Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (Databeskyttelsesloven)1)
Almindelige bemærkninger
Specielle bemærkninger
Lovændringer
Afsnit I: Indledende bestemmelser
Kapitel 1: Lovens materielle anvendelsesområde, §§ 1-3
Kapitel 2: Lovens geografiske anvendelsesområde, § 4
Afsnit II: Behandlingsregler
Kapitel 3: Behandling af oplysninger, §§ 5-14
Kapitel 4: Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger
om gæld til det offentlige, §§ 15-18
Kapitel 5: Kreditoplysningsbureauer, §§ 19-21
Afsnit III: Registreredes rettigheder
Kapitel 6: Begrænsninger i registreredes rettigheder, §§ 22-23
Afsnit IV: Supplerende bestemmelser til databeskyttelsesforordningens
kapitel IV
Kapitel 7: Tavshedspligt for databeskyttelsesrådgivere, § 24
Kapitel 8: Akkreditering af certificeringsorganer, § 25
|
Afsnit V: Tilladelse til behandling
Kapitel 9: Tilladelse til behandling, § 26
Afsnit VI: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Kapitel 10: Datatilsynet, §§ 27-36
Kapitel 11: Tilsyn med domstolene, §§ 37-38
Afsnit VII: Retsmidler, ansvar, sanktioner og afsluttende bestemmelser
Kapitel 12: Retsmidler, ansvar og sanktioner, §§ 39-43
Kapitel 13: Afsluttende bestemmelser, §§ 44-48
Bilag 1: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
(EU) 2016/679 af 27. april 2016
|
Lovændringer
Lov nr. 502 af 23.05.2018,
som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1783 af
28.12.2023 (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i
forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester) fra d. 01.01.2024.
§ 1 i lov nr. 1784 af
28.12.2023 (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med
markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og
tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand) fra d. 01.01.2024.
Nu lovbekg.
nr. 289 af 08.03.2024.
Afsnit I - Indledende bestemmelser
Kapitel 1: Lovens materielle anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer og gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen),
jf. bilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Loven og
databeskyttelsesforordningen gælder for al behandling af personoplysninger,
der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden
ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt
i et register. Loven og databeskyttelsesforordningen
gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i
databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra b-d, og lovens
§ 3.
Stk. 3. Regler om behandling af personoplysninger
i anden lovgivning, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går forud for reglerne
i denne lov.
§ 2. Lovens §§ 6-8
og 10 og § 11, stk. 1, og
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c,
artikel 6, artikel 7, stk.
3, 1. og 2. pkt., artikel
9 og 10
og artikel 77, stk. 1,
gælder også for manuel videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.
Datatilsynet fører i overensstemmelse med lovens kapitel 10
tilsyn med videregivelse som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Loven og
databeskyttelsesforordningen gælder endvidere for behandling af oplysninger
om virksomheder m.v., hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.
Tilsvarende gælder, for så vidt angår behandlinger, som er omfattet af
§ 26, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Kapitel 4 gælder
også for behandling af oplysninger om virksomheder m.v., jf. § 1, stk.
1.
Stk. 4. Loven og
databeskyttelsesforordningen gælder for enhver form for behandling af personoplysninger
i forbindelse med tv-overvågning.
Stk. 5. Loven og
databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på oplysninger om afdøde
personer i 10 år efter vedkommendes død.
Stk. 6. Justitsministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om, at loven og
databeskyttelsesforordningen helt eller delvis skal finde anvendelse på
oplysninger om afdøde personer i en længere eller kortere periode end angivet i
stk. 5.
Stk. 7. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk.
2, kan justitsministeren fastsætte regler om, at lovens regler helt eller delvis
skal finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som udføres
for private.
Stk. 8. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk.
3, kan vedkommende minister fastsætte regler om, at lovens regler helt eller delvis
skal finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som udføres
for den offentlige forvaltning.
§ 3. Loven og databeskyttelsesforordningen
finder ikke anvendelse, hvis det vil være i strid med
artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller
artikel 11 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Stk. 2. Loven og
databeskyttelsesforordningen finder ikke anvendelse på den behandling af
personoplysninger, som udføres for eller af politiets og forsvarets efterretningstjenester.
Stk. 3. Loven og
databeskyttelsesforordningen finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger,
der foretages som led i Folketingets parlamentariske arbejde.
Stk. 4. Loven og
databeskyttelsesforordningen finder ikke anvendelse på behandlinger, der
er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.
Stk. 5. Loven og
databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII
og kapitel IX finder ikke anvendelse
på informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte
periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af
medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2,
eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold
til offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 28 og
32.
Stk. 6. Loven og
databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII
og kapitel IX gælder ikke for informationsdatabaser,
hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte tekster, billeder og lydprogrammer,
der omfattes af medieansvarslovens § 1, nr. 3,
eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold
til offentliggørelsen. Dog gælder bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 28 og
32.
Stk. 7. Loven og
databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII
og kapitel IX finder ikke anvendelse
på manuelle arkiver over udklip fra offentliggjorte trykte artikler, som udelukkende
behandles i journalistisk øjemed. Dog gælder bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 28 og
32.
Stk. 8. Loven og
databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII
og kapitel IX finder ikke anvendelse
ved behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk
øjemed. Dog gælder bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 28 og
32. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for behandling af oplysninger,
som udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed.
Stk. 9. Justitsministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om, at personoplysninger, der behandles
i nærmere bestemte it-systemer, og som føres for den offentlige forvaltning, helt
eller delvis alene må opbevares her i landet.
Stk. 10. Forsvarsministeren kan fastsætte regler
om, at loven og databeskyttelsesforordningen
helt eller delvis ikke finder anvendelse på forsvarets behandling af personoplysninger
i forbindelse med forsvarets internationale operative virke.
Kapitel 2: Lovens geografiske anvendelsesområde
§ 4. Loven og regler udstedt i medfør af loven gælder for
behandling af personoplysninger, som foretages som led i aktiviteter, der udføres
for en dataansvarlig eller en databehandler, som er etableret i Danmark, uanset
om behandlingen finder sted i EU.
Stk. 2. Loven og regler udstedt i medfør af loven
gælder endvidere for den behandling, som udføres for danske diplomatiske repræsentationer.
Stk. 3. Loven og regler udstedt i medfør af loven
gælder for behandling af personoplysninger om registrerede, der befinder sig i Danmark,
som foretages af en dataansvarlig eller databehandler, der ikke er etableret i EU,
hvis behandlingsaktiviteterne vedrører
1) udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede, der befinder sig i Danmark,
uanset om betaling fra den registrerede er påkrævet, eller
2) overvågning af sådanne registreredes adfærd, for så vidt deres adfærd finder
sted i Danmark.
Afsnit II - Behandlingsregler
Kapitel 3: Behandling af oplysninger
§ 5. Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål.
Stk. 2. For at afgøre, om behandling til et andet
formål er forenelig med det formål, som personoplysningerne oprindelig blev indsamlet
til, jf. stk. 1, tager den dataansvarlige efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, bl.a. hensyn til
1) enhver forbindelse mellem det formål, som personoplysningerne er indsamlet til,
og formålet med den påtænkte viderebehandling,
2) den sammenhæng, hvori personoplysningerne er blevet indsamlet, navnlig med hensyn
til forholdet mellem den registrerede og den dataansvarlige,
3) personoplysningernes art, navnlig om særlige kategorier af personoplysninger
behandles, jf. artikel 9,
eller om personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser behandles,
jf. artikel 10,
4) den påtænkte viderebehandlings mulige konsekvenser for de registrerede og
5) tilstedeværelse af fornødne garantier, som kan omfatte kryptering eller pseudonymisering.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan vedkommende minister
efter forhandling med justitsministeren og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at
personoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre formål,
end de oprindelig var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed. 1. pkt.
finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger i medfør af § 10.
For så vidt angår helbredsoplysninger og genetiske data nævnt i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, som er indsamlet i medfør
af denne lovs § 7, stk. 3, eller i medfør af sundhedslovgivningen,
finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang formålet med den videre anvendelse
af disse oplysninger er foreneligt med det formål, som disse personoplysninger oprindelig
blev indsamlet til.
§ 6. Behandling af personoplysninger må finde sted, hvis
mindst en af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Stk. 2. Finder
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, anvendelse i forbindelse
med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn, er behandling af personoplysninger
om et barn lovlig, hvis barnet er mindst 15 år.
Stk. 3. Er barnet under 15 år, er behandling kun
lovlig, hvis og i det omfang samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden
over barnet.
§ 6, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1783 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024. I § 6, stk. 2 og 3, ændres »13 år« til: »15 år«.
§ 7. Forbuddet mod behandling af følsomme personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, gælder ikke i tilfælde, hvor betingelserne for behandling
af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.
Stk. 2. Behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overholde
den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser og specifikke
rettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra b.
Stk. 3. Behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig
med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen
er undergivet tavshedspligt, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h.
Stk. 4. Behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Tilsynsmyndigheden
giver tilladelse hertil, hvis behandlingen efter 1. pkt. ikke foretages for en offentlig
myndighed. Der kan i en tilladelse efter 2. pkt. fastsættes nærmere vilkår for behandlingen.
Stk. 5. Uden for de i stk. 1-4 nævnte tilfælde
kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren og inden for databeskyttelsesforordningens rammer
fastsætte nærmere regler om behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.
§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles
oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af
myndighedens opgaver.
Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,
2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den, oplysningen angår,
3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver
for det offentlige.
Stk. 3. Private må behandle oplysninger om strafbare
forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover
kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse
og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Stk. 4. De oplysninger, der er nævnt i stk. 3,
må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse
kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private
interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet
til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
Stk. 5. Behandling af oplysninger i de tilfælde,
der er reguleret i stk. 1-4, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i
§ 7 er opfyldt.
§ 9. Oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og
artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at
føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen
er nødvendig for førelsen af systemerne.
Stk. 2. Oplysninger omfattet af stk. 1 må ikke
senere behandles i andet øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger,
som alene foretages med henblik på at føre retsinformationssystemer efter
forordningens artikel 6.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele nærmere
vilkår for de behandlinger, der er nævnt i stk. 1. Tilsvarende gælder for de oplysninger,
der er nævnt i forordningens
artikel 6, og som alene behandles i forbindelse med førelsen af retsinformationssystemer.
§ 10. Oplysninger som nævnt i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og
artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at
udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig
betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Stk. 2. De oplysninger, der er omfattet af stk.
1, må ikke senere behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk
eller videnskabeligt øjemed efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Stk. 3. Videregivelse af oplysninger omfattet
af stk. 1 og 2 til tredjemand kræver forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden,
når videregivelsen
1) sker til behandling uden for databeskyttelsesforordningens
territoriale anvendelsesområde, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 3,
2) vedrører biologisk materiale eller
3) sker med henblik på offentliggørelse i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift
el.lign.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte generelle
vilkår for videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, herunder for videregivelse,
der ikke kræver tilladelse efter stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan endvidere fastsætte
nærmere vilkår for videregivelse af oplysninger efter stk. 3.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan efter forhandling
med justitsministeren uanset stk. 2 fastsætte regler om, at oplysninger omfattet
af stk. 1 og 2, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske
og videnskabelige undersøgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller
videnskabeligt øjemed, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse
af den registreredes vitale interesser.
§ 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer,
når
1) det følger af lovgivningen,
2) den registrerede har givet samtykke hertil i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 7,
3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller
hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen
er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art,
og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation
af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed eller
4) betingelserne i § 7 er opfyldt.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må
personnummer ikke offentliggøres, medmindre der er givet samtykke i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens
artikel 7.
§ 12. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
ansættelsesforhold omfattet af
artikel 6, stk. 1, og artikel
9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen kan finde sted, hvis behandlingen
er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige
forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i anden lovgivning eller kollektive
overenskomster.
Stk. 2. Behandling af oplysninger som nævnt i
stk. 1 må også finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige
eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning
eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.
Stk. 3. Behandling af personoplysninger i ansættelsesforhold
kan finde sted på baggrund af den registreredes samtykke i overensstemmelse med
artikel 7 i databeskyttelsesforordningen.
§ 13. Inden en virksomhed videregiver oplysninger
om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller
anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den
undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.
§ 13, stk. 1-3 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 1784 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024. Stk. 4 bliver herefter stk. 1. Hidtidig formulering: § 13. En
virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved direkte
markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse
med reglerne i markedsføringslovens § 10.
Stk. 2. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle
kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne
i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt.
Stk. 3. Der kan efter stk. 2 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt
i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller denne lovs § 8.
§ 13, stk. 5-9 er ophævet ved § 1.2 i lov
nr. 1784 af 28.12.2023 fra d. 01.01.2024. Hidtidig formulering: Stk. 5.
Dataansvarlige, der med henblik på direkte markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som
for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, må kun behandle
1) oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-mailadresse, telefon- og telefaxnummer,
2) oplysninger, der indgår i erhvervsregistre, som i henhold til lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov er beregnet til at informere offentligheden, og
3) andre oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil.
Stk. 6. Et samtykke efter stk. 5 skal indhentes i overensstemmelse
med markedsføringslovens § 10.
Stk. 7. Behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5 må ikke omfatte oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, eller denne lovs § 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte
typer af oplysninger efter stk. 2.
Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger end de i stk. 7 nævnte i adgangen til at
behandle bestemte typer af oplysninger.
§ 14. Oplysninger, der er omfattet af denne lov, kan overføres
til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.
Kapitel 4: Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger
om gæld til det offentlige
§ 15. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne
i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller
artikel 10 må ikke videregives til kreditoplysningsbureauer.
Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som videregives
efter reglerne i dette kapitel, anses ikke som følge af videregivelsen som offentligt
tilgængelige.
§ 16. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives
til et kreditoplysningsbureau, hvis
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri
må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis
betaling, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det er en betingelse for videregivelse
efter stk. 1, nr. 2, at den samlede gæld administreres af samme inddrivelsesmyndighed.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for videregivelse
efter stk. 1, nr. 2, at
1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt to rykkere til skyldneren,
2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,
3) kravet er fastslået ved endelig dom eller
4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne
gæld.
§ 17. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse,
forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske, 4 uger efter
at denne meddelelse er givet.
Stk. 2. Den meddelelse, der er nævnt i stk. 1,
skal indeholde oplysninger om,
1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,
2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelsen vil ske,
3) hvornår videregivelse vil finde sted, og
4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen
eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis
betaling.
§ 18. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger
om gæld til det offentlige. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at oplysninger
om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives,
hvis yderligere betingelser end dem, der er nævnt i § 16, er
opfyldt.
Kapitel 5: Kreditoplysningsbureauer
§ 19. Den, som ønsker at drive virksomhed med behandling
af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik
på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet,
inden behandlingen påbegyndes, jf. § 26, stk. 1, nr. 2.
§ 20. Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger,
som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer må ikke behandle
oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, eller
artikel 10.
Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod
kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det
i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen
af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.
Stk. 4.
Databeskyttelsesforordningens artikel 12-19
skal overholdes ved behandling af oplysninger om virksomheder m.v., hvis denne behandling
udføres for kreditoplysningsbureauer.
§ 21. Oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed
til abonnenter må kun meddeles skriftligt. Kreditoplysningsbureauet kan dog meddele
summariske oplysninger mundtligt eller på lignende måde, hvis spørgerens navn og
adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder.
Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer
må kun indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller
virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet. Publikationerne må ikke
indeholde oplysninger om de registreredes personnummer.
Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold
må kun videregives, hvis oplysningerne hidrører fra
Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i
kapitel 4, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold
til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den registreredes
skriftlige erkendelse af en forfalden gæld eller der er foretaget retslige skridt
mod den pågældende. Oplysninger om endelig godkendt gældssanering må dog ikke videregives.
De regler, der er nævnt i 1. og 2. pkt., gælder tillige for videregivelse af summariske
oplysninger om skyldforhold i forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser.
Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger
om enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke
kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og kreditværdighed for
andre end de pågældende enkeltpersoner.
Afsnit III - Registreredes rettigheder
Kapitel 6: Begrænsninger i registreredes rettigheder
§ 22. Bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3,
artikel 14, stk. 1-4, artikel
15 og artikel 34
gælder ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige
for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende
selv.
Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3,
artikel 14, stk. 1-4, artikel
15 og artikel 34
kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne
findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig
til
1) statens sikkerhed,
2) forsvaret,
3) den offentlige sikkerhed,
4) forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger
eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse
af trusler mod den offentlige sikkerhed,
5) andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions
eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Den Europæiske Unions
eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder
valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed,
6) beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager,
7) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med
brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,
8) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig
karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er
omhandlet i nr. 1-5 og 7,
9) beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder
og
10) håndhævelse af civilretlige krav.
Stk. 3. Oplysninger, der behandles for den offentlige
forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til
indsigt efter databeskyttelsesforordningens
artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i
§§ 19-29 og
35 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 4.
Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15
finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene,
når disse handler i deres egenskab af domstol.
Stk. 5.
Databeskyttelsesforordningens artikel 15,
16, 18
og 21 finder ikke anvendelse,
hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Stk. 6.
Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning
af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare
forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.
Stk. 7.
Databeskyttelsesforordningens
artikel 13-15 finder ikke anvendelse på
behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold
til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Stk. 8.
Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder
ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v.,
der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender
indsigtsanmodninger efter artikel 15
til de relevante myndigheder m.v.
§ 22, stk. 7 og 8 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1784 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024.
§ 23. Oplysningspligten efter
databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 3, og
artikel 14, stk. 4, finder ikke anvendelse, når offentlige myndigheder
viderebehandler personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet,
og viderebehandlingen sker på baggrund af regler fastsat efter lovens
§ 5, stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når formålet er sammenstilling
eller samkøring af personoplysninger i kontroløjemed.
Afsnit IV - Supplerende bestemmelser til databeskyttelsesforordningens
kapitel IV
Kapitel 7: Tavshedspligt for databeskyttelsesrådgivere
§ 24. Databeskyttelsesrådgivere, der er udpeget efter
databeskyttelsesforordningens artikel 37, stk. 1, litra b og c, må ikke
uberettiget videregive eller udnytte oplysninger, som de under udøvelsen af deres
hverv som databeskyttelsesrådgiver er blevet bekendt med.
Kapitel 8: Akkreditering af certificeringsorganer
§ 25. Datatilsynet og det nationale akkrediteringsorgan,
som er udpeget i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008
om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring
af produkter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, er bemyndiget til at akkreditere certificeringsorganer,
jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 43, stk. 1, litra a og b.
Afsnit V - Tilladelse til behandling
Kapitel 9: Tilladelse til behandling
§ 26. Forinden iværksættelse af en behandling, der foretages
for en privat dataansvarlig, skal Datatilsynets tilladelse indhentes, når
1) behandlingen af oplysningerne sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser
med eller ansættelsesforhold til en registreret,
2) behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig videregivelse af oplysninger
til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed eller
3) behandlingen udelukkende finder sted med henblik på at føre retsinformationssystemer.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler
om undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at der forinden iværksættelse af andre behandlinger end dem, der er nævnt i
stk. 1, skal indhentes tilladelse fra tilsynet, herunder for behandlinger, der foretages
for en offentlig myndighed.
Stk. 4. Tilsynet kan i forbindelse med meddelelse
af tilladelse efter stk. 1 eller 3 fastsætte vilkår for udførelsen af behandlingerne
til beskyttelse af de registreredes privatliv.
Stk. 5. Forinden iværksættelse af ændringer i
de behandlinger, der er nævnt i stk. 1 eller 3, skal Datatilsynets tilladelse indhentes
på ny, hvis der er tale om væsentlige ændringer.
Afsnit VI - Uafhængige tilsynsmyndigheder
Kapitel 10: Datatilsynet
§ 27. Datatilsynet, der består af et råd og et sekretariat,
fører i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
kapitel VI og VII tilsyn
med enhver behandling, der omfattes af denne lov,
databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af
personoplysninger, jf. dog lovens kapitel 11. Datatilsynet
udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Stk. 2. Tilsynets daglige forretninger varetages
af et sekretariat, der ledes af en direktør.
Stk. 3. Justitsministeren nedsætter Datarådet,
som består af 1 formand, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og af
7 andre medlemmer. Erhvervsministeren og ministeren for offentlig innovation udnævner
hver 1 af de 7 andre medlemmer omfattet af 1. pkt. Justitsministeren kan udnævne
stedfortrædere for 5 medlemmer, og erhvervsministeren og ministeren for offentlig
innovation kan udnævne hver en af stedfortræderne. Formanden, medlemmerne og stedfortræderne
for disse udnævnes for 4 år. Der kan ske genudpegning to gange. Udpegelsen af formand,
medlemmer og stedfortrædere for disse sker på baggrund af disses faglige kvalifikationer.
Stk. 4. Rådet fastsætter sin forretningsorden
og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og sekretariat.
Stk. 5. Udpegelsen af formand, medlemmer og stedfortrædere
for disse er betinget af, at de pågældende sikkerhedsgodkendes, og at godkendelsen
opretholdes i hele embedsperioden.
Stk. 6. Hvervet som formand, medlem eller stedfortræder
ophører ved udgangen af embedsperioden eller ved frivillig fratræden.
Stk. 7. Formanden, medlemmerne og stedfortræderne
for disse kan alene afskediges i tilfælde af alvorligt embedsmisbrug, eller hvis
disse ikke længere opfylder betingelserne for at varetage hvervet.
Stk. 8. Sekretariatets personale samt Datarådets
formand og medlemmer og stedfortrædere for disse kan kun have bibeskæftigelse, i
det omfang det er foreneligt med udøvelsen af de pligter, der er knyttet til stillingen
eller hvervet.
Stk. 9. Datatilsynet repræsenterer tilsynsmyndighederne
i Det Europæiske Databeskyttelsesråd i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens kapitel VII, afdeling 1 og
2.
§ 28. Ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer
eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.
§ 29. Datatilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af
betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind
under databeskyttelsesforordningens og
lovens bestemmelser.
Stk. 2. Datatilsynets medlemmer og personale har
mod behørig legitimation til enhver tid uden retskendelse adgang til alle lokaler,
hvorfra en behandling af personoplysninger foretages. Politiet yder om fornødent
bistand hertil.
§ 30. Datatilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Datatilsynet kan indbringe spørgsmål om
overtrædelser af denne lov og databeskyttelsesforordningen
for retten i den borgerlige retsplejes former.
§ 31. Er der ikke vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden
af beskyttelsesniveauet efter
artikel 45 i databeskyttelsesforordningen, kan Datatilsynet i særlige tilfælde
forbyde, begrænse eller suspendere overførsel af særlige kategorier af oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, til et tredjeland eller en international organisation.
§ 32. Datatilsynet kan påse, at en behandling af oplysninger,
som finder sted i Danmark, er lovlig, uanset at den pågældende behandling er undergivet
en anden medlemsstats lovgivning. Bestemmelsen i § 29 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Datatilsynet kan videregive oplysninger
til tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, i det omfang det er nødvendigt for
at påse overholdelsen af bestemmelserne i denne lov,
databeskyttelsesforordningen eller den pågældende medlemsstats databeskyttelseslovgivning.
§ 33. Datatilsynet kan offentliggøre sine udtalelser og
afgørelser. Bestemmelsen i § 22 finder anvendelse på offentliggørelsen.
§ 34. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen samarbejder, i det
omfang det er nødvendigt for at opfylde deres pligter, navnlig ved at udveksle alle
relevante oplysninger.
§ 35. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har yderligere beføjelser end dem, der er omhandlet
i databeskyttelsesforordningens
artikel 58, stk. 1, 2 og 3.
§ 36. Datatilsynet kan bestemme, at ansøgninger om tilladelse
efter denne lov og ændringer heri kan eller skal indgives på nærmere angiven måde.
Stk. 2. Justitsministeren kan i henhold til denne
lov fastsætte regler om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgninger om tilladelser
og ændringer heri, herunder regler om gebyrets størrelse og om, at en tilladelse
ikke meddeles, før betaling er sket.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyr efter databeskyttelsesforordningens
artikel 57, stk. 4.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at henvendelser til Datatilsynet om databeskyttelsesforordningen
og loven skal foregå digitalt. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om afvisning af henvendelser, der ikke indgives digitalt,
og om undtagelser herfra. Justitsministeren kan endelig fastsætte nærmere regler
om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Kapitel 11: Tilsyn med domstolene
§ 37. Domstolsstyrelsen fører i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens kapitel VI og
VII tilsyn med behandling af oplysninger, der foretages for domstolene,
når disse ikke handler i deres egenskab af domstol.
Stk. 2. For anden behandling af oplysninger træffes
afgørelse af vedkommende ret. Afgørelsen kan kæres til højere ret. For særlige domstole,
hvis afgørelser ikke kan indbringes for højere ret, kan den afgørelse, der er nævnt
i 1. pkt., kæres til den landsret, i hvis kreds retten er beliggende. Kærefristen
er 4 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 38. For Domstolsstyrelsens udøvelse af tilsyn i henhold
til § 37 gælder bestemmelserne i §§ 29 og
34. Domstolsstyrelsens afgørelser er endelige.
Afsnit VII - Retsmidler, ansvar, sanktioner og
afsluttende bestemmelser
Kapitel 12: Retsmidler, ansvar og sanktioner
§ 39. Den registrerede eller dennes repræsentant kan klage
til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger vedrørende den registrerede,
jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 77.
Stk. 2. Tilsynsmyndighedernes afgørelser, undladelser
af at behandle en klage fra en registreret eller manglende underretning kan af den
registrerede eller dennes repræsentant indbringes for domstolene i den borgerlige
retsplejes former, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 78.
Stk. 3. Den registrerede eller dennes repræsentant
kan indbringe spørgsmål om dataansvarliges og databehandleres overholdelse af denne
lov for domstolene i den borgerlige retsplejes former, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 79.
§ 40. Enhver person, som har lidt materiel eller immateriel
skade som følge af en ulovlig behandlingsaktivitet eller enhver anden behandling
i strid med denne lov og databeskyttelsesforordningen,
har ret til erstatning efter
databeskyttelsesforordningens artikel 82.
§ 41. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der overtræder
bestemmelserne om
1) den dataansvarliges og databehandlerens forpligtelser i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 8,
11, 25-39,
42 eller
43,
2) certificeringsorganets forpligtelser i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 42 eller
43,
3) kontrolorganets forpligtelser i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 41, stk. 4,
4) de grundlæggende principper for behandling, herunder betingelserne for samtykke,
i databeskyttelsesforordningens
artikel 5-7 og
9,
5) de registreredes rettigheder i henhold til
databeskyttelsesforordningen artikel 12-22
eller
6) overførsel af personoplysninger til en modtager i et tredjeland eller en international
organisation i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 44-49.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, § 6, § 7, stk. 1-4,
§ 8, § 9, stk. 1 og 2,
§ 10, stk. 1-4, §§ 11
og 12, § 13,
§ 20, § 21 eller § 26, stk.
1 og 5,
2) overtræder databeskyttelsesforordningens
artikel 10, medmindre forholdet er omfattet af § 8,
3) hindrer tilsynsmyndigheden i at få adgang efter
artikel 58, stk. 1,
4) undlader at efterkomme et påbud eller en midlertidig eller definitiv begrænsning
af behandling eller tilsynsmyndighedens suspension af overførsel af oplysninger
i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 58, stk. 2,
5) undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2,
6) undlader at efterkomme Datatilsynets krav efter § 29, stk. 1,
eller § 32, stk. 1, 2. pkt., jf. § 29, stk. 1,
7) hindrer Datatilsynet i at få adgang efter § 29, stk. 2,
eller § 32, stk. 1, 2. pkt., jf. § 29, stk.
2, eller
8) i øvrigt undlader at efterkomme Datatilsynets afgørelser efter loven eller tilsidesætter
Datatilsynets vilkår for en tilladelse i medfør af loven.
Stk. 3.
Databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, skal følges ved pålæggelse
af straf efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Den, der overtræder § 24,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 5. I regler, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. Uanset straffelovens
§ 27, stk. 2, kan offentlige myndigheder og institutioner m.v., som
er omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 1
eller 2, straffes i anledning af
overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der ikke svarer til eller kan
sidestilles med virksomhed udøvet af private.
Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af
databeskyttelsesforordningen, denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
§ 41, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1784 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024. I § 41, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1-7« til: »§ 13«.
§ 42. Skønnes en overtrædelse af denne lov eller
databeskyttelsesforordningen eller regler, der er udstedt i medfør af
loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Datatilsynet i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget angivet bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens
regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet
til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 43. Den, der driver eller er beskæftiget med virksomhed
som nævnt i § 26 eller som privat databehandler opbevarer personoplysninger,
kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten hertil, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug. I øvrigt finder
straffelovens § 79, stk. 3 og 4,
anvendelse.
Kapitel 13: Afsluttende bestemmelser
§ 44. Vedkommende minister kan i særlige tilfælde og inden
for databeskyttelsesforordningens rammer
for særregler om behandling af personoplysninger efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om behandlinger, som udføres for den offentlige forvaltning.
Stk. 2. Justitsministeren kan inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger
fastsætte nærmere regler om bestemte typer af behandlinger, som udføres for private
dataansvarlige, herunder at bestemte typer oplysninger ikke må behandles.
§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige
for at gennemføre de af Den Europæiske Union udstedte beslutninger, som træffes
med henblik på gennemførelse af databeskyttelsesforordningen,
eller regler, som er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union udstedte
retsakter på forordningens område.
§ 46. Loven træder i kraft den 25. maj 2018.
Stk. 2. Lov nr. 429
af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger ophæves.
§ 47. For behandlinger, hvortil der inden lovens ikrafttræden
er opnået tilladelse efter § 50, stk. 1, nr. 2,
3 og 5, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
som ændret senest ved
lov nr. 426 af 3. maj 2017, gælder tilladelsen efter denne lovs ikrafttræden,
indtil den erstattes af en ny tilladelse efter lovens § 26, stk. 1.
§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Justitsministeriet, den 8. marts 2024
Peter Hummelgaard
/ Louise Black Mogensen
1) Som bilag til loven er
medtaget Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),
EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens
bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
Advokat Jørgen U. Grønborg