Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2009
1. Nye love, bekendtgørelser m.v.
Lov nr. 1278 af 16.12.2009
om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven,
udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af forårspakke 2.0).
Der er i DBL § 6, stk. 1, 2. pkt.
genindført hjemmel til, at indeholdt udbytteskat i skattefritagne dødsboer ikke
udbetales til boet. Gælder hvis dødsfaldet er sket efter d. 31.12.2009. For så vidt
angår de skattefritagne boer efter personer, der er afgået ved døden i tidsrummet
mellem d. 01.07.2008 og 31.12.2009, har disse således krav på tilbagebetaling af
udbytteskat, der er indeholdt i boperioden, men ikke i mellemperioden.
Skrivelse
nr. 9948 af 08.12.2009 om orientering om regulering af beløb i henhold til
den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7
b, stk. 2 er i 2010 på 230.000 kr. Det anføres fortsat fejlagtigt i en note, at
beløbsgrænsen i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1126 af 25.11.2009 forhøjet beløbsgrænsen
for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 38.000 kr. med virkning fra d.
01.01.2010.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1117 af 23.11.2009 om regulering af beløb i henhold
til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 650.000 kr. i 2010 og
beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.080.000 kr.
Dødsboskatteloven
er ændret ved
§ 3 i lov nr. 459 af 12.06.2009
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) fra d. 13.06.2009.
§ 8 i lov nr. 521 af 12.06.2009
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer
som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.
§ 4 i lov nr. 525 af 12.06.2009
(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) fra d. 13.06.2009.
Dødsboskifteloven
er ændret ved
§ 27 i lov nr. 521 af 12.06.2009
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer
som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.
2. Nye afgørelser (de nyeste først)
a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. SKM
e. Fuldmægtigen
UfR 2009.2823 VLD (TFA 2009.606/1 VLD): Overdragelse af hus ikke omstødt.
M døde i aug. 2003, og H, der var 86 år, sad herefter i uskiftet bo med 5 fællesbørn.
Ifølge fællesboopgørelsen androg boets aktiver ca. 838.000 kr., herunder en fast
ejendom til en værdi af 820.000 kr. H solgte pr. d. 01.03.2007 ejendommen til sønnen
S for 722.500 kr., der berigtigedes kontant. H skulle betale de med oprettelsen
og ekspeditionen af skødet forbundne omkostninger. Ejendomsværdien androg 850.000
kr. De 4 øvrige fællesbørn anlagde mod S med påstand om betaling af 357.096 kr.,
under henvisning til den dagældende
AL § 22, En skønsmand vurderede ejendommens kontante handelsværdi til 1.035.000
kr. Retten i Aalborg anførte, at denne pris svarede til værdien i handel og vandel.
Der var ikke tinglyst nogen bopælsret, men det blev lagt til grund, at H kunne forblive
boende, og at overdragelsen var båret af hendes ønske om at kunne blive boende uden
at have ejerforpligtelser. Under disse omstændigheder fandtes udgangspunktet for
bedømmelsen af, om der forelå en gavedisposition, derfor ikke udelukkende at kunne
tages i den af skønsmanden fastsatte vurderingspris, idet der også måtte tages hensyn
til bopælsforpligtelsen, hvis værdi ikke nærmere var fastsat. Efter det oplyste
lagde retten til grund, at overdragelsen indeholdt et gavemoment, men af en væsentlig
lavere størrelse end påstået af sagsøgerne. Ved bedømmelsen af, om gaven stod i
misforhold til boets formue, måtte endvidere ud over E's formål med overdragelsen
også henses til, at S helt fra forældrenes erhvervelse af ejendommen og indtil E's
død havde ydet væsentlig såvel praktisk som økonomisk bistand til forældrene. På
denne baggrund fandtes det ikke godtgjort, at gaven havde stået i misforhold til
boets formue, og S blev frifundet. VL stadfæstede dommen og bemærkede, at VL ikke
herved havde taget stilling til, om appellanternes påstand om betaling af gaven
i stedet for tilbageskødning af andre grunde ikke ville kunne tages til følge.
UfR 2009.2258 VLD (TFA
2009.484 VLD): Overdragelse af landbrugsejendom fra enke i uskiftet bo blev
ikke omstødt.
M var død i 1974 og H sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn. Hun solgte i nov. 2003
en landsbrugsejendom i Egtved på ca. 19 ha til sønnen K for 1.530.000 kr, svarende
til den nyeste ejendomsvurdering minus 15%. 730.000 kr. blev berigtiget på et rentefrit
anfordringsgældsbrev. H fraskrev sig mangelsansvaret. H sparede ved slaget til den
lave pris en skat på 581.143 kr. Datteren D anlagde i maj 2007 omstødelsessag. Retten
i Kolding fandt, at D først blev bekendt med en mæglervurdering af ejendommen i
juli 2006, og at sagen derfor var rettidigt anlagt, jf.
AL § 22,
stk. 2. Retten fandt, at der var ydet en gave på forskellen mellem handelsværdien
og købesummen eller 1.245.000 kr., og at gaven stod i misforhold til det uskiftede
bo, som efter salget udgjorde ca. 2,5 mio kr. Overdragelsen blev derfor omstødt.
VL tiltrådte, at sagen var rettidigt anlagt, jf.
AL § 32, stk. 2. En ansvarsfraskrivelse ville ved salg til tredjemand have
medført et prisnedslag på 200.000 kr., og der var ved salget til sønnen sparet omkostninger
på 120.050 kr. Når hensås hertil og til de gunstige betalingsvilkår til beløbet
på 730.000 kr. samt til skatteforholdene måtte den reelle forskel mellem købesum
og handelsværdi anslås til ca. 800.000 kr. Efter fast praksis med hensyn til overdragelse
af landbrugsejendomme i familieforhold skulle forholdsmæssigheden af et sådant gaveelement
vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvori også indgik baggrunden for overdragelsen
og andre dispositioner af betydning for forholdet mellem erhververen og boet. Efter
en samlet vurdering fandtes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse
H's dispositioner over det uskiftede bo for at sådant misbrug, at overdragelsen
kunne omstødes efter
AL § 31,
jf.
§ 29, stk. 2.
UfR 2009.2127 HKK (TFA
2009.462 HKK, UfR
2008.106 ØLK og UfR
2007.1464 ØLK): E kunne ikke pålægges dagbøger eller tages i forvaring,
hvis hun ikke opfyldte editionskendelse.
Sagen er en fortsættelse af
UfR 2004.2857 ØLK og
UfR 2005.482 ØLK. Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo.
M havde konto i schweizisk bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten
i Roskilde pålagde i medfør af
DSL
§ 92, stk. 2 H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde
M's engagement hos banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af
bestemmelserne i
DSL § 92, stk. 2,
jf.
RPL kapitel 28 eller
forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele pålæg i det
skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke kunnet tage
stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for meddelelse af
pålæg i medfør af
DSL § 92, stk. 2,
jf.
RPL kap. 28. H nægtede
dog at medvirke til at fremskaffe materialet. I medfør af
RPL § 178, stk. 1, jf.
DSL § 92, stk. 2, jf.
RPL § 299, blev H pålagt dagsbøder på 1.000 kr. der løb fra d. 01.04.2007
og foreløbig til d. 31.05.2007, såfremt H ikke senest 31.03.2007 opfyldte skifterettens
kendelse af 15.03.2006. Da E fortsat ikke indhentede de fornødne oplysninger, bestemte
skifteretten endvidere, at E skulle tages i forvaring af politiet. Denne afgørelse
blev stadfæstet af ØL. HR udtalte, at bestemmelsesretten over boet for så vidt angår
væsentlige spørgsmål lå hos boets kreditorer, jf. DSL § 70, stk. 1, og i øvrigt
hos B, der var legitimeret til at tegne boet. Dokumenter i form af kontoudtog kunne
derfor ikke antages at være undergivet E's rådighed. Da det heller ikke på andet
grundlag var godtgjort, at E havde mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger,
var betingelserne for anvendelse af tvangsmidler i
RPL § 178, stk. 1, nr. 4 og 5, ikke opfyldt. HR ophævede derfor ØL's kendelse.
UfR 2009.328 VLK (TFA
2009.101/1 VLK): Bobestyrer havde ikke hjemmel til at fastsætte frist for
sagsanlæg om arveforholdene.
M døde d. 23.07.2006. Han sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn med H, der døde i 1992.
M havde 2 dage før sin død indgået nyt ægteskab med H2 - uden at skifte det uskiftede
bo. Fællesbørnene gjorde gældende, at der ikke skulle afsættes arv til M i forbindelse
med skiftet af det uskiftede bo. Bobestyreren sendte d. 14.11.2007 et brev til de
pågældende børn, hvori han meddelte dem en frist til og med d. 31.12.2007 til at
anlægge sag ved skifteretten, hvis de ikke var enige i, at M skulle arve H. Børnene
anlagde først sag 2 dage efter fristens udløb, hvorefter Skifteretten i Viborg afviste
sagen. VL anførte, at tvister om arveretten i henhold til
DSL § 89, stk. 1, nr. 1, skulle afgøres af skifteretten. Der var ikke i
DSL en udtrykkelig hjemmel til, at bobestyreren kunne fastsætte en frist, inden
for hvilken der skulle anlægges sag i henhold til
DSL § 89, stk. 1, nr. 1, med den virkning, at overskridelse af fristen bevirkede,
at et sagsanlæg vedrørende spørgsmålet måtte afvises. En sådan hjemmel kunne heller
ikke indfortolkes i
DSL § 56, stk. 4, som vedrørte anerkendelse af fordringer og krav, eller
i
DSL § 54.
Da bobestyreren ikke kunne fastsætte en frist for sagsanlægget, kunne sagen ikke
afvises som for sent anlagt. VL ophævede derfor skifterettens dom og hjemviste sagen
til fortsat behandling.
UfR 2009.64 ØLK (TFA
2009.33/2 ØLK): Afdød arvings søn havde ret til aktindsigt i boet efter
sin morfar.
A havde klaget over, at bobestyrer advokat Michael Steffensen, S, havde nægtet ham
aktindsigt i boet efter C, samt over S's efterfølgende antagelse af, at han havde
givet arveafkald. A havde endvidere som arving nedlagt påstand om, at skifteretten
skulle erklære C's vidnetestamente fra 1993 for ugyldigt samt udpege en ny bobestyrer
pga. S's uforsvarlige og uredelige bobehandling. Endelig havde A klaget over, at
skifteværge, advokat Henrik Holmblad, der var beskikket som skifteværge for boets
legale arving L, ikke havde gjort indsigelse mod C's vidnetestamente, hvori blandt
andre A's mor B var indsat som arving. B afgik ved døden d. 26.02.2008, og boet
blev af Skifteretten i Gråsten udleveret til behandling ved bobestyrer. Da boet
herefter tegnedes af bobestyrer H, og A ikke i øvrigt havde godtgjort en konkret
retlig interesse i boets dokumenter, fandt Frederiksberg Skifteret ikke, at A havde
krav på aktindsigt i henhold til
DSL § 114, stk. 3, jf.
RPL § 41 d. Klagen over S's nægtelse af aktindsigt blev derfor
ikke taget til følge. Da A ikke tegnede boet efter B og således ikke i øvrigt var
klageberettiget i henhold til
DSL § 96 vedrørende bobestyrers, skifteværges eller skifterettens behandling
af boet, afvistes den øvrige klage. ØL udtalte, at A som søn af afdøde B var arving
i boet efter C, og fandt derfor, at A havde en sådan individuel, væsentlig interesse
i et konkret retsspørgsmål, at begæringen om aktindsigt i boet efter C skulle tages
til følge, jf.
DSL § 114, stk. 3, sammenholdt med
RPL § 41 d, stk. 1. Der var ikke herved taget stilling til, i hvilket
omfang der skulle meddeles aktindsigt. ØL stadfæstede dermed skifterettens kendelse
med den ændring, at begæringen om aktindsigt i boet efter C blev taget til følge.
TFA 2009.593/1 VLK: Bobestyrer uden for afdødes retskreds udpeget.
Afdødes eneste arving - en umyndig søn ved værgen V - anmodede om udpegning af advokat
D fra Sønderborg som bobestyrer. Skifteretten i Esbjerg tog ikke anmodningen til
følge. Da D's kontor lå i nærheden af arvingens bopæl og boets ejendomme, og da
det måtte lægges til grund, at såvel afdøde som værgen havde haft en vis tilknytning
til D, ophævede VL skifterettens kendelse om ikke at udpege D og hjemviste sagen
til fortsat behandling ved skifteretten, jf.
DSL § 37, stk. 2.
TFA 2009.593/2 ØLD: Der skulle beregnes arv til efterlevende ægtefælle ved successivt
skifte af uskiftet bo.
M døde d. 30.03.1985 og efterlod sig H og 2 særbørn A og B. M havde testeret mest
muligt til H. A ville ikke samtykke i uskiftet bo, og hun blev udskiftet med 1/12
af fællesbo, hvorefter H sad i uskiftet bo med B. H oprettede i 1996 testamente
til fordel for H's slægtninge. H døde d. 29.11.2006. Bobestyrer fordelte i boopgørelsen
boet med 5/12 til B og 7/12 til H's bror, nevøer og niecer. Skifteretten i Glostrup
fandt, at boet skulle deles som anført af bobestyrer. ØL fandt, at der ved skiftet
i 1985 skulle beregnes arvelod til H, således som antaget i den juridiske teori
med støtte i bemærkningerne i bet. 291/1961 om arvelovningen. Den omstændighed,
at det ikke havde været muligt at fremskaffe boopgørelsen, eller at der ikke var
betalt arveafgift af arven til H, ændrede ikke herved. På skiftet i 1985 skulle
boet deles med 1/12 til A, 3/12 til B og 8/12 til H. Da der var udloddet 1/12, skulle
boet nu fordeles med 3/11 til B og 8/11 til H's arvinger.
TFA 2009.593 ØLK: Boudlæg, selv om værdigrænsen var overskredet.
Afdøde efterlod sig aktiver for 96.773 kr., hvoraf 80.023 kr. var en opsagt pensionsordning.
Begravelsesudgifterne og udgifterne til boets behandling udgjorde 48.022 kr., og
der var således et overskud på 48.751 kr., eller 12.751 kr. over grænsen for boudlæg
i 2009. Der var anmeldt krav i boet på næsten 2,7 mio. kr. Skifteretten i Helsingør
foretog boudlæg til den efterlevende ægtefælle, jf.
DSL § 18, stk. 2., idet en insolvent bobestyrerbehandling ikke kunne forventes
at medføre dividende til kreditorerne, og idet pensionsbeløbet var tilfaldet ægtefællen
uden om boet, hvis det ikke var blevet hævet. ØL stadfæstede.
TFA 2009.577/2 ØLK: Omvurdering af villa men ikke af bil.
I et bobestyrerbo ønskede afdødes to livsarvinger, at der sket omvurdering af afdødes
bil og villa. Bilen var vurderet til 45.000 kr. ved køb i ren handel, men arvingerne
havde på nettet set tilsvarende biler til salg hos forhandlere for 90.000 kr. Villaen
var vurderet til 2.250.000 kr. Ejendomsværdien var 5.150.000 kr., og arvingerne
oplyste, at andre mæglere uden besigtigelse havde anslået prisen pr. kvm til 20-25.000
kr. Villaen var på 178 kvm. Vurderingsmanden havde anført, at vurderingen var sket
til brug for boets opgørelse af ejendommen, og at det ikke kunne udelukkes, at en
eventuel liebhaver ville betale mere for villaen. Skifteretten i Lyngby fandt ikke
grundlag for omvurdering. ØL stadfæstede vedr. bilen. ØL fandt, at der var skabt
en sådan usikkerhed om villaens handelsværdi, at betingelserne for omvurdering efter
DSL § 94 var
opfyldte.
TFA 2009.577/1 VLK: Efterlevende H's bobestyrerønske imødekommet trods indsigelse
fra særbarn.
M var død og efterlod sig H og særbarnet D. Advokat A, der repræsenterede H, anmode
skifteretten om at udpege advokat B, der var i kontorfællesskab med A, som bobestyrer.
Advokat C protesterede på vegne af M's særbarn, D. Skifteretten i Sønderborg fandt,
at der kunne være risiko for interessekonflikt mellem B og D og udpegede den autoriserede
bobestyrer E. VL hjemviste sagen med henblik på udpegning af B, da H kunne træffe
bestemmelse om bobestyrerbehandling og tilkendegive, hvem der som sådan skulle behandle
boet, og da der ikke var grundlag for at antage, at B ikke ville kunne varetage
skiftet betryggende.
TFA 2009.574/2 ØLK: Privatskiftet bo ikke genoptaget.
De privatskiftende arvinger havde indleveret åbningsstatus, der samtidig var endelig
boopgørelse, i august 2008. De anmodede i april 2009 om genoptagelse, idet boets
ejendom ikke var udlagt til A til den reelle handelsværdi, men alene var anført
i opgørelsen til ejendomsværdien minus 15%. Arvingernes advokat anførte, at arvingerne
ikke havde fået den fornødne vejledning, hvilket havde haft væsentlige skatte- og
afgiftsmæssige konsekvenser. Skifteretten i Helsingør tog ikke anmodningen til følge,
idet boet var udleveret uden vejledning i skifteretten på baggrund af en skriftlig
anmodning fra arvingerne, hvorfor skifteretten ikke havde haft anledning til at
vejlede arvingerne. ØL stadfæstede.
TFA 2009.466 ØLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.
M, der sad i uskiftet bo, havde i testamente oprettet i 2007 bestemt, at arven til
hans sønner B og C skulle reduceres til tvangsarven, og at advokat A, der medvirkede
ved oprettelsen af testamentet, skulle forestå skiftet. A havde endvidere medvirket
ved overdragelsen af 2/7 af M's andelslejlighed til hans datter D, og der var strid
mellem arvingerne om gyldigheden af denne gave. Skifteretten i Lyngby fandt det
ikke hensigtsmæssigt, at A behandlede boet, og bestemte, at boet skulle behandles
ved en af skifterettens autoriserede bobestyrere. ØL stadfæstede under henvisning
til, at A havde medvirket ved overdragelsen af andelslejligheden og i den forbindelse
udarbejdet gavebrev. Da overdragelsen var genstand for tvist, fandt ØL ikke, at
A kunne fremtræde med den tilstrækkelige upartiskhed, som må kræves af en bobestyrer,
og afgørende grunde talte således imod, at boet behandledes af A som bobestyrer,
jf.
DSL § 38, stk.
1, nr. 5.
TFA 2009.415/1 VLK: Advokat, der ikke var autoriseret, kunne ikke beskikkes
som bobestyrer.
Privatskiftende arvinger kunne ikke indlevere boopgørelse inden fristens udløb,
og boet skulle derfor overgå til bobestyrerbehandling. Arvelader havde ved testamente
bestemt, at advokat C, subsidiært advokat D, skulle være eksekutor, men C var afgået
ved døden, og D kunne på grund af sygdom ikke påtage sig opgaven. Advokat A og B
havde behandlet boet for arvingerne, men uanset at det ville medføre store omkostninger
for arvingerne med udpegning af en anden som bobestyrer, kunne ingen af dem udpeges,
da de ikke var autoriserede bobestyrere, jf.
DSL § 37. Skifteretten i Århus udleverede boet til en autoriseret bobestyrer.
VL stadfæstede.
TFA 2009.297 VLK: Ægtefælleudlæg genoptaget, da M havde holdt 90.000 kr. uden
for boet. M var erstatningsansvarlig.
M havde siden 1997 siddet i uskiftet bo med S. M ville indgå nyt ægteskab og fik
i maj 2007 boet udlagt som ægtefælleudlæg, idet bobeholdningen blev oplyst til 206.666
kr. I de sidste 2½ måned forud for ægtefælleudlægget havde M i et pengeinstitut
købt to checks på 30.000 kr. og 60.000 kr. og havde efter ægtefælleudlægget fået
dem indløst samme sted. Pengene havde han senere på året anvendt til dækning af
bl.a. bryllupsudgifter, men på udlægstidspunktet havde de endnu været i hans besiddelse.
Boet blev derfor genoptaget. Da M måtte anses for at have hævet beløbene for at
bringe bobeholdningen så langt ned, at de økonomiske betingelser for ægtefælleudlæg
var opfyldt, fandt skifteretten i Hjørring, at M havde pådraget sig et almindeligt
erstatningsansvar. Den bil og de aktier, der var blevet udlagt til M og nu var faldet
i værdi, skulle derfor medtages i boopgørelsen til værdien på tidspunktet for ægtefælleudlægget.
VL stadfæstede.
TFA 2009.268 VLK: Klage over bobestyrers afvisning af anmeldt krav kunne ikke
afgøres under klage over bobestyrer.
Skifteretten i Kolding traf afgørelse om ikke at foretage sig yderligere vedrørende
en arvings klage over bebobestyrerens nægtelse af at godkende et krav i boet på
gravstedsvedligeholdelse og over, at henvendelser fra nogle arvinger ikke var besvaret.
Da krav mod boet behandles efter
DSL
§ 89, stk. 1, nr. 2, og ikke kan afgøres af skifteretten i forbindelse en
klage over bobestyreren, jf.
DSL § 97, stk. 5., burde skifteretten have afvist dette spørgsmål og henvist
arvingen til at anlægge retssag. Nægtelsen af at godkende krav mod boet på gravstedsvedligeholdelse
blev herefter ophævet, medens afgørelsen i øvrigt stadfæstedes.
TFA 2009.184/1 VLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.
I et gensidigt testamente fra 1999 var advokat A indsat som principal bobestyrer
ved boets behandling efter længstlevendes død. Bestemmelsen skulle dog ikke være
til hinder for privat skifte, hvis betingelserne herfor var til stede, og bobestyreren
skønnede, at det ville være forsvarligt. Ved længstlevendes død anmodede de to fællesbørn
om udlevering af boet til privat skifte, medens advokat A, anmodede om boets udlevering
til bobestyrerbehandling. Boets formue var på ca. 1,5 mio. kr. og bestod af indestående
i pengeinstitut samt værdipapirer. Den faste ejendom var overdraget til en af arvingerne.
Selv om testamentet indeholdt bestemmelse om særeje for børnenes arv, måtte boets
forhold betragtes som enkle. Da A ikke havde godtgjort, at der var forhold, som
gjorde udlevering af boet til privat skifte uforsvarlig, og der ikke var rimelig
grund til at opretholde bestemmelsen om bobestyrerbehandling, tog Skifteretten i
Aalborg ikke begæringen om udlevering til bobestyrerbehandling til følge. VL stadfæstede.
TFA 2009.147 VLK: Sag om genoptagelse af boudlæg hjemvist til skifteretten.
Skifteretten i Hjørring havde udlagt boet efter AL til D. Arvingerne A, B og C anmodede
om genoptagelse, da AL i 2006 havde en formue på 174.000 kr., og da der var hævet
134.000 kr. på AL's konto kort før dødsfaldet. Skifteretten tog ikke begæringen
til følge. Da det ikke fremgik af sagen, at D var gjort bekendt med anmodningen
og havde haft lejlighed til at udtale sig, og da det ikke kunne udelukkes, at boet
skulle genoptages i medfør af
DSL
§ 103, ophævede ØL skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet
behandling.
TFA 2009.129 VLD: Uskiftet bo efter H1 skulle deles, forinden der sket deling
af fællesbo med H2.
M var død d. 13.10.2004. Han sad i uskiftet bo efter H1, som døde d. 30.04.1968.
Han havde i 1982 indgået ægteskab med H2 og M's 3 særbørn havde forinden givet skifteafkald.
H2 påstod sig tilkendt boslod på halvdelen af fællesboet med M. Skifteretten i Esbjerg
fandt, at de sammenblandede boet skulle oprulles forfra, således at alle parter
blev stillet som om det uskiftede bo blev skiftet ved M's indgåelse af nyt ægteskab.
Det uskiftede bo efter H1 skulle deles mellem H1's livsarvinger og boet efter M,
før der blev beregnet boslod og arvelod til H2. VL fandt, at det i overensstemmelse
med gældende skifteretspraksis måtte antages, at der skulle beregnes arv til H1's
livsarvinger, inden der sket deling af M's og H2's fællesbo. Da henholdsvis bestemmelserne
om formuefællesskabet i RVL og arvelovens bestemmelser om det uskiftede bos omfang
ikke var uforenelig hermed, måtte denne praksis anses for at være gældende ret.
TFA 2009.68 VLK: Bobestyrersalær på 250.000 kr. godkendt.
Boet efter A, som døde i 2006, blev behandlet af aut. bobestyrer B. A havde ved
testamente bestemt, at der skulle oprettes en fond, som bl.a. skulle arve A's kunstneriske
produktion. Fonden var ikke oprettet ved dødsfaldet. Der blev indgået en overenskomst
mellem arvingerne og et museum, der tilgodeså det, der havde været A's formål med
en fond, nemlig at bevare kunstværkerne. Skifteretten i Hjørring fandt, at bobehandlingen
havde været særdeles ressourcekrævende i relation til registrering af aktivmassen,
der var på 6.285.740 kr., og til opfyldelse af A's testamente. Desuden var der udført
et omfattende arbejde med afklaring af boets skatte- og momsmæssige forhold. Efter
B's redegørelse og boets karakter var der ikke grundlag for at betvivle, at der
var anvendt 125 timer af B, 190 timer af en sekretær og 70 timer af en anden medarbejder.
På den baggrund godkendtes B's salærforslag på 250.000 kr. + moms. VL stadfæstede.
TFA 2009.63 VLK: Skøde, hvor privatskiftet dødsbo solgte ejendom, skulle ikke
godkendes af statsforvaltningen, selv om der var mindreårige arvinger, som var repræsenteret
ved skifteværge.
I dødsboet efter H og hendes tidligere afdøde ægtefælle M var blandt andet 3 mindreårige
børnebørn, for hvem der blev beskikket en skifteværge. Boet blev udleveret til privat
skifte, og boet solgte den faste ejendom, der havde været H's bopæl, med skifteværgens
tiltræden. Skødet blev afvist fra tinglysning af Retten i Varde med en bemærkning
om, at der muligvis skulle indhentes godkendelse hos statsforvaltningen. VL tog
boets påstand om tinglysning til følge, da boet var sælger, og salget derfor ikke
krævede statsforvaltningens godkendelse efter
VBKG § 6, nr. 1. Det var i den forbindelse uden betydning, at de mindreårige
arvinger var repræsenteret i boet ved en skifteværge.
TFA 2009.47/1 VLK: Ikke privat skifte, da tvivl om arveafkalds gyldighed.
A efterlod sig en søn og en datter D, som oplyste, at hun på et forkert grundlag
havde frasagt sig »enhver ret til afdødes begravelse, arv og hvad det indebærer«,
og at hun ønskede at arve sin far. På den baggrund tog skifteretten i Sønderborg
D's begæring om bobestyrerbehandling af boet til følge, jf.
DSL § 36, nr. 5. VL stadfæstede, da der var tvivl om det afgivne arveafkald.
TFA 2009.29 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde anset dansk
skifteret for kompetent og havde anvendt dansk arveret.
M, som havde boet i Danmark siden 2003, døde i maj 2005 og efterlod sig en samlever
og to livsarvinger. Boet blev udleveret til testamentarisk udpeget bobestyrer. M
havde helårsbolig i England. I februar 2008 klagede livsarvingerne over bobestyreren.
Skifteretten i Holbæk fandt ikke, at det kunne kritiseres, at han havde betragtet
dansk skifteret som kompetent og havde lagt til grund, at lovvalget var dansk ret.
Indsigelserne herom burde være fremsat i 2005. Selv om det kunne bebrejdes bobestyreren,
at han først i 2007 blev klar over, at M havde angivet sig som »begrænset skattepligtig«
i Danmark, kunne dette ikke i sig selv føre til afsættelse, jf.
DSL § 41. ØL stadfæstede.
SKM2009.720
ØLD: Ejendoms udlægsværdi forhøjet, da der ikke var givet underretning om a
contoudlæg.
I privatskiftet bo var ejendom acontoudlagt pr. d. 01.01.2008 for 1.550.000 kr.
Boet blev opgjort pr. d. 15.06.2008, og SKAT forhøjede ejendommens værdi til 2.250.000
kr., da der nu forelå ejendomsværdi pr. okt. 2007, og da der ikke var givet meddelelse
om a contoudlæg, jf.
DBL §
5, stk. 2. Skifteretten fandt, at boets indsendelse af skema 03.073 Indberetning
- Overdragelse af fast ejendom (tidligere "Grønt skema") til den kommunale ejendomsbeskatning
ikke kunne sidestilles med underretning til SKAT om acontoudlodning. ØL stadfæstede.
3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):
Rasmus Kristian Feldthusen har i
TFA 2009.560-562 anmeldt Jesper Møller Andersen og Jesper Rasmussen:
Generationsskifte, 1. udg., nov. 2008, 160 sider, Forlaget Thomson
Anja Cordes har i
TFA 2009.350-352 anmeldt
Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.):
Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255 sider, Thomson Reuters.
Svend Danielsen:
Familieretlige erindringer
Lennart Lynge Andersen i
UfR 2009 B.424: Om skatte- og afgiftstænkning (- en bemærkning til advokat
Steen Falsner og professor, dr.jur. Erik Werlauff) En kommentar til
UfR 2009 B.319-323.
Steen Falsner og Erik Werlauff i
UfR 2009 B. 319-323: Om skattebyrden,
når en fond arver aktier
Marianne Holdgaard i
UfR 2009 B. 311-318: Arveloven - hvad var den reelle begrundelse for ændringen?
Birte Rasmussen i
SR-Skat 2009.39-44: L 159- Et serviceeftersyn på dødsboskatteloven
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2009-2
Rasmus Kristian Feldthusen har i
UfR 2009 B.122 anmeldt Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard
Trabjerg: Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider,
Thomson Reuters
Irene Nørgaard har i
TFA 2009.119-127 anmeldt Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard
Trabjerg: Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider,
Forlaget Thomson.
Bertil Jacobi i
TFA 2009.12-23: Døds- og skilsmisseboer med fransk ejendom
Marianne Hartling og Helle Lokdam: Arv, 1. udg., feb. 2009, 156 sider, DJØF
Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2009-1
Advokat Jørgen U. Grønborg