Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2001

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2002

Nyheder 2000

Nyheder 1999

Nyheder 1998

Nyheder 1997

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1018 af 12.12.2001 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 30.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2002.

Beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2002 på 180.000 kr., jfr. bekg. nr. 1017 af 12.12.2001 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Arveloven er blevet bekendtgjort ved lovbekg. nr. 727 af 14.08.2001.

Lov nr. 485 af 07.06.2001 om ændring af lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. (Opdeling af pantebreve og skifte for efterlevende ægtefælle). TLAL § 10, stk. 1, 2) er ændret, således at der ikke skal svares værdiafgift ved en efterlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser. Dermed skal der som noget nyt ikke svares afgift, hvis boet skiftes med førstafdødes livsarvinger eller der sker boudlæg til ægtefællen. Reglen har virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001, se også Skatteministerens lovforslag nr. L 217 af 05.04.2001

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1094 af 11.12.2000 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 29.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2001.

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er uændret 170.000 kr. for 2001, jfr. bekg. nr. 1082 af 07.12.2000

Beløbsgrænserne for 2001 foreligger nu.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


ØLK af 18.12.2001 (19 afd. B-3562-01): Foreløbig anmeldelse ikke anerkendt, da den ikke indeholdt skønsmæssig opgørelse af kravet.

Advokat havde i brev af 16.08.2001 anmodet bobestyrer om at registrere, at K havde ydet afdøde et lån, og at afdøde havde kautioneret over for advokatfirmaet for nogle advokatregninger til nogle selskaber. Proklamafristen udløb d. 02.10.2001. Advokaten fremsendte d. 26.10.2001 nogle udokumenterede opgørelser over kravene på henholdsvis 208.800 kr og ca. 861.000 kr. Skifteretten i Gentofte fandt ikke, at de to kreditorer inden udløbet af proklamafrisen havde indgivet foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af kravet som opfyldte betingelserne i DSL § 82, stk. 3, 1. pkt., hvorfor begæring om forlængelse af fristen for endelig anmeldelse ikke blev imødekommet. ØL stadfæstede.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2001.2552 VLK (FM 2001.149 VLK): Arving pålagt at føre sagen gennem advokat.

Skifteretten i Skanderborg havde i medfør af DSL § 98, jf. RPL § 259, stk. 2, pålagt en arving at lade sagen føre gennem sin advokat. VL udtalte, at et advokatpålæg ikke i sig selv medførte, at arvingen ikke selv kunne ytre sig. Efter en analogi af RPL § 259, stk. 2 kunne parten pålægges at lade sagen føre gennem advokaten og afgørelsen blev stadfæstet.

UfR 2001.2543 VLD (FM 2001.146 VLD): Testamente fortolket således, at der var ligedeling mellem de to slægtsgrupper.

M og H havde i et fælles testamente fra 1954 bestemt, at arven efter dem begge ved længstlevende død skulle fordeles således, at M's to søstre og H's 11 søskende hver fik lige stor andel af boet. Arven til arvinger, der var døde før arvelader, skulle tilfalde arvingens søskende. Efter M's død i 1971 havde H i 1992 oprettet kodicil, hvorefter arven til M's familie skulle begrænses mest muligt. Skifteretten i Aalborg fandt, at arven skulle fordeles med 2/13 til M's søskende og 11/13 til H's søskende. VL fandt, at arven skulle fordeles med halvdelen til hver slægt. H's kodicil talte for, at H selv havde opfattet arvedelingen som halvdelen til hver slægt.

UfR 2001.2529 VLK (FM 2001.145 VLK): Privat skiftet bo ikke genoptaget 11 år efter.

Adoptivbarn fra 1946 blev i 1994 klar over, at hans biologiske far var død i 1988. Boet var udleveret til enken som eneste arving til privat skifte, som afsluttedes i 1989. Han henvendte sig i 2000 til skifteretten i Thisted, som fandt, at sønnen havde udvist en sådan grad af passivitet, at genoptagelse måtte nægtes. VL stadfæstede.

UfR 2001.2434 ØLK: Bo udleveret til en anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

Enke, der sad i uskiftet bo med M's særbarn S, havde i vidnetestamente, hvor hun testerede sommerhus til sin nevø, indsat advokat A som bobestyrer. S havde efter rådgivning fra advokat A underskrevet tiltrædelse af testamentet. S's klagepunkter vedrørende advokat A's rådgivning var af en sådan karakter, at det ikke var hensigtsmæssigt, at advokat A behandlede boet, og retten fandt, at afgørende punkter talte imod at lade boet behandle ved advokat A som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet blev udleveret til en anden bobestyrer.

UfR 2001.2129 VLD: Fortolkning af testamente oprettet med bistand af advokat, der ikke kendte arvelovens § 48.

M og H havde i 1985 oprettet gensidigt testamente, hvorefter H's 5 søskendebørn, herunder D, skulle arve længstlevende. H døde i 1985. M oprettede i 1993 kodicil, hvorefter ejendomsmægler N skulle arve 50%. M oprettede i oktober 1999 nyt testamente, hvor han tilbagekaldte alle tidligere testamenter og bestemte, at N og D hver skulle arve 50%. M døde d. 10.11.1999. Antaget, at M alene kunne testere over 50%, jfr. AL § 48. M og hans advokat havde fejlagtigt troet, at han kunne disponere over hele formuen, og udgangspunktet var derfor, at testamentet var ugyldigt, jf. AL § 53, stk. 1, men bestemmelsen i stk. 2 anvendtes på det foreliggende tilfælde af motivvildfarelse. D skulle herefter arve 35%, N 25% og de 4 søskendebørn 10% hver.

UfR 2001.2113/2 VLD (FM 2001.125): Gensidigt testamente mellem ægtefæller bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.

M og H, der indgik ægteskab i 1991, og som begge havde særbørn, oprettede i juli 1992 et gensidigt testamente, hvorefter den længstlevende skulle arve mest muligt. Parterne ophævede samlivet i juli 1998, og i august 1998 indgav M ansøgning om separation. Efter forgæves vilkårsforhandling fik M i december 1998 fri proces, men døde d. 05.01.1999. Et af M's særbørn påstod herefter testamentet anset for bortfaldet. Det lagdes grund, at det var M's ønske, at testamentet skulle bortfalde, og at H var bekendt hermed. Testamentet ansås herefter bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.

UfR 2001.1963 ØLD (FM 2001.76 ØLD): Foreløbigt anmeldt krav var ikke prækluderet.

M var død d. 19.04.1997, og boet blev behandlet ved bobestyrer. Proklama blev indrykket d. 14.06.1997, og d. 08.08.1997 anmeldte kurator i et konkursbo et krav i dødsboet på minimum 739.600 kr., idet M i 1990 skulle have solgt et selskab til selskabstømmere. Det anførtes, at sagen var ved at blive gennemgået nærmere, og at der toges forbehold for at anmelde yderligere krav. Anmelderen foreslog i anmeldelsen, at fordringsprøvelsen blev stillet i bero indtil videre. I skrivelse af 22.03.2000 afviste bobestyrer det anmeldte krav som værende ikke korrekt anmeldt. Frederiksberg Skifteret fandt på baggrund af anvendelse af ordet "minimum", at anmeldelsen var en foreløbig anmeldelse. Det fremgik ikke af DSL § 82, stk. 3 eller dennes forarbejder, hvilke konsekvenser det havde, at kreditor ikke fulgte en foreløbig anmeldelse op med en endelig anmeldelse. Hensynet til boets behandling fandtes ikke at tale imod, at konsekvensen alene var, at kreditor afskæres fra muligheden for at forhøje sit foreløbigt anmeldte krav. Kravet var derfor ikke prækluderet. ØL tiltrådte, at kurators anmeldelse var en foreløbig anmeldelse, jf. DSL § 82, stk. 3. Det forhold, at den foreløbige anmeldelse ikke rettidigt var fulgt op af en endelig opgørelse af kravet, indebar ikke, at kravet var prækluderet, men at kreditor var bundet inden for det beløb, der var foreløbigt anmeldt. Komm. af Henning Broman i FM 2001.76-77.

UfR 2001.1918 VLD: Ikke grundlag for omstødelse af gave til barnebarn, jf. AL § 22.

M, der sad i uskiftet bo, havde d. 15.11.1997 overdraget landbrugsejendom på 15 ha til barnebarn B for 778.000 kr., hvoraf 138.000 kr. berigtigedes som gave. M døde i april 1998. M's datter C påstod gaven på 138.000 kr. omstødt. Det lagdes til grund, at ejendommens bygninger - herunder særligt stuehuset - var i en meget dårlig stand, og at det var både H's og M's ønske, at B skulle overtage ejendommen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at handlens parter anså ejendommens værdi i fri handel som væsentlig større end den offentlige ejendomsværdi på 900.000 kr. I forhold til denne værdi lå den aftalte købesum ikke under, hvad der er sædvanligt ved familiesalg af landbrug. Det lagdes således til grund, at der ved ejendomshandlen - ud over fordelen ved familieprisen - blev ydet en gave på 138.000 kr. Dette skulle sammenholdes med, at der ud over værdien af gaven ifølge boopgørelsen var en nettoformue på ca. 400.000 kr., hvis der blev bortset fra begravelses- og boomkostningerne. Når der endelig toges hensyn til motivationen for at give gaven, var der ikke et sådant misforhold mellem gaven og boets formue, at der var grundlag for at omstøde dispositionen efter AL § 22.

UfR 2001.1902/2 VLD (FM 2001.76 VLD): Vidnetestamente erklæret ugyldigt på grund af vidnes inhabilitet.

Vidnetestamente oprettet d. 06.03.1998 til fordel for forening var ugyldigt, da et testamentsvidne, der var et fremtrædende medlem af foreningen, var inhabil, jfr. AL § 43, stk. 2. Foreningen havde en begrænset medlemskreds, og dermed havde vidnet en særlig interesse i begunstigelsen, der angik et betydeligt beløb.

UfR 2001.1643 ØLK: Engelsk statsborgers bo skulle behandles i Danmark.

A, der var engelsk statsborger, var død i Danmark d. 19.12.2000. A efterlod sig foruden aktiverne i Danmark, aktiver i England for £ 117.102, og disse var taget under skifte i England. Skifteretten i Ringsted bestemte, at afdøde skulle betragtes som processuel indlænding i medfør af DSL § 2, idet A på dødsfaldstidspunktet havde haft bopæl i Danmark i mere end 2 år. Som følge heraf skulle samtlige afdødes aktiver, herunder aktiverne i England, være omfattet af skiftet.

UfR 2001.1175 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Bobestyrerbo burde genoptages, da der var sket fejl ved udlodning.

Bobestyrer begærede genoptagelse, da han efter udlodning og betaling af boafgift opdagede, at han havde overset et anmeldt og godkendt skattekrav på 73.942 kr., idet han ikke havde foretaget kontantafstemning. Skifteretten i Hørsholm nægtede at genoptage boet, da fejlen udelukkende var bobestyrerens. ØL fandt, at boet burde genoptages, jf. DSL § 103.

UfR 2001.924/2 VLK (FM 2001.53 VLK): Genkaldeligt testamente med bopælsret kunne ikke lyses.

M og H havde oprettet fælles testamente, hvori M gav arveafkald mod at få livsvarig ret til at bebo deres bolig. Bopælsretten blev afvist fra lysning, da der ikke ved det genkaldelige testamente var stiftet en ret over ejendommen, der kunne tinglyses, jf. TL § 10, stk. 1.

UfR 2001.228 VLK (FM 2000.140 VLK): Ikke hjemmel til at pålægge sagsomkostninger til bobestyrer.

Advokat Jeppe L. Jepsen, Skive, krævede som bobestyrer sagsomkostninger, efter at skifteretten i Skive havde afvist arvingernes klage over bobestyrerens dispositioner. Bobestyreren havde anvendt 17-18 timer på disse klager. Antaget, at der ikke i DSL kap. 27 er hjemmel til at pålægge en klager at betale omkostninger til bobestyreren i forbindelse med en klagesag.

UfR 2001.55 HD (FM 2000.57 ØLD): Førstafdødes livsarvinger havde ikke legal arveret efter længstlevende, som havde fået boet udlagt som ægtefælleudlæg.

M, der havde 2 særbørn, var død i 1981, og boet blev udlagt til H efter SKL § 57, stk. 1, jfr. § 62 b, stk. 2. H døde i 1998 og efterlod sig ikke livsarvinger, men alene 3 brødre. Skifteretten i Roskilde antog, at boet skulle deles efter AL § 7, stk. 2. Særligt når hensås til, at forarbejderne til AL § 7 b, stk. 2 ikke sås at have taget klart stilling til spørgsmålet, fandt ØL ikke grundlag for at fortolke henvisningsbestemmelsen i AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. således, at også livsarvinger efter førstafdøde, som ikke er omfattet af AL § 7, stk. 2, tager arv efter længstlevende, når denne har udtaget boet efter 150.000 kr.'s reglen. Hele boet skulle herefter tilfalde H's 3 brødre. Højesteret fandt, at AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. fandt anvendelse i et tilfælde, hvor førstafdøde ægtefælle var død før d. 01.01.1997. Bemærkningerne talte for, at AL § 7 b, stk. 2 ikke omfatter tilfælde, hvor der er livsarvinger efter førstafdøde. (3-2). Landsrettens dom er komm. af Henning Broman i FM 2000.57, som mener, at AL § 7, stk. 2 bør ændres.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2001.502: Bo henvist til behandling i Danmark.

Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i USA, til behandling ved dansk skifteret for så vidt angik fast ejendom i Danmark, jf. DSL § 2, stk. 2, selv om der ikke forelå samtykke hertil fra alle boets arvinger.

TFA 2001.499: Bo henvist til behandling i Danmark.

Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i Frankrig, til behandling ved Københavns Byrets Skifteafdeling for så vidt angik aktiverne i Danmark, jf. DSL § 2, stk. 2.

TFA 2001.487 ØLD: Ikke kritik af, at bobestyrer ikke havde indbragt klage for skifteretten. Arving havde krav på kopi af kontoudtog.

Der var ikke grundlag for at kritisere, at bobestyrer ikke havde indbragt klage over boopgørelsen for skifteretten, jf. DSL § 68, stk. 2. Klagen var ikke tiltrådt af advokat R, som havde skiftefuldmagt fra samtlige arvinger. Repræsentant for en arving havde - i det omfang han betalte det dermed forbundne vederlag - krav på at få udskrift af boets dokumenter, herunder kontoudskifter vedr. boets konti, jf. DSL § 114, stk. 3.

TFA 2001.475 VLK (FM 2001.123 VLK): Ikke privat skifte, da arveforholdene var uafklarede.

Afdøde havde oprettet formløse testamenter til fordel for sin samleverske. Advokat indhentede skiftefuldmagter fra de legale arvinger og begærede boet udleveret til privat skifte. De legale arvinger var ikke udtrykkeligt blevet vejledt om mulighederne for at rejse indsigelse mod afdødes formløse testamentariske dispositioner. VL tiltrådte derfor, at skifteretten i Århus havde nægtet at udlevere boet til privat skifte, jf. DSL § 36, stk. 5.

TFA 2001.467 VLK: Bobestyrer ikke afsat.

Arvinger, der havde fået beskikket skifteværge efter DSL § 15, stk. 1, nr. 4, klagede over bobestyrer i Århus, som havde solgt boets ejendom til Sverige. Der var intet grundlag for at afsætte bobestyreren, jf. DSL § 41.

TFA 2001.406 ØLD: Gensidigt testamente mellem ægtefæller ikke uigenkaldeligt for længstlevende.

M og H, der var barnløse, havde i 1972 oprettet gensidigt testamente, hvorefter boet ved længstlevendes død skulle tilfalde C og D. Testamentet kunne "kun ændres eller tilbagekaldes af os begge i fællesskab". M døde i 1984, og H oprettede i 1989 kodicil, hvorefter mest muligt skulle tilfalde A og B. ØL fandt, at testamentet fra 1972 ikke havde karakter af en samlet testation, der kun kunne realiseres, såfremt begge ægtefællers midler anvendtes hertil. Testamentet indeholdt ikke et afkald fra længstlevende på dennes testationskompetence efter AL § 48, 1. pkt., og H havde derfor været berettiget til at ændre testamentets bestemmelse for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo. A, B, C, og D skulle hver arve 1/4.

TFA 2001.402 VLK (FM 2001.125 VLK): Bobestyrersalær nedsat fra 320.000 kr. til 200.000 kr.

Testamentarisk indsat bobestyrer havde beregnet sig et salær på 320.000 kr. plus moms i et bo med aktiver for 5,5 mio kr og pantegæld på 1,4 mio kr. Der var anvendt over 405 advokattimer og 125 sekretærtimer. Skifteretten i Brønderslev fandt, at der havde været grundlag for at kritisere bobestyrerens bobehandling, som kunne have været foretaget mere hensigtsmæssigt, navnlig ved at bobestyreren hurtigere havde skaffet overblik over aktiver og arveforhold. Bobestyreren havde selv forestået konciperingen af testamentet. Salæret fastsattes til 200.000 kr. plus moms. VL fandt ikke grundlag for at ændre skifterettens afgørelse.

TFA 2001.384 ØLK: Bobestyrersalær fastsat til 25.000 kr. plus moms.

Bobestyrer, der havde haft et tidsforbrug på 23 advokattimer og 4 sekretærtimer, ønskede et honorar på 27.000 kr. plus moms. Skifteretten i Hillerød fastsatte salæret til 20.000 kr. plus moms. ØL forhøjede salæret til 25.000 kr. plus moms.

TFA 2001.382 VLK: Indkaldelse til bomøde bør normalt ske med 14 dages varsel.

Bobestyrer havde i brev af 22.12.2000 indkaldt til bomøde d. 12.01.2001, hvor indboet skulle fordeles mellem de 5 arvinger. En af arvingerne, A, gav ikke møde og klagede over bobestyreren. Skifteretten i Horsens og VL fandt, at der sædvanligvis bør ske indkaldelse til bomøder med 14 dages varsel. A var behørigt indkaldt til bomødet, og der var ikke grundlag for at omgøre beslutningen om fordelingen af indboet.

TFA 2001.380 ØLK (FM 2001.75 ØLK): Ikke tvangsauktion over fast ejendom uden samtykke fra bobestyrer.

Fogedretten i Roskilde havde med rette afvist privat udlægshavers begæring om tvangsauktion over fast ejendom, da bobestyrer ikke havde samtykket, jf. DSL § 51, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

TFA 2001.376 ØLK: Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for den ene part i en sag om ugyldigheden af et testamente.

Under behandlingen af et bobestyrerbo havde en arving A ved skifteretten i Køge anlagt sag mod T, der var indsat som arving ved testamente fra 1998, med påstand om, at dette testamente var ugyldigt. Bobestyreren havde afvist A's anmodning om at indhente oplysninger om værgemålsagerne for afdøde hos Roskilde Statsamt. Under den verserende sag fandt ifølge DSL § 98 retsplejelovens regler om borgerlige sager som hovedregel anvendelse. Tilvejebringelse af oplysninger måtte ske på samme måde, som i andre civile sager, og det fandtes ikke i medfør af DSL § 48 at kunne pålægges bobestyreren, der ikke havde været inddraget i værgesagen, at tilvejebringe oplysninger til brug for den ene af sagens parter.

TFA 2001.367 VLK (FM 2001.76 VLK): Ikke grundlag for advokatbeskikkelse.

VL tiltrådte, at skifteretten i Århus ikke havde fundet anledning til beskikkelse af advokat for arving i et bobestyrerbo, jf. DSL § 100.

TFA 2001.361 ØLK (FM 2001.79 ØLK): Beslutning om udlevering af bo til privat skifte blev omgjort.

M var død i 1976, og H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som havde samtykket heri, efter at H havde oprettet testamente til fordel for dem. Det var uigenkaldeligt, så længe hun sad i uskiftet bo, og omstødtes ved tidligere skifte end ved død. H begærede det uskiftede bo skiftet, og boet blev d. 20.12.2000 udleveret til bobestyrerbehandling. H oprettede d. 21.12.2000 notartestamente, hvor hun indsatte sin samlever S som sin universalarving. H døde d. 15.01.2001, og boet blev udleveret til samleveren til privat skifte. ØL fandt, at der var en vis usikkerhed om arveforholdene. Når hertil kom, at de to boer burde skiftes på samme måde, fandtes afgørende hensyn at have talt imod, at boet efter H var udleveret til privat skifte i medfør af DSL § 25. Derfor omgjordes skifteretten i Rønnes beslutning, jfr. DSL § 103, og boet overgik til bobestyrerbehandling, jfr. tillige DSL § 36, stk. 5.

TFA 2001.358 ØLK (FM 2001.78 ØLK): Beskikkelse af skifteværge for person, der modsatte sig dette, burde afvente lægeerklæring.

I et bo med en formue på ca. 7 mio. kr. var afdødes 3 søskende arvinger. Søsteren S, der var i 80'erne og på plejehjem, underskrev et dokument, der ikke var et arveafkald. Skifteretten i Roskilde beskikkede en advokat som skifteværge ad hoc. Advokaten aflagde besøg hos S og meddelte skifteretten, at S ikke selv kunne varetage sine interesser. Derefter beskikkedes advokat som skifteværge, jf. DSL § 15, stk. 1, nr. 4. ØL ophævede denne beslutning, navnlig når hensås til, at S havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede skifteværge beskikket, og til, at der ikke forelå lægeerklæring. (Skifteretten indhentede herefter en speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, at det var yderst tvivlsomt, om S kunne opfatte, forstå, bearbejde og drage relevante konklusioner. Skifteretten beskikkede herefter på ny advokaten som skifteværge, hvilket ØL stadfæstede). Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2001.79, da det vil være stærkt forsinkende at afvente lægeerklæringer før beskikkelse af skifteværger.

TFA 2001.356 ØLK (FM 2001.79 ØLK): Klage over bobestyrer skulle realitetsbehandles.

K, der havde budt på ejendom tilhørende insolvent dødsbo, klagede over, at bobestyrer havde solgt ejendommen til R A/S, som ikke deltog i indbudt tilbudsgivning på ejendommen. K havde deltaget i møde d. 22.08.2000, hvor tilbudene blev åbnet, og klagefristen løb fra dette tidspunkt. Da K ikke på dette møde var bekendt med, at R A/S ikke var blandt de 4, der af bobestyreren var opfordret til at afgive tilbud, fandtes klagen undtagelsesvis at kunne tages under behandling, jf. DSL § 96, stk. 2, 2. pkt. K kunne ikke anses for berettiget til at klage over, at bobestyreren ikke satte ejendommen på tvangsauktion, da K som udlægshaver havde opnået fuld dækning for sit krav ved salget til R A/S. Skifteretten i Roskilde havde ikke været inhabil til at træffe afgørelse i sagen. Komm. af Henning Broman i FM 2001.79.

TFA 2001.352 VLK: Kæremål afvist, da rekvisitus døde under kæremålet.

DLR havde begæret udlæg for udækket restfordring på 175.000 kr. mod S. Skifteretten i Varde nægtede ved kendelse i juni at fremme sagen, hvilket DLR påkærede. S døde d 28.07.2000, og boet blev taget under behandling som insolvent bobestyrerbo. Da der ikke kunne foretages udlæg, jf. DSL § 51, 1. pkt., jf. § 10, stk. 1, og da der ikke under en fogedsag kunne tages stilling til en anerkendelsespåstand om, at DLR havde et simpelt krav i boet, blev kæremålet afvist.

TFA 2001.350 ØLD (TfS 2001.480 ØLD): Krav på efterstillede renter var prækluderet.

Advokat N døde d.20.08.1991. Told og Skatteregion København anmeldte d. 01.10.1991 et krav og tog forbehold for eventuelle efterbetalinger, herunder reguleringsforpligtelser for investeringsgoder. Efter proklamafristens udløb anmeldtes krav på efterstillede renter med 64.476 kr. Da der ikke i anmeldelsen udtrykkeligt var taget forbehold for renter, blev kravet om renter anset for prækluderet. ØL stadfæstede med bemærkning, at dødsboskifteloven ikke var gældende i denne sag.

TFA 2001.316 VLK (FM 2001.77 VLK): Klage over bobestyrer afvist, da indgivet efter boets afslutning.

Efter at der d. 28.06.2000 var afholdt afsluttende bomøde, klagede en arving d. 27.07.2000 over bobestyrerens behandling af boet. Skifteretten i Skjern afviste at behandle klagen, idet pålæg til bobestyrer var uden relevans, ligesom påkendelse af eventuelle påstande om erstatning faldt uden for skifterettens kompetence. VL udtalte, at klager over en bobestyrer, der indgives efter boets afslutning, i almindelighed må kunne afvises, og da der i denne sag ikke var oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt, stadfæstedes kendelsen.

TFA 2001.311 ØLK: Bobestyrers havde med rette undladt at fradrage sparede mægleromkostninger ved arveudlæg.

I et bobestyrerbo var en fast ejendom blevet vurderet af HOME til 3.200.000 kr. Ejendommen blev udlagt til arvingen A, som klagede over, at bobestyreren ikke ville fratrække halvdelen af det mæglerhonorar på 150.000 kr., som boet ville være kommet til at betale ved salg af ejendommen. Skifteretten i Lyngby fandt, at bobestyreren afgørelse var i overensstemmelse med retspraksis. ØL stadfæstede, idet ejendommens værdi skulle ansættes i overensstemmelse med den sagkyndige vurdering uden fradrag af mæglerhonorar.

TFA 2001.301 ØLD: Fortolkning af testamente.

T, der var ugift og barnløs, havde i notartestamente fra 1956 bestemt, at hans søster skulle arve et pantebrev, mens hans øvrige formue skulle tilfalde hans andre arvinger efter loven til lige deling. Skifteretten i Næstved fandt, at nettoboet på ca 467.000 kr. skulle fordeles med 1/7 til hver af T's søskende, idet hel- og halvsøskende skulle arve lige meget. ØL fandt det ikke godtgjort, at T havde ønsket, at hans 4 helsøskende og 3 halvsøskende arvemæssigt skulle behandles ens. Arven skulle derfor fordeles efter arvelovens § 2.

TFA 2001.288 ØLD: Længstlevende kunne ændre gensidigt testamente for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo.

M og H havde i 1988 oprettet gensidigt testamente, hvorefter H's særbarn A ved længstlevendes død skulle arve mest muligt. H døde i 1993 og M sad i uskiftet bo med samtykke fra A. M oprettede i 1997 testamente, hvorefter mest muligt skulle tilfalde A's to døtre. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser om længstlevendes testationsret, ligesom det i øvrigt ikke klart fremgik af testamentet, at der var disponeret endeligt med hensyn til fordelingen af arven efter M. M havde herefter været berettiget til at ændret testamentet fra 1988 for så vidt angik halvdelen af det tidligere fællesbo, jf. AL § 48.

TFA 2001.274 VLD (FM 2001.77 VLD): M var begunstiget på to livsforsikringer, da separation måtte anses for bortfaldet.

M og H var blevet separeret d. 16.12.1997. H døde d. 23.09.1998, og boet blev udlagt som boudlæg til M tillige med H's 3 særbørn. H efterlod sig to livsforsikringer med en samlet forsikringssum på ca. 260.000 kr. med begunstigelsesklausulen "mine nærmere pårørende". VL fandt - i modsætning til skifteretten i Kjellerup -, at separationen var bortfaldet, idet samlivet måtte anses for at være fortsat efter separationen, jf. ÆL § 30, og denne derfor måtte anses for bortfaldet i foråret 1998. Det var på denne baggrund uden betydning, hvordan samlivet havde været den sidste tid, inden H døde, eller at hun da ønskede skilsmisse.

TFA 2001.267 VLK (FM 2001.77 VLK): Længstlevendes aktiver skulle vurderes, forinden afgørelse om udlevering til uskiftet bo.

Skifteretten i Randers havde nægtet M at sidde i uskiftet bo, da han ikke havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, jf. AL § 10. Han havde solgt sin forretning og ventede et skattekrav på ca. 80.000 kr. M oplyste i kæreskriftet, at han havde veteranbiler for ca. 125.000 kr. og en frimærkesamling med en værdi på ca. 15.000 kr. VL ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling, idet der forinden afgørelsen blev truffet, burde indhentes vurdering af de nævnte aktiver, og det burde oplyses, hvilken bodel de enkelte aktiver vedrørte.

TFA 2001.266 ØLK: Bobestyrer havde med rette nægtet a conto udlodning.

M's pension var d. 30.10.2000 blevet udbetalt på H's konto. Bobestyrer i boet efter H nægtede at udbetale beløbet på 4.542 kr. til M, idet proklamafristen ikke var udløbet, hvor det ikke vidstes, om boet var solvent. Skifteretten i Nakskov tiltrådte, at der ikke var sket a conto udlodning af boets midler, jf. DSL § 64. ØL stadfæstede.

TFA 2001.228 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Omkostningerne ved genoptagelse af dødsbo skulle afholdes af boet.

Bobestyrerbo blev genoptaget, da skatteforvaltningen under en landsomfattende kontrol fandt ud af, at afdøde ikke havde betalt skat af avance på 168.276 kr. ved aktiesalg i 1997. Skifteretten i København bestemte, at skatteforvaltningen skulle stille sikkerhed på 10.000 kr. for omkostningerne. Da tillægsrepartition var udarbejdet, bestemte skifteretten, at omkostningerne ved genoptagelsen og øvrige boudgifter skulle betales af boet, da der ikke forelå fejl eller forsømmelser hos skattemyndighederne. ØL stadfæstede.

TFA 2001.210 ØLK (FM 2001.27 ØLK): Eksekutor frataget ret til salær.

Advokat havde påbegyndt behandlingen af et eksekutorbo, men boet blev frataget ham på grund af kritisable forhold. Advokaten krævede nu 15.766 kr. i salær. Skifteretten i Lyngby bestemte, at advokaten ikke skulle have noget salær, da han var ansvarlig årsag til de ekstra omkostninger, der påførtes boet som følge af, at det var taget under offentlig skiftebehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2001.204 ØLD: T frakendt arveretten, jf. AL § 36, stk. 1.

T idømt 14 års fængsel for at have dræbt H. Det bestemtes i nævningedommen, at såfremt det i Venezuela indgåede ægteskab kunne tillægges gyldighed i Danmark, frakendtes T retten til arv, der var afhængig af H's død, og hans arv efter en anden person ikke måtte forøges som følge af lovovertrædelsen. T frakendtes endvidere retten til som ægtefælle eller begunstiget at oppebære ydelsen eller summen i henhold til eventuelle bank- og forsikringsydelser.

TFA 2001.189 ØLD: Længstlevende ægtefælle havde ikke overskredet sin testationskompetence.

M og H, der havde tre fællesbørn, havde i 1978 oprettet et gensidigt testamente, hvorefter arven ved længstlevendes død skulle deles mellem de tre børn. Testamentet havde ikke bestemmelser om længstlevendes testationskompetence. M døde i 1985, hvorefter H sad i uskiftet bo. H oprettelse i 1989 kodicil, hvorefter de to døtre kun skulle arve deres tvangsarv efter hende, mens sønnen skulle arve mest muligt efter hende. Antaget, at AL § 48 fandt anvendelse ved gensidige testamenter mellem ægtefæller med fællesbørn, og at H ikke havde overskredet sin testationskompetence.

TFA 2001.187 ØLK (FM 2001.9 ØLK): Ikke nødvendigt at beskikke skifteværge for arving.

Søster og broder havde overtaget boet efter deres moder til privat skifte med bistand fra advokat A. Broderen, der var en 53-årig førtidspensionist, som boede i afdødes ejerlejlighed, besvarede ikke advokatens henvendelser, og advokaten anmodede nu om, at broderen fik beskikket en skifteværge. Skifteretten på Frederiksberg fandt det ikke godtgjort, at broderen var svækket i en sådan grad, at beskikkelse af skifteværge i medfør af DSL § 15, stk. 1, nr. 4 var nødvendig, og der fandtes ikke grundlag for at beskikke skifteværge efter DSL § 15, stk. 2. Skifteretten pålagde søsteren at betale omkostningerne ved advokatens besøg på 1.750 kr. ØL stadfæstede nægtelsen af at beskikke skifteværge, men fandt at omkostningerne skulle bæres af boet, da begæringen om beskikkelse af skifteværge var fremsat af advokat A på boets vegne.

TFA 2001.183 VLD (FM 2001.29 VLD): Eftergivelse af gældsbrev var ugyldig dødsgave.

Fader havde i 1986 mod gældsbrev udlånt 200.000 kr. til søn, der var revisor. I juli 1989 underskrev faderen en aftale, hvorefter lånet skulle bortfalde i form af gave ved hans død, og i øvrigt skulle lånet bortfalde, hvis sønnen ønskede det. I 1995 anså skattemyndigheder lånet for en gave ydet i 1986, og der blev betalt gaveafgift. Skifteretten i Skanderborg og VL fandt, at der var tale om en dødsgave, som ikke var gyldig på grund af manglende testamentsform, jf. AL § 70, og at det ikke var bevist, at sønnen havde afgivet erklæring om gældens bortfald. Gældsbrevet skulle derfor indgå som aktiv i boet. (2-1).

TFA 2001.181 ØLK (FM 2001.10 ØLK): Bo skulle skiftes ved bobestyrer, da usikkert hvem der var arvinger.

H, der siden 1961 havde siddet i uskiftet bo, døde i 2000. Boet var på 1 mio. kr., og der var 7 fællesbørn og 1 særbarn. Der var efter de foreliggende oplysninger mindst 3 mellemdøde børn. Skifteretten i Roskilde fandt det usikkert, hvem der var arvinger, og bestemte, at boet skulle behandles ved bobestyrer, jf. DSL § 36, nr. 5. ØL stadfæstede.

TFA 2001.179 ØLD (FM 2000.139 ØLD): Krav fra afdødes broder prækluderet.

Afdødes broder havde efter dødsfaldet rejst krav på 19.757 kr., som vedrørte refusion af nogle udgifter på en grund, som han havde ejet i sameje med afdøde. Antaget, at kravet var prækluderet. DSL § 83, stk. 2, nr. 1 fandt ikke anvendelse, idet broderen først 2 måneder efter proklamafristens udløb havde opgjort sit krav. Brevvekslingen med bobehandleren kunne ikke betragtes som et tilsagn om, at der ville blive set bort fra proklamaet.

TFA 2001.176 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.

Skifteretten i Lyngby bestemte, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte bobestyrer advokat A, som i 1993 havde udfærdiget testamentet, hvorefter en datter skulle arve mest muligt, herunder en fast ejendom, hvorved testationskompetencen var overskredet. Afdødes to sønner gjorde gældende, at advokat A ikke ville være upartisk under bobehandlingen, men fik ikke medhold heri. ØL stadfæstede.

TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK): Klage over bobestyrer afvist grundet fristoverskridelse.

Klage over bobestyrers afgørelse, der indeholdt behørig klagevejledning, jf. DSL § 53, stk. 4, blev afvist, da 4 ugers fristen i DSL § 96 ikke var overholdt. Skifteretten i Gråsten fandt ikke grundlag for undtagelsesvis at tillade, at fristen blev fraveget. VL stadfæstede.

TFA 2001.225 VLK (FM 2001.54 VLK): Klage over bobestyrers rådgivning før boets udlevering kunne ikke indgives til skifteretten. Salæret godkendt.

Boet efter M, der var læge, blev udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat A d. 25.04.2000, og skifteretten i Aabenraa traf d. 15.06.2000 afgørelse om insolvensbehandling. M efterlod sig to børn samt enken H, som d. 10.08.2000 fik boet udleveret til uskiftet bo. H klagede over advokat A's rådgivning forud for udleveringen til bobestyrerbehandling, over bobestyrerens salg af lægepraksis og over bobestyrerens salær. Skifteretten fandt ikke grundlag for påtale og godkendte salæret på 49.500 kr plus moms. VL fandt, at klage over den rådgivning, som advokat A ydede, inden han blev udpeget som bobestyrer, ikke kunne indgives til skifteretten. H havde anlagt erstatningssag mod A i anledning af salget af lægepraksis. Allerede fordi en stillingtagen til bobestyrerens virksomhed i forbindelse med dette salg ville foregribe udfaldet af retssagen, burde der ikke efter reglerne i DSL kap. 27 træffes afgørelse i anledning af den indgivne klage. Det tiltrådtes, at salæret var godkendt som sket.

TFA 2001.218 VLK (FM 2001.54 VLK): Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo.

M var død d. 22.05.1992, og H, der var født i 1920, sad i uskiftet bo med fællesbørnene S og D. Formuen var i 1992 på 601.000 kr. og var pr 31.12.1999 faldet til ca. 79.000 kr. H havde i 1995 giver D gaver for 64.000 kr. S begærede boet skiftet ved Skifteretten i Århus. Uanset at formuen var væsentligt formindsket, var det efter længden af det tidsrum, der var forløbet efter det uskiftede bos etablering, ikke godtgjort, at H ved sit forbrug af fællesbomidler havde misbrugt sin rådighed. Gaverne i 1995 på 64.000 kr. kunne ikke isoleret set føre til, at skiftebegæringen burde tages til følge. Komm. af Henning Broman i FM 2001.54.

TFA 2001.205 VLD (FM 2001.55 VLD): Begunstigelse af H bortfaldet ved separation.

M og H var blevet separeret d. 24.02.1997. M døde d. 04.05.1998 og efterlod sig to livsarvinger. Boet blev udlagt ved boudlæg til M's moder. H påstod sig tilkendt 50% af forsikringssum på 163.000 kr. i Forenede Gruppeliv. Antaget af Skifteretten i Hobro, at begunstigelsen var bortfaldet, da H ikke havde godtgjort, at det var M's ønske, at begunstigelsen af H skulle opretholdes trods separationen, jfr. herved princippet i AL § 49, jf. § 38. VL stadfæstede.

TFA 2001.174 VLK (FM 2000.138 VLK): Arvinger fik ikke medhold i omvurdering.

H havde i forbindelse med begæring om ægtefælleudlæg uden tre særbørns medvirken indhentet en vurdering af ejendommen. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen skulle omvurderes. VL fandt, at vurdering var korrekt og udført på betryggende måde, og at der ikke var påvist omstændigheder, der godtgjorde, at ejendommens handelsværdi afveg væsentligt fra vurderingen. Betingelserne for omvurdering i DSL § 94 var herefter ikke opfyldt. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.138-139.

TFA 2001.170 ØLD: Gaver til datter fra enke i uskiftet bo blev omstødt.

H havde siden 1990 siddet i uskiftet bo med datteren D og 3 børnebørn, som var børn af afdød datter. Boet var i 1990 på ca. 5,5 mio. kr. H overdrog i 1992 et sommerhus og en ubebygget grund til D, hvilket ifølge skødet indebar en gave på 363.000 kr. I 1994 gav hun D sølvtøj for 35.000 kr. I 1995 fik D en gave på 500.000 kr. H døde i 1996, og boet var da på ca. 4,1 mio kr. Antaget, at gaveoverdragelsen af sommerhuset og af de 500.000 kr. stod i misforhold til boets formue, og disse gaver blev omstødt, jf. AL § 22. Gaverne fandtes ikke hverken helt eller delvis at være vederlag for pasning og pleje. Der havde ikke ved tidligere gaver været væsentlige forskelle i, hvad der var tilfaldet de to grene af familien. (2-1). Sagen blev forligt under anke til Højesteret.

TFA 2001.121 ØLK: Bobestyrersalær på 105.000 kr. plus moms godkendt.

Bobestyrer havde i et bo med en aktivmasse på 1,4 mio kr. og et tidsforbrug på 82 timer anmodet om et salær på 105.000 kr. plus moms. Skifteretten i København nedsatte salæret til 75.000 kr. i medfør af DSL § 79, stk. 5. ØL fandt ikke grundlag for at fastslå, at tidsforbruget ikke havde været rimeligt, og henviste tillige til, at arvingerne havde godkendt salæret. Salæret blev fastsat til 105.000 kr. plus moms.

TFA 2001.107 ØLK: Ikke tilladelse til særskilt kære af skifterettens delafgørelse.

Tårnby Skifteret bestemte ved delafgørelse, at der ikke var sikkert grundlag for at fastslå, at afdødes søn savnede retlig interesse i at sagsøge insolvent bobestyrerbo med påstand om, at en anerkendt fordring ikke anerkendtes. ØL fandt, at en særskilt landsretsbehandling af kæremålet kunne indebære en omfattende sagsbehandling for at afklare de faktiske forhold, eventuelt en mundtlig forhandling. Der var derfor ikke grundlag for at meddele tilladelse efter RPL § 253, stk. 4.

TFA 2001.105 ØLK: Bobestyrersalær nedsat fra 103.000 kr. til 80.000 kr.

Bobestyrer havde oprindeligt fastsat sit salær til 155.000 kr. plus. moms. Efter arvingernes indsigelser på et bomøde nedsatte bobestyreren salæret til 103.000 kr. plus. moms. Boet bruttoaktivmasse udgjorde 10.548.235 kr., der i det væsentligste bestod i værdipapirer. Bobestyrer opgjorde sit timeforbrug til 62 timer, hvoraf 35 timer var anvendt til udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og selvangivelse. Under hensyntagen til boets ukomplicerede karakter, herunder at boets aktiver hovedsageligt var værdipapirer, fastsatte skifteretten i Roskilde skønsmæssigt salæret til 80.000 kr plus moms. ØL stadfæstede.

TFA 2001.105 ØLK: Skifteretten havde ikke kompetence til at bestemme urneflytning.

Efter at afdødes urne var nedsat på kirkegård anmodede enken efter afdødes søn om at urnen blev flyttet til den afdøde søns gravsted. Rødovre Skifteret henviste til, at ligflytning kun kan finde sted med stiftsøvrighedens tilladelse efter indhentet erklæring fra sundhedsmyndighederne. Da skifteretten alene havde kompetence til at tage stilling, såfremt der endnu ikke var sket urnenedsættelse eller jordfæstelse, afvistes klagen. ØL stadfæstede.

TFA 2001.101 VLK: Dødsbos udleveringskrav kunne behandles af fogedretten.

Bobestyrer i Kolding begærede sig indsat i besiddelsen af Toyota Corolla, årgang 1981, som en af arvingerne havde solgt til sin svigerdatter. Da parterne ikke havde vedtaget skifteretten som værneting, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 5, kunne fogedretten behandle udleveringskravet. Det var ikke godtgjort, at arvingen B havde en aftale med bobestyreren om at kunne købe bilen til vurderingsprisen på 17.400 kr. Da B's besiddelse af bilen efter M's død måtte betragtes som et betroelsestilfælde, kunne boet vindicere bilen fra svigerdatteren.

TFA 2001.88 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Boudlæg til niece ophævet.

Skifteretten i København udlagde boet, som var på 26.361 kr. efter at begravelse og skifteafgift var betalt, til afdødes niece, som havde betalt begravelsen. Afdøde havde i testamente fra 1980 betænkt A og B. Skifteretten var bekendt med, at A var i besiddelse af afdødes bankbog. Derfor burde skifteretten, under hensyn til beløbets størrelse, uanset testamentets alder og den mødende nieces oplysninger, have indkaldt i hvert fald A til at afgive forklaring om forbindelsen med afdødes i de senere år. Boudlægget blev derfor ophævet.

TFA 2001.85 ØLK (FM 2000.120 ØLK): Bobestyrer skal behandle sagen personligt.

Advokat A, der var indsat som testamentarisk bobestyrer, havde givet fuldmagt til advokat B til at behandle dødsboet. Skifteretten i Middelfart afsatte bobestyreren, da han nægtede at behandle boet personligt. ØL udtalte, at hvervet som bobestyrer er af så personlig karakter, at det ikke i større eller mindre omfang kunne overlades til andre. Bobestyrerens blev genindsat, da behandlingen ikke havde været kritisabel. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.120.

TFA 2001.65 ØLK: Privat skiftet bo ikke genoptaget på grund af ønske om ændret værdiansættelse.

I et privat skiftet bo havde boets kontaktperson A ved kryds i rubrik på åbningsstatus d. 01.07.2000 markeret, at denne samtidig var endelig boopgørelse. Københavns Byrets Skifteret beregnede d. 25.07.2000 boafgiften til 6.963 kr. A anmode om omberegning d. 25.08.2000, da sommerhuset var solgt var 20.000 kr. lavere end angivet i åbningsstatus, hvortil kom udgifter til ejendomsmægler. Der fandtes ikke grundlag for at genoptage boet, jf. DSL § 103.

TFA 2001.64 ØLK: Indsigelser mod boopgørelse kunne ikke afgøres ved kendelse.

Arving havde klaget over boopgørelsen i et bobestyrerbo, idet han gjorde gældende, at noget indbo tilhørte ham, og at en flytteafregning ikke burde være godkendt. Skifteretten i Gentofte godkendte ved kendelse boregnskabet. ØL ophævede kendelsen, idet indsigelserne vedrørte spørgsmål, der skulle afgøres af skifteretten i domsform, jf. DSL § 101, stk. 1. Arvingen henvistes til at anlægge retssag.

TFA 2001.63 ØLK (FM 2000.119 ØLK): Sag om gravbrev kunne ikke henvises til skifteretten.

Dødsbo havde med rette anlagt sag mod Københavns Kommune ved Københavns Byret, jf. DSL § 106, stk. 1, med påstand om at kommunen dømtes til at udstede gravbrev på enkeltgravsted til boet. Sagen kunne ikke på boets begæring mod kommunens protest henvises til skifteretten, selv om en af arvingerne intervenerede i sagen, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 5.

TFA 2001.58 ØLD (FM 2000.7): Længstlevende kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for et kap. 17-skifte.

H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn. Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold. Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af UfR 1962.870 HD og UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen, der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til, at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. Procesbevillingsnævnet har meddelt tredjeinstansbevilling d. 19.02.2001, jf. FM 2001.28.

TFA 2001.57 ØLK (FM 2000.118 ØLK): Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.

T havde i testamente fra 1989 indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis bobestyrer skønnede bobestyrerbehandling upåkrævet. T's datter, som var eneste arving, begærede boet skiftet privat, da hun mente, at advokat A var for langsom og skulle have et betydeligt salær. Boet var på ca 3 mio. kr. Der skulle ifølge codicil fra 1993 udredes et legat til et barnebarn på 100.000 kr. og 6 legater á 15.000 kr. til nevøer og niecer og 6 legater á 3.000 kr. til humanitære foreninger. Skifteretten i Roskilde fandt ikke anledning til tilsidesættelse af bobestyrerindsættelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2000.118-119.

TFA 2001.56 ØLK: Bobestyrer ikke afsat på grund af inhabilitet.

4 af 5 arvinger begærede bobestyrer afsat, da køberne af boets landbrugsejendom var repræsenteret ved bobestyrerens kompagnon. Skifteretten i Holbæk fandt ikke, at bobestyreren var inhabil, jf. DSL § 115, idet der på nuværende tidspunkt ikke var nogen interessekonflikt med køberne. ØL stadfæstede.

TFA 2001.54 VLK (FM 2000.140 VLK): Boudlæg til søster frem for datter.

Afdøde var en 85-årig mand, hvis nærmeste var hans datter D og hans søster S. De begærede begge boudlæg. Skifteretten i Grenå lagde til grund, at S i hvert fald i de senere år havde haft væsentlig tættere kontakt til afdøde end D, og udlagde boet til S. VL stadfæstede.

TFA 2001.38 VLK: Bobestyrer ikke pålagt at foretage yderligere undersøgelser.

Arving klagede til skifteretten i Randers over, at bobestyrer ikke havde undersøgt, hvorledes der var forholdt med afdødes broders dødsbo. Skifteretten pålagde bobestyreren at foretage yderligere undersøgelser. Da det ikke var sandsynliggjort, at der ved en genoptagelse af boet kunne fremkomme yderligere aktiver, ophævede landsretten skifterettens kendelse.

TFA 2001.18 ØLK (FM 2000.117 ØLK): Privatskiftet bo taget under bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indgivet rettidigt.

Skifteretten i Ringsted bestemte i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at privatskiftet bo skulle overgå til bebobestyrerbehandling, da arvingernes advokat ikke rettidigt havde indleveret boopgørelse. ØL stadfæstede.

TFA 2001.18 ØLK: Afgiftsberegning skulle ske på basis af værdierne pr. dødsdagen.

I privatskiftet bo havde arvingerne d. 28.02.2000 til skifteretten i Rødovre indleveret åbningsstatus, hvor det med afkrydsning var markeret, at opgørelsen samtidigt var endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. Arvingerne påklagede skifterettens afgiftsberegning, da ejendom var solgt d. 01.09.2000, og da dette førte til at bobeholdningen var reduceret med ca. 200.000 kr. Arvingerne fik ikke medhold, da afgiftsberegningen efter arvingernes valg skulle ske på grundlag af værdierne pr. dødsdagen.

TFA 2001.10 ØLD: Arving fik ikke medhold i omvurdering af maleri efter SKL § 48.

H, der sad i uskiftede bo, var død d. 30.06.1993. Boet blev behandlet som gældsfragåelsesbo ved skifteretten i Assens. Maleri af Dankvart Dreyer blev d. 24.02.1994 vurderet af skifterettens vurderingsmand til 20.000 kr. Skifteretten bestemt ved dom d. 08.06.1998, at datteren D ikke skulle udtage maleriet, som derfor skulle udlægges til sønnen S. D begærede nu maleriet omvurderet i medfør af SKL § 48, da andre malerier af samme kunster var solgt 60.000 kr. og 65.000 kr. med tillæg af omkostninger. D havde ikke gjort indsigelser i 4½ år. D havde ikke godtgjort, at vurderingen var et sådant fejlskøn eller led af så væsentlige mangler, at skifteretten skulle tilsidesætte den. (2-1).

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2001.689 LSR: Enkemand fik ikke fradrag for mellemrenter.

M overtog pr. dødsdagen d. 11.05.1997 en fast ejendom for 725.000 kr. i forbindelse med privat skifte. Han overtog ikke den indestående prioritetsgæld, men optog nyt ejerskiftelån. Et rentebeløb på 7% af 725.000 kr. i perioden 11.05.1997 til 13.02.1998, som M havde tilsvaret boet, blev anset som mellemrenter, jf. DSL § 40, og var derfor ikke fradragsberettigede.(2-1).

e. Fuldmægtigen


FM 2001.171: Arv ikke afstået til fætre og kusiner

Justitsministeriet afslog at afstå en arv på knapt 2 mio. kr. i medfør af AL § 71, stk. 2, 2. pkt. til afdødes fætre og kusiner, da der ikke forelå skriftlige optegnelser fra afdøde eller sikre udsagn fra uvildige vidner om afdødes sidste vilje. Der var heller ikke godtgjort et så nært forhold mellem parterne, at dette kunne begrunde en afståelse.

FM 2001.171 ØLK: Boudlæg ophævet, da der ikke var taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet

Skifteretten i Helsingør havde udlagt boet som boudlæg til afdødes to sønner, et barnebarn og enken efter søn S, der var død under boets behandling. S havde for skifteretten gjort gældende, at en række indbogenstande, som ved dødsfaldet befandt sig i S's hjem, var givet som livsgaver til S. Skifteretten havde ikke truffet afgørelse om dette spørgsmål. Da skifteretten herefter ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes skifterettens kendelse, og sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.

FM 2001.149 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 122.500 kr. til 90.000 kr.

Bobestyrer, der havde haft et tidsforbrug på 56 juristtimer og 113 sekretærtimer, havde beregnet sig et salær på 122.500 kr. ekskl. moms samt godt 20.000 kr. for salg af boets faste ejendomme. Aktivmassen var på godt 3 mio. kr. Skifteretten i Århus godkende salæret. VL nedsatte bobestyrersalæret til 90.000 kr. eksl. moms under hensyn til arbejdets omfang og aktivernes karakter.

FM 2001.148 Kendelse afsagt af Ballerup Skifteret: Privatskiftet bo ikke genoptaget på grund af uprækluderet restskat

I et privatskiftet bo fremgik det af boopgørelsen, at afdøde havde modtaget afkast af en ejendom. Skattemyndighederne godkende opgørelsen uden forbehold, men anmeldte senere krav på ca. 100.000 kr. i restskatter vedr. det oppebårne afkast. Skifteretten fandt, at kravet var undtaget fra præklusion efter DSL § 83, stk. 2, nr. 4, men at godkendelsen af opgørelsen uden forbehold og med den oplyste viden om rentenydelsesretten var så bindende, at boet ikke senere kunne kræves genoptaget.

FM 2001.126 VLK: Arving fik ikke medhold i omvurdering

Bobestyrer havde på et bomøde udpeget en ejendomsmægler til at vurdere boets faste ejendom. Ejendommen blev vurderet til 325.000 kr. og udlagt til ægtefællen for dette beløb. Det viste sig efterfølgende, at en anden mægler i anden anledning havde vurderet ejendommen til 365.000 kr. Skifteretten i Nibe nægtede omvurdering, da arvingerne ikke havde protesteret mod den udmeldte vurderingsmand, og da vurderingen måtte anses for udtryk for ejendommens værdi, forelå der ikke sådanne omstændigheder eller fejl, som kunne begrunde en omvurdering af ejendommen. VL stadfæstede.

FM 2001.125 ØLK: 85-årig fik beskikket skifteværge mod sin protest

85-årig arving fik af skifteretten i Roskilde beskikket en skifteværge, idet det ifølge speciallægeerklæring var tvivlsomt, om hun kunne opfatte, forstå og bearbejde og for sin person drage relevante konklusioner og stillingtagender i forbindelse med bobehandlingen. ØL stadfæstede.

FM 2001.123 VLK: Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo

Særbarn kræve i medfør af AL § 20 uskiftet bo skiftet som følge af stedfaders (M's) misbrug af rådigheden over det uskiftede bo, som ved etableringen i 1994 udgjorde ca. 100.000 kr. M havde brugt 20.000 kr. på rejser, giver egne børn 3 x 5.000 kr. i julegave og brugt 16.000 kr. på reparation af en bil, som havde havde overladt til søn. Boet var fortsat på ca. 100.000 kr. Begæringen blev afvist af skifteretten i Terndrup. VL stadfæstede.

FM 2001.122 VLK: Tilbagebetalingskrav mod arving lempet

Arving A havde i 1997 i god tro arvet 150.000 kr. som universalarving i henhold til testamente. Det viste sig senere, at afdøde tidligere havde oprettet et uigenkaldeligt testamente, og at B var arving. Skifteretten i Tønder nedsatte i medfør af DSL § 104, stk. 4 det beløb, der skulle tilbagebetales, til 75.000 kr. og tilkendte B sagsomkostninger i forhold hertil. VL stadfæstede omkostningsafgørelsen.

FM 2001.55, Afgørelse af 28.02.2001 fra Den Sociale Ankestyrelse: H, der havde fået boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetaling af pension

M var død d. 27.04.2000 efter at pensionen for maj 2000 var indbetalt. H, der havde fået boet udlagt som boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetalingskravet.

FM 2001.10 VLK: Bobestyrersalær på 34.000 kr plus moms godkendt

Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 34.000 kr. plus moms i et bo med en aktivmasse på 105.000 kr. Skifteretten i Haderslev godkendte honoraret, da salærets størrelse ikke påvirkede klagerens arv, og da de andre arvinger ikke havde klaget over det. Skifteretten bemærkede, at bobestyreren havde anvendt uforholdsmæssig meget tid på at forlige arvingerne (der var afholdt 8 bomøder), og at det burde have været undgået. VL afviste kæremålet om salærfastsættelsen, da denne ikke havde betydning for kærendes arvelod.

FM 2001.10 VLK: Bobestyrer kunne opmagasinere afdødes indbo inden bomøde var afholdt

Arving klagede over, at bobestyrer havde ryddet afdødes plejebolig, inden der var afholdt bomøde, og havde ladet indboet til en værdi på 11.705 kr. opmagasinere gratis i plejehjemmets kælder. Skifteretten i Haderslev afviste klagen, da opmagasineringen var sket for at spare husleje. VL stadfæstede.

3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Jørgen Nørgaard har i en anmeldelse i UfR 2001 B.477-478 af Ivan Sørensens Forsikringsaftaleloven med kommentarer kommenteret FAL § 105, stk. 5 og UfR 1998.799 HD.

Ellen Marie Sørensen i FM 2001.161-166: Temadag i skifteretten.

Charlotte Bruun Jensen i UfR 2001 B. 462-466: Indefrysning af livsarvingers arv - et supplement til uskiftet bo.

Linda Nielsen og Jørgen U. Grønborg: Pensioners og forsikringers behandling på skifte, 1. udg., 28.10.2001, 130 sider. Læs mere her.

Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen, Birgit Ilkjær-Jordan, Morten Krarup, Iben Lindhardt og Finn Taksøe-Jensen i UfR 2001 B.435-442: Successionsrækkefølger i praksis.

Kirsten Nørgaard i TfS 2001.699: Der er sket ændringer i tinglysningsafgiftsloven.

Omhandler bl. a. ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Henning Broman i FM 2001.61-62: Når revision bli'r illusion - mere om dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, nr. 1.

Omtaler to sager med mindreårige arvinger, hvor skifteretten i Ballerup nægtede at godkende boopgørelserne.

Erik Werlauff: Arv og skifte, Håndbog i bobehandling, 4. udg., juni 2001, 368 sider, DJØF.

Lise Westphal i Ejendomsmægleren nr. 6/2001 p. 14-15: EDC vil formidle testamenter og ægtepagter.

Der skal laves 20.000 testamenter om året for at projektet løber rundt.

Rasmus Kristian Feldthusen: Succession, 1. udg., april 2001, 352 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Dam i UfR 2001 B.351.

Karsten Liljegren i TfS 2001.433: Skattefritagne dødsboer - skal boafgiften medregnes ved opgørelsen af nettoformuen?

Henrik Konradsen i R&R nr. 5/2001 p. 38-41: Ændrede successionsregler for aktier.

Tove Horsager og Hjalmar Kjærgaard i HUSET nr. 5/2001 p. 27-34: Hvad gør udlejer, når lejer dør?

Sys Rovsing Koch og Flemming Sorth i TBB 2001.137-143: Lejemåls ophør ved dødsfald.

Bent Zimmermann og Jesper Boesen i TfS 2001.318: Generationsskifte med succession - trods alt?

Bente Houdorf og Hardy Pedersen i TfS 2001.119: En oversigt over fire nye initiativer over for danske virksomheder i erhvervsskattepakken.

Alex Nymark i FM 2001.40-41: Lad de små børn komme til mig - om dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, nr. 1.

Omtaler sag, hvor fast ejendom blev udlagt til længstlevende til en lavere værdi end værdien efter vurdering. Dette var et delvist arveafkald fra de umyndige livsarvinger, hvilket krævede samtykke fra statsamtet, jf. VBKG § 9.

Christian Petri og Thomas Vang Christensen: Generationsskifte af mindre virksomheder, 1. udg., 2001, 68 sider, Forlagene Idag & Nordan ApS.

Bent Ramskov i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 13-25: Beskatning ved generationsskifte - de nye muligheder og en stramning.

Gennemgår bl. a. de nye regler i DBL § 29, stk. 3 om succession i aktier.

Christian Vinaa i ADV 2001.36: E-mail og dødsboer.

Sys Rovsing Koch og Ellen Marie Sørensen i UfR 2001 B.33-41: Behandling af tvister i bobestyrerboer.

Advokat Jørgen U. Grønborg