret til 25.000 kr. plus moms.
TFA 2001.382 VLK: Indkaldelse til bomøde bør normalt ske med 14 dages varsel.
Bobestyrer havde i brev af 22.12.2000 indkaldt til bomøde d. 12.01.2001, hvor indboet
skulle fordeles mellem de 5 arvinger. En af arvingerne, A, gav ikke møde og klagede
over bobestyreren. Skifteretten i Horsens og VL fandt, at der sædvanligvis bør ske
indkaldelse til bomøder med 14 dages varsel. A var behørigt indkaldt til bomødet,
og der var ikke grundlag for at omgøre beslutningen om fordelingen af indboet.
TFA 2001.380 ØLK (FM 2001.75 ØLK): Ikke tvangsauktion over fast ejendom uden samtykke fra bobestyrer.
Fogedretten i Roskilde havde med rette afvist privat udlægshavers begæring om tvangsauktion
over fast ejendom, da bobestyrer ikke havde samtykket, jf.
DSL § 51, jf. § 10, stk. 1, 2.
pkt.
TFA 2001.376 ØLK: Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for den ene part i en sag om ugyldigheden af et testamente.
Under behandlingen af et bobestyrerbo havde en arving A ved skifteretten i Køge
anlagt sag mod T, der var indsat som arving ved testamente fra 1998, med påstand
om, at dette testamente var ugyldigt. Bobestyreren havde afvist A's anmodning om
at indhente oplysninger om værgemålsagerne for afdøde hos Roskilde Statsamt. Under
den verserende sag fandt ifølge DSL
§ 98 retsplejelovens regler om borgerlige sager som hovedregel anvendelse.
Tilvejebringelse af oplysninger måtte ske på samme måde, som i andre civile sager,
og det fandtes ikke i medfør af
DSL § 48 at kunne pålægges bobestyreren, der ikke havde været inddraget
i værgesagen, at tilvejebringe oplysninger til brug for den ene af sagens parter.
TFA 2001.367 VLK (FM 2001.76 VLK): Ikke grundlag for advokatbeskikkelse.
VL tiltrådte, at skifteretten i Århus ikke havde fundet anledning til beskikkelse
af advokat for arving i et bobestyrerbo, jf.
DSL § 100.
TFA 2001.361 ØLK (FM 2001.79 ØLK): Beslutning om udlevering af bo til privat skifte blev omgjort.
M var død i 1976, og H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som havde samtykket
heri, efter at H havde oprettet testamente til fordel for dem. Det var uigenkaldeligt,
så længe hun sad i uskiftet bo, og omstødtes ved tidligere skifte end ved død. H
begærede det uskiftede bo skiftet, og boet blev d. 20.12.2000 udleveret til bobestyrerbehandling.
H oprettede d. 21.12.2000 notartestamente, hvor hun indsatte sin samlever S som
sin universalarving. H døde d. 15.01.2001, og boet blev udleveret til samleveren
til privat skifte. ØL fandt, at der var en vis usikkerhed om arveforholdene. Når
hertil kom, at de to boer burde skiftes på samme måde, fandtes afgørende hensyn
at have talt imod, at boet efter H var udleveret til privat skifte i medfør af DSL § 25. Derfor omgjordes
skifteretten i Rønnes beslutning, jfr.
DSL § 103, og boet overgik til bobestyrerbehandling, jfr. tillige
DSL § 36, stk. 5.
TFA 2001.358 ØLK (FM 2001.78 ØLK): Beskikkelse af skifteværge for person, der modsatte sig dette, burde afvente lægeerklæring.
I et bo med en formue på ca. 7 mio. kr. var afdødes 3 søskende arvinger. Søsteren
S, der var i 80'erne og på plejehjem, underskrev et dokument, der ikke var et arveafkald.
Skifteretten i Roskilde beskikkede en advokat som skifteværge ad hoc. Advokaten
aflagde besøg hos S og meddelte skifteretten, at S ikke selv kunne varetage sine
interesser. Derefter beskikkedes advokat som skifteværge, jf.
DSL § 15, stk. 1, nr. 4. ØL ophævede denne beslutning, navnlig når hensås
til, at S havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede skifteværge beskikket, og til,
at der ikke forelå lægeerklæring. (Skifteretten indhentede herefter en speciallægeerklæring,
hvoraf fremgik, at det var yderst tvivlsomt, om S kunne opfatte, forstå, bearbejde
og drage relevante konklusioner. Skifteretten beskikkede herefter på ny advokaten
som skifteværge, hvilket ØL stadfæstede). Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2001.79,
da det vil være stærkt forsinkende at afvente lægeerklæringer før beskikkelse af
skifteværger.
TFA 2001.356 ØLK (FM 2001.79 ØLK): Klage over bobestyrer skulle realitetsbehandles.
K, der havde budt på ejendom tilhørende insolvent dødsbo, klagede over, at bobestyrer
havde solgt ejendommen til R A/S, som ikke deltog i indbudt tilbudsgivning på ejendommen.
K havde deltaget i møde d. 22.08.2000, hvor tilbudene blev åbnet, og klagefristen
løb fra dette tidspunkt. Da K ikke på dette møde var bekendt med, at R A/S ikke
var blandt de 4, der af bobestyreren var opfordret til at afgive tilbud, fandtes
klagen undtagelsesvis at kunne tages under behandling, jf.
DSL § 96, stk. 2, 2. pkt. K kunne ikke anses for berettiget til at klage
over, at bobestyreren ikke satte ejendommen på tvangsauktion, da K som udlægshaver
havde opnået fuld dækning for sit krav ved salget til R A/S. Skifteretten i Roskilde
havde ikke været inhabil til at træffe afgørelse i sagen. Komm. af Henning Broman
i FM 2001.79.
TFA 2001.352 VLK: Kæremål afvist, da rekvisitus døde under kæremålet.
DLR havde begæret udlæg for udækket restfordring på 175.000 kr. mod S. Skifteretten
i Varde nægtede ved kendelse i juni at fremme sagen, hvilket DLR påkærede. S døde
d 28.07.2000, og boet blev taget under behandling som insolvent bobestyrerbo. Da
der ikke kunne foretages udlæg, jf.
DSL § 51, 1. pkt., jf. § 10, stk.
1, og da der ikke under en fogedsag kunne tages stilling til en anerkendelsespåstand
om, at DLR havde et simpelt krav i boet, blev kæremålet afvist.
TFA 2001.350 ØLD (TfS 2001.480 ØLD): Krav på efterstillede renter var prækluderet.
Advokat N døde d.20.08.1991. Told og Skatteregion København anmeldte d. 01.10.1991
et krav og tog forbehold for eventuelle efterbetalinger, herunder reguleringsforpligtelser
for investeringsgoder. Efter proklamafristens udløb anmeldtes krav på efterstillede
renter med 64.476 kr. Da der ikke i anmeldelsen udtrykkeligt var taget forbehold
for renter, blev kravet om renter anset for prækluderet. ØL stadfæstede med bemærkning,
at dødsboskifteloven ikke var gældende i denne sag.
TFA 2001.316 VLK (FM 2001.77 VLK): Klage over bobestyrer afvist, da indgivet efter boets afslutning.
Efter at der d. 28.06.2000 var afholdt afsluttende bomøde, klagede en arving d.
27.07.2000 over bobestyrerens behandling af boet. Skifteretten i Skjern afviste
at behandle klagen, idet pålæg til bobestyrer var uden relevans, ligesom påkendelse
af eventuelle påstande om erstatning faldt uden for skifterettens kompetence. VL
udtalte, at klager over en bobestyrer, der indgives efter boets afslutning, i almindelighed
må kunne afvises, og da der i denne sag ikke var oplyst omstændigheder, der gav
grundlag for at fravige dette udgangspunkt, stadfæstedes kendelsen.
TFA 2001.311 ØLK: Bobestyrers havde med rette undladt at fradrage sparede mægleromkostninger ved arveudlæg.
I et bobestyrerbo var en fast ejendom blevet vurderet af HOME til 3.200.000 kr.
Ejendommen blev udlagt til arvingen A, som klagede over, at bobestyreren ikke ville
fratrække halvdelen af det mæglerhonorar på 150.000 kr., som boet ville være kommet
til at betale ved salg af ejendommen. Skifteretten i Lyngby fandt, at bobestyreren
afgørelse var i overensstemmelse med retspraksis. ØL stadfæstede, idet ejendommens
værdi skulle ansættes i overensstemmelse med den sagkyndige vurdering uden fradrag
af mæglerhonorar.
TFA 2001.301 ØLD: Fortolkning af testamente.
T, der var ugift og barnløs, havde i notartestamente fra 1956 bestemt, at hans søster
skulle arve et pantebrev, mens hans øvrige formue skulle tilfalde hans andre arvinger
efter loven til lige deling. Skifteretten i Næstved fandt, at nettoboet på ca 467.000
kr. skulle fordeles med 1/7 til hver af T's søskende, idet hel- og halvsøskende
skulle arve lige meget. ØL fandt det ikke godtgjort, at T havde ønsket, at hans
4 helsøskende og 3 halvsøskende arvemæssigt skulle behandles ens. Arven skulle derfor
fordeles efter arvelovens § 2.
TFA 2001.288 ØLD: Længstlevende kunne ændre gensidigt testamente for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo.
M og H havde i 1988 oprettet gensidigt testamente, hvorefter H's særbarn A ved længstlevendes
død skulle arve mest muligt. H døde i 1993 og M sad i uskiftet bo med samtykke fra
A. M oprettede i 1997 testamente, hvorefter mest muligt skulle tilfalde A's to døtre.
Testamentet indeholdt ikke bestemmelser om længstlevendes testationsret, ligesom
det i øvrigt ikke klart fremgik af testamentet, at der var disponeret endeligt med
hensyn til fordelingen af arven efter M. M havde herefter været berettiget til at
ændret testamentet fra 1988 for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo,
jf. AL § 48.
TFA 2001.274 VLD (FM 2001.77 VLD): M var begunstiget på to livsforsikringer, da separation måtte anses for bortfaldet.
M og H var blevet separeret d. 16.12.1997. H døde d. 23.09.1998, og boet blev udlagt
som boudlæg til M tillige med H's 3 særbørn. H efterlod sig to livsforsikringer
med en samlet forsikringssum på ca. 260.000 kr. med begunstigelsesklausulen "mine
nærmere pårørende". VL fandt - i modsætning til skifteretten i Kjellerup -, at separationen
var bortfaldet, idet samlivet måtte anses for at være fortsat efter separationen,
jf. ÆL § 30, og denne derfor
måtte anses for bortfaldet i foråret 1998. Det var på denne baggrund uden betydning,
hvordan samlivet havde været den sidste tid, inden H døde, eller at hun da ønskede
skilsmisse.
TFA 2001.267 VLK (FM 2001.77 VLK): Længstlevendes aktiver skulle vurderes, forinden afgørelse om udlevering til uskiftet bo.
Skifteretten i Randers havde nægtet M at sidde i uskiftet bo, da han ikke havde
tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, jf.
AL § 10. Han havde solgt sin forretning og ventede et skattekrav på ca.
80.000 kr. M oplyste i kæreskriftet, at han havde veteranbiler for ca. 125.000 kr.
og en frimærkesamling med en værdi på ca. 15.000 kr. VL ophævede afgørelsen og hjemviste
sagen til fornyet behandling, idet der forinden afgørelsen blev truffet, burde indhentes
vurdering af de nævnte aktiver, og det burde oplyses, hvilken bodel de enkelte aktiver
vedrørte.
TFA 2001.266 ØLK: Bobestyrer havde med rette nægtet a conto udlodning.
M's pension var d. 30.10.2000 blevet udbetalt på H's konto. Bobestyrer i boet efter
H nægtede at udbetale beløbet på 4.542 kr. til M, idet proklamafristen ikke var
udløbet, hvor det ikke vidstes, om boet var solvent. Skifteretten i Nakskov tiltrådte,
at der ikke var sket a conto udlodning af boets midler, jf.
DSL § 64. ØL stadfæstede.
TFA 2001.228 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Omkostningerne ved genoptagelse af dødsbo skulle afholdes af boet.
Bobestyrerbo blev genoptaget, da skatteforvaltningen under en landsomfattende kontrol
fandt ud af, at afdøde ikke havde betalt skat af avance på 168.276 kr. ved aktiesalg
i 1997. Skifteretten i København bestemte, at skatteforvaltningen skulle stille
sikkerhed på 10.000 kr. for omkostningerne. Da tillægsrepartition var udarbejdet,
bestemte skifteretten, at omkostningerne ved genoptagelsen og øvrige boudgifter
skulle betales af boet, da der ikke forelå fejl eller forsømmelser hos skattemyndighederne.
ØL stadfæstede.
TFA 2001.210 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Eksekutor frataget ret til salær.
Advokat havde påbegyndt behandlingen af et eksekutorbo, men boet blev frataget ham
på grund af kritisable forhold. Advokaten krævede nu 15.766 kr. i salær. Skifteretten
i Lyngby bestemte, at advokaten ikke skulle have noget salær, da han var ansvarlig
årsag til de ekstra omkostninger, der påførtes boet som følge af, at det var taget
under offentlig skiftebehandling. ØL stadfæstede.
TFA 2001.204 ØLD: T frakendt arveretten, jf. AL § 36, stk. 1.
T idømt 14 års fængsel for at have dræbt H. Det bestemtes i nævningedommen, at såfremt
det i Venezuela indgåede ægteskab kunne tillægges gyldighed i Danmark, frakendtes
T retten til arv, der var afhængig af H's død, og hans arv efter en anden person
ikke måtte forøges som følge af lovovertrædelsen. T frakendtes endvidere retten
til som ægtefælle eller begunstiget at oppebære ydelsen eller summen i henhold til
eventuelle bank- og forsikringsydelser.
TFA 2001.189 ØLD: Længstlevende ægtefælle havde ikke overskredet sin testationskompetence.
M og H, der havde tre fællesbørn, havde i 1978 oprettet et gensidigt testamente,
hvorefter arven ved længstlevendes død skulle deles mellem de tre børn. Testamentet
havde ikke bestemmelser om længstlevendes testationskompetence. M døde i 1985, hvorefter
H sad i uskiftet bo. H oprettelse i 1989 kodicil, hvorefter de to døtre kun skulle
arve deres tvangsarv efter hende, mens sønnen skulle arve mest muligt efter hende.
Antaget, at AL § 48 fandt anvendelse
ved gensidige testamenter mellem ægtefæller med fællesbørn, og at H ikke havde overskredet
sin testationskompetence.
TFA 2001.187 ØLK (FM 2001.9 ØLK): Ikke nødvendigt at beskikke skifteværge for arving.
Søster og broder havde overtaget boet efter deres moder til privat skifte med bistand
fra advokat A. Broderen, der var en 53-årig førtidspensionist, som boede i afdødes
ejerlejlighed, besvarede ikke advokatens henvendelser, og advokaten anmodede nu
om, at broderen fik beskikket en skifteværge. Skifteretten på Frederiksberg fandt
det ikke godtgjort, at broderen var svækket i en sådan grad, at beskikkelse af skifteværge
i medfør af DSL § 15, stk. 1, nr.
4 var nødvendig, og der fandtes ikke grundlag for at beskikke skifteværge
efter DSL § 15, stk.
2. Skifteretten pålagde søsteren at betale omkostningerne ved advokatens
besøg på 1.750 kr. ØL stadfæstede nægtelsen af at beskikke skifteværge, men fandt
at omkostningerne skulle bæres af boet, da begæringen om beskikkelse af skifteværge
var fremsat af advokat A på boets vegne.
TFA 2001.183 VLD (FM 2001.29 VLD): Eftergivelse af gældsbrev var ugyldig dødsgave.
Fader havde i 1986 mod gældsbrev udlånt 200.000 kr. til søn, der var revisor. I
juli 1989 underskrev faderen en aftale, hvorefter lånet skulle bortfalde i form
af gave ved hans død, og i øvrigt skulle lånet bortfalde, hvis sønnen ønskede det.
I 1995 anså skattemyndigheder lånet for en gave ydet i 1986, og der blev betalt
gaveafgift. Skifteretten i Skanderborg og VL fandt, at der var tale om en dødsgave,
som ikke var gyldig på grund af manglende testamentsform, jf.
AL § 70, og at det ikke var bevist, at sønnen havde afgivet erklæring om
gældens bortfald. Gældsbrevet skulle derfor indgå som aktiv i boet. (2-1).
TFA 2001.181 ØLK (FM 2001.10 ØLK): Bo skulle skiftes ved bobestyrer, da usikkert hvem der var arvinger.
H, der siden 1961 havde siddet i uskiftet bo, døde i 2000. Boet var på 1 mio. kr.,
og der var 7 fællesbørn og 1 særbarn. Der var efter de foreliggende oplysninger
mindst 3 mellemdøde børn. Skifteretten i Roskilde fandt det usikkert, hvem der var
arvinger, og bestemte, at boet skulle behandles ved bobestyrer, jf.
DSL § 36, nr. 5. ØL stadfæstede.
TFA 2001.179 ØLD (FM 2000.139 ØLD): Krav fra afdødes broder prækluderet.
Afdødes broder havde efter dødsfaldet rejst krav på 19.757 kr., som vedrørte refusion
af nogle udgifter på en grund, som han havde ejet i sameje med afdøde. Antaget,
at kravet var prækluderet.
DSL § 83, stk. 2, nr. 1 fandt ikke anvendelse, idet broderen først 2 måneder
efter proklamafristens udløb havde opgjort sit krav. Brevvekslingen med bobehandleren
kunne ikke betragtes som et tilsagn om, at der ville blive set bort fra proklamaet.
TFA 2001.176 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.
Skifteretten i Lyngby bestemte, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte
bobestyrer advokat A, som i 1993 havde udfærdiget testamentet, hvorefter en datter
skulle arve mest muligt, herunder en fast ejendom, hvorved testationskompetencen
var overskredet. Afdødes to sønner gjorde gældende, at advokat A ikke ville være
upartisk under bobehandlingen, men fik ikke medhold heri. ØL stadfæstede.
TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK): Klage over bobestyrer afvist grundet fristoverskridelse.
Klage over bobestyrers afgørelse, der indeholdt behørig klagevejledning, jf.
DSL § 53, stk. 4, blev afvist, da 4 ugers fristen i
DSL § 96 ikke var overholdt. Skifteretten i Gråsten fandt ikke grundlag
for undtagelsesvis at tillade, at fristen blev fraveget. VL stadfæstede.
TFA 2001.225 VLK (FM 2001.54 VLK): Klage over bobestyrers rådgivning før boets udlevering kunne ikke indgives til skifteretten. Salæret godkendt.
Boet efter M, der var læge, blev udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat
A d. 25.04.2000, og skifteretten i Aabenraa traf d. 15.06.2000 afgørelse om insolvensbehandling.
M efterlod sig to børn samt enken H, som d. 10.08.2000 fik boet udleveret til uskiftet
bo. H klagede over advokat A's rådgivning forud for udleveringen til bobestyrerbehandling,
over bobestyrerens salg af lægepraksis og over bobestyrerens salær. Skifteretten
fandt ikke grundlag for påtale og godkendte salæret på 49.500 kr plus moms. VL fandt,
at klage over den rådgivning, som advokat A ydede, inden han blev udpeget som bobestyrer,
ikke kunne indgives til skifteretten. H havde anlagt erstatningssag mod A i anledning
af salget af lægepraksis. Allerede fordi en stillingtagen til bobestyrerens virksomhed
i forbindelse med dette salg ville foregribe udfaldet af retssagen, burde der ikke
efter reglerne i DSL kap. 27 træffes afgørelse i anledning af den indgivne klage.
Det tiltrådtes, at salæret var godkendt som sket.
TFA 2001.218 VLK (FM 2001.54 VLK): Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo.
M var død d. 22.05.1992, og H, der var født i 1920, sad i uskiftet bo med fællesbørnene
S og D. Formuen var i 1992 på 601.000 kr. og var pr 31.12.1999 faldet til ca. 79.000
kr. H havde i 1995 giver D gaver for 64.000 kr. S begærede boet skiftet ved Skifteretten
i Århus. Uanset at formuen var væsentligt formindsket, var det efter længden af
det tidsrum, der var forløbet efter det uskiftede bos etablering, ikke godtgjort,
at H ved sit forbrug af fællesbomidler havde misbrugt sin rådighed. Gaverne i 1995
på 64.000 kr. kunne ikke isoleret set føre til, at skiftebegæringen burde tages
til følge. Komm. af Henning Broman i FM 2001.54.
TFA 2001.205 VLD (FM 2001.55 VLD): Begunstigelse af H bortfaldet ved separation.
M og H var blevet separeret d. 24.02.1997. M døde d. 04.05.1998 og efterlod sig
to livsarvinger. Boet blev udlagt ved boudlæg til M's moder. H påstod sig tilkendt
50% af forsikringssum på 163.000 kr. i Forenede Gruppeliv. Antaget af Skifteretten
i Hobro, at begunstigelsen var bortfaldet, da H ikke havde godtgjort, at det var
M's ønske, at begunstigelsen af H skulle opretholdes trods separationen, jfr. herved
princippet i AL § 49, jf.
§ 38. VL stadfæstede.
TFA 2001.174 VLK (FM 2000.138 VLK): Arvinger fik ikke medhold i omvurdering.
H havde i forbindelse med begæring om ægtefælleudlæg uden tre særbørns medvirken
indhentet en vurdering af ejendommen. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen
skulle omvurderes. VL fandt, at vurdering var korrekt og udført på betryggende måde,
og at der ikke var påvist omstændigheder, der godtgjorde, at ejendommens handelsværdi
afveg væsentligt fra vurderingen. Betingelserne for omvurdering i
DSL § 94 var herefter ikke opfyldt. Kritisk komm. af Henning Broman i FM
2000.138-139.
TFA 2001.170 ØLD: Gaver til datter fra enke i uskiftet bo blev omstødt.
H havde siden 1990 siddet i uskiftet bo med datteren D og 3 børnebørn, som var børn
af afdød datter. Boet var i 1990 på ca. 5,5 mio. kr. H overdrog i 1992 et sommerhus
og en ubebygget grund til D, hvilket ifølge skødet indebar en gave på 363.000 kr.
I 1994 gav hun D sølvtøj for 35.000 kr. I 1995 fik D en gave på 500.000 kr. H døde
i 1996, og boet var da på ca. 4,1 mio kr. Antaget, at gaveoverdragelsen af sommerhuset
og af de 500.000 kr. stod i misforhold til boets formue, og disse gaver blev omstødt,
jf. AL § 22. Gaverne fandtes ikke hverken
helt eller delvis at være vederlag for pasning og pleje. Der havde ikke ved tidligere
gaver været væsentlige forskelle i, hvad der var tilfaldet de to grene af familien.
(2-1). Sagen blev forligt under anke til Højesteret.
TFA 2001.121 ØLK: Bobestyrersalær på 105.000 kr. plus moms godkendt.
Bobestyrer havde i et bo med en aktivmasse på 1,4 mio kr. og et tidsforbrug på 82
timer anmodet om et salær på 105.000 kr. plus moms. Skifteretten i København nedsatte
salæret til 75.000 kr. i medfør af
DSL § 79, stk. 5. ØL fandt ikke grundlag for at fastslå, at tidsforbruget
ikke havde været rimeligt, og henviste tillige til, at arvingerne havde godkendt
salæret. Salæret blev fastsat til 105.000 kr. plus moms.
TFA 2001.107 ØLK: Ikke tilladelse til særskilt kære af skifterettens delafgørelse.
Tårnby Skifteret bestemte ved delafgørelse, at der ikke var sikkert grundlag for
at fastslå, at afdødes søn savnede retlig interesse i at sagsøge insolvent bobestyrerbo
med påstand om, at en anerkendt fordring ikke anerkendtes. ØL fandt, at en særskilt
landsretsbehandling af kæremålet kunne indebære en omfattende sagsbehandling for
at afklare de faktiske forhold, eventuelt en mundtlig forhandling. Der var derfor
ikke grundlag for at meddele tilladelse efter
RPL § 253, stk. 4.
TFA 2001.105 ØLK: Bobestyrersalær nedsat fra 103.000 kr. til 80.000 kr.
Bobestyrer havde oprindeligt fastsat sit salær til 155.000 kr. plus. moms. Efter
arvingernes indsigelser på et bomøde nedsatte bobestyreren salæret til 103.000 kr.
plus. moms. Boet bruttoaktivmasse udgjorde 10.548.235 kr., der i det væsentligste
bestod i værdipapirer. Bobestyrer opgjorde sit timeforbrug til 62 timer, hvoraf
35 timer var anvendt til udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og selvangivelse.
Under hensyntagen til boets ukomplicerede karakter, herunder at boets aktiver hovedsageligt
var værdipapirer, fastsatte skifteretten i Roskilde skønsmæssigt salæret til 80.000
kr plus moms. ØL stadfæstede.
TFA 2001.105 ØLK: Skifteretten havde ikke kompetence til at bestemme urneflytning.
Efter at afdødes urne var nedsat på kirkegård anmodede enken efter afdødes søn om
at urnen blev flyttet til den afdøde søns gravsted. Rødovre Skifteret henviste til,
at ligflytning kun kan finde sted med stiftsøvrighedens tilladelse efter indhentet
erklæring fra sundhedsmyndighederne. Da skifteretten alene havde kompetence til
at tage stilling, såfremt der endnu ikke var sket urnenedsættelse eller jordfæstelse,
afvistes klagen. ØL stadfæstede.
TFA 2001.101 VLK: Dødsbos udleveringskrav kunne behandles af fogedretten.
Bobestyrer i Kolding begærede sig indsat i besiddelsen af Toyota Corolla, årgang
1981, som en af arvingerne havde solgt til sin svigerdatter. Da parterne ikke havde
vedtaget skifteretten som værneting, jf.
DSL § 89, stk. 1, nr. 5, kunne fogedretten behandle udleveringskravet. Det
var ikke godtgjort, at arvingen B havde en aftale med bobestyreren om at kunne købe
bilen til vurderingsprisen på 17.400 kr. Da B's besiddelse af bilen efter M's død
måtte betragtes som et betroelsestilfælde, kunne boet vindicere bilen fra svigerdatteren.
TFA 2001.88 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Boudlæg til niece ophævet.
Skifteretten i København udlagde boet, som var på 26.361 kr. efter at begravelse
og skifteafgift var betalt, til afdødes niece, som havde betalt begravelsen. Afdøde
havde i testamente fra 1980 betænkt A og B. Skifteretten var bekendt med, at A var
i besiddelse af afdødes bankbog. Derfor burde skifteretten, under hensyn til beløbets
størrelse, uanset testamentets alder og den mødende nieces oplysninger, have indkaldt
i hvert fald A til at afgive forklaring om forbindelsen med afdødes i de senere
år. Boudlægget blev derfor ophævet.
TFA 2001.85 ØLK (FM 2000.120 ØLK): Bobestyrer skal behandle sagen personligt.
Advokat A, der var indsat som testamentarisk bobestyrer, havde givet fuldmagt til
advokat B til at behandle dødsboet. Skifteretten i Middelfart afsatte bobestyreren,
da han nægtede at behandle boet personligt. ØL udtalte, at hvervet som bobestyrer
er af så personlig karakter, at det ikke i større eller mindre omfang kunne overlades
til andre. Bobestyrerens blev genindsat, da behandlingen ikke havde været kritisabel.
Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.120.
TFA 2001.65 ØLK: Privat skiftet bo ikke genoptaget på grund af ønske om ændret værdiansættelse.
I et privat skiftet bo havde boets kontaktperson A ved kryds i rubrik på åbningsstatus
d. 01.07.2000 markeret, at denne samtidig var endelig boopgørelse. Københavns Byrets
Skifteret beregnede d. 25.07.2000 boafgiften til 6.963 kr. A anmode om omberegning
d. 25.08.2000, da sommerhuset var solgt var 20.000 kr. lavere end angivet i åbningsstatus,
hvortil kom udgifter til ejendomsmægler. Der fandtes ikke grundlag for at genoptage
boet, jf. DSL § 103.
TFA 2001.64 ØLK: Indsigelser mod boopgørelse kunne ikke afgøres ved kendelse.
Arving havde klaget over boopgørelsen i et bobestyrerbo, idet han gjorde gældende,
at noget indbo tilhørte ham, og at en flytteafregning ikke burde være godkendt.
Skifteretten i Gentofte godkendte ved kendelse boregnskabet. ØL ophævede kendelsen,
idet indsigelserne vedrørte spørgsmål, der skulle afgøres af skifteretten i domsform,
jf. DSL § 101, stk. 1. Arvingen
henvistes til at anlægge retssag.
TFA 2001.63 ØLK (FM 2000.119 ØLK): Sag om gravbrev kunne ikke henvises til skifteretten.
Dødsbo havde med rette anlagt sag mod Københavns Kommune ved Københavns Byret, jf.
DSL § 106, stk. 1, med påstand
om at kommunen dømtes til at udstede gravbrev på enkeltgravsted til boet. Sagen
kunne ikke på boets begæring mod kommunens protest henvises til skifteretten, selv
om en af arvingerne intervenerede i sagen, jf.
DSL § 89, stk. 1, nr. 5.
TFA 2001.58 ØLD (FM 2000.7): Længstlevende kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for et kap. 17-skifte.
H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente
bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn.
Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som
var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti
for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en
kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold.
Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle
indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden
for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse
i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder
svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af
UfR 1962.870 HD og
UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen,
der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger
kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til,
at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag
for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af
RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i
FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes
indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. Procesbevillingsnævnet
har meddelt tredjeinstansbevilling d. 19.02.2001, jf. FM 2001.28.
TFA 2001.57 ØLK (FM 2000.118 ØLK): Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.
T havde i testamente fra 1989 indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dog ikke
skulle være til hinder for privat skifte, hvis bobestyrer skønnede bobestyrerbehandling
upåkrævet. T's datter, som var eneste arving, begærede boet skiftet privat, da hun
mente, at advokat A var for langsom og skulle have et betydeligt salær. Boet var
på ca 3 mio. kr. Der skulle ifølge codicil fra 1993 udredes et legat til et barnebarn
på 100.000 kr. og 6 legater á 15.000 kr. til nevøer og niecer og 6 legater á 3.000
kr. til humanitære foreninger. Skifteretten i Roskilde fandt ikke anledning til
tilsidesættelse af bobestyrerindsættelsen, jf.
DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2000.118-119.
TFA 2001.56 ØLK: Bobestyrer ikke afsat på grund af inhabilitet.
4 af 5 arvinger begærede bobestyrer afsat, da køberne af boets landbrugsejendom
var repræsenteret ved bobestyrerens kompagnon. Skifteretten i Holbæk fandt ikke,
at bobestyreren var inhabil, jf.
DSL § 115, idet der på nuværende tidspunkt ikke var nogen interessekonflikt
med køberne. ØL stadfæstede.
TFA 2001.54 VLK (FM 2000.140 VLK): Boudlæg til søster frem for datter.
Afdøde var en 85-årig mand, hvis nærmeste var hans datter D og hans søster S. De
begærede begge boudlæg. Skifteretten i Grenå lagde til grund, at S i hvert fald
i de senere år havde haft væsentlig tættere kontakt til afdøde end D, og udlagde
boet til S. VL stadfæstede.
TFA 2001.38 VLK: Bobestyrer ikke pålagt at foretage yderligere undersøgelser.
Arving klagede til skifteretten i Randers over, at bobestyrer ikke havde undersøgt,
hvorledes der var forholdt med afdødes broders dødsbo. Skifteretten pålagde bobestyreren
at foretage yderligere undersøgelser. Da det ikke var sandsynliggjort, at der ved
en genoptagelse af boet kunne fremkomme yderligere aktiver, ophævede landsretten
skifterettens kendelse.
TFA 2001.18 ØLK (FM 2000.117 ØLK): Privatskiftet bo taget under bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indgivet rettidigt.
Skifteretten i Ringsted bestemte i medfør af
DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at privatskiftet bo skulle overgå til bebobestyrerbehandling,
da arvingernes advokat ikke rettidigt havde indleveret boopgørelse. ØL stadfæstede.
TFA 2001.18 ØLK: Afgiftsberegning skulle ske på basis af værdierne pr. dødsdagen.
I privatskiftet bo havde arvingerne d. 28.02.2000 til skifteretten i Rødovre indleveret
åbningsstatus, hvor det med afkrydsning var markeret, at opgørelsen samtidigt var
endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. Arvingerne påklagede skifterettens
afgiftsberegning, da ejendom var solgt d. 01.09.2000, og da dette førte til at bobeholdningen
var reduceret med ca. 200.000 kr. Arvingerne fik ikke medhold, da afgiftsberegningen
efter arvingernes valg skulle ske på grundlag af værdierne pr. dødsdagen.
TFA 2001.10 ØLD: Arving fik ikke medhold i omvurdering af maleri efter SKL § 48.
H, der sad i uskiftede bo, var død d. 30.06.1993. Boet blev behandlet som gældsfragåelsesbo
ved skifteretten i Assens. Maleri af Dankvart Dreyer blev d. 24.02.1994 vurderet
af skifterettens vurderingsmand til 20.000 kr. Skifteretten bestemt ved dom d. 08.06.1998,
at datteren D ikke skulle udtage maleriet, som derfor skulle udlægges til sønnen
S. D begærede nu maleriet omvurderet i medfør af
SKL § 48, da andre malerier af samme kunster var solgt 60.000 kr. og 65.000
kr. med tillæg af omkostninger. D havde ikke gjort indsigelser i 4½ år. D havde
ikke godtgjort, at vurderingen var et sådant fejlskøn eller led af så væsentlige
mangler, at skifteretten skulle tilsidesætte den. (2-1).
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
TfS 2001.689 LSR: Enkemand fik ikke fradrag for mellemrenter.
M overtog pr. dødsdagen d. 11.05.1997 en fast ejendom for 725.000 kr. i forbindelse
med privat skifte. Han overtog ikke den indestående prioritetsgæld, men optog nyt
ejerskiftelån. Et rentebeløb på 7% af 725.000 kr. i perioden 11.05.1997 til 13.02.1998,
som M havde tilsvaret boet, blev anset som mellemrenter, jf. DSL § 40, og var derfor
ikke fradragsberettigede.(2-1).
e. Fuldmægtigen
FM 2001.171: Arv ikke afstået til fætre og kusiner
Justitsministeriet afslog at afstå en arv på knapt 2 mio. kr. i medfør af
AL § 71, stk. 2, 2. pkt. til afdødes fætre og kusiner, da der ikke forelå
skriftlige optegnelser fra afdøde eller sikre udsagn fra uvildige vidner om afdødes
sidste vilje. Der var heller ikke godtgjort et så nært forhold mellem parterne,
at dette kunne begrunde en afståelse.
FM 2001.171 ØLK: Boudlæg ophævet, da der ikke var taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet
Skifteretten i Helsingør havde udlagt boet som boudlæg til afdødes to sønner, et
barnebarn og enken efter søn S, der var død under boets behandling. S havde for
skifteretten gjort gældende, at en række indbogenstande, som ved dødsfaldet befandt
sig i S's hjem, var givet som livsgaver til S. Skifteretten havde ikke truffet afgørelse
om dette spørgsmål. Da skifteretten herefter ikke havde taget stilling til, hvilke
aktiver der indgik i boet, ophævedes skifterettens kendelse, og sagen hjemvistes
til skifteretten til fortsat behandling.
FM 2001.149 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 122.500 kr. til 90.000 kr.
Bobestyrer, der havde haft et tidsforbrug på 56 juristtimer og 113 sekretærtimer,
havde beregnet sig et salær på 122.500 kr. ekskl. moms samt godt 20.000 kr. for
salg af boets faste ejendomme. Aktivmassen var på godt 3 mio. kr. Skifteretten i
Århus godkende salæret. VL nedsatte bobestyrersalæret til 90.000 kr. eksl. moms
under hensyn til arbejdets omfang og aktivernes karakter.
FM 2001.148 Kendelse afsagt af Ballerup Skifteret: Privatskiftet bo ikke genoptaget på grund af uprækluderet restskat
I et privatskiftet bo fremgik det af boopgørelsen, at afdøde havde modtaget afkast
af en ejendom. Skattemyndighederne godkende opgørelsen uden forbehold, men anmeldte
senere krav på ca. 100.000 kr. i restskatter vedr. det oppebårne afkast. Skifteretten
fandt, at kravet var undtaget fra præklusion efter
DSL § 83, stk. 2, nr. 4, men at godkendelsen af opgørelsen uden forbehold
og med den oplyste viden om rentenydelsesretten var så bindende, at boet ikke senere
kunne kræves genoptaget.
FM 2001.126 VLK: Arving fik ikke medhold i omvurdering
Bobestyrer havde på et bomøde udpeget en ejendomsmægler til at vurdere boets faste
ejendom. Ejendommen blev vurderet til 325.000 kr. og udlagt til ægtefællen for dette
beløb. Det viste sig efterfølgende, at en anden mægler i anden anledning havde vurderet
ejendommen til 365.000 kr. Skifteretten i Nibe nægtede omvurdering, da arvingerne
ikke havde protesteret mod den udmeldte vurderingsmand, og da vurderingen måtte
anses for udtryk for ejendommens værdi, forelå der ikke sådanne omstændigheder eller
fejl, som kunne begrunde en omvurdering af ejendommen. VL stadfæstede.
FM 2001.125 ØLK: 85-årig fik beskikket skifteværge mod sin protest
85-årig arving fik af skifteretten i Roskilde beskikket en skifteværge, idet det
ifølge speciallægeerklæring var tvivlsomt, om hun kunne opfatte, forstå og bearbejde
og for sin person drage relevante konklusioner og stillingtagender i forbindelse
med bobehandlingen. ØL stadfæstede.
FM 2001.123 VLK: Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo
Særbarn kræve i medfør af AL
§ 20 uskiftet bo skiftet som følge af stedfaders (M's) misbrug af rådigheden
over det uskiftede bo, som ved etableringen i 1994 udgjorde ca. 100.000 kr. M havde
brugt 20.000 kr. på rejser, giver egne børn 3 x 5.000 kr. i julegave og brugt 16.000
kr. på reparation af en bil, som havde havde overladt til søn. Boet var fortsat
på ca. 100.000 kr. Begæringen blev afvist af skifteretten i Terndrup. VL stadfæstede.
FM 2001.122 VLK: Tilbagebetalingskrav mod arving lempet
Arving A havde i 1997 i god tro arvet 150.000 kr. som universalarving i henhold
til testamente. Det viste sig senere, at afdøde tidligere havde oprettet et uigenkaldeligt
testamente, og at B var arving. Skifteretten i Tønder nedsatte i medfør af
DSL § 104, stk. 4 det beløb, der skulle tilbagebetales, til 75.000 kr. og
tilkendte B sagsomkostninger i forhold hertil. VL stadfæstede omkostningsafgørelsen.
FM 2001.55, Afgørelse af 28.02.2001 fra Den Sociale Ankestyrelse: H, der havde fået boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetaling af pension
M var død d. 27.04.2000 efter at pensionen for maj 2000 var indbetalt. H, der havde
fået boet udlagt som boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetalingskravet.
FM 2001.10 VLK: Bobestyrersalær på 34.000 kr plus moms godkendt
Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 34.000 kr. plus moms i et bo med en
aktivmasse på 105.000 kr. Skifteretten i Haderslev godkendte honoraret, da salærets
størrelse ikke påvirkede klagerens arv, og da de andre arvinger ikke havde klaget
over det. Skifteretten bemærkede, at bobestyreren havde anvendt uforholdsmæssig
meget tid på at forlige arvingerne (der var afholdt 8 bomøder), og at det burde
have været undgået. VL afviste kæremålet om salærfastsættelsen, da denne ikke havde
betydning for kærendes arvelod.
FM 2001.10 VLK: Bobestyrer kunne opmagasinere afdødes indbo inden bomøde var afholdt
Arving klagede over, at bobestyrer havde ryddet afdødes plejebolig, inden der var
afholdt bomøde, og havde ladet indboet til en værdi på 11.705 kr. opmagasinere gratis
i plejehjemmets kælder. Skifteretten i Haderslev afviste klagen, da opmagasineringen
var sket for at spare husleje. VL stadfæstede.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Jørgen Nørgaard har i en anmeldelse i UfR 2001 B.477-478 af Ivan Sørensens Forsikringsaftaleloven med kommentarer kommenteret FAL § 105, stk. 5 og UfR 1998.799 HD.
Ellen Marie Sørensen i FM 2001.161-166: Temadag i skifteretten.
Charlotte Bruun Jensen i UfR 2001 B. 462-466: Indefrysning af livsarvingers arv - et supplement til uskiftet bo.
Linda Nielsen og Jørgen U. Grønborg: Pensioners og forsikringers behandling på skifte, 1. udg., 28.10.2001, 130 sider. Læs mere her.
Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen, Birgit Ilkjær-Jordan, Morten Krarup, Iben Lindhardt og Finn Taksøe-Jensen i UfR 2001 B.435-442: Successionsrækkefølger i praksis.
Kirsten Nørgaard i TfS 2001.699: Der er sket ændringer i tinglysningsafgiftsloven.
Omhandler bl. a. ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1,
nr. 2.
Henning Broman i FM 2001.61-62: Når revision bli'r illusion - mere om dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, nr. 1.
Omtaler to sager med mindreårige arvinger, hvor skifteretten i Ballerup
nægtede at godkende boopgørelserne.
Erik Werlauff: Arv og skifte, Håndbog i bobehandling, 4. udg., juni 2001, 368 sider, DJØF.
Lise Westphal i Ejendomsmægleren nr. 6/2001 p. 14-15: EDC vil formidle testamenter og ægtepagter.
Der skal laves 20.000 testamenter om året for at projektet løber rundt.
Rasmus Kristian Feldthusen: Succession, 1. udg., april 2001, 352 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Dam i UfR 2001 B.351.
Karsten Liljegren i TfS 2001.433: Skattefritagne dødsboer - skal boafgiften medregnes ved opgørelsen af nettoformuen?
Henrik Konradsen i R&R nr. 5/2001 p. 38-41: Ændrede successionsregler for aktier.
Tove Horsager og Hjalmar Kjærgaard i HUSET nr. 5/2001 p. 27-34: Hvad gør udlejer, når lejer dør?
Sys Rovsing Koch og Flemming Sorth i TBB 2001.137-143: Lejemåls ophør ved dødsfald.
Bent Zimmermann og Jesper Boesen i TfS 2001.318: Generationsskifte med succession - trods alt?
Bente Houdorf og Hardy Pedersen i TfS 2001.119: En oversigt over fire nye initiativer over for danske virksomheder i erhvervsskattepakken.
Alex Nymark i FM 2001.40-41: Lad de små børn komme til mig - om dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, nr. 1.
Omtaler sag, hvor fast ejendom blev udlagt til længstlevende til en lavere
værdi end værdien efter vurdering. Dette var et delvist arveafkald fra de umyndige
livsarvinger, hvilket krævede samtykke fra statsamtet, jf.
VBKG § 9.
Christian Petri og Thomas Vang Christensen: Generationsskifte af mindre virksomheder, 1. udg., 2001, 68 sider, Forlagene Idag & Nordan ApS.
Bent Ramskov i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 13-25: Beskatning ved generationsskifte - de nye muligheder og en stramning.
Gennemgår bl. a. de nye regler i DBL § 29, stk. 3 om succession i aktier.
Christian Vinaa i ADV 2001.36: E-mail og dødsboer.
Sys Rovsing Koch og Ellen Marie Sørensen i UfR 2001 B.33-41: Behandling af tvister i bobestyrerboer.
